TOLDBODEN ESBJERG KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R TOLDBODEN ESBJERG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Lisbeth Pepke Journalnummer: / Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Overdammen 12, 6760 Ribe Betegnelse: Toldboden Fredningsår: 1954* Omfang: Forhus med sidebygning (1831 af Jørgen Hansen Koch) BYGNINGSBESKRIVELSE Den nuværende toldbodsbygning er opført i 1831 i klassicistisk stil. Den består af et grundmuret forhus til toldbodsfunktionerne, og en sidebygning til beboelse. Toldbodens historie kan følges tilbage til 1661, hvor der lå en ældre bygning på stedet. Toldboden, Overdammen 12, er en høj og markant bygning, der indgår i husrækken på gadens sydside, som nabo til Quedens Gård og med facaden ud mod Overdammen og gavlen ud til Ribe Å. En mandshøj, teglhængt mur langs gaden afgrænser haven, der ligger langs med bygningen ud mod åen. Det samlede anlæg består af forhus og sidebygningen med et påbygget, lavere hus i gavlen, samt et tværhus bagest i gården. Det lave hus på sidebygningens gavl og tværhuset er ikke omfattet af fredningen. Bygningerne anvendes til udstillinger og kontorformål. Forhuset er fem brede fag langt og to etager højt med et helvalmet tegltag med en traditionel skorstenspibe i rygningen. Bygningen står over en sorttjæret, pudset sokkel i blank, rød mur med blokforbandt. Den profilerede gesims er hvidkalket, og det opskalkede heltag med valm mod Ribe Å er hængt med røde vingetegl. Der er enkelte, traditionelle tagvinduer i tagfladerne. I stueetagens yderste fag er to brede portåbninger med halvandenstens stik over. Vinduerne i stuen har helstensstik og er korspostvinduer med to ruder i underste ramme. Det samme gælder vinduerne på gårdsiden. Vinduerne på første etage er høje, torammede med tre ruder i hver ramme og med et halvcirkulært vindue over i et helstensstik; det samme gælder vinduet i gavlen. Alle vinduer er hvidmalede, mens de tofløjede revleporte med ganglåge midtpå er grønmalede. Midt på facaden sidder endnu det ovale røde emaljeskilt med Frederik IX-monogram samt teksten Kongeligt Toldkammer i gult. Den oprindelige, tofløjede revleport med en fladbuet gangdør i midten. Sidehuset er fire brede fag langt, også opført i røde mursten i blokforbandt med rester af hvid opstregning af fugerne. Vinduerne er korspostvinduer i lige stik i stueetagen og mindre torammede

3 3 vinduer med lige stik i øverste etage. Også her sluttes murene af mod taget med en enkelt, hvidkalket gesims. Heltaget med halvvalm mod syd er hængt med røde vingetegl. I det sidste fag er indgangsdøren med en cementpudset, glat indfatning. Døren er en tofløjet fyldingsdør med vinduer i øverste fylding samt et stort overvindue. En nedgang til en kælder er lukket med to skrå, brunmalede revleluger. På havesiden er i første fag op mod forhuset en tofløjet havedør med fyldinger og et krydsopsprosset overvindue. På havesiden er tillige en række murankre samt i kælderniveau et par lave kældervinduer. Baggavlen er delvist cementpudset, og for enden er der en kort bygning i en etage, som svarer til den toetages sidebygning i materialer og farver. Denne bygning stammer fra 1855 og er ikke fredet. Det lille en-etages tværhus bagest i gården har et teglhængt heltag og en sorttjæret sokkel og med murværk af røde sten med rester af hvid opstregning af fugerne samt en hvidkalket gesims. Bygningen er ikke fredet, skønt den har eksisteret lige så længe, eller endda længere, end de fredede bygninger. I det indre er forhuset karakteriseret ved en stor åben underetage med synlige bjælkelag med nyere drager og stolper med skråstivere. Gulvet er støbt, bræddeloftet over bjælkerne er nyere. Væggene er berappede og hvidmalede, og de oprindelige vinduer er forsynet med indvendige gitre. I et ophæng mellem bjælkerne findes endnu bevaret en krog til vejning af varer. Portene har bevaret den oprindelige hængsling, lukketøj, greb og låseskilt. Den anden port fører ind til gården, der har bevaret en ældre pigstensbrolægning, dog forsynet med nyere chaussestensbånd. Mod gården lukkes portrummet af en port, svarende til portene på facaden. Selve portrummet har hvidpudset loft og vægge. I gavlvæggen sidder en lille plade med teksten GUD STYR OC VEND ALDTING TIL EN GOD END med et håndværkerbomærke og årstallet Fra porten er der adgang til en toløbstrappe i moderne formsprog. Trappen fører op til første etage og loftsetagen, som indeholder en række store lokaler mod gaden og mindre mod gården. De indvendige overflader er præget af stor enkelhed med linoleum på gulvet, glatte vægge og lofter, en blanding af nyere og enkelte, måske oprindelige vinduer, samt en række forskellige fyldingsdøre, som formentlig ikke er oprindelige. Mange af dørene har overvinduer med seks ruder for at skaffe mest muligt dagslys til rummene. Loftsetagen er indklædt med gips og har nyere bræddegulve og glatte døre. Sidehusets indre er tilsvarende også meget enkelt indrettet, dog i mindre rum, men har en række måske oprindelige, men også genanvendte ældre døre, eksempelvis en enfyldingsdør med kasselås. En ældre kvartsvingstrappe findes i huset. Havedøren er ældre, men

4 4 næppe oprindelig. Interiørerne fremstår nedslidte. Kælderen under bygningen stammer tilbage fra det gavlhus, som allerede lå her i renæssancetiden, hvilket fornemmes både i murværket og den kraftige stolpe- og drager-konstruktion under bjælkelaget. BYGNINGSHISTORIE Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet. Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det

5 5 meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Overdammens gamle toldbod var indrettet i et gavlhus, som var blevet erhvervet til dette formål i 1661, og den beskrives i brandtaksationen fra 1827 som et tolvfags bindingsværksgavlhus i to etager. Til gavlhuset knyttede sig et enetages, grundmuret sidehus på fem fag langs gaden samt forskellige bindingsværksbygninger. Gavlhuset lå på det nuværende sidehus plads og nåede frem til gadelinien. I forbindelse med forhusets istandsættelse i 1975 viste det sig i øvrigt, at bygningerne fra i alt væsentligt er opført oven på fundamenterne fra renæssancegavlhuset og det tilhørende sidehus, og at kælderen under det nuværende sidehus er identisk med renæssancekælderen. Projektmaterialet til forhuset er bevaret på Rigsarkivet, og det var tegnet af hofbygmester Jørgen Hansen Koch ( ), der i 1830 var blevet ansat som bygningskyndig rådgiver for Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet. Ribe Toldbod var Kochs første af slagsen, og han introducerede her de rundbuede vinduer, der skulle blive hans varemærke i de efterfølgende toldbygninger. Da hovedentreprenøren, tømrermester Chr. Lund, så sent som i 1838 fremsendte tegningen til Generaltoldkammeret, anførte han ærligt, at Udførelsen af Arbeidet afviger saavel med Hensyn til Facaden som til Localerne endeel fra Tegningen. Det nye forhus var i underetagen disponeret med to porte i facadens yderfag. Den ene gav adgang til gården og den anden til Veierboden, og i midten var der kontorer. Overetagen var indrettet til Pakleilighed. Den planlagte istandsættelse af toldkassererboligen i gavlhusets bageste del blev dog opgivet til fordel for en nybygning, hvilket fremgår af brandtaksationen fra 1831, der beskriver det nuværende, toetages sidehus på ni fag, og oplyser, at det er indrettet til beboelse i begge etager, og at der er køkken i underetagen. Tværhuset, som i brandtaksationen fra 1827 beskrives som et tifags, grundmuret hus til bryggers og stald, bibeholdtes uændret. I 1855 ansøgte toldforvalter Middelboe om for egen regning at måtte opføre en tilbygning til udvidelse af sin beboelse. Ansøgningen blev imødekommet, og brandtaksationen fra 1857 beskriver en firefags

6 6 halvtagsbygning i én etage, der opført i tilslutning til sidehuset. Taget er dækket med Asphalt-Filt, d.v.s. tagpap, og huset er indrettet til køkken, spisekammer og pigekammer. Brandtaksationen fra 1867 oplyser, at baghuset er ombygget og indrettet til vaskehus, brændselsrum og lokum, samt at de øvrige bygninger er uforandrede. Brandtaksationsprotokollerne slutter i Den firefags tilbygning til sidehuset er ombygget langt senere. Ribe gl. Toldbod blev i midten af 1970 erne erhvervet af Den Antikvariske Samling i Ribe, og forhusets overetage blev indrettet til kontorer for museet. Taget blev omlagt, og en ny trappe etableret, men der blev ikke råd til at gøre noget ved sidehuset. I 1977 blev tværhuset indrettet til den såkaldte Skolestue, som bl.a. er blevet brugt til formidling til og undervisning af skoleklasser m.fl. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev Den Antikvariske Samling i Ribe en del af Sydvestjyske Museer, som dermed blev ejer af bygningerne Quedens Gård og Ribe Gl. Toldbod. I 2010 blev hele ejendommen erhvervet af bevaringsforeningen Gammel Præg Ribe Bybevaring. KILDER Bevaringsplan Ribe, Hans Henrik Engqvist, Gyldendals store danske leksikon Ribe Kommuneatlas, Miljøministeriet, Planstyrelsen, Danmarks ældste by: Fra magtcentrum til turistidyl. Byvandring i Ribe, d. 24. juni Af Vibe Ødegaard. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Overdammen 12 knytter sig til bygningens beliggenhed; som afslutning af husrækken i den livlige handelsgade med den frie gavl mod Ribe Å, markerer den overgangen fra Mellemdammen til Overdammen. Bygningen indgår som en integreret del af Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur og bidrager dermed væsentlig til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bykerne.

7 7 KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til forhusets beliggenhed i Overdammen og til dens tidligere funktion som vejerbod og toldkontor samt bolig for toldforvalteren. Sammen med det ikke fredede tværhus og gårdsplads udgør forhuset og sidehuset en historisk bebyggelsesmæssig helhed. De mange spor efter tilmurede vinduer mod gården og haven fortæller om ændringer i brug og behov gennem tiden. Bygningens oprindelige funktion som toldbod indeholder også en fortælling om byens handel med udefra kommende varer, der skulle fortoldes. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi i forhus og sidehus ligger i det ydre i den enkle blankmursfacade med heltaget, som omslutter forhuset og tydeliggør gavlen med den store valm. Husets højde og smalle dybde, de høje etager og brede murpiller mellem vinduerne, samt det rundbuede vinduesmotiv i øverste etage, giver bygningen et officielt udtryk, som understreger, at der er tale om en administrationsbygning. Alle vinduer er anbragt helt ud til facadeflugten og er uden sålbænk, hvilket er med til at understrege murens fladevirkning. Facaden mod Overdammen er naturligvis symmetrisk opbygget, som var et af klassicismens ufravigelige principper. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til vejerbodens åbne karakter med stolper og synlige bjælker og tilgitrede vinduer samt portrummet og endelig til de høje, lyse rum på første etage i forhuset. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ligger i det ydre i for- og sidehusets samlede bygningskrop, homogene og gedigne murværk og klare hovedform, den udkragede, hvidkalkede gesims og det opskalkede, helvalmede, næsten udbrudte tegltag med en traditionelt udført skorsten i rygningen. Vinduernes form og placering i murplanet samt de enkle, grønmalede revleporte, der ligger inde i murlivet er en del af de bærende fredningsværdier. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre ligger de bærende fredningsværdier i stueetagen med portrummets og vejerbodens simple indretning med synlige bjælker, drager og stolper. På de øvrige etager er rumdispositionen med store

8 8 rum på første etage i forhuset og mindre rum i boligdelen i sidehuset en del af de bærende fredningsværdier. Hertil kommer den lidt ældre bitrappe i sidehuset, bevarede ældre, genanvendte fyldingsdøre, samt renæssancetidens kælder under sidehuset med de bevarede ældre bygningskonstruktioner. ANBEFALINGER Ingen angivet.