Beskrivelse af det store TTA-forsøg
|
|
- Lone Lindholm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af det store TTA-forsøg Indledning...2 Visitationsflow og samarbejdsflader i det store danske TTA-forsøg...3 Visitation af sager til TTA-indsats Sagsbehandlernes opgaver...4 Etablering af TTA-koordinator og TTA-koordinators opgaver...5 Etablering af tværfagligt TTA-team og TTA-teamets opgaver...6 Etablering af samarbejde med en klinisk enhed og de kliniske enheders opgaver..7 Oplysninger til den samlede procesevaluering og effektvurdering...7 Forhold mellem sygefraværssager og TTA-koordinator / det tværfagligt TTA-team 8 Lodtrækning mellem kommuner til enten at gennemføre TTA-forsøget eller at være kontrolkommune...9 Formaliteter omkring ansøgningsproces...9 Økonomi Estimat af omkostninger pr. kategori-2 sag i TTA-forsøget
2 Indledning At være langtidssygemeldt indeholder ikke kun en helbredsmæssig risiko. Langtidssygemeldte har også en øget risiko for at miste arbejdet og at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Derfor har mange langtidssygemeldte ikke kun deres helbred at bekymre sig om. Sociale og økonomiske problemer opstår ofte i kølvandet på langtidssygefravær. Mange langtidssygemeldte har derfor behov for hjælp til at komme ud af den vanskelige situation, så de fortsat kan opleve at have et meningsfuldt liv på arbejdsmarkedet. Regeringens Sygefraværshandlingsplan iværksætter en række initiativer med det formål at forbedre Tilbagevenden Til Arbejdet (TTA) og arbejdsfastholdelse. Forslag 37 omhandler iværksættelsen af nærværende TTA-forsøg, hvor gode erfaringer fra mindre undersøgelser skal implementeres i stor skala. Særligt tre tiltag har erfaringsmæssigt vist at give god effekt i forhold til at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte. De tre tiltag er: En tværfaglig afklaring En øget koordinering En tidligere indsats Det store danske TTA-forsøg indeholder disse tre tiltag og implementerer dem i 2 faser, en hovedindsats og en supplerende indsats Fase 1: Hovedindsats: - ansøgningsfrist september 2009 Etablering af 40 TTA-Koordinatorer Etablering af tværfaglige TTA-team Etablering af 10 kontrolkommuner Fase 2: Supplerende indsats: - ansøgningsfrist ultimo 2010 I fase 2 vil kontrolkommunerne indgå på lige fod med de hidtidige forsøgskommuner. Herudover vil der på baggrund af de indhøstede erfaringer blive taget stilling til en udvidelse af forsøget, herunder til en endnu tidligere indsats. I første fase etableres 20 forsøgskommuner eller konsortier af forsøgskommuner og 10 kontrolkommuner. Fordelingen på henholdsvis kontrol- og forsøgskommuner sker ved lodtrækning. Modellen gennemføres i fuld skala i forsøgskommunerne. Dvs. at samtlige sygemeldte i forsøgskommunerne bliver overvejet i forhold til indsatsen. Men i fase 1 er det kun sygemeldte, der vurderes som tilhørende kategori-2, som visiteres. Kategori 2 er de såkaldte risikosager, som består af sygemeldte med uafklarede helbredsproblemer og borgere, hvis erhvervsevne er truet af helbredsmæssige årsager. 2
3 Modellen indføres først fuldt ud i fase 2 i de 10 kontrolkommuner. Dvs. at kontrolkommunerne i fase 1 alene uddannes til og modtager økonomisk kompensation for at registrere sine sygefraværsforløb. I anden fase tilbydes kontrolkommunerne at få implementeret forsøget i fuld skala og med de justeringer, som det første års erfaringer i forsøgskommunerne giver anledning til. Med deltagelse i det store danske TTA-forsøg får kommunerne mulighed for at få beskrevet, afprøvet og implementeret en indsats, som såvel forskning som tidligere projekterfaringer peger på som den mest effektive i forhold til at afkorte sygefraværsforløb. Kommunerne får videreuddannet sagsbehandlere til TTA-koordinatorer, som dermed får særlig viden om, hvordan et optimalt samarbejde kan opnås mellem de centrale aktører i konkrete sager. De centrale aktører er: Den sygemeldte borgers arbejdsplads, sundhedssystemet (sygehus, sundhedscenter, praktiserende læge/speciallæge) og jobcentret. Endvidere får kommunen etableret et tværfagligt TTA-team, der specielt uddannes i og opbygger erfaring med en særlig TTA-indsats i vanskelige kategori-2 sager. I de fleste tilfælde ansættes det tværfaglige TTA-team af kommunen, der selv vælger, hvor det tværfaglige TTA-team skal placeres. TTA-forsøget leverer den grundlæggende teori og metode til at afklare den sygemeldte borgers behov og potentielle nytte af en tværfaglig indsats, men kommunen vælger selv, hvilke indsatser, der skal sættes i værk i hver enkel sag. Gennem kommunens tilknytning af kliniske enheder sikres, at TTA- koordinatorer og TTA-team ikke møder forsinkelser i den kliniske rådgivning og udredning. Kommunen kan selv vælge, hvilken klinisk enhed, den vil samarbejde med, blot den kliniske enhed lever op til de faglige krav 1. Visitationsflow og samarbejdsflader i det store danske TTA-forsøg I det store danske TTA-forsøg anvendes den gældende praksis for sagsbehandlerens indledende visitation af sygemeldte borgere i tre kategorier (kategori-1 sager, kategori-2 sager og kategori-3 sager). Alle kategori-1 og kategori-3 sager håndteres som hidtil af sagsbehandleren selv, mens kategori-2 sager visiteres til TTA-koordinatoren. Herefter indkalder TTAkoordinatoren borgeren til en samtale og foretager en analyse af borgerens behov samt motivation for en særlig indsats. I en del sager vil TTA-koordinatoren bedømme, at borgerens behov for en særlig indsats kan dækkes alene gennem TTAkoordinatorens koordinering af sundhedssystemets aktører og arbejdspladsen, og at der derfor ikke er grund til at involvere det tværfaglige TTA-team. Er sagen kom- 1 Læs mere om de faglige krav til de kliniske enheder side 6 3
4 pliceret, kan TTA-koordinatoren overdrage sagen til det tværfaglige TTA-team. TTA-koordinatoren har i sådanne tilfælde stadig den koordinerende funktion. De deltagende kommuner skal indgå aftaler med kliniske enheder med lægefaglig specialviden, som har til funktion at yde faglig rådgivning til TTA-teams og TTAkoordinatorer samt varetage udredninger af borgere i særligt komplicerede sager. Med de kliniske enheders deltagelse sikres det, at der tages højde for eventuelle helbredsmæssige tilstande og udfordringer i forbindelse med hel eller delvis tilbagevenden til arbejde. I figur 1 skitseres flowet for visitationen og samarbejdsflader i det store TTA-forsøg. Figur 1 skitserer flowet i visitationen og samarbejdsflader (tallene i figuren er skønsmæssige og baseret på hidtidige erfaringer) Visitation af sager til TTA-indsats Sagsbehandlernes opgaver I alle deltagende kommuner (såvel TTA-forsøgskommuner som kontrolkommuner) afholder sagsbehandlerne ved jobcentrene opfølgningssamtalen og visiterer alle indkomne sager til kategori 1-3 ved anvendelse af det eksisterende oplysningsskema og visitationsguiden. 4
5 I forsøgskommunerne visiteres alle kategori-2 sager til en særlig indsats via TTA-koordinatoren. De almindelige sagsbehandlere håndterer selv kategori- 1 og kategori-3 sager efter den hidtidige praksis. I disse sager udformer sagsbehandlerne i såvel forsøgs- som kontrolkommunerne en oversigt over sagsforløbet efter retningslinjer, som projektstyringssekretariatet udstikker. Sagsbehandlerne ved de jobcentre, der implementerer TTA-forsøget fuldt, skal deltage i et introduktionsmøde, som projektstyringssekretariatet forestår. Dette møde vil finde sted i de enkelte kommuner. Udsvalgte sagsbehandlere (såvel i TTA-forsøgskommuner som i kontrolkommuner) skal deltage i et kvalitativt fokusgruppeinterview af cirka 2 timers varighed. Etablering af TTA-koordinator og TTA-koordinators opgaver TTA-koordinatorerne er sagsbehandlere, der er ansat ved jobcentrene og har de samme beslutningsbeføjelser som øvrige kommunale sagsbehandlere med ansvar for sygefraværssager. TTA-koordinatorer har gennemført den uddannelse, som TTA-forsøgets projektstyringssekretariat stiller til rådighed. TTA-koordinatorer forventes - med en beskeden administrativ hjælp - at have kapaciteten til at håndtere ca. 170 indkomne kategori-2 sager pr. år. TTA-koordinatorer skal udføre en indledende analyse af borgerens behov, motivation og potentiel nytte af en tværfaglig TTA-indsats for kategori-2 sager. Det spørgeskemaredskab og den metode, som stilles til rådighed fra projektstyringssekretariatet, skal anvendes. Der tages udgangspunkt i den eksisterende ressourceprofil. TTA-koordinatorerne skal samarbejde med den kliniske enhed og det tværfaglige TTA-team. TTA-koordinatorerne skal inddrage det tværfaglige TTA-team i de sager, hvor der er behov for en særlig tværfaglig indsats (ca. halvdelen af de visiterede sager). Projektstyringssekretariatet stiller vejledninger og praktiske redskaber til rådighed, som TTA-koordinatorerne kan anvende i dette samarbejde. TTA-koordinatorerne skal deltage i 3 kvalitative fokusgruppeinterview over en toårig periode. Det er projektstyringssekretariatet, der gennemfører interviewene. 5
6 Etablering af tværfagligt TTA-team og TTA-teamets opgaver Forsøgskommunerne skal etablere et TTA-team bestående af psykologisk ekspertise og ekspertise inden for arbejdstilpasning og arbejdsevne. TTAteamet skal minimum bestå af to personer: En psykolog og en person med mellemlang uddannelser (fx fysioterapeut/ergoterapeut, afspændingspædagog eller lignende), der typisk har erfaring med at arbejde med borgere i rehabiliteringsforløb samt erfaring med at tilpasse arbejdspladsens indretning og arbejdets indhold. Fordelen ved at mindre kommuner slår sig sammen i konsortier, er, at det skaber mulighed for at opnå tilstrækkeligt med indkomne sygefraværssager til opbygningen af et TTA-team af 4 personer (2 psykologer og 2 personer med mellemlang uddannelse og erfaring inden for rehabilitering). Derved kan teamet opnå større intern læring samt faglig spredning. Derudover bliver det større team mindre sårbart, hvis et medlem forlader teamet pga. barsel, nyt arbejde eller lignende. TTA-teamet kan suppleres med administrativ bistand. Som udgangspunkt ansættes TTA-teamet ved kommunens jobcenter. Men hvis særlige lokale forhold taler for det, kan TTA-teams også være en anden aktør, som kommunerne køber denne serviceydelse fra. Kommunen vælger selv den fysiske placering af TTA-teamet. Nogle kommuner har allerede lægekonsulent, psykolog og fysioterapeut/ergoterapeut knyttet til jobcentret. I disse kommuner kan det være en god løsning at etablere TTAteamet som en ressource i selve jobcentret. Alternativt kan kommunen fx vælge at etablere TTA-teamet i et kommunalt sundhedscenter/ rehabiliteringscenter, der i forvejen har etableret et fagligt miljø med relevante fagpersoner. Medlemmer i TTA-teamet skal gennemføre den uddannelse, som TTAforsøgets projektstyringssekretariat stiller til rådighed. TTA-teamet skal i de indledende samtaler med den sygemeldte gennemføre en omfattende analyse af borgerens behov og motivation og i detaljer afklare, hvilken tværfaglig indsats, borgeren vil have størst nytte af i forhold til tilbagevenden til arbejdet. Til dette formål skal TTA-teams anvende de hjælpe- og analyseredskaber, der stilles til rådighed af projektstyringssekretariatet. Det tværfaglige team skal anvende de rehabiliteringsværktøjer og interventionsmetoder, som de er blevet undervist i på uddannelsen. Det tværfaglige TTA-team skal referere til jobcentrets TTA-koordinator, der træffer beslutninger i forhold til udgifter i forbindelse med indsatsen. TTA-teamet skal samarbejde med den kliniske enhed efter de vejledninger, der gives af TTA-forsøgets projektstyringssekretariat. Projektstyringssekretariatet stiller praktiske redskaber til rådighed, som TTA-teams kan anvende i dette samarbejde. TTA-teams skal deltage i 3 kvalitative fokusgruppeinterview over en toårig periode. Interviewene gennemføres af projektstyringssekretariatet. 6
7 Etablering af samarbejde med en klinisk enhed og de kliniske enheders opgaver Kommuner skal allerede ved ansøgningen have etableret et formelt samarbejde med den kliniske enhed, der skal stå for lægefaglig rådgivning af de tværfaglige TTA-teams og TTA-koordinatorer samt de medicinske udredninger. Den kliniske enhed er at opfatte som anden aktør, som kommunen mod betaling kan rekvirere på forhånd definerede ydelser fra. Den kliniske enhed skal dokumentere at have speciallægeekspertise i arbejdseller socialmedicin suppleret med psykiatrisk ekspertise til de sager, hvor psykiske helbredsproblemer er en væsentlig årsag til sygefraværet. Projektstyringssekretariatet arrangerer 3 faglige heldagskonferencer, som de kliniske enheder skal deltage i. Formålet med konferencerne er at sikre, at læger og psykiatere har kendskab til indholdet i det store TTA-forsøg og især har kendskab til de arbejdsgange og redskaber, som TTA-koordinatorerne og de tværfaglige TTA-teams skal anvende. Den kliniske enhed skal rådgive vedr. medicinsk udredning af sygemeldte borgere, der visiteres til TTA-koordinatoren med henblik på en særlig TTA-indsats. Den kliniske enhed skal gennemføre en ugentlig tre-timers konference med kommunens TTA-koordinatorer og TTA-team. Disse konferencer omfatter især lægefaglig rådgivning i forhold til specifikke sager, der har behov for afklaring. Ved disse konferencer deltager medicinsk ekspertise i somatiske lidelser (fx arbejds- eller socialmedicin) og medicinsk ekspertise i psykiske lidelser (psykiater). Der tages beslutningsreferater. Den kliniske enhed skal foretage en klinisk udredning i cirka halvdelen af de sager, der overgår til det tværfaglige TTA-team. Denne kliniske udredning, i form af en speciallægeerklæring, har særligt fokus på sammenhænge mellem borgerens sygdom og funktionsevne i arbejdet, dvs. borgerens mulighed for at kunne klare det pågældende arbejde. Tidsforbruget er erfaringsmæssigt 4 timer pr. patient. Den kliniske enhed skal deltage i 3 kvalitative fokusgruppeinterview over en toårig periode. Interviewene gennemføres af projektstyringssekretariatet. Oplysninger til den samlede procesevaluering og effektvurdering For at kunne afgøre, hvordan TTA-forsøget virker i forhold til de forskellige årsager til sygefravær, og hvad der reelt virker i TTA-forsøget, er det nødvendigt at indsamle relevante personoplysninger om hvert sagsforløb fra både kontrolgruppe og interventionsgruppe. Disse oplysninger vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt og efter Datatilsynets gældende regler. De jobcentre, der gennemfører TTA-forsøgets indsats, skal - for hver afsluttet sygefraværssag - levere følgende oplysninger til projektstyringssekretariatet: Sagsbehandleren skal levere borgerens udfyldte oplysningsskema til første opfølgningssamtale med angivelse af, hvilken kategori (1-3), som sagen blev visiteret til. TTA-koordinator skal levere det spørgeskema, som alle sygemeldte borgere i kategori-2 skal udfylde som grundlag for den indledende analyse af behov, mo- 7
8 tivation og potentiel nytte af en tværfaglig TTA-indsats samt konklusionsskema for denne analyse. Heri skal også indgå resultatet af eventuelle kliniske udredninger fra egen læge og speciallæger. TTA-koordinator skal for hver sag levere en oversigt over de aktiviteter, der er blevet gennemført med angivelse af hvornår, hvorfor og med hvilket resultat. Der vil være tale om et kort sammendrag af sagens forløb i skemaform. TTA-teams skal - via TTA-koordinatoren - levere konklusionsskema for den udvidede analyse af behov og motivation. Heri skal også indgå resultatet af en eventuel klinisk udredning foretaget af den kliniske enhed. Sagsbehandlere, TTA-koordinatorer, tværfaglige team og læger/psykiatere fra den kliniske enhed skal deltage i de nævnte fokusgruppeinterviews. Med henblik på, at projektstyringssekretariatet kan gennemføre kvalitative interviews med andre centrale aktører, skal TTA-koordinator formidle kontakt til et mindre udtræk af virksomheder og praktiserende læger, som TTAkoordinator har været i kontakt med i forbindelse med en konkret TTA-indsats. De jobcentre, der fungerer som kontrolcentre, skal - for hver afsluttet sygefraværssag - levere følgende oplysninger til projektstyringssekretariatet: Sagsbehandleren skal levere borgerens udfyldte oplysningsskema til første opfølgningssamtale med angivelse af, hvilken kategori (1-3), som sagen blev visiteret til. Alle sygemeldte borgere i kategori-2 skal anmodes om at udfylde det spørgeskema, der i TTA-forsøget danner grundlag for TTA-koordinators indledende behovs- og motivationsanalyse. Forhold mellem sygefraværssager og TTA-koordinator / det tværfagligt TTA-team En ansøgende kommune eller ansøgende konsortium af kommuner skal mindst have tilstrækkeligt med sygefraværssager til at holde en TTA-koordinator og et tværfagligt TTA-team (bestående af minimum to personer) beskæftiget. Det vil sige ca. 700 indkomne sygefraværssager pr. år. Dette skyldes, at kun ca. 25 % forventes at være kategori-2 sager. En del kommuner er ikke store nok til at opfylde dette krav alene. Ønsker mindre kommuner at deltage, må det derfor ske via konsortier, hvor typisk 3 kommuner og en klinisk enhed forventes at gå sammen. 8
9 Lodtrækning mellem kommuner til enten at gennemføre TTA-forsøget eller at være kontrolkommune Forebyggelsesfonden forventer, at ca. 30 kommuner (eller konsortier af kommuner), der opfylder kravet om tilstrækkeligt med sygefraværssager, bliver kvalitetsmæssigt og relevansmæssigt godkendt til at gennemføre TTA-forsøget. Disse kommuner skal på forhånd have accepteret en lodtrækning, hvor 20 kommuner udtrækkes til at gennemføre TTA-forsøget (1. fase) og 10 kommuner udtrækkes til at udgøre kontrolkommuner. Kontrolkommunerne vil få tilbudt, at de kan indtræde på lige fod med forsøgskommunerne efter et år (fase 2). Indsatsen i fase to vil kun adskille sig ved, at der vil være tages højde for de erfaringer, som forsøgene giver i første fase. Større jobcentre kan ansøge om at indgå i en lodtrækning mellem jobcentrets egne teams eller afdelinger, hvis de har et tilpas stort antal af indkomne sygefraværssager. I sådanne tilfælde må det ligeledes accepteres, at enkelte teams i runde 1 indgår som kontrolgruppe, hvorefter de er garanteret deltagelse i 2. runde. Formaliteter omkring ansøgningsproces De kommuner, der ønsker at deltage, ansøger hos Forebyggelsesfonden. Ansøgningsskemaet kan i ansøgningsperioden findes på virk.dk. Der skal anvendes digital medarbejdersignatur for at sende ansøgningen. Der vil i ansøgningsperioden ligge en vejledning til det digitale ansøgningsskema på De kommuner, som godkendes af det faglige rådgivende udvalg og i Forebyggelsesfondens bestyrelse, modtager tilsagn fra Forebyggelsesfonden i december Tilsagnet fra Forebyggelsesfonden vil være betinget af, at retningslinjer for uddannelse af TTA-teams og TTA-koordinatorer og gennemførelse af den konkrete TTAindsats efterleves, herunder at kommunen indsamler de relevante oplysninger til brug for den tværgående procesevaluering og effektvurdering af det store TTAforsøg. Ligeledes er tilsagnet betinget af, at rammer for sammensætningen af kompetencer i de tværfaglige TTA-teams efterleves. Hver deltagende kommune (eller konsortium af kommuner) skal have et tilstrækkeligt højt antal sager med mindst 8 ugers sygefravær til at kunne holde TTA-koordinator og TTA-team beskæftiget. Tilsagnet omfatter også den kliniske enhed, som kommunen samarbejder med i TTA-forsøget. Den kliniske enhed kan i forhold til jobcentrets sagsbehandling af sygefraværssager opfattes som en ekstern anden aktør, som jobcentret mod betaling kan købe fastlagte serviceydelser fra. Kommunen indgår således aftale med 9
10 den kliniske enhed om leverance af disse ydelser. Finansiering af den kliniske enheds udgifter i TTA-forsøget skal indgå i kommunens budget. De fleste kommuner har kun et enkelt jobcenter, og etablering af konsortier mellem 3 (eller flere) kommuner og en klinisk enhed kan derfor være nødvendigt for mindre kommuner. Kommunerne skal acceptere, at de i det første år fordeles ved lodtrækning til enten at udgøre et forsøgsjobcenter, der implementerer forsøget med tværfaglige TTAteams og TTA-koordinatorer, eller et kontrol-jobcenter, der i første omgang behandler sygefraværssager efter sædvanlig praksis, men som indsamler de oplysninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre procesevaluering og effektvurdering af TTA-forsøget. TTA-forsøget gennemføres i to runder. De kommuner, der udtrækkes til at være kontrolkommuner, får mulighed for at overgå til den fulde indsats i anden runde af TTA-forsøget. Større jobcentre kan ansøge om at indgå i en lodtrækning mellem jobcentrets egne teams eller afdelinger, hvis de har et tilpas stort antal af indkomne sygefraværssager. I sådanne tilfælde må det ligeledes accepteres, at enkelte teams i runde 1 indgår som kontrolgruppe, hvorefter de tilbydes deltagelse i 2. runde. Økonomi Forebyggelsesfonden vil anvende en model, hvor en kommune får tilsagn om støtte i form af et bloktilskud for deltagelse i det store TTA-forsøg. Bloktilskuddet skal skabe grundlag for, at kommunen kan etablere TTA-forsøget med TTA-koordinator, tværfagligt TTA-team og samarbejde med en klinisk enhed i et omfang, der svarer til antallet af sygefraværssager i kommunen. Størrelsen af den økonomiske ramme beregnes derfor ud fra den forventede årlige tilgang af nye kategori-2 sager i kommunen (25 % af alle nye sygefraværssager). Som grundlag for at beregne den økonomiske ramme anvendes et princip, der har et estimat pr. katagori-2 sag af omkostninger (løn, drift og administration) til TTAkoordinator og tværfagligt TTA-team, samt køb af ydelser i den kliniske enhed. Kommunens økonomiske ramme beregnes således ud fra et forventet antal kategori-2 sager, der i kommunen indgår i TTA-forsøget, men kommunen skal ikke regnskabsaflægge pr. sag. I stedet udbetales støtten til kommunen i rater efter Forebyggelsesfonden hidtidige praksis. Hvis der er væsentlige afvigelser mellem det forventede og det faktiske antal kategori-2 sager, som kommunen visiterer til TTAforsøget, kan der være grundlag for at genforhandle og justere bloktilskuddet op eller ned. 10
11 En kommune skal mindst have sygefraværssager til at holde en TTA-koordinator og et tværfagligt TTA-team (bestående af minimum to personer) beskæftiget. Dette svarer til ca. 700 indkomne sygefraværssager pr. år, idet 25 % forventes at være kategori-2 sager. Der er grundlæggende intet til hinder for, at en kommune med fx 1000 indkomne sygefraværssager pr. år kan have 1½ TTA-koordinator og 1½ TTAteam svarende til tre personer. Dette kan fx gøres ved at kommunen uddanner to sagsbehandlere til TTA-koordinatorer, som så enten arbejder på nedsat tid eller varetager andre opgaver i den resterende tid, der ikke er finansieret af TTAforsøget. Kommunen skal i ansøgningen redegøre for, hvordan bemanding med TTA-koordinator og TTA-teams etableres, så den modsvarer kommunens forventede behov. Estimat af omkostninger pr. kategori-2 sag i TTA-forsøget Aktivitet Intern udgift Fuld kapacitet Ekstern udgift anden aktør Fuld kapacitet Estimerede omkostninger pr. TTA-forløb af indkommen kategori-2 sag TTA-koordinator 1 Løn Drift TTA-team (1 psykolog + 1 fysioterapeut eller lign.) 1 Løn Drift Køb af ydelser i den kliniske enhed: DRG takst 3 Rådgivning, supervision Administration mv. (10 %) I alt Kapacitet 170 indkomne kategori-2 sager pr. år 2. Det forudsættes at kontorarbejdsplads mv. stilles til rådighed for TTA-koordinator og TTA-team, der ansættes internt i kommunen. Driftsmidler skal dække de udadrettede aktiviteter knyttet til den konkrete indsats samt administrativt overhead 3. Gældende DRG-takst (Diagnose Relateret Grundtakst) for en arbejdsmedicinsk indsats, der grundlæggende svarer til den indsats, som den kliniske enhed skal levere i det store TTA-forsøg, er ,- kr. pr undersøgelse (speciallægeerklæring, konference/rundbordssamtale, arbejdspladsbesøg). Skønnet behov i ca. 25 % af kategori-2 sagerne, der visiteres til TTA-koordinator til særlig indsats 11
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereDet store TTA -projekt
Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereTilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk
Tilbage Til Arbejdet TTA Direktør Palle Ørbæk Arbejdsevne Personlige og milj ømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (førtidspensionering) (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel
Læs mereDet store TTA-projekt
Udvidet projektbeskrivelse Det store TTA-projekt November 2009 Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse November 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Generel beskrivelse af projektet...3
Læs mereVejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer
Læs mereVelkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA
Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereÅbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret
Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereOrientering - Ændrede sygedagpengeregler og organisering af arbejdet i Sygedagpengehuset - tema
Punkt 10. Orientering - Ændrede sygedagpengeregler og organisering af arbejdet i Sygedagpengehuset - tema 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering At får præsentation
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereForebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2
Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereSUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereKoordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereI det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens.
I det følgende beskrives kvalitetsstandarden for tilbudet arbejdsprøvning ved Revacenter Horsens. Formålet med standarden er todelt: For det første ønsker vi at ensrette standarden for vores tilbud og
Læs mereNye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager
Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereProjekt Sammen om fastholdelse
Ansøgningsskema for Projekt Sammen om fastholdelse Finanslovskonto 17.46.66.10 og 17.59.21.10 Projektets navn Sammen om fastholdelse Ansøger Kommune Allerød Kommune CVR-nr. 60183112 Projekt- og tilskudsansvarlig
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereFællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser
Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger
Fast Track og kompenserende ordninger Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE Hvis du som arbejdsgiver
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereTTA-teamets målopgørelse for 2011
TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
Læs mereFordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011
N O T A T Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011 1. Fordeling af midler mellem de 4 hovedformål Der er i alt 350 mio.kr. til rådighed i Forebyggelsesfonden i 2011. Der foreslås
Læs mereAnvendelse af ressourceforløb i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereMin Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:
Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.
Læs mereVejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde
Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos
Læs mereInvitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet
Dato 13-08-2018 Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Med finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke
Læs mereVigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version
Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereVejledning. ved. sygefravær.
Vejledning ved sygefravær. Fjordkredsens rådgivning og bistand til medlemmer i forbindelse med sygedagpengeopfølgning, revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår, offentlig social pension m.v. samt
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og [navn] Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion
Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og [navn] Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion 1 1. Aftalens parter 1.1. Aftalens regionale part 1.2. Aftalens kommunale
Læs mereFast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted
Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver Jobcenter Thisted Hvilke muligheder har jeg som kommunal arbejdsgiver, hvis jeg har en medarbejder, der bliver sygemeldt? LINDA MØLLER LARSEN
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Torsdag den 26. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mereSygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS
Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004
Læs mereProjekt. Aktive hurtigere tilbage!
Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereBekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 17, stk. 1 og 2, i lov nr. 1482 af 23.
Læs mereMidtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5
Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereSygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR
Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice
Læs mereMEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014
MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereSamarbejdsaftale mellem X region og X kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen
Samarbejdsaftale mellem X region og X kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen 1.1. Aftalens regionale part 1.2. Aftalens kommunale part Regionens
Læs mereForebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2
Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Juni 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede midler i
Læs mereFASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel
FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereMålgruppe for beskæftigelsesindsatsen
Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereGRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension
Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Læs mereTemadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mereOrientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen.
Punkt 13. Orientering: Muskel og skeletbesvær - forslag om permanent tilbud til borgere med smerter i ryggen. 2012-46438. Forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender og at Ældre-
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereNotat vedr. reform af sygedagpengesystemet
Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet
Læs mereNy sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig
Læs mere