Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Transkript

1 Mål 2012 Opfølgning regnskab Børn, unge og familier Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

2 Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Socialforvaltningens vision er at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. 2

3 Overordnet mål for børn unge og familier Børn, unge og familier med særlige behov skal ud fra en individuel vurdering have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. 3

4 Oversigt over fælles mål i 2012 Børn, unge og familier Vi får mest muligt ud af de økonomiske ressourcer Attraktiv arbejdsplads God sagsbehandling Brugerne er tilfredse Brugerne får det bedre Anvendelse af billigere døgntilbud Sygefravær Arbejdsklima Sagsbehandling af god kvalitet Brugertilfredshed Faglig effekt af indsatsen over for udsatte og handicappede børn og unge (resultatdokumentation) Flere anbringelser i familier O Y E 4

5 Mål 2012 Målopfølgning regnskab 2012 Bemærkninger EFFEKTE Faglig effekt, budget Delmål 1: Familier, børn og unge får det bedre (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til at børn og unge får det bedre. Derfor sætter vi fokus på, hvordan brugerne har det før, under og efter den sociale indsats. Vi følger udvikling og adfærd, familieforhold, skole og beskæftigelse, fritid og venskaber, hverdagsliv, misbrug, kriminalitet, tilknytning, livsduelighed og kommunikation. Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til børn og unge. esultatdokumentationen er implementeret på ungeområdet, og der er i 2012 opstillet succeskriterier for de forskellige parametre. På børneområdet er resultatdokumentationen fortsat under udvikling. Der fastlægges succeskriterier til I 2012 er det målet, at andelen af brugere på ungeområdet med progression eller fastholdelse skal udgøre: DELMÅLET E IKKE OPFYLDT På børneområdet viser nøgletallene for resultatdokumentation meget positive resultater. Budgetmålene for ungeområdet er dog ikke opnået for På trods af dette viser data gennemsnitlige forbedringer på alle områder, når der alene ses på udviklingen i perioden, hvor den unge modtager en indsats. esultatdokumentation for udsatte unge Effektmål Udsatte unge 2012 B 2012 Afvigelse (B) Udvikling og adfærd 55 % 60 % 5 Familieforhold 53 % 65 % 12 Skole og beskæftigelse 51 % 60 % 9 Sundhedsforhold 50 % 55 % 5 Fritidsforhold og 47 % 55 % 8 venskaber Hverdagsliv 55 % 60 % 5 Misbrug 41 % 65 % 24 Kriminalitet 47 % 60 % 13 Sundhedsforhold I tråd med Aarhus Kommunes Sundhedspolitik arbejder FBU på forskel Sagsbehandler FBU: Nis Kasper Pedersen & CSU: Katrine Iversen 60 % Udvikling og adfærd 65 % Familieforhold 60 % Skole og beskæftigelse 55 % Sundhedsforhold 55 % Fritidsforhold og venskaber 60 % Hverdagsliv 65 % Misbrug 60 % Kriminalitet Herudover angives nøgletal for resultatdokumentation på området for børn med sociale vanskeligheder og børn med handicap. Budgetmål 2012 Der ses på alle områder afvigelser i forhold til budgetmålene. Der er tegn på, at der i 2012 er opstillet mere ambitiøse mål end tidligere for den enkelte unge, hvilket kan have indflydelse på den manglende opfyldelse af budgetmålene. esultatdokumentation er desuden et forholdsvist nyt værktøj, der fortsat er under udvikling og implementering, ligesom det er et fortsat fokuspunkt at sikre en stærk registreringsdisciplin. Skole og beskæftigelse Der er et stort fokus på at sikre, at børn og unge, der modtager et tilbud i regi af Socialforvaltningen, også modtager et skoletilbud og udvikler sig i dette resultaterne peger da også på en fremgang på fire procentpoint i andelen af unge, der opnår individuelle mål om progression eller enten oplever progression eller fastholdelse sammenlignet med 2011resultaterne. Socialforvaltningen samarbejder med MBU og Beskæftigelsesforvaltningen om en analyse af skole og beskæftigelsesområdet. Analysen blev igangsat i slutningen af 2012 og afrapporteres ved regnskab 2013 sammen med en evt. handlingsplan. 5

6 Effektmål Udsatte unge* B 2011 B 2012 Udvikling og adfærd 61 % 59 % 60 % Familieforhold 62 % 65 % 65 % Skole og beskæftigelse 48 % 58 % 60 % Sundhedsforhold 42 % 54 % 55 % Fritidsforhold og venskaber 48 % 57 % 55 % Hverdagsliv 49 % 58 % 60 % Misbrug 54 % 65 % 65 % Kriminalitet 55 % 58 % 60 % *Anm: esultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets/den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for det enkelte barns/den enkelte unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet/den unge, som sammenholdes med de mål, man satte sig for et halvt år forinden. I tabellerne ovenfor er opgjort, for hvor stor en andel det er tilfældet (når status sammenholdes med de mål, man satte sig et halvt år forinden) enten at progressionsmålet er opfyldt, at der er sket en progression, eller at fastholdelsesmålet er opfyldt. Effektnøgletal Udsatte børn* Udvikling og adfærd Familieforhold Skole og beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed Tilknytning Kriminalitet 2011 Effektnøgletal Andel børn og unge med progression eller fastholdelse Andel udsatte unge Andel udsatte børn Andel børn og unge med handicap Effektnøgletal Børn og unge med handicap* Udvikling og adfærd Familieforhold Skole og beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed Livsduelighed Kommunikation lige niveauer med en styrket sundhedsindsats. Udfordringerne på området er i nogle tilfælde relateret til udfordringer med at sikre den rette medicinhåndtering hos unge i efterværn eller egen bolig. Herudover iværksættes en opfølgningsproces på en række tilbud for at afdække og forklare resultaterne med henblik på læring og eventuelle tiltag. Effektmål Udsatte unge* Udvikling og adfærd 59 % 64 % 55 % Familieforhold 65 % 55 % 53 % Skole og beskæftigelse 58 % 47 % 51 % Sundhedsforhold 54 % 55 % 50 % Fritidsforhold og Venskaber 57 % 60 % 47 % Hverdagsliv 58 % 57 % 55 % Misbrug 65 % 49 % 41 % Kriminalitet 58 % 53 % 47 % Anm: esultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for den unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af den unge, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Der skal tages et mindre forbehold for sammenligninger med 2009resultaterne på ungeområdet, da antallet af registreringer her er forholdsvist lavt. 6

7 Som det fremgår af tabellen nedenfor, sker der gennemsnitligt en forbedring hos de unge på 27 % på tværs af de otte dimensioner: Gennemsnitlig forbedring på ungeområdet i 2012 Gennemsnitlig forbedring på 04skalaen (%) Udvikling og adfærd 33 Familieforhold 25 Skole og beskæftigelse 25 Sundhedsforhold 21 Fritid og venskaber 21 Hverdagsliv 25 Misbrug 25 Kriminalitet 40 Gennemsnitlig 27 forbedring Anm.: Belastningsgrad for Gennemsnitlig udvikling ift. indskrivningstidspunktet. Udtrukket 27/ Note: Den gennemsnitlige forbedring er udregnet som et vægtet gennemsnit. esultatdokumentation for udsatte børn På alle otte områder ses en positiv udvikling i andelen af børn, der oplever progression eller fastholdelse sammenlignet med resultaterne i Udsatte børn* Udvikling og adfærd 68 % 71 % Familieforhold 56 % 65 % Skole og daginstitution 54 % 65 % Sundhedsforhold 60 % 63 % Fritidsforhold og venskaber 57 % 66 % Selvhjulpenhed 65 % 72 % Tilknytning 60 % 66 % Kriminalitet 45 % 56 % Anm: esultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. 7

8 *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Skole og daginstitution På skole og daginstitutionsområdet arbejder Socialforvaltningen på at sikre en positiv udvikling i skolegangen (jfr. Skole og beskæftigelse for unge, se ovenfor). 2012resultaterne viser en fremgang på 11 procentpoint i forhold til esultatdokumentation for børn og unge med handicap Der ses for 2012 meget positive resultater på handicapområdet. Flere forhold peger dog på, at det nuværende koncept ikke er praksisnært og anvendeligt til at afdække udvikling på handicapområdet. Derfor er der igangsat en proces med videreudvikling af konceptet, så det i højere grad målrettes området for børn og unge med handicap. Udviklingen af konceptet sker i samarbejde med egion Midtjylland. Nøgletal: Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap* Udvikling og adfærd Familieforhold Skole, dagsinstitution og beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed Kommunikation Livsduelighed Effektnøgletal 94 % % % % % % % % 36 Andel børn og unge med progression eller fastholdelse Andel udsatte unge 56 % 51 % Andel udsatte børn 59 % 66 % Andel børn og unge med handicap 81 % 8

9 EFFEKTE Brugertilfredshed, budget) Delmål 2: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om børn, unge og familier er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at børn, unge og deres familier udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. Effektmål Andel brugere, der er B 2011 B 2012 generelt tilfredse med servicen 80 % 80 % (espekt, støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 83 % 83 % tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 68 % 68 % Effektmål Andel pårørende, der er B 2011 B 2012 generelt tilfredse med servicen 80 % 80 % (espekt, støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 80 % 80 % tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 76 % 76 % DELMÅLET E OPFYLDT Der er i efteråret 2011 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt børn og unge over 12 år, som er anbragt i familiepleje og i foråret 2012 er gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt pårørende til alle børn og unge anbragt i familiepleje. esultater Brugerundersøgelse Brugerundersøgelsen viste stor tilfredshed blandt de børn og unge over 12 år, der i er anbragt i en familiepleje. Brugertilfredsheden blev målt på tre parametre, jf. nedenstående tabel, og på alle parametre blev de opstillede effektmål opfyldt. Effektmål: Familiepleje brugere Andel brugere over 12 år, der er 2012 Generelt tilfredse med servicen 90 % (espekt, støtte, samarbejde og information) Har en oplevelse af positiv udvikling 86 % Tilfredse ud fra en samlet subjektiv 85 % vurdering Pårørendeundersøgelse I forhold til tilfredsheden blandt de pårørende til børn og unge i familiepleje viser undersøgelsen, at de pårørende er mindre tilfredse. Ud fra en samlet subjektiv vurdering udtrykte 77 pct. eksempelvis tilfredshed. Den samlede subjektive vurdering opfylder det fastsatte effektmål, men de to andre ligger lidt under. Det skal dog nævnes, at succeskriteriet vedrører det oprindelige succeskriterium til døgninstitutionsområdet. Effektmål: Familiepleje pårørende Andel pårørende, der er 2011 Generelt tilfredse med servicen 75 % (espekt, støtte, samarbejde og information) Har en oplevelse af positiv udvikling 75 % Tilfredse ud fra en samlet subjektiv 77 % vurdering Udfordringer og iværksatte initiativer Tilbagemeldingerne fra brugere og pårørende fremstår positive og tilbagemeldingerne bruges i det fortløbende arbejde med styrkelse af familieplejeområdet jf. Aarhus Kommunes familieplejestrategi. Sagsbehandler FBU: Helle Fallesen CSU: Katrine Iversen 9

10 Der er udarbejdet en handleplan i forhold til håndteringen af de forbedringspunkter, der er indeholdt i undersøgelserne. Handleplanen indeholder følgende fokusområder: Myndighedsområdets samarbejde med forældrene Plejefamiliens samarbejde med forældrene Styrke plejefamiliens evne til at tale med barnet/den unge omkring venner og samværet med forældrene samt støtte til skolegang, uddannelse og job På myndighedsområdet er der på familiekontorerne gennemført en organisatorisk omlægning indebærende etableringen af særlige døgngrupper. Formålet hermed er at styrke den faglige indsats i.f.t. anbragte børn og unge herunder samarbejdet med forældre/pårørende, og sikre at der altid er en gruppe rådgivere der har erfaring i de særlige problemstillinger, der knytter til anbringelse af børn/unge I forhold til styrkelsen af samarbejdet mellem forældre og plejefamilie har Familieplejecenteret i efteråret 2012 gennemført kursus i forældresamarbejde og samvær. I planlægningen af kursusforløb i foråret 2013 indgår flere kurser indeholdende bl.a. følgende elementer: At bringe børn i udvikling med hjertevarme, hjerneviden og nærværende øjeblikke Dilemmaer i samarbejdet Arbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge Derudover er der i vejledningen af plejefamilier et særskilt fokus på samværsproblematikker i forhold til de særlige problemstillinger, der kan være ved anbringelse. I forhold til nye plejefamilier til børn med etnisk minoritetsbaggrund har der de seneste år været særligt fokus på plejefamiliens kompetencer til at tackle de særlige problemstillinger, der kan være ved anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund YDELSE Produktion, virksomhedsplan 10

11 Delmål 1.01: Sagsbehandling af god kvalitet 50 undersøgelser (børnefaglig undersøgelse): Undersøgelsen skal afsluttes inden for 4 måneder i 95 % af sagerne. Opdaterede handleplaner i alle iværksatte sager: Der er i 90 pct. af sagerne udarbejdet en handleplan før igangsættelsen af en foranstaltning Der er 4 måneder efter igangsættelsen af en foranstaltning udarbejdet handleplaner i 98 pct. af sagerne Opfølgning ( 70): Der er i 95 pct. af sagerne foretaget 1. opfølgning senest 3 måneder efter iværksættelsen af en foranstaltning. Der er i 95 pct. af sagerne fortaget fornyet vurdering af indsatsen senest 6 måneder efter afslutning af forudgående opfølgning. DELMÅLET KAN IKKE AFAPPOTEES Det har ikke været muligt at tilvejebringe valide og pålidelige data fra KMDsag i forhold til de målformuleringer, der er opstillet. Der er gennemført en proces, hvor målepunkterne er sammenholdt med målepunkter fra Ledelsestilsynet. Formålet var at sikre, at der ikke sker en dobbelt opfølgning på samme parametre samt få afklaret i hvilket system opfølgningen skal foregå effektstyringssystemet eller ledelsestilsynet. Målene omkring 50 undersøgelse, handleplaner og opfølgning på sager fortsætter i 2013, men med justerede succeskriterier. Målet om journalisering udgår, da det ikke er muligt at tilvejebringe data, der kan besvare målet. Det forventes, at der kan foreligge data til afrapportering af 1. kvartal Sagsbehandler FBU: Helle Fallesen Der skal ske journalisering i alle sager. Mål: Andel 50 undersøgelser afsluttet inden 4 måneder * 2012 B2012 Afvigelse (B) Andel 50 sager 95 % * Der måles fra opmærksomhedsdato til dato for færdiggørelse af undersøgelsen. Opdaterede handleplaner i alle iværksatte sager* 2012 B 2012 Afvigelse (B) Andel sager før igangsættelse af 90 % foranstaltning Andel sager 4. mdr. efter igangsættelse af foranstaltning 98 % *Grundet stor datausikkerhed og omlægning af registreringsmodel er der ikke foretaget opfølgning i 2012 Opfølgning ( 70)* 11

12 2012 B2012 Afvigelse (B) Andel sager med 1. opfølgning 95 % senest 3. mdr. efter iværksættelsen af en foranstaltning Andel sager med fornyet vurdering 95 % af indsatsen efter 6. mdr. efter forudgående opfølgning Grundet stor datausikkerhed og omlægning af registreringsmodel er der ikke foretaget opfølgning i YDELSE Produktion, budget Delmål 3: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt. Hvor der er behov for en anbringelse uden for hjemmet har Socialforvaltningen et fagligt og økonomisk begrundet ønske om, at en større andel af anbringelserne af børn og unge sker i familier. Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2012 stige til mindst 38,4 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre mindst 4,4 % af alle anbringelser i Ydelsesmål B 2011 B 2012 Andel anbragte i familiepleje 29,1 % 32,8 % 37,9 % 38,4 % Andel anbragte i netværksfamilier 2,1 % 3,2 % 4,4 % 4,4 % Andel af anbragte i familier 31,2 % 36,0 % 42,3 % 42,8 %* Anm.: Succeskriterier for 2011 og 2012 ændret pga. Byrådets beslutning i jan om besparelser. *I 2012 forventes en yderligere andel der bliver anbragt i plejefamilier (kommunale plejefamilier). Nøgletal (helårspladser) Antal helårspladser i plejefamilie Antal pladser i netværksfamilier DELMÅLET E OPFYLDT Budgetmålet for 2012 er opfyldt. Indsatsen med at øge andelen af børn og unge, der anbringes i familier, virker. egnskabet for 2012 viser, at børn og unge, der anbringes i familie og netværkspleje ligger 4,5 pct. point højere end budgetteret. Mål Andel af anbragte i familiepleje 2012 B 2012 Afvigelse (B) Andel anbragte i familiepleje 42,1 % 38,4 % 3,7 pct. point Andel anbragte i netværksfamilier 5,1 % 4,4 % 0,7 pct. point Andel af anbragte i familier 47,2 % 42,8 % 4,5 pct. point Anm.: Kommunale plejefamilier er medregnet i andel anbragte i familiepleje. Gennem de seneste år, er der sket en ændring af anbringelsesmønstret i Aarhus Kommune. Andelen af børn og unge anbragt i familiepleje er steget kraftigt sammenlignet med øvrige anbringelsestyper, idet andelen for regnskab 2012 ligger 5,9 pct. point højere end regnskabet for Stigningen er sket inden for både almindelig familiepleje, netværkspleje og anbringelser i kommunale plejefamilier. Nøgletal Andel anbragte i familiepleje 32,8 % 36,8 % 41,5 % Andel anbragte i kommunal familiepleje 0,1 % 0,6 % Andel anbragte i netværksfamilier 3,2 % 4,4 % 5,1 % Sagsbehandler FBU: Mette Bach Jeppesen 12

13 Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder Antal pladser i døgninstitutioner Antal pladser i øvrigt Antal pladser i alt Andel af anbragte i familier 36,0 % 41,3 % 47,2 % Nøgletal (helårspladser) Antal helårspladser i familiepleje Antal pladser i kommunal familiepleje 1 4 Antal pladser i netværksfamilier Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder Antal pladser i døgninstitutioner Antal pladser i øvrigt** Antal pladser i alt Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, hvor Aarhus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej. ** Omfatter anbringelser på kost, efter og ungdomsskole og eget værelse. Ovenstående tabel viser et ændret anbringelsesmønster. Der er samlet set et markant fald i antallet af anbringelser, så regnskabet for 2012 nu ligger på niveau med regnskabet for Samtidig er familie og netværkspleje fortsat i stigning både procentuelt og i helårspladser på trods af et samlet faldende antal helårspladser. Gennemførte initiativer Årsagen til den høje grad af målopfyldelse skyldes en samlet effekt af en styrket familiepleje. Med familieplejestrategien er der: Sat fokus på kontinuerlig kvalitetsudvikling i familiepleje. Lagt øget vægt på ressourcerne i netværket. Derudover skete der en opbremsning i almindelige anbringelser i slutningen af Effektmålet for flere anbringelser i familiepleje måles i helårspladser og en ændring i antallet af anbringelser i slutningen af 2011 slår først for alvor igennem i Det videre fokus Fremadrettet arbejdes der fortsat med at udvikle familieplejetilbuddene både i almindelig familiepleje og i netværksfamiliepleje. Konkret arbejdes der med: Fortsat opkvalificering og kurser til plejefamilierne. Fortsat fokus på de kommunale plejefamilier samt et større fokus på opdyrkning af netværksfamilier. Fra 2013 er der på alle familiekontorerne ansat medarbejdere, der har dette som særligt fokusområde. Budgetmålet er opjusteret i