Fremtidens Biblioteker i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Fremtidens Biblioteker i Skanderborg Kommune Status og veje at gå i en omstillingstid December 2015 ver. 1 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning og baggrund Metode og aktiviteter i projektet Data for Skanderborg Kommunes biblioteker i dag Besøg og udlån generelt Udlån digitalt Aktiviteter Borgerserviceopgaver Åbent bibliotek Økonomi Trends og eksterne input Generelle tendenser Kerneopgaven og kernekompetencerne Bibliotekerne som aktivitetssted eller bylivsgenerator Bibliotekerne som opgaveløser på centrale offentlige områder Inde på bibliotekerne eller ude blandt interessenterne Interessentanalyse i Skanderborg Målgrupper Generelle input fra interessenter Børn og unge Oplysningsforbund og seniorråd Kommunale indsatsområder Erhvervslivet og detailhandel Kernebrugeren af biblioteket Mulige veje at gå og valgenes betydning Udlån og inspiration Aktivitetssted og bylivsgenerator

3 8.3 Kommunens rådgivningsorgan og opgaveunderstøtter Styret eller efterspørgselsdrevet bibliotek Kompetencer Fysisk indretning Måling af bibliotekets succes Bilag 1: Input og ideer fra interessenter og videnspersoner hovedpointer Bilag 2: Beskrivelse af de fire biblioteker Bilag 3: Biblioteksplacering i Ry

4 1 Resumé Denne rapport beskriver resultaterne af interessentanalysen for bibliotekerne i Skanderborg, samt udkommet af yderligere afdækninger omkring bibliotekernes generelle udvikling. Herunder angives også eksempler på udviklingen fra andre biblioteker. Bibliotekernes opgaveløsning kan illustreres med følgende opdeling: Udlån og inspiration hvor biblioteket stiller materialer og rådgivning inden for litteratur, spil, musik, film etc. til rådighed fysisk og digitalt. Aktivitetssted som fysisk mødested, facilitering af arrangementer, samskabelse, aktivering af civilsamfundets ressourcer i bred kulturel og social forstand. En såkaldt bylivsgenerator. Kommunens rådgivningsorgan og opgaveunderstøtter med borgerservice og digital vejledning eller decideret uddannelse inden for eksempelvis IT. Som overskrift på alle områderne kan sættes dannelse som udtryk udviklingen af duelige samfundsborgere. De tre områder kan sjældent ses isoleret, da de ofte overlapper hinanden og hænger sammen. Bibliotekernes kerneopgave er til debat. Medierne har i efteråret 2015 været ganske aktive med at beskrive aspekter af bibliotekernes fremtid. Ord som vadested, identitetskrise og nye roller er blevet anvendt i debatten. I relation til udviklingsdebatten og de input dette projekt har fået fra videnspersoner, springer et emne særligt i øjnene. Det er diskussionen omkring en tilsyneladende bevægelse, der sker for bibliotekerne fra vidensformidler, med fokus på bibliotekernes samling, til vært for aktiviteter. Mange biblioteker og fagpersoner på området vælger tilsyneladende denne vej i udviklingen, ligesom der i Herning og Aarhus er der stor politisk opbakning til bibliotekets aktivitetsfokus. Blandt andet fordi biblioteket på den måde bliver et meget synligt aktiv for udvikling af byen. Når kan kigger på interessenterne der har bidraget til indholdet i dette projekt, peges der på flere ting. Der er grundlæggende et ønske om større samarbejde med bibliotekerne og en idé om at et udvidet samarbejde kan tilføre værdi for interessenterne. Samtidig mener flere interessenter, at bibliotekerne bør være mere aktive omkring udbygning af samarbejdet (hvilket også er nemt at svare når man bliver spurgt). I hovedsagen peger interessenterne mindre på behovet for biblioteket som aktivitetssted. De lader til at være mere optaget af at biblioteket moderniserer den klassiske kerneopgave med fokus på læring og formidling funderet i litteratur og den øvrige samling. Mange mener, at biblioteket kan løse en væsentlig opgave med deres kompetencer i forhold til kulturel forståelse, integration, undervisningsområdet etc. I forhold de veje der er relevante at diskutere for bibliotekerne i Skanderborg Kommune fremstår følgende som de centrale: Skal biblioteket fokusere på moderniseringen af den traditionelle kerneydelse, hvor projekter omkring læring og formidling af litteratur og kultur medvirker til at understøtte skoler, erhvervsliv, foreninger og andre målgrupper? 4

5 Skal biblioteket være bylivsgenerator og understøtte social interaktion i de fire byer, ved at udvide fokus på kulturelle aktiviteter i samarbejde med frivillige, foreninger og andre grupper? Skal bibliotekerne udvide rollen som kommunes ansigt udad til, med borgerserviceopgaver og andre opgaver i tilknytning til dette omkring it (ud)dannelse, rådgivning i samspillet med kommunen m.v. Herunder bidrage fokuseret i løsning af kommunes vigtige indsatser i forhold til eks. ensomme eller forebyggelse. 2 Indledning og baggrund Projektet omkring fremtidens biblioteker, er funderet i Kultur- og Sundhedsudvalgets ønske om en interessentanalyse i forhold til bibliotekerne i Skanderborg Kommune og deres fremtidige anvendelse. Formålet med dette projekt er formuleret således: At skabe det nødvendige grundlag til at diskutere og træffe beslutning omkring den fremtidige anvendelse og udvikling af bibliotekerne i Skanderborg Kommune. Herunder med særligt vægt på følgende målsætninger om at: skabe overblik over bibliotekernes anvendelse i dag, undersøge og beskrive hvorledes bibliotekerne kan anvendes fremover dels via inddragelse af interessenter, men også ved at søge inspiration andre steder, belyse betydningen af de forskellige muligheder for anvendelse, i forhold til de fire nuværende bibliotekers set up, indretning og organisering, undersøge bibliotekernes rolle som ankerinstitution i byerne og herunder også forskelle i bibliotekernes rolle og opgave i de fire byer. Dette sammenholdes med den udvikling Skanderborg Kommune generelt ønsker omkring kommune 3.0 udviklingen. Denne rapport beskriver resultaterne af interessentanalysen for bibliotekerne i Skanderborg, samt udkommet af yderligere afdækninger omkring bibliotekernes generelle udvikling. Dette fører ikke til konkrete anbefalinger men en skitsering af relevante veje at gå i forhold til bibliotekernes udvikling fremadrettet. Som supplement og baseret i udviklingen undervejs i projektet er der i bilag 3 opstillet nogle sammenhænge imellem rapportens indhold og de muligheder der drøftes omkring placering af biblioteket i Ry. 3 Metode og aktiviteter i projektet Afdækningen i forhold til denne rapport har været centreret omkring fire centrale elementer: Interviews af interessenter omkring bibliotekerne i Skanderborg Kommune. Interviews af eksterne videnspersoner på biblioteksområdet og herunder også centrale personer ved andre biblioteker. Indsamling af data omkring bibliotekerne i Skanderborg Kommune. Indsamling af trends og udviklingstendenser, baseret på tilgængelige materialer på biblioteksområdet. 5

6 Afdækning, data og konklusioner har været diskuteret og kvalificeret med en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og ledere fra bibliotekerne og bibliotekschefen, ligesom centrale konklusioner og afdækninger kort har været forelagt Kultur- og Sundhedsudvalget midtvejs i projektet, således at de har kunnet give input til arbejdet. 4 Bibliotekets opgave i dag Dette afsnit giver et overblik over bibliotekernes opgaver i dag og illustrerer projektets udlægning af den udvikling der generelt sker og er sket på området. Bibliotekets opgave er formuleret i biblioteksloven, men kommunerne bestemmer selv fokus inden for lovens rammer. Biblioteksloven beskriver formålet med bibliotekerne som angivet i boksen nedenfor. 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. Figur 1 - Uddrag af biblioteksloven Formuleringen i biblioteksloven er meget bred og har over de seneste år ført til forskelligrettet udvikling i bibliotekernes opgaveløsning. I arbejdet med dette projekt er følgende overordnede opgaveopdeling fremkommet: Dannelse 1. Udlån og inspiration hvor biblioteket stiller materialer og rådgivning inden for litteratur, spil, musik, film etc. til rådighed fysisk og digitalt. 2. Aktivitetssted som fysisk mødested, facilitering af arrangementer, samskabelse, aktivering af civilsamfundets ressourcer i bred kulturel og social forstand. En såkaldt bylivsgenerator. 3. Kommunens rådgivningsorgan og opgaveunderstøtter med borgerservice og digital vejledning eller decideret uddannelse inden for eksempelvis IT. En rolle som udførende funktion for centrale kommunale indsatser omkring (ud)dannelse som samfundsborger. Figur 2 - Bibliotekernes opgavefelter 6

7 Trods opdelingen i de tre opgavefelter, er det vanskeligt at se disse isoleret. Der vil i en stor del af bibliotekernes opgaveløsning være en kombination af opgavefelterne. Samtidig fremstår begrebet dannelse som centralt for kerneopgaven og binder de tre opgavefelter sammen 1. Opgaveområde 1 er ofte anset som den traditionelle biblioteksopgave, men over de seneste år har denne flyttet sig. Særligt har digitaliseringen af materialer og selvbetjening ændret bibliotekets traditionelle rolle, opgave og krævede kompetencer. Det skal dog anføres, at andelen af e-bøger og lydbøger der udlånes stadig kun er ca. 10 % af antallet af fysiske bøger. Biblioteket som aktivitetssted har udviklet sig markant mange steder. Bibliotekerne udvider mængden af kulturelle og sociale aktiviteter, der har til formål at tiltrække besøgende. På landsplan er der tale om en stigning i aktiviteter på 38 % fra Her er det interessant at bemærke, at foredrag, forfatter-arrangementer og digital undervisning i 2014 udgjorde 29 % mens de resterende 71 % var registreret som andre typer arrangementer. Det indikerer at der på landsplan sker en udvikling hvor aktiviteter ikke nødvendigvis knytter sig til den traditionelle biblioteksrolle, men også indeholder et aspekt hvor det sociale er centralt. Biblioteket som kommunes rådgivningsorgan og opgaveunderstøtter er på samme måde i udvikling. Herunder har særligt digitaliseringen medvirket til at opgaveområde 3 har været voksende med digital rådgivning af borgere og generel digital dannelse eller læring. Desuden flytter opgaven med formidling af statslig og kommunal information sig, ligesom begrebet Borgerservice er i forandring. Bibliotekets rolle som medaktør i kommunes opgaveløsning ser ud til at udvikles og stige i omfang. Ikke alene hvad angår borgerserviceopgaver, men mere målrettede projekter hvor biblioteket understøtter kommunens opgaveløsning. 5 Data for Skanderborg Kommunes biblioteker i dag Data i dette afsnit illustrerer anvendelsen af Skanderborg Kommunes biblioteker i dag samt udviklingen igennem de senere år. Hvor det er relevant, er disse tal holdt op imod tallene på landsplan. 5.1 Besøg og udlån generelt 28 % af Skanderborg Kommunens borgere har i 2014 lånt bøger eller andet materiale på biblioteket, svarende til godt unikke børn og voksne. Andelen af aktive lånere er uændret siden På landsplan har 32 % af borgerne lånt mindst et stk. materiale i Set i sammenhæng med et lidt faldende udlån over de senere år, viser det fastholdte antal lånere at forbrugsmønstret har ændret sig. Biblioteket har årligt ca logins i deres system. Det svarer til, at hver borger besøger biblioteket fysisk eller digitalt 5,6 gange årligt 2. På landsplan besøgte hver borger i gennemsnit biblioteket 6 gange i Figuren her under angiver fordelingen af lånere på de fire biblioteker og fordelingen af borgere på de fire byer (uden opland). 1 Dannelse er her forstået som den pædagogiske proces hvor mennesker igennem påvirkning af viden og holdninger gøres til duelige samfundsborgere. 2 Det er dog kun borgere der har været lånere. 7

8 By Fordeling af lånere på byer Fordeling af borgere på byer (uden opland) Galten 21,9 20,1 Hørning 3 15,7 18,3 Ry 20,2 14,7 Skanderborg 42,2 46,9 I alt: 100 % 100 % Figur 3 - Fordeling af lånere på byer Figuren indikerer, at borgerne i Ry er de mest aktive i forhold til andelen af beboere og borgerne i Skanderborg er de mindst aktive. Det er dog en forsigtig konklusion, da vi ikke ved hvor borgerne fra oplandet søger hen. Borgerne i Skanderborg Kommune har i gennemsnit lånt ca. 7 stk. materialer i På landsplan har hver borgere lånt 6,5 stk. materialer i I forhold til antal udlån og besøg i 2014 placerer Skanderborg Kommunes biblioteker sit tæt op ad landsgennemsnittet. Det er dog en lidt mindre andel af befolkningen der anvender biblioteket. 28 % imod 32 % på landsplan. Antal udlån steg generelt i perioden og er faldet fra Det tyder på en lille stigning i udlånet fra som vist i figuren nedenfor. Der knytter sig dog den usikkerhed til tallene, at Hørning bibliotek var lukket 3 måneder i 2014 på grund af brand, hvilket gav lavere udlån. Det må derfor antages, at udlånstal for 2014 og 2015 formentlig har samme niveau, hvis ikke der havde været brand i Hørning. Udlånstal Skanderborg Biblioteker Figur 4 - udlånstal Skanderborg Biblioteker 3 Biblioteket var lukket i 3 måneder 2015 på grund af brand. 4 Det er dog kun borgere der har været lånere. 8

9 5.2 Udlån digitalt Antal af digitale udlån er i stærk vækst. Der er imidlertid en række udfordringer med den nuværende licensmodel, som de danske biblioteker på nationalt plan har aftalt med Forlæggerforeningen, og vilkårene og aftalerne med forlæggerne ændres løbende. Der arbejdes på en fremtidige model, men de mange forskellige og modsatrettede interesser gør det usikkert hvor dette endeligt lander. Digitale lyd- og e-bøger er populære. I 2015 forventes ca unikke borgere at låne ca lydbøger, mens ca unikke borgere forventes at låne ca e-bøger 5. Dette udgør ca. 6 % af de samlede udlån og udgiften til dette er ca kr. Hertil kommer digitale filmudlån for kr. årligt. Antallet af digitale udlån afspejler ikke efterspørgslen. Af budgetmæssige årsager har biblioteket en månedlig kvote af lyd- og e-bøger. Lånerne kan maximalt låne henholdsvis 3 lydbøger og 3 e-bøger pr. måned. Efterspørgslen på især digitale lydbøger betyder, at månedens kvote typisk er opbrugt efter 10 dage. Det skønnes fra bibliotekets egen side at den årlige merudgift ved fri adgang vil være ca kr., svarende til 100 % flere lydbøger og 50 % flere e-bøger. Tendensen er generelt, at udlån flyttes fra fysiske til digitale materialer. Når populært materiale gøres digitalt stiger udgiften væsentligt da der er afgift pr. stk. Når specialmaterialer gøres digitale, kan det være god økonomi i det, da der er få udlån (med den nuværende licensmodel) 5.3 Aktiviteter Biblioteket har et stort og varieret udbud af arrangementer, udstillinger og undervisningstilbud til borgerne. Udviklingen på aktiviteter, fremgår ikke systematisk af det tilgængelige materiale. Det er dog opfattelsen at antal aktiviteter med besøgende på biblioteket er stigende på Skanderborg kommunes biblioteker, som i resten af landet. Tilbuddene strækker sig fra børneteater og bogklubber over foredrag om livet som krigskorrespondent, livsduelighed og økologi til kunstværksteder og musikalske caféer. Til illustration af aktivitetsniveauet viser en sammentælling fra bibliotekets kvartalsvise folder Det Sker i 2.halvår 2014 og 1. halvår 2015 i alt ca. 100 arrangementer og udstillinger. Hertil kommer en mangfoldighed af it kurser i tablets, mobiltelefoner, apps, nemid, digital postkasse, kontakt til det offentlige, senior-surf, biblioteket hjemmefra, slægtsforskning m.v. Dette ligger i forlængelse af de borgerserviceopgaver, som bibliotekerne løser, og som i høj grad fordrer digitale kompetencer hos borgerne. 5.4 Borgerserviceopgaver Bibliotekerne løste i borgerserviceopgaver hvilket var 12 % af det samlede antal borgerserviceopgaver i kommunen. På figuren nedenfor ses udviklingen i borgerserviceopgaver på bibliotekerne over de seneste år, som i Skanderborg har været ret konstant. De tre store opgavegrupper for bibliotekerne er pas og kørekort, samt en post der betegnes andet. Herunder ligger 5 Fremskrevet på baggrund af tal fra januar august

10 blandt andet en betydelig opgave med håndtering af brevstemmer ved valg. I forbindelse med Skanderborg Kommunes flytning til fælleden må opgavemængden på Skanderborg bibliotek formentlig stige. Figur 5 Antal borgerserviceopgaver på bibliotekerne - Intern analyse Skanderborg Kommune Åbent bibliotek Siden juni 2015 er adgangen til bibliotekerne blevet udvidet med selvbetjent åbningstid, hvor man selv lukker sig ind. Det lader til at være en succes. Efter 15 ugers drift har der i gennemsnit været næsten 3000 login pr. måned uden for betjent åbningstid. Til sammenligning er det samlede besøgstal ca pr. måned. Tallene indikerer naturligt nok, at løsningen anvendes mest i de tre mindre byer hvor den betjente åbningstid er kortere. 5.6 Økonomi Økonomien til drift af bibliotekerne i Skanderborg Kommune er på niveau med Favrskov Kommune og lidt lavere end Syddjurs Kommune. Skanderborg ligger ca. 21 % lavere end landsgennemsnittet målt på udgift pr. indbygger. By 2014 (kr.) 2012 (kr.) Favrskov Syddjurs Skanderborg Landsgennemsnit Figur 6 - Udvikling i økonomi for biblioteksdrift udgift pr. indbygger 10

11 6 Trends og eksterne input I dette afsnit gengives generelle tendenser som angivet af de videnspersoner, der har bidraget til projektet. Ligeledes portrætteres andre biblioteker, der over de seneste år har skilt sig ud i udviklingen. Sammenskrivning af videnspersonernes input kan ses i bilag 1 og her gengives det kun som temaer. 6.1 Generelle tendenser Medierne har i efteråret 2015 været ganske aktive med at beskrive aspekter af bibliotekernes fremtid. Særligt i tilknytning til Kulturstyrelsens årsmøde i oktober, hvor nye pejlemærker for bibliotekerne var på dagsordenen, var der ganske meget medieaktivitet. Ord som vadested, identitetskrise og nye roller blev brugt i diverse artikler i TV-avisen, Weekendavisen, Politiken m.fl. Noget af det der i de forskellige artikler bringes frem, vedrører mængden og indhold i de aktiviteter bibliotekerne faciliterer. Herunder i hvilket omfang aktiviteterne knytter sig til formidling af viden igennem materialer, som i gængs forstand opfattes som kerneopgaven. 6.2 Kerneopgaven og kernekompetencerne Det faldende antal fysiske udlån, digitalisering og øget selvbetjening betyder, at den traditionelle biblioteksopgave med fokus på udlån og inspiration er i forandring. Bibliotekets rolle i den digitaliserede fremtid, hvor materialesamlingen fysisk svinder ind, skaber en vis usikkerhed omkring den velkendte vidensformidling. Denne søgen efter den fremtidige kerneopgave er på ingen måde afsluttet og noget tyder på, at kerneopgaven vil blive mere mangfoldig, når man ser fra bibliotek til bibliotek. Kulturstyrelsen udtrykker det i Folkebibliotekerne i tal 2014 således: Et bibliotek fungerer i 2014 som et uformelt lærings-, inspirations- og mødested, der tilpasser sig lokale forhold med forskellige typer af brugere samtidig med, at det indretter sine tilbud efter 24/7- samfundet. Mange steder er det kombineret med andre tilbud specielt borgerservice eller indgår som et af elementerne i et kommunalt kultur- eller medborgerhus Og Biblioteksforeningen skriver i Danmarks Biblioteker 6/2015: Derfor ønsker DB at igangsætte en debat om, hvorvidt dette formål er dækkende med henvisning til bibliotekernes formålsparagraf som angivet tidligere. Der omtales i den sammenhæng en forskydning fra bibliotekets rolle som vidensformidler til en ny rolle som vært. Det aspekt, at brugeren selv kan søge det meste viden gør, at bibliotekerne i højere grad skal stille et rum og værtsskab til rådighed, hvor aktiviteter omkring viden, fordybelse og kultur, samt socialt samvær kan udfolde sig. Forskydning i kerneopgaven fordrer udvikling af en række kompetencer. Nogle af dem der peges på er: Kompetencer inden for it og digitalisering. Kompetencer inden for værtsskab og facilitering. 11

12 Kompetencer inden for gennemførelse af tungere projekter sammen med interessenter. I takt med at opgaven flytter sig og øget selvbetjening både digitalt og fysisk i form af den selvbetjente åbningstid, dukker spørgsmålet omkring brug af frivillige til en række af bibliotekernes opgaver også op. Frivillige har i mange år været vigtige aktører og samarbejdspartnere for bibliotekerne. Der peges fra blandt andet Kulturstyrelsen og foreninger på, at frivillighedsperspektivet rummer flere muligheder, i forhold til eksempelvis vejledning omkring litteratur, i takt med at det professionelle personale må specialisere sig i nye retninger. 6.3 Bibliotekerne som aktivitetssted eller bylivsgenerator De biblioteker, der fylder mest i debatten, og som også fremhæves af mange af de personer der har indgået i projektet, har i høj grad taget en drejning mod en funktion som aktivitetshus - eller bylivsgenerator som det også sigende betegnes af flere af de interviewede personer i branchen. I denne sammenhæng er Herning Bibliotek og Dok1 i Aarhus markante eksempler. Der peges fra bibliotekarforbundet, Biblioteksforeningen og andre fagpersoner på, at biblioteket som aktivitetssted i høj grad skal være et omdrejningspunkt for fremtidens bibliotek. Alle nævner dog i forlængelse her af, at formidlingen af materialer og viden ikke må forsvinde som et centralt element. Som eksempler på de mangfoldige aktiviteter på landets biblioteker, kan der kigges på Bibliotekarforbundets hjemmeside under del din viden 6. Mangfoldigheden er også den der visse steder kritiseres, idet diskussionen går på, hvor langt formålsparagraffen kan strækkes. Helt overordnet går diskussionen på i hvilket omfang bibliotekerne skal lave aktiviteter, der ikke direkte eller indirekte involverer materialesamlingen. Kigger man til Aarhus og Herning i forhold til aktiviteter, ses et kort portræt her: I Herning bruges biblioteket strategisk som Bylivsgenerator og aktivitetssted. Man har besøgende om året. Biblioteket er et moderne forsamlingshus med stort fokus på at skabe liv, oplevelser, begivenheder og kulturelle aktiviteter. Et sted hvor man som borger mødes og bliver klogere sammen. Hus til borgerne - ikke kun til bøgerne. Biblioteket er flyttet ind på byens gågade for at understøtte detailhandlen ved at skabe mere trafik. Biblioteket fungerer desuden i mange sammenhænge som kommunens nye repræsentationssted i forhold til erhvervsliv og andre arrangementer. I Herning laves arrangementer med den lokale cityforening; f.eks. Far-børn aktivitet, mens mor handler eller Brunch for ny tilflyttede hustruer. I Aarhus er biblioteket også omdrejningspunkt for aktiviteter i alle afskygninger. De taler om Fra hverdagskultur til program- og eventkultur som omdrejningspunkt. I Aarhus arbejder man ud fra en Mashup tilgang. Dvs. man etablerer rammerne og sikrer diversitet gennem koordinering af programindholdet, men lader frivillige, NGO og diverse foreninger skabe indholdet og aktivitetslivet. Dette sker gennem såkaldte partnerskabsaftaler, der sikrer en kontinuitet og for bibliotekets vedkommende effektiv og ressourceminimerende arbejdsfordeling

13 6.4 Bibliotekerne som opgaveløser på centrale offentlige områder I dette projekt er aspektet omkring biblioteket som central aktør i kommunes indsatsområder blevet nævnt fra næsten alle sider. Det er en almen opfattelse, at biblioteket med deres kompetencer og deres fysiske rum, er i stand til i markant omfang at bidrage til den udvikling kommunen ønsker på en række indsatsområder. I den sammenhæng peges der på en række områder hvor udviklingen på dette felt er særligt interessant: Særligt samarbejdet med skolerne fremhæves, som et område der bør formaliseres og struktureres. Der er mange eksempler fra andre biblioteker som: Online lektiecafe, Digital ABC henvendt til afgangsklasserne og lærerne på byens folkeskoler, Sommerbogen, der er et læseprogram, som skolen anvender i ferieperioden for at sikre vedligeholdelse af børnenes tillærte læsefærdigheder (findes også i Skanderborg). Særligt i Aarhus Kommune har byrådet etableret politiske rammer for samarbejdet imellem skoler og biblioteket. I relation til skoleområdet har man også i Aarhus set, at driften af skolebibliotekerne er lagt ind under folkebiblioteket. Biblioteket bliver i højere grad kommunalt rådgivningsorgan mange steder. Der flyttes flere funktioner ud på bibliotekerne og biblioteket bliver en del steder frontfunktion for borgerens møde med kommunen. På digital dannelse og uddannelse for borgerne spiller bibliotekerne en stor rolle og der peges på, at biblioteket også i fremtiden en betydelig medspiller i denne udvikling. Endeligt peges der på områder som sundhed og forebyggelse, integration af flygtninge, ensomme m.fl. som områder hvor bibliotekerne, baseret i den politiske dagsorden, med fordel kan spille en rolle. 6.5 Inde på bibliotekerne eller ude blandt interessenterne Et element omkring bibliotekernes udvikling er, at biblioteket skal ud hvor borgerne færdes. Den moderne biblioteksopgave og bibliotekets kompetencer giver værdi andre steder end blot i egne lokaler. Særligt Kulturstyrelsen udpeger bibliotekernes opsøgende og udadrettede virke som indsatsområde, fx i forhold til skoler, erhvervsliv og andre interessenter. Formålet skal være at etablere samarbejde andre steder end i bibliotekets egne rammer. Dette input står ikke nødvendigvis i modsætning til den førnævnte øgede fokusering på bibliotekets rum som omdrejningspunkt for aktiviteter. Der er mere tale om både/og end enten/eller. 7 Interessentanalyse i Skanderborg Dette projekt er gennemført som en interessentanalyse og der har været interviews med en bred kreds af interessenter. Dels forskellige personer internt i Skanderborg Kommune og dels borgere, foreninger, virksomheder og andre institutioner i kommunen. I bilag 1 er oversigt over dem der har været involveret samt et referat af input fra de enkelte grupper. I dette afsnit behandles således ikke alle enkeltgrupper, men de lægges sammen i forhold til relevante målgrupper og temaer. 13

14 7.1 Målgrupper Bibliotekets målgrupper må først og fremmest defineres som alle borgere. Når det er sagt har projektet særligt peget på disse målgrupper som relevante at beskæftige sig med: Ældre Studerende på universitet Skolebørn 6 18 år Børn 0-6 år Svage borgere med særlige behov omkring eks. digitalisering, læsning, sprog, ensomhed, integration, forebyggelse generelt. Erhvervslivet og detailhandel. Frivillige som bidragsydere til løsning af bibliotekets opgaver. Det har i projektet ikke været muligt at samle præcise data på brugere af bibliotekerne i Skanderborg kommune i forhold til målgrupper. Af en landsdækkende undersøgelse udført af Tænketanken Fremtidens biblioteker fremgår det imidlertid, at de mest aktive brugere af bibliotekernes aktiviteter og tilbud kommer fra nogle bestemte grupper og dette bekræfter interviews med Skanderborg Kommunes biblioteksmedarbejdere også. Det er derfor nærliggende at konkludere, at mange af bibliotekernes aktiviteter ofte henvender sig til de samme grupper af borgere. 7.2 Generelle input fra interessenter Generelt set fra interessentanalysen oplever flere centrale aktører ikke særlig meget samarbejde med bibliotekerne, men ser muligheder og ønsker samarbejde. Det er en tendens, at flest interessenter ønsker at biblioteket breder sig ud til flere målgrupper og måske samler den indholdsmæssige indsats omkring kerneydelserne (udlån, formidling, læring, kultur og litteratur). Når man kigger ned over interessenternes input, udtrykkes generelt et ønske om at bibliotekerne er mere proaktive og opsøgende i forhold til samarbejdet. Her skal man nok tage i betragtning, at det også er et nemt svar når man bliver spurgt til samarbejdet med bibliotekerne. Det er ikke nødvendigvis en sandhed, men dog heller ikke et udsagn der blot kan negligeres. Der er ikke fra interessenter eller generelt nævnt aspekter der peger på centralisering af bibliotekerne som relevant. Relevansen kan alene være ved ensidig satsning på udlån af digitale materialer og ønsket om besparelser på området. Skanderborg Kommunes geografi vil betyde serviceforringelse og formentlig fald i antal besøgende og udlån, hvis filialer af biblioteket lukkes. 7.3 Børn og unge 0-6 års området På 0-6 års området finder interessenterne ikke, at der er tilstrækkeligt samarbejde i dag og ønsker yderligere samarbejde med biblioteket. Den interviewede daginstitutionsleder er for ca. 6 måneder siden udpeget til en arbejdsgruppe omkring udvikling af samarbejdet med bibliotekerne, men der er ikke afholdt første møde endnu. Det ønskes, at bibliotekerne rykker mere ud hvor børn og forældre er. Som ideer nævnes, at der kunne være bogkasser i daginstitutioner til anvendelse og udlån, således at forældre der ikke anvender bibliotekerne får bedre muligheder. Endvidere peges der på 14

15 muligheden for at etablere udlån af digitale medier der understøtter udviklingen på 0-6 års området i form af interaktive puslespil og digitale læringsspil. Folkeskoler og friskoler Fra disse sider i Skanderborg Kommune peges der kun i begrænset omfang på mere faste rammer omkring samarbejdet. Fra folkeskolerne ønskes samarbejdet med bibliotekerne som en overbygning på kultur, viden, forskning m.m. Altså at bibliotekerne kan anvendes til at krydre undervisningen og skabe fordybelse på særlige områder. Herunder at Skoletjenesten og bibliotekerne kunne arbejde mere sammen. Fra folkeskolerne i Skanderborg Kommune efterspørges i mindre grad, at bibliotekerne struktureret bringes ind i arbejdet med elevernes grundlæggende læring. Friskolerne anvender kun bibliotekerne i mindre omfang, men ønsker sig grundlæggende muligheden for i højere grad at anvende den almindelige biblioteksfunktion, med der til hørende aktiviteter omkring læring og viden. Altså at løse en obligatorisk opgave i forhold til at understøtte alle skoler. De input der kommer fra skolerne i Skanderborg Kommune er lidt forskellige fra de erfaringer man har fra andre steder, hvor samarbejdet imellem biblioteker og skoler er intensiveret og gjort mere målrettet. I arbejdet er der endvidere blevet peget på, at det er relevant at kigge på en driftsmæssig sammenlægning af skolebiblioteket og folkebiblioteket. Dette muliggøres blandt andet af at de får samme system inden længe. Et eksempel på succes med skolesamarbejde er illustreret med denne case: Projekt med Borgerservice: Hvem er kommunen og hvad betyder den for mig? Dette spørgsmål vil Skanderborg Kommunes Borgerservice og Biblioteker gerne give kommunens unge nogle bud på. Biblioteket har derfor i samarbejde med to samfundsfagslærere planlagt et undervisningsforløb, der skal afholdes for 8. / 9. klasserne på hhv. Stjærskolen og Niels Ebbesen Skolen. Formålet er at give skoleeleverne en forståelse for samfundets opbygning (med fokus på kommunen) og medvirke til deres digitale dannelse. Eleverne vil modtage undervisning i: opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat, byrådets sammensætning og arbejdsopgaver, relevante digitale selvbetjeningsløsninger mm. Der vil desuden blive afholdt en paneldebat med 7 kommunalpolitikere, der repræsenterer partierne i byrådet til januar Figur 7 - Skolesamarbejde Ungdomsuddannelser og andre studerende Der er kun et begrænset samarbejde imellem ungdomsuddannelserne og bibliotekerne i dag, men der er oplagte samarbejdsfelter, hvor bibliotekerne kan medvirke til at styrke indsatsen på ungdomsuddannelserne. Der er behov for et kulturcenter hvor de unge møder almen kulturformidling og kritisk informationsperspektiv. Det litteraturkritiske perspektiv og god kildekritik, giver bedre eksamensresultat og det er en udfordring for unge i dag at sortere i information. Det vil dog kræve meget salg fra bibliotekets side at henvende sig til gruppen, da der er mange konkurrerende tilbud I forhold til de ældre studerende på universiteterne er behovet for studiepladser stigende. Muligheden for at sidde i et godt og roligt miljø, med de rette faciliteter har stigende interesse. De pladser der findes på Skanderborg Bibliotek er der stor efterspørgsel på. 15

16 Bibliotekerne har medvirket til udviklingen af ideen om et X-house på Campus Skanderborg, hvor videns-, studie og biblioteksfaciliteter stilles til rådighed for de studerende efter undervisningstid. Både bibliotekets erfaringer med digital vidensformidling, med vejledning af studerende og med styring ar benyttelsen i Åbne lokalet kan komme i spil her. Figur 8 - X-House Campus Skanderborg Unge og kultur Omkring unge og kultur ser de centrale aktører gode muligheder for i højere grad at arbejde sammen. Biblioteket har spændende muligheder, kompetencer omkring kultur og litteratur, Kulturhuset har faciliteter og Kulturskolen har adgangen til målgruppen. Både kulturhuset og bibliotekerne vil gerne have mere adgang til målgruppen af børn og unge. Et udvidet samarbejde med Kulturskolen kan bidrage til denne udvikling. Fra disse grupper er aktiviteter i og omkring biblioteket et nøgleord. 7.4 Oplysningsforbund og seniorråd Disse to grupper er bearbejdet under et, da deres interesser og målgrupper har visse overlap. Det er en gruppe, der i høj grad efterspørger biblioteket som et aktivitetssted. Et kulturelt samlings- og aktivitetsmagnetfelt, hvor åbne rum skaber synlighed og synergi mellem aktiviteter, områder og mennesker. De ser gerne biblioteket som koordinerende og proaktivt ift. etablering af samarbejder ved ønsker til kulturel aktivitet og læring - kontaktsted for frivillige tilbud. Det kan være et sted til inspiration, fordybelse, vejledning og borgerservice. Fra disse grupper ses også betydelige muligheder i at indarbejde frivillige ressourcepersoner i opgaveløsningen. Oplysningsforbundet ser, at biblioteket som kulturelt samlingspunkt, kan medvirke til bedre adgang til en yngre målgruppe. De mangeårige erfaringer med samarbejde med oplysningsforbundene i bl.a. Skanderborg Debatforum og i Skanderborg Seniorakademi viser noget om potentialet her. 7.5 Kommunale indsatsområder Det fremhæves fra mange interessenter, at bibliotekerne i højere grad end de gør i dag, kan indgå i kommunens vigtige indsatser. Flygtninge og integration Bibliotekerne indgår i dag i arbejdet med integration af flygtninge og indvandrere. Et af de 31 temaer der behandles i integrationsprogrammet for flygtninge er introduktion til biblioteket. Desuden understøtter biblioteket med digital rådgivning og adgang til it-udstyr. De hjælper med nyhedsmedier, bøger, film og andet materiale på relevante sprog i det omfang det er muligt. Man oplever grundlæggende fra interessenterne, at samarbejdet er godt, men kan også opleve, at bibliotekerne kan have svært ved at håndtere flygtninges tilgang, ønsker og krav. Kulturforståelsen og evnen til hjælp kan udvikles. Forebyggelse Kommunen har mange indsatser omkring forebyggelse og håndtering af forskellige problemstillinger. I interessentanalysen peges på, at biblioteket i dag løser en række opgaver her, men at det kunne være mere struktureret i forhold til inddragelsen af biblioteket. 16

17 Der peges i den sammenhæng på et projekt Skanderborg Kommune gennemfører målrettet ensomme borgere. Her kunne biblioteket spille en rolle og har måske allerede interaktion med målgruppen. På samme måde kan projekter omkring forebyggelse på sundhedsområdet med fordel involvere biblioteket i formidling og aktiviteter. Bibliotekerne angives, at være et åbent sted, hvor man kan samles om litteratur og samtale, uden at marginalisere målgrupperne, men samtidig arbejde med afledte mål som ensomhed og sundhed. Digital dannelse Bibliotekerne har i dag mange aktiviteter omkring digital dannelse og der er generelt stor efterspørgsel. Tidligere var det mest i forhold til ældre borgere og it. Udviklingen peger nu bredere og handler ud over digital undervisning også om rådgivning i forhold til generelt samspil med det offentlige. Herunder aktiviteter for unge omkring samarbejde med kommunen, samt vejledning af flygtninge og indvandrer omkring digitale værktøjer og kommunikation med det offentlige. Dette ligger i god forlængelse i det samarbejde, der er med borgercentret om løsning af en række borgerserviceopgaver, og specielt med den vejledning i digital selvbetjeningsløsninger, dette medfører. Kulturområdet I relation til helhedsplanen for Museum Skanderborg udtrykker museet mulighed for synergier igennem samarbejde og i muligt omfang fysisk samling af museum, bibliotek og kulturhus. Bibliotekerne er naturligt ankerpunkt i forhold til særligt arkiverne. De frivillige på dette område, kan være en ressource, der kan styrke begge sider i forhold til fortælling og formidling. Der eksisterer allerede et samarbejde med museerne. Bl.a. om formidlende foredrag og om vidensformidling via Wikipedia. 7.6 Erhvervslivet og detailhandel Fra erhvervslivet udtrykkes et ønske om at øge samarbejdet. Man peger herfra på at fokus skal være på kerneydelsen i forhold til formidling, viden og litteratur. Det behov de primært udtrykker, er ønsket om samarbejde i forhold til medarbejdere med læsevanskeligheder. Dette er et stigende problem i takt med kravene på virksomhederne. Fra detailhandelens side ses mest synergien i forhold til trafik i gaderne og dermed mulighed for at tilføre hinanden værdi. Det vil være relevant at koordinere aktiviteter og evt. understøtte hinanden med udstillinger og samarbejde omkring events. Der er uudnyttet potentiale for samarbejde og en placering af biblioteket centralt i forhold til handel hilses velkommen fra detailhandelen. Biblioteket i Skanderborg har haft succes med et par projekter i samarbejde med erhvervslivet. Essensen af disse gengives her: Samarbejde med produktionsvirksomheden AVK-international. Skanderborg Kommunes Biblioteker havde (har) fokus på Usikre læsere og efter et møde med tillidsmanden på AVK International A/S opstod et samarbejde. På AVK foretager de screeninger af deres medarbejderes evner til at læse og forstå dansk. På baggrund af disse screeninger blev der oprettet nogle undervisningshold. Et hold for de medarbejdere som ikke har dansk som hovedsprog og et hold for ordblinde. Biblioteket valgte at tage på besøg 17

18 på AVK for at møde holdet med de mange forskellige hovedsprog. Dem gav bibliotekaren en introduktion til biblioteket som samfundsinstitution og en præsentation af de opgaver biblioteket kan hjælpe med. Det blev et spændende besøg. Holdet for de ordblinde medarbejdere blev inviteret ind på biblioteket. Det kan være en overvindelse blot at træde ind på et bibliotek hvis ord og læsning ikke er det bedste man ved. Bibliotekaren sørgede for et stille hjørne og bød på kaffe og kage, og præsenterede de let tilgængelige digitale tjenester og diverse materialer i let-udgaver, både faglitteratur og skønlitteratur. Besøget var en succes. Figur 9 - Samarbejde med AVK - International 7.7 Kernebrugeren af biblioteket I projektet har der været gennemført en lille undersøgelse blandt nogle af bibliotekets kernebrugere. Det har været personer som bibliotekerne har kendt som personer der regelmæssigt besøger biblioteket. Generelt har denne gruppe fokus på bibliotekets kerneydelse inden for udlån af fysiske og digitale materialer og enkelte ønsker blot flere tilbud og muligheder på dette område Der udtrykkes glæde ved markedsføringen af bøger i lokalet, god vejledning, udvidet åbningstid. I denne gruppe er det få, der er optaget af bibliotekets aktiviteter. De aktiviteter der fremhæves af gruppen er centreret omkring litteratur (bogbyttedag). Der efterspørges indretningsmæssigt flere oaser til fordybelse og forskellige målgrupper, samt flere temaudstillinger af særligt litteratur, musik, film etc. 8 Mulige veje at gå og valgenes betydning I lighed med debatten i medierne omkring bibliotekernes kerneopgave, vil det være relevant at diskutere dette i Skanderborg. I samspil med interessenter og politikere vil det være givtigt, at biblioteket definerer sin kerneopgave og via dette formulerer udviklingsspor for fremtiden. Kerneopgaven vil naturligvis blive defineret af de mulige veje at gå, og dette afsnit angiver forslag til dette inden for de tre områder: Udlån, aktivitetssted og rådgivningssted som tidligere defineret. Det er her relevant at påpege, at beslutning om udviklingsspor inden for et opgavefelt ikke udelukker parallelle spor inden for de andre områder. 8.1 Udlån og inspiration Trods fald i traditionelle udlån kan der i forhold til den brede befolkningsgruppe og særligt børn og unge, vælges yderligere fokus på de klassiske aktiviteter omkring litteratur, kultur, læring og formidling (klassiske aktiviteter). Der peges af stort set alle interessenter på, at det fortsat skal være et kerneområde. Det vil betyde, at bibliotekets aktiviteter i højere grad snævres ind i forhold til dette fokus, men man forsøger at udvide målgruppen og besøgsantallet. Under dette opgavefelt, kan der i endnu højere grad lægges fokus på tilbud til alle borgere og en styrkelse af området vil være at finde midler til at imødekomme den stigende efterspørgsel på digitale udlån. Teknologien er til stede, men licensaftalerne og økonomien omkring disse er begrænsningen. 18

19 I dette felt ligger også mulighederne for øget samarbejde med skolerne, erhvervslivet og de øvrige kommunale funktioner hvor biblioteket byder ind med deres kerneydelse i forhold til læsning, vidensformidling og kulturel dannelse. Inden for dette opgavefelt ligger også muligheden for at udvide fokus på studerende ved at tilbyde studiepladser og rum for fordybelse og nørderi en moderne udgave af bibliotekets læsesal, som det allerede praktiseres i Skanderborg i mindre målestok. I forhold til samdrift og nye samarbejder på kerneområdet, peges der på, at det er relevant at bibliotekerne påbegynder dialog med skolerne omkring samdrift af biblioteker i det øjeblik det fælles bibliotekssystem fungerer. 8.2 Aktivitetssted og bylivsgenerator Det er en mulighed i højere grad at vælge den vej der er valgt i Herning og Aarhus, hvor biblioteket bliver bylivsgenerator og aktivitetssted. Biblioteket i Skanderborg har sammen med Kulturhuset rammerne og det vil formentlig også kunne lade sig gøre i noget omfang i de andre byer. Med dette valg vil man i højere grad fokusere på det sociale aspekt og det at tilbyde borgerne rum for aktiviteter, møder, samskabelse og kultur. Det at gøre biblioteket til Byens Hus vil med det rette set up kunne fremme tankerne i Kommune 3.0 omkring medborgerskab og frivillighed. Hvis man vælger denne vej kan det, særligt der hvor biblioteket er tæt på bymidten, understøtte trafik i byen og medvirke til at understøtte detailhandel og bylivet generelt. Det vil kunne skabes mere synergi med de øvrige kulturelle institutioner og biblioteket kan være en central drivkraft med rum og faciliteringsressourcer. 8.3 Kommunens rådgivningsorgan og opgaveunderstøtter Her ligger overvejelsen om i højere grad at lade kommunens politiker og strategier blive understøttet af bibliotekets projekter, samt overvejelsen om at flytte mere borgerservice og rådgivning ud på bibliotekerne. Hvis denne vej vælges skal der politisk og administrativt skabes mere samarbejde, hvor bibliotekerne tænkes ind, når indsatsområder formuleres og projekter sættes i gang. Det kan særligt være inden for it, læsning, ensomhed, forebyggelse, støtte til integration af flygtninge m.v. Men der vil i kombination med fokus på kerneydelsen beskrevet i afsnit 8.1 kunne sættes rammer for bibliotekets understøttelse af den åbne skole og implementeringen af skolereformen. Der vil i relation til dette område også kunne fokuseres mere på bibliotekets rolle som kommunes ansigt udad til. Det opleves de for nogle borgere at være i dag og denne opgave kunne udvides, med endnu mere kommunal vejledning og måske flere konkrete opgaver inden for sundhedsområdet, teknik og miljøområdet eller børne- og skoleområdet, hvor borgerne i dag fysisk eller digitalt henvender sig for at få vejledning eller med borgerserviceopgaver. Idéen om et ikon på kommunes hjemmeside med chat med din bibliotekar, for ad den vej at få vejledning og mulighed for at søge viden, har været nævnt i dette projekt. 8.4 Styret eller efterspørgselsdrevet bibliotek En væsentlig overvejelse i forhold til fremtidens bibliotek, er spørgsmålene: 19

20 I hvilket omfang skal biblioteket været et efterspørgselsdrevet sted, der projekt- og aktivitetsmæssigt agerer på egne præmisser? I hvilket omfang skal biblioteket i højere grad styres af kommunens vigtige indsatser, og evaluereres på resultaterne i forhold til dette? I dag agerer biblioteket ud fra den lovbundne men vide ramme og definerer i stort omfang selv sine projekter på efterspørgsel og egne idéer. En retning at gå, er mere styring og dokumentation på bibliotekets indsatser. Eksempelvis i forhold til skoleområdet og i forhold til forebyggelse og integration. 8.5 Kompetencer De fremtidige kompetencer på bibliotekerne afhænger af de valg der træffes omkring fremtidigt fokus. Som tidligere nævnt, vil de traditionelle kompetencer på bibliotekerne formentlig over tid skulle supplereres. Der peges i den sammenhæng primært på kompetencer inden for it/digitalisering, værtsskab/facilitering og projektledelse. 8.6 Fysisk indretning Bibliotekerne i Skanderborg Kommune har i dag traditionelle indretninger, der bedst håndterer den eksisterende kerneopgave, hvor samlingen vises frem og der er mindre steder til fordybelse og gennemførelse af aktiviteter. Det fokus der vil betyde de største ændringer i den fysiske indretning, vil være et fokus i retning af Herning eller Aarhus bibliotek, hvor der fokuseres bredt på aktiviteter i bred forstand. I relation her til vil udbud af flere studiepladser og evt. mødelokaler for foreninger m.m. også kræve fysisk udvidelse eller ændringer. I forhold til indretning peges fra biblioteket selv særligt på behovet for fleksibilitet, så der kan laves større lokaler til samling af mennesker eller skabes rum for særlige målgrupper. Dette illustreret ved at have biblioteket i et stort lokale, hvor reolerne kan flyttes. 8.7 Måling af bibliotekets succes I dag måles bibliotekernes indsats og succes primært via udlånstal og besøg. Det kan diskuteres i hvilket omfang det er de mest relevante indikatorer for fremtidens bibliotek. I fremtiden kunne disse måske være relevante: Antal unikke besøgende Antal unikke lånere Antal aktiviteter i forhold til særlige områder/målgrupper Antal deltagere i aktiviteter Antal projekter gennemført i samarbejde med de interessenter der skal i fokus. Antal projekter og succesrater i forhold projekter inden for Skanderborg Kommunes fokusområder. Målepunkterne skal naturligvis afspejle det fokus der vælges for fremtidens biblioteker og helst fastholdes i en periode for at følge udviklingen. 20

21 Bilag 1: Input og ideer fra interessenter og videnspersoner hovedpointer Involverede personer og institutioner/kommunale interessenter Bibliotekets medarbejdere via arbejdsgruppen om fremtidens bibliotek Dagtilbud 0-6 årige Skoler Ungdomsuddannelser Integrationsområdet Seniorråd Aftenskoler Kulturhuset Kulturskolen Museum Borgere Detailhandel Erhvervsliv Eksterne videnspersoner/institutioner: Forlæggerforeningen [FF] bestyrelsesformand Stig Andersen (adm. Direktør Gyldendal) Kulturstyrelsen [KU] Tine Vind, kontorchef, Kulturstyrelsen Dansk Biblioteksforening, webopslag [DB] KnudsenSyd (konsulentvirksomhed) [KS] Hanne Marie Knudsen Aarhus Bibliotek, Rolf Hapel Herning Bibliotek, Pernille Schaltz Bibliotekets medarbejdere (arbejdsgruppen) om fremtidens bibliotek I dag: Lokal formidlingsaktør og kommunens lokale ansigt udadtil Stærke lokale samarbejder med oplysningsforbund, ældreorganisationer, skoler og andre. Stærk aktør i forhold til borgere med særlige behov. Gode resultater med flygtninge og samfundsforståelse samt facilitering af mellemborgerlig it uddannelse Forskellige lokale aktiviteter: Bogmesse, forfatterarrangementer m.m. De fire biblioteker er forskellige som følge af forskellige lokale behov og brugergrupper De fysiske rammer sætter begrænsninger for udvikling af nye aktiviteter Evnen til at dele viden og udbrede gode aktiviteter imellem byerne kan forbedres Begrænset samarbejde med de unge og erhvervslivet I fremtiden: Medvirke mere i løsning af kommunens/samfundets udfordringer - rammerne bør være brede med plads til samskabelse, der vokser nedenfra (fx ensomhed, læsesvage, flygtninge og indvandrere, læring for børn etc.) Kulturelt mødested og samling af kultur som centralt fokusområde Anvendelse af frivillige. Større potentiale i mindre byer end i Skanderborg. 21

22 Fysiske rum for studerende, møder om litteratur, kulturelle aktiviteter, fleksible rum. Kontinuerlig overvejelse af hvilken plads de fysiske bøger skal optage Bøgerne som et fortsat centralt omdrejningspunkt, medarbejdernes håndtering af fysisk materiale er essentielt for viden om aktuelle lokale interesser og aktivitetsideer Arbejde med medarbejdernes værdiskabende aktiviteter for fremtiden: Hvilke opgaver skal væk for at skabe ny værdi i fremtidens bibliotek. Fremtidens faglige kompetencer er rådgivning, formidling, netværksdannelse, relationsskabelse og udadvendt fokus Udvikling af samarbejde med de unge og erhvervsliv Dagtilbud 0-6 årige om fremtidens bibliotek Nytænkning og dialog om udvikling af kerneydelser som materialers form og tilgængelighed samt aktivitet målrettet gruppen Fx via børnehavebiblioteker, hvor udvikling af børns bogglæde benyttes til at stimulere biblioteksinteresse hos forældre, der ellers ikke bruger biblioteket Fx investering i digitale medier, der stimulerer indlæring og digitale kompetencer gennem leg, bevægelse og social aktivitet Fysiske rammer, der sammen med nytænkte materialeformer, øger bibliotekets omdømme som et attraktivt og levende aktivitetssted for børnefamilier Mere offensiv og synlig reklame for aktiviteter som foredrag, workshops mv. Fx husstandsomdeles bibliotekets aktivitetskalender i Silkeborg Flere aktivitetstilbud målrettet småbørnsfamilier, fx emner om udvikling af livs-robusthed og sprog blandt de mindste børn, der er faglige fokusområder i kommunens pasningstilbud Proaktivitet og dialoginvitation mod dagtilbudsområdet fra biblioteket Skoler om fremtidens bibliotek Fokus på kulturformidling Introduktion til kildekritik og informationsøgning og sortering Tilbyde fysiske fællesskaber til supplement af målgruppens digitale fællesskaber Folkeskolen: En overbygning på skolerne i forhold til kultur, litteratur og læring. Bibliotekerne skal stille noget ekstra til rådighed i form af arrangementer. Sammenhæng med skoletjenesten er lige for Friskole (Galten): Bruger ikke biblioteket meget. Der er ingen bemandet åbningstid når de underviser. Ønsker blot at biblioteket kunne være deres skolebibliotek. Give lærerne nye muligheder i undervisning Ungdomsuddannelser om fremtidens bibliotek 22