Øvelse 8: Fordampning og Vandbalance
|
|
- Anna Susanne Kirkegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øvelse 8: Fordampning og Vandbalance 8.1. Fordampningsprocessen for overflader med optimal vandforsyning For nærmere at analysere fordampningsprocessen vender vi tilbage til fig. 4.2 i klimatologikompendiet. Figuren viser mættet vanddamps tryk (e m ) som funktion af temperaturen. Som det fremgår vokser e m nærmest eksponentielt med temperaturen. I diagrammet er vist nogle lodrette linier (konstant temperatur) - nogle vandrette linier (konstant damptryk) - og endelig nogle skrå linier med hældningen (-0.66 hpa/k). De skrå linier udtrykker, hvad der sker i en kasse med 1 kg luft og vand. Kassen er isoleret fra omgivelserne, og vi taler derfor om en adiabatisk proces. Inde i denne kasse vil der kunne ske en fordampning af vand, men som bekendt kræver denne proces energi (vands fordampningsvarme (L=2.47 MJ/kg)). Da kassen er isoleret, må energien tages fra luften, der herved afkøles, idet systemets samlede energi skal være konstant. En 1- grads afkøling af 1 kg luft frigør en energimængde, som skal bruges for at øge damptrykket med 0.66 hpa. Forholdet mellem disse to tal kaldes psykrometerkonstant γ: P C P γ = [hpa K -1 ] (8.1) L hvor er forholdet mellem molvægten for vanddamp og atmosfærisk luft (18.02/28.98), P er lufttrykket (standard normal lufttryk hpa), C p er luftens specifikke varme (1005 J kg -1 K -1 ), og L er vands fordampningsvarme 2.47 MJ kg -1. Naturen adskiller sig fra en isoleret kasse, idet der om dagen til stadighed tilføres energi i form af sollys, hvorved luften nær overfladen opvarmes. Hvis vi regner med, at luften oprindeligt var mættet med vanddamp, så vil opvarmningen betyde, at den nu kan indeholde mere vanddamp. Der sker derfor en fordampning, indtil luften igen er mættet ved den nye og højere temperatur. Fig Damptrykkets variation med temperaturen kan over korte intervaller beskrives som en ret linie. 1
2 Eksempel 8.1: I en isoleret kasse med 1 kg luft og vand måles damptrykket til 13 hpa og temperaturen til 18 C. Lidt senere er damptrykket steget til hpa, hvad er kassens nye temperatur? Damptrykket er øget 1.32 hpa. Temperaturændring: hpa/0.66 hpa/ C. Ny temperatur 18-(1.32/0.66) = 16 C. Damptrykkurvens hældning (Δ)udtrykker, hvor meget mættet vanddampstryk øges for hver grad luften opvarmes. Figur 8.1. viser, at mættet vanddamps tryk ved 20 C (e m (20)) = 23.4 hpa, mens e m (21)= 24.9 hpa. I intervallet fra 20 til 21 C er Δ derfor 1.5 hpa/ C. Der vil altså igen være balance, når temperaturen er steget 1 grad til 21, og damptrykket er steget 1.5 hpa. Som ovenfor anført svarer 0.66 hpa energimæssigt til 1 C opvarmning. Energiforbruget til vanddampsforøgelsen (latent energi = E) vil derfor være 1.5/0.66 = 2.3 gange større end energiforbruget til opvarmning af luften (fri energi = H). For våde overflader, herunder planteoverflader med optimal vandforsyning, kan vi altså udtrykke forholdet mellem H og E, der generelt og ikke kun for våde overflader også bliver kaldt Bowen-forholdet, β, således at: β = H E γ = Δ [ubenævnt] (8.2) Fra ligning (8.2) kan H bestemmes som: γ H = E [W m -2 ] (8.3) Δ Da vi er interesseret i at bestemme E og kun kender γ og Δ, står vi altså med en ligning med to ubekendte (E og H). Ved at betragte klimatologikompendiet side 56 ser vi, at energibalancen er givet ved: hvor Rn = nettostrålingen G = varmetransporten til/fra jorden R + H + E + G = 0 [W m -2 ] (8.4) n Til praktisk brug viser det sig imidlertid, at Rn og G ofte varierer ganske meget - afhængig af afgrøde og jordtype. I sommermånederne viser det sig dog, at for områder med tæt vegetation og optimal vandforsyning, gælder det, at Rn+G = 0.7S i, hvor S i er globalstrålingen. Rn+G og dermed også 0.7S i kaldes ofte for den tilgængelige energi, underforstået til opvarmning og fordampning. Vi kan nu kombinere formlerne som følger og dermed γ 0.7 Si + E + E = 0 Δ [W m -2 ] (8.5) Δ E = 0. 7Si [W m -2 ] (8.6) Δ + γ Da vi ved, at 1 kg vand pr m 2 svarer til 1 mm, kan ovenstående omskrives til mm vand ved at dividere med -L, hvor L er vands fordampningsvarme. Udtrykket kan anvendes på time-, dags- og månedsbasis ved blot at anvende akkumuleret stråling over den samme periode. Nedenstående udtryk anvendes således til beregning af E p på månedsbasis. 2
3 1 Δ Ep = 0.7Simåned L ( Δ + γ ) [mm måned -1 ] (8.7) S i_md er globalstrålingen i MJ m -2 md -1 Denne formel, som kaldes Makkink's formel, gælder strengt taget kun for landoverflader, der er optimalt forsynet med vand. Disse overflader har en maksimal fordampning uden nogen begrænsning. Vi kalder dette begreb for den potentielle evapotranspiration. Der findes dog andre formler til bestemmelse af Ep. Den mest anvendte (Penmans formel) er omtalt i hydrologikompendiet. Makkink's E p -formel viser altså, at E p bestemmes af den tilgængelige energi (0.7S i ) og forholdet (Δ/(Δ+γ)). Dette forhold er afbildet i fig. 8.2, hvor det fremgår, at der er en tydelig variation med temperaturen. Når det er koldt (5 C) bruges mindre end 50% af energien til fordampning, mens E p ved høje temperaturer (30 C) bruger ca. 80 % af en tilgængelige energi. Fig Hjælpegrafer til besemmelse af evapotranspiration Eksempel 8.2. Ved en klimastation er der målt månedlige værdier for globalstråling, Si, og lufttemperatur, Ta. Den potentielle fordampning, Ep, ønskes beregnet vha. Makkink (ligning 8.7.) og damptrykkurvens hældning bestemmes vha. ligning 5.2. Si Ta de/dt Δ/(Δ+γ) Ep MJ/m 2 o C hpa/ o C mm Januar *45*0.394*(1/2.47) = 5 Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
4 8.2. Bestemmelse af fordampningen og Bowenforholdet over korte tidsintervaller. For at bestemme energibalancen for en vilkårlig overflade over et kort tidsinterval f.eks. en time, kan man forholdsvis simpelt med en nettostrålingsmåler måle Rn og med en varmefluxplade måle G (varmetransporten til og fra jorden). På en given sommerdag er Rn+G målt til 450 Wm -2. Over korte tidsintervaller er det imidlertid langt vanskeligere at bestemme den latente varmeflux (E) og fluxen af fri varme (H). For begge disse gælder det dog, at fluxen er proportional med de respektive gradienter. For en solbeskinnet tør sandflade (i læ), er H numerisk stor (næsten -400 Wm -2 ), men så må også temperaturforskellen (ΔT) i luften være stor (f.eks. 5 C mellem 0.1 og 1 meter) eftersom luften som bekendt opvarmes nedefra. Da der næsten ikke er nogen fordampning, er forskellen i damptrykket (Δe) derimod ubetydelig, måske hpa. Bowen-forholdet fra formel 8.2. kan derfor omskrives til H γ T T 1 2 β = = = γ [ubenævnt] (8.8) E Δ e1 e2 hvor 1 henviser til nederste måleniveau og 2 til øverste måleniveau. Når man kender Rn+G og for en overflade, kan E og H forholdsvist hurtigt udledes fra energibalanceligningen, dvs ( Rn + G) E(1 + β ) = ( Rn + G) E = [W m-2] (8.9) 1+ β H Rn + G = E β = β 1+ β [W m -2 ] (8.10) I eksempel 8.3 er beregningerne foretaget for tørt sand og suppleret med beregninger for en grøn overflade. Man omregner E til mm aktuel fordampning (Ea) ved at dividere den samlede latente energi med vands fordampningsvarme. T1 henviser til en måling ved jordoverfladen, og T2 er målt i 2m s højde. Rn+G er målt til 450 W/m 2. T1 T2 ΔT e1 e2 Δe Bowen Rn+G E Ea H o C o C o C hpa hpa hpa W/m 2 W/m 2 mm t -1 W/m 2 tørt sand grønt græs
5 Figur 8.3. Sæsonmæssigt vandforbrug af forskellige afgrøder 8.3. Luftens vanddamp kommer fra planter, jord- og vandflader Begrebet fordampning bruges til at beskrive den proces der foregår, når vand omsættes fra væske til damp. I virkeligheden sker denne omsætning ved to forskellige processer. Vi anvender her begrebet evaporation til at beskrive fordampning fra fri vandoverflader eksempelvis søer og oceaner, men også andre overflader med et naturligt vandindhold (fx. våd jord). Begrebet transpiration bruges til at beskrive det vandtab, der sker fra levende grønne planter, gennem de såkaldte spalteåbninger (stomata). I dagtimerne diffunderer CO 2 -molekyler fra atmosfæren ind i planterne gennem disse åbninger, mens vanddampsmolekyler bevæger sig den modsatte vej. Planterne er i stand til at kontrollere spalternes åbning. Om natten er de lukkede, da der alligevel ikke er noget sollys til fotosyntese, og transpiration bliver derfor 0. I dagtimerne åbnes spalteåbningerne for at få fat i atmosfærens CO 2, men herved forsvinder der vanddamp ud i atmosfæren. Udsættes planterne for tørke, er de i stand til at begrænse spalternes åbning og herved reducere transpirationen, men så bliver det også sværere at få fat i CO 2, og resultatet er, at planter vokser langsommere. Målt pr m² på jordoverfladen afhænger transpirationen bl.a. af vegetationens tæthed. Til beskrivelse heraf anvendes begrebet bladarealindexet (LAI) defineret som arealet (m²) af grønne blade pr m² jordoverflade, jvf. hydrologikompendiet s.27. I landbrugsmæssig sammenhæng kaldes transpirationen også for planters vandforbrug. I figur 8.3 er vist den tidsmæssige fordeling af vandforbruget for typiske landbrugsafgrøder med optimal vandforsyning. Vandforbruget stiger gennem vækstsæsonen, som er forskellig for forskellige afgrøder, og det aftager ved modning for at ende brat ved høst. Kurverne afspejler den sæsonmæssige variation i bladarealindex. I Danmark er planternes vandforbrug i vækstperioden mm. I det totale vandbudget er det ikke afgørende om vandforbruget skyldes evaporation eller transpiration, og vi anvender derfor begrebet evapotranspiration (i daglig tale fordampning) til at beskrive summen af de to processer. 5
6 Afgrødekoefficient Figur 8.4. Afgrødekoefficienten, Kc, som funktion af bladarealindex for forskellige landbrugsafgrøder (efter Kristensen, 1974) Enårige afgrøder skygger normalt først jordoverfladen på et fremskredent trin i deres udvikling. Vandforbruget kan fortsætte med at stige med stigende bladareal, selv når der nås et bladareal, der er stort nok til fuldstændigt at skygge for jorden. I figur 8.4. er vist forholdet, Kc, og bladarealindexet, hvor Kc angiver forholdet mellem Ep crop /Ep ref. Ep crop er den potentielle fordampning fra den pågældende afgrøde, mens Ep ref er potentiel fordampning fra en reference overflade som er givet ved en tæt, homogen, vedvarende og voksende afgrøde(ofte græs), der dækker et betydeligt område, og som er optimalt forsynet med vand (Aslyng 1974). Figuren viser at et LAI på 3 er nødvendigt, før Ep crop og Ep reference er af samme størrelsesorden. Figuren viser også, at potentiel evapotranspiration kan være større for nogle afgrøder end Ep beregnet for kort græs. Hvis den pågældende afgrøde har et LAI på nul, som svarer til bar jord, er Ep crop ca. 25% af Ep reference, dvs der er ingen transpiration og evaporationen fra den givne jordtype er lig 25% af evapotranspirationen fra referenceafgrøder, som har et LAI = 3 hele året. Kilde: FAO56 Crop evapotranspiration: NOVA2003 kap. 6. Ferskvandets kredsløb: H.E. Jensen og S.E. Jensen, 1999: Jordfysik og Jordbrugsmeteorologi. Tabel 8.1. Maximumsværdier for overfladekoefficienter, Kc, for forskellige overfladetyper Tørre naturområder Vinterafgrøder (vinterhvede) Vårsæd Roer Kc Græs (flerårig) og barjord Våde naturområder Skov Bymæssig Bebyggelse Kilde: Kapitel 6. Ferskvandets kredsløb og tidslige variationer, GEUS. For vegetationsflader med to tal angivelser anvendes den laveste på sandede/ugødede områder, mens de højeste tal anvendes på lerede/gødede områder. For skov anvendes de laveste værdier for ung skov (< 10 år) og de høje værdier for gammel skov (>10 år). For bebyggede områder er Kc=0.8, hvilket blot angiver at bebyggelsesprocenten for disse områder i gennemsnit er 20 %. For tørre naturområder er Kc=0.67, hvilket blot angiver at LAI=2 for disse områder. 6
7 For de enkelte måneder beregnes den potentielle evapotranspiration for forskellige overfladetyper udfra følgende formel: Ep crop = Kc(0.75*Zscale+0.25)*Ep græs_reference (12) Formlen angiver at for barjord med Zscale=0 vil evaporationen være lig 25 % af evapotranspirationen for en grøn græsoverflade med optimal vandforsyning og med et bladareal (Leaf area index) på 3. For perioder hvor 0<LAI<3 justeres med Zscale, som med god tilnærmelse er ligefrem proportional med udviklingen i LAI. Vegetationen for flere af de ovenstående overfladetyper har i perioder bladarealer (LAI = Leaf area index) større end 3 og for disse er overfladekoefficienten større end 1. Eksempel 8.4 I et leret nedbørsområde et given år er evapotranspirationen, Ep, fra en referenceoverflade i maj = 80 mm, dvs Bar jord: Z scale =0 og Kc = 1.1: Ep barjord = 80*1.1*(0.75* ) = 22 mm Roer: Z scale =0.33 og Kc = 1.15: Ep roer = 80*1.15*(0.75* ) = 46 mm Vårafgrøder: Z scale =0.4 og Kc = 1.1: Ep vårafgrøde = 80*1.10*(0.75* ) = 48 mm Tørre naturområder: Zscale=1.0 og Kc = 0.67: Eptør = 80*0.67*(0.75*1+0.25) = 54 mm Vinterafgrøde Zscale=0.55 og Kc = 1.15: Epvinterafgrøde = 80*1.15*(0.75* ) = 61 mm Bymæssig bebyggelse Zscale=1.0 og Kc = 0.8: Epby = 80*0.8*(0.75*1+0.25) = 64 mm Skov Zscale=1 og Kc = 1.15: Epskov = 80*1.15*(0.75*1+0.25) = 92 mm Våde naturområder Zscale=1 og Kc = 1.2: Epvåd = 80*1.2*(0.75*1+0.25) = 96 mm 7
8 Figur 8.5. Eksempel på vandbalancediagram 8.4. Vandbalancen Et vandbalancediagram viser variationen igennem året i nedbør (N), potentiel fordampning (Ep) og aktuel fordampning (Ea). Disse afbildes ud for hver måneds afslutning i et koordinatsystem, som angivet i figur 8.5. Sålænge jorden holdes optimalt vandforsynet, kan man antage, at den aktuelle fordampning (Ea), dvs den fordampning der reelt foregår, er lig med Ep. Længere tørkeperioder resulterer i, at Ea reduceres i forhold til Ep. Til kvantificering af dette forhold anvendes vandbalancediagrammet, se figur 8.5. Vandbalanceligningen (8.11) og vandbalancediagrammet er beskrevet i hydrologikompendiet s. 11 og s. 30. N = A + Ea + R [mm] (8.11) hvor N er nedbøren A er afstrømningen Ea er aktuel fordampning R er magasinændring. Denne ligning kan også opstilles globalt; den anvendes hyppigt på nedbørsområder, men kan i princippet opstilles for enkelte marker eller fx en sø. For en sø kan vandbalancen indgå i en beskrivelse af energibalancen. Når koncentrationen af stoffer i vandet kendes med rimelig nøjagtighed, kan vandbalancen bruges til beskrivelse af dele af andre stofkredsløb, fx kvælstof. 8
9 8.5 Beregning af forsinket afstrømning Afstrømningen på månedsbasis kan beregnes som overskudsnedbøren (N-Ea) hvis der samtidig tages højde for eventuelle magasinændringer ( R). Sammenligner man imidlertid med målinger af vandføringen i vandløbene, viser det sig at der optræder en forsinkelse fra nedbøren falder til den kan måles i vandløbet. Dette skyldes at overfladeafstrømningen i Danmark generelt er meget begrænset, og størstedelen af nedbøren perkolerer ned gennem jorden og bliver via grundvandsstrømninger ført ud i vandløbene. Desuden løber der ofte vand i vandløbene, når det ikke regner, i hvert fald i humide områder. Hvis noget af nedbøren er faldet som sne, vil nedbøren først nå vandløbet en tid efter snesmeltningen. Alt i alt er der tale om en forsinkelse som skyldes det forhold at vandet skal bevæge sig gennem forskellige magasiner før det når vandløbet. Ovenstående viser, at vi ikke uden videre kan bruge A fra vores vandbalance som udtryk for de nærliggende vandløbs vandføring. Sammenhængen mellem nedbør og den deraf følgende afstrømning er et af hydrologiens nøgleproblemer. Gennem tiden er der fremkommet et væld af løsningsforslag, fra enhedshydrografen (unit hydrograph) til sofistikerede hydrologiske modeller. I denne øvelse vil vi anvende en meget forenklet procedure, som er udviklet af Thornthwaite. Vi antager simpelthen at en fast procentdel af A, her 50 %, løber af med det samme, medens resten overføres (forsinkes) til det næste tidsskridt. Her lægges det sammen med et eventuelt overskud fra dette tidsskridt og 50 % af summen løber af i dette tidsskridt, resten overføres til det næste og så fremdeles. Ved hjælp af denne metode kan vi forsinke vores A og dermed få en tilnærmelse til det reelle afstrømningsforløb. Den faste procentdel varierer dog fra jordtype til jordtype. For sandede jorde vil vandet løbe hurtigt af, dvs. procentdelen > 50 %, mens for lerede jorde vil vandet løbe langsomt af, dvs. procentdelen < 50 %. I tilfælde, hvor nedbøren er faldet i måneder med temperatur under -0.5 o C, gemmes nedbøren i et temporært snemagasin. Dette magasin kan først tømmes, når månedstemperaturen bliver positiv. Graddagsmodellen fra øvelsesgang 3 kan anvendes til smeltning af snemagasinet. 8.6 Planteproduktion og kunstvanding På årsbasis er nedbøren større end fordampningen, men i vækstperioden er der ofte et nedbørsunderskud. Afgrøderne behøver vanding, når ca. halvdelen af den tilgængelige vandmængde er brugt, dvs. for en sandjord ca mm og for en lerjord ca. 70 mm. Størrelsen af merudbyttet ved vanding er stærkt afhængig af tidspunktet for første vanding. Kornafgrøder kan lide skade ved tidlig vanding, hvor temperaturen er lav. Planterne har først et betydeligt vandforbrug, når de dækker jorden. Ved gravning før og efter plantedække kan ændret udtørring iagttages. Følgende vejledende regler kan gives for første vanding: Græs, kløver og lucerne: Jorden regnes for vandfyldt d. 1. april (til markkapacitet). Fordampningen regnes fra denne dato. Når halvdelen af tilgængelig vandmængde er brugt, vandes med mm afhængigt af jordtype. Korn: Fordampningen regnes fra afgrøden dækker jorden (ca dage efter fremspiring). Når halvdelen af tilgængelig vandmængde er brugt, vandes som ovenfor. Roer behøver ikke vanding, før de lukker rækkerne. 9
10 8.7 Planteproduktion og vandforbrug I opgave 6 blev høstudbyttet for byg på forskellige jorde beregnet ud fra nedbør og RZK. Alternativt kan man se på høstudbyttet som en funktion af forholdet mellem den aktuelle og potentielle fordampning. Formlen understreger dermed vigtigheden af altid at opretholde optimal vandforsyning til planterne. Flere forskellige modeller er da også blevet opstillet. For tempererede områder fandt de Wit at Ea Y a = Ym [hkg ha -1 ] (8.13) E p hvor Y a er aktuel høstudbytte (hkg ha -1 ), Y m er maksimal høstudbytte (hkg ha -1 ), ΣE a er summeret aktuel evapotranspiration og ΣE p er potentiel evapotranspiration i samme periode, d.v.s. i vækstperioden som er angivet ved antallet af dage indtil optimal varmesum er opnået, se tabel 5.2. i øvelsesnote 5. Y m varierer selvfølgelig med jordtype og med gødningsmængde, se tabel 8.2. Tabel 8.2. Maksimalt høstudbytte (Ym) ved normale gødningsforhold for de mest typiske jorde i Danmark. Gennemsnitspris, Kr/100 kg (2006) Lerjord hkg/ha lerbl.sandjord hkg/ha Grovsand hkg/ha Hvede Rug Vinterbyg Vårbyg Havre Majs Kartofler Græs Roer
11 Eksempel 8.5 Eksempel på vandbalance og afstrømning for Lille Linde opland, Tryggevælde å Afgrødetype: Græs Tryggevælde Å Jordtype: FK4/FK4 Max roddybde: 600 mm RZK: mm Tørre naturområde: (se tabel 7.?) Pkor Ep ref Ep afgrøde P kor - ΔR, RZK, A simpel, A forsinket, A målt, 2000 mm mm Z scale Kc mm Ep afgrøde Ea, mm mm mm mm mm mm jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Den simple afstrømning, A, beregnes ved at se på nedbørsoverskuddet (P-Ea), og tage højde for om der evt. skal fyldes op i jordvandsmagasinet (ΔR). Den forsinkede afstrømning beregnes ved at tage halvdelen af den forsinkede afstrømning fra måneden før+halvdelen af den simple afstrømning i den givne måned. Da vi ikke kender den forsinkede afstrømning i december 1998, starter vi først den forsinkede afstrømning i februar Startværdien i februar måned er beregnet som 0,5 Asimpel jan + 0,5 Asimpel feb. Herefter beregnes den forsinkede afstrømning som beskrevet ovenfor. Dette betyder også at de første månedsværdier i 1999 ikke vil afspejle den reelle forsinkede afstrømning, idet der er taget udgangspunkt i den simple afstrømning i januar. 11
12 Nedenstående figur viser hhv. den simple, den forsinkede og den målte afstrømning i Tryggevælde å i Bemærk hvor godt den forsinkede passer med den målte afstrømning i forhold til den simple. En sjov detalje findes dog i januar og februar Her er der en større uoverensstemmelse mellem den målte og den forsinkede afstrømning. Dette skyldes frostvejr i januar, hvilket betyder at nedbøren bliver lagret som sne frem for at strømme af. I februar skifter vejret, og vi får tøbrud dette bevirker at den målte afstrømning i februar bliver væsentligt større end den beregnede. Afstrømning i Tryggevælde å mm Forsinket Målt Simpel jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb Figur 8.6 afstrømning i Tryggevælde å mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 12
13 Opgave 8.1. a) Opstil en vandbalance for jeres opland i 1999 og 2000 som vist i eksempel 8.5. Tegn endvidere et vandbalancediagram som i figur 8.6 samt et diagram over simpel, forsinket og målt afstrømning som i figur 8.5. Sammenlign og kommenter diagrammerne. b) For jeres nedbørsområde sættes lufttemperaturen i 2000 til o C i januar og til -0.9 o C i februar. Graddagsmodellen fra opgave 5.8. anvendes til at beregne hvor hurtigt den opmagasinerede snepakke fra januar og februar kan smelte. Beregn afstrømningen på månedsbasis for 2000, svarende til opg. 8.1.a. Hvad sker der med de enkelte parametre i vandbalancen? Opgave 8.2. a) For de to normalperioder og beregnes den potentielle evapotranspiration, Ep, v.h.a. Makkink's formel (formel 8.7). De beregnede værdier ønskes sammenlignet med månedlige griddata fra 1997, 1998 og 2000 fra det repræsentative nedbørsområde. b) Benyt de i opgave 3.3 beregnede solstrålingsdata og de i opgave 5.2 beregnede temperaturer til at bestemme den potentielle evapotranspiration (v.h.a Makkink's formel) i juli måned på nedbørsområdets nordvendte hhv sydvendte skråning. Opgave 8.3. I figur 3.11 fra øvelse 3 er vist solskinstimer fra alle tiders rekordmåned juli Beregn globalstråling og potentiel evapotranspiration udfra Ångstrøm's og Makkink's formler for den station der ligger nærmest det udvalgte nedbørsområde. Hvilke konsekvenser med hensyn til afgrødeudbytte kan man forvente, at den meget store Ep-værdi for 1994 vil få? Opgave 8.4 a) Benyt formel 8.13 og Ep og Ea fra opg. 8.1 til at beregne høstudbyttet i 1999 og 2000 for byg for den dominerende jordtype i jeres nedbørsområde. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er på ca. 30 ha. Hvor stor vil variationen være i indtjeningen for en gennemsnitsbedrift? b) Vanding Der er flere hensyn at tage når man skal fastlægge en god vandingsstrategi. Dels er man interesseret i at holde jordens plantetilgængelige vand inden for det let tilgængelige område (se figur 4.2), dels er man interesseret i at minimere antallet af vandinger for at spare arbejdskraft, penge og slid på marken. De senere år er man desuden blevet meget opmærksom på udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget, hvorfor man undgår at vande helt op til markkapacitet. Et bud på en god strategi kunne være at vande med halvdelen af PTV i mm, når halvdelen af den plantetilgængelige vandmængde i jordvandsmagasinet er brugt. På den måde vil man stort set hele tiden befinde sig i det let tilgængelige område, samtidig med at man ikke helt når markkapacitet. Afprøv med vandbalancen fra opg. 8.1 denne vandingsstrategi for året Tegn en kurve over den plantetilgængelige vandmængde over året. Sammenlign med kurven uden vanding, og kommenter forskellene. 13
Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereØkonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen
Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen Tørken 2018 Vanding 10. juli Tørkeramt vårbyg 5. maj Vårbyg 12. juli Rughøst 25. juli Tørkeskadet rug 9. juni Foto: Per Skodborg Nielsen
Læs mereØvelse 4: Jordens vandindhold
Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereKlimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
Læs mereØvelse 3: Stråling og solskinstimer
Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereOptimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl
Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereVanding. Vandingsregnskab
Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereØvelse 5 - Luftens temperatur og fugtighed
Øvelse 5 - Luftens temperatur og fugtighed 5.1. Luftens temperatur Som følge af årstiderne og dag/nat kan temperaturen i Danmark variere betydeligt. Siden 1974 er 36.4 C registeret som den absolut højeste
Læs mere7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer
7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereNye målinger af overfladespecifik fordampning
Nye målinger af overfladespecifik fordampning En overflades beskaffenhed kan have stor betydning for den årlige fordampningssum. Her præsenteres nye langtidsmålinger af aktuel fordampning over landbrug,
Læs merePotentielle merudbytter for markvanding i Danmark
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1 Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereVand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mereBillesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web:
Billesvej 8-1, 45 Nykøbing Sj. Tlf. 59911885 Mail: info@nsfv.dk Web: www.nsfv.dk Det anbefales at gennemføre aflæsninger af dit varmeforbrug mindst en gang om ugen! Ved systematiske aflæsninger kan du
Læs mereTEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL
TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereFysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri
Læs mereRapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ
Rapport for VARMEGENVINDING hos BHJ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov 5 4 Varmepumpeanlæg 6
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs merec. Radius for hver sekter er målt i cm og angivet i følgende tabel. Desuden er arealet af hvert område beregnet.
Kapitel 2 Øvelse 2.2 Cirklen er inddelt i 12 sektorer, én for hver måned. Antallet af dødsfald vokser kraftigt i juli og august og er højt flere måneder, men stiger yderligere hen over vintermånederne.
Læs mereHvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.
NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er
Læs mereUafhængig og afhængig variabel
Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs mereTabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40
SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereHistoriske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2006
Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste
Læs mere1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereBilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft
/B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse
Læs mereTabeller og diagrammer
Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i
Læs mereHYDROLOGI Generelt og i Danmark. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
HYDROLOGI Generelt og i Danmark Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Forskningsinstitution
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE
BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereRodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017
Rodentilalt godt Rødder, kvælstof, vand og sædskifte Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 29/01/2017 2 Emner Afgrøders rødder generelt, - vækst og funktion Rødder og kvælstofoptagelse
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereKend dit fjernvarmeanlæg
Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereØvelse 10: Jordvand, grundvand og afstrømning
Øvelse 10: Jordvand, grundvand og afstrømning 10.1. Jordvand og grundvand Kendskab og data om jordvand og grundvand er vigtigt i for at kunne beskrive den hydrologiske cyklus. Jord- og grundvandet indgår
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereEffektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereMåling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag
1 af 31 Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag Michael R. Rasmussen Aalborg Universitet 2 af 31 Filosofi En model kan både være en simuleringsmodel (MOUSE) eller en måde at analysere
Læs mereÆrter som kvælstofsamler i vinterafgrøder
1 Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder Finn P. Vinther, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Forord På initiativ af gårdejer Esben Tøttrup, Vindum og under medvirken
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereInformationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål
Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I denne folder kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereAFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereVARMEGENVINDING hos HK Scan
Rapport for VARMEGENVINDING hos HK Scan Projekt ELFORSK 248-033 INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mereInformationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål
Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer
Læs mere