McDonald s samfundsbidrag i Danmark

Transkript

1 McDonald s samfundsbidrag i Danmark

2 FSC er din garanti for, at skoven ikke har lidt overlast. I en FSC-skov værnes der om de sårbare områder, og der plantes et nyt træ, hver gang der fældes et. Blandt andet derfor er en FSC-skov målt over en længere periode CO 2 -neutral. Samtidig sørger organisationen bag FSC for at skabe anstændige forhold gennem hele leverandørkæden fra savklingen sættes i træet, til papiret ender i Danmark og i trykken hos Cool Gray. Lokalsamfundene er sikret en fair portion af pengene, og skovarbejderne får en ordentlig løn og har adgang til sikkerhedsudstyr. Ingen løsarbejdere i sandaler og uden kontrakt. Velrenommerede organisationer som Verdensnaturfonden, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening støtter FSC s politik om, at der skal være orden i regnskabet mellem menneske og natur.

3 indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller Oversigt over figurer Sammenfatning 7 1 McDonald s økonomiske fodaftryk Introduktion McDonald s økonomiske aktivitet i Danmark McDonald s beskæftigelse og lønudgifter McDonald s køb af varer og tjenester og eksport Investeringer McDonald s bidrag til Danmarks BNP og beskæftigelse Skatter og afgifter fra McDonald s aktiviteter i Danmark 17 2 McDonald s bidrag ud over BNP Introduktion Beskæftigelse af særlige grupper Trænings- og uddannelsesforløb Karrieremuligheder hos McDonald s Social ansvarlighed og lokale sponsorater 33 3 McDonald s og det regionale Danmark Fordeling af McDonald s økonomiske bidrag på regioner Fordeling af restauranter, økonomisk aktivitet og beskæftigelse på regioner 37 Appendix A 42 Appendix B 48 Appendix C 52 Appendix D 54 Tabel 1 Beskæftigede hos McDonald s, Tabel 2 McDonald s samlede lønomkostninger, Tabel 3 McDonald s forbrug af varer og tjenester, Tabel 4 Eksport af danske produkter til McDonald s internationale aktiviteter, Tabel 5 Investeringer af McDonald s, Tabel 6 McDonald s bidrag til BNP, mio. kr., Tabel 7 McDonald s bidrag til beskæftigelsen, Tabel 8 Skatter og afgifter fra McDonald s Danmark, Tabel 9 McDonald s bidrag til BNP i Region Hovedstaden, mio. kr., Tabel 1 McDonald s bidrag til BNP i Region Midtjylland, mio. kr., Tabel 11 McDonald s bidrag til BNP i Region Nordjylland, mio. kr., Tabel 12 McDonald s bidrag til BNP i Region Sjælland, mio. kr., Tabel 13 McDonald s bidrag til BNP i Region Syddanmark, mio. kr., Tabel 14 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Hovedstaden, Tabel 15 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Midtjylland, Tabel 16 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Nordjylland, Tabel 17 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Sjælland, Tabel 18 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Syddanmark, Tabel 19 McDonald s direkte BNP-bidrag 45 Figur 1 Udvikling antal restauranter og omsætning 8 Figur 2 McDonald s økonomiske aktivitet i Danmark 1 Figur 3 McDonald s køb via den internationale værdikæde, Figur 4 McDonald s forbrug af varer og tjenester fordelt på sektorer, Figur 5 Hovedselskabets investeringer 14 Figur 6 McDonald s Danmarks bidrag til BNP fordelt på brancher 15 Figur 7 McDonald s Danmarks bidrag til beskæftigelsen fordelt på brancher 16 Figur 8 Skatter og afgifter fra McDonald s Danmark 18 Figur 9 Flowet ind og ud af McDonald s 21 Figur 1 McDonald s Danmarks medarbejderes aldersfordeling, Figur 11 McDonald s Danmarks medarbejderes uddannelsesfordeling, Figur 12 Studerende hos McDonald s Danmark, Figur 13 McDonald s Danmarks medarbejderes anciennitet, Figur 14 Personer med anden etnisk baggrund end dansk, Figur 15 Deltagere på intern uddannelse 28 Figur 16 Omkostninger til uddannelse 29 Figur 17 Rekruttering af ledere 3 Figur 18 McDonald s karrieresti 31 Figur 19 Medarbejdere på forskellige trin af karrieresti, Figur 2 Fordeling af størrelsen på sponsorater, Figur 21 Sponsorater fordelt på formål 34 Figur 22 McDonald s velgørenhedsdonationer 34 Figur 23 Antal restauranter fordelt på regioner, Figur 24 McDonald s regionale aktivitet, Figur 25 Investeringer fordelt på regioner, Figur 26 Input-output tabel 43

4 Sammenfatning 7 Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet af Copenhagen Economics for McDonald s Danmark. Rapporten tegner et billede af den betydning, som McDonald s har for den danske samfundsøkonomi. Den afdækker såvel virksomhedens bidrag til gængse økonomiske størrelser som bruttonationalproduktet (BNP) og beskæftigelse og en række andre effekter, som McDonald s har på det danske samfund. Det gælder for eksempel uddannelse og job til mange unge, idet McDonald s er en af Danmarks største ungdomsarbejdspladser. Det gælder også indsatsen overfor etniske minoriteter og særlige grupper af medarbejdere, og det gælder sponsorater og andre former for støtte til velgørende formål. Desuden viser rapporten McDonald s tilstedeværelse rundt om i landet og hvorledes virksomheden bidrager til vækst og beskæftigelse i alle egne af Danmark. Rapporten er blevet til i en bestræbelse på, åbent og så præcist som muligt, at afdække, hvilken forskel McDonald s gør i Danmark. Der er et særligt behov for at afdække netop, hvilken effekt McDonald s har, fordi virksomheden nogle gange bliver fremstillet som en arbejdsplads, hvor medarbejdernes løn er lav, og hvor mange af de penge, der bliver tjent, bliver sendt ud af Danmark og til ejerne af McDonald s-varemærket. Sådanne bekymringer opstår sandsynligvis på grund af manglende information, og bekymringerne kan styrkes, fordi virksomheden er en del af en udenlandsk kæde og beskæftiger mange kortuddannede. Som rapporten dokumenterer, understøttes dette billede ikke af fakta. Når det opgøres, hvordan McDonald s bidrager til det danske samfund, fremstår et andet billede. I rapporten præsenterer vi et stort datamateriale, som dokumenterer McDonald s bidrag til samfundet; De 5 arbejdspladser, som McDonald s og restauranternes underleverandører tilsammen bidrager med, og de 1,5 mia. kr., som virksomheden bidrager med til Danmarks BNP. Af rapporten fremgår det også, at McDonald s i 211 i alt betalte 436 mio. kr. i skatter og afgifter. Hvis vi skal sætte det tal i perspektiv, så er det større end Københavns Kommunes udgifter til hjemmepleje samme år. Rapporten kvantificerer McDonald s bidrag til den danske økonomi. Rapportens første del redegør for McDonald s bidrag til BNP og beskæftigelse og inkluderer både det direkte bidrag fra virksomhedens aktiviteter i Danmark og det indirekte bidrag fra McDonald s indkøb af varer og tjenesteydelser fra andre sektorer. Rapportens anden del dokumenterer omfanget af McDonald s øvrige bidrag, det vil blandt andet sige beskæftigelse, uddannelse og sponsorater. Rapportens tredje del viser virksomhedens regionale bidrag.

5 McDonald s økonomiske fodaftryk 9 1 McDonald s økonomiske fodaftryk BOKS 1 Virksomhedens struktur McDonald s Corporation Inc. 1.1 Introduktion I dette kapitel opgør vi McDonald s bidrag til BNP og beskæftigelse. Vi inkluderer både det direkte bidrag fra virksomhedens aktiviteter i Danmark og det indirekte bidrag fra McDonald s indkøb af varer og tjenesteydelser fra andre sektorer. Historikken Fra de to første McDonald s-restauranter åbnede i Danmark i 1981, gik det stærkt med væksten, og i 2 åbnede restaurant nr. 99. Så fulgte imidlertid nogle år, hvor det viste sig, at udviklingen var løbet for hurtigt, og hvor man ikke havde været tilstrækkeligt selektiv med hensyn til, hvor det kunne betale sig at åbne McDonald s-restauranter. I 23 stabiliseredes antallet af restauranter på omkring 84. Der har det ligget siden, men i de kommende par år åbner yderligere 1 restauranter. McDonald s er altså en virksomhed i vækst, og på trods af den økonomiske krise er der fortsat fremgang i restauranternes omsætning. FIGUR 1 Udvikling antal restauranter og omsætning Antal Omsætning per restaurant Antal restauranter Sådan hænger McDonald s sammen McDonald s Danmark er en del af McDonald s Corporation, verdens største fastfoodkæde, der hver dag betjener 68 mio. gæster i 119 lande. I 211 var 73 ud af 84 restauranter i Danmark drevet af franchisetagere. De får retten til at drive en eller flere McDonald s restauranter, adgang til hele McDonald s værdikæde, brug af varemærket og meget mere. McDonald s restauranterne, både franchises og dem, der drives af hovedselskabet (McDonald s Danmark ApS), betaler royalties til McDonald s Corporation Inc., ligesom der bliver betalt udbytte, når der er overskud, jf. boks 1. I de år i halvfemserne, hvor der blev bygget mange nye restauranter i Danmark, gik pengestrømmen imidlertid den anden vej, idet McDonald s Corporation Inc. - igennem McDonald s Danmark - finansierede de omfattende investeringer i de mange nye restauranter. Mio. kr. 211 priser Royalties: 76 mio. kr. 73 Franchise restauranter Samlet omsætning mio. kr. Note: Hovedselskabet (McDonald s Danmark ApS) består af hovedkontoret og de 11 restauranter, som hovedselskabet på dette tidspunkt selv ejede og drev. Udover de 179 mio. kr., som restauranterne ejet af hovedselskabet omsatte for, så havde hovedselskabet 165 mio. kr. i lejeindtægter fra franchisedrevne restauranter. Alle tal er fra 211 Til gengæld for royalties til McDonald s Corporation Inc. har McDonald s Danmark adgang til en global værdikæde, et netværk af underleverandører, der samarbejder med McDonald s og som leverer råvarer til restauranterne i de enkelte lande. BOKS 2 God gastronomi til prisen McDonald s i Danmark Samlet omsætning 1,698 mio. kr. Kilde: World's most popular chef says, 'I fancy a McDonald's', artikel i The Independent, den 5. november 28 Royalties: 9 mio. kr. 11 restauranter ejet og drevet af hovedselskabet Samlet omsætning 179 mio. kr. Det samarbejde om optimering af indkøbene har stor indflydelse på McDonald s priser, og gør at McDonald s kan købe kvalitetsråvarer til en gunstig pris. Ferran Adriá er en prominent og innovativ skikkelse i europæisk gastronomi og har blandt andet været chefkok på El Bullí i Barcelona, der i en årrække hørte til blandt verdens bedste restauranter. I 28 anerkendte Adriá McDonald s kulinariske indsats i den britiske avis The Independent. Adriá sagde, at selvom McDonald s hyrede ti af verdens bedste kokke, heriblandt ham selv, ville de ikke kunne lave en bedre burger til prisen. Adriá beklagede, at folk var kritiske overfor McDonald s og spurgte retorisk, hvad alternativet var til den samme pris. Kritikken svarede til at sige, at alle burde køre Aston Martin eller Rolls Royce, mente Adriá Note: Omsætning er omregnet til 211-prisniveau ved Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks Fem danske virksomheder er en del af denne værdikæde og er årsagen til, at McDonald s samlet er en markant gevinst for den danske handelsbalance. McDonald s i andre lande køber nemlig næsten dobbelt så mange varer af danske virksomheder som McDonald s Danmark køber af udenlandske virksomheder. McDonald s Danmark er, som en del af McDonald s Corporation Inc., i stand til at tilbyde medarbejderne omfattende uddannelsesmuligheder, netop fordi det er en del af en stor international kæde.

6 McDonald s økonomiske fodaftryk McDonald s økonomiske aktivitet i Danmark McDonald s bidrag til Danmarks økonomi (BNP) udgjorde i 211 mere end halvanden mia. kr. 1 Langt størstedelen, 1,16 mia. kr., kom fra McDonald s i Danmark, mens resten af bidraget kommer fra eksport fra danske virksomheder til McDonald s udenfor Danmark og fra investeringer. Hvert år skaber McDonald s et bidrag til BNP 1,5 mia. kr., og det tal er voksende. Værdien udmønter sig i job, ikke alene hos FIGUR 2 McDonald s økonomiske aktivitet i Danmark Værditilvækst 938 mio. kr. Omsætning mio. kr. McDonald s i Danmark Samlet omsætning i McDonald s i Danmark mio. kr. Hovedselskabet 179 mio. kr. 73 franchiserestauranter mio. kr. McDonald s, men også hos underleverandører, og øger derfor også beskatningsgrundlaget i Danmark. Den slags værdiskabelse og den økonomiske aktivitet, som McDonald s altså har præsteret, betyder, at der er nogle penge at beskatte. I det følgende ser vi nærmere på de enkelte dele, som tilsammen udgør McDonald s økonomiske aktivitet i Danmark. 1 BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI). Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetoden Køb af varer og tjenester 1.3 McDonald s beskæftigelse og lønudgifter Mere end 5. mennesker i Danmark har job enten hos McDonald s eller hos underleverandører til restauranterne. McDonald s alene havde 3.94 ansatte i 211. Langt de fleste medarbejdere er unge, og mere end 9 pct. er timelønnede. Tabel 1 Beskæftigede hos McDonald s, 211 Beskæftigelse Mere end 3.5 er på timeløn, mens 372 medarbejdere i 211 var fastlønnede. I rapportens næste kapitel redegør vi for McDonald s betydning som en af Danmarks største arbejdspladser for unge, hvoraf mange har deres livs første job hos McDonald s. Antal timelønnede ansatte Antal fastlønnede ansatte 372 Antal ansatte i alt 3.94 Fuldtidsækvivalent beskæftigelse 2.4 Note: Den fuldtidsækvivalente beskæftigelse beregnes for timelønnede ansatte på baggrund af restauranternes timeregistreringer En meget stor del af de 3.94 ansatte er således ikke ansat på fuldtid, men hvis man omregner beskæftigelsen for dem til fuldtidsstillinger, svarer det til 2.4 fuldtidsjob. Det betyder også, at McDonald s brugte 559 mio. kr. på løn og pensionsbidrag i 211. Det er penge, som, for langt de flestes vedkommende, udover at gå til skat, også går til forbrug og dermed bidrager til at stimulere den økonomiske aktivitet i Danmark. Antal Bruttooverskud 379 mio. kr. Lønudgifter 559 mio. kr. Indenlandsk forbrug Køb af danske varer og tjenester 318 mio. kr. Import Import af varer og tjenesteydelser 414 mio. kr. Tabel 2 McDonald s samlede lønomkostninger, 211 lønomkostninger mio. kr. Lønninger m.v. 53 Direkte bidrag fra McDonald s aktiviteter i Danmark multiplikator Omsætning 599 mio. kr. Pension 29 Samlede lønomkostninger 559 Note: Lønninger til ansatte udgør 518 mio. kr. Sociale udgifter og andre personaleudgifter udgør 24 mio. kr., hvoraf 12 mio. kr. udgøres af udgifter til rejser og arbejdstøj. De resterende 12 mio. kr. er opgjort sammen med lønninger som øvrige personaleudgifter Indirekte bidrag fra McDonald s leverandører og afledte effekter McDonald s i Danmark BNP bidrag Bidrag fra eksport og investeringer Samlet BNP bidrag mio. kr. 366 mio. kr mio. kr. Værditilvækst 224 mio. kr. Bruttooverskud Lønudgifter Indenlandsk forbrug Note I: BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI). Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetoden Note II: Foruden værditilvækst og køb af varer og tjenester indgår produktskatter på 28 mio. kr. i fordelingen af den samlede omsætning Note III: Hovedselskabet har udover restaurationsvirksomheden en indtægt på 165 mio. kr. fra udlejningsvirksomhed, som ikke er inkluderet i beregningerne Køb af varer og tjenester Import 1.4 McDonald s køb af varer, tjenester og eksport McDonald s samarbejder med en lang række underleverandører. En del af varerne, ca. 25 pct., kommer fra virksomheder i Danmark eller produceret af virksomheder i Danmark. Det er for eksempel kylling, fisk, drikkevarer, milkshakes og kanelsnegle. Samtidig er McDonald s kunde hos andre danske virksomheder, f.eks. energileverandører, konsulentvirksomheder og reklamebureauer. I alt købte McDonald s i 211 varer og tjenester for 732 mio. kr., og ca. halvdelen kom fra danske leverandører. McDonald s i resten af verden bidrager imidlertid også til samfundsøkonomien i Danmark, idet McDonald s i andre lande i stort omfang køber varer hos danske virksomheder. Det er især fem virksomheder, der har McDonald s i andre lande som kunde. Easy Food leverer brød, Trioplast leverer plasticposer, Arla sælger ingredienser til milkshakes og is, Espersen sælger fisk og Danpo sælger kyllinger (se boks 3). De fem virksomheder er en del af McDonald s internationale værdikæde (også kaldet supply chain), der sikrer, at McDonald s restauranter over hele verden kan købe varer til attraktive priser og i god kvalitet.

7 McDonald s økonomiske fodaftryk 13 BOKS 3 Case: Danpo FIGUR 4 McDonald s forbrug af varer og tjenester fordelt på sektorer, 211 McDonald s har været kunde hos Danpo i 26 år. Danpo leverer ikke kun til McDonald s i Danmark, men har gennem tiden fx også leveret til McDonald s i Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Rusland, Hviderusland, Tjekkiet og Slovakiet, og Danpo eksporterer mere end halvdelen af sine varer til udlandet. McDonald s Danmark er Danpos største aftager af forarbejdede produkter i Danmark, men leverer til hele den danske detailhandel. Danpo producerer McDonald s produkterne McNuggets, Premiere (McChicken), Hot Wings, Value Patty (Chicken Bacon) og Grilled Chicken (Wraps). Danpo i Danmark har ca. 75 medarbejdere fordelt på to fabrikker i Aars og Farre. Kilde: Lantmännen Danpo McDonald s i Danmark importerede sidste år varer fra udenlandske virksomheder for i alt 414 mio. kr. Til sammenligning solgte de fem virksomheder varer til McDonald s i udlandet for 544 mio. kr. På den måde bidrager McDonald s altså positivt til handelsbalancen i dansk økonomi, og for de fem virksomheder er McDonald s en stor og vigtig kunde. Import Mio. kr Danske leverandører Diverse FIGUR 3 McDonald s køb via den internationale værdikæde, 211 Kød og kødprodukter Import Mio. kr Dansk produceret Reklame og markedsanalyse Fremst. mejeriprodukter Fremst. drikkevarer Fremst. bagværk Energiforsyning mm. Anden fremstilling Landbrug og gartneri Finansiel og juridisk aktivitet Fremst. papir og papirvarer Anden fremst. af fødevarer Note: Estimeret fordeling af varekøb på basis af regnskabsdata fra McDonald s restauranter samt data for indkøb fordelt på produkter og leverandører Kød Kylling Drikkevarer Emballage Pommes frites Ost Brød og kager Øvrige madvarer Tabel 4 Eksport af danske produkter til McDonald s internationale aktiviteter, 211 Leverandør Produktbeskrivelse branche mio. kr. Danpo Kylling Produktion af kød og kødprodukter 257 Espersen Fisk Forarbejdning og konservering af fisk 235 Arla Shake/Sundae mix Produktion af mejeriprodukter 47 Shakes, sundaes, mælk Saucer Salat Bacon Olie Fisk Ketchup Øvrige varer Tomater Friske løg Pickles Agurker Trioplast Plastposer Produktion af gummi- og plastprodukter 3 Easy Food Brød Fremstilling af bagværk 2 Fuldtidsækvivalent beskæftigelse 544 Tabel 3 McDonald s forbrug af varer og tjenester, 211 mio. kr. fordeling Danske leverandører % Import % Antal ansatte i alt 732 Note: Udgiften til varer og tjenester er opgjort ekskl. punktafgifter på 28,3 mio. kr. Note II: Betaling af Royalties til McDonald s Corporation Inc. på 85 mio. kr. er indeholdt i importen 1.5 investeringer De produkter, der serveres hos McDonald s, er imidlertid kun en del af det bidrag, som McDonald s yder til samfundsøkonomien. Et andet område, der også spiller en stor rolle, er de investeringer der foretages i forbedringer og helt nye restauranter. I 211 åbnede McDonald s en enkelt restaurant, og samtidig blev der gennemført større projekter med forbedringer af en stor del af de øvrige 83 restauranter. Investeringerne beløb sig til i alt 165 mio. kr. i 211. Det er et tal, der formentlig kommer til at stige i de kommende år, fordi McDonald s kommer til at åbne en række nye restauranter. Op gennem halvfemserne blev der åbnet 82 nye McDonald s restauranter i Danmark, og investeringerne var derfor meget omfattende i disse år. Siden er nogle af restauranterne lukket igen, men inden for de kommende fem år forventer man hos McDonald s, at der kommer til at åbne mindst ti nye restauranter. (Allerede i 212 åbnede McDonald s to nye restauranter). Udgifterne er fordelt sådan, at alle de investeringer, der knytter sig til etableringen af nye restauranter betales af hovedselskabet. Til gengæld er det de enkelte franchisetagere, der betaler for forbedringerne. Ud af de 165 mio. kr., der blev investeret i 211, kom de 9 mio. fra franchisetagerne.

8 McDonald s økonomiske fodaftryk 15 Tabel 5 Investeringer af McDonald s, 211 mio. kr. Investeringer, franchiserestauratører 9 Investeringer, hovedselskabet 75 Investeringer i alt 165 BOKS 4 Beregningsmetode Effekten af hver enkelt McDonald s restaurant Hver restaurant, som McDonald s åbner i Danmark, skaber i gennemsnit 54 arbejdspladser. De 48 i restauranten og de sidste seks hos underleverandørerne. Restauranterne omsatte i 211 for 2 mio. kr. og bidrog med 18 mio. til BNP i gennemsnit. Dette har Copenhagen Economics opgjort ved hjælp af input-output modeller fra Danmarks statistik og på baggrund af data fra virksomheden. FIGUR 5 Hovedselskabets investeringer Investeringer i alt Mio. kr Note: Investeringerne vist i figuren dækker kun hovedselskabet 1.6 McDonald s bidrag til Danmarks BNP og beskæftigelse McDonald s økonomiske aktiviteter bidrager samlet med mere end 1,5 mia. kr. til BNP, og McDonald s bidrager, direkte og indirekte, til beskæftigelsen af mere end 5. personer i Danmark. Størstedelen af BNP-bidraget kommer direkte fra McDonald s restauranterne, men eksporten til udlandet udgør også et stort, direkte bidrag på mere end en halv mia. kr. om året. Der kommer også store indirekte bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt fra de brancher, hvor de store underleverandører hører til. Det gælder forarbejdning af kød og fisk, mens en branche som landbrug og gartneri også tegner sig for et stort, indirekte bidrag. Desuden oplever en lang række andre brancher i Danmark en positiv påvirkning fra McDonald s McDonald s beskæftiger direkte omkring 3.5 unge timelønnede samt et mindre antal fastansatte. Dertil kommer direkte beskæftigede i de virksomheder der eksporterer til McDonald s i udlandet og indirekte beskæftigede i underleverandørled til McDonald s og eksportvirksomhederne. Beskæftigelsen ses opgjort i antal fuldtidsansatte i tabel 7. De investeringer, som hovedselskabet McDonald s i Danmark foretager, knytter sig mest til etablering af nye restauranter samt forbedringer i egne restauranter. Derfor ligger de nu på et lavere niveau end i halvfemserne, hvor der kom mange nye restauranter til. Nu skal der imidlertid igen til at bygges McDonald s restauranter i Danmark, og det betyder, at investeringerne allerede er i færd med at stige. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år Kilde: Input-output analyse, se appendix A. Tabel 6 McDonald s bidrag til BNP, mio. kr., 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s i Danmark Dansk eksport til McDonald s i udlandet McDonald s investeringer i Danmark I alt Note: BNP-bidraget er definitorisk en opgørelse af bruttofaktorindkomst (BFI). Se appendix A for en beskrivelse af beregningsmetoden FIGUR 6 McDonald s Danmarks bidrag til BNP fordelt på brancher Direkte bidrag Indirekte bidrag Mio. kr Restauranter (McDonald s) Forarbejdning af kød (Danpo) Note: De 13 største bidrag er udvalgt Landbrug og gartneri Engrosvirksomhed Vedligehold bygninger (Investeringer) Forarbejdning af fisk mv. (Espersen) Reklame og markedsanalyse Elektricitetsforsyning Fiskeri Olie og gasindvinding Bankvirksomhed Regnskabsvirksomhed Mejeriprodukter (Arla) Øvrige brancher

9 McDonald s økonomiske fodaftryk 17 Tabel 7 McDonald s bidrag til beskæftigelsen, 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s i Danmark Dansk eksport til McDonald s i udlandet McDonald s investeringer i Danmark I alt Skatter og afgifter fra McDonald s aktiviteter i Danmark Ligesom andre danske virksomheder betaler McDonald s skatter og afgifter i Danmark. Det er dels hovedselskabet (McDonald s Danmark ApS) og dels de enkelte franchisetagere, der betaler. I 211 betalte McDonald s i alt 276 mio. kr. i skatter og afgifter. Hertil kommer personlige indkomstskatter betalt ud af medarbejdernes bruttoløn på i alt 16 mio. kr., sådan at den samlede betaling af skatter og afgifter fra McDonald s aktivitet i Danmark er 436 mio. kr. Note: Omregnet til fuldtidsstillinger Tabel 8 Skatter og afgifter fra McDonald s Danmark, 211 FIGUR 7 McDonald s Danmarks bidrag til beskæftigelsen fordelt på brancher Direkte bidrag Indirekte bidrag Mio. kr Øvrige forretningsaktiviteter Vedligehold bygninger (Investeringer) Forarbejdning af fisk mv. (Espersen) Forarbejdning af kød (Danpo) Landbrug og gartneri Restauranter (McDonald s) Mejeriprodukter (Arla) Regnskabsvirksomhed Radio og TV Retail og salg Engrosvirksomhed Reklame og markedsanalyse Øvrige brancher Fabrikering af metalprodukter Konsulentaktiviteter type mio. kr. Indkomstskatter i alt 16 Afregnet AM bidrag for restauranten / organisationen 47 Afregnet A-skat for restauranten / organisationen 113 Indbetalt moms i alt Salgsmoms Købsmoms Vandafgifter 1 - Elafgifter 22 Selskabsskatter 47 - Selskabsskat fra hovedselskabet 18 - Selskabsskat fra franchiserestauratører 26 - Udbytteskat fra franchiserestauranter 3 Ejendomsskat 5 Punktafgifter afregnet af leverandører 1 28 Skatter og afgifter i alt 436 Note: De 14 største bidrag er udvalgt. Note: Kilde: 1 Punktafgifterne er udspecificeret af HAVI, der er McDonald s leverandør af en stor række varer, og består af afgifter på konsumis, mineralvand, emballage, engangsservice, emballageafgift på poser, chokolade, kaffe og batterier. Hertil kommer fedtafgift betalt af McDonald s leverandører. Denne er kun betalt for perioden okt.-dec. 211, da afgiften først blev indført den 1. oktober 211. Fedtafgiften er desuden afskaffet igen gældende fra den 1. januar 213 Copenhagen Economics baseret på data fra McDonald s Danmark

10 McDonald s økonomiske fodaftryk 19 I 211 betalte McDonald s 47 mio. kr. i selskabsskat og udbytteskat, fordelt med 18 mio. kr. fra hovedselskabet og 29 mio. kr. fra franchisetagere. Hovedselskabet McDonald s Danmark ApS har betalt selskabsskat i Danmark siden 26. Før da havde McDonald s Danmark et negativt resultat før skat og skulle derfor ikke betale selskabsskat. Det skyldtes primært, at der i en længere periode er blevet investeret massivt i at etablere nye restauranter. I en periode blev der endda tilført kapital fra McDonald s Corporation Inc. for at dække underskuddet og sikre, at udviklingen af nye restauranter kunne fortsætte. Beregningen af skatter og afgifter er illustreret i figur 8. Beregningen af det beløb hvoraf der betales selskabsskat (resultat før skat) tager udgangspunkt i årets omsætning. Herfra fratrækkes udgifter til varer og tjenester og udgifter til lønninger for beregning af virksomhedens bruttooverskud. Udgifter til investeringer fordeles over flere regnskabsår gennem såkaldte skattemæssige afskrivninger. Dermed kan store investeringer, som tilfældet har været for McDonald s Danmark, give anledning til, at der ikke betales selskabsskat i en lang årrække efter investeringerne er foretaget. 1 FIGUR 8 Skatter og afgifter fra McDonald s Danmark Omsætning Salgsmoms - Bruttooverskud Lønudgifter Varer og tjenester Købsmoms - Afskrivninger + Finansielle indtægter - Udbytteskat Ejendomsskat = Resultat Selskabsskat Indkomstskat Punktafgifter Udbytte Ejendomsskat Indbetalt moms Kilde: Copenhagen Economics

11 McDonald s bidrag ud over BNP 21 2 McDonald s bidrag ud over BNP FIGUR 9 Flowet ind og ud af McDonald s I dette kapitel dokumenterer vi omfanget af McDonald s øvrige bidrag ud over BNP. Det vil blandt andet sige uddannelse af medarbejdere, beskæftigelse af særlige grupper og sponsorater. 2.1 Introduktion De specifikt økonomiske bidrag til samfundet, der er en konsekvens af McDonald s aktiviteter i Danmark, er naturligvis kun en del af den samlede effekt, som McDonald s har på samfundet. McDonald s beskæftiger mange med kort eller ingen uddannelse, og McDonald s beskæftiger mange unge, som, især i krisetider, har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er omkring 3.5 unge timelønnede medarbejdere hos McDonald s. Lidt mere end halvdelen har mindre end to års anciennitet. De fleste i denne gruppe arbejder hos McDonald s, mens de er studerende eller f.eks. efter gymnasiet. I den første tid hos McDonald s får medarbejderne træning i basale standarder og procedurer. Senere får de mulighed for at blive en del af et team f.eks. crewtrænerteam og værtindeteam og mulighed for at deltage på interne workshops og seminarer. På dette niveau tilegner medarbejderne sig kompetencer indenfor kommunikation og teamarbejde. Knap fire ud af ti har mellem to-fem års anciennitet. De medarbejdere, der befinder sig i denne gruppe, har mulighed for at begynde at gøre karriere hos McDonald s gennem et internt ledelsesforløb eller på en ekstern lederuddannelse. Gennem begge forløb tilegner medarbejderen sig ledelseskompetencer. Hensigten med denne investering er, at de tilfører restauranten værdi, som også kan have værdi for dem i deres fremtidige arbejdsliv, uanset om det foregår hos McDonald s eller på andre arbejdspladser. De sidste ti pct. af medarbejderne har mere end fem års anciennitet. Når man har været hos McDonald s i mere end fem år, er man typisk startet som timelønnet og har efterfølgende valgt at blive i virksomheden for at gøre karriere. Det er typisk fra denne gruppe, at restaurantcheferne rekrutteres, og de deltager derfor i et omfattende uddannelsesprogram. Over 5 års anciennitet 2-5 år anciennitet Ca. 35 timelønnede Under 2 års anciennitet Trænerens håndbog Hygiejnekursus Stationstræning Basic Shift Management Management Development Program Effective Management Practices Advanced Shift Management Operations Consultants Class Restaurant Leadership Practices Note: Fordelingen af McDonald s ansatte på deres anciennitet er illustreret ved højden på pilene i højre side af figuren. Yderligeres vises de interne kurser der tilbydes de ansatte i et typisk internt karriereforløb. I tillæg hertil tilbydes et antal eksterne kurser, jf. afsnit Beskæftigelse af særlige grupper Unge medarbejdere hos McDonald s McDonald s er en af Danmarks største ungdomsarbejdspladser. Dermed udfylder virksomheden en vigtig rolle netop i disse år, hvor ungdomsarbejdsløsheden er et mere alvorligt problem end på noget andet tidspunkt siden 198 erne. Lige nu er 16 pct. af de unge mellem 19-24, der gerne vil have et job, ikke i stand til at finde et. Det er det højeste tal siden På den første arbejdsplads og for tusindvis af unge er McDonald s netop den første arbejdsplads lærer man en masse om, hvad det vil sige at have og passe et arbejde, herunder også de mere banale ting, som at det er vigtigt at komme til tiden og være klar til at gå i gang med arbejdet. Man lærer at omgås kolleger og påtage sig et ansvar. For fremtidige arbejdsgivere tæller det meget, at den unge allerede har haft et job, så den unge forstår, hvad det vil sige at passe et arbejde. 9 pct. af medarbejderne hos McDonald s er under 25 år, og lederne hos McDonald s udøver ledelse på en måde, der er tilpasset netop denne aldersgruppe. Det kan f.eks. være, hvis en leder får oplevelsen af, at den unge tumler med et problem omkring venner, skolen eller på arbejdet. Så tager lederen initiativ til en samtale med den unge og forsøger, nogle gange i samarbejde med forældrene, at finde en løsning.

12 McDonald s bidrag ud over BNP 23 FIGUR 1 McDonald s Danmarks medarbejderes aldersfordeling, 212 Antal personer FIGUR 11 McDonald s Danmarks medarbejderes uddannelsesfordeling, 212 Antal personer ,5% 47,2% ,8% år år år ,6% 38,1% 1 5 6,9 % år 1,2% år,3%,2% år over 55 år Folkeskole og andet Gymnasial og erhvervsfaglig 4,3% Videregående BOKS 5 Arbejdsregler for unge FIGUR 12 Studerende hos McDonald s Danmark, 212 Procent McDonald s Danmark Unge mellem år må udføre lettere erhvervsmæssigt arbejde. De må gerne arbejde med flg. opgaver: Kasse, gæsteområde, lettere opfyldning, lettere rengøring. De må f.eks. ikke arbejde med følgende: Køkken og maskiner, hvor man kan komme til skade. Det vil konkret sige, at de f.eks. ikke må arbejde ved frituregryden, hvor der laves pommes frites. Unge må heller ikke operere maskiner som f.eks. McFlurry, hvor der er roterende dele. 7 6 Arbejdstilsynets regler Unge fra år eller som er omfattet af undervisningspligt må kun have lettere erhvervsarbejde, f.eks. lettere ekspedition og lettere rengøring. De unge må ikke beskæftiges med maskiner og må ikke være i nærhed af farlige stoffer og materialer. Desuden må den daglige arbejdstid på skoledage ikke overstige to timer om dagen på undervisningsdage og hhv. syv og otte timer på ikke-skoledage for unge mellem og unge over 15. De unge må ikke arbejde i tidsrummet 2-6 og skal have en hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet og to sammenhængende fridøgn om ugen Unge, som er fyldt 15, men ikke omfattet af undervisningspligten må ikke have en arbejdstid, der overstiger den sædvanlige arbejdstid for voksne, som er beskæftiget i samme fag. Arbejdstiden må ikke overskride 8 timer om dagen og 4 timer om ugen. Undervisning som led i en uddannelse skal medregnes i den ugentlige arbejdstid. Unge, som arbejder i restauranter må ikke arbejde i tidsrummet De unge skal have en hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. 2 1 Kilde: I alt Færdiggjort folkeskole Færdiggjort gymnasial udd. Note: Den senest færdiggjorte uddannelse er vist på x-aksen

13 McDonald s bidrag ud over BNP 25 FIGUR 13 McDonald s Danmarks medarbejderes anciennitet, 212 Procent 25% 2% 15% McDonald s og nydanskere McDonald s prioriterer mangfoldighed og beskæftigelse af nydanskere højt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der er lige så mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk ansat hos McDonald s, som der er i samfundet som helhed. Det er resultatet af en bevidst strategi og nogle vigtige beslutninger hos McDonald s. Det er ikke et krav, at man skal kunne tale dansk eller have gode læsefærdigheder for at få et job hos McDonald s, og medarbejderne behøver ikke at have erfaring fra et tidligere job. Hvis de er interesseret i at begynde at uddanne sig til leder hos McDonald s, så findes undervisningsmaterialet på flere sprog. Medarbejderne er velkomne til at bære tørklæde og når arbejdet bliver planlagt, bliver der også taget hensyn til de forskellige religioners helligdage. I det hele taget er det hensigten, at etniske minoriteter skal opleve så få forhindringer på vejen ind i McDonald s arbejdsstyrke som overhovedet muligt. 1% BOKS 7 Mangfoldighedstiltag 5% Man behøver ikke kunne tale dansk for at kunne få job hos McDonald s Ledelsesmateriale findes på flere sprog -5 mdr mdr. 2-3 år 4-5 år 6-1 år år 16-2 år Man behøver ikke sende en skriftlig ansøgning Man behøver ikke erfaring Alle restauranter har højtidskalender med forskellige religioners helligdage Mentorordning mdr. Over 2 år Man behøver ikke være dygtig til at læse Mulighed for at bære tørklæde og langærmede bluser BOKS 6 Case: Jeppe Seerup, franchisetager i Haderslev, Rødekro og Vejen Selv under de otte måneders udstationering i Afghanistan, forlod tanken om at vende tilbage til McDonald s ikke Jeppe Seerup. Han gjorde karriere i forsvaret og blev uddannet officer, men vendte herefter tilbage til arbejdet hos McDonald s. Jeppe Seerup har arbejdet hos McDonald s gennem hele sin ungdom, og både hans far og hans farbror har været franchisetagere med syv restauranter hver i Jylland. Efter grundig træning i to forskellige restauranter det er en uomgængelig del af forberedelsen til at blive franchisetager, selv for en kandidat med Jeppe Seerups baggrund købte han restauranten i Sønderborg af sin far og blev med sine 29 år den hidtil yngste franchisetager i Danmark. I dag ejer Jeppe Seerup restauranterne i Haderslev, Rødekro og Vejen, og han føler sig godt klædt på til at motivere medarbejderne til at yde deres bedste. Det, der motiverer mig, er at have en arbejdsplads med mange unge mennesker, der synes, det er sjovt og spændende at komme på arbejde, og som sørger for, at vores gæster får en rigtig god oplevelse. Det er jo det, det handler om, siger Jeppe Seerup Kilde: McDonald s Danmark, Kulturprofil 212 s McDonald s opnår mange fordele ved at have en mangfoldig arbejdsstyrke, og rekrutteringsmulighederne bliver bedre, når man signalerer åbenhed og imødekommenhed overfor etniske minoriteter. Det kan i sig selv være en fordel, at man afspejler kundegrundlagets etniske sammensætning, og man sikrer, at man får mangfoldige forslag til løsning på de problemer, der kan opstå på en arbejdsplads. Arbejdspladsen bliver mere BOKS 8 Mangfoldighedspriser spændende, og åbenheden fører til, at der opstår en stærk og mangfoldig virksomhedskultur. I 29 vandt McDonald s MIAPRISEN, der uddeles af Institut for menneskerettigheder som en anerkendelse af indsatsen for at skabe en mangfoldig arbejdsplads, og McDonald s har også vundet en række andre mangfoldighedspriser. Kilde: 26: Mangfoldighedsprisen fra Great Place to Work Institute i Danmark 26: Integrationsministeriets integrationspris for arbejde med at understøtte etniske minoriteters indslusning, etablering og fastholdelse på det danske arbejdsmarked 28: Mangfoldighedsprisen fra Great Place to Work Institute i Danmark 29: MIAPRISEN fra Institut for menneskerettigheder for at fremme mangfoldighed og lige muligheder på arbejdspladsen Kilde: McDonald s Danmark, Kulturprofil 212 Medarbejderne tilegner sig en række kompetencer hos McDonald s, der forbedrer deres fremtidige muligheder for beskæftigelse. På den baggrund er det rimeligt at antage, at samfundet derfor sparer en del udgifter til understøttelse og aktivering.

14 McDonald s bidrag ud over BNP 27 FIGUR 14 Personer med anden etnisk baggrund end dansk, årige (%) Også for udviklingshæmmede kan det være svært at finde både job og uddannelse. Derfor indledte McDonald s i 211 et samarbejde med organisationen LEV (Landsforeningen for udviklingshæmmede). Samarbejdet består konkret i, at unge udviklingshæmmede kan komme i praktik hos McDonald s som en del Kilde: Bliv uddannet hos McDonald s, informationsfolder fra Landsorganisationen LEV, BOKS 1 Case: Sebastian af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Samarbejdet med LEV har indtil videre resulteret i, at 21 unge er i gang med forløbet hos McDonald s, udover de kandidater McDonald s ansætter via andre kanaler Sebastian har infantil autisme og er lettere retarderet. Som 15-årig ville Sebastian gerne have et job, helst hos McDonald s, og hans mor kontaktede derfor HR-afdelingen. Sebastian kom til jobsamtale og blev ringet op en uge senere med beskeden om, at McDonald s havde et job til ham. Arbejdet består i at rydde af, lettere rengøring, tømme skraldespande og feje gulv. Sebastian skal selv være opmærksom på, hvor der er behov for ham og hvilke opgaver, der er brug for at få løst. McDonald s Befolkning Der følger ikke noget løntilskud med Sebastian. Han tager naturligt del i arbejdet hos McDonald s, selvom han i begyndelsen var nervøs for, hvordan det ville gå uden pædagoger omkring ham. Desuden er han integreret i det sociale liv, der foregår udenfor arbejdstid og deltager f.eks. i de fester, som det øvrige personale holder for og med hinanden. og Danmarks Statistik BOKS 9 Case: Nishti Beygzadeh, 2. assistent hos McDonald s i Roskilde Nishti Beygzadeh kom til Danmark fra Iran for fem år siden. Allerede kort tid efter hun var begyndt på sprogskole, fik hun job hos McDonald s. Det betød, at hun blev kastet ud i både at tilegne sig et nyt sprog og en ny kultur. Jeg havde heldigvis gode kolleger og en chef, som hjalp mig meget i begyndelsen, siger Nishti Beygzadeh. I dag arbejder Nishti som 2. assistent hos McDonald s i Roskilde. Det indebærer, at hun bl.a. har ansvaret for skemalægning af alle restaurantens medarbejdere, produktion af mad samt at træffe de nødvendige beslutninger i restauranten. Hun er også daglig leder for de øvrige medarbejdere og er godt i gang med McDonald s lederuddannelse. En af de væsentlige fordele ved Nishtis arbejde hos McDonald s er, at hun kan arbejde og uddanne sig samtidig. Det betyder meget. Og så er det vigtigt for mig, at det, jeg lærer her, også kan bruges andre steder. Med de erfaringer, jeg får, føler jeg mig godt rustet til min fremtidige karriere, siger hun. Kilde: Andre særlige grupper Etniske minoriteter er ikke den eneste gruppe, der kan have vanskeligt ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. I lighed med den indsats, der retter sig mod etniske minoriteter, gør McDonald s en indsats for to andre grupper, nemlig udviklingshæmmede og kriminalitetstruede unge. Siden 26 har McDonald s samarbejdet med organisationen High:five. Organisationen er sat i verden for at hjælpe unge, der enten har begået eller er i fare for at havne i kriminalitet. High:five hjælper med at skaffe job og uddannelsespladser til de unge, og siden 26 har McDonald s rekrutteret 39 medarbejdere gennem samarbejdet med High:five. I samarbejde med High:five er McDonald s således en af de virksomheder i Danmark, der har rekrutteret flest kriminalitetstruede unge. Kilde: Trænings- og uddannelsesforløb Som det fremgår af de foregående sider, kommer langt de fleste medarbejdere til McDonald s med beskeden eller slet ingen erfaring fra andre arbejdspladser. Det er et bevidst valg, at et job hos McDonald s skal være tilgængeligt uden store forudsætninger, men det indebærer, at det er nødvendigt at investere i at forbedre medarbejdernes kvalifikationer. En af flere fordele ved denne indsats er, at den kommer mange andre end McDonald s til gavn. Når medarbejderne, i langt de fleste tilfælde, forlader McDonald s igen, tager de kvalifikationer med sig, som kommer dem selv og fremtidige arbejdsgivere til gavn. De kvalifikationer er konkrete og målelige. Uanset på hvilket niveau medarbejderen befinder sig, er der nemlig strukturerede trænings- og uddannelsesforløb. McDonald s interne uddannelser er for nylig blevet akkrediterede af Københavns Erhvervsakademi. Det vil sige, at de er anerkendt udenfor virksomheden og derfor mere relevante og anvendelige i verden udenfor McDonald s. Et særkende ved uddannelsesindsatsen er, at nye medarbejdere kan begynde på et trænerkursus allerede efter 3-4 måneder. Kurset kvalificerer deltagerne til at oplære og coache de helt nye medarbejdere og giver en forsmag på de uddannelsesmuligheder, som findes i organisationen, for dem, der har lyst til at blive hos McDonald s og gøre karriere. Det er ikke al uddannelse hos McDonald s, der er intern. Virksomheden tilbyder udvalgte medarbejdere at betale for flere eksterne uddannelser. Det gælder blandt andet uddannelserne til butikselev, salgsassistent, handelsøkonom og en akademiuddannelse i retail. Det er planen, at McDonald s i fremtiden skal tilbyde endnu flere eksterne uddannelser til medarbejderne.

15 McDonald s bidrag ud over BNP 29 BOKS 11 Intern uddannelse hos McDonald s Danmark BOKS 13 Eksterne uddannelsestilbud: McDonald s tilbyder flere anerkendte uddannelser som en del af karriereforløbet Orientering: Intromøde hvor medarbejderen lærer om restauranten og arbejdsforholdene hos McDonald s. Stationstræning: Faglig og praktisk træning i restaurantens udstyr og hvordan man arbejder ved de forskellige stationer. Hygiejnekursus: Online kursus i fødevarehygiejne inklusiv certifikat. Trænerens håndbog: Medarbejderen lærer at træne andre i, hvordan man agerer som forbillede og sætter et godt eksempel for nye medarbejdere. 2 timer op til 5 timer 3 timer 8 timer Management Development Programme: 1 til 137 timer + fortest Gennemarbejdelse af forberedelsesmateriale til opstart på vores lederuddannelse. Management Development Programme består af teori, skriftlig opgaveløsning samt træning på gulvet med supervision. Fortest: Adgangsgivende test til internt lederprogram. Basic shiftmanagement kursus: Lederuddannelseskursus. Videregående ledelseskurser: Der findes videregående kurser for medarbejdere, der ønsker at blive 1. eller 2. assistent, restaurantchef og i sidste ende franchisetager. Disse kurser varer typisk 5 dage hver. 3 minutter 37 timer Butiksmedhjælper McDonald s tilbyder elevløn under den 1-årige uddannelse til butiksmedhjælper. Salgsassistent McDonald s tilbyder at betale hele uddannelsen til salgsassistent, der er en overbygning til butiksmedhjælperuddannelsen. Handelsøkonom McDonald s tilbyder at betale hele uddannelsen til handelsøkonom inkl. bøger og transportudgifter. Kilde: McDonald s Danmark, Karriereguiden 212 og Kulturprofilen 212 Akademiuddannelsen i retail akkreditering af intern uddannelse Akademiuddannelsen i retail er adgangsgivende til diplomuddannelserne. Fremtidige planer McDonald s Danmark undersøger mulighederne for at tilbyde et bredere sortiment af eksterne uddannelser, f.eks. de tre-årige deltids akademiuddannelser i kommunikation, ledelse, økonomi og markedsføring. McDonald s arbejder desuden på at kunne tilbyde en overbygning af akademiuddannelsen, der er adgangsgivende til HD 2. FIGUR 16 Omkostninger til uddannelse BOKS 12 Samarbejde med Københavns Erhvervsakademi Vi har indgået samarbejde med Københavns Erhvervsakademi med det formål at opnå akkreditering af vores interne uddannelse. Dette er for at sikre vores medarbejdere en ekstern anerkendelse af det uddannelsesforløb, de gennemgår hos os. Akkreditering af uddannelsen giver 6 eller 12 ETCS point inklusiv to års erhvervserfaring. Dette giver dem adgang til et diplomniveau eksternt, som svarer til et bachelor niveau i det ordinære uddannelsessystem. De første 12 studerende er startet op i 212. Lise-Lotte Helms-Olesen, HR direktør hos McDonald s Danmark Kilde: McDonald s Danmark, Kulturprofil 212 Uddannelsesomkostninger Dkk Budget, materialer omkring karrieresti FIGUR 15 Deltagere på intern uddannelse Antal personer Note: Uddannelsesomkostninger dækker interne omkostninger afholdt af hovedselskabet. Det inkluderer f.eks. lønomkostninger og materiale til kurser. Budget, materialer omkring karrieresti dækker omkostninger afholdt af franchise-restauranterne. Det inkluderer f.eks. omkostninger til dvd er og mapper med materiale om karrieresti og lederuddannelsen Note: Tallet dækker deltagere på den interne lederuddannelse. Al oplæring af nye medarbejdere er derfor ikke inkluderet

16 McDonald s bidrag ud over BNP 31 BOKS 14 Case: Rasmus Vilhelmsen FIGUR 18 McDonald s karrieresti 21-årige Rasmus Vilhelmsen har arbejdet hos McDonald s i to år. For nylig lovede han sig selv væk til restauranten i Thisted i de næste fire år. Men han har fået noget til gengæld: Min chef, Flemming Fast, der er franchisetager i Thisted, betaler for, at jeg skal læse HD i de næste fire år. Målet for Rasmus Vilhelmsen er at blive restaurantchef, og hvis den drøm skal blive til virkelighed, er en HD et værdifuldt redskab. Han er glad for aftalen, fordi han kan se sig selv som en del af McDonald s i lang tid fremover. Det skyldes blandt andet den kultur, der præger virksomheden, når det drejer sig om ansvar. Det har appelleret stærkt til mig lige fra begyndelsen, at man meget hurtigt bliver tildelt et ansvar hos McDonald s. Du behøver ikke nogen særlige forudsætninger, hvis du bare viser, hvad du kan, så bliver du vist en masse tillid. Det er meget motiverende, siger han. Virksomhedens andet store aktiv, som Rasmus Vilhelmsen ser det, er de 35 kolleger og sammenholdet iblandt dem. Det er en af de vigtigste grunde til, at jeg kan se en fremtid for mig selv hos McDonald s. Du oplever det tætte sammenhold fra din første dag på arbejde. Det er lige meget, om du er indvandrer, om du måske er ordblind eller skiller dig ud på en anden måde. Alle er velkomne og hvem du er, har ingen indflydelse på dine muligheder her, siger han. Crew træner Områdeleder Skiftmanager Tidligst efter 3-4 måneder Behersker alle restaurantens områder og kan oplære andre Efter ca. 6 måneder Ansvar for bestemt område, fx køkken Efter ca. 1 år Daglig leder med ansvaret for medarbejdere, produkter og udstyr Kilde: Karrieremuligheder hos McDonald s De fleste medarbejdere hos McDonald s bevæger sig videre gennem uddannelsessystemet og videre til andre jobs efter nogle år. Der er imidlertid en gruppe, som gør karriere hos McDonald s. Det viser sig blandt andet ved, at 95 pct. af lederne hos McDonald s hentes fra egne rækker. I virksomheden er der desuden en lige kønsfordeling blandt alle medarbejderne. Det gælder både på medarbejderniveau og på ledelsesniveau. Hvis man vælger, at man gerne vil satse på en karriere hos McDonald s, er der et struktureret forløb, man kan følge. Allerede efter et halvt år kan man blive områdeleder og få ansvaret for et bestemt område, f.eks. køkkenet. Der er adskillige trin på karrierestigen, så man sikrer, at ønsket om mere ansvar, større udfordringer og mere varierede arbejdsopgaver altid kan imødekommes. Og samtidig med større ansvar følger kompetencer via træning og uddannelse. Ultimativt kan det føre til, at man bliver franchisetager. Det tager mindst ti år og desuden et særligt uddannelsesforløb at komme dertil, men man avancerer hurtigt i systemet. restauranten bliver desuden tilbudt et McPassport. Passet dokumenterer de kvalifikationer, man har tilegnet sig, mens man har arbejdet for McDonald s i Danmark, og med passet i hånden, kan man søge job hos McDonald s i andre lande uden at skulle igennem den almindelige ansøgningsprocedure. FIGUR 17 Rekruttering af ledere Internt Eksternt 5% 2. assistent 1. assistent Restaurantchef Supervisor/konsulent Franchisetager Kilde: Efter ca. 1,5 år Rådgiver og coacher medarbejdere samt ansvarlig for et større driftområde Efter ca. 2 år Personaleledelse og Restaurantchefens 2. hånd Efter min. 2,5 år Ansvarlig for 4-8 medarbejdere, restaurantens drift samt omsætning Efter min. 5 år Varetager opsyn med flere restauranter Efter min. 1 år og særligt forløb Alternativ indgang: Ansættelse på hovedkontor som f.eks. Driftskonsulent eller anden relevant erhvervserfaring Ejer og driver selvstændigt deres egen restaurant under McDonald s logo og brand Alle medarbejderne på McDonald s hovedkontor starter deres ansættelse i en restaurant. Her arbejder de i minimum en uge, for at lære arbejdet i restauranterne bedre at kende. Cirka halvdelen af medarbejderne på hovedkontoret rekrutteres direkte fra restauranterne. 95% Alle medarbejdere der har været igennem basis træning i

17 McDonald s bidrag ud over BNP 33 FIGUR 19 Medarbejdere på forskellige trin af karrieresti, 212 Personer social ansvarlighed og lokale sponsorater De enkelte McDonald s restauranter spiller ofte en stor rolle i lokalmiljøet. Det sker på mange fronter, en af dem er gennem sponsorater. Langt de fleste sponsorater var sidste år på mindre end 5. kr., og McDonald s støttede i alt 126 forskellige tiltag. Desuden donerede McDonald s i otte tilfælde penge til velgørenhed sidste år. De største beløb gik til Danmarksindsamlingen, projektet Hold Danmark Rent og Danmarks Naturfredningsforening. Desuden støtter McDonald s store sportsbegivenheder, blandt andet EM og VM i fodbold og OL. Et andet stort sponsorat vedrører distribution af børnebøger i stedet for legetøj i Happy Meals. Den indsats betyder, at McDonald s i dag er Danmarks største distributør af børnebøger. I en måned om året er legetøjet i Happy Meals erstattet af børnebøger, det bliver i alt til 46. eksemplarer FIGUR 2 Fordeling af størrelsen på sponsorater, 211 Antal sponsorater Skiftmanager 2. assistent 1. assistent Restaurantchef Supervisor BOKS 15 Case: Rikke-Marie Schouborh I de seneste to år har Rikke-Marie Schouborh været Brand Manager i tøjfirmaet Vero Moda. Hun har en fortid hos McDonald s, idet hun i 23 som 15-årig fik job i restauranten i Horsens. Dengang var hun hos McDonald s i fire et halvt år, indtil hun blev færdig med handelsskolen og syntes, at der skulle ske noget nyt. 2 < > 1.. Jobbet hos Vero Moda var sjovt, men krævende, og Rikke-Marie Schouborh valgte derfor for nogle måneder siden at sige op, for i stedet at begynde at læse design management på Syddansk Universitet i Kolding. Hun vil gerne arbejde med ledelse og var derfor på udkig efter et studiejob, hvor hun kunne bedrive ledelse i praksis. Det fandt hun hos sin gamle arbejdsplads. Nu er jeg manager i restauranten på Falkoner Allé på Frederiksberg, og det er dejligt at være tilbage. Når du har arbejdet hos McDonald s, sidder det i fingrene, så lige fra min første vagt kunne jeg gå i gang med at betjene gæsterne, selvom det var fem år siden, jeg sidst havde stået ved kassen, siger Rikke-Marie Schouborh. Som manager har hun ansvaret for, at det hele fungerer. Hun træder til og løser de problemer, der opstår som en del af dagligdagen i restauranten. Jobbet som manager indebærer nogle andre udfordringer, end hun oplevede på restauranten i Horsens. Det kræver mere overblik, det er mit ansvar, at der er styr på det hele, og det kan jeg godt lide. Og så er det meget tilfredsstillende at arbejde med medarbejdernes udvikling. Sparre med dem og hjælpe dem til at rykke sig, også nogle gange ved at presse dem lidt. Det er en god oplevelse for mig, når jeg kan mærke, at de udvikler sig, siger Rikke-Marie Schouborh. På en almindelig uge er hun tre dage i Kolding på studiet og tre dage hos McDonald s. Og der er en fin sammenhæng mellem de to, synes hun. Det er teori og praksis, der supplerer hinanden, og for mig er det det helt rigtige studiejob, siger hun. Kilde:

18 McDonald s bidrag ud over BNP 35 FIGUR 21 Sponsorater fordelt på formål 2 Dkk Sport Tiltag i restauranter Lokal sport Velgørenhed 17 Gavekort 16 Anden lokal støtte Note: Sport dækker over rettigheder til EM og VM i fodbold samt OL og DBU Street Fodbold & Beach Soccer. Tiltag i restauranter dækker over, at legetøjet i Happy Meals udskiftes med bøger. Lokal sport dækker både over direkte sponsorater af klubtrøjer m.m., men også over salg af klubmenuer i restauranterne. Velgørenhed dækker over World Children's Day hos McDonald s, Danmarks Indsamlingen, Hold Danmark Rent, Danmarks Naturfredningsforenings affaldskampagne, Børnecancerfonden og få små velgørenhedsprojekter. Gavekort er typisk uddelt til lokale arrangementer som præmie eller til skoler og idrætsforeninger. Anden lokal støtte er f.eks. musikarrangementer og støtte til diverse foreninger FIGUR 22 McDonald s velgørenhedsdonationer Holder Danmark Rent Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Indsamling DKK

19 McDonald s og det regionale Danmark 37 3 McDonald s og det regionale Danmark 3.2 Fordeling af restauranter, økonomisk aktivitet og beskæftigelse på regioner I dette kapitel belyser vi virksomhedens regionale bidrag. 3.1 Fordeling af McDonald s økonomiske bidrag på regioner McDonald s restauranterne er fordelt over hele Danmark, hvor de skaber arbejdspladser og økonomisk vækst og aktivitet. Der er altså også arbejdspladser i de dele af landet, som ellers døjer med afmatning og kan have vanskeligt ved at tiltrække virksomheder. Navnlig i de områder kan det have stor betydning at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og et job hos McDonald s kan udgøre den nødvendige trædesten, der bringer den unge tørskoet over til det voksne arbejdsmarked. Hvis vi omregner det arbejde, der udføres hos McDonald s, til fuldtidsstillinger, så er der flest i hovedstaden hvor hovedkontoret også ligger nemlig 1.3, mens der er færrest i region Sjælland, med 25 fuldtidsstillinger. Den største omsætning findes i region Hovedstaden og Region Syddanmark. Det er også dér, der er flest restauranter, nemlig 26 og 22. FIGUR 23 Antal restauranter fordelt på regioner, 211 Antal restauranter 3 31,% 25 21,4% ,7% 1,7% 26,2% BOKS 16 Tønder McDonald s kan have stor lokal betydning 5 Nordjylland Sjælland Syddanmark 4 ud af Tønders knap 8. indbyggere arbejder hos McDonald s. Det gør restauranten til en af de større arbejdspladser i byen, og for franchisetager Peter Larsen er der ikke tvivl om, at de 4 medarbejdere blandt andet har stoltheden til fælles. Betydningen af fællesskabet er nok større i Tønder end det ville være i en større by. Alle ved, hvem der arbejder hos McDonald s, og sammenholdet blandt medarbejderne er virkelig stærkt siger Peter Larsen. Også på antallet af ansøgninger kan Peter Larsen se, at McDonald s er en attraktiv arbejdsplads. Restauranten ansætter unge fra årsalderen, og der er rift om de ledige stillinger. Hovedstaden Midtjylland Note: Ekskl. hovedkontoret i Region Hovedstaden Restauranten, som Peter Larsen har stået i spidsen for siden åbningen i 1999, inviterer hvert år til en lang række arrangementer som Fastelavn og samarbejder f.eks. med børnehaver om juletræspyntning. Det store legeland trækker desuden mange børnefamilier til, også fra den tyske side af grænsen, der ligger blot syv kilometer væk. Vi har mange gæster, der stopper på vej hjem efter at have været over grænsen for at handle, men jeg tolker det som udtryk for, at vi har noget at tilbyde, når vi også har en del tyske gæster, der indlysende udelukkende kommer efter det, vi har at tilbyde af service, faciliteter og gode oplevelser, siger Peter Larsen. FIGUR 24 McDonald s regionale aktivitet, 211 Kilde: Peter Larsen, franchisetager for McDonald s i Sønderborg, Tønder og Kolding Fuldtidsstillinger (venstre akse) Omsætning (højre akse) Lønomkostninger (højre akse) Fuldtidsækvivalent beskæftigelse Mio. kr Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Note: Tallene for Region Hovedstaden inkluderer hovedkontoret på Frederiksberg

20 McDonald s og det regionale Danmark 39 FIGUR 25 Investeringer fordelt på regioner, 211 Mio. kr ,7% Hovedstaden 16,1% Midtjylland Note: Billedet drives især af store investeringer på hovedkontoret, hvilket trækker Hovedstadens andel op. Hvis hovedkontoret ekskluderes er investeringerne mere ligeligt fordelt over landet 11,% Nordjylland med 22,4% i Hovedstaden, 25,3% i Region Midtjylland, 17,2% i Region Nordjylland, 22,% i Region Sjælland og 13,% i Region Syddanmark Tabel 9 McDonald s bidrag til BNP i Region Hovedstaden, mio. kr., 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Hovedstaden Eksport fra Espersen (Bornholm) til McDonald s i udlandet Investeringer i Region Hovedstaden I alt Note: Tallene inkluderer hovedkontoret. BNP-bidraget fra McDonald s restauranter er ekskl. royalties Tabel 1 McDonald s bidrag til BNP i Region Midtjylland, mio. kr., 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Midtjylland Investeringer i Region Midtjylland I alt Note: BNP-bidraget fra McDonald s restauranter er ekskl. royalties Tabel 11 McDonald s bidrag til BNP i Region Nordjylland, mio. kr., 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Nordjylland Investeringer i Region Nordjylland I alt ,% Sjælland 8,3% Syddanmark Tabel 12 McDonald s bidrag til BNP i Region Sjælland, mio. kr., 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Sjælland Investeringer i Region Sjælland I alt Note: BNP-bidraget fra McDonald s restauranter er ekskl. royalties Tabel 13 McDonald s bidrag til BNP i Region Syddanmark, mio. kr., 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Syddanmark Eksport fra Arla (Esbjerg) til McDonald s i udlandet Eksport fra Danpo (Vejle) til McDonald s i udlandet Eksport fra Easyfood (Kolding) til McDonald s i udlandet Eksport fra Trioplast (Nyborg) til McDonald s i udlandet Investeringer i Region Syddanmark I alt Note: BNP-bidraget fra McDonald s restauranter er ekskl. royalties Tabel 14 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Hovedstaden, 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Hovedstaden Eksport fra Espersen (Bornholm) til McDonald s i udlandet Investeringer i Region Hovedstaden I alt Tabel 15 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Midtjylland, 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Midtjylland Investeringer i Region Midtjylland I alt Note: BNP-bidraget fra McDonald s restauranter er ekskl. royalties

21 McDonald s og det regionale Danmark 41 Tabel 16 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Nordjylland, Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Nordjylland Investeringer i Region Nordjylland I alt Tabel 17 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Sjælland, 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Sjælland Investeringer i Region Sjælland I alt Tabel 18 McDonald s bidrag til beskæftigelsen i Region Syddanmark, 211 Aktivitet direkte bidrag Indirekte bidrag samlet bidrag McDonald s restauranter i Region Syddanmark Eksport fra Arla (Esbjerg) til McDonald s i udlandet Eksport fra Danpo (Vejle) til McDonald s i udlandet Eksport fra Easyfood (Kolding) til McDonald s i udlandet Eksport fra Trioplast (Nyborg) til McDonald s i udlandet Investeringer i Region Syddanmark I alt

22 appendix a 43 A Metodebeskrivelse for input-output analyse Input-output analysen betegner den analytiske tilgang udviklet af professor Wassily Leontief i 193 erne for hvilken han i 1973 blev tildelt nobelprisen i økonomi. Input-output modellens hovedformål er at analysere afhængigheden imellem industri og økonomi og er en af de mest anvendte metoder indenfor nationaløkonomi. 2 Grundlaget for input-output analysen, der ligger til grund for beregningerne til rapportens kapitel 1, er den såkaldte inputoutput tabel. Tabellens opbygning er vist i figur 1. Input-output tabellen beskriver i hver række hvordan producenternes salg af varer og tjenester fordeles til brug som input i produktionen i brancher, til offentligt og privat forbrug, til investeringer og til eksport. Fokuser først på den venstre halvdel af tabellen (Danish industries demand), der viser fordelingen af omsætningen i hver branche på køb af varer og tjenester og aflønning af produktionsfaktorer. De nederste rækker (Primary factors) fordeler værditilvæksten i hver branche, dvs. den indkomst der genereres ved produktionen 3. Værditilvæksten fordeles til aflønning af kapital, til aflønning af arbejdskraft og til produktionsskatter. De øverste rækker (Danish industries og imports) beskriver hvordan forbruget af varer og tjenester fordeler sig på hver branche i økonomien og på importerede varer og tjenester. De mellemliggende rækker (Other foreign transactions) redegør for overførsler til udlandet, der ikke kan henføres til import af varer og tjenester. Den højre siden af tabellen (Domestic final demand og Exports) opgør køb fra indenlandske brancher og import til endelig udnyttelse, fordelt på indenlandsk forbrug og til eksport. Det mest anvendte mål for den samlede indkomst er bruttonationalproduktet (BNP). BNP defineres 4 som den samlede værdi af produktion fratrukket forbrug af varer og tjenester i køberpriser 5. Til analyser af en specifik branche eller virksomheds økonomiske fodaftryk opgøres indkomsten med fordel fra produktionssiden, da man derved kan beskrive BNP som summen af det direkte BNP-bidrag fra hver branche. figur 26 Input-output tabel Danish Industries From\To Agriculture and horticulture Forestry Fishing Extraction of oil and gas Extraction of gravel and stone Mining support service activities Production of meat and meat products Processing and preserving of fish Manufacture of dairy products Manufacture of grain mill and bakery products Other manufacture of food products Manufacture of beverages Manufacture of tobacco products Manufacture of textiles Manufacture of wearing apparel Manufacture of leather and footwear Manufacture of wood and wood products Manufacture of paper and paper products Printing etc Oil refinery etc Imports 1 Agriculture and horticulture Forestry Fishing Extraction of oil and gas Extraction of gravel and stone Mining support service activities Production of meat and meat products Processing and preserving of fish Manufacture of dairy products Manufacture of grain mill and bakery products Other manufacture of food products Manufacture of beverages Manufacture of tobacco products Manufacture of textiles Manufacture of wearing apparel Manufacture of leather and footwear Manufacture of wood and wood products Manufacture of paper and paper products Printing etc Oil refinery etc Other Foreign Transactions Danish industries demand Transac. conc. oil activ. in North Sea Tourism Expencenses by Danish Ships abroad Unspec. imports n.e.c Unspec public imports Primary Factors Product taxes (excl. VAT) Private consumption, total Medicine, vitamines Domestic final demand Glasses, hearing aides Doctors, dentists Transport, services Other Doctors, dentists Exports Exports Total of demand Of uses VAT Other production taxes Wages and Salaries Gross Surplus and mixed income Total of supply Note: Tabellen er reduceret i omfang ved kun at indeholde de første 2 af 117 brancher og de første 7 af 13 komponenter i den indenlandske endelige anvendelse Kilde: Input-output tabel fra Danmarks Statistik I en typisk fodaftryksanalyse vil man foruden det direkte BNP-bidrag også beregne branchens indirekte BNP-bidrag. Første led i denne opgørelse består i at beregne, hvor stor del af den direkte værditilvækst i andre brancher, dvs. hos underleverandører, der kan henføres til forbruget af varer og tjenester i den branche, analysen er fokuseret på. Andet led i opgørelsen er derefter bidrag fra underleverandører til produktionen i første led. Det samlede indirekte bidrag beregnes således ved at indregne afledt produktion i alle leverandørled i værdikæden 6,7. Ved at anvende de samme beregningsprincipper kan der udover BNP-bidrag beregnes bidrag til beskæftigelse ved at benytte data for løn per ansat i hver branche. Det samlede BNP-bidrag, beskæftigelsesbidrag og produktionsbidrag for en branche (direkte + indirekte) kan komprimeres til tre multiplikatorer, der angiver hvor stort det samlede bidrag er i forhold værdien af produktionen i den pågældende branche. Sådanne standard-multiplikatorer kan beregnes direkte på baggrund af input-output tabellen 8. De senest opgjorte multiplikatorberegninger fra Danmarks Statistik findes i publikationen Danish Input-Output Tables and Analyses 29 9, men blandt de tre nævnte bidrag kun for beskæftigelsesbidraget. 2 Sammenstukkede og oversatte uddrag fra indledningen til Input-Output Analysis Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 29 3 Defineret som omsætningen fratrukket udgifter til forbrug af varer og tjenester 4 Denne definition knytter sig til BNP opgjort fra produktionssiden. Bruttonationalproduktet kan opgøres på i alt tre måder. Fra produktionssiden. Fra anvendelsessiden. Og fra indkomstsiden. De tre tilgange er blandt andet beskrevet i udgivelsen Nationalregnskab 21 fra Danmarks Statistik 5 Dvs. inkl. direkte produktskatter og subsidier 6 For en detaljeret beskrivelse henvises til Input-Output Analysis Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 29. Se specielt beskrivelsen af Supply side models, backward linkages 7 I nogle analyser beregnes et såkaldt induceret BNP-bidrag, hvorved effekter af endeligt forbrug af lønindkomst medregnes som en del af det samlede vækstbidrag 8 For beskrivelse af metode til beregning af multiplikatorer, se Input-Output Analysis Foundations and Extensions Second Edition, R.E. Miller og P.D Blair, 29 9 Se kapitel 4, Tabeller for Production multipliers

23 Appendix A 45 I analyser af undererhverv eller konkrete virksomheder kan man ikke ukritisk bruge sådanne standardmultiplikatorer. Foruden produktiviteten i erhvervet selv, er det en væsentlig faktor hvor stor en del af forbruget af varer og tjenester, der importeres, men fordelingen af fra hvilke brancher det indenlandske forbrug efterspørges er også væsentlig. I sådanne specifikke analyser er det derfor ofte nødvendigt at nedbryde brancheopdelingen yderligere, for at få en præcis beskrivelse af det konkrete undererhverv eller den konkrete virksomhed. En sådan præcis beskrivelse kan også have det selvstændige formål at det er muligt at beskrive det værdikredsløb den konkrete virksomhed indgår i, i og med at der da kan opstilles detaljerede beregninger af det indirekte bidrag fordelt på samtlige øvrige brancher. A.1 Input-output data fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik offentliggør med to-tre års forskydning den detaljerede input-output tabel med en opdeling på 117 brancher, mens nationalregnskabsdata på et mindre detaljeret niveau offentliggøres med et enkelt års forsinkelse. Strukturerne i den samlede økonomi, og dermed i input-output tabellen, ændrer sig typisk ikke meget fra år til år, men man bør i konkrete analyser naturligvis stræbe efter at benytte en input-output tabel, der er konsistent med det referenceår, den konkrete analyse baseres på. I fodaftryksanalysen for McDonald s Danmark, jf. afsnit 3, har Copenhagen Economics estimeret det økonomiske bidrag fra McDonald s i 211. Da beregningerne blev lavet var den senest tilgængelige detaljerede input-output tabel (jf. figur 26) fra Danmarks Statistik fra Derfor har Copenhagen Economics foretaget en afstemning af produktionssiden (tabellens søjler), hvormed nøgletal for vare- og tjenesteforbrug, produktionsværdi, værditilvækst m.v. er bragt i overensstemmelse med de mere aggregerede tal der var tilgængelige via nationalregnskabsstatistikken på et højere aggregeringsniveau for 211 på daværende tidspunkt 11. Afstemningen sikrer, at den anvendte input-output tabel stemmer overens med de senest tilgængelige nationalregnskabsdata 12, således at analysen foretages på det bedst mulige grundlag. A.2 McDonald s Danmark BNP-bidrag Afgrænsninger 1. Rapportens beregninger er baseret på tal fra regnskabsåret McDonald s i Danmark er en del af McDonald s Corporation Inc. Beregningerne i rapporten omhandler udelukkende McDonald s restaurationsvirksomhed, som består af 73 restauranter ejet af selvstændige franchisetagere, og 11 restauranter ejet og drevet af hovedselskabet, McDonald s Danmark ApS. Virksomhedsstrukturen er opsummeret i boks 1 på side 9. I rapporten om McDonald s samfundsbidrag er det direkte BNP-bidrag opgjort til 937 mio. kr. Selskabets direkte BNP-bidrag beregnes fra produktionssiden som vist i tabel 19, ved at opgøre Tabel 19 McDonald s direkte BNP-bidrag værditilvæksten som værdien af produktion fratrukket udgift til forbrug af varer og tjenester opgjort i køberpriser. Køberpriser betyder i denne sammenhæng blot, at udgiften opgøres inkl. direkte produktskatter og subsidier. Strengt taget er rapportens BNP-opgørelser en opgørelse af det relaterede indkomstbegreb BFI (bruttofaktorindkomsten). Det er af hensyn til kommunikationen i rapporten alligevel valgt at bruge BNP som beskrivelse af vækstbidraget, da dette indkomstbegreb er almindelig kendt og bruges i daglig tale. Forskellen på de to begreber er ganske beskeden, og består i at BFI i forhold til BNP er renset for direkte produktskatter og subsidier som illustreret i tabellen. De to beregninger er illustreret i tabel 19. Kategori 1.. kr. Beregning af bidrag Samlet omsætning Varer og tjenester, danske leverandører Varer og tjenester, import Direkte produktionsskatter 28 - Aflønning af ansatte 559 Bruttooverskud og blandet indkomst 378 Direkte BNP bidrag 966 = Direkte BFI-bidrag 937 = Note: Løbende priser 211 Til beregning af de afledte bidrag opdeles input-output tabellens søjle og række for restaurationsbranchen som i følge den i afsnit 2 anviste metode; en søjle for McDonald s Danmark og en for den resterende branche. Til estimation af data til tabellens søjle for McDonald s Danmark benyttes data fra McDonald s Danmark. I rækkeopdelingen antages at hele McDonald s omsætning sker ved salg til endelig anvendelse 13. De anvendte principper i behandlingen af dette data beskrives nedenfor. 1 Inputoutput tabeller kan downloades nederst på siden 11 Tabel referencer: NATE361: 1 Production, 36-grouping og NATE364: Employment, 36-grouping 12 Den detaljerede input-output tabels 117 brancher er underopdelinger af nationalregnskabsstatistikkens 36 brancher. For et givent år kan nationalregnskabets statistik beregnes på baggrund af den detaljerede inputoutput tabel ved at summere over de underopdelte brancher. Afstemningen af den detaljerede inputoutput tabel for 28 til 211 niveau foretages ved at skalere alle tal i beregningen af henholdsvis forbrug af varer og tjenester og værditilvækst for de underopdelte brancher, sådan at de stemmer overens med nationalregnskabsstatistikken for 211 for hver enkelt af denne statistiks 36 brancher 13 I den konkrete analyse har denne antagelse ikke nogen reel betydning. Det ville det imidlertid have i analyser af virksomheder, der spiller en væsentlig rolle som underleverandør til andre erhverv

24 Appendix A 47 Samlet omsætning Den samlede omsætning opgøres til mio. kr. og er værdien af McDonald s Danmarks samlede salg af food og non-food varer svarende til omsætningen. Data stammer fra detaljerede resultatopgørelser for 84 McDonald s restauranter samt McDonald s hovedkontor på Frederiksberg. Forbrug af varer og tjenester Forbrug af varer og tjenester opgøres til 731 mio. kr., hvoraf 314 mio. kr. udgøres af køb fra danske leverandører og 414 mio. kr. fra udenlandske leverandører 14. Data anvendt til opgørelsen er detaljerede resultatopgørelser samt data for køb fra danske og udenlandske hovedleverandører opdelt på produkttyper. Under de to hovedtal fordeles forbruget af varer og tjenester til brug ved beregning af indirekte bidrag på inputoutput tabellens 117 brancher. Denne fordeling er foretaget skønsmæssigt af Copenhagen Economics. Produktionsskatter Disse opgøres til 28 mio. kr. og består af punktafgifter opkrævet af leverandører, herunder HAVI. Data stammer fra en afgiftsopgørelse udarbejdet af McDonald s Danmark. Aflønning af medarbejdere Aflønningen af medarbejdere opgøres til 559 mio. kr. og består af løn til medarbejdere, ledere og franchisetagere 15. Data stammer fra detaljerede resultatopgørelser for 84 McDonald s restauranter samt McDonald s hovedkontor på Frederiksberg. Bruttooverskud og blandet indkomst Bruttooverskud og blandet indkomst, som er aflønning af den kapital, der er investeret i virksomheden, opgøres til 379 mio. kr. Det beregnes residualt ved at trække vareforbrug, skatter og løn fra omsætningen. A.3 BNP-bidrag fra investeringer og fra McDonald s i udlandet I rapporten beregnes også bidrag fra McDonald s investeringer i Danmark og bidrag fra McDonald s i udlandet gennem eksportefterspørgsel efter varer fra danske virksomheder. Eksporten til McDonald s i udlandet er fordelt på fem danske virksomheder. Til beregning af bidrag fra eksporten benyttes input-output tabellens eksisterende brancheopdeling og data. Det direkte bidrag beregnes ved at analysere effekten af en reduktion i omsætningen via eksportefterspørgslen i de relevante brancher, svarende til værdien af McDonald s oplyste eksport. For beregning af bidraget fra investeringerne anvendes data fra Danmarks Statistiks investeringsmatricer for Restaurationsbranchen til at estimere, hvordan den fra McDonald s oplyste investeringsudgift fordeler sig som endelig anvendelse i input-output tabellen. A 14 De royalties, der betales fra McDonald s Danmark til McDonald s Intl., indgår ikke i de regnskabsdata, der er den primære datakilde til fordelingen af McDonald s omsætning, jf. tabel 1, men lægges til i importen ex ante. Dette er baseret på en fortolkning af at royalties er at sammenligne med betaling for en importeret serviceydelse 15 Tabel 2 i rapporten indeholder en opdeling på løn og pension og øvrige personaleudgifter.

25 appendix b 49 B Nøgletal attesteret af Deloitte Alle beløb er afrundet til nærmeste hele million Datagrundlag 211 F* = Indberetninger mio. kr. O** = Opslag I*** = Input U****= Udtræk B***** = Beregning Hovedtal Opgørelsesmetode Omsætning McDonald's Danmark ApS og franchisetagere: Restaurationsomsætning restauranter drevet af McDonald's Danmark ApS Restaurationsomsætningen fra egne restauranter er opgjort ud fra McDonald's Danmarks årsrapport for 211 O 179 Restaurationsomsætning fra McDonald's franchiserestauranter Restaurationsomsætningen fra franchise restauranter er indberettet fra hver enkelt franchisetager og indgår som en del af McDonald's Danmarks controlling af datamateriale F Restaurationsomsætning i alt Køb af varer og tjenesteydelser McDonald's Danmark ApS og franchisetagere McDonalds Danmark ApS' og franchisetageres direkte bidrag til BNP Forbrug af varer og tjenesteydelser er opgjort ud fra udtræk fra McDonald's Damarks interne registreringssystemer U 732 Beregnet af Restaurationsomsætning i alt fratrukket Køb af vare- og tjenesteydelser B 966 Produktions- og importskatter minus subsidier Se Punktafgifter afregnet af HAVI 28 Lønninger og andre personaleudgifter for McDonald's Danmark ApS og franchisetagere: Lønninger Lønninger, Sociale udgifter og andre personaleudgifter samt F / U 518 Sociale udgifter Pensioner er opgjort ud fra udtræk af McDonald's Danmarks interne registreringssystemer og er verificeret via restaurationernes F / U / B 12 Andre personaleudgifter individuelle indberetninger. Fordelingen mellem Sociale udgifter og F / U / B 12 Andre personaleudgifter er beregnet på baggrund interne Pensioner registreringssystemer F / U 29 Lønninger, Pensioner og Sociale udgifter i alt 559 Bruttooverskud og blandet indkomst Beregnet residualt af BNP fratrukket Lønninger, Sociale udgifter, Pensioner og Produktions- og importskatter minus subsidier B 378 Betalte skatter og afgifter Indkomstskatter Afregnet AM-bidrag AM-bidrag og A-skat er opgjort ud fra udtræk fra McDonald's Danmarks interne registreringssystemer samt franchisetagernes F / U 47 Afregnet A-skat indberetninger 113 Indkomstskatter i alt 16 Moms og afgifter Salgsmoms 497 Moms er opgjort ud fra McDonald's interne registreringssystemer Købsmoms 278 samt fra indberetninger fra franchiserestauranter, som er indgået F / U Vandafgift som en del af hovedkontorets controlling af datamateriale 1 Elafgift 22 Moms og afgifter i alt 196 Udbytteskat hos franchisetagere Selskabsskat fra McDonald's Danmark ApS Selskabsskat fra franchiserestauranter Ejendomsskat Opgørelsen af udbytteskat er opgjort ud fra franchisetagernes indberetninger F 3 Betalt selskabsskat fra McDonald's Danmark ApS er opgjort ud fra årsrapporten fra 211 O 18 Opgørelsen af udbytteskat fra franchiserestauranter er opgjort ud fra franchisetagernes indberetninger F 26 Opgørelsen af ejendomsskat er opgjort ud fra McDonald's interne registreringssystemer samt franchisetagernes indberetninger F / U 5 Punktafgifter afregnet af HAVI Konsum is 6 Mineralvand 1 Emballage 1 Engangsservice 7 Emballageafgift poser Opgørelsen af punktafgifter er opgjort ud fra input fra HAVI I Chokolade 2 Kaffe Batterier Fedtafgift 2 Afregnede punktafgifter i alt 28 Skatter og afgifter i alt 436 McDonalds Danmark ApS' og franchisetageres direkte bidrag til BFI Beregnet som BNP minus Produktions- og importskatter minus subsidier B 938 Royalties til McDonald's Restaurant Operations Inc. Royalties fra franchiserestauranter Royalties er opgjort på baggrund af en beregning B 76 Royalties fra McDonald's Danmark ApS B 9 85 Lejeindtægt fra franchiserestauranter Lejeindtægt fra franchisetagere er opgjort ud fra McDonald's Danmarks årsrapport 211 O 165

26 appendix b 51 B Investeringer foretaget af McDonalds Danmark ApS Datagrundlag 211 F* = Indberetninger mio. kr. O** = Opslag I*** = Input U****= Udtræk B***** = Beregning År Mio. kr År Mio. kr Investeringer i alt foretaget af McDonald's Danmark ApS i perioden McDonald's Danmark ApS' investeringer er opjort ud fra årsrapporterne for perioden O 1.66 Investeringer foretaget i 211 Investeringer McDonald's Danmark ApS og franchisetagere Opgørelsen af investeringer foretaget i 211 er opgjort ud fra udtræk af interne systemer samt indberetninger fra de enkelte franchiserestauranter F / U 165 Køb af varer fra producenter i Danmark fra McDonald's i resten af verden Danpos eksport af kylling 257 Espersens eksport af fisk Opgørelsen af danske producenters eksport til McDonald's i resten 235 Arlas eksport af shake/sundae mix af verden er opgjort på baggrund af indberetninger fra de enkelte I 47 Trioplasts eksport af plastposer producenter 3 Easy Foods eksport af Brød * Indberetninger fra Franchisetagere som på stikprøvebasis er afstemt til reviderede årsrapporter eller indberetninger til SKAT ** Opslag i reviderede årsrapporter *** Input fra tredjemand **** Udtræk fra egne registreringssystemer

27 appendix c 53 C Ledelseserklæring C ledelseserklæring vedr. oplysninger om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt mcdonald s direkte bidrag til bnp for 211. Copenhagen Economics har udarbejdet en opgørelse af McDonald s samfundsmæssige bidrag i Danmark for 211. Opgørelsen af det samfundsmæssige bidrag er opgjort som beskrevet i Appendix A på baggrund af årsregnskaber for McDonald s samt McDonald s interne registreringer. Vi ser den valgte opgørelsesmetode i Appendix A for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, ligesom oplysningerne i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald s direkte bidrag til BNP for 211 efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme McDonald s samfundsmæssige bidrag i Danmark. Det er derfor vores opfattelse, at opgørelsen giver et retvisende billede af McDonald s samfundsmæssige bidrag i Danmark for regnskabsåret 1. januar december 211. Deloitte har udført review af selskabets oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter, indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald s direkte bidrag til BNP for 211, som indgår i Copenhagen Economics rapport McDonald s samfundsbidrag i Danmark for 211. McDonald s har givet Deloitte alle informationer, som er nødvendige for at vurdere informationernes korrekthed. Frederiksberg, den 9. januar 213 McDonald s Danmark ApS Direktion: Stephen Kevin Shillington Administrerende direktør

28 appendix d 55 D Den uafhængige revisionserklæring D Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Telefon Telefax Den uafhængige revisors erklæring om oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald s direkte bidrag til BNP og BFI for 211 Til direktionen i McDonald s Danmark ApS Vi har udført review af selskabets oplysninger i Appendix B om moms, skat og afgifter, indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald s direkte bidrag til BNP og BFI for 211, som indgår i Copenhagen Economics rapport McDonald s samfundsbidrag i Danmark for 211. Appendix B med tilhørende oplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med de oplyste opgørelsesmetoder og på grundlag af selskabets interne registreringer og indhentede oplysninger for regnskabsåret 1. januar december 211. Selskabets ledelse har ansvaret for opgørelsen af oplysningerne i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat. Vores ansvar er på grundlag af vores review at udtrykke en konklusion om opgørelsen af oplysningerne i Appendix B. Det udførte review Vi har udført vores review i overensstemmelse med den internationale revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører reviewet med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at oplysningerne i Appendix B ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Et review er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til selskabets ledelse og medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Et review kan ikke sikre, at alle nødvendige reguleringer er foretaget ved opgørelsen af oplysningerne. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om oplysningerne i Appendix B. Konklusion Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at oplysningerne i Appendix B om moms, skat og afgifter samt indkomst- og ejendomsskat, investeringer, omsætning, vare- og tjenestekøb, lønninger samt McDonald s direkte bidrag til BNP og BFI for 211, som indgår i Copenhagen Economics rapport McDonald s samfundsbidrag i Danmark for 211, ikke er opgjort i overensstemmelse med selskabets interne registreringer, indhentede oplysninger og oplyste opgørelsesmetoder. København, den 9. januar 213 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Lars Hillebrand statsautoriseret revisor