Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster"

Transkript

1 Faglighed og skriftlighed Symposium ved Skriv! Les! Nordisk forskerkonferanse om lesing og skriving, Trondheim maj 2013 Formålet med symposiet er at præsentere analyser og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed (www.sdu.dk/fos) Projektet bygger på en sociokulturel teoriramme og har et etnografisk og longitudinalt design. Hovedinteressen retter sig mod hvordan elever lærer sig skrivning gennem fag og fag gennem skrivning, og det er et særkende i projektet at vi i undersøgelsen af disse spørgsmål privilegerer elevernes perspektiv. Delstudier i projektet befinder sig på et spektrum fra longitudinale studier hvor elever følges over fire år i alle fag til studier med fokus på skrivning i en bestemt faglighed. I en række delstudier er dataindsamlingen afsluttet sommer 2012, men i de fireårige delstudier afsluttes den først i sommeren Præsentationerne i symposiet bygger på artikler som vil blive publiceret i en samlet antologi i efteråret Efter en indledende diskussion af teoretiske og metodologiske spørgsmål vil symposiet præsentere en række delanalyser inden for et fagligt spektrum der dækker biologi, matematik, flerfagligt samarbejde og fremmedsprog/tysk. Deltagere fra projektet er Niels Bonderup Dohn, Peter Hobel, Steffen Møllegaard Iversen, Karen Sonne Jakobsen og Ellen Krogh. Professor Em. Jon Smidt, Høgskolen i Sør Trøndelag, vil være kommentator på symposiets præsentationer. I symposiet indgår følgende delpræsentationer: Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster Ellen Krogh, professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Symposiets indledende præsentation tager udgangspunkt i en central problemstilling i tekstorienterede etnografiske studier som projekt Faglighed og skriftlighed, nemlig hvordan man kan undersøge relationer mellem tekster og kontekster sådan at det etnografiske og det tekstvidenskabelige blik bringes til at befrugte hinanden. Lillis (2008) diskuterer the ontological gap between text and context i akademisk skriveforskning hvor tekst og kontekst behandles analytisk som to forskellige fænomener, og peger på at etnografisk metodologi der udvikles til det som hun kalder deep theorizing, kan bidrage til at formindske eller lukke denne ontologiske kløft. I præsentationen diskuteres Lillis forslag på to niveauer. Først introduceres det teoretiske og metodologiske design i projekt Faglighed og skriftlighed, og projektets potentiale til at bidrage til deep theorizing diskuteres. Lillis projekt udspringer af en tradition for tekstorienteret forskning i akademisk skrivning og sigter på at begrebssætte og operationalisere kontekstualisering af tekster, inspireret af etnografisk lingvistik. Lillis tanker om etnografi som deep theorizing er centralt for projekt Faglighed og skriftlighed, og vi ser begrebsdannelser og analyser i projektet som bidrag til at indsnævre kløften mellem tekst og kontekst. Det er en metodologisk interessant pointe at projekt Faglighed og skriftlighed ikke har taget sit udgangspunkt i tekster. Fra indledende studier af skriftpraktikker og skriftkulturer i folkeskolens 9. klasse har projektet foretaget det man kunne kalde en tekstualiserende bevægelse da fokus blev rettet mod enkeltelevers tekster og skriverbaner i skolen, og det blev nødvendigt at udvikle tekstanalytiske begreber der var relevante for studiet af elevtekster i et individuelt længdeperspektiv, og som var sensitive for forskelle i faglige 1

2 tekstkulturer. Der argumenteres således for at den form for deep theorizing som projekt Faglighed og skriftlighed skaber rum for, udspringer af en metodologisk dobbeltbevægelse af kontekstualisering af tekststudier og tekstualisering af skrivekulturstudier, og at denne dobbeltbevægelse har gjort det muligt at udvikle dynamiske modeller og analysebegreber. Som en dokumentation af denne analyse præsenteres dernæst tre analytiske modeller som er udviklet i projektet, anskuet dels som modelleringer af undersøgelsesfeltet og dels som heuristikker for studier af tekster og kontekster og den dynamiske relation imellem dem. Afsluttende introduceres kort symposiets øvrige bidrag samt andre projektpræsentationer på konferencen set som den væsentligste dokumentation af projekt Faglighed og skriftligheds teoretiske og empiriske udsagnskraft. Lillis, T. (2008). Ethnography as Method, Methodology, and Deep Theorizing : Closing the Gap Between Text and Context in Academic Writing Research. Written Communication Skrivning i biologi Niels Bonderup Dohn, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Formålet med indeværende delprojekt under forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed er at belyse skriftbrug i gymnasiets biologiundervisning, nærmere bestemt hvordan elever håndterer biologirapporten som genre. En biologirapport er en laboratoriejournal, baseret på IMRAD-struktur (Introduction, Methods, Results and Discussion). Delprojektet er forankret i sociokulturel teori (Wellington & Osborne, 2001). I delprojektet undersøges sammenhængen mellem en klasses biologiundervisning, lærerens krav til rapport og elevernes rapporter. Biologirapporten ses her som et produkt af klassens situerede praksis, rammesat af hvordan krav til rapportens struktur og indhold italesættes af klassen biologilærer og elever. Undersøgelsen er baseret på et eksplorativt case-studie i en dansk gymnasieklasse med biologi på obligatorisk niveau (n = 30, alder år). Der er blevet gennemført klasserumsobservationer i 18 lektioner, indsamlet skriveordrer (øvelsesvejledninger, udskrifter fra interaktiv tavle), elevtekster (et klassesæt biologirapporter, Genetikrapport (n = 25), med lærerens rettelser/kommentarer) og interview med læreren. Eleverne gennemførte to genetikøvelser: a) isolering af DNA fra løg og b) naturlig selektion baseret på et modelforsøg med bønner på farvet karton. I de efterfølgende lektioner redegjorde læreren for hvordan en biologirapport skal struktureres med begrundelsen: I skal opbygge den som en rigtig videnskabelig artikel. Læreren noterede biologibegreber på tavlen, som var centrale for øvelserne: DNA (Hvor findes det? Hvordan er det bygget op?), variation og selektion. Læreren tilføjede begreberne replikation og proteinsyntese til trods for at de ikke indgik i øvelserne men var centrale i forhold til lærebogen. Desuden præciserede læreren kriterierne for bedømmelse (evaluering): 1) er alle forsøg beskrevet og forklaret? 2) er rapporten opbygget korrekt? 3) er relevant teori medtaget? 4) er irrelevant teori udeladt? 5) bruges fag ord korrekt? En første gennemlæsning af biologirapporterne afslørede store forskelle mellem de 25 rapporter med hensyn til bedømmelseskriterierne 3) og 4). Det blev derfor besluttet at undersøgelsen skulle fokusere 2

3 på i hvor høj grad der blev inddraget relevant biologisk information og udelade irrelevant information i de enkelte rapporter. Forskningsspørgsmålet lyder således: I hvilken grad formår elever at der inddraget relevant biologisk information og udelade irrelevant information ved rapportskrivning i biologi når bedømmelseskriterierne på forhånd er ekspliciteret? Biologirapporterne indholdsanalyseres med henblik på at vurdere i hvor høj grad eleverne inddrager de biologiske fagbegreber på adækvat vis, som læreren stillede krav om. Desuden analyseres teksterne for om der optræder irrelevant information. Konkret analyseres teksterne ved hjælp af softwaren NVivo 10 med DNA, replikation, proteinsyntese, variation, selektion og irrelevant information som overordnede koder, idet disse fagtermer afspejler lærerens krav til relevant biologisk information. De foreløbige resultater tyder på, at nogle elever har meget svært ved at inddrage relevant information. Desuden indeholder mange tekster referencer til human genetik, til trods for at øvelserne vedrørte a) isolering af DNA fra løg og b) naturlig selektion baseret på et modelforsøg med bønner på farvet karton ( irrelevant teori : antropocentrisk). I oplægget vil de endelige resultater blive præsenteret og implikationer for praksis vil blive diskuteret. Wellington, J. & Osborne, J. (2001). Language and Literacy in Science Education. Buckingham: Open University Press. Skriveridentitet og fagligt samspil Peter Hobel, adjunkt, ph.d., Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Fokus i denne præsentation er på, hvilke mulige selvheder (Ivanic 1998) en kursist tilbydes i problemorienteret fagligt samspil, og hvilken skriveridentitet hun udvikler. I de gymnasiale uddannelser i Danmark har fagligt samspil, det vil sige interdisciplinaritet eller tværfaglighed, været obligatorisk siden I præsentationen fremlægges fund fra et delprojekt under forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed. Delprojektet indskriver sig i Faglighed og Skriftlighed s sociokulturelle teoriramme og etnografiske design, og data fra delprojektet vil blive analyseret ved hjælp af de modeller, der er udviklet i dette projekt (Krogh og Hobel 2012). HF-kursisten Mette er blevet fulgt på HF-skolen gennem to år i de to obligatoriske faglige samspilsgrupper: den naturvidenskabelige gruppe (geografi, kemi og biologi) og kultur- og samfundsfagsgruppen (historie, samfundsfag og religion). Data er lærernes skriveordrer til skrivning i timerne og skriveordrer til hjemmeopgaver, Mettes hjemmeopgaver og lærernes skriftlige respons til disse. Endvidere interviews med Mette om hendes opgaver og hendes skriveridentifikationer og endelig observationsnoter og feltkommentarer. Præsentationen tager sit udgangspunkt i en analyse af, hvilke samspils- og skriftlighedsdiskurser der kommer til udtryk i læreplan for kultur- og samfundsfagsgruppen, og hvordan de rekontekstualiseres i den lærerfaglige skriftkultur (Krogh og Hobel 2012) på HF-skolen. Denne skriftkultur vil blive undersøgt nærmere gennem en analyse af de skriveordrer, lærerne giver i forbindelse med skriveaktiviteter i timerne. Analysen giver et foreløbigt bud på, hvilke mulige selvheder kursisterne tilbydes i det skriftlige arbejde i kultur- og samfundsfagsgruppen. I forlængelse deraf vil jeg diskutere, hvilke mulige selvheder Mette tilbydes i forbindelse med en hjemmeopgave, hvordan Mette anvender skrivning som medierende værkstøj (Wertsch 2007) i fagligt samspil, og hvordan hun gennem sin 3

4 skriftbrug forhandler sig til rette med lærerne om, hvilken skriveridentitet der er anerkendelsesværdig i kultur- og samfundsfagsgruppen. Med privilegeringen af kursistperspektivet og med fokus på, hvordan kursister lærer sig skrivning gennem fag, lægger præsentationen op til en diskussion af dannelsespotentialet i skrivning i fagligt samspil. Ivanič, R. (1998): Writing and identity. The discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Krogh, E. og Hobel, P. (2012): Årets bedste opgave : en analyse af en elevtekst i dens kontekst. In: Matre, S.; Sjøhelle, D. K. og Solheim, R. (red.): Teorier om tekst i møte med skolens lese- og skrivepraksiser. Side Oslo: Universitetsforlaget. Wertsch, J. A. (2007): Mediation. In: Daniels, H.; Cole, M. & Wertsch, J. A.: The Cambridge Companion to Vygotsky. Side Cambridge: Cambridge University Press. Matematikfagets skrivning og skrivere Steffen M. Iversen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Som symposiets øvrige deltagere fremlægger jeg fund fra forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan elever formes som skrivere af matematiske tekster, vil fokus for oplægget være en analyse af de gymnasiale matematikfags forskellige typer af skriftlige tekster (skriveordrer og elevbesvarelser), og deres betydning for elevernes handlerum som skrivere i matematikfaget. I centrum for analysen står en type af tekster, der ofte, men ikke altid, falder i skolegenren rapport, og som er blevet gjort obligatorisk i de gymnasiale matematikfag inden for de seneste år. Analysen bygger på data fra et etnografisk studie af otte gymnasiale skrivere, fordelt i fem forskellige klasser, som tilsammen dækker de fire gymnasiale uddannelser i Danmark. Jeg fulgte de otte elever i ét skoleår ( ) og observerede løbende deres undervisning i faget matematik. Gennem hele året blev skriveordrerne som lærerne stillede, elevernes besvarelser af disse skriveordrer samt lærernes respons til elevbesvarelserne indsamlet og kategoriseret. Herudover bygger analyserne på en omfattende mængde interview med både lærere og elever. Fokus for disse interview er elevernes tekster og skriftpraktikker (Lillis, 2008; Barton & Hamilton, 2000). Endelig inddrages officielle læreplaner og vejledninger, med det formål at få indsigt i de institutionelle rammer for det skriftlige arbejde i de gymnasiale matematikfag. I mit oplæg undersøger jeg indledningsvis, hvordan matematikfagenes skriftlige tekster karakteriseres i læreplaner og vejledninger, og hvilke diskurser der knyttes til de forskellige typer af tekster heri. Jeg giver eksempler på, hvordan læreplanernes intentioner rekontekstualiseres i de forskellige klasserum gennem en analyse af autentiske skriveordrer, og vil med udgangspunkt i konkrete elevbesvarelser diskutere, hvilke vilkår og potentialer der knytter sig til forskellige typer af tekster i matematikfagene. Afslutningsvis perspektiveres dette i forhold til de diskurser de otte elever knytter til de forskellige typer af tekster, og som er fremanalyseret ud fra interviewmaterialet. Matematikfagenes opgavegenre(r) er måske den mest stabile af alle fags opgavegenrer, og de nye typer af obligatoriske tekster beskrevet ovenfor udgør derfor et centralt nybrud med det skriftlige arbejde i de 4

5 gymnasiale matematikfag. Derfor er det vigtigt, at undersøge, hvilke potentialer og vilkår der knytter sig til disse nye typer af tekster, og forstå deres mulige betydning for elevers udvikling som matematikfaglige skrivere. Barton, D., Hamilton, M., Ivanič, R. (Eds.) (2000). Situated Literacies. Reading and Writing in Context. London and New York: Routledge. Lillis, T. (2008). Ethnography as Method, Methodology, and Deep Theorizing : Closing the Gap Between Text and Context in Academic Writing Research. Written Communication, 25 (3), Skrivning, læring og identitet i fremmedsprog i 1. G Karen Sonne Jakobsen, Lektor, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet Oplægget præsenterer et studie af to elevers skrivning i tysk i løbet af det første gymnasieår. Min interesse er at undersøge hvilke læringsmuligheder de skriftlige opgaver i tysk tilbyder, hvordan eleverne bruger disse læringsmuligheder og hvilken udvikling der sker i løbet af året. Studiet bygger på delte data i forskningsgruppen Faglighed og skriftlighed. Data omfatter tekster indsamlet i tyskundervisningen fra en case, herunder opgaveformuleringer, elevtekster og lærerrespons, samt feltnoter og interviews. Den metodiske tilgang er primært sprog- og tekstanalytisk med inddragelse af observationer fra feltrapporten. Opgavegenren er kommunikative og kreative opgaver, som er udbredte i tyskundervisningen på dette trin. Analysen baserer sig på opgavekonstellationer, dvs. lærerens opgaveformuleringer, elevtekster, lærerfeedback og elevernes bearbejdning af feedback gennem genafleveringer. Med basis i sociokulturel teori (Lantolf & Thorne 2006) betragter jeg konstellationen som en kompleks skriftsproglig aktivitet og som en læringsmulighed der konstrueres i et samarbejde mellem elever og lærer. Analysen omfatter tre forskellige, men sammenhængende aspekter af skriveaktiviteten: For det første elevernes udbygning af skriftsprogsressourcer på fremmedsproget på forskellige niveauer (ord, metaforer, grammatik, genre) i lyset af de muligheder som kreative opgaver tilbyder (Kern). For det andet elevtekster som udkast af social identitet og subjektivitet på fremmedsproget (Kramsch & Lam 1999). For det tredje elevernes bevidsthed om skrivning og læring af fremmedsprog som den aftegner sig efter det første år. Afslutningsvis diskuteres hvilke læringsmuligheder der ligger i skrivning af kreative opgaver i tysk som et bidrag til elevernes udvikling af generelle skrivekompetencer. Det er et formål der i stigende grad er kommet i fokus på tværs af fag i gymnasieskolen, og som også omfatter fremmedsprogene. Lantolf, J.P. & S. L. Thorne (2006) Sociocultural Theory and the Genesis of Second Language Development. Oxford University Press Kern, R. (2000) Literacy and Language Teaching. Oxford University Press Kramsch, C. & W.S.E Lam (1999) Textual Identities. The Importance of Being Non-Native. In Braine. G. (ed.) Non-Native Educators in English Language Teaching. London: Lawrence Erlbaum 5

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013 Program

Læs mere

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER Skrive(r)udvikling og skriveredskaber i de gymnasiale matematikfag. Fund og perspektiver fra et 2-årigt studie af elevskrivere i faget matematik i stx og htx. v/steffen Møllegaard Iversen, ph.d., specialkonsulent,

Læs mere

Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund. Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel

Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund. Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel MIT DEL-PROJEKT I WLLW Eksemplet i dette paper er fra Kultur-

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Formål, metoder, analyseværktøjer, fund Ellen Krogh, Syddansk Universitet Trondheim 16.12.2013 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie 2009-2010: 9. klasse Projekt

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk

Læs mere

Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende

Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013 Nikolaj Frydensbjerg Elf Forskningsspørgsmål

Læs mere

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

Opgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs

Opgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs Opgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs Skriv! Les! 2-7.-8. maj 2013 Steffen M. Iversen Institut for Kulturstudier - Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet 1 Del-projekt - FoS Skrivere og skriftlighed

Læs mere

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere

Læs mere

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

KURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu

KURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu INDLEDNING SKRIFTSPROGETS FUNKTION OG BEGREBSAPPARAT 17-11-2011 Peter Hobel -IFPR-SDU

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Fleksibel planlægning

Fleksibel planlægning Disposition 1. Strukturen over tre semestre tre muligheder 2. Hvad tænker vi i Tønder (når vi tænker)? 3. Hvilke? 4. Projekter undervejs 5. Progression og projekter 6. Professionsorientering 7. Eksamensformen

Læs mere

SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY

SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet. Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20.

Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet. Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20. Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20. Oktober 2014 Disposition Kort introduktion til min forskningsløbebane Fokus på

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Skriftlighedsprojektet på VUC Vest

Skriftlighedsprojektet på VUC Vest Skriftlighedsprojektet på VUC Vest Maria Schmidt, VUC Vest og SDU & Anke Piekut, postdoc, SDU Dat o mån Hvad er VUC? Voksen Uddannelses Center : Hf og avu Hf: Unge der har forsøgt sig i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC 2014-2016 Arbejdstitel: Literacyidentiteter blandt flersprogede elever Formål og forskningsspørgsmål Børns tilegnelse af

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Om at skrive på universitetet

Om at skrive på universitetet Om at skrive på universitetet BENTE KRISTIANSEN Om at SKRIVE på universitetet Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 135 Bente

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0 17 Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform 2017 GymPæd 2.0 Kære læser Dette særnummer af GymPæd2.0 præsenterer det følgeforskningsprogram,

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed hvad og hvorfor? Det nye? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene?

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Når skriftlighed drukner i ord

Når skriftlighed drukner i ord Når skriftlighed drukner i ord De skriver og skriver, og alligevel ser gymnasieelever ofte først meningen med skolernes udbredte skriftlighed kort før studentereksamen. Lav en overordnet plan for skrivearbejdet

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx

Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx Nikolaj F. Elf, lektor, ph.d., IKV Konferencen Faglighed og skriftlighed, SDU,

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

I FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft

I FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft I FUN IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft Claus Michelsen Institut for Matematik og Datalogi/ Institut

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data To kurser i analyse og kodning af kvalitative data Kursus 1. Displayværksted v/ professor Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet (2. juni 2008, kl. 9-12) Læsere af kvalitative forskningsrapporter føler

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Semiocy. Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Semiocy. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvorfor? Hvad? Semiocy Hvordan? Oplæg af Nikolaj Frydensbjerg Elf Ved Status for literacy arrangeret af Nationalt videncenter for læsning Det Kongelige Bibliotek, Diamanten, 8. september 2014, kl. 11.30-12.30

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Skriftlighed i studieretningerne

Skriftlighed i studieretningerne Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Kritiske potentialer i sprogpædagogisk

Kritiske potentialer i sprogpædagogisk Kritiske potentialer i sprogpædagogisk praksis Siden 1970 erne har den pædagogiske dagsorden inden for sprogundervisning i stort omfang været kommunikativ, således at målet med undervisningen har været

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere