Målrettede initiativer til flere investeringer i teknologi

Transkript

1 Målrettede initiativer til flere investeringer i teknologi Investeringer i ny teknologi er afgørende for at sikre fremtidens velstand. Derfor er det vigtigt at sikre gode rammebetingelser for at løfte investeringsniveauet i såvel det offentlige som i private virksomheder. Investeringsklimaet er grundlæggende godt i Danmark. Arbejdskraften er godt uddannet, det er let at drive forretning, og infrastrukturen giver sammenhængskraft. Det betyder, at der overordnet er gode betingelser for at investere. Nogle virksomheder har dog svært ved at finde likviditet til at opgradere teknologien. Medicinen skal passe til diagnosen, og på den baggrund har LO udarbejdet en række forslag, der er designet til at give de virksomheder, der har behov for det, et skub til at investere i ny teknologi. Forslagene øger BNP og er samtidig indrettet med en minimal påvirkning af skatteprovenuet. LO-kontakt angående Fire forslag til at øge investeringer i teknologi: Cheføkonom Allan Lyngsø Madsen, LO: Mobil: Maj 217

2 Udfordringer kræver målrettede løsninger Danmark er godt på vej ind i et økonomisk opsving, og meget tyder på, at investeringerne vil følge med. Det danske investeringsniveau er ikke ramt hårdere end i sammenlignelige lande, og der er desuden gode forudsætninger for, at den stigende efterspørgsel også vil få virksomhederne til at opjustere maskiner og teknologi. Men der er dele af erhvervslivet, der halter efter. Især mindre virksomheder, der er svagt kapitaliserede, har en tendens til at investere mindre i it og teknologi. I det følgende skitseres LO s bud på løsningsforslag, som vil styrke investeringerne i ny teknologi og løfte velstanden, jf. tabel 1. Tabel 1. Forslag og effekter Forhøjelse af loftet for småanskaffelser Ny afskrivningsprofil for IT-aktiver Ekstrafradrag for virksomheders udgifter til F&U Investeringskonto for lønmodtagere Finansieringsbehov Effekt på BNP Afledte virkninger 2 mio. kr. 2 mio. kr. Flere investeringer i IT og teknologi 49 mio. kr. mio. kr. Opgradering af IT-systemer,4 mia. kr.,4-3,2 mia. kr. Større tilskyndelse til investeringer i forskning og udvikling, mia. kr. Positiv Bedre adgang til kapital, flere investeringer og højere forrentning af lønmodtageres formue Anm.: De to forslag omkring afskrivningsprofiler er beregnet særskilt. Kilde: Højbjerre Brauer Schultz beregninger for LO. Små og mellemstore virksomheder investerer mindre For mindre virksomheder kan beslutninger om investeringer være komplicerede, fordi man typisk har sværere adgang til finansiering og er mere følsom over for udsving i likviditeten. Omvendt har en del af de meget små virksomheder relativt høje investeringer, fordi der ofte er tale om nystartede virksomheder, hvor investeringer er en del af opstartsprocessen. Det er især de små og mellemstore virksomheder, der har haft en nedgang i investeringskvoten efter krisen, jf. figur 1a. Figur 1a. Investeringskvote efter størrelse Figur 1b. It-udgifter efter størrelse, 214 Pct. af BVT Pct. af BVT Kr. pr. ansat Kr. pr. ansat ansatte -99 ansatte 1+ ansatte Anm.: Investeringskvoten er beregnet for private byerhverv ekskl. råstofindvinding, genbrug og reparation af husholdningsudstyr. Der tages udgangspunkt i nettoinvesteringer og bruttoværditilvækst relativt til hinanden Hardware Standard software Kundespecifikt software Øvrigt it-udstyr It-serviceydelser Leje Kilde: Danmarks Statistik og LO s beregninger. 2

3 Det afspejler, at det især er disse virksomheder, der har haft svært ved at opretholde investeringsniveauet under lavkonjunkturen, hvor virksomheder med mere end 1 ansatte i mindre grad har oplevet en tilpasning. Lavere it-forbrug i mindre virksomheder Virksomhedernes it-forbrug varierer markant på tværs af virksomhedsstørrelse. I 214 havde virksomheder med over 1 ansatte it-udgifter på over 7. kr. pr. ansat, svarende til over dobbelt så meget som i mindre virksomheder, jf. figur 1b. En del af denne forskel skyldes markant højere udgifter til serviceydelser, fordi store virksomheder i højere grad outsourcer driften. Men også når man ser på udgifterne til udstyr og software, er der et større forbrug i større virksomheder. Det lavere it-forbrug i mindre virksomheder kan hænge sammen med, at det kan virke uoverskueligt at omlægge driften digitalt, fordi det kræver en relativ stor investering og ændring i arbejdsgangen. For en mindre virksomhed kan udgifter til IT-udstyr fylde relativ meget i budgettet, og desuden er der ikke adgang til de samme stordriftsfordele som i større virksomheder. Fire forslag til at øge investeringer i teknologi Der er ikke tegn på en overordnet investeringskrise blandt danske virksomheder. Derfor skal man designe forslag, så de bedst muligt målrettes de virksomheder, der har brug for et ekstra skub til at investere i ny teknologi. I det følgende beskrives fire konkrete forslag 1 målrettet mindre virksomheders muligheder for at investere i fremtidens teknologi. 1 Forhøjelse af loftet for straksafskrivninger Virksomheder kan i dag straksafskrive aktiver til en værdi på op til 13.2 kr. Aktiver med en højere værdi skal afskrives efter de gældende afskrivningsregler. Pinsepakken indebar en stramning af reglerne for småanskaffelser. Disse regler betød bl.a., at hvis man køber en computer, som skal kobles op til en netværksprinter, og deres samlede værdi er over beløbsgrænsen, så er det ikke muligt at straksafskrive. Mange små maskiner, herunder eksempelvis it-udstyr, har i dag en anskaffelsespris på over 13.2 kr. For en lille virksomhed vil en forhøjelse af loftet gøre det mere attraktivt at foretage små teknologiske investeringer, da de vil være nemmere at håndtere regnskabsmæssigt og styrke virksomhedernes likviditet her og nu. LO foreslår derfor at hæve loftet for småanskaffelser til 2. kr. Forslaget indebærer et provenutab i form af renteudgifterne ved den udskudte skattebetaling som følge af et kortere afskrivningsforløb. Således er provenuvirkningen størst ved indførelsestidspunktet, fordi det er her, der sker den største likviditetsmæssige forskydning. Det skønnes, at forslaget medfører et varigt skatteprovenutab efter adfærd og tilbageløb på 2 mio. kr. årligt. Forslaget skønnes umiddelbart at øge BNP med 2 mio. kr. årligt. Derudover forventes der en afledt effekt via løftet i virksomhedernes it-investeringer, som bidrager til at øge produktiviteten yderligere. 1) Konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz har beregnet effekter og finansieringsomkostninger på forslagene 3

4 2 Ny afskrivningsprofil for IT-aktiver Den teknologiske udvikling betyder, at mange it-aktiver forældes hurtigere end andre investeringer. Som investering bliver it-aktiver dog afskrevet med 2 pct. efter de gældende regler. Ved at sikre en bedre sammenhæng mellem it-aktivets levetid og afskrivningsprofilen kan man øge virksomhedernes tilskyndelse til at investere i moderne og tidssvarende it. LO foreslår på den baggrund, at der indføres en forhøjet afskrivningssats på pct. for it-aktiver med kort levetid. En forhøjet afskrivningssats på pct. vil betyde, at virksomheden langt hurtigere vil kunne afskrive investeringen. Med en ny investeringssats vil en investering på op til kr kunne afskrives på 4 år, mens det med gældende lovgivning vil tage 1 år. Som udgangspunkt vil virksomhederne planlægge deres it-investeringer ud fra det forventede afkast af investeringen. For velkonsoliderede virksomheder og især større virksomheder spiller en kortsigtet forbedring af likviditeten en mindre rolle. Men især for små og mellemstore virksomheder med likviditetsbegrænsninger kan afskrivningssatsen have betydning for, om en investering foretages eller ej. Forslaget skønnes at indebære et mindre skatteprovenu på 49 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Mindreprovenuet følger af den forskydning, der ligger i virksomhedernes nye afskrivningsprofil. Forslaget skønnes umiddelbart at øge BNP med mio. kr. årligt, ligesom der forventes et yderligere afledt løft i produktiviteten som følge af højere investeringer i it. 3 Ekstrafradrag til SMV ers udgifter til forskning og udvikling Virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling er som udgangspunkt lavere end det, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Det skyldes, at den viden, der opstår som følge af F&U, ikke kun gavner virksomheden selv, men på sigt også vil komme andre virksomheder til gavn. Det sker fx, hvis en ansat skifter job eller via samarbejde med andre virksomheder/universiteter mv. Virksomhederne har i dag fuld fradragsret for udgifter til forskning og udvikling, men en forhøjelse af fradraget vil øge tilskyndelsen til at investere i forskning og udvikling. LO foreslår at indføre et ekstrafradrag, så små og mellemstore virksomheder kan fradrage 12 pct. af investeringen. Ekstrafradraget kan betragtes som et offentligt tilskud til forskning og udvikling. Tilskuddet er motiveret af de store gavnlige effekter for samfundsøkonomien, der er forbundet med forskning og udvikling. Forslaget skønnes at indebære et skatteprovenutab efter adfærd og tilbageløb på 421 mio. kr. Forslaget skønnes at medføre en produktivitetsstigning via højere investeringer. Den umiddelbare effekt på BNP ligger på omkring,4 mia. kr. Når de afledte effekter via spredning mv. lægges til, skønnes forslaget at løfte BNP med 3,2 mia. kr. på lang sigt. 4

5 4 Investeringskonto for lønmodtagere En helt grundlæggende forudsætning for virksomheders investeringer er egenkapital. For at låne penge i banken er det en forudsætning, at virksomheden også selv har en hånd på kogepladen. Mange små og mellemstore virksomheders adgang til kapital er ofte begrænset til en snæver kreds, og derfor kan der være barrierer for at hente egenfinansiering i forbindelse med investeringer og produktionsudvidelser. Samtidig har danskerne over 8 mia. kr. stående passivt på bankkonti til nul pct. i rente. Ved at styrke lønmodtagernes muligheder for at investere i aktier, kan virksomhederne få en nemmere adgang til kapital. Samtidig kan det give lønmodtagerne en bedre forrentning af formuen. LO foreslår at indføre en investeringskonto for lønmodtagere efter svensk forbillede. Beskatningen gøres mere simpel som en form for abonnementsordning, og desuden bevares det progressive element, som vi kender fra kapital- og personindkomstbeskatningen. Der skal være et loft på indskuddet på. kr. for at målrette ordningen til almindelige lønmodtagere. Ordningen medfører et provenutab, hvis beskatningen på langt sigt er lavere end den eksisterende kapitalbeskatning. Ved at have et loft på kontoen målrettes ordningen almindelige lønmodtagere, der oplever barrierer for at træde ind på aktiemarkedet. Samtidig mindskes statens skatteprovenutab. Under forudsætning af et progressivt trin i skattesatserne og et loft på. kr. skønnes forslaget at indebære et provenutab på omkring ½ mia. kr. Hvis ordningen medfører, at flere passive midler flyttes til aktiekapital mindskes provenutabet. Der er dog stor usikkerhed forbundet med beregningen, fordi adfærdseffekterne ikke kendes. Forslaget ventes at øge investeringerne blandt danske virksomheder og derved produktiviteten. Husholdningerne vil opleve en større indkomst, og hvis personer i den lave ende af indkomstskalaen benytter sig af ordningen, vil disse indkomstgrupper opleve den største relative indkomststigning.