Kommunikationscenter for

Transkript

1 Årsberetning 2016 Hjerneskade og Kommunikation Høre Læsning, Læring og IT Kommunikationscenter for Faxe, Guldborgsund, Næstved og Vordingborg Kommuner

2 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Statistik for 2016 indenfor aftalen... 5 Eksempler på ikke cpr.opgjorte aktiviteter... 7 Om ViSP... 8 Samarbejdet mellem kommunerne... 8 Hvem henvender ViSP sig til?... 8 Små specialer... 9 ViSPs ydelser i ViSPs økonomi ViSPs medarbejdere Medarbejderforudsætninger Kompetenceudvikling DTHS netværk (Danske Tale, Høre- og Synsinstitutioner) Kognitiv Coaching Samtalestøtte for personer med afasi - SCA Samarbejdspartnere ViSP på Internettet Ydelseskatalog Facebook Fri henvendelsesret Telefonbetjening Hotlines Visitation Henvisningsskema Hvor finder man ViSP? ViSPs bestyrelse Benchmarking af kommunikationsområdet i Region Sjælland Lovgrundlag Specialundervisningsydelser Hjerneskade- og kommunikationsområdet Høreafdelingen Læsning og læringsteamet IKT (Informations- og kommunikationsteknologi) -teamet Virtuel undervisning på ViSP IKT og genbrugsordningen Tilkøbsydelser Cases - eksempler på forløb på ViSP... 33

3 3 Forord Det er med glæde, at vi kan præsentere årsberetning for 2016 fra ViSP. Med en bestyrelse, som aktivt arbejder for ViSP og de arbejdsområder, som ViSP repræsenterer, er jeg som bestyrelsesformand godt tilfreds med resultatet har været et stabiliseringsår, hvor en ny finansieringsmodel for ViSP, pakkemodellen, skulle finde sin plads. Det har betydet, at arbejdet med grund- og fagpakker har været en ny administrativ opgave, som skulle løses i ViSP, og som vi nu har fået nogle erfaringer med. Bestyrelsen har været meget engageret i det nye driftsgrundlag i 2016 og fulgt kommunernes brug af grund- og fagpakker, hvilket har givet anledning til gode dialoger omkring udbud og efterspørgsel af fagpakkerne. Det er af stor betydning for bestyrelsen, at der arbejdes på et driftsgrundlag, der fastholder et højt specialiseret fagligt miljø, og at der fortsat vil være et kommunalt samarbejde om opgaven, således at den kritiske masse sikrer, at der er den nødvendige faglige viden til rådighed i opgaveløsningen. Årsberetningen 2016 redegør for og giver indblik i de mange aktiviteter, som sker for og sammen med borgere i vores samarbejdskommuner. ViSP er sammen med kommunernes personale med til at gøre en positiv forskel for borgere med funktionsnedsættelser. Kirsten Devantier, Bestyrelsesformand for ViSP

4 4 Indledning Med denne årsberetning ønsker vi at sætte fokus på vores aktiviteter i forhold til kommunerne og de enkelte borgere. Årsberetningen er desuden spækket med faktaoplysninger om ViSP som organisation, og er god at orientere sig i, især hvis man gerne vil lære os mere at kende. I ViSP er vi optaget af at løse vores opgaver på den bedst mulige måde i forhold til borgerne. Vi ønsker at gøre en forskel for de borgere og deres familier, hvor en funktionsnedsættelse er en del af hverdagen har også været et år, hvor vi har omlagt flere arbejdsgange. Vi har i 2016 arbejdet i en ny finansieringsmodel, som har betydet, at vi har omlagt dele af vores daglige praksis for at kunne efterleve arbejdet i grund- og fagpakker. Vi har desuden indarbejdet et nyt journaliseringssystem SB SYS som har afløst det tidligere Klient system. Vi ønsker at være i tæt dialog med de enkelte køberkommuner for hermed at understøtte det brede samarbejde, som er helt nødvendigt for at skabe gode resultater for de enkelte borgere. Denne dialog sker blandt andet igennem møder med vores køberkommuner, samt afvikling af temadage for nøglemedarbejdere i de enkelte kommuner sagsbehandlere, jobkonsulenter, visitatorer, koordinatorer m.m. For at udbrede kendskabet til ViSP og den undervisning som vi arbejder med, har vi etableret en række åbne temamøder for borgere, samarbejdspartnere og øvrige interesserede. Disse temamøder er blevet godt modtaget og besøgt. Vi udvikler fortsat vores faglighed, så vi kan bevare et højt specialiseret fagligt miljø, som er grundlaget for at kunne løse komplekse, specialiserede opgaver i relation til udredning, undervisning, rådgivning og vejledning af borgere med funktionsnedsættelser. Annette Torp Jensen Centerleder Årsberetningen 2016 vil være at finde på ViSPs hjemmeside Eller via denne QR-kode:

5 5 Statistik for 2016 indenfor aftalen ViSP registrer samtlige cpr.-relaterede ydelser ud fra en ramme bestående af grundpakker og fagpakker. Inden for såvel grund- som fagpakker opdeles ydelserne efter fagområderne: Hjerneskade, IKT, Kommunikation stemme/stamme, læsning og læring samt arbejdsmarkedsområdet. Når en person visiteres til et tilbud på ViSP registreres ydelsen altid som en grundpakke inden for et af ovennævnte fagområder. Vurderer undervisningskonsulenten efterfølgende, at der er behov for yderligere tilbud, visiteres borgeren til en fagpakke eller flere efter hinanden følgende fagpakker, som kan bestå af: Fagpakkeudredning Eneundervisning Holdundervisning eller Rådgivning/vejledningsforløb Alle disse ydelser (grund- og fagpakker) registreres og forbruget af leverede undervisningspakker udsendes kommunevis til køberkommunerne to gange årligt. ViSP sender oplysninger om Navnet på ydelsen dvs pakken Borgerens navn og cpr. nr. Antallet af timer, som er medgået til ydelsen I den registrerede tid medgår o Visitation o undervisningstid eller rådgivning o Tid til undervisningskonsulentens forberedelse o Tid til journalskrivning o Tid til samarbejde o Administration relateret til sagen Status for tilbuddet (igangværende eller afsluttet) samt Dato for påbegyndelse I registreringen er Ikke medregnet tid til: Opretholdelse af faglighed Kollegial supervision Eventuel transport I forhold til høreområdet sender ViSP oplysninger til kommunerne vedr. antal af ydelser, der er leveret, og antal borgere, der er serviceret, samt hvorledes disse ydelser er har fundet sted, om det er ved indkald åben træffetid som hjemmebesøg eller telefonisk I følgende statistik ses dels ViSPs samlede statistik 2016 og dels statistik over ViSPs ydelser opdelt kommunevis.

6 6 Statistik for ViSP 2016 ViSP Samlet: Antal timer Antal ydelser Hjerneskade, IKT, Kommunikation stemme/stamme, Læsning og læring samt Arbejdsmarkeds-området I grundpakkerne: I fagpakkerne*: Grundpakker: 930 Fagpakker*: Antal borgere I grundpakkerne: 854 I fagpakkerne*: 814 Unikke borgere Høre I alt *Guldborgsund Kommune: Kun Hjerneskade og IKT Ydelserne fordeler sig kommunevis som følger: Faxe: Antal timer Antal ydelser Antal borgere Hjerneskade, IKT, Kommunikation stemme/stamme, Læsning og læring samt Arbejdsmarkeds-området I grundpakkerne: 660 I fagpakkerne: Grundpakker: 132 Fagpakker: 230 I grundpakkerne: 117 I fagpakkerne: 120 Unikke borgere 121 Høre I alt Guldborgsund: Antal timer Antal ydelser Antal borgere Hjerneskade, IKT, Kommunikation stemme/stamme, Læsning og læring samt Arbejdsmarkeds-området I grundpakkerne: I fagpakkerne*: Grundpakker: 232 Fagpakker*: 270 I grundpakkerne: 217 I fagpakkerne*: 127 Unikke borgere 247 Høre I alt 351 * Kun Hjerneskade og IKT Næstved: Antal timer Antal ydelser Antal borgere Hjerneskade, IKT, Kommunikation stemme/stamme, Læsning og læring samt Arbejdsmarkeds-området I grundpakkerne: I fagpakkerne: Grundpakker: 355 Fagpakker: 725 I grundpakkerne: 324 I fagpakkerne: 364 Unikke borgere 457 Høre I alt Vordingborg: Antal timer Antal ydelser Antal borgere Hjerneskade, IKT, Kommunikation stemme/stamme, Læsning og læring samt Arbejdsmarkeds-området I grundpakkerne: I fagpakkerne: Grundpakker: 211 Fagpakker: 352 I grundpakkerne: 196 I fagpakkerne: 203 Unikke borgere 270 Høre I alt 799

7 7 Eksempler på ikke cpr.opgjorte aktiviteter indenfor aftalerne med køberkommunerne For at optimere ViSPs tilbud og for at skabe rammerne et godt og nødvendigt samarbejde med borgere og samarbejdspartnere, ser ViSP det som en vigtig opgave at afvikle en række aktiviteter, som ikke indgår i pakkeregistreringen. Disse ydelser er således ikke registreret på cpr.numre og indgår derfor ikke i statistikken anført på forrige side. På samme måde er tidsforbruget til disse ydelser heller ikke registreret. Eksempler på disse aktiviteter er: Indsatser i forhold til sagsbehandling, kontakt med henviser, netværksdeltagelse, indhentning af oplysninger. Telefonrådgivning til borgere / pårørende Rådgivning/vejledning af samarbejdspartnere Mødeaktivitet i Hjerneskadeforum i Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner. Rådgivning/vejledning vedr. informationsteknologiske hjælpemidler fortrinsvis til folkeskoler og STU Tilbud til personale omkring funktionelt døvblinde Tilbud til pårørende til personer med erhvervet hjerneskade Samarbejdsmøder med privat praktiserede ørelæger, Regionens ørelæger og Høreklinikkerne Tinnitus-informationsmøder Øvrige kurser og foredrag rettet mod medarbejdere i ældre- og plejesektoren og undervisningsområdet og i Høreforeningens lokalafdelinger Deltagelse i Uddannelsesrådsmøder i Næstved og Lolland Falster Uddannelsesråd Fyraftensmøder om hørelse, om læsning og om hjerneskader Temadage for kommunale samarbejdspartnere om ViSPs ydelser

8 8 Om ViSP Kommunikationsområdet er en del af det specialiserede socialområde. Det specialiserede socialområde dækker over tilbud til handicappede børn og voksne. Opgaverne på kommunikationsområdet løftes af kommunikationscentrene samt af de landsdækkende og landsdelsdækkende tilbud i Danmark. ViSP er et kommunikationscenter, der indgår ved løsningen af flere af kommunernes rehabiliteringsopgaver. Der kan være tale om opgaver i forhold til arbejdsmarked og uddannelse og/eller at ViSP bidrager til at borgere med funktionsvanskeligheder kan bevare, stabilisere og udbygge færdigheder. Hvem henvender ViSP sig til? I overskriftsform tilbyder ViSP ydelser til borgere inden for følgende faglige områder: Vanskeligheder inden for sprog, tale og stemme Kognitive vanskeligheder Følgevirkninger efter erhvervet hjerneskade Vanskeligheder i forhold til hørelse Svære læse-/skrive- /regnevanskeligheder Ordblindhed ViSPs ydelser har et lærings/dannelsesog uddannelsessyn som sin sigtelinie. Næstved Kommune er driftsherre for Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP). IT-baserede kommunikationshjælpemidler, kognitive hjælpemidler mv. Øvrige svære kommunikative vanskeligheder i forhold til de almene krav borgerne udsættes for i det daglige liv Samarbejdet mellem kommunerne I Region Sjælland er det valgt at organisere kommunikationscentrenes arbejde i klynger bl.a. for derved at sikre nærhed mellem tilbuddene og kommunernes andre opgaver. Den fysiske nærhed spiller en væsentlig rolle for opgaveløsningen også i forhold til at reducere omkostningerne. For ViSPs vedkommende omfatter klyngen følgende kommuner: Faxe, Guldborgsund, Næstved og Vordingborg Kommuner. Det, at ViSP leverer ydelser til de fire køberkommuner, hvor befolkningsunderlaget udgør ca indbyggere sikrer en faglighed, som også udnyttes på tværs mellem diverse funktionsvanskeligheder fx ved sammenhængen mellem Følger af hjerneskade og hørelse, Hjerneskade og syn, Hjerneskade og psykiske vanskeligheder Flere tværgående eksempler, som ikke er hjerneskaderelateret Relationen mellem disse og bl.a. uddannelses- og sundhedsområderne Hørenedsættelse og læsevanskeligheder Læsevanskeligheder og kognitive funktionsnedsættelse Indlæring og psykiske lidelser Udviklingsforstyrrelser og læsevanskeligheder Udfordringen er at fastholde balancen mellem det, der lokalt efterspørges og den faglige specialisering og at sikre, at denne kan være tilstrækkelig til at bevare og udbygge den faglige bæredygtighed.

9 9 Små specialer I forhold til små specialer, hvor hyppigheden af fremkomsten er for ringe til at oprette den høje faglighed på ViSP alene, har det vist sig nødvendigt - for at opnå en kritisk masse af borgere og - for at etablere og vedligeholde faglige miljøer at indgå i aftale med de to kommunikationscentre i Region Sjælland i henholdsvis Slagelse og Roskilde om levering af ydelserne i et fællesskab. Disse små specialer er områder som fx Tegnstøttet Kommunikation Laryngectomerede Mundhuleopererede Læsp Læbe/gane ViSPs ydelser i 2016 I 2016 har ViSP leveret cpr.relaterede ydelser til borgere fra de fire køberkommuner (for så vidt angår Guldborg Kommune blot grundpakken og to fagpakker I 2015 modtog ca borgere ydelser fra de daværende fem køberkommuner Udover ydelser til borgere har ViSP i 2016 afviklet en lang række ikkecpr.relaterede aktiviteter i form af kurser, informationsmøder, fyraftensmøder temadage uddannelsesaktiviteter mv. (se eksempler på disse på side bagest i denne Årsberetning)

10 10 ViSPs økonomi ViSP økonomi er delt i to hovedområder: 1. En pakkemodel der indeholder en grundpakke og seks fagpakker. Fagpakkerne kan købes efter kommunernes egne ønsker, forudsat at grundpakken er købt. Denne del udgør ViSP største økonomi. 2. Indtægtsdækket virksomhed, hvor ViSP dels har indgået aftaler med en række samarbejdspartnere, dels sælger ydelser ad hoc hen over året dette gælder primært ordblindeundervisning og enkeltaftaler på arbejdsmarkedsområdet. ViSPs budget for 2016 udgjorde kr. Regnskab 2016 landede på kr. Regnskabsresultatet for 2016 viste et overskud på kr. Indtægtsdækket virksomhed udgjorde i kr. ViSP har genereret et mindreforbrug i Dette med baggrund i tekniske rettelser i budgettet og flere indtægter end forventet. Idet Guldborgsund Kommune har opsagt deres aftale om at købe ydelser af ViSP med virkning fra udgangen af 2017 vil det genererede økonomiske overskud primært blive anvendt til udgifter i forbindelse med opsigelsesvarsler mm. I henhold til rammeaftalen på det specialiserede område i Region Sjælland, kan der overføres +/- 5% fra et budgetår.

11 11 ViSP er organiseret i følgende fagområder: Hjerneskade Kommunikation Læsning og læring Arbejdsmarkedsydelser under ledelse af afdelingsleder Helle Djuraas samt Høre Stemme/stammen IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi) og Administration Under ledelse af vicecenterleder Ketty Gjellerup ViSPs medarbejdere ViSP beskæftigede i 2016 ca. 45 medarbejdere Medarbejderforudsætninger Fagligheden på ViSP spænder vidt. Følgende uddannelser og specialer er repræsenteret blandt undervisningspersonalet: Diplom, bachelor, master eller med speciale i bl. a. specialpædagogik, rehabilitering læsning neuropædagogik talepædagogik audiologopædi kognitiv coaching samt tegnsprogstolk ergoterapeuter fysioterapeut og andre relevante uddannelser

12 12 Kompetenceudvikling ViSP har, for at sikre højt specialiseret faglighed, en omfattende efter- og videreuddannelsesaktivitet. DTHS netværk (Danske Tale, Høre- og Synsinstitutioner) ViSPs undervisningskonsulenter deltager med henblik på faglig opdatering, opkvalificering, erfaringsudveksling og sparring i en række faglige netværk i regi af DTHS. Netværkene er organiseret ud fra 3 søjler: Høresøjlen, Talesøjlen, og Synssøjlen. ViSPs undervisningskonsulenter er repræsenteret i følgende faglige netværk under DTHS: under Høresøjlen: o Tinnitusnetværk, CI-netværk, netværket for høretekniske hjælpemidler samt netværket for job og uddannelse. under Talesøjlen: Afasinetværk, dysartrinetværk, netværket for stemmevanskeligheder, netværket for laryngectomi og mundhuleoperede, netværket for stammen, ALS netværket (Amyotrofisk lateral sklerose) og IKT-netværket. Af andre konferenceaktiviteter i DTHS-regi, hvor ViSP-medarbejdere deltager, kan nævnes den årlige sekretærseminar samt det årlige kursus i Vingsted arrangeret for Hørekonsulenter og høreomsorgsassistenter ansat på institutioner organiseret under DTHS. Kognitiv Coaching I 2015 blev der gennemført et internt kursusforløb for alle undervisningskonsulenter på ViSP i Kognitiv coaching Formålet var at give undervisningskonsulenterne kendskab til metoden kognitiv coaching, samt hvordan man som underviser kan anvende kognitive teknikker i undervisningen for at fremme borgernes forståelse for egen situation. Dette interne forløb blev fulgt op af certificering af 4 undervisningskonsulenter, således at ViSP efterfølgende kan tilbyde kognitiv coachingundervisningsforløb til eksterne samarbejdspartnere Samtalestøtte for personer med afasi - SCA I oktober 2016 deltog én af ViSPs talepædagogiske konsulenter i et kursus på Aphasia Institute i Toronto for at blive certificeret i at undervise professionelle i SCA-metoden Supported Conversation for Adults with Aphasia. SCA-metoden er en teknik til at støtte samtale med mennesker med afasi. Metoden bygger på enkle principper, som samtalepartnere til afasiramte kan anvende på en systematisk måde til at hjælpe den afasiramte til både at formidle og forstå information. Der anvendes mimik og gestik, skrevne nøgleord, billeder, tegning og udpegning for at støtte op om de talte ord, og der anvendes en bestemt spørgeteknik. Konsulenten har p.t. iværksat et undervisningsforløb for personalet på Center for Neurorehabilitering i Næstved. De øvrige talepædagogiske konsulenter på ViSP anvender allerede SCA-metoden til kommunikation med de afasiramte, og det er planen at afholde kurser på ViSP for pårørende og fagpersoner, som er i kontakt med mennesker med afasi. Formålet er at forbedre de afasiramtes deltagelse i samtaler og samfund.

13 13 Samarbejdspartnere ViSP samarbejder med en lang række fagpersoner og uddannelsesinstitutioner. Heraf kan nævnes: Sagsbehandlere i forvaltninger og jobcentre PPR/PPC i kommunerne Sundhedscentre Ældrecentre Plejecentre Sociale virksomheder Produktionsskoler VUC Diverse bosteder Ungdomsuddannelser Sygehuse Privatpraktiserende læger Speciallæger UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Genoptræningscentre Støtte- og kontaktpersoner i forhold til Servicelovens 85 Hjerneskadeforum ViSP på Internettet Ydelseskatalog ViSPs tilbud er nærmere beskrevet i et ydelseskatalog, som findes på ViSPs hjemmeside Herudover giver hjemmesiden mange oplysninger om den daglige drift af ViSP og de beskrivelse af ViSPs forskellige fagområder. På hjemmesiden vil man også kunne følge kommende aktiviteter, kurser og arrangementer og læse seneste nyheder Af andre vigtige elementer på hjemmesiden er henvisningsskemaet og tilmelding til ordblindeundervisning, (Findes begge under selvbetjening) Her kan borgere og samarbejdspartnere udfylde skemaerne, så ViSP allerede fra første kontakt har de fornødne oplysninger.

14 14 Facebook ViSP har en site på Facebook. Ved at følge ViSP på Facebook kan man følge med i aktiviteter og arrangementer, som finder sted på ViSP, læse om aktiviteter, som ViSPs medarbejdere har været en del af, eller læse store og små brugervenlige oplysninger og relevante faglige nyheder inden for de fagområder ViSP dækker. I 2016 har ViSP haft 74 opslag på Facebook. Eksempler på opslag i 2016 er: - Opslag vedr. kurser, pårørendeaftener, fyraftensmøder, temadage og - aftener samt foredrag på ViSP - Artikler om hørelse - Omtale af øjenstyringssystem - Vejledning vedr. kompenserende hjælpemidler til unge i særlig tilrettelagte uddannelser - Nyt om ventetider til Region Sjællands Høreklinikker - Opslag om gruppeundervisning for afatikere - Gode råd ved stemme-, og hørevanskeligheder - Hints til relevante TV-udsendelser og film - Nyt om ordblindhed - Eksempler fra forskellige fagområder på ViSP vedr. afhjælpning af vanskeligheder - Information om tinnitus - Viden om hjerneskader i Danmark - Hvordan man får nye høreapparater igennem det offentlige - Hvordan man får undertekster på TV - Støjgrænser - Orientering om og eksempler på IKT-hjælpemidler - ViSPs telefonhotline for borgere og pårørende med vanskeligheder efter blodprop, hjerneskade eller anden skade på hjernen - Daglig drift på ViSP - Hjælp til stammevanskeligheder - Virtuel undervisning ATA - Forslag til gode apps - Eksempler på hvorledes man bedst muligt støtter en afatiker og en hørehæmmet - Og meget mere ViSP har mange følgere på Facebook og kommer langt omkring. Gennemsnitligt er hvert opslag i 2016 nået ud til personer via følgere, delinger, tagginger.

15 15 Fri henvendelsesret Borgere fra ViSPs køberkommuner har fri henvendelsesret til ViSP. Udover borgerne personligt har sagsbehandlere, læger, pårørende og andre samarbejdspartnere også mulighed for at rette henvendelse til ViSP på vegne af en person med funktionsnedsættelse. Telefonbetjening Administrationen: ViSP har personlig telefonbetjening (tlf ) dagligt mellem kl. 8 og 12. Hørekonsulenterne: Hørekonsulenterne kan træffes pr. telefon (tlf ) mandag, tirsdag og torsdag kl Hotlines Hotline for borgere med erhvervet hjerneskade, deres pårørende og samarbejdspartnere: Er der brug for en rådgivende samtale med en specialpædagogisk konsulent, har ViSP en hotline (tlf ) hver torsdag kl bortset fra helligdage og lukkeuger, som kan ses på Hotline for borgere med erhvervet hjerneskade, deres pårørende og samarbejdspartnere: Er der brug for en rådgivende samtale med en talepædagog, har ViSP en hotline (tlf ) hver torsdag kl bortset fra helligdage og lukkeuger, som kan ses på

16 16 Visitation Efter at ViSP har modtaget henvisningsskemaet, sendes henvendelsen til visitation i det relevante fagområde. Her vurderes berettigelsen på førstkommende visitationsmøde i teamet. Drejer det sig om en ydelse inden for ViSPs rammer, iværksættes et tilbud med henblik på at kompensere for virkningen af handicappet eller funktionsnedsættelsen og borgeren indkaldes til en samtale, hvor et evt. følgende forløb afklares. Hvis henvendelsen ikke imødekommes, bestræbes det at hjælpe borgeren videre til andre aktører. Tilbuddet afpasses til den enkelte. Hvor det er relevant holder ViSP sig i tæt kontakt med borgerens hjemkommune med henblik på at afpasse tilbuddet tværfagligt og tværsektorielt i forhold til kommunens øvrige tilbud. Henvisningsskema Henvendelse til ViSP foregår ved at udfylde henvisningsskemaet på hjemmesiden Henvisningsskemaet findes under selvbetjening øverst på siden, hvorefter det sendes til ViSP. Denne arbejdsgang gælder dog ikke for høreområdet, hvor borgeren aftaler møde med en hørekonsulent pr telefon eller hvor møder i høreafdelingens åbne træffetid. Typisk vil et forløb kunne se ud som følger: Henvisning Udredning Visitation til specialpædagogiske ydelser som o Eneundervisning o Holdundervisning o Rådgivning og vejledning til borgeren og evt også til andre fx personale eller pårørende eller o Henvisning til andre tilbud Evaluering Inden ophør af tilbuddet på ViSP vurderes i samarbejde med borgeren, om målet er nået, og hvad der skal ske efterfølgende enten i form af afslutning af tilbuddet eller yderligere undervisning til borgeren, pårørende eller personale. Evt vil en henvisning til andre tilbud komme på tale ved ophør.

17 17 Hvor finder man ViSP? For at borgerne i køberkommunerne kan opnå et så optimalt og lettilgængeligt tilbud som muligt, råder ViSP over lokaler i 5 byer på Sydsjælland og Falster lokaler, hvor en lang række tilbud afvikles. Birkebjerg Allé 3: Lokaler på Sundhedscentret Præstøvej 78: (Undskyld stavningen) Lokaler på Sundhedscentret Peblingerenden 2: Valdemarsgade 39: Skovboulevarden 5: (Ophører ved udgangen af 2017) Hvor det skønnes at have stor betydning for udbyttet af undervisningen, kan undervisningen tilbydes i fx: borgerens hjem plejecenter sygehus arbejdsplads social institution uddannelsesinstitution mv.

18 18 ViSPs bestyrelse ViSPs bestyrelse er sammensat af repræsentanter for kommunalbestyrelserne i de kommuner, som ViSP har aftale med, repræsentanter udpeget af Danske Handicaporganisationer, repræsentant for LO samt repræsentanter for medarbejdere på ViSP. Sammensætningen er som følger: Repræsentanter for kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune: Kirsten Devantier (Bestyrelses- og udvalgsformand) Suppleant: Gunver Birgitte Nielsen Jette Leth Buhl Repræsentant for kommunalbestyrelsen i Faxe Kommune: Mogens Stilhoff Repræsentant for kommunalbestyrelseni i Vordingborg Kommune: Kim Petersen Suppleant: Peter E. Jonassen Repræsentant for kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune: Lene Hatt Suppleant: Annette Max Repræsentanter udpeget af Danske Handicaporganisationer: Stella Steengaard (Ordblindeforeningen), (næstformand) Bent Vedsø Suppleant: Merete Frederiksen Repræsentant for Landsorganisationen (LO): Kredsformand Lisbeth Schou (Socialpædagogernes Landsforbund) Repræsentanter for personalet på ViSP (HK og Danmarks Lærerforening) Hanne Wolffhechel, underviserrepræsentant, TR Marianne Hansen, HK-repræsentant Tilforordnet bestyrelsen og sekretær: Centerleder Annette Torp Jensen, ViSP

19 19 Benchmarking af kommunikationsområdet i Region Sjælland Rammeaftale Sjælland har taget initiativ til, at der i 2016 igangsættes et analysearbejde på kommunikationsområdet for hele regionen. Formålet med dette arbejde er blandt andet, at KKR (Kommunekontaktråd Sjælland) får et samlet overblik over kommunikationscentrene i forhold til økonomisk og faglig bæredygtighed. Arbejdet forventes afsluttet ved ultimo 2016/primo 2017 og løftes til politisk behandling i Kommunernes Kontakt Råd (KKR) i foråret Borgere i region Sjælland med særlige og komplekse kommunikationsbehov skal sikres en effektfuld rehabiliteringsindsats af høj kvalitet. Forudsætningen for dette er et fagligt, økonomisk og organisatorisk bæredygtigt kommunikationsområde i region Sjælland. Abonnementsordningerne danner i dag det økonomiske fundament i regionens kommunikationscentre. Ordningen gør det muligt at ansætte et specialuddannet personale inden for nogle oftest snævre faglige specialer. Endvidere sikrer ordningen det nødvendige overskud til at omsætte den seneste forskning og viden til gavn for både borgerne og samfundet. Sikringen af kommunikationscentrenes økonomiske bæredygtighed rækker imidlertid ikke længere end, at kommunerne ønsker at forblive i abonnementsordningen. Alle kommuner i region Sjælland kan - på et hvilket som helst tidspunkt med et års varsel - træde ud af abonnementsordningen. Når en kommune udtræder af en abonnementsordning kan det få konsekvenser for opretholdelsen og udviklingen af de faglige miljøer på kommunikationsområdet, og dermed også for borgernes muligheder for den rette rehabiliteringsindsats efter fx en hjerneskade eller kræftoperation. Grunden er, at kommunikationscentrene hvert år kan blive nødsaget til at foretage væsentlige ændringer i både kapacitet og drift. Samtidig betyder det, at kommunikationscentrenes incitament til større og mere langsigtede investeringer i rehabiliteringsindsats falder på grund af et fremtidigt usikkert indtægtsgrundlag. Der er derfor behov for at sikre vilkårene for drift og udvikling på kommunikationsområdet i region Sjælland, således at der også i fremtiden findes et beredskab for rehabilitering af mennesker med særlige kommunikationsvanskeligheder og komplekse behov. I rammeaftalesamarbejdet for 2016 er der sat fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, der dels tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og dels sikrer kommunikationsområdets økonomiske, organisatoriske og faglige bæredygtighed. Den fælles strategi har til hensigt at præcisere og underbygge en mellemkommunal forpligtelse, hvor kommunernes ønske om rationel drift forenes med hensynet til kommunikationscentrenes økonomiske og faglige bæredygtighed.

20 20 Lovgrundlag ViSP arbejder i henhold til en række love og bekendtgørelser. De væsentligste er: Loven om Specialundervisning for voksne Servicelovens 112 (omhandlende hjælpemidler) og Servicelovens 113 (omhandlende forbrugsgoder) Af bekendtgørelsen til Lov om specialundervisning for voksne fremgår det: 1.Specialundervisning for voksne eret tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning.. Stk. 2 Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Herudover kan nævnes andre tilgrænsende lovgivninger, som ViSP agerer i samspil med: Lov om Folkeskolen Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og Sundhedsloven Karakteristisk for undervisningen er, at den skal være målrettet, fremadskridende og individuelt tilrettelagt. Lov om specialundervisning for voksne tilbydes til personer, der er udover den skolepligtige alder. Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal være 18 år for at komme i betragtning efter denne lovgivning til undervisning på ViSP, men at man kan modtage tilbud, fra man er år. Børn og unge i den skolepligtige alder dvs forud for Lov om specialundervisning for voksne er omfattet af Folkeskoleloven.

21 21 Specialundervisningsydelser Hjerneskade- og kommunikationsområdet tilbyder rådgivning/vejledning og undervisning til borgere med Følgevirkninger efter blodprop, blødning, ulykke eller anden sygdom i hjernen Stemmevanskeligheder efter fx hals- og luftvejssygdomme, cancer, operation, strålebehandling i halsområdet Stammen Artikulationsvanskeligheder fx læsp, læbe/ganeopererede, mundhuleopererede efter cancer Behov for jobrelaterede samtaler fx rådgivning/vejledning til borgeren, virksomhed og kommunale jobcentre Pårørendeundervisning til voksne, børn og unge Rådgivning/vejledning til samarbejdsparter Arbejdsafklarende indsatser til borgere med erhvervet hjerneskade efter særlig aftale med det kommunale jobcenter Udredninger foretaget på ViSP For udredningerne gælder det, at hjemkommunen på anmodning kan få tilsendt udredningen efter, at borgeren har givet sit samtykke.

22 22 Høreafdelingen tilbyder Rådgivning/vejledning og undervisning til borgere med høretab, med skelnetab med høreapparat eller som står for muligvis at skulle have det som er CI-opereret (Cochlear Implantat), eller som står foran en operation som har Meniére som har Tinnitus med behov for ene- eller gruppeundervisning i, hvordan det at have hørevanskeligheder tackles bedst muligt med behov for jobrelaterede samtaler evt i samarbejde med det kommunale jobcenter I ViSPs Høreafdeling er det ligeledes muligt at afprøve høretekniske hjælpemidler, samt få en instruktion i hvorledes disse anvendes i dagligdagen.

23 23 Læsning og læringsteamet tilbyder Undervisning, rådgivning og vejledning til borgere med vanskeligheder i forhold til Opmærksomhed, Hukommelse og struktur Specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder, herunder ordblindhed/dysleksi og talblindhed/dyskalkuli Borgere med kognitive funktionsvanskeligheder, evt. i kombination med indlæringsvanskeligheder, bliver udredt, undervist og rådgivet samt vejledt ved Læsning og læringsteamet. Teamet varetager også vejledning og rådgivning til uddannelsessteder, netværk, arbejdsgiver mv. i forhold til borgerens resurser og vanskeligheder. Ordblindeundervisning ViSP tilbyder ordblindeundervisning efter driftsoverenskomst med VUC Storstrøm. Undervisningen kan gives som eneste tilbud til borgeren eller i sammenhæng med et tilbud om specialundervisning for voksne. Undervisningen kan tilbydes i samarbejde med tilbud fra jobcentre, produktionsskoler, sociale virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. Der kan tilbydes hensyntagende ordblindematematik samt ordblindeengelsk i tilknytning til ordblindeundervisningen.

24 24 IKT (Informations- og kommunikationsteknologi) -teamet tilbyder IKT-teamet udreder borgere med behov for personlige kommunikationshjælpemidler og kognitive hjælpemidler samt skriver anbefalinger til de bevilgende kommuner. Teamet giver instruktion og underviser i - samt giver råd og vejledning om - brugen af hjælpemidlerne. Kompenserende IKT-hjælpemidler IKT-teamet udbyder vejledning, rådgivning og kurser i brug af teknologiske løsninger som f.eks.: Computerprogrammer til alternativ kommunikation Smartphone og tablet løsninger til kommunikation Talegenkendelse Talemaskine Lightwriter Læse/skrivestøttende programmer/apps Alternativt betjeningsudstyr Programmer til struktur, overblik og hukommelsesstøtte IKT-teamet udbyder også kurser i brug af ikke teknologibaserede hjælpemidler Podd bøger Staveplader Personlige kommunikationsbøger og -tavler

25 25 Virtuel undervisning på ViSP Eksempel på skærmbillede fra ViSP ATA-portalen (ATA = Ansigt til Ansigt) Et af ViSPs mål for 2016 var at medvirke i udviklingen af en virtuel platform og få iværksat undervisningsforløb med udgangspunkt i denne. Den virtuelle undervisning på ViSP blev igangsat i september 2016 i form af et pilotprojekt. Derved blev deltagerne i projektet (bestående af borgere med erhvervet hjerneskade og stammevanskeligheder) i stand til at kunne tilgå den virtuelle undervisningsportal på deres computer og/eller ipad. Formålet var at forbedre deltagernes kommunikative færdigheder ved at supplere med træning og undervisning på den virtuelle undervisningsportal. På ViSP ATA- portalen kan deltagerne arbejde med individuelt tilrettelagte opgaver for hermed at arbejde hen imod de mål, som de sammen med underviseren har opsat for den virtuelle undervisning. Den virtuelle undervisningsform giver deltageren mulighed for øget fleksibilitet i undervisningsopgaverne, idet den kan foregår i eget hjem og på de tidspunkter, hvor deltageren har bedst tid og overskud til dette. Derudover kan deltagerne deltage i forskellige debatfora, hvor de kan komme i dialog med ligestillede og underviseren og derved træne kommunikative kompetencer og holde sig orienteret i forhold til det omgivende samfund. Vi har valgt at bruge denne specialtilpassede undervisningsportal, idet den er designet, så vores borgere på trods af tale-, læse-, skrive- og andre sammensatte vanskeligheder sættes i stand til at kommunikere både mundtligt og skriftsprogligt, ligesom ViSP ATA portalen åbner mulighed for at udtrykke sig multimodalt ved også at kunne bruge billede, lyd, video, tekst mv.

26 26 I slutningen af projektperioden gennemførte vi en evaluering af deltagernes brug af portalen. Hvad kommer du til at savne allermest efter ATA? (et mindre udpluk af deltagernes svar): At arbejde med opgaverne på min ipad. At lave lektier, den daglige træning jeg skal noget. At møde de andre i portalen. Hvad var din oplevelse af at være deltager på ATA? At jeg selv kan planlægge, hvornår jeg skal arbejde fleksibiliteten. Følelsen af at deltage - at være en del af noget. Fik glæde og selvtillid. Som nævnt blev pilotprojektet først igangsat i september Erfaringerne er positive, men vi er ikke nået i mål endnu, idet platformen ikke er endelig i sin form. Derfor indgår virtuel undervisning også i ViSPs mål for 2017,hvor vi ser frem til nye virtuelle forløb med elever med forskellige typer funktionsvanskeligheder.

27 27 MODAK MODAK (MODalitets-AKtivering) - en logopædisk metode til undervisning af stort set alle former for afasi i alle rehabiliteringsfaser. Undervisningsprogrammet består af et meget struktureret grundprogram (til svært afasiramte), som inddrager alle fire sproglige modaliteter (tale-forstå-læse-skrive) i systematisk opbyggede øvelser. Der tages der udgangspunkt i arbejdet med fire situationsbilleder, hvor den afasiramte opfordres til forskellige sproglige handlinger. Derudover indeholder konceptet talrige øvelser med avisoverskrifter og artikler, billeder, tekster og historier, som målrettes den enkelte borgers afatiske vanskeligheder, behov, interesser, viden og aktive handlinger. MODAK er udviklet af den tyske kliniske lingvist og talepædagog Dr. Luise Lutz tilbage i 1980 erne. Metoden bygger på et solidt teoretisk fundament og på Lutz s mange års praktiske erfaringer med afasiramte. MODAK er blevet oversat og bearbejdet til dansk af talepædagogisk konsulent på ViSP, Karina Lønborg. MODAK har en række karakteristika: Det overordnede mål med undervisningen er altid at opnå en bedre kommunikationsevne og dermed give den afasiramte mulighed for at genvinde terræn Undervisningen kombinerer altid flere sproglige modaliteter (tale-forstå-læse-skrive) med henblik på at opnå en større aktivering i hjernen Der trænes ikke ord, men sproglige processer Med udgangspunkt i en fastlagt grammatisk struktur forsøges det i små skridt ad gangen at opnå en fornyet automatisering af sprogprocesserne Der arbejdes i hele sætninger, eftersom ord ikke dannes isoleret, men i en sproglig kontekst Grundidéen bag MODAK er, at alle afatiske vanskeligheder kan forklares med manglende eller forstyrret evne til enten at opnå en aktivering, hæmning eller synkron bearbejdning af sproglige elementer i hjernen Metoden bygger på struktur og genkendelighed, hvilket giver den afasiramte ro og tryghed Undervisningsmaterialet målrettes den afasiramtes videns- og interessesfære for at skabe størst mulig motivation

28 28 ViSP tilbyder kurser i MODAK På ViSP er vi specialiseret i undervisning af MODAK til de afasiramte borgere. ViSP tilbyder kurser i MODAK-metoden til talepædagoger/logopæder fra ind- og udland. Kurset har en varighed af to dage og bygger både på et teoretisk og praktisk grundlag. MODAK-bogen samt billedmateriale udleveres i forbindelse med kursusdeltagelse. Kurset afholdes i et samarbejde mellem Luise Lutz og Karina Lønborg. Kurset tilbydes årligt på ViSP i Næstved, men også som eksternt kursus i bl.a. Sverige, Tyskland, Østrig og Schweiz samt på forskellige kommunikationscentre i Danmark efter ønske.

29 29 IKT og genbrugsordningen (Informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler) Aftalen vedr. ViSPs leveringsaftale i forhold til personlige kommunikationshjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 er en opgave, som ViSP udfører på vegne af køberkommunerne og som afvikles som en genbrugsordning Aftalen har tre elementer: 1) Udredning for behov, afprøvning af hjælpemidler samt undervisning i brugen af hjælpemidlet (Specialundervisning for voksne) v. specialpædagogiske konsulenter og IKT-konsulenter. Vedligeholdelse af højt specialiseret viden samt efter - og videreuddannelse i forhold til IKT-faglighed. 2) Udfærdigelse af anbefalinger, teknisk assistance og instruktion, vedligeholdelse og relevante opdateringer af løsninger v. IKT-konsulenter (Serviceloven, 112 og 113 i forhold til kommunikationshjælpemidler) 3) Selve hjælpemidlet samt tilkøbte tekniske løsninger i forhold til hjælpemidlet Processen efter ansøgning om personligt kommunikationshjælpemiddel: Borgeren ansøger via blanket Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning om et personligt hjælpemiddel Er borgeren ikke i et forløb på ViSP, udredes, afprøves og undervises borgeren indledningsvis efter lov om specialundervisning for voksne ViSP sender skriftlig udredning og anbefaling til visitator i borgerens kommune Ved bevilling etableres løsningen hos borgeren Genbrugsordningen ViSP indkøber alle bevilgede hjælpemidler. ViSP betaler efter abonnementsaftalen max kr. af en kommunikationsløsning til en borger. Koster den enkelte løsning over kr., vil det af anbefalingen fremgå, hvor meget den samlede udgift er, og hvor meget der skal betales af hjemkommunen. Hvis en borger ikke længere kan profitere af et hjælpemiddel og evt. skal have et andet, er det en ny sag og hjælpemidlet returneres til ViSP. Ved dødsfald returneres hjælpemidlet ligeledes til ViSP. Hjælpemidlet, som én gang er bevilget, vil ikke tælle med i regnskabet, når det skal opgøres, om den samlede løsning i alt bliver på over kr. ViSP tilstræber at have et så lille lager som muligt, så hjælpemidlerne ikke forældes uden at have været i brug. Lageret består af de til enhver til nødvendige hjælpemidler til afprøvning hos borgerne, så der med sikkerhed kan anbefales i forhold til gældende kriterier efter loven. Der kan ydes støtte til kommunikationshjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv (subsidiær i forhold til LAB) ViSP vil altid søge at finde en bæredygtig løsning både i forhold til funktionalitet og pris i daglig tale benævnt bedst egnet og billigst.

30 30 Eksempel på genbrug af hjælpemidler I 2015 indkøbte ViSP en samlet øjenstyringsløsning til afprøvning hos en borger, som led af ALS (Amyotrofisk lateral sklerose). Kommunen bevilgede løsningen som i alt kostede kr. ViSP betalte de første kr., og de resterende kr. blev betalt af borgerens bopælskommune. Imidlertid døde borgeren døde i 2016, og hjælpemidlet blev leveret tilbage til ViSP. Kort efter indleveringen blev øjenstyringsløsningen brugt i en afprøvning hos en anden borger med samme diagnose, ALS en borger med en anden bopælskommune. Borgeren havde glæde af løsningen en kort periode men døde, før der blev bevilget. Øjenstyringsløsningen er nu bevilget til en borger i en tredje kommune. Da øjenstyringen jo er betalt, er den samlede løsning nu under de kr., som ViSP står for betalingen af, og dermed får denne borgers bopælskommune ingen udgift. Kognitive hjælpemidler: ViSP medvirker til udredning af behov for, og anbefaling af, kognitive hjælpemidler, hvis kommunen ønsker dette. Kommunen har selv den fulde udgift til det kognitive hjælpemiddel. Børneområdet og STU (Særlig tilrettelagt Ungsdomsuddannelse) i forhold til IKTløsninger: ViSP yder bistand til køberkommuners folkeskoler og STU-uddannelser i form af rådgivning/vejledning i forhold til IKT-løsninger og kognitive hjælpemidler.

31 31 Eksempler på hyppigst forekommende hjælpemidler og nypris Hjælpemiddel Allora/Lightwriter Joystick/Trackball mus Special tastatur Kommunikations-APPs til ipad Oplæsnings- og ordforslagsprogrammer Light Tech Øjenstyring Musesimulering Stemmeforstærker Beskrivelse Tekstmaskine med talesyntese, ordprædiktion og sms-funktioner. Forskellige modeller af Lightwriter og Allora. Indkøbspris: kr. Specialbyggede mus, så man på trods af motoriske vanskeligheder kan betjene computeren. Forskellige modeller af Joystick og trackball mus. Indkøbspris: kr. Specialbyggede tastaturer, så man på trods af motoriske vanskeligheder kan betjene tastaturet. Forskellige modeller af tastaturer med og uden skjold. Indkøbspris: kr. Forskellige handicaptilpassede kommunikationsapps både symbolbaserede og skriftsproglige. Indkøbspris: kr. Forskellige OCR-, oplæsnings- og ordprædiktionsprogrammer til Windows, Mac og Apps til Smartphones og tablets. Indkøbspris: Windows og Mac: kr. Apps: kr. Simple kommunikationsbøger i forskellige laminerede papirformater. Indkøbspris: Arbejdstid + materiale Kan eksempelvis være en kommunikationscomputer med øjenstyring og touchskærm. Maskinen er hårdfør bygget, indeholder handicaptilpasset kommunikationsprogram. Derudover er der indbygget Gewa omverdenskontrol fx til selvstændig betjening af TV mv. Der findes også billigere udgaver af øjenstyring, hvor selve øjenstyringen bliver sat fast på en bærbar computer. Indkøbspris: kr. Betjening af computer ved at bruge kørestolens joystick eller lign. Tilslutning af musesimulering gør det muligt for borger at skifte fra køretilstand til betjening af musen på computeren, tablet og/eller Smartphone. Indkøbspris: kr. Der findes forskellige modeller af stemmeforstærkere. Borgeren med en svag stemme kan med hjælp fra forstærkeren høres bedre i forskellige sammenhænge både i hjemmet men også ift. fastholdelse i arbejde. Indkøbspris: kroner

32 32 Tilkøbsydelser Under punktet ViSPs økonomi tidligere i denne årsberetning nævnes også indtægtsdækket virksomhed. Det vil sige aktiviteter, som er tilkøb ud over pakkemodellen. For 2016 drejede det sig fx om: Faste aftaler: Undervisningstilbud henlagt til hjerneskadeteamet på Kildebo i Faxe. Talepædagogiske tilbud til indlagte fra ViSPs dækningsområde på Regionens Sygehuse i Næstved,, Slagelse, og Nykøbing F. STU/USB-aftale mellem Næstved Kommune og ViSP vedrørende støtte til unge under 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse Ordblindeundervisning (OBU) efter driftsaftale med VUC Storstrøm om ordblindeundervisning Ad hoc-aftaler: Kommunikator- og tolkeopgaver Faglig supervision af personale på Obovej MODAK-kuser. MODAK (MODalitets-AKtivering)- en logopædisk metode til undervisning af stort set alle former for afasi i alle rehabiliteringsfaser. Tilbud til børn (få sager) Fagundervisning af svært belastede unge IT-rygsækundervisning efter lov om specialpædagogisk støtte på erhvervsskolerne

33 33 Cases - eksempler på forløb på ViSP Case: Afasi-dysartri Lene, 34 år, bliver ramt af hjerneblødning og indlagt på Slagelse sygehus. Lene er tilknyttet Hjerneskadecenterets støtteteam pga. kognitive følgevirkninger af tidligere apoplexier. Lene bliver ud over talen ramt på førligheden i højre side. Da hun bliver udskrevet fra neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus henviser talepædagogen, som har tilset Lene på sygehuset, Lene til ViSP. Hun udskrives med en genoptræningsplan. Genoptræningen foregår på Hjerneskadecenteret i Næstved. Lene har moderat dysartri (talebesvær) og er meget træt efter indlæggelsen. Det er svært at koordinere vejrtrækning og stemme. Lene får tilbud om både eneundervisning og undervisning på hold. Allerede ved første samtale får Lene instruktion i fonation i rør (træning af fonation og stemmelæber) og øvelser med træning af talemuskulaturen. Undervisningen ved ViSP, træning og 85-støtte ved Hjerneskadecenteret bliver koordineret, så Lene har mulighed for at gennemføre alle tilbud uden at blive udmattet. ViSPs indsats I eneundervisningen bliver der arbejdet med vejrtræknings- og talestrategier samt mundmotorik, artikulation, betoning og prosodi, og der følges op på holdet, hvor der også indgår viden om tale og taleorganer samt sproglige øvelser, fortællinger, oplæsning og sange. Lene har deltaget engageret i undervisningen og er blevet bevidst om, hvad der skal til, for at hun passer på sin stemme. Hun kan kommunikere ubesværet med de øvrige deltagere på holdet. Status i dag I dag kan Lene dyrke sine fritidsinteresser samt de daglige aktiviteter på samme niveau som før blødningen.

34 34 Case: Fra undervisning i kognitivt team over et arbejdsafklarende forløb til flexjob på tidligere arbejdsplads. Erik er 58 år, gift og har 2 voksne børn og 2 børnebørn. Han bor på en fritids-landejendom sammen med sin kone. En del af jorden forpagtes ud. Han er flittig jæger, og familien har et aktivt socialt liv med mange venner, tætte familiebånd og mange fritidsinteresser. Erik er klejnsmed, og har været ansat mere end 20 år på et smedeværkstedet i nærheden af bopælen. Han får lige op til jul en stor blødning i hjernen og er efterfølgende indlagt på Rigshospitalet i flere måneder. Efter udskrivningen gennemgår han via hjemkommunen et fysio- og ergoterapeutisk genoptræningsforløb. Erik bliver henvist til ViSP i genoptræningsperioden, og forløbet på ViSP iværksættes sideløbende med genoptræningen. Erik har fået en del fysiske og kognitive begrænsninger efter hjerneblødningen: nedsat følelse, kraft og muskelstyrke i højre side, nedsat energi, nedsat hukommelse, problemer med at have flere bolde i luften samtidig, nedsat initiativ samt ordfindingsbesvær - særligt ved træthed. ViSPs indsats Erik er udredt kognitivt på ViSP og har efterfølgende deltaget i ene- og holdundervisning. Indledningsvis var Erik så udtrættet, at undervisningen foregik i hjemmet. Erik profiterer af undervisningen og bliver tilbudt et kort arbejdsmarkedsforløb ved ViSP bestående af Ledsagelse til møder med jobcentret Kontakt til arbejdsgiver Planlægning af forløb hos tidligere arbejdsgiver ViSP iværksætter efter aftale med hjemkommunen et tilkøbt arbejdsafklarende forløb på 13 uger. Dette foregår på Eriks arbejdsplads. Status i dag Efter de 13 ugers praktik tilkendes Erik et fastholdelsesflexjob, og virksomheden ansætter ham på flex-vilkår. Erik går fortsat på jagt med sine kammerater, men skyder ikke selv. Det har været vigtigt for ham fortsat at deltage i vante sociale sammenhænge.

35 35 Case: Funktionel dysfoni Lise, en 45 årig kvinde henvises af privatpraktiserende øre- næse-, halslæge (ØNH-læge) med svær funktionel dysfoni, som er en forværring af stemmekvalitet pga. forkert brug af stemmen forårsaget af overbelastning. Ved ØNH-lægens undersøgelse ses normale stemmelæber med normal bevægelighed. Stemmen er moderat hæs, og kvinden har svær rømmetrang og stemmetræthed. Ofte kan Lise kun hviske efter en lang arbejdsdag. Dette har generet hende i 6 mdr. Hun er professionel stemmebruger - arbejder som folkeskolelærer. Stemmevanskelighederne opstår i forbindelse med et jobskifte fra specialskoleområdet (med få elever) til en dagligdag, hvor hun skal undervise normale indskolingsklasser med ca. 25 børn. Det har psykisk været en belastning for hende at skifte job, og hun oplever diverse belastningssymptomer (stresssymptomer). Hun mærker dagligt, at jobbet pga. de flere elever er betydeligt mere stemmekrævende. Hun har svære medspændinger i struben og strubens ophængsmuskler samt nakke og skuldre. ViSPs indsats Undervisningsforløb iværksættes med fokus på at genlære hende at anvende stemmen på en sund måde ved at fjerne de kompenserende medspændinger, anvende støtte og godt taleflow. Desuden er der fokus på at mindske overbelastning af stemmen ved at mindske stemmemængden og stemmestyrken. Et eksempel kan være at anvende kompenserende strategier i form af klokke/klap osv for at undgå at hæve stemmen. Desuden tales om bearbejdning af arbejdspres og belastningssymptomer. Undervisningen består af grundig udredning og afprøvning af diverse stemme- og kropsøvelser og suppleres med at individuelt tilpasset stemmetræningsprogram, som Lise træner i hjemmet 2 gange dagligt. Status i dag Undervisningen har god effekt og stemmens holdbarhed styrkes gradvist og hæshed og gener forsvinder.

36 36 Case: stammevanskeligheder 23-årige, Brian, er henvist fra ØNH-læge til VISP på grund af meget svær stammen. Hans tale er præget af mange hårde blokeringer, der gør ham svær at forstå. Netop på grund af stammevanskelighederne er han droppet ud af uddannelsessystemet og er p.t. arbejdsløs. Opholder sig udelukkende i hjemmet på grund af taleangst. ViSPs indsats Brian startede i et undervisningsforløb på VISP. Undervisningsformen foregik både via personligt fremmøde til sessioner på VISP og via Skype og VISPs nye virtuelle undervisningsplatform, som han angav at opleve stor frihed ved. Undervisningsmålene, som blev sat op i et samarbejde mellem Brian og undervisningskonsulenten, fokuserer på, hvad han ønsker at opnå med sit liv. Han er meget motiveret. Han vil gerne have et socialt liv, hvor han kommer ud og kan kommunikere med andre mennesker, og han vil gerne i gang med en uddannelse. I undervisningen arbejdes der med kommunikationsstrategier og teknikker til at opnå en mere flydende tale. Via rollespil og telefonsamtaler afprøves de forskellige teknikker, og han vælger at bruge det, der giver ham den største sikkerhed og den mest flydende tale. Der arbejdes også med kognitiv coaching og omstrukturering af vende hans negative tanker til positive tanker, for at hente støtter og hjælp dér. Gennem et massivt hjemmearbejde i form af adfærdseksperimenter som f. eks. at købe noget i en butik, at bestille noget over telefonen og at oprette sig som låner på det lokale bibliotek erfarer han, at han både kan gøre sig forståelig, og at hans negative forventninger ikke længere stemmer overens med virkeligheden. Han begynder dermed at få et mere positivt selvbillede, ligesom hans verden begynder at udvide sig. Følelser som angst, vrede og skam, udskiftes langsomt, men sikkert med glæde og stolthed. Status i dag Resultatet er, at han har opnået en større accept af sig selv og sin stammen. Han får modet til at begynde at skabe det liv, han drømmer om. I dag er Brian begyndt på en uddannelse.

37 37 Case: Polyp på stemmelæbe En 52-årig kvindelig pædagog, Herdis, henvises til VISP pga. stemmevanskeligheder og diagnosen polyp på den ene stemmelæbe. Den primære logopædiske behandling er sædvanligvis kirurgi og talepædagogisk vejledning før og efter operationen. Ved videostroboskopi af stemmelæberne på Køge sygehus ses normal bevægelighed og en lille vandig hævelse ca. midt på den ene stemmelæbe. Polyppen har givet stemmeproblemer igennem flere måneder i form af hæshed, tørhed i halsen, følelsen af der sidder noget i halsen og generel stemmetræthed efter tale. Stemmen er svingende og kan lyde diplofon (dobbelt tonet), men er også luftfyldt, lidt hyperfunktionel (presset) og skurrende. Inden operationen indkaldes Herdis til en samtale på VISP, hvor der vejledes i god stemmebrug, praktiske stemme råd og der aftales en tid efter operationen. Da hun skal undgå at tale i nogle dage efter operationen og i det hele taget skal starte blidt og langsomt op med at bruge sin stemme, aftaler Herdis med sin arbejdsplads, at hun er sygemeldt i knap 14 dage. Der gives efter operationen nogle undervisningsgange på VISP, hvor den talepædagogiske konsulent vejleder i forskellige stemmeøvelser bl.a. i at bruge stemmen blødt og undgå at fortsætte med at presse stemmen frem. Der tales også om hvordan hun som pædagog kan passe på sin stemme i sit arbejde generelt. Der er i dette tilfælde kun behov for en enkelt kontrol undersøgelse på sygehuset og stemmen kommer sig hurtigt igen. I enkelte andre tilfælde kan der blive tale om en ekstra kirurgisk operation.

38 38 Case: Tinnitus Antallet af danskere, der rammes af tinnitus stiger. 10 % af alle voksne skønnes at opleve tinnitus, 1 % i svær grad. Tinnitus kan have store konsekvenser både for den enkelte og samfundet. Tinnitus er ikke en livstruende sygdom, men en lidelse, som kan være svær at leve med. Mange føler uro og angst. Thorkild, 48 år, deltager i en informationsaften om emnet: Tinnitus, lydfølsomhed og Menière afholdt af hørekonsulenter fra ViSP. Efter mødet tager han kontakt til foredragsholderne fra ViSP og beder om et undervisningsforløb i Høreafdelingen på ViSP for at opnå mere viden og forståelse for sin tinnitus. Ved den efterfølgende samtale, fortæller Thorkild, at han har en hylende tone særlig på det højre øre. Den er særligt generende om aftenen, men kan høres hele dagen. Han beretter, at: Han sover dårligt og har svært ved at falde i søvn pga. af hylelyden Hans lunte er blevet kortere over for kolleger, børn og ægtefælle. Han har forsøgt forskellige alternative behandlinger - uden held. Han har svært ved at passe sit arbejde, glemmer aftaler og er bange for at blive afskediget Han har været til ørelæge og er henvist til en høreklinik på Audiologisk afdeling på et af Region Sjællands sygehuse for nærmere undersøgelse. ViSPs indsats Individuelt undervisningsforløb (i denne sag 4 gange). Her viser en screening ved ICFskema svær tinnitus. Målet er - gennem den kognitive metode - at skabe indsigt og viden om egen hørelse, mulige årsager til tinnitus, viden om det limbiske system, søvn, klarlægning af Thorkilds forstærkere, stressbarometer m.m. Der laves aftaler om hjemmearbejde fra gang til gang med forskellige ændringer og øvelser. Der er forevist og afprøvet apps med bl.a. maskeringslyde og afspændingsteknikker. Status i dag Thorkilds tinnitus fylder væsentligt mindre, men opleves dog stadig ved meget stressede situationer. Han giver udtryk for at have fået god indsigt i, hvorfor det hænger sådan sammen, og går ikke længere i panik over det. Han oplyser, at han sover mere og bedre og har mere overskud i hverdagen. Er bl.a. begyndt til badminton igen, samt - og meget væsentligt - så arbejder han stadig på samme arbejdsplads og har undgået fyring og sygemelding. Han har netop fået høreapparat på højre øre, hvilket forventes at mindske tinnitus yderligere.

39 39 Case: Fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af hørevanskeligheder Cirka hver 10. dansker i den erhvervsaktive alder har problemer med hørelsen. Gruppen er overrepræsenteret ved førtids- og efterlønsordninger. ViSP tilbyder i den forbindelse specielle forløb med rådgivning for både enkeltpersoner og grupper, der har svært ved at blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Temaer, der kan blive berørt er f.eks.: høretekniske hjælpemidler indretning af arbejdspladsen, storrumssstøj, akustik, belysning, mødekultur, vejledning om lovgivning, samt information på arbejdspladsen. Lissi er 60 år, gift, har 2 voksne børn og arbejder i et pengeinstitut. Hun henvender sig på ViSP, da hun efter kemobehandling pga. lungecancer oplever, at hørelsen er blevet markant dårligere. Det er kendt at visse former for kemoterapi har denne bivirkning. Kvinden har høreapparater, men desværre ikke kan kompensere mere. De store høreproblemer påvirker hende meget, og hun føler sig trist og isoleret. ViSP henviser til Audiologisk Afdeling på Region Sjællands Høreklinik i Nykøbing Falster. Her får hun en akut tid, hvor det måles, at hørelsen er blevet væsentligt forringet, så der nu er tale om et svært perceptivt høretab. Høreapparaterne udskiftes til en kraftigere mere avanceret type med flere programmuligheder. Hun er netop begyndt på sit arbejde 8 timer ugentligt efter en 9 måneders sygemelding. Kontakten til Jobcenteret vedr. jobstart er rigtig god. Lissi giver udtryk for store kommunikationsproblemer både hjemme og job. Hun er bange for ikke at kunne klare de krav, der stilles, og oplever træthed og er opgivende. ViSPs indsats Høretaktik. Undervisning vedr. gode råd om kommunikation, herunder at fremme forståelsen for hørelsen og rådgivning om f.eks. belysning og placering i lokalet. Kontakt til Jobcenteret med henblik på telefonering på jobbet. Der anbefales QH2- telefonforstærker, som bevilliges. Høreteknik. Der afprøves forskellige høretekniske hjælpemidler, og i første omgang ansøges der om en Compilot til mobiltelefonering og TV, og senere om et avanceret FM-anlæg og en RogerPen til daglig kommunikation i hjemmet, familiesammenkomster, møder på jobbet m.m. På baggrund af en 14 dages afprøvningsperiode og ICF-udredning bevilger kommunen begge dele. Mail- og telefonrådgivning om f.eks. kommunikationsstrategier, brugen af de høretekniske hjælpemidler, erkendelse og accept af sin nye høresituation m.m. Status i dag: Lissi fortæller om mere energi, glæde og et større overskud, og at hun nu næsten arbejder på fuld tid.

40 40 Case: Læsning og Læring Tyge er 17 år. Han har haft en tryg opvækst og gik i almindelig folkeskoleklasse til og med 5. klasse. Tyges forældre blev skilt, da Thyge var 8 år - og Tyge flyttede med moderen fra en landejendom til en bylejlighed. Som 10-årig begyndte Tyge at pjække og ville til sidst slet ikke i skole. Som 15-årig blev Tyge udredt på børnepsykiatrisk afdeling, og han fik diagnoserne generaliseret angst og ADD. Tyge lukkede sig mere og mere inde. Han spillede computerspil om natten og sov om dagen. Tyge fik en støtteperson, som prøvede at få ham lidt ud fra moderens lejlighed og få ham til at mødes med andre unge. Tyge forsøgte at deltage i de foreslåede aktiviteter, men endte med lukke sig inde i lejligheden og nægte at tale med støttepersonen. Tyges sagsbehandler i kommunens børn og unge-afdeling henvender sig til ViSP. Tyge bliver indkaldt til ViSP til en samtale sammen med sin mor og en ViSPspecialundervisningskonsulent. Det viser sig, at Thyge har stor lyst til at genoptage undervisning og godt kan se sig selv i en ungdomsuddannelse på sigt, men han har brug for at tage små sikre skridt ud i verden, da han er voldsomt præget af sine funktionsvanskeligheder og har et ekstremt lavt selvværd. ViSPs indsats Tyge får tilbud om afdækkende undervisning, som har til hensigt at afklare hvilken indsats, der skal til for at få ham i gang med læring og undervisning. Han får desuden undervisning i strategier til at håndtere de opmærksomhedsvanskeligheder, som hænger sammen med hans ADD. Tyge skal i en periode følges til ViSP og hjem igen, men efter ca. en måned begynder han at tage bussen selv og begynder at glæde sig til at komme til undervisning. Specialundervisningskonsulenten introducerer Tyge til de undervisningstilbud, der er på VUC. Status i dag Tyge starter på et projekt for unge, der har behov for en kompetencegivende uddannelse i et skærmet og trygt miljø. ViSP giver vejledning og rådgivning til Tyge og de undervisere, som Tyge får på projektet, som er en brobygning mellem det specialiserede tilbud på ViSP og øvrige ordinære tilbud.

41 41 Case: IKT ViSP modtager en henvendelse fra en pårørende med forespørgsel om, at finde en telefonløsning til en 47-årig mand, Jesper, med primær progressiv sclerose. Jesper sidder i kørestol på grund af nedsat kraft i både under- og overekstremiteter, og herudover er hans syn som følge af sclerosen dårligt. Han bor alene og har brug for at kunne ringe og modtage opkald på sin telefon, men på grund af ovennævnte vanskeligheder, kan han ikke længere betjene en almindelig telefon. Han har derfor brug for en løsning, hvor han ikke skal bruge hænderne for at ringe op og besvare et opkald. I udredningsforløbet blev der afprøvet to løsninger: ClickToPhone og iphone. ClickToPhone Jesper fik i første omgang en ClickToPhone i afprøvning. En ClickToPhone kan via Bluetooth forbinde en 0/1-kontakt (en kontakt med en tænd/slukfunktion, der kan aktiveres ved et tryk, slag, skub eller anden viljestyret bevægelse) med mobiltelefonens menu og scanne sig igennem funktionerne på telefonen med et enkelt klik. ClicktoPhone kan benyttes sammen med telefoner med android styresystem. Ved bevilling kan der søges om ClicktoPhone-delen, mens man selv skal indkøbe smartphonen, som er defineret som eget almindeligt forbrugsgode. Det viste sig imidlertid, at det var svært for Jesper at forholde sig til sammenhængen mellem 0/1-kontakten og den scanning, der foregik på selve telefonen. iphone 7+ Derfor fik Jesper i stedet en iphone 7+ samt et Voyager Legend bluetooth-headset i udlån. På iphonen er det muligt at benytte Siri til at foretage opkald. Dette gøres ved, at der ved opkald bruges kommandoer som: Hej Siri, ring til navn. Ved indgående opkald besvares dette ved hjælp af bluetooth-headset. Headsettet fortæller, hvem der ringer, og derefter skal han blot sige answer eller ignore for at modtage eller afvise et opkald. Denne løsning viste sig at være optimal for ham, da han ikke skal bruge arm- og/eller håndkraft for at ringe op og besvare telefonen. I stedet skal han blot tale til telefonen/headset. Herudover er det en fordel, at han modtager auditive instruktioner i forhold til, om han ønsker at modtage eller afvise et opkald. Da både iphone og headset er almindelig forbrugsgode, som han selv skal bekoste indkøb af, er denne kommunikationsløsning uden udgift for kommunen. Status i dag Jesper valgte derfor at indkøbe iphone-løsningen, og ViSP var efterfølgende behjælpelig med opsætning og tilpasning af løsningen. ViSPs indsats Herudover modtog borgeren undervisning og vejledning i brugen af løsningen.

42 42 Case om tværgående samarbejde: Ordblindeundervisning (OBU) og IKT Peter er 50 år. Han er blevet testet og udredt for ordblindhed på ViSP, hvorefter han har deltaget i OBU (ordblindeundervisning) ligeledes på ViSP. ViSPs indsats I ordblindeundervisningen har han udover at blive undervist i læse- og stavestrategier også anvendt læse/staveteknologier. Han er blevet undervist i brugen af CDOrd - et program med oplæsningsfunktion, stavehjælp i form af ordforslag samt ordprædiktion. Det vil sige kontekstbaserede ordforslag samt mulighed for at anvende scanreader, der kan OCR-behandle og -oplæse scannet tekst (computergenkendelse af trykte eller skrevne bogstaver og tegn). Derudover er borgeren blevet undervist i forskellige apps med læse/skrivestøtte, samt hvorledes diktering kan anvendes. Eksempler herpå er Intowords, appwriter, swype, Gboard samt tilgængelighedsfunktioner på ipad. Undervejs er ordblindeundervisningen blevet evalueret af underviser og Peter. Ved afslutning af undervisningen vurderedes det, om der var behov for at anvende læse/staveteknologi, der satte Peter i stand til at opretholde sit funktionelle læse / staveniveau for at kunne kommunikere skriftsprogligt. I denne sag vurderes det, at der var et behov for kommunikationshjælpemidler til afhjælpning af vanskelighederne, hvorfor Peter blev viderehenvistpeters til IKT-teamet på ViSP. På baggrund af Peters kendskab til det kompenserende læse/stavehjælpemiddel CDOrd, underviser, rådgiver og vejleder IKT-konsulenten i forhold til programmets muligheder for kompenserende funktioner, hvorledes programmet indstilles, og sørger for at Peter ved brug af programmet får mulighed for at opretholde sit funktionelle læse/staveniveau. Status i dag IKT-konsulenten anbefaler, at programmet bliver bevilget efter lov om social service 112. Myndighedsafdelingen i kommunen træffer beslutning om, hvorvidt hjælpemidlet skal bevilges. I følge aftalen med køberkommunen dækker ViSP de første kroner af et hjælpemiddel, og da programmet koster kr., er der ingen udgift til hjælpemidlet for kommunen.