PORTEN. Infrastrukturudvikling i Jyllandskorridoren

Transkript

1 PORTEN T I L E U R O P A Infrastrukturudvikling i Jyllandskorridoren Mål og ønsker ud fra et sønderjysk perspektiv

2 2 Indhold Forord... 3 Vision for UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)... 4 Mål og ønsker i et sønderjysk perspektiv... 5 Porten til Europa, gods... 6 Porten til Europa, personer... 8 Parallelt overordnet højklasset vejsystem Fast forbindelse Als-Fyn med tilhørende højklasset vejnet URS VISION Dobbeltsporet højklasset elektrificeret jernbane Dansk-tysk jernbanestation/et standsningssted for højklassede persontog i grænseregionen Udbygning af grænseregionens intermodale knudepunkt Fremtidens infrastruktur - bæredygtig transport og digitalisering Dansk-Tysk samarbejde om udvikling af Jyllandskorridoren Planer Nordtyskland Kilder og URS KOLOFON: Tekst: UdviklingsRåd Sønderjylland og TransECO2 Opsætning og kort: Danske Transport Medier ApS Tryk: Mohrdieck Tryk A/S

3 Forord 3 Jyllandskorridoren mellem Syddanmark og Nordtyskland er Danmarks vigtigste adgangsvej til og fra Europa samt resten af verden via de nordtyske havne for gods og personer. Trafikken i Danmark og EU vokser lige nu mere end nogensinde før på det overordnede vejnet. Udviklingen i tallene bekræfter, at Jyllandskorridoren også fremover vil være den vigtigste forbindelseslinje mellem Danmark og Europa. Udviklingsråd Sønderjylland (URS) har derfor en langsigtet vision for korridorens udvikling. Visionen er skabt med baggrund i et Europa i fortsat vækst, hvor infrastruktur og samhandel er nøgleord. Jyllandskorridoren skal udvikles og konsolideres med et højklasset og effektivt transportsystem for gods og personer, hvor transportformerne på vej, bane, sø og i luften indgår i en multimodal sammenhæng. Vi er af den opfattelse, at det er vigtigt med et langt sigte, fordi: der skal tages hensyn til fremkommelighed, tilstrækkelig kapacitet, samt fortsat udvikling af person- og godstrafikken, der kan understøtte den fremtidige danske samhandel med udlandet. udviklingen af infrastrukturen skal ses i sammenhæng med den øvrige regional- og byudvikling, så der sikres optimal sammenhæng mellem de enkelte infrastrukturelementer, der bidrager til et Danmark i balance. en langsigtet vision og udbygningsplan skal sikre optimal udnyttelse af de samfundsmæssige investeringer. Denne udfordring er ikke mindst vigtig i grænseregionen, hvor dansk og tysk infrastrukturudvikling skal ses i sammenhæng. aktuelle vejprojekter viser, hvor store gener selv små udvidelser af den eksisterende infrastruktur skaber for den daglige trafik. udviklingen af bæredygtig transport i hele værdikæden fra producent til slutbruger, kan øge værdiskabelsen og attraktiviteten af korridoren.

4 4 Vision for infrastrukturudvikling i Jyllandskorridoren Herning Silkeborg Aarhus Varde Billund Vejle Esbjerg Ribe A11 Vojens lufthavn Lunderskov Kolding E45 Haderslev Odense Rømø Havn 1 Aabenraa Havn 2 Tønder Tinglev 3 Aabenraa Padborg kombiterminal Sønderborg lufthavn Sønderborg 5 4 Flensburg Bredstedt Hattstedt Schleswig Husum A7 Rader Hochbrücke Fehmarn B5 Rendsburg Kiel Heide A23 Neumünster Itzehoe Cuxhaven Lübeck Bremerhaven A20: Ny Elbtunnel år 2024 Hamburg Jernbane Motorvej Vej Tyske vejprojekter Danske vejprojekter URS vision

5 Mål og ønsker ud fra et sønderjysk perspektiv 5 Placeringer på kortet side 4 Parallelt overordnet højklasset vejsystem Fast forbindelse Als-Fyn med tilhørende højklasset vejnet Dobbeltsporet højklasset elektrificeret jernbane Dansk-tysk jernbanestation/et standsningssted for højklassede persontog i grænseregionen Udbygning af grænseregionens intermodale knudepunkt; Padborg logistik klynge/padborg/kombiterminal, Aabenraa Havn og Sønderborg Lufthavn Dansk-Tysk samarbejde om udvikling af Jyllandskorridoren Fremtidens infrastruktur bæredygtighed og digitalisering Med denne udviklingsvision vil vi inspirere til og bidrage med et samlet indspil til de kommende års infrastrukturdebat i Danmark. Sønderjylland, september 2017 Direktør Leif Friis Jørgensen Naturmælk Formand for UdviklingsRåd Sønderjylland Adm. direktør Søren Stier ECCO Holding A/S Borgmester Erik Lauritzen Sønderborg Kommune Direktør Mogens Therkelsen HP Therkelsen A/S Borgmester H.P. Geil Haderslev Kommune Næstformand for UdviklingsRåd Sønderjylland Borgmester Thomas Andresen Aabenraa Kommune Borgmester Henrik Frandsen Tønder Kommune

6 6 Porten til Europa, gods Kort 1. Godstransport Mio. tons med lastbil, trailere og containere, til og fra Danmark. 1,6 4,1 0,4 2,1 5,0 0,7 4,8 3,3 1,5 18,2 1,8 1,8 1,0 11,9 33,0 7,2 2,0 33,0 9,2 Kilde: TransECO2 Tabel 1. Industribeskæftigelsen ultimo nov Hele Danmark Andel i Vestdanmark antal antal andel CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri % CB Tekstil- og læderindustri % CC Træ- og papirindustri, trykkerier % CD Olieraffinaderier mv % CE Kemisk industri % CF Medicinalindustri % CG Plast-, glas- og betonindustri % CH Metalindustri % CI Elektronikindustri % CJ Fremst. af elektrisk udstyr % CK Maskinindustri % CL Transportmiddelindustri % CM Møbel og anden industri mv % Hele industrien % Kilde: Danmarks Statistik

7 7 Jyllandskorridoren består af Danmarks vigtigste adgangsveje til det internationale marked. Regionen spiller dermed en vigtig rolle for den samlede danske økonomi: Det er den direkte vej fra Danmarks største eksportører af fødevarer og industriprodukter til de vigtigste udskibningshavne for dansk erhvervsliv. Og retur med importvarer til direkte forbrug eller som delkomponenter og forarbejde de varer, der indgår i danske produkter. 57 % af den samlede godstransport med lastbil til og fra Danmark kører over grænsen i Sønderjylland. 48 % af den samlede godstransport med enhedslastbærere (lastbil, containere, tog og ro-ro) sker via grænsen i Sønderjylland (Se kort 1). Siden 2006 er antal lastbiler vokset med 18 %. Betydningen af Jyllandskorridoren skal også ses i lyset af, at betydelige dele af den danske industriog landbrugsproduktion foregår i Vestdanmark, at Tyskland og Centraleuropa er de vigtigste samhandelspartnere, samt at to af Europas vigtigste containerhavne, Hamborg Havn og Bremerhaven. Dette illustreres f.eks. af, at: 68 % af den samlede industribeskæftigelse finder sted i Vestdanmark. Bruttoværditilvækst i Vestdanmark udgør 78 % af landbrug, skovbrug og fiskeri, samt 56 % af bruttoværditilvæksten i industri, herunder energi og byggeri. Tabel 2. Bruttotilvækst i Vestdanmark 2015, fordelt på sektorer, samt andel af den samlede danske bruttoværditilvækst prisniveau. Landbrug mv., skovbrug og fiskeri Vestdanmark, mio. kr. Andel af hele DK % Industri, herunder energi og byggeri Vestdanmark, mio. kr. Andel af hele DK % Tjenesteydelser Vestdanmark, mio. kr. Andel af hele DK % Kilde: Danmarks Statistik

8 8 Porten til Europa, personer Kort 2. Persontransport rejser pr døgn med bil, skib og tog til og fra Danmark. 7,0 12,1 4,6 86,6 0,5 20,6 2,1 63,9 82,3 1,0 81,3 16,5 4,4 20,9 Kilde: TransECO2 Tabel 3. Trafiktal på E45 på udvalgte punkter, år 2015, årstrafikdøgn (ÅDT), gns. pr. døgn. E45 ved Frøslev grænse E45 ved Kolding Syd ÅDT alle biler ÅDT lastbiler Udv Udv alle biler lastbiler % 26 % % 37 % Kilde: Vejdirektoratet, ITD

9 9 Også når det gælder persontransport spiller grænsen i Sønderjylland en vigtig rolle. I 2016 tegnede grænsen i Sønderjylland sig for 59 % af den samlede biltrafik til og fra Danmark. Ca personer krydsede dagligt grænsen - hovedparten i personbiler. Siden 2002 er persontrafikken over grænsen i Sønderjylland vokset med 52 %. Den største trafik var på motorvej E45 ved Frøslev, hvor der i gennemsnit kørte biler og lastbiler over i døgnet. Regionens rolle som transportkorridor for persontransport skal ses i lyset af, at der i Vestdanmark, Slesvig-Holsten og Hamborg er godt 7,7 mio. indbyggere. Transportkorridoren har også en vigtig rolle for Danmark som turistland og dermed for udvikling af turismeindustrien i Danmark. Figur 1. viser antal overnatninger i Danmark af udenlandske gæster i I år 2016 var der 26 mio. overnatninger af udenlandske gæster i Danmark, 68 % heraf var i Vestdanmark. Feriehusene stod for godt halvdelen af alle overnatninger. Figur 1. Mio. overnatninger i Danmark 2016 af udenlandske gæster, heraf andel i Vestdanmark. Feriehuse Lystbådehavne Vandrehjem Camping Feriecentre Hoteller - 2,00 4,00 6,00 8,00 10,00 12,00 14,00 16,00 Vestdanmark Hele Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

10