I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.

Transkript

1 Dato: 6. december 2017 Brevid: Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program for KOL og diabetes type 2 i almen praksis Med den nye overenskomst for almen praksis er det besluttet, at en del af aktiviteten på sygehusambulatorier vedrørende patienter med diagnosticeret KOL eller diabetes type 2 skal flyttes til almen praksis. Den overvejende del af den almene behandling og opfølgning for de to patientgrupper vil således nu blive samlet i almen praksis, der bliver behandlingsansvarlig for flere forløb for patienter med KOL og diabetes type 2. Formålet er at styrke almen praksis ansvar og opgavevaretagelse i forhold til patienter med de nævnte diagnoser. Opgaveflytningen skal være implementeret senest den 1. juli Den regionale dialog om tilrettelæggelsen af opgaveflytningen forankres i Praksisplanudvalget. Det regionale PLO skal på vegne af en mindre gruppe praksis ad gangen underskrive en erklæring, hvorved praksis tilkendegiver, at man er klar til at indgå i programmet om behandling af KOL- og diabetes type 2-patienter i almen praksis. Alle almen praktiserende læger skal være omfattet af en erklæring om klarmelding inden 1. august I forbindelse med opgaveomlægning skal det sikres, at de rigtige faglige rammer er til stede i forhold til at understøtte de praktiserende læger i deres daglige arbejde. Regionen skal derfor stille specialiserede rådgivningstilbud til rådighed for almen praksis. Ved udgangen af 2019 vil overenskomstparterne tage stilling til, om opgaven vedrørende de udflyttede forløb for patienter med KOL og diabetes type 2 fortsat skal være placeret i almen praksis. Med overenskomsten indføres der et fast kronikerhonorar pr. patient, der omfattes af programmet for KOL og diabetes patienter i almen praksis. Det faste kronikerhonorar omfatter de såkaldte kontaktydelser, dvs. konsultation, - og telefonkonsultationer og årskontroller. En konsultation mv. med en patient, der er omfattet af programmet, vil således ikke blive honoreret særskilt heller ikke selv om konsultationen mv. omhandler et helt andet emne end KOL eller diabetes type 2. Side 1

2 Der vil blive nedsat en central arbejdsgruppe, der skal beskrive forslag til honorarmodeller for patienter med kroniske sygdomme med henblik på at inddrage forslagene under de næste overenskomstforhandlinger. Andre indsatser på kronikerområdet Som et led i en styrket indsats for kronikere vil der i overenskomstperioden blive indført elektroniske forløbsplaner for patienter, der inden for de sidste fire år er diagnosticeret med KOL, diabetes type 2 eller kroniske lænderygsmerter. Den praktiserende læge opretter, anvender og vedligeholder forløbsplanen i samarbejde med patienten. Forløbsplaner er bl.a. tænkt som et værktøj til at inddrage patienterne, så hver enkelt patient sikres overblik og viden om forløbet og behandlingen og gives det bedste grundlag for egenomsorg i behandlingen. Herudover er det en del af overenskomsten, at indsatsen i almen praksis for tidlig opsporing af patienter med lungesygdomme skal styrkes. Indsatsen består både af et generelt kompetenceløft i forhold til at opspore borgere, der er i risikogruppen for at udvikle KOL samt af en konkret indsats om udførelse af et øget antal lungefunktionsmålinger på borgere i risikogruppen, når de i forvejen er i almen praksis. Endvidere skal der ske en implementering af Undersøgelsesprogram for Astma hos Børn og Unge, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. De praktiserende læger skal således medvirke til en tidlig og målrettet opsporing og udredning af børn og unge med astma eller mistanke om astma. Lægerne skal derudover medvirke til en systematisk opfølgning af børn og unge med astma. Kvalitetsarbejde i almen praksis Overenskomstparterne har besluttet, at der skal implementeres en ny måde at arbejde med kvalitet på i almen praksis. Derfor etableres der efter overenskomsten et program, hvor kvalitetsudviklingen bygger på, at de praktiserende læger indgår i såkaldte klynger, hvor der arbejdes med kvalitet. En klynge er et professionelt fællesskab af praktiserende læger, som mødes jævnligt og arbejder med kvaliteten af behandlingen af deres patienter internt i klyngen og i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Klynger udgøres af flere lægeklinikker inden for et vist geografisk område for at tilgodese det lokale samarbejde, både lægerne imellem og med det øvrige sundhedsvæsen. En klynge bør minimum omfatte et antal lægeklinikker med i alt gruppe 1-sikrede borgere. Formålet med klyngerne er bl.a., at arbejdet med kvalitet bliver praksisnært og dermed relevant for den enkelt praktiserende læge, og at kvalitetsarbejdet når ud til alle praksis. Der etableres et centralt Program for kvalitetsudvikling, der skal understøtte kvalitetsarbejdet i almen praksis. Ud over at facilitere dannelsen af klynger skal Programmet for kvalitetsudvikling bl.a. fastlægge rammerne for samspillet mellem klyngerne og det øvrige sundhedsvæsen, herunder særligt de regionale kvalitetsenheder. Side 2

3 Herudover skal der i programmet udvikles kvalitetsindikatorer for almen praksis med afsæt i bl.a. de 8 nationale mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Programmet skal endvidere etablere et datagrundlag, som understøtter klyngernes arbejde med kvalitet. Det kan dreje sig om sundhedsdata i meget bred forstand, herunder data om kronikerforløb, medicin, ventetider og patienttilfredshed, men også data fra sygehuse og kommuner og f.eks. indlæggelser, genoptræning og akutfunktioner, data om ressourceforbrug i sundhedsvæsenet, f.eks. om ydelsesforbrug og henvisninger. Målet er, at alle praksis indgår i kvalitetsklynger. Klinikker, som ikke indgår i en klynge pr. 1. november 2019, skal gennemgå endnu en akkrediteringsrunde. Differentiering af basishonoraret Med den nye overenskomst etableres en central ordning vedrørende differentieret basishonorar, hvorefter en del af midlerne til de praktiserende lægers basishonorar differentieres efter en model, der består af to elementer. Efter det ene element i ordningen differentieres en del af basishonoraret efter en statistisk beregnet sammenhæng mellem forbrug af ydelser i almen praksis på den ene side og patienternes køn, alder og sygelighed på den anden side. Basishonoraret for lægepraksis vil således variere alt efter tyngden af patientpopulationen. Efter det andet element i ordningen differentieres basishonoraret alt efter, om den enkelte lægepraksis er beliggende i et lægedækningstruet område eller ej. Hvilke områder der er lægedækningstruede, fastlægges af regionen hvert tredje år efter en objektiv model. Der skal altså være tale om en model med på forhånd fastlagte kriterier for, hvornår et område er lægedækningstruet. Modellen fastlægges som nævnt af regionen, og der er altså tale om model, der er adskilt fra Praksisplanudvalgets fastlæggelse af lægedækningstruede områder. Formålet med ordningen med differentieret basishonorar er at bidrage til en bedre lægedækning. Lægedækning Overenskomsten indeholder en række tiltag, der bl.a. skal gøre det mere attraktivt at praktisere i de områder, der er lægedækningstruede. Adgangen til delepraksis lempes i de lægedækningstruede områder med henblik på at rekruttere og fastholde praktiserende læger. I de lægedækningstruede områder bliver det således en ret for både eksisterende og nye praksis at etablere delepraksis i en periode på op til seks år dvs. uden at praksis skal søge Samarbejdsudvalget herom. Herudover lempes adgangen til at ansætte læger i praksis i de lægedækningstruede områder, ligesom der her gives adgang til, at uddannelseslæger i fase tre af uddannelsesforløbet kan ansættes i ledige kapaciteter eller i vikariater af mere end to måneders varighed. Samtidig ændrer den nye overenskomst den nedre grænse for, hvornår en praksis skal åbne for tilgang af patienter. Hvor praksis i dag skal åbne, når patientantallet når ned på 1.475, vil praksis efter den nye overenskomst skulle åbne ved et patientantal på Side 3

4 Endelig ændres reglerne om praktiserende lægers afgivelse af ophørsvarsel sådan, at der ved afgivelse af den første varsel 6 måneder før ophør samtidig skal gives meddelelse om, om lægen forventer at kunne sælge sin praksis eller ej. Det endelige varsel om ophør skal nu afgives 4 måneder før ophør mod tidligere 3 måneder med henblik på, at regionen har længere planlægningstid, når en læge ophører i praksis. Drøftelserne mellem parterne om, hvordan lægedækningen håndteres ved en læges ophør, herunder om patienterne kan placeres hos andre læger i området, flyttes med den nye overenskomst fra Samarbejdsudvalget til Praksisplanudvalget. Lægevagt Udfordringerne med lægedækning i bestemte geografiske områder har også indflydelse på de praktiserende lægers mulighed for at dække vagterne i lægevagten. De lægeklinikker, der etableres efter udbud afholdt af regionen, er aktuelt ikke omfattet af lægevagtsforpligtelsen. Med den nye overenskomst er der mulighed for, at der mellem PLO og regionen kan indgås en lokalaftale om, at udbudsklinikker og eventuelle regionsklinikker kan indgå i lægevagtsbetjeningen på samme vilkår som de alment praktiserende læger i regionen. Der igangsættes et fælles projekt om arbejdet i lægevagten, der skal afdække omfanget af arbejdet i lægevagten. Analysen skal kunne danne grundlag for indgåelsen af lokalaftaler om lægevagten. Opprioritering af sygebesøgsopgaven Med den nye overenskomst opprioriteres sygebesøgsopgaven, idet der blandt andet er aftalt en honorarstigning på sygebesøg samtidig med, at der er afsat midler til en aktivitetsstigning på området. Samtidig sikres adgangen til sygebesøg for alle borgere uanset afstand fra borgerens bopæl/opholdssted til egen læge, idet det indgår i den nye overenskomst, at egen læge løser sygebesøgsopgaven, også når borgeren har bopæl eller opholdssted længere væk end 15 km fra lægen. Det vil sige, at egen læge også skal løse sygebesøgsopgaven, når borgeren f.eks. opholder sig på en kommunal akutplads, der er beliggende mere end 15 km fra lægens praksis. Borgerens egen læge kan indgå en konkret aftale med en stedlig læge, der er geografisk tættere på borgerens bopæl/opholdssted om, at den stedlige læge løser sygebesøgsopgaven. Det er alene patientens tilstand, der er afgørende for vurderingen af, om der er behov for et sygebesøg. Hvis det ikke er muligt for hverken egen læge eller stedlig læge at foretage sygebesøget som følge af stor geografisk afstand til borgeren væsentligt ud over 15 km samtidig med ekstraordinært arbejdspres, så skal egen læge sikre, at borgeres behov varetages på anden vis. Samtidig skal det registreres, at det ikke var muligt at foretage et sygebesøg. Digital kommunikation mellem sektorer og styrket opfølgningsindsats ved sektorovergange I den nye overenskomst indgår et såkaldt periodeprojekt om den digitale kommunikation mellem sektorer. Dette indebærer et arbejde med at forbedre epikriserne fra sygehusene til almen praksis, korrespondancerne mellem kommunerne og almen praksis og henvisningerne fra almen praksis til sygehusene. Som en del af dette periodeprojekt skal der således udvikles en ny epikrisestandard, der gør det muligt for den udskrivende sygehuslæge at angive behovet for opfølgning hos patientens egen læge, herunder om der er behov for en akut opfølgning, behov for opsøgende opfølgning eller opfølgning som vanligt. Side 4

5 Formålet er, at mindske antallet af tilfælde, hvor patienter falder mellem to stole ved udskrivelse fra sygehus, og hvor væsentlige indsatser bliver forsinkede. Kontrol og opfølgning på kræftpatienter De praktiserende læger forpligtes med den nye overenskomst til aktivt at sikre en tilstrækkelig, relevant og differentieret opgavevaretagelse i relation til patienter med kræftsygdom. Dette omfatter både patienter med afsluttede kræftforløb, der overgår fra sygehusvæsenet til almen praksis, særligt udsatte patienter i vanskelige forløb samt kontinuerlig og vedvarende opfølgning generelt for patienter med kræftsygdomme. Opfølgningen kan eksempelvis omfatte en indsats i forhold til opsporing af tilbagefald, opmærksomhed på senfølger af kræftsygdom samt kontrol og behandling for andre kroniske sygdomme. Side 5