akb lyngby fortunbyen afrapportering af helhedsplan, juni 2009

Transkript

1 akb lyngby fortunbyen, juni 2009

2 borgmesterens forord yngby Udarbejdet af Boligselskabet AKB, Lyngby, juni 2009 Trykt i eksemplarer Layout og tekst af Triarc A/S Arkitekter samt IDEAS Aps Trykkeri: CoolGray For seks år siden besluttede Kommunalbestyrelsen at medvirke til en helhedsorienteret byfornyelsesindsats i Boligselskabets AKB, Lyngbys fire afdelinger i Fortunbyen. Programmet blev udarbejdet i et godt og tæt samarbejde mellem boligselskabet, beboerne, institutionerne i området, de erhvervsdrivende og kommunens forvaltninger, og det indeholder en række spændende projekter. Den traditionelle byfornyelse handler om at forbedre boligforholdene ved at ombygge og modernisere og sikre lys og luft. Det er ikke sigtet med den helhedsorienterede byfornyelse. Her har vi til gengæld fået to værdifulde værktøjer, der er med til at sikre, at Fortunbyen fortsat er et tidssvarende og godt boligområde. Jeg tænker her på idékataloget til forbedring af 50 er boligen og helhedsplanen for friarealerne. Vi kan allerede nu begynde at se resultaterne. Både i prøvelejligheden på Plovvej 5, hvor to toværelses lejligheder blev lagt sammen til en moderne fireværelses familiebolig, og ved opstilling af en 250 meter lang støjskærm mellem rækkehusbebyggelsen på Kornagervej og Klampenborgvej. Det har halveret støjgenerne fra Klampenborgvej. Der bliver også gennemført et demonstrationsprojekt, hvor 12 boliger bliver bygget om til ældreegnede boliger med elevatoradgang, og 18 boliger ombygges til tidssvarende familieboliger. Ombygningsarbejderne er færdige i efteråret Som projekt er den helhedsorienterede byfornyelse nu slut, men det er mit håb, at projekterne giver inspiration til det fortsatte arbejde med at sikre et godt boligområdes fremtid. Rolf Aagaard-Svendsen Borgmester 3

3 formandens forord Arbejdet med helhedsplanen er afsluttet men arbejdet med fortsat at fastholde AKB Fortunbyen som et attraktivt boligområde fortsætter. I 1999 startede vi med at planlægge det arbejde, som fysisk afsluttes med udgangen af I 2003 igangsatte Lyngby-Taarbæk Kommune og AKB den helhedsorienterede byfornyelse i Fortunbyen. I den mellemliggende periode havde hovedbestyrelse og afdelingsbestyrelser i fælleskab skabt et dokumenteret grundlag for at sikre, at Fortunbyen også i fremtiden er et attraktivt og tidssvarende boligområde. Socialministeriet og Lyngby-Taarbæk Kommune gav tilsagn om støtte til byfornyelsen. I alt 10 mio. kroner blev afsat og resultaterne kan nu ses i alle afdelinger, ligesom der er udarbejdet scenarier for fremtidige forbedringer. Forbedringer som kan igangsættes efter beboernes ønsker og behov. Debatterne blandt beboere og bestyrelser resulterede i 7 fokusområder, som alle indgår i programmet for den helhedsorienterede byfornyelse: Pladsdannelse på Lyngbygårdsvej. Helhedsplan for friarealerne. Forbedringer af 50-er boligen. Støj og trafik. Hallerne, Fortunen øst. Beboerlokaler. Skæve eksistenser. Det er med stor glæde at vi kan konstatere resultater inden for alle fokusområder. Pladsdannelsen på Lyngbygårdsvej er desuden udvidet med et kommunalt projekt foran butikshuset, helhedsplanen for friarealerne er udvidet med bearbejdning af Rondellen og forarealerne ved prøvelejligheden. Forbedring af 50 er-boligen, som oprindeligt bestod af Idékataloget, er udvidet med prøvelejlighed og demonstrationsprojekt og der er, med stor succes for rækkehusene, opført en støjskærm på Klampenborgvej. Der ligger et meget spændende forslag til en eventuel fremtidig udnyttelse af Hallerne og endelig ligger der i Kulturcafé-projektet et forslag til nye beboer- og servicelokaler, som kan realiseres når interessen og økonomien er til stede. Vi har grund til at være stolte over resultatet; et resultat som vi ikke havde nået uden den interesse og det engagement der ikke alene har rådet i bestyrelserne; men også generelt hos beboerne. Det var naturligvis heller ikke nået uden politisk og økonomisk støtte fra såvel Lyngby-Taarbæk Kommune som Landsbyggefonden, som vi hermed, endnu engang, siger tak for. Boligselskabet AKB, Lyngby Britta Pedersen Formand 5

4 indholdsfortegnelse s. 8 s. 10 s. 12 s. 18 s. 22 s. 24 s. 28 s. 30 s. 32 s. 36 s. 38 s. 40 s. 44 s. 46 s. 48 s. 50 s. 52 s. 54 s. 56 Indledning, Byfornyelse i AKB, Lyngby Baggrund, Historien om AKB Lyngby Proces, Den helhedsorienterede byfornyelse Fokusområder: 1 Helhedsplan for friarealer 2 Støj og trafik 3 Pladsdannelse på Lyngbygårdsvej 4 Forbedring af 50 er-boligen - Idékataloget - Prøvelejligheden - Demonstrationsprojektet 5 Hallerne ved Lyngby Boligselskab 6 Beboerlokaler 7 Skæve eksistenser Kommunikation, Informationsstrategier Udvalg, Organisatoriske erfaringer - Kommunen - Rådgiverne - Organisationsbestyrelsen Perspektiver, Fremtidsplaner for Fortunbyen Opsummering, Kronologisk oversigt Samarbejdspartnere Oversigtskort over Fortunbyen 7

5 indledning Byfornyelse i AKB, lyngby afrapportering Denne afrapportering markerer afslutningen af den helhedsorienterede byfornyelse i Fortunbyen. Den helhedsorienterede byfornyelse blev vedtaget i marts 2003 med en tidsplan for gennemførelse af de programsatte aktiviteter på 5 år. I januar 2008 blev der ansøgt om en forlængelse af forsøgsperioden med 1 år. Ansøgning blev imødekommet af Velfærdsministeriet og projekterne fortsatte således frem til udgangen af marts Forsøget skal herefter dokumenteres overfor ministeriet i en afrapportering, der skal være afsluttet senest ½ år efter forsøgets afslutning. Afrapporteringens formål Afrapporteringen er primært en dokumentation overfor ministeriet, for at det program som dannede grundlag for tilsagnet er gennemført og at der ligger et erfaringsmateriale, som andre tilsvarende boligorganisationer kan drage nytte af. Det har herudover været såvel organisationsbestyrelsens, som projektgruppens holdning, at afrapporteringen skulle udføres i en form så den også bliver en naturlig afslutning af forsøgsperioden for Fortunbyens beboere. Der er derfor valgt en disponering og en grafik, som er velegnet til dette formål. Det har ligeledes været magtpåliggende for organisationsbestyrelsen at afrapporteringen skulle være afsluttet så betids, at alle beboere i Fortunbyen har modtaget et eksemplar ved den planlagte afsluttende aktivitetsdag i juni måned Målet med denne publikation er derfor at tilgodese såvel de ministerielle krav som ønsket om en reel information af Fortunbyens beboere. Afrapporteringens opbygning Afrapporteringens første afsnit er en redegørelse for Fortunbyens historie samt forløbet med udarbejdelsen af programmet for den helhedsorienterede byfornyelse, og en beskrivelse af den organisation der står bag udarbejdelsen. Målet med denne publikation er (...) at tilgodese såvel de ministerielle krav som ønsket om en reel information af Fortunbyens beboere. Herefter følger en beskrivelse af de 7 fokusområder. For hvert fokusområde er der beskrevet hvorledes processen er forløbet, hvilke projekter der er gennemført og hvilke projekter, eller dele af projekter, der er forberedt for fremtiden. I citatboksene fremhæves væsentlige udsagn eller nøgleord hentet fra det aktuelle afsnit. Det efterfølgende afsnit beskriver de strategier, der er gennemført i perioden, for at sikre kommunikation med flest muligt af Fortunbyens beboere. Det har været grundlæggende at alle der vil informeres, tilbydes en saglig og objektiv information. Det har samtidig været et mål at de, som ikke nødvendigvis søger informationen, bliver gjort opmærksomme på at den findes og er tilgængelig. Endelig er der en beskrivelse af de organisatoriske erfaringer af procesforløbet, set fra 3 forskellige vinkler; kommunen, de tekniske rådgivere og organisationsbestyrelsen. Afslutningsvis findes en opsummering på fokusområderne, med en beskrivelse af mulighederne for en fremtidig realisering eller videreførelse og endelig en tidslinie, som beskriver hovedpunkterne i processen fra 1999 til Vi håber at rapporten vil være lige så inspirerende for fremtiden, som arbejdet med de mange projekter har været for samtiden. 8 9

6 baggrund historien om akb Lynbgby fortunbyen - et byggeri fra 50 erne I slutningen af 1940 erne tilbød Københavns Kommune boligselskaberne AKB og KAB at overtage et større areal på ca m², som kommunen ejede i Lyngby-Taarbæk Kommune. AKB lod udarbejde en fælles bebyggelsesplan for området, som godkendtes af såvel Københavns Kommune som Lyngby-Taarbæk Kommune. Boligmassen Bebyggelsesplanen omfattede det, der i dag betegnes som Etagehusene, en parkbebyggelse bestående af 3-etages blokke med kun to til tre opgange. Otte blokke er placeret ved Lyngbygårdsvej og de resterende sytten i to hesteskoformede grupper omkring grønninger, i alt 377 boliger med en gennemsnitsstørrelse på 67 m², varierende fra nogle få ét-rums til 390 to- og tre-rums og 50 fire-rumsboliger. Bebyggelsen opførtes i 1950 og er tegnet af arkitekterne Henning Ortmann og Berner Nielsen, Kilde og Dan Fink. Bebyggelsen rummer en række af den tids nye tekniske goder som standardiserede betontrapper, affaldsskakt og installationsøkonomi i form af samlet placering af toilet/baderum og køkken ved adgangsfacaden. Allerede i 1957 fulgte opførelsen af Rækkehusene på arealer syd for Klampenborgvej med 173 boliger på m². I 1962 opførtes Højhuset mod Lundtoftegårdsvej og Centeret mod Lyngbygårdsvej, med i alt 168 boliger, hvoraf 28 er indrettet som kollegieboliger. Begge bebyggelser er tegnet af arkitekterne Henning Ortmann & Berner Nielsen, som også tegnede etagehusene. Og endelig fulgte i 2002 områdets nyeste byggeri Fortun Midtby, tegnet af Domus Arkitekter, med 73 boliger i tre 3- og 4-etages blokke omkring Lyngbygårdsvej og en lavere ældreboligbebyggelse, varmecentral og administrationsbygning langs Klampenborgvej. De grønne omgivelser I 50 erne var der ikke behov for en skrap trafikdifferentiering, så gående og kørende trafik følges ad på adgangsvejene, men grønningerne er bilfri og krydses kun af gangstier. Langs sydsiden af den store fælles grønning ved Melagervej opførte Lyngby-Taarbæk Kommune i etages blokke med pensionistboliger. Boligerne Oprindeligt var boligerne i Fortunbyen beboet af børnefamilier, men i dag bor her i højere grad ældre mennesker. Det skyldes dels at beboerne er blevet ældre og børnene flyttet hjemme fra, dels at boligerne med nutidens øjne er for små for børnefamilier. Hovedparten af boligerne er 2- og 3-værelses lejligheder (ca. 72 %), de øvrige er 4-værelses boliger, hvor rækkehusene udgør den største andel. De sidste er stadig attraktive boliger for familier med børn. Områdets styrke er grønne omgivelser, nærhed til Kgs. Lyngby og relativ lav husleje, men boligerne har 50 er-boligens svagheder. Det viser en undersøgelse blandt beboerne også. Boligerne har utidssvarende køkkener og badeværelser. I rækkehusene ligger badeværelserne på 1. sal, og i de ældre etageejendomme er der siddebadekar, som ældre og handicappede har svært ved at bruge. De enstrengede centralvarmesystemer og få og uhensigtsmæssigt placerede radiatorer giver også problemer, ikke mindst i gavllejlighederne. Utidssvarende og I dag 50 år efter opførelsen af Etagehusene udgør bebyggelsen et fint grønt miljø af høj kvalitet. Boligerne opfylder derimod ikke tidens krav, hverken til boligstørrelser eller udstyr og mange installationer er nedslidte. for få elinstallationer er også et problem, og lejlighederne er alt i alt svære at møblere. Den manglende isolering er et særligt problem, siger beboerne. Der er kolde vægge, stort varmeforbrug og støj fra naboer og trafik. Det er, rent byggeteknisk, vanskeligt at afhjælpe, og derfor en stor udfordring i forbindelse med renovering af 50 er-boligerne. Brugerundersøgelsen peger også på en række sociale problemer: Der mangler bedre aktivitets- og beskæftigelsestilbud til børn og unge, bedre beboerfaciliteter og mødesteder for alle aldersgrupper. En ensidig sammensætning af boligtyper i et lokalområde indebærer en risiko for en ensidig beboersammensætning. Næsten halvdelen af beboerne er over 50 år, og kendsgerningen er at kun få af lejlighederne i området er egnet til familier med børn bortset fra rækkehusene og enkelte 3 og 4 værelses lejligheder. I dag 50 år efter opførelsen af Etagehusene udgør bebyggelsen et unikt miljø af høj kvalitet. Bebyggelsen er en, ud af en håndfuld bebyggelser på landsplan, der fremstår som en park med fuldt udvoksede træer, hvori bygningerne indgår som naturlige dele af landskabet. Boligerne opfylder derimod ikke tidens krav, hverken til boligstørrelser eller udstyr, og mange installationer er nedslidte. Bebyggelsen indgår derfor som en del af Lyngby-Taarbæk Kommunes helhedsorienterede byfornyelse

7 proces den helhedsorienterede byfornyelse fra idé til virkelighed Støtte til projektet Henvendelsen blev forelagt Kommunalbestyrelsen i november 2001, og i foråret 2002 søgte Lyngby-Taarbæk Kommune, sammen med Boligselskabet AKB, Erhvervs- og Boligstyrelsen om støtte. Der blev reserveret 10 mio. kr. til projektet, og programmet skulle foreligge i foråret Byfornyelse Danmark blev tilknyttet projektet som konsulent. Programmet bliver til Første skridt var at invitere beboerne til et informationsmøde i Lyngby Kulturhus den 1.oktober Her fortalte borgmester Rolf Aagaard-Svendsen om formålet med den helhedsorienterede byfornyelse og hvad der ville ske af forandringer i området. Samtidig blev der nedsat et dialogforum med repræsentanter for afdelingsbestyrelser, skoler, institutioner, erhverv m.v. I november 2002 blev der holdt endnu et informationsmøde, hvor der blev nedsat 2 arbejdsgrupper. De arbejdede med boligerne og friarealerne og holdt 3 møder: i december 2002 og i januar og februar Rapporten konkluderer at det er nødvendigt at modernisere og udvikle 50 erboligens funktionalitet og komfort, hvis de i fremtiden skal være konkurrencedygtige på boligmarkedet. Udarbejdelsen af programmet er blevet koordineret af projektgruppen. Projektgruppen har holdt ugentlige møder, forberedt møderne i de forskellige grupper, udarbejdet referater m.v. Kommunalbestyrelsen vedtog programmet i marts 2003 og sendte det til Erhvervs- og Boligstyrelsen, der gav tilsagn om støtte i juni I august1998 udsendte By- og Boligministeriet rapporten 50 er-boligen, der beskriver en række problemer ved datidens boligbyggeri. Rapporten konkluderer at det er nødvendigt at modernisere og udvikle 50 erboligens funktionalitet og komfort, hvis de i fremtiden skal være konkurrencedygtige på boligmarkedet. Derfor holdt afdelingsbestyrelserne i februar 1999 et internt seminar om 50 er-boligen og dens fremtid. I september 2001 udarbejdede Byfornyelse Danmark et notat om en helhedsorienteret indsats i AKBs bebyggelser i og omring Fortunbyen i Lyngby. Notatet var resultatet af et møde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, AKB og Byfornyelse Danmark om en eventuel helhedsorienteret byfornyelsesindsats, der skulle fastlægge en fælles, langsigtet strategi for områdets udvikling. Boligselskabet AKB Lyngby opfordrede i oktober samme år Lyngby-Taarbæk Kommune til at gå ind i et samarbejde om en helhedsorienteret byfornyelse i selskabets fire afdelinger i og omkring Fortunbyen. AKB havde gennem flere år drøftet problemerne med beboerne og ville nu afprøve og eventuelt realisere nogle af de mange ideer. Alle fire afdelingsbestyrelser støttede projektet. Herefter har dialogen omkring programudarbejdelsen bestået i følgende elementer: Gennemførelse af en brugerundersøgelse blandt beboerne Orientering af erhvervsvirksomheder og institutioner Møder i dialogforum med repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne, arbejdsgrupperne, institutioner i og udenfor området, erhvervsvirksomheder, Lyngby-Taarbæk Kommune og AKBs administration Møder i styregruppen 12 13

8 proces den helhedsorienterede byfornyelse programmet afdeling Den helhedsorienterede byfornyelse skal sikre, at Fortunbyen også i fremtiden er et attraktivt og tidssvarende boligområde. kommunens ejendomme 3201 HØJHUSET Programmets indhold Det helhedsorienterede byfornyelsesområde omfatter Boligselskabet AKB Lyngbys 4 afdelinger i Fortunbyen, 4 kommunalt ejede boligblokke og et butikscenter. I området er der omkring 850 boliger med ca beboere. Den helhedsorienterede byfornyelse skal sikre, at Fortunbyen også i fremtiden er et attraktivt og tidssvarende boligområde. Derfor er det projektets formål at: Organisering Styregruppe AKB, Lyngby-Taarbæk Kommune, Byfornyelse Danmark afdeling 3001 etagehusene butikscenter/ tankstation afdeling 3004 fortun midtby afdeling 3101 rækkehusene få et tidssvarende og varieret udbud af boligtyper øge mobiliteten af beboerne inden for området fremme mangfoldigheden i beboersammensætningen give plads for alle aldersgrupper og bidrage med generelle erfaringer til udvikling af 50 er-boligen. Programmet indeholder bl.a. målene for den helhedsorienterede byfornyelsesindsats i Fortunbyen, en beskrivelse af indsatsområderne og 7 fokusområder: 1. Pladsdannelser på Lyngbygårdsvej. 2. Helhedsplan for friarealerne. 3. Forbedringer af 50 er-boligen. 4. Støj og trafik. 5. Hallerne ved Lyngby Boligselskab, Fortunen øst. 6. Beboerlokaler. 7. Skæve eksistenser. Der er afsat 10 mio. kr. til at realisere den helhedsorienterede byfornyelse. Heraf er der en statslig refusion på 3,62 mio. kr. projektgruppe Repræsentanter fra Lyngby-Taarbæk Kommune, AKB, Byfornyelse Danmark dialogforum Repræsentanter for AKB, afdelingsbestyrelser, arbejdsgrupper, Lyngby-Taarbæk Kommune, skoler institutioner, virksomheder m. fl. arbejdsgruppe 1 Boligerne arbejdsgruppe 2 De grønne områder Fokus på 50 er-boligen En fornyelse af 50 er-boligen et vigtigt indsatsområde. Derfor bliver der i forbindelse med den helhedsorienterede byfornyelse gennemført et demonstrationsprojekt, hvor 12 boliger på Plovvej 9-11 bliver bygget om til ældreegnede boliger med niveaufri adgang (elevator). I samme projekt bliver 18 boliger i ejendommen Bauneporten ombygget til moderne familiebo- liger, de øverste i 2 etager. De to boligblokke ligger i AKBLyngbys afdeling 3001, etagehusene. Der er truffet en bygningsfornyelsesbeslutning for projektet. Ombygningerne finansieres med støtte fra Landsbyggefonden

9 de 7 fokusområder 1 Helhedsplan for friarealer 2 Støj og trafik 3 Pladsdannelse på Lyngbygårdsvej 4 Forbedring af 50 er-boligen 5 Hallerne ved Lyngby Boligselskab 6 Beboerlokaler (Kulturkaféen) 7 Skæve eksistenser (Kulturkaféen) s. 18 s. 22 s. 24 s. 28 s. 36 s. 38 s

10 fokus 1 helhedsplanen for friarealerne det grønne princip som blev afsluttet i maj Helhedsplanens formål var at opsamle de indkommende forslag til forbedringer og sikre, at initiativer der fremover skulle tages i de enkelte afdelinger blev koordineret og samordnet i et fælles design. Helhedsplanen for friarealerne var en del af en større renoveringsplan, der også omfatter boligerne. Ligesom for boligerne gælder det samme for friarealerne, at den primære forbedringsindsats skal sikre, at Fortunbyen også i fremtiden er et attraktivt og tidssvarende boligområde. I programmet for den helhedsorienterede byfornyelse peges der bl.a. på behov for bedre stiforløb og belysningsforhold, forbedring af legepladser og opholdsmuligheder, og arealer for boldspil. Helhedsplanen for friarealerne tog udgangspunkt i de beslutninger der allerede var taget, og de arbejder der var gennemført. Friarealernes daværende forhold blev registreret, og en arbejdsgruppe blandt beboerne har gennem diskussioner af udspil fra Lassen Landskab Landskabsarkitekter, studieture og udstillings- og aktivitetsdage, aktivt lagt rammerne for helhedsplanens idéer. Helhedsplanen for friarealerne blev udarbejdet som et idékatalog. Den skulle danne et fælles grundlag for de delprojekter, som afdelingerne, hver især eller i fælleskab, ville vedtage at igangsætte. Friarealerne har generelt en meget høj kvalitet og udgør en væsentlig del af områdets attraktivitet. Helhedsplanens kerneområder Helhedsplanen for friarealerne lagde en række fællesprojekter fast, men overlader også andre dele til afdelingernes egen detailprojektering. Et fællesprojekt var og er at fastholde og forstærke områdets grønne karakter overalt i bebyggelsen. Et andet var et mødested for ældre med væksthus, terrasse og sansehave, placeret på arealet mellem Bauneporten og Plovvej, hvor den nedlagte boldbane ligger. Og et tredje er mødested for unge med boldbur, skater- og opholdsplads og beach-volleybane placeret på grønningen syd for fortunbyens butikscenter. Planen fastlagde også afgrænsningen mellem grønningen og centerparkeringen, den viste forslag til indretning af nærarealerne mellem blokkene og fastlage principper for en omlægning af rækkehusområdets fælles grønning og kom med bud på en ny udformning af Torsvang og Kornagervej. De enkelte afdelinger havde længe ønsket at komme i gang med en forbedring af friarealerne og havde på deres budgetter afsat penge til at realisere idéer fra kataloget. Et af de projekter der stod lige for en etablering, var et støjværn mellem Klampenborgvej og Rækkehusene. Med idékataloget som fælles værktøj var det hensigten at yderligere idéer skulle realiseres i den kommende tid. En parkbebyggelse Fortunbyen er opført i etaper fra Etagehusene i 1950 erne til Fortun Midtby sidst i 1990 erne. Allerede fra starten blev områdets grønne karakter af parkbebyggelse fastlagt. På det tidspunkt var der ikke behov for en skarp trafikdifferentiering, og det har der ikke været ønsker om at ændre. Så også i dag følges gående og kørende trafik ad på adgangsvejene, men de sammenhængende grønninger mellem husene er bilfri og krydses kun af gangstier. Også de senere etaper er planlagt med fritliggende boligblokke og rækkehuse i åbne grønne arealer. Friarealerne har generelt en meget høj kvalitet og udgør en væsentlig del af områdets attraktivitet. Alligevel er der ikke mindst fra beboernes side blevet stillet mange forslag til forbedringer, og der er igennem årene gennemført en række omlægninger af beplantning og belysning. Helhedsplanen for friarealerne Som led i den helhedsorienterede byfornyelse, som Lyngby-Taarbæk kommune har igangsat i juni 2003, er der udarbejdet en Helhedsplanen for friarealerne, Som eksempler på nogle af planens fælles elementer skulle realiseres en række mindre pilotprojekter. De skulle i fuld størrelse vise hvilke typer lamper, cykelog containeroverdækninger, pergolaer m.m. afdelingerne fremover kan anvende, når de gennemfører deres del af planen

11 fokus 1 helhedsplanen for friarealerne Udførte projekter: Støjhegn Boligerne som ligger mellem Kornagervej og Klampenborgvej er belastet af trafikstøjen fra Klampenborgvej. Det første projekt der blev realiseret i Fortunbyen var det længe ønskede støjhegn, der i dag med succes skærmer rækkehusbebyggelsen mod trafikstøjen fra Klampenborgvej. Støjhegnet og processen fra start til slut er beskrevet i næste afsnit under FOKUS 2, Støj og Trafik. projekter Friarealsløsning, beplantning ved højhuset Den store grønning ender i højhuset. Det er et flot landskabelig træk med den store grønne flade, der afsluttes af den store skive højhuset udgør. Men de store forhold er ikke særlig intime og indbyder ikke til ophold. Ved at placere opholdslommer i beplantningen i den nordlige del af grønningen friholder man i høj grad højhuset, samtidig med at man skaber intime opholdssteder med ryglæ og eftermiddagssol. Projekter som er ved at blive udført: Stiforbindelse - forlængelse igennem butikshuset Forlængelse af stiforbindelsen Klampenborgvej - butikscenter, videre gennem butikscenteret og ud på den anden side til den store grønning (i forbindelse med etablering af P-pladsen bag butikscentret). Det første projekt der blev realiseret i Fortunbyen var det længe ønskede støjhegn, der i dag med succes skærmer rækkehusbebyggelsen mod trafikstøjen fra Klampenborgvej. Prøvebelysning Som pilotpjojekt er der blevet opstillet parkarmaturer til belysning af en af de stier der krydser den store grønning. Lamperne er placeret parvist og så de står i forbindelse med stiens endepunkter og den eksisterende beplantning. Stiforbindelse fra Klampenborgvej til butikscenter Der er etableret en stiforbindelse langs tankstationens vestlige gavl. Denne stiforbindelse videreføres gennem butikshuset, over parkeringspladsen bagved højhuset og videre ud på den store grønning. Opstilling af fortunbyskuret Der er i forbindelse med helhedsplanen udarbejdet en fælles designlinie for skure. Cykelskure, affaldsskure, containerskjul skal i fremtiden bygges i galvaniseret stål og trælister efter et fleksibelt system, som rummer mange kombinationsmuligheder. Der er opført et skur ved tankstationen mod Klampenborgvej. Løveparken Rækkehuskvarteret i Fortunbyen har sit helt eget særpræg. Husene er tættere og lavere end den resterende bebyggelse i Fortunbyen, og alle har deres egne haver. I rækkehusenes centrale del ligger den lille grønning. Her er udført en viderebearbejdet udgave af den plan, der blev foreslået i helhedsplanen. Fortunbyskuret I forbindelse med etablering af P-pladsen bag butikscentret opstilles der to flere Fortunbyskure i Fortunby Midtby. P-pladsen bagved butikshuset Bagved butikshuset opføres en grøn p-plads som afgrænses af en jordvold beplantet med pilebuske og træer. Jordvolden danner afgrænsningen mellem den store grønning ved højhuset og p-pladsen. Der etableres også flexslange til legeplads for de mindste. Adgangsarealet ved prøvelejligheden Ved prøveboligen, Plovvej 5-7, omlægges adgangsarealet og der opstilles skur og tørregård efter fortunbyskurprincippet. Projekter som umiddelbart skal igangsættes: Robiniepladsen på Lyngbygårdsvej Beplantningen på Lyngbygårdsvej består hovedsagelig af platantræer i en lav, klippet bundbeplantning. Lige hvor vejen krummer står der tre flotte Robinietræer. Her etableres Robiniepladsen som et samlende element for afdeling Pladsen markeres med et belægningsskift og der opstilles armaturbelysning. Taxaog busholdeplads vil ligge på Robiniepladsen. Væksthushaven En væksthushave ved de østlige etagehuse etableres i en viderebearbejdet udgave end den, der forelå i helhedsplanen. Rondellen ved etagehusene Rondellen bliver i skrivende stund anvendt som byggeplads og skurby i forbindelse med demonstrationsprojektet. Når pladsen bliver ledig, igangsættes arbejdet. Løveparken ved Rækkehusene Projekter som stadig projekteres: Omlægning af Kornagervej i rækkehusbebyggelsen, herunder etablering af ca 20 nye P-pladser, flytning af fortov og en generel fornyelse af tilstødende plantninger. Ungdomsafdelingen syd for Fortunbyens butikscenter. Projekt er stadig på udviklingsstadiet

12 fokus 2 støj og trafik en flettet skærm fra Pilebyg ved Børnehaven Radissen, Dalbyvej 2 i Brønshøj og en kombiskærm fra Pilebyg ved genbrugspladsen Kirstinehøj 25 i Kastrup. Støjskærme Pileskærmene er udført som en sandwichkonstruktion med en kerne af støjabsorberende stenuld, der er selvbærende og sat direkte på jorden. Skærmen kan enten bestå af levende pil, flettet pil eller en kombiskærm med levende pil på solsiden og flet på skyggesiden. Levende pil skal stynes hvert år eller som minimum hvert 3. år. Der er endnu ikke set graffitti, hærværk og lignende ved en pileskærm. Dele af Fortunbyen er plaget af trafikstøj, dels fra Helsingørmotorvejen, dels fra Klampenborgvej. Beregningerne viste, at skærmen skal have en højde på minimum 1,8 meter over vej/fortov, og at den skal opstilles nær fortovskanten. Langs Klampenborgvej skal den fortsætte mindst 25 meter længere end rækken af huse, og mod øst skal den føres et stykke ned ad Kornagervej. Resultater Efter opstilling af støjskærmen blev der udført kontrolmålinger i haverne mod Klampenborgvej. Resultaterne viste at der blev opnået en reduktion af støjbelastningerne fra Klampenborgvej på ca. 10 db(a). Det svarer til at beboerne fornemmer at støjen er mere end halveret. Støjproblemer Dele af Fortunbyen er plaget af trafikstøj, dels fra Helsingørmotorvejen, dels fra Klampenborgvej. Klampenborgvej afskærer rækkehusene fra resten af Fortunbyen og fungerer som den primære vejforbindelse mellem Buddingevej og Helsingørmotorvejen. Fra beboernes side er der stor utilfredshed med at Klampenborgvej er opgraderet til den primære vejforbindelse for besøgende til Lyngby Storcenter og Kulturhuset. Beboerne i Fortunbyen har tidligere prøvet at få vejmyndighederne til at reducere trafikstøjen, men uden resultat. For at reducere støjgenerne fra trafikken ville det daværende Københavns Amt opstille en støjskærm langs Klampenborgvej i 2007/2008, dog kun på den side, der vender mod etagehusene. Amtet blev imidlertid nedlagt med udgangen af 2006, og vejmyndigheden er overgået til Lyngby-Taarbæk Kommune. En støjskærm mod rækkehusene havde derfor lange udsigter. Derfor lægger programmet op til at der opsættes et grønt støjværn ved en del af rækkehusene langs Klampenborgvej. Støjen fra Helsingørmotorvejen kan måske reduceres hvis den eksisterende jordvold forlænges mod syd, men da terrænet samtidigt falder hvor støjvolden slutter, er effekten sandsynligvis kun ringe. En anden mulighed kunne være at opsætte et støjværn ved de boliger, der ligger nærmest motorvejen, altså rækkehusene. Der blev nedsat en arbejdsgruppe der skulle indsamle oplysninger om problemerne og drøfte mulige løsningsforslag med Københavns Amt og Lyngby-Taarbæk Kommune. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen omkring Støj og trafik blev efter 4 møder lagt sammen med den arbejdsgruppe, der arbejdede med Helhedsplan for de grønne områder. Gruppen holdt 10 møder og var på en studietur i februar 2005 for at se på støjskærme og belysning. Gruppen så: en støjskærm beklædt med levende pil fra Pilebyg ved Hørsholm Golfklub en støjskærm med armeringsjern fra Rock Delta ved Kongsvænget 10 i Virum den samme som ovenstående, men lidt ældre, ved Vuggestuen Firkløveren på Sorgenfrivej i Lyngby Støjskærmen med armeringsjern består af et galvaniseret rundjernsnet med en maskestørrelse på 15x15cm. Umiddelbart bag nettet er der et finmasket plastnet og et støjabsorberende stenuldsmateriale. Nettene bliver monteret på varmforzinkede stålsøjler. For at dække skærmfladen er der på begge sider af skærmen plantet slyngplanter. Skærmen kræver stort set ingen vedligeholdelse ud over pleje af beplantningen. Arbejdsgruppen pegede på denne støjskærm som den bedste løsning. Den valgte skærm er fra firmaet ABSORB. Støjmålinger Firmaet Bo Mortensen AKUSTIK blev tilknyttet projektet i Firmaet udførte en række beregninger og målinger af trafikstøjforholdene på de udendørs opholdsarealer mellem Klampenborgvej og Kornagervej for at bestemme højde og udstrækning af den planlagte støjskærm langs Klampenborgvej. Målingerne viste at støjniveauet i haverne op til Klampenborgvej lå mellem 59,5 0g 61,5 db(a). 55 db(a) er den vejledende grænseværdi for trafikstøj på boligers primære udendørs opholdsarealer. I hele rækkehusbebyggelsen er støjniveauet på de udendørs opholdsarealer blevet reduceret fra db(a) til db(a). Dermed er trafikstøjen lavere end Miljøstyrelsens grænseværdi på 55 db(a), og samtidig er støjniveauet i boligerne også reduceret. Resultatet er så overbevisende at projektet med fordel kan gentages langs rækkehusene på Agervang. Støjskærmen blev opsat i 2006, og den er 250 meter lang. Udgifterne til konsulenter blev betalt af den helhedsorienterede byfornyelse. Det samme gælder den del af støjskærmen, der blev opstillet som et demonstrationsprojekt. AKB Lyngby, Afdeling 3101 Rækkehusene finansierede den del af støjskærmen, der ikke indgik i demonstrationsprojektet. Arbejdsgruppen drøftede også støjproblemerne fra Helsingørmotorvejen og eventuelle løsninger med Lyngby-Taarbæk Kommune, men da der var usikkerhed om en eventuel udvidelse af Helsingørmotorvejen ved Jægersborgvej, ville gruppen vente med arbejdet til spørgsmålet var afklaret

13 fokus 3 pladsdannelser på lyngbygårdsvej Centerplanen Formålet er at udarbejde en helhedsplan for centerområdet med forslag til: Renovering af tankstationen Til- og frakørsel fra tankstationen Ændring af parkeringsforholdene for kunderne til butikkerne Placering af busstoppesteder Ændret placering af Højhusets garageanlæg Ny til- og frakørsel til Højhuset fra Lundtoftegårdsvej Mulig adskillelse af varetilkørsel og kundeparkering Overdækkede varegårde for butikkerne Tag på butikshuset m.v. Det videre arbejde Som konsulenter til udarbejdelse af en skitse til Centerplanen tilknyttes Nellemann Konsulenter og DOMUS Arkitekter til opgaven. Skitserne forelægges Planafdelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune, der er positivt indstillet over for forslaget til fornyelsen af Fortunbyens centerområde. Også Teknisk Forvaltning i Københavns Amt kontaktes med henblik på at få afklaret, om der kan gives tilladelse til en eventuel udkørsel fra tankstationen fra Klampenborgvej. Dette er Amtet betænkelig ved. Senere i forløbet godkender Københavns Amt indkørsel til tankstationen fra Klampenborgvej, men ikke udkørsel. Problemerne (...) fører til at man i september 1998 beslutter, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal stå for udarbejdelse af en Helhedsplan for centerområdet. muligheder og begrænsninger, som diverse tilladelser/ afslag giver og i overensstemmelse med de synspunkter, der kommer frem i forhandlingerne. Beboerne inddrages Den 12. september 2001 afholdes ekstraordinært afdelingsmøde for Højhusets beboere, hvor den foreløbige skitse fremlægges. Beboerne principgodkender Centerplanen, men kritiserer parkeringsarealet bag Butikshuset, som de mener er for stort og ligger for tæt på Højhuset. Det vedtages på mødet, at der skal arbejdes videre med forslaget til en Centerplan, og når forslaget er klar, skal det forelægges beboerne med henblik på endelig vedtagelse. Den konkrete udformning af centerområdet Der indgås herefter en aftale med Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue om at varetage en arkitektonisk bearbejdning af oplægget til Centerplanen. I løbet af 2003 opnås der enighed dels med Statoil om de elementer som skal indgå i en modernisering af tankstationen, dels med Lyngby Taarbæk-Kommune, som i september principgodkender byggeriet af en ny tankstation og endelig i november måned med Højhusets beboere, som ved et medlemsmøde vedtager Centerplanen med overvældende flertal, og hvor der nedsættes et Byggeudvalg, der skal arbejde videre med detaljering af projektet. Centerområdet i Fortunbyen ligger i den nordlige ende af Lyngbygårdsvej og omfatter dels tankstationen mod Klampenborgvej og dels den lange butiksbygning ved højhuset. Butiksbygningen indeholdt oprindeligt 2 supermarkeder samt en filial af Danske Bank, en kiosk, en bodega og et renseri. Parkering til butikkerne ligger som vinkelparkering på Lyngbygårdsvej og varetilkørsel sker bagom butikshuset langs en garagebygning, som afskærmer de grønne friarealer. Problemerne med tilkørselsforhold, midlertidig henstilling af varer samt udsigten fra højhuset til ventilatorer m.m. på det flade tag på butikshuset fører til, at man i september 1998 beslutter at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal stå for udarbejdelse af en Helhedsplan for centerområdet (Centerplanen). Arbejdet med Centerplanen går i gang Arbejdsgruppens kommissorium er udtrykt i 5 punkter: 1. Afdække problemerne i Fortunbyens Centerområde generelt 2. Afdække problemerne for tankstationsområdet specifikt i forhold til de generelle 3. problemer i Fortunbyens centerområde. 4. Udvikle en målsætning for udvikling af Fortunbyens Centerområde 5. Udvikle ideer 6. Udarbejde forslag til planskitse for Fortunbyens centerområde. Der afholdes talrige møder med Afdelingsbestyrelsen, arbejdsgruppen, Administrationen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Politi (vedrørende trafiksikkerhed), Statoil som driver tankstationen, de erhvervsdrivende i butikshuset og de rådgivende konsulenter. Sideløbende rettes skitserne til i overensstemmelse med de 24 25

14 fokus 3 pladsdannelser på lyngbygårdsvej forts. centerplanen Nabohøring vedrørende Butikshuset Der afholdes nabohøring blandt beboerne på Lyngbygårdsvej 137 og 139, da taget på Butikshuset udføres med hældning og dermed bliver højere end det eksisterende. Efterfølgende medfører indsigelserne fra beboerne i Fortun Midtby, at projektet sættes i bero. Intentionen med Centerplanen er at afstikke retningslinier for en fælles udformning af tag og facader, så Butikshuset og tanken kommer til at fremstå som en arkitektonisk helhed (...). Intentionen med Centerplanen er at afstikke retningslinier for en fælles udformning af tag og facader, så Butikshuset og tanken kommer til at fremstå som en arkitektonisk helhed, og der indgår bl.a. følgende elementer: Sti fra Klampenborgvej til Lyngbygårdsvej Tagudformning- og materiale Facadefarver- og materiale Skiltning Ind- og udkørsel, dvs. indkørsel fra Klampenborg. (Københavns Amt har givet tilladelse til indkørsel,men ikke udkørsel fra/til Klampenborgvej.) Beplantning. Triarc Arkitekter A/S og Lassen Landskab inddrages til at tage sig af detailprojektering og planens fysiske gennemførelse. Statoiltanken I 2004 påbegyndes etableringen af den nye Statoiltank og i efteråret 2005 påbegyndes etableringen af stiforløbet langs Statoiltanken. Arbejdet forsinkes af, at entreprenøren går konkurs og der skal findes en ny. Den 10. januar 2006 afholdes afleveringsforretning på stien. Trafikale forhold Sideløbende afholdes flere møder med Park & Vej Forvaltningen for at træffe beslutning om ændrede tilkørselsforhold til butikshuset. Park & vej beslutter at forelægge forslaget for politiet, og at renoveringen af parkeringsarealet bag Butikshuset skal koordineres med kommunens omlægning af Lyngbygårdsvej. Politiet, der i første omgang giver afslag på at etablere ind- og udkørsel på Lundtoftegårdsvej tæt på krydset ved Lyngbygårdsvej, giver nu tilladelse til at etablere ind- og udkørsel på Lundtoftegårdsvej lidt længere mod nord. Forretningsudvalget og afdelingsbestyrelsen i Fortun Midtby har en række drøftelser om hvordan man kan imødekomme de ønsker og indvendinger, der er fremkommet i forbindelse med nabohøringen. I april 2007 afholder Forretningsudvalget et seminar, hvor der nås frem til et forslag, som både Forretningsudvalget og Afdelingsbestyrelsen for Fortun Midtby kan anbefale beboerne at bakke op om. Dette forslag godkendes efterfølgende af beboerne på Lyngbygårdsvej 137 og 139 på et møde i maj Forslaget går ud på, at der etableres en afskærmning ind mod Fortun Midtby, ensrette kørsel fra øst mod vest, pålægge en støjdæmpende asfalt mv. Det blev også besluttet at foretage en miljøundersøgelse af luften omkring Fortun Midtby. Miljøundersøgelsen blev umiddelbart efter iværksat og resultatet videreformidlet til beboerne på Lyngbygårdsvej 137 og 139. I april 2008 afholdes der licitation på parkeringsarealerne bag butikshuset og det tidligere licitationsresultat på Butikshuset prisreguleres. 19. maj 2008 fremsender Lyngby-Taarbæk Kommune byggetilladelse til renovering af Butikshuset og parkeringsarealet bag Butikshuset. I sommeren 2008 påbegyndes renoveringen af Butikshuset. Kloakkerne lægges om, husets gavl forhøjes, murene filtses og der opsættes nye vinduespartier i facaden. Pladsdannelser på Lyngbygårdsvej På afdelingsmødet i september 2008 aftales det med beboerne, at administrationen afholder møde med Lyngby-Taarbæk Kommune for at afklare, hvad kommunen har planlagt omkring den forestående pladsdannelse på Lyngbygårdsvej. På mødet bekræftes det, at kommunen har afsat midler til at etablere en såkaldt rambla/ bred midterrabat på Lyngbygårdsvej og at parkeringspladserne flyttes fra Lyngbygårdsvej om bag Butikshuset, for at trafikken foran butikkerne kan afvikles mere hensigtsmæssigt. Kommunen bekræfter desuden, at så snart parkeringsarealet bag Butikshuset er færdigt, vil omlægningen af Lyngbygårdsvej blive iværksat. Parkeringsforhold omkring Højhuset Sideløbende arbejder byggeudvalget og rådgiverne med at udarbejde forslag til indretning af P-arealerne øst for Højhuset, inklusive nye garager til erstatning for dem, som nedrives i forbindelse med etablering af det nye parkeringsareal bag butikshuset. I maj 2008 opnås der enighed i byggeudvalget om et forslag, som herefter skal forelægges Højhusets beboere på et ekstraordinært afdelingsmøde. Mødet afholdes den 10. juni 2008 og der opstår på mødet en principiel debat om, hvorvidt Helhedsplanen overhovedet er godkendt. Et flertal af de fremmødte beboere tilkendegiver dog, at der skal arbejdes videre med detaljering af projektet med de tilføjelser og ændringer, som fremkommer på mødet. I december 2008 nedrives de eksisterende garager bag Butikshuset og anlægget af parkeringspladsen bag Butikshuset påbegyndes. Detaljerne omkring parkeringsarealet øst for Højhuset er fortsat uafklaret. I løbet af efteråret 2008 udarbejdes også et forslag til etablering af et trafikknudepunkt på Lyngbygårdsvej, hvor vejen knækker. Forslaget indebærer busstoppested, taxaholdeplads samt en flot plads, der er indrammet af tre robinietræer heraf navnet Robiniepladsen. Kommunen godkender forslaget, som opstartes i marts Den 18. december 2008 afholdes afleveringsforretning på renovering af Butikshuset, der sammen med den nyligt renoverede Statoil tank udgør Porten til Lyngby

15 fokus 4 forbedring af 50 er-boligen idékataloget eksisterende forhold Modernisering Byfornyelsens program Den primære indsats i forbindelse med den helhedsorienterede byfornyelse er at sikre, at Fortunbyen også i fremtiden er et attraktivt og tidssvarende boligområde. Det kræver fornyelse og sammenlægning af boliger. En overordnet plan for områdets modernisering skal danne grundlag for at beboerne kan tage stilling til, hvilke ændringer og forbedringer de eventuelt ønsker gennemført. Det slås i programmet for helhedsplanen fast, at de forslag som udarbejdes samlet i hæftet Idékatalog skal opfattes som en handlingsplan, der kan arbejdes videre med gennemførelsen af, også efter afslutningen af den helhedsorienterede byfornyelse. Kataloget er således de enkelte boligafdelingers redskab til at disponere og planlægge den fremtidige etapedelte ombygning og modernisering af afdelingens boliger. Kataloget skal sikre, at det sker på en måde, så de enkelte afdelinger bidrager til en fælles forandringsproces og i en takt, der løbende tilpasses de tilgængelige ressourcer. Ny struktur Lejlighedssammenlægninger By- og Boligministeriets Analyse af 50 er-boligen I 1998 udsendte By- og Boligministeriet en rapport Analyse af 50 er-boligen, der blev startskuddet på en række renoverings- og demonstrationsprojekter for bebyggelser, der ligner Fortunbyen meget. Ser man på rapportens eksempel-bebyggelser og beskrivelser af generelle træk, genkender man mange forhold i Fortunbyen: Blokbebyggelser med få etager og store friarealer, men også rækkehusbebyggelser. Beliggenhed ofte i byernes yderområder, senere gradvist opslugt af byvæksten. Byggestilen klassisk dansk i form af murstenshuse med tegltag og i slutningen af perioden de første eksperimenter med industrialiseret byggeri. Lejlighederne er helt overvejende 2-, 3- og 4-rumsboliger med eget badeværelse. Lejlighedsplanerne er enkle og funktionelle, men rummene er efter nutidens målestok relativt små. En typisk 2½-værelses lejlighed på omkring 70 m², dengang betragtet som en familiebolig, i dag i vidt omfang beboet af husstande med kun én person. I ministeriets rapport vurderes fremtiden og konkurrencedygtigheden for 50 ernes almene boliger generelt. Fordelene beskrives som: Central beliggenhed, store friarealer, lavt byggeri, store kælderarealer med fællesfaciliteter, garageanlæg, generelt god vedligeholdelse, og lav husleje; og traditionelle lejlighedsplaner og relativt små husdybder, der giver stor fleksibilitet og gode muligheder for differentierede sammenlægninger af lejligheder. Ulemperne beskrives som: Manglende spisekøkken/alrum, nogle rum er meget små, umoderne badeværelser, umoderne køkkener, varmekomforten ikke optimal, el-installationernes kapacitet for lille, og udbuddet af boligstørrelser er i mange ejendomme for ensidigt med hovedvægten på to- og tre-rumsboliger. Rapporten stiller forslag om målsætningsprogrammer, der f.eks. beskæftiger sig med husstandstyper, boligformer, grad af fællesskab og hvilke faciliteter man gerne vil have på længere sigt. Det foreslås at etablere en langsigtet strategi for moderniseringer i lejlighederne, dels for at sætte bebyggelsens fremtidige udvikling på dagsordenen, dels så der bliver defineret et fælles mål for denne udvikling. Den helhedsorienterede byfornyelse for Fortunbyen indeholder netop et sådant målsætningsprogram, udformet som dette katalog over ombygnings- og renoveringsmuligheder for 50 er-boligerne i Fortunbyen. Bagerst i kataloget findes to alternative scenarier for områdets fremtid, der hver skildrer sin grad af fremtidssikring med hensyn til vedligeholdelsesstand, modernisering, størrelse og indretning. Idékataloget er således de enkelte boligafdelingers redskab til at disponere og planlægge en fremtidig etapedelt ombygning og modernisering af afdelingens boliger. Processen Idekataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem arbejdsgruppen, projektgruppen og forretningsudvalget (FU) for AKB Fortunbyen, med Triarc A/S Arkitekter som inspirator og faglig konsulent. Projektet har under udarbejdelsen været fremvist for selskabets beboere ved en aktivitetsdag og gennem informationsblade, som generelt omfatter den helhedsorienterede byfornyelse. Det færdige produkt blev præsenteret på et stormøde for alle beboere i Lyngby Kulturhus den 6. juni 2005 og efterfølgende udsendt til samtlige beboere. Boliger i fremtiden Under arbejdet med helhedsplanen for forbedring af 50 er-boligen arrangerede arbejdsgruppen en foredragsaften med fremtidsforker Jesper Bo Jensen. Emnet var Fremtidens Boligmarked Er den almene sektor konkurrencedygtig?. Fortunbyen er på ingen måde ved at sakke agterud på boligmarkedet der er stadig stor efterspørgsel og lange ventelister, men der er tendenser i retning af fortsat ensidig befolkningssammensætning og en fastlåsning af umoderne lejlighedsindretninger, forhold der ligner de der er i nogle af de truede almene bebyggelser i landets udkantsområder. Når markedstendenserne slår igennem vil sådan noget som: beliggenhed, konkurrencedygtige nybyg-priser, attraktion udover prisen, og social tiltrækningskraft, være afgørende for salgbarheden. Nogle bebyggelser vil klare sig, andre vil hutle sig igennem, og nogle vil gå ned i gettorisering. Men, hvis helhedsplanens idéer bliver realiseret i de kommende årtier, skal Fortunbyen nok klare sig i konkurrencen

16 fokus 4 forbedring af 50 er-boligen Prøvelejligheden Efter overvejelser om udstilling i fælleshuset eller opførelse af en prøvelejlighed som en pavillon på græsarealet ved fælleshuset, opstod der mulighed for at gennemføre en rigtig sammenlægning af 2 lejligheder på Plovvej 5. Efter færdiggørelsen af Idékataloget blev det overvejet hvorledes forslagene til f.eks. lejlighedssammenlægning kunne præsenteres for beboerne. Efter overvejelser om udstilling i fælleshuset eller opførelse af en prøvelejlighed som en pavillon på græsarealet ved fælleshuset, opstod der mulighed for at gennemføre en rigtig sammenlægning af 2 lejligheder på Plovvej 5. Prøvelejligheden bliver en realitet 2 lejligheder på henholdsvis 59 m² og 60 m² 2-rumsboliger kunne frigøres til etablering af en ny bolig på 102 m² samt et udstillingslokale på 17 m². Ombygningen er blevet gennemført i perioden fra december 2007 til marts 2008 og har efterfølgende været tilgængelig for selskabets beboere samt interesserede fra andre boligselskaber. Før og efter udførelsen er der foretaget målinger af lydtransmission gennem etageadskillelsen mod kælderen for at registrere effekten af den etablerede lyddæmpning i de nye gulve. Undersøgelserne blev gennemført fordi der under bearbejdningen af idékataloget blev udtrykt ønske fra arbejdsgruppedeltagerne om at etageadskilelserne blev lydisoleret. Et forsøg i prøvelejligheden med udlægning af dæmpende materiale under nyt flydende gulv har vist kun af have mindre effekt. Det er derfor ikke medtaget i Demonstrationsprojektet. Fugtundersøgelser I forbindelse med en indvendig isolering af en gavlvæg er der etableret fugtmålingspunkter for at kunne registrere risikoen for dannelse af skimmelsvamp ved denne type efterisolering. Der foretages kvartalsvise målinger således at årsvariationen kan vurderes inden der igangsættes efterisoleringer i andre boliger. Forsøget er iværksat som følge af ønsker fra beboere og administration om supplerende indvendig isolering af gavllejlighederne. Ved demontering af tidligere udførte gavlisoleringer har man efterfølgende kunnet konstatere skimmelsvamp mellem isolering og ydervæg. I prøvelejligheden er isoleringen udført med en større tykkelse og i en konstruktion hvor isoleringen er friholdt fra ydermuren. Såfremt det efter en periode på 18 måneder viser sig at fugtforholdene på ydermurens inderside ikke indikerer at der er risiko for dannelse af skimmelsvamp, vil konstruktionen blive anvist ved fremtidige ønsker om isolering af gavlvægge. Vandbåren varme og el-varme I Badeværelset er der udført 2 gulvvarmesystemer. Dels et vandbåren system placeret i betonlaget og dels et el-varmesystem placeret umiddelbart under gulvbelægningen. Formålet med de 2 anlægstyper er at give mulighed for en direkte forbrugsaflæsning relateret til beboernes adfærd. Den vandbårne gulvvarme er sædvanligvis i drift i hele fyringssæsonen, medens el-varmen primært anvendes til kortere opvarmninger før og efter bad. En tidssvarende 3-værelsesbolig Boligen fremstår i dag som en rummelig og funktionel familiebolig med 3 gode værelser, opholdsstue, spisekøkken samt moderne badeværelse. Boligen har fået meget rosende omtale af såvel beboere som administration og fremstår som et godt eksempel på det foreslåede scenarie for en fremtidig opgradering af etagehusene

17 fokus 4 forbedring af 50 er-boligen demonstrationsprojektet Planen (...) suppleres med et demonstrationsprojekt i en af de ældre etagehusblokke. Dette projekt skal dels indeholde ombygning af 50 er-boliger, herunder evt. lejlighedssammenlægning, etablering af elevatorer samt indretning af tagboliger. beskrevet i Landsbyggefondens opfordring, samt at det udarbejdede program for den helhedsorienterede byfornyelse af Fortunbyen og den allerede etablerede organisation gav grund til at tro på at en realisering af projektet var muligt. En forlængelse af Idékataloget I Program for helhedsorienteret byfornyelse i Fortunbyen fra september 2003, har arbejdsgruppen åbnet mulighed for at gennemføre et demonstrationsprojekt, som en naturlig forlængelse af udarbejdelsen af Idekataloget. I programmet er det udtrykt således: Planen kan suppleres med et demonstrationsprojekt i en af de ældre etagehusblokke. Dette projekt skal dels indeholde ombygning af 50 er-boliger, herunder evt. lejlighedssammenlægning, etablering af elevatorer samt indretning af tagboliger Beboerdialog Det kunne derfor, allerede i oktober 2003, Indkaldes til det første beboermøde omkring gennemførelse af et demonstrationsprojekt. Der blev nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter for de 2 berørte boliger til at drøfte Demonstrationsprojektet, og der blev samtidig etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter for FU og afd. Etagehusene til at drøfte et sideløbende projekt omkring udvikling af 50 er-boligen. Arbejdet i de 2 sideordnede arbejdsgrupper blev ledet af de eksterne konsulenter der er tilknyttet helhedsplanen, hvorved der skete en naturlig koordinering af idéerne. Grundlaget for denne formulering i programmet var at Landsbyggefonden havde opfordret de almene boligselskaber til at deltage i en række demonstrationsprojekter med udgangspunkt i en tidligere udarbejdet rapport om 50 er-boligens problemer og behov i relation til en fremtidig efterspørgsel. Tilskudsmuligheder For at udnytte muligheden for tilskud igangsatte Forretningsudvalget (FU) allerede i starten af 2003 udarbejdelsen af et skitseforslag med tilhørende økonomiske overslag, der dannede grundlag for en ansøgning til Landsbyggefonden. Efter vurdering af ansøgninger fra en række boligselskaber fra hele landet blev ansøgningen fra AKB Lyngby udvalgt til den pulje af ansøgninger som umiddelbart kunne imødekommes. Begrundelsen fra Landsbyggefonden var at det fremsendte materiale på en overbevisende måde anviste eksempelløsninger på netop de fokusområder, der var Demonstrationsprojektet omfatter 2 boligblokke; Bauneporten og Plovvej 1-5. Bauneporten moderniseres til tidssvarende familieboliger indenfor den eksisterende bygningsgeometri samt udnyttelse af tagetagen, medens Plovvej ombygges til ældreegnede boliger med elevatoradgang. Hen over foråret 2004 gennemføres en række workshops med arbejdsgrupper for de 2 blokke. Workshoppene havde dels til formål at afdække behovene i de fremtidige boliger og dels at nå til enighed om en fysisk indretning. Som det er sædvanligt i demokratiske processer opstod der næsten øjeblikkeligt 2 fløje; en fløj som synes at der overhovedet ikke var behov for forandring, og at processen var sat i gang med det formål at tvinge de ressourcesvage beboere ud af Fortunbyen, og en anden fløj, som så en vision i de nye boligtyper. Dels ud fra et helhedssyn på Fortunbyen og dels ud fra egne ønsker til en fremtidig bolig i Fortunbyen. De ideologiske modsætninger var et gennemgående tema på arbejdsgruppemøderne. På trods heraf lykkedes det at nå frem til en relativ enighed om boligernes indretning og udstyrsniveau. Reaktioner på dispositionsforslaget Det færdige produkt, Dispositionsforslaget, præsenteres første gang ved en Aktivitetsdag den 21. august. Aktivitetsdagen er et åbent arrangement for alle beboere i AKB Fortunbyen og omfatter dels forskellige udendørs arrangementer og dels en plancheudstilling om igangværende projekter. Under arrangementet viste det sig, at den positive interesse for projektet var overvældende i relation til de før omtalte ideologiske modsætninger, der var fremherskende i arbejdsgruppen

18 fokus 4 forbedring af 50 er-boligen demonstrationsprojektet Udover økonomisk støtte fra Landsbyggefonden til den fysiske gennemførelse er Demonstrationsprojektet også støttet med Byfornyelsesmidler fra Lyngby- Taarbæk Kommune. Financiering af demonstrationsprojektet Dispositionsforslaget for Demonstrationsprojektet blev færdiggjort i September 2004, hvorefter forhandlinger med Landsbyggefonden og Lyngby-Taarbæk Kommune om de endelige finansieringstilsagn kunne iværksættes. Det viser sig desværre at være temmelig kompliceret at få de økonomiske ender til at nå sammen, på trods af støttetilsagnet fra Landsbyggefonden. Hele 2005 går med beregninger af huslejemodeller og drøftelser med Landsbyggefonden og først i februar 2006 etableres et formelt møde i Landsbyggefonden. Resultatet af mødet var både opløftende og nedslående. Opløftende fordi Landsbyggefonden gav endeligt tilsagn til at støtte projektet, og nedslående fordi man ønskede nye økonomiske beregninger for at fastlægge støttens størrelse. Beboerafstemning På et forretningsudvalgsmøde 15. maj 2006 blev det besluttet at beboerne i de berørte boliger skal stemme om projektets gennemførelse ved en afstemning som planlægges til oktober På grundlag af et oplæg udarbejdet af ejendomsadministrationen fastlægges en informationsstrategi, for at sikre at alle beboere får den information de ønsker. Strategiens grundelement var direkte kommunikation ved åbenhus-arrangementer i beboerhuset og direkte skriftlig information til beboerne. Økonomiske konsekvenser I juli 2006 godkendte Landsbyggefonden det endelige beregningsgrundlag for støttetilsagnet med et endeligt tilsagn på kr. 19,775 mio. i støttede lån. Herefter blev arbejdet med Skema-A-ansøgning til Lyngby-Taarbæk Kommune igangsat. Det store problem i processen er at skabe grundlaget for at beregne huslejekonsekvenserne. Beregningerne skal udarbejdes individuelt under hensyntagen til husstandsindkomsterne i de enkelte boliger i samarbejde med socialforvaltningen. Den planlagte afstemning i oktober 2006 udskydes og først i maj 2007 kan der indkaldes til møder med beboerne omkring huslejekonsekvenserne. Møderne forløb i en meget positiv atmosfære og der var stor interesse for projektet og en accept af de fremtidige huslejer. Udover økonomisk støtte fra Landsbyggefonden til den fysiske gennemførelse er Demonstrationsprojektet også støttet med Byfornyelsesmidler fra Lyngby- Taarbæk Kommune. Derfor fik beboerne i de boliger, som skal ombygges tilsendt et høringsmateriale, som beskriver projektet og de økonomiske konsekvenser. Dette materiale blev udsendt den 7. december 2007 med indsigelsesfrist frem til 18. januar Ved fristens udløb var der ikke fremkommet indsigelser mod projektets udformning og økonomi, hvorefter projektets kunne fremsendes til kommunal godkendelse. Byggeriet blev igangsat i august 2008 og den forventede byggeperiode er ca. 1 år

19 fokus 5 hallerne, fortunbyen øst Hallerne, beliggende i Fortunby Øst, ejes af Lyngby Boligselskab. De blev til i forbindelse med renoveringen af det dæk der ligger over bebyggelsens parkeringskælder. I stedet for blot at renovere dækket blev der opført to haller over dækket i Dermed fremkom et overdækket areal, der kunne anvendes til boldspil og andre aktiviteter. Lyngby-Taarbæk Kommune præmierede i 1995 hallerne for bl.a.: sin enkle detaljering, der trods sin usentimentalitet og et lille anlægsbudget har opnået at tilføje stedet ubestridte kvaliteter. Udfordringerne Hallernes anvendelse blev dog hurtigt belagt med visse restriktioner, da der skete en del hærværk. Der kom også en del naboklager, der primært vedrørte støj fra brugerne af hallerne, men også drejede sig om gener for de umiddelbare naboer, idet hallerne manglede de nødvendige toiletfaciliteter. Det var derfor nødvendigt at begrænse brugen af hallerne, for at undgå klager og hærværk. Restriktionerne sammen med den Lyngby Boligselskab spartanske indretning medførte at hallernes anvendelighed var begrænset, og dermed ikke blev anvendt af særlig mange beboere. Nye visioner for hallerne I forbindelse med udarbejdelsen af programmet for den helhedsorienterede byfornyelse pegede arbejdsgrupperne på mulighederne for at gøre hallerne til en fælles ressource for alle Fortunbyens beboere. En modernisering af hallerne blev derfor nævnt som en mulighed i programmet Den helhedsorienterede byfornyelse gav mulighed for at etablere et samarbejde og tilføre ressourcer, så de kunne istandsættes og moderniseres med toiletfaciliteter mm. I november 2004 blev det aftalt med Lyngby Boligselskab at se på mulighederne for en renovering af hallerne samt en bredere anvendelse af hallerne. Projektgruppen for den helhedsorienterede byfornyelse igangsatte et arbejde, hvor en række udfordringer skulle løses. lydisolering af hensyn til de, der har beboelsesrum ud til hal-området, etablering af toiletfaciliteter, så brugerne ikke benytter de omkringliggende buskadser, eventuel flytning af indgangen til hallerne, da der formentlig vil blive tale om en del støjende trafik i form af biler, knallerter, skateboards m.v. pædagogisk støtte i forbindelse med børn og unges brug af hallerne, effektivt opsyn med hal-området, der ikke kun er baseret på frivillige kræfter, etablering af en organisation eller brugerforening, der kan sikre en hensigtsmæssig anvendelse og et effektivt opsyn med hallerne, samt sikring af en for boligafdelingerne (såvel Lyngby Boligselskab s som AKB s) udgiftsneutral drift af hallerne. begrænset åbningstid, så der ikke er gener for de omkringboende beboere i aftentimerne. Projektgruppen kontaktede arkitektfirmaet Nord, som udarbejdede et projektforslag til en nyindretning af hallerne. Forslaget indebar, at der blev etableret toilet- og omklædningsfaciliteter, at de blev støjdæmpede og at de fik ny belægning. Derudover indeholdt forslaget ideer til en meget spændende nyindretning og udsmykning af hallerne. Brug og drift Med de nye faciliteter ville der være grundlag for en mere intensiv brug af hallerne, af såvel lokalområdets brugere som idrætsorganisationer og virksomheder. Ved at inddrage aktive og organiserede brugere kunne man sikre økonomi i projektet til drift og vedligehold. For at sikre en forsvarlig drift og vedligeholdelse blev det forudsat, at hallerne blev udlejet til en forening, som skulle stå for kontingent- og/eller lejeopkrævninger, drift samt opsyn med hallerne. I forbindelse med udarbejdelsen af programmet for den helhedsorienterede byfornyelse pegede arbejdsgrupperne på mulighederne for at gøre Hallerne til en fælles ressource for alle Fortunbyens beboere. For at få økonomien til en renovering og nyindretning til at hænge sammen, blev Lokale- og Anlægsfonden kontaktet. Fonden var meget positive i forhold til at bidrage til renovering, og fandt forslaget fra arkitektfirmaet Nord meget spændende, da det også lagde op til en udvidet anvendelse af hallerne og ville kunne tiltrække nye brugergrupper. Det færdige forslag med indretningsskitser, finansieringsforslag og udkast til driftsplan lå klar i Der var under hele forløbet dialog med beboerrepræsentanter i Fortunby Øst og AKB Lyngby, ligesom der også blev taget kontakt til de kommunale institutioner i området. Fremtidsudsigter Forslaget er imidlertid ikke blevet realiseret, hvilket hovedsageligt skyldes at projektforslagets idé til en udvidet anvendelse og et mere professionelt engagement i hallernes drift vurderes som vanskelig. Idrætsorganisationerne i Lyngby-Taarbæk kommune som var de mulige forvaltere af hallerne - får finansieret deres lokaler af kommunen, og det vurderedes som meget vanskeligt at finde politisk opbakning til at udvide budgettet til idrætsanlæg og idrætsfaciliteter. Ligeledes vurderedes det at den udvidede anvendelse af hallerne vil være vanskelig at få opbakning til blandt beboerne i Fortunby Øst. Projektet kan imidlertid til en hver tid genoptages og genopdages, hvis der er interesse og opbakning til dets realisering. Der foreligger et spændende skitseprojekt til hallernes modernisering, og en mulig økonomisk model for drift og vedligehold

20 fokus 6 beboerlokaler Der er et stort ønske om en blivende café og et mindre mødested til aktiviteter, som ikke kræver et stort beboerhus, f.eks. til en kortklub eller undervisning. Café og mødested kan måske dele lokaler og drives i et partnerskab mellem forskellige interessenter i området. Hvis ideen skal lykkes, skal der findes en model, der sikrer økonomien. Man kunne forstille sig et mødested med mange forskellige funktioner, som kunne sikre et fornuftigt brugerunderlag: netcafé, bogudlån, boligadministration, bank, posthus, filmudlejning mm. Der findes beboerlokaler forskellige steder i bebyggelsen og lokalområdet. Derfor er det nødvendigt at få et overblik over, hvor de er, og hvornår det vil være muligt at låne/leje dem. Det vil også sige noget om et yderligere behov. Derfor lagde programmet op til, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle registrere faciliteterne og vurdere et eventuelt behov for nye. Gruppen skulle også undersøge muligheden for at etablere et system, der gør det muligt for beboerne at reservere lokaler via pc. Uudnyttede lokaler Der blev ikke nedsat en brugergruppe fordi Projektgruppen gennem årene arbejdede på at skabe sammenhæng mellem projekterne Beboerlokaler og Skæve eksistenser. Der blev dog gennemført en registrering af tomme lokaler og rum i februar Den viser, at der i Etagehusene er en række nedlagte tørrerum, men de er generelt lavloftede og i mange findes lavt hængende rør. I Højhuset er der 3 aktivitetsrum, der ikke bruges. I Fortun Midtby og i Rækkehusene er der ingen ledige lokaler. Man kunne forstille sig et mødested med mange forskellige funktioner, som kunne sikre et fornuftigt brugerunderlag: netcafé, bogudlån, boligadministration, bank, posthus, filmudlejning mm. Beboernes ønsker Efter registreringen blev der april 2004 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 850 beboere. 104 svarede. Resultatet af undersøgelsen svarer stort set til den brugerundersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med programskrivningen. Fortunbyens beboere er generelt set meget tilfredse med de faciliteter, der findes i området. 2/3 af beboerne mener ikke, der er behov for et nyt festlokale. Derimod ser de gerne faciliteter som motionsrum, mødelokale og mødested/ café. Undersøgelsen viser også at der er stor interesse for en hotellejlighed. Beboernes ønske om udvidelse af de eksisterende tilbud indgår i udviklingen af det nye projekt Kulturcaféen. Både arbejdsgrupperne, der var med til at skrive programmet for den helhedsorienterede byfornyelse, og brugerundersøgelsen i samme anledning, har peget på et behov for møderum og fælleslokaler. Det kunne være mindre beboerlokaler til forskellige aktiviteter. Disse behov bør nøjere undersøges, ligesom de nuværende lokalers antal og egnethed bør kortlægges. En sådan undersøgelse skal sammenholdes med de behov og muligheder som bibliotek, butikscenter og Områdecenter Baunehøj giver. F.eks. råder skolefritidsordningen over lokaler, der kan anvendes af beboerne i formiddagstimerne

21 fokus 7 skæve eksistenser kulturcaféen de sig, hvis der er problemer. Der kunne også indrettes et opgangsbofællesskab, hvor der også er en pædagoglejlighed i tilknytning hertil. På den måde kan man forebygge tendensen til at boligområdet måske over en årrække forarmes, og der kommer en subkultur af enlige, alkoholikere og misbrugere i de små 2-rums boliger. I forbindelse med den helhedsorienterede byfornyelse skal der gøres en særlig indsats for disse beboere. Dels for at styrke deres livskvalitet, dels for at minimere de gener og problemer, deres adfærd giver for de øvrige beboere. I Etagehusene er der med stor succes allerede etableret boliger for udviklingshæmmede, og to af kommunes ejendomme på Melagervej kan eventuelt indrettes til boliger for beboere med særlige sociale problemer. Det viste sig at det var vanskeligt at realisere projekterne Beboerlokaler og Skæve eksistenser. I stedet koncentrerede man arbejdet om et nyt projekt Kulturcaféen, der skal fungere som et mødested og kultursatellit for borgerne i lokalområdet. Fra Skæve eksistenser til Kulturcafé Det viste sig at det var vanskeligt at realisere projekterne Beboerlokaler og Skæve eksistenser. I stedet koncentrerede man arbejdet om et nyt projekt Kulturcaféen, der skal fungere som et mødested og kultursatellit for borgerne i lokalområdet. Kulturcaféen Kulturcaféen er et forslag til et multifunktionshus placeret i forbindelse med det eksisterende beboerhus i AKB Lyngby Fortunbyen. Det multifunktionelle relaterer sig til de funktioner som er udsprunget af helhedsplanernes ønsker om flere klubfaciliteter til interessegrupper, et konstateret behov for en rådgivningsfunktion overfor beboere. For unge brugergrupper kan der etableres et aktivt biblioteksmiljø med udstillinger og lektiecafé. Kulturcaféen er ikke et projekt alene for AKB s beboere, men henvender sig bredt til offentligheden. Problemerne og måder at løse dem på blev jævnligt drøftet i både Projektgruppen og i Styregruppen, og i 2004 blev der nedsat en koordinationsgruppe, der skulle se nærmere på projektet. Gruppen bestod af 2 repræsentanter fra AKB, 2 fra Lyngby-Taarbæk Kommune og 1 fra Byfornyelse Danmark. Succeskriteriet for projektet er at der i samarbejde med boligselskabet, relevante kommunale forvaltninger samt lokale interessegrupper kan skabes et fællesskab omkring et udarbejdet projektforslag og at der efterfølgende kan tilvejebringes den nødvendige økonomi til den fysiske etablering. En undersøgelsesrapport fra maj 2001 viser, at omkring 30 ud af ca beboere i AKB Lyngbys 4 afdelinger, ikke fungerer i almindelige lejemål. Det kan være mennesker med psykiske problemer, der i begyndelsen ikke giver problemer for andre end sig selv, men med årene bliver en belastning for naboerne. Andre har en meget udadrettet adfærd, som tyranniserer en hel opgang. De samme problemer findes i kommunens ejendomme på Melagervej. Rapporten er udarbejdet af Formidlingscentret Storkøbenhavn. Problemerne opstår ofte når beboere med alvorlige problemer placeres tilfældigt i bebyggelsen. På den måde kommer beboere med en afvigende adfærd til at præge bebyggelsen og genere de øvrige beboere. Når psykisk syge eller misbrugere flytter ind i en opgang, hvor der i forvejen bor en person med afvigende adfærd, flytter de velfungerende familier. Løsningsforslag Rapporten peger på, at en mulig løsning kunne være en opsøgende medarbejder fra kommunen eller et mindre distriktskontor, hvor beboerne kunne henven- Der blev længe arbejdet med at etablere et bofællesskab for skæve eksistenser i en af de kommunale boligblokke på Melagervej, men projektet blev opgivet, fordi Socialforvaltningen ikke mente der var behov for et bofællesskab. Der blev også arbejdet med muligheden for at lave en boligsocial indsats med beboerrådgivning og en særlig informationsindsats. Ideerne blev dog ikke realiseret, fordi der var forskellige opfattelser af problemets omfang og måderne at løse dem på. Projektforslag Udarbejdelsen af projektforslaget sker som et led i den vedtagne helhedsplan og finansieres via de bevillinger, der er givet til den helhedsorienterede byfornyelse i Fortunbyen. Midlerne administreres af Lyngby- Taarbæk Kommune i samarbejde med Boligselskabet AKB Lyngby, Fortunbyen og Kuben. Projektforslaget udarbejdes af Triarc A/S Arkitekter, som også forestår det praktiske koordinerende arbejde med interessegrupperne

22

23 kommunikation Dialog og beslutningsprocesser Selvom beboerne i bestyrelser og arbejdsgrupper har haft afgørende indflydelse på projekternes udformning, er det ikke altid ensbetydende med, at forslaget vinder genklang blandt de øvrige beboere. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at indgå i direkte dialog med hele afdelingen, så forslagene kan revideres i overensstemmelse med flertallets ønsker. Et eksempel på dette opstod i forbindelse med forslaget til renovering af parkeringsarealet bag Butikshuset. I forbindelse med en nabohøring indsamlede beboerne i en blok underskrifter imod renoveringen af en parkeinformationsstrategier Beboerne Strategien for den kommunikation, der er blevet sendt ud til beboerne har været at orientere løbende om status på projekterne og adressere de emner, som beboerne har efterspurgt. I september 2007 gav beboerne på årets afdelingsmøde f.eks. udtryk for, at de ønskede en opsamling på forløbet i forbindelse med den Helhedsorienterede Byfornyelse. Mange var flyttet til efter at byfornyelsen var en realitet, og disse beboere havde selvsagt vanskeligt ved at forholde sig til de beslutninger, som beboerne tidligere havde vedtaget. De opsamlende nyhedsbreve er fulgt op med aktivitetsdage, hvor der er gjort status på, hvor langt de enkelte projekter er nået. Løbende orientering Store forandringer kræver et omfattende forarbejde: Idéerne skal fostres, bestyrelserne skal godkende projekterne, byggetilladelser skal indhentes, arkitekttegninger skal tegnes, og sidst men langt fra mindst skal beboerne løbende informeres om status på de enkelte projekter. For hvis ikke beboerne er med hele vejen beboerinddragelse gennem processen, vil de med rette føle, at projekterne trækkes ned over hovederne på dem. Dette tog Organisationsbestyrelsen og ejendomsledelsen i AKB, Lyngby konsekvensen af og ansatte en informationsmedarbejder, der gennem en lang række kanaler løbende har informeret beboerne om, hvordan projekterne udvikler sig. De forskellige informationskanaler Informationsflowet var tilrettelagt, så områdets mange forskellige målgrupper har haft let tilgang til at modtage relevante nyheder. De beboere, der opholder sig mest i hjemmet, kan følge med på AKB, Lyngby Lokal TV, en info-kanal, der udelukkende kan ses af beboerne i AKB, Lyngby. Her kan de udover at læse om byfornyelsesprojekterne, finde telefonnumre til akutte nødsituationer, finde praktiske oplysninger om lukning af varme og vand i forbindelse med reparationer o.l. Man har også kunnet følge med i byfornyelsen på internettet på På sitet er der også mulighed for at downloade bl.a. nyhedsbreve og mødereferater. Fire gange om året er der udkommet et nyhedsbrev om den Helhedsorienterede Byfornyelse. Beboerne har kunnet læse om nogle af de veje og omveje, man uvægerligt bevæger sig ind på, når man gennemfører noget så gennemgribende som en Helhedsorienteret Byfornyelse: Projektforslag, der revideres igen og igen; entreprenører, der pludselig stopper arbejdet på grund af konkurs - eller nabohøringer, der får indflydelse på udformningen af projekter osv. Nyhedsbrevene er også blevet benyttet til at informere beboerne om deres muligheder. De handlende i butikscenteret, samt de mange hundeluftere, kunne følge med i byfornyelsen på de fire informationsstandere, der er strategisk placeret de steder, hvor mange mennesker hver dag passerer forbi rundt omkring på boligselskabets udearealer. Informationsstanderne har indeholdt posters med seneste nyt om ansøgninger på projekter, møder, beslutninger og praktisk gennemførelse af projekterne. Informationsflowet var tilrettelagt, så områdets mange forskellige målgrupper har haft let tilgang til at modtage relevante nyheder. ringsplads, der stødte op til deres bolig. Beboerne var bekymrede for en øget grad af støj og forurening. Efterfølgende afholdt boligselskabets Forretningsudvalg et seminar, der havde til formål at revidere forslaget, så det imødekom de kritikpunkter, som beboerne var fremkommet med. Arkitekten indarbejdede ændringerne i to alternative forslag, der blev sendt ud til beboerne sammen med en invitation til et informationsmøde. På mødet blev forslagene diskuteret og der blev opnået enighed om et kompromis, som alle parter var tilfredse med. Et andet eksempel udspandt sig i forbindelse med gennemførelsen af Demonstrationsprojektet. På de informationsmøder, der blev afholdt med jævne mellemrum, fik boligselskabet en klar fornemmelse af den generelle stemning over for projektet. I starten var der stor modstand mod projektet blandt nogle af de ældre beboere, der ikke kunne overskue at flytte fra deres lejemål, som de havde boet i det meste af deres liv. Ved at lytte til beboernes bekymringer, skræddersyede boligselskabet store mængder præsentationer og informationsmateriale, der tog højde for de problemer, som beboerne oplevede. Denne form for massekommunikation blev suppleret med individuelle møder med samtlige beboere, hvor der blev truffet aftaler, der betød, at stort set alle beboere endte med at opleve projektet positivt. I mødet med beboerne kom det frem, at det ofte var små detaljer, der skulle til for, at situationen blev vendt til noget positivt. Overordnet set var det viljen til dialog og åbenhed, der gjorde, at ovennævnte projekter endte som succeshistorier

24 udvalg organisatoriske erfaringer kommunen I den helhedsorienterede byfornyelse er det vigtigt at sikre, at alle relevante deltagere får et reelt tilbud om indflydelse på projektet. Styregruppen holdt møde hvert kvartal, men i de seneste år var det vanskeligt at samle alle medlemmerne. Derfor blev alle referater fra projektgruppens møder sendt til styregruppen for at sikre den løbende information om projekterne. Afbuddene betød også at det var vanskeligt at koordinere projekter, der involverede mere end én forvaltning. I den helhedsorienterede byfornyelse er det vigtigt at sikre, at alle relevante deltagere får et reelt tilbud om indflydelse på projektet. Det er også vigtigt at der er et bredt beboerengagement og en effektiv kommunikation mellem arbejdet i lokalområdet og de kommunale beslutningstagere. Sidst men ikke mindst er det af stor betydning, at de kommunale forvaltninger opfatter projektet som et fælles projekt. Derfor blev arbejdet organiseret med: en styregruppe, der skal sikre beslutningsdygtighed og helhedsorientering, en projektgruppe, der varetager projektledelsen og sikrer, at beslutninger gennemføres, at der er fremdrift i projektet, og at der sker en bred inddragelse af interessenter i området, et antal arbejdsgrupper for at sikre et bredt beboerengagement og et dialogforum med repræsentanter for de involverede parter. Styregruppen Styregruppen havde det overordnede ansvar for arbejdet og bestod af repræsentanter fra Lyngby-Taarbæk kommune, AKB Lyngby og kommunens rådgiver i byfornyelsen Kuben/Byfornyelse Danmark A/S. Styregruppen blev nedsat i slutningen af Projektgruppen Arbejdet med den helhedsorienterede byfornyelse blev bygget op om en projektgruppe med repræsentanter fra Lyngby-Taarbæk Kommune, AKB Lyngby, Kuben/Byfornyelse Danmark A/S og de to rådgivende arkitekt- og landskabsarkitektfirmaer, der var knyttet til projektet. Det var her idéerne blev udviklet og projekterne koordineret. Projektgruppen har holdt omkring 60 møder i den forløbne periode. Arbejdsgrupperne Der blev nedsat et antal arbejdsgrupper for de enkelte delprojekter med repræsentanter for beboere, boligselskab, kommune m.fl. Det betød at alle, der havde interesse i det emne, delprojektet omfattede, kunne deltage. Dermed sikrede man muligheden for et så bredt beboerengagement som muligt. Dialogforum I forbindelse med udarbejdelse af programmet blev der også nedsat et dialogforum, hvori der deltog repræsentanter fra AKB Lyngby, afdelingsbestyrelserne, arbejdsgrupperne, Lyngby-Taarbæk Kommune, lokale skoler, institutioner, erhverv m.fl. Det var denne gruppe, der sammen med projektgruppen var med til den endelige udformning af byfornyelsesprogrammet

25 udvalg organisatoriske erfaringer Rådgivernes erfaringer fra procesforløbet De tekniske rådgivere er koblet til forløbet efter udarbejdelsen af grundlaget for helhedsplanen og har derfor umiddelbart kunne gå i gang med at bearbejde de udvalgte fokusområder. Rådgivernes kontaktflader har været: Afdelings- og hovedbestyrelserne Beboerne. Projektgruppen 1. Afdelings- og hovedbestyrelserne Samarbejdet med afdeling- og hovedbestyrelserne har været positivt. Hovedbestyrelsen, organiseret i Forretningsudvalget (FU), har langt hen ad vejen formået at holde pionerånden. Det er af afgørende betydning for den proces, som i gennemførelsen af en helhedsplan er meget lang, at der er en kontinuitet i bestyrelsen. På trods af flere udskiftningen over en næsten 10-års periode er de ledende poster i hovedbestyrelsen fastholdt og dette har givet været en væsentlig årsag til den succesfulde gennemførelse. Det har været mærkbart gennem hele forløbet at hovedbestyrelsen har haft det som en mærkesag at gennemføre helhedsplanen. Begrundelsen har været hovedbestyrelsens overbevisning om at en løbende tilpasning af boligerne og friarelaerne giver et bedre bomiljø end en laden-stå-til-politik, som giver populære lave huslejer i en årrække; men som uvægerligt fører til forslumning og behov for ekstraordinære indsatser, som det ses i andre boligorganisationer. Rettidig omhu kræver at man er visionær. Det har denne bestyrelse været. rådgiverne 2. Beboerne Samarbejdet med beboerne i arbejdsgrupperne har været spændende og lærerigt. Helhedsplanens forankring hos beboerne er en afgørende men svær opgave. Allerede fra fremlæggelsen af helhedsplanen har der været en meget synlig negativ gruppe, som primært har haft til formål at fastholde den hidtidige situation. Den primære bevæggrund har formentlig været frygten for de økonomiske konsekvenser og sekundært frygten for de fysiske ændringer. Det er reelle og forståelige bevæggrunde, som har øget kravet til den åbne og ærlige information. På trods af informationsindsatsen stod det tidligt i forløbet klart, at der var behov for en målrettet indsats for at bringe de beboere med positiv holdning til projektet frem på banen. Det viste sig snart at der faktisk var en overvejende positiv holdning til projekterne. Holdninger blev synlige på de debat- og aktivitetsdage, som på grund af et bredere og mere underholdende budskab, tiltrak en stor del af de beboere, som ikke deltog i arbejdsgrupperne. Måske kan man konkludere at deltagere i arbejdsgrupper primært er beboere, som dels generelt er meget engagerede i de aktiviteter som foregår i boligforeningen og dels beboere, som er engagerede modstandere af et givent projekt. Dermed kan det blive meget svært at komme igennem med nye tiltag, selvom de tydeligt vil være til gavn for et stort flertal af beboerne. En stor gruppe, der forholder sig afventende til der bliver præsenteret et oplæg, ser man ikke i processen. Det kan være unge mennesker, som måske ser sig selv som værende på gennemrejse, beboere der arbejder meget og børnefamilier, som ikke føler at de har det fornødne overskud. For at afprøve ideernes bæredygtighed er det vigtigt at mobilisere disse mange beboere, som ikke deltager aktivt i udviklingen, men som meget vel kan vise sig at være overordentlig positive. 3. Projektgruppen Arbejdet i projektgruppen har været præget af gensidig faglig respekt, kreativitet og evne til nytænkning. Projektgruppemøderne har været det forum hvor ideerne er blevet skabt og, når de var afklaret med hovedbestyrelsen, det værksted hvor ideerne blev til realitet. I en helhedsplan er der mange bolde i luften og det kræver en klar informationsstrategi at sikre at den generelle og den specifikke information, som det har været projekt- og informationsgruppens opgave at tilvejebringe. Projekt- og Informationsgrupperne var oprindeligt 2 udvalg; på grund af 100% personsammenfald blev udvalgene i det sidste år af det samlede forløb slået sammen. Det er vigtigt at medlemmerne i projektgruppen er ligeværdige suppleanter; har forskellige kompetencer men er på samme faglige niveau. Der tages mange I en helhedsplan er der mange bolde i luften og det kræver en klar informationsstrategi at sikre at den generelle og den specifikke information, som det har været projekt- og informationsgruppens opgave at tilvejebringe. beslutninger på projektgruppemøderne og for at sikre fremdriften, er evnen til at sigte det samme mål af afgørende betydning for at udnytte de økonomiske og mandskabsmæssige resourcer optimalt. Denne projektgruppe har fra projektets start været usædvanlig homogen og velfungerende. Set i optikken hos en teknisk rådgiver betyder det at alle beslutninger er fremadrettet; når et projekt er igangsat har der altid været konsensus således at der aldrig har været tvivl om arbejdsgrundlaget. Det betyder at omprojektering i projektforslagsfaserne, ikke har eksisteret

26 udvalg organisatoriske erfaringer organisationsbestyrelsen Som fælles forum for AKB Fortunbyens 4 afdelinger har Forretningsudvalget (FU) haft en central og ansvarsfuld rolle i helhedsplanens tilblivelse og gennemførelse. Set i bakspejlet har processen været lærerig. Gennemførelsen har været et kompleks af mange delprojekter og har derfor krævet et stort informationsarbejde, også internt i bestyrelsen. De følgende 10 punkter udgør essensen af vore erfaringer for hvad en bestyrelse skal være fuldstændig afklaret omkring: Ingen, hverken direktører eller andre, må i panikkens stund love for meget. Når man selv er overbevist om fornuften i et projekt kan det være fristende at give løfter om f.eks. frivillighed, huslejeneutrale løsninger og lignende. Løfter, som det senere viser sig, man ikke kan indfri. Fremtiden viser sig ofte at være anderledes end man havde forudsat. Der kan være helt fornuftige grunde til at forudsætningerne har ændret sig, men det kan være svært og konfliktfyldt at indrømme at man ikke kan holde løfterne. Konsekvenserne og reaktionerne fra beboerne. Det er vigtigt at man i alle delprojekter objektivt vurderer konsekvenserne af forskellige scenarier og forestiller sig hvilke reaktioner det vil kunne medføre hos beboerne. Det er vigtigt at være ærlig både over for sig selv og over for beboerne, og det er vigtigt både at tænke over hvad der er godt for den enkelte, her og nu, og hvad der på sigt er godt for helheden. Vi skal huske at det er rigtige menneskers hverdag vi griber ind i. My Home is My Castle er egentlig et meget dækkende udtryk for den ansvarsfulde opgave det er at gennemføre en helhedsplan i en boligforening, som består af ca. 400 selvstændige fæstninger. Det som er økonomisk overskueligt hos den ene, er en uoverstigelig barriere hos en anden, og den ene parts åbenhed over for forandringer og nytænkning kan stå i skærende kontrast til en anden parts behov for tryghed og uforanderlighed. 4. Flytningen af beboerne har været i top. Der er behov for stor fleksibilitet når husstande skal flyttes fra den ene bolig til en anden. Et velfungerende ejendomslederkontor, som tager hånd om beboerne, hjælper med det praktiske omkring pakning og kørsel og i øvrigt sørger for at alle aftaler overholdes, har æren for at de nødvendige flytninger er forløbet stort set problemløst. Også samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune, som via byfornyelsesmidlerne har afholdt udgifterne til flytningerne, har været upåklageligt. 5. Informationsniveauet har været godt. Informationsmidlerne har været alsidige med jævnlige beboeraviser, opslag i info-standere, møder og aktivitetsdage. Alting kan naturligvis gøres bedre; men det kræver ressourcer og udholdenhed at gennemføre en 100 % information. I vores projekt lykkedes det ikke at levere en tilfredsstillende information i forbindelse med etablering af prøvelejligheden, hvilket nok må ses som en reaktion på at vi, på det tidspunkt, ikke orkede at holde flere informationsmøder. Prøvelejligheden har heldigvis efterfølgende været velbesøgt ved flere arrangementer. 6. Tilsagn fra Landsbyggefonden har taget for lang tid. I forbindelse med godkendelsen af Demonstrationsprojektet har sagsbehandlingen taget meget lang tid. Det skyldes dels at Landsbyggefonden ikke var afklaret om igangsættelsen af demonstrationsprojekterne, og dels at vores egen beregning af de fremtidige huslejer blev trukket i langdrag. Årsagen til det sidste udsagn skal findes dels hos vores egen administration og dels i Lyngby-Taarbæk Kommune, som har været behjælpelige med beregning af de individuelle boligtilskud. Erfaringen er at man bør sikre sig at der er etableret en organisation, som målrettet arbejder for tilvejebringelse af de økonomiske beslutningsgrundlag Økonomi skal ind tidligere i projektet. Noget som virkelig kan skabe bekymring hos beboerne er usikkerheden for de økonomiske konsekvenser. Det er vigtigt at der fra projektets start, et budget for delprojekterne og et tilhørende sæt budgetmæssige forudsætninger. Budgetterne skal primært bruges internt i beslutningen om hvorvidt et delprojekt kan få opbakning hos beboerne, og sekundært som arbejdsredskab i arbejdsgrupper med interesserede beboere. Samarbejdet med LTK, arkitekt og administration har været fin. Samarbejdet med rådgiverne har været meget positivt. Ejendomskontoret, de tekniske rådgivere, Kommunen samt administrationsselskabet, som alle har været repræsenteret i Projektgruppen, har været et velfungerende og kreativt team, der samtidig har været en god sparringspartner for Forretningsudvalget og afdelingsbestyrelserne. 9. Projektet har taget alt for lang tid bestyrelsen har haft udskiftninger, og så skal der samles op. Næsten 10 år er der gået siden det første initiativ blev taget. I 1999 blev der afholdt et FU-møde, hvor emnet var hvordan man kunne fastholde AKB Fortunbyen som en attraktiv boligforening. Udgangspunktet var Boligministeriets rapport om 50 er-boligen. I 2003 godkendes programmet for Set i bakspejlet har processen været lærerig. Gennemførelsen har været et kompleks af mange delprojekter og har derfor krævet et stort informationsarbejde, også internt i bestyrelsen. den helhedsorienterede byfornyelse. 6 år efter starten foreligger Idekataloget i maj 2005 og forskellige friareal projekter pågår som det første synlige bevis på ambitionerne. Først i 2007 kommer der rigtig gang i projekterne og nu er der til gengæld travlhed med færdiggørelse af butikshuset, igangsætning af demonstrationsprojekt, prøvelejlighed og flere friarealprojekter bl.a. revitalisering af Løveparken i Rækkehusene. Det er generelt svært at fastholde beoernes engagement i udviklingsprojekter; men det er også svært at fastholde bestyrelsernes engagement i projekter med så lang løbetid, som vi har haft. 10. Vi mener det er den rigtige løsning for at bevare området som et attraktivt sted også i fremtiden. Det er med en rimelig stolthed at vi nu kan betragte resultatet af den indsats der er gjort. Glæden over det færdige produkt overskygger jo altid trængslerne i den sidste ende. Derfor er det vigtigt at skue tilbage og vægte fordele og ulemper. Vi håber at de kan være til gavn for andre, der står overfor at starte en tilsvarende proces

27 perspektiver fremtidsplaner for fortunbyen de 7 fokusområder FOKUSOMRÅDE 4: Forbedring af 50 er-boligen Som grundlag for den fortsatte ombygning af boligerne udgør idékataloget og de udarbejdede scenarier et attraktivt arbejdsredskab. Der er tale om arbejdsredskaber og ideer som rækker langt ud i fremtiden og som katalysator behøver ønske og økonomi. projekt ikke har kunnet realiseres. Det samlede projekt vil være til stor glæde for beboerne i området og til inspiration for andre bebyggelser. Materialet, og det udarbejdede skitseprojekt, indgår i helhedsplanen til inspiration for kommende bestyrelser eller initiativtagere, og det er projektgruppens håb at der i fremtiden viser sig en mulighed for en realisering. Arbejdet med planlægning og gennemførelse af helhedsplanen for AKB Fortunbyen har pågået siden Der er nu grundlagt nogle principper, således at arbejdet kan fortsættes i de kommende år. FOKUSOMRÅDE 1: Helhedsplanen for friarealerne De forsøg med beplantninger, anlæg og belysning, som er gennemført i forsøgsperioden skal nu have tid til at rodfæste; fysisk skal arealerne ind i en god vækst, så det er muligt at bedømme arealerne som fornyere af det oprindelige parkanlæg af høj kvalitet, og oplevelsesmæssigt skal beboerne over en længere periode fornemme om de tiltag som er gjort med belysning, nye skurforhold, stianlæg m.m.,virker efter hensigten og indgår som naturlige elementer, der kan udbredes til hele bebyggelsen De planlagte og foreslåede nye legepladsområder er opgaver som skal løses i de kommende år. FOKUSOMRÅDE 2: Støj og trafik Forsøget med etablering af en støjskærm langs Klampenborgvej har været en stor succes. Effekten har været tydelig og udformningen har givet et grønt tilskud til Klampenborgvej; men især til det haverum som er skabt bag skærmen. Løsningen vil være til inspiration for andre lokaliteter i boligselskabet men også for andre boligområder, der generes af trafikstøj. FOKUSOMRÅDE 3: Pladsdannelse på Lyngbygårdsvej Pladsdannelse på Lyngbygårdsvej var oprindeligt koncentreret om den såkaldte Robinie-plads, som har navn efter de træsorter som omgiver et på nuværende tidspunkt ikke defineret stykke af Lyngbygårdsvej. Etableringen pågår ved afrapporteringens afslutning og pladsen vil i den endelige udgave fremstå som et accentueret areal med tydelige funktioner som et trafikregulerende element. Oveni dette er det glædeligt at Lyngby-Taarbæk Kommune i krydset Lyngbygårdsvej Lundtoftegårdsvej har besluttet at etablere et nyt helleanlæg (Ramblaen), som ud over at regulere trafikken i krydset også vil tilføre den ende af Lyngbygårdsvej en del grønne træer, som vil understrege Fortunbyens parkkarakter. Det samlede projekt vil være til stor glæde for beboerne i området og til inspiration for andre bebyggelser. Til brug for beoernes individuelle planlægning af de fremtidige boligønsker har FU igangsat udarbejdelsen af Telefonbogen. Der er tale om et opslagsværk hvor det for hver enkelt bolig i etagehusene er muligt at se hvorledes denne bolig indgår i den samlede strategi FU-scenariet. Aktive beboere, som gerne ser at deres varierende boligbehov løses i Fortunbyen, kan benytte kataloget til at drøfte med naboerne om der er generel interesse for at igangsætte ændringer, eller finde de områder i bebyggelsen hvor der på sigt er mulighed for at netop deres boligbehov kan dækkes. Opslagsværket er et godt redskab til at holde interessen levende, for en stadig udvikling af boligkvaliteten i Fortunbyen. Herudover er såvel Prøvelejligheden som Demonstrationsprojektet gode inspirerende eksempler på hvorledes man kan tilvejebringe nye kvaliteter, som ikke tidligere fandtes i AKB Fortunbyen. FOKUSOMRÅDE 5: Hallerne ved Lyngby Boligselskab Det lykkedes ikke at skabe interesse for en udnyttelse af overdækningen på parkeringsbygningen. Samspillet mellem nedskæringerne i de kommunale budgetter og det ikke tilstedeværende samarbejde mellem boligselskaberne har medført at et meget visionært FOKUSOMRÅDE 6 og 7: Beboerlokaler og Skæve eksistenser Disse 2 fokusområder er lagt sammen i forslaget til Kulturcafeen. Der foreligger, som resultatet af helhedsplanen, et projektforslag til en tilbygning til det eksisterende beboerhus. Tilbygningen er foreslået udført som et Passivhus og vil således være et energirigtigt projekt i den nuværende klimadebat. Projektet vil således kunne give en AKB Fortunbyen en klimaprofil, som bl.a. vil kunne tiltrække opmærksomhed fra fonde og statslige tilskudsordninger til andre projekter i AKB Fortunbyen, ligesom det naturligvis vil skabe en god udlejningsprofil i fremtiden, hvor fokus på energibesparelse og bæredygtighed må forventes at blive skærpet. Projektet nyder desværre ikke interesse hos den siddende bestyrelse i Afd. Midtbyen, hvor projektet er planlagt placeret, og det må således, indtil der evt. skiftes holdning i bestyrelsen, betragtes som et velkvalificeret bud på en grøn profil. Det er dog ønskeligt at projektets realisering vil kunne ske i en ikke for fjern fremtid

28 opsummering en kronologisk oversigt aktiviteter i forbindelse med helhedsplanen Den 21. august 2004: Udstillings- og aktivitetsdag med information om planerne for byfornyelse, ponyridning, skattejagt, skateboardopvisning og blomsteruddeling. Den 28. maj 2005: Informationsmødet den 6. juni planlægges på et seminar, der ledes af Jesper Troels Jensen fra Rhetor. Blot for at minde os selv om, hvor langt vi er nået i byfornyelsesprocessen, har vi lavet denne lille historiske oversigt Maj 2007: Løveparken i Rækkehuskvarteret bliver omlagt December 2007: Etablering af en prøvelejlighed i Plovvej 5 igangsættes Marts 2008: Prøvelejligheden er færdig og møbleres så den er klar til fremvisning. 13. marts 1999: Forretningsudvalget (FU) holder seminar om 50 er-boligens fremtid og hvordan dette får indflydelse på bebyggelserne i Boligselskabet AKB, Lyngby. December 1999: FU tager på udflugt med Triarc Arkitekter til Gravervænget/Møllerlodden for at kigge på sammenlagte boliger. 31. marts 2001: FU fastlægger målsætningen for den boligorganisationen og forvaltningsrevision bliver drøftet. 11. august 2001: FU tager på inspirationstur for at kigge på forskellige boligtyper i København. Efterår 2001: FU tager på seminar til Malmö, hvor der afholdes BO01 udstilling omkring fremtidens bolig. 20. april 2002: FU holder seminar om Projekt Himmelrum og kigger på taglejligheder. Den 1. oktober 2002: Informationsmøde i Kulturhuset information til beboerne om, hvad helhedsorienteret byfornyelse går ud på. Den 26. november 2002: Informationsmøde, hvor resultaterne af brugerundersøgelsen bliver kommunikeret ud til beboerne. Den 31. marts 2003: Kommunalbestyrelsen godkender programmet for den helhedsorienterede byfornyelse. Den 1. april 2003: Programmet for helhedsplanen indsendes til Erhvervs-og Boligstyrelsen, som senere godkender programmet. Den 6. juni 2005: Informationsmøde, hvor idékatalogerne til modernisering af 50 er-boligen og forbedring af friarealerne præsenteres. Den 1. april 2006: Seminar til Vesthavnen i Malmö, hvor FU bl.a. kigger på væksthus, Turning Torso m.v. Den 6. maj 2006: FU samles for at diskutere den overordnede kommunikationsstrategi over for beboerne i forbindelse med Demonstrationsprojektet og moderniseringen af 50 er-boligen. 2004: Statoil tanken renoveres Efterår 2005: Stien ved Statoil-tanken renoveres. Stien bliver belagt med kinesiske granitsten, der bliver opsat pullertlamper, og der opsættes bomme. Januar 2006: Støjskærm langs Klampenborgvej opsættes. Der plantes vedbend/slyng-planter op ad skærmen. Støjdæmpende asfalt bliver lagt på Klampenborgvej. April 2006: Den første prototype på Fortunby skuret bliver opstillet i Fortun Midtby. Maj 2006: Friarealerne omkring Højhuset beplantes jf. helhedsplanen. 31. maj 2008: Aktivitetsdag i Fortunbyen. Borgmesteren indvier prøvelejligheden, Frederiksberg Garden spiller, showroom og prøvelejlighed åbnes for publikum. Juni 2008: Ombygningen af butikshuset samt etablering af det nye parkeringsanlæg bag butikscentret igangsættes. Det ombyggede butikscenter afleveres fra entreprenøren i december 2008 og anlægsarbejdet afsluttes i juni August 2008: Ombygningsarbejdet i forbindelse med Demonstrationsprojekt starter. Byggeriet afsluttes i sommeren Februar 2009: Projektforslaget til Kulturcafeen er færdigt Marts 2009: Etablering Rubiniepladsen igangsættes April 2009: Skure og niveaufri adgang ved prøvelejligheden er færdig. 13. juni 2009: Aktivitetsdag. Den officielle afslutning af arbejdet med helhedsplanen. Forår 2002: Boligselskabet AKB, Lyngby og Lyngby- Taarbæk Kommune søger om støtte til et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt i en del af Fortunbyen. Erhvervs- og Boligstyrelsen reserverer 10 millioner kroner til projektet. Den 28. oktober 2003: Informationsmøde, hvor beboerne informeres om programmet for helhedsplanen. Den 18. maj 2004: Debatarrangement med Jesper Bo Jensen, der holder oplæg om fremtidens boligbehov

29 netværk samarbejdspartnere Lyngbytaarbæk kommune Styregruppen: Styregruppen har gennem tiden haft følgende medlemmer, hvoraf nogle har afløst hinanden: AKB, Lyngby: Preben Sørensen - ejendomsleder Signe Juul - informationsmedarbejder Britta Pedersen - organisationsbestyrelsesformand Lyngby-Taarbæk Kommune Palle Kaustrup - specialkonsulent KAB John Bredahl - projektleder KUBEN Management Jacob Klint - chefkonsulent Jens Clemmensen - arkitekt Maj Britt Søballe - arkitekt Lassen Landskab: Carsten Lassen - partner Kristian Vilstrup - landskabsarkitekt Triarc Arkitekter: Ove Hedebo Pedersen - partner Cecilie Haavardsholm - sagsarkitekt Joachim Bergh - sagsarkitekt Henning Andersen - direktør, AKB Per Yderholm - byggechef, AKB Flemming Lind - forretningsfører, KAB John Bredahl - arkitekt, AKB Niels Andersen - direktør, Byfornyelse Danmark/Kuben Henrik Damm - sekretariatschef, Økonomisk Forvaltning Ole Bruun Nielsen - kontorchef, Økonomisk Forvaltning Erik Høiler - kontorchef, Socialforvaltningen Birgit Sørensen - stadsbibliotekar, Biblioteksvæsenet Poul Andersen - skoledirektør, Skole- og Fritidsforvaltningen Torben Carlsen - vicedirektør, Børne- og Fritidsforvaltningen Bjarne Holm Marcussen - teknisk direktør, Teknisk Forvaltning Herudover har Maj Britt Søballe - arkitekt, Byfornyelse Danmark Jens Clemmensen - arkitekt, Byfornyelse Danmark/ Kuben Jakob Klint - chefkonsulent, Byfornyelse Danmark/ Kuben Palle Kaustrup - specialkonsulent og arkitekt, Teknisk Forvaltning været tilknyttet styregruppen

30 oversigtskort over fortunbyen område for den helhedsorienterede byfornyelse i fortunbyen rondellen ETAGEHUSENE prøvelejligheden demonstrationsprojektet hallerne friarealsløsning, beplantning LUNDTOFTEGÅRDSvej HØJHUSET kommunens ejendomme ETAGEHUSENE FORTUN MIDTBY butikscenter stiforbindelse tankstation fortunskuret LYNGBYGÅRDSvej Robiniepladsen klampenborgvej Kornagervej beboerlokaler/ kulturkaféen RÆKKEHUSENE støjskærm Løveparken 58 59

31 A KB Lyngby 2009