Problemformulering - hvordan bliver den god?

Transkript

1 Problemformulering - hvordan bliver den god? Den gode problemformulering har nogle helt klare kendetegn. Læs om dem! (De gode råd er skrevet til niveauet over gymnasiet, men giver et klart billede af, hvordan en god problemformulering kan sikre et godt resultat). En frugtbar problemformulering: stiller spørgsmål har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål og holder sig inden for fagets grænser udspringer af din undren over noget: en anomali:»man burde forvente... inden for faget mener nogen at men...«,»hvorfor nu det?«, Relationen mellem x og y konflikt,»det kan da umuligt passe?!«er interessant for dig! angiver det centrale indhold i teksten ligesom en avisoverskrift giver mulighed for argumentere for eller imod ved at efterspørge mere end beskrivelsen giver mulighed for at konkludere ved at spørge efter årsager og vurdering har et åbent spørgsmål spørger efter årsager (hvorfor) og vurdering (hvordan) og ikke bare med hvad er sprogligt præcis, så spørgsmålet sprogligt set er utvetydigt er klart fremhævet i den færdige opgave, gerne også ved indrykning eller overskrift er kort, gerne bare et par linjer En problemformulering er ganske enkelt et eller flere sammenhængende spørgsmål inden for et fagfelt, som skal besvares. Spørgeformen hjælper med til at fastholde, at opgaven er en undersøgelse, der skal besvare et spørgsmål ikke en lærebog eller et katalog over fænomener, der løseligt har noget med hinanden at gøre. Problemformuleringens vigtigste funktion er at angive fokus for opgavens undersøgelse. Den er opgavens kompas, styrepind, ror fortsæt selv listen. Problemformuleringen skal følge dig gennem hele skriveprocessen og være med til at fastlægge, hvad du skal bruge af dit fags teorier, hvilke undersøgelser du skal referere, hvilke undersøgelser du selv skal foretage, og hvilket objekt du skal analysere. Problemformuleringer, der spørger efter beskrivelse (hvad), sigter lavt på Blooms taksonomi over indlæringsmål. Problemformuleringer, der spørger efter årsager (hvorfor) og handlemuligheder (hvordan), vil være bedre egnede til at producere viden. Det er vigtigt, at du selv brænder for din problemformulering, men det er ikke begrundelse nok i sig selv, at du er interesseret i at afklare spørgsmålet problemformuleringen skal lægge op til en undersøgelse, der holder sig inden for dit fags grænser og gerne har fat i noget, der udgør et problem for faget. Du skal argumentere for, hvorfor din problemformulering lægger op til en undersøgelse af noget fagligt uafklaret. Bachelorprojekter vil ofte have et omfang, som gør det vanskeligt at nå frem til at knuse faglige problemer her vil man ofte undersøge noget, der allerede er undersøgt. Man kan forsøge at designe sin undersøgelse, så den får en ny drejning i forhold til allerede gennemførte undersøgelser det gør du bl.a. i problemformuleringen. Men ofte vil

2 bachelorprojektets fornemmeste opgave være at demonstrere, at skriveren forstår fagets teori og metoder. Du kan i samråd med din vejleder bevidst vælge et udgangspunkt, der passer til dine faglige ambitioner og dit faglige niveau problemformuleringens udformning siger noget om, hvor meget viden undersøgelsen vil kunne producere. Gode problemformuleringer er korte og sprogligt præcise og er til at se som problemformuleringer i den færdige præsentationsskrivning.

3 Problemformulering - eksempler Udgangspunktet for en god mundtlig eksamen i almen studieforberedelse og en god synopsis er en god sag en god problemformulering Altså: start med at finde en sag, det kunne være interessant at vide mere om og at gå i dybden med. Arbejdet med at udforme problemformuleringen foregår typisk ad flere omgange og bliver mere og mere præcist, efterhånden som man går i dybden med sit emne. Det er en fordel, hvis man er i stand til at formulere sin problemformulering som et spørgsmål, man gerne vil have svar på, eller som et statement, man vil forholde sig til. En problemformulering skal være kort og præcis. Den skal fokusere på den sag, eleven har valgt at arbejde med. Når man udarbejder sin problemformulering, skal man være opmærksom på: 1. Er sagen tilstrækkeligt præcist formuleret? 2. Lægger problemformuleringen op til, at man skal bruge begge sine fag? 3. Giver problemformuleringen mulighed for at arbejde med problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer? Problemformuleringen afgrænser det mål, projektet skal nå - eller det problem, projektet skal løse. Det kan fx være noget, man undrer sig over en konflikt mellem standpunkter eller handlinger en regel eller fordom, man synes burde ændres noget, man kunne tænke sig at blive klogere på Pas på med problemformuleringer, der er rene dispositioner opbygget efter (Blooms) taksonomiske niveauer for brede og uspecifikke uden fokus

4 Problemformuleringen som et spørgsmål Det er en god ide, hvis problemformuleringen kan udformes som et enkelt spørgsmål. Herved tvinges man til at stille skarpt på sagen, og det bliver lettere at lave en god konklusion. Konklusionen skal selvfølgelig være et svar på det stillede spørgsmål. Nedenfor ses en række eksempler på problemformuleringer: EKSEMPEL 1.1: Emne: Fremtiden - visioner og forudsigelser Sag: Robotfodbold Robotforskere fra hele verden har en teknologisk vision om, at de i 2050 kan stille med et robothold, der kan besejre verdensmestrene i fodbold. Fag: Matematik (naturvidenskab) og idræt (humanvidenskab) Problemformulering: Vil man kunne erstatte fodboldspillere med robotter? EKSEMPEL 1.2: Emne: Den kolde krig Sag: Rumkapløbet Fag: Fysik (naturvidenskab) og historie (humanvidenskab) "We choose to go to the moon. We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intend to win, and the others, too." (John. F. Kennedy, 12. sept. 1962) Problemformulering: Hvorfor lykkedes det for amerikanerne at sende en mand til månen? EKSEMPEL 1.3: Emne: Global opvarmning Sag: Klimamodeller Fag: Matematik (naturvidenskab) og dansk (humanvidenskab) Klimamodeller bygger på forskellige forudsætninger og er derfor behæftet med stor usikkerhed. Problemformulering: Hvad afgør, hvilke klimascenarier der vinder frem i den offentlige debat?

5 Problemformuleringen som et statement Nogle gange kan det være svært at stille et spørgsmål, som lægger op til et ikke-indlysende svar. I sådanne tilfælde kan man forsøge at opstille et statement, som man vil be- eller afkræfte. Nedenfor ses et par problemformuleringer af denne type: EKSEMPEL 1.4: Emne: Krig, medier og teknologi Sag: Krig på formler I 1916 offentliggjorde Lacherster en artikel, hvori han ved hjælp af differentialligninger var i stand til at afgøre udfaldet af forskellige historiske slag alene ud fra parametre så som hærens størrelse og styrketal. Fag: Matematik (naturvidenskab) og historie (humanvidenskab) Problemformulering: Man kan forklare udfaldet af slaget ved Trafalgar vha. simple matematiske beregninger. EKSEMPEL 1.5: Emne: Månelandingen Sag: Månelandingen - har den overhovedet fundet sted? Fag: Fysik (naturvidenskab) og dansk (humanvidenskab) Konspirationsteorier siger, at NASA snød hele verden i juli 1969, og at månelandingen, som den blev transmitteret i TV over hele Verden, bare var optaget i et filmstudie. Problemformulering: Månelandingen har aldrig fundet sted. Problemformuleringen som et paradoks EKSEMPEL 1.6: Emne: Integration Fag: Religion (humanvidenskab) og samfundsfag (samfundsvidenskab) Sag: Ønsker danskerne integration

6 Det er en grundlovssikret rettighed at have religionsfrihed, men det er ikke altid den fungerer i praksis. Problemformulering: Hvordan kan man forsvare religionsfriheden i de vestlige samfund, når man alligevel kun vil integrere den form for islam, der lægger sig op ad det protestantiske samfunds normer? EKSEMPEL 1.7: Hvorfor er Danmark ikke et brintsamfund, når teknologien allerede findes (Fy-Sa)? EKSEMPEL 1.8: Hvorfor nægter nogle folk at tro på evolutionsteorien, når den er så velunderbygget (Re-Bi)? Problemformulering med innovation Ved AT-eksamen 2014 vil det være muligt at lave en opgave, hvor fokus ligger på innovation. En opgave, hvori innovation indgår, indeholder udover den sag eller det problem, der undersøges et muligt løsningsforslag. Man skal således inddrage ideer til problemløsning, der kan bruges i en konkret situation. Nedenfor ses et par problemformuleringer af denne type.s EKSEMPEL 1.9: Emne: Luftrensning Sag: Luftrensning af grisestalde Fag: Kemi og erhvervsøkonomi Problemformulering: Hvorledes vil det være muligt at rense luften fra en grisestald på økonomisk og miljømæssig ansvarlig måde? EKSEMPEL 1.10: Emne: Branding Sag: Branding af kommunale politikere Fag: Dansk og samfundsfag Problemformulering: Hvordan kan politikere bedst muligt brande sig selv i forhold til unge vælgere? Hvilke nye tiltag kan man foreslå til næste valg?