Henrik Oversø, beretning, DUFs delegeretmøde Det talte ord gælder. Kære delegerede, observatører og gæster

Transkript

1 Henrik Oversø, beretning, DUFs delegeretmøde 2014 Det talte ord gælder. Kære delegerede, observatører og gæster Vi kan ændre utroligt meget i vores fællesskab. Vi trækker samfundet i en mere demokratisk retning. Vi udfordrer og udvikler ungdommen. Vi styrker det internationale samarbejde. Én ting kan vi dog heldigvis ikke ændre på det er naturens gang. Den er grunden til, at det er mig, der i dag har æren af at berette om året, der er gået. I onsdags fødte vores formand en ny lille demokratisk medborger. En lille pige, der nu er medlem af et af verdens stærkeste demokratier. Ude i verden er Danmark berømt for at være et velfungerende, tillidsfuldt og lykkeligt land. Vores samfund scorer højt på social tillid, som er kendetegnet ved aktive og engagerede borgere. I ved, den slags borgere, der forstår at løse konflikter ved at mødes og tale sig til rette. Vi ved fra eksperter i tillid og social kapital, at et vigtigt element er den betydelige deltagelse i frivilligt arbejde i vores foreninger for børn og unge. Der er en klar sammenhæng mellem de rammer, vi udvikler for børn og unge i vores organisationer, og opbygningen af social tillid i det danske samfund. En af de anbefalinger, vi får fra forskningen, lyder: Vi skal fremme unges deltagelse i foreningslivet, ellers vil det øge konfliktniveau og polarisering i samfundet. 1

2 Vores foreninger skal fortsætte deres positive bidrag til samfundet ved at give aktive unge kompetencer, som er en forudsætning for et aktivt medborgerskab, og som gavner både dem selv og samfundet. Og det er præcis dét, der er DUFs mission. Det er ikke kun inden for Danmarks grænser, at vores foreninger har positiv indflydelse på de enkelte unge og samfundet, samtidig med at vi udvikler vores organisationer. Når DUF siden 2010 har engageret mere end 1000 unge danskere i internationalt projektarbejde, så gør det en forskel. Ikke kun personligt for de unge, som for eksempel bliver trænet som ungdomsledere og bliver en del at et samarbejde med en partnerorganisation i Libanon, Uganda eller Bhutan. Når unge med holdninger og livsmod mødes og samarbejder på tværs af grænser, skaber de sammen en tillid og konkrete resultater, der udvikler både deres organisationer og de samfund, de er en del af. For unge i Mellemøsten, Nordafrika og udviklingslandene er det noget særligt at arbejde sammen med DUFs medlemsorganisationer. Mens mange udviklingsorganisationer arbejder for unge, er der få, der som DUFs medlemsorganisationer drives af unge. Danske unge er fremme i forreste geled, udvikler idéer og tager beslutninger. Mange udviklingsorganisationer vil gerne fremme frivillighed. Men der er få, der som flere af vores organisationer driver projekter helt uden lønnede medarbejdere. 2

3 Unge i Mellemøsten, Nordafrika og udviklingslandene bliver inspireret af og udvikler sig sammen med de engagerede unge fra vores organisationer. De udvikler deres organisation og fremmer unges indflydelse i samfundet, og det sker gennem ligeværdige partnerskaber. Mange bliver ledere og rollemodeller både i og uden for deres organisation. Når vi skaber rammerne for, at unge kan formulere, udvikle og gennemføre internationale projekter i fællesskab med andre unge, så er det fordi vi vil styrke unges indflydelse på deres eget liv og det samfund, de lever i. Samtidig med at vi udvikler unges frivillige organisationer i en positiv retning. Jeg har store forventninger og glæder mig til, at vi i det nye år kan præsentere en omfattende undersøgelse af de bidrag, som DUFs internationale arbejde gør. Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at DUFs arbejde rammer alle tre niveauer, der tæller både de unge selv, jer som organisationer og de samfund, som de arbejder for at påvirke. Det kan vi, vores internationale projektaktive og vores partnere være stolte af. Herhjemme er vi også i fuld gang. Politikere og embedsmænd i landets kommuner og ministerier har for længst fået øjnene op for, at vores foreninger kan noget helt særligt. Men det betyder langt fra, at de kan forvente, at vi står på spring for at løse konkrete velfærdsopgaver. I går var KLs formand, Martin Damm, ude at sige følgende: I de gyldne år med mange penge havde det offentlige travlt med at suge alle tænkelige opgaver til 3

4 sig. Dem er vi nu ved at levere tilbage til civilsamfundet, når vi i højere grad inddrager frivillige til at hjælpe til på ældrecentre og den slags. Er der nogen i jeres foreninger, der er blevet frivillige for at hjælpe kommunen? Vores foreningsfrivillige skal ikke forveksles med velfærdsfrivillige. Vores frivillige samles omkring en idé ikke for at løse konkrete opgaver for det offentlige. Men der findes masser af eksempler på, hvordan vores foreninger gerne vil bidrage til et bedre samfund, et mere levende lokalområde og en mere aktiv og engagerende skoledag for små og store børn. Tag med til Dragør. Her underviser frivillige medicinstuderende fra IMCC de lokale skolelever i genoplivning, forbinding af sår og anden førstehjælp. Det klæder eleverne på til at redde liv, og de fremtidige læger i foreningerne får trænet deres formidlingsevner. Tag med til Sindal i Hjørring Kommune. Her introducerer en spejdergruppe fra Det Danske Spejderkorps gennem alternativ undervisning de helt små elever på de lokale skoler for insekter, klatring, mad over bål og GPS-løb i naturen. Det skaber interesse for spejderlivet og giver faglig og social værdi til eleverne. Tag med til Fredensborg. Her er ungdomspolitikere fra DSU og VU gået sammen med kommunen om at sætte politik på skoleskemaet. Det skaber engagement i samfundsfagstimerne, giver eleverne i 8. og 9. klasse mere viden om demokrati og politik og åbner deres øjne for selv at engagere sig og få indflydelse. I Dragør, Hjørring og Fredensborg har vi allerede fået gode eksempler på, hvordan foreningerne for børn og unge står klar til at bidrage med entusiasme, fællesskab og læring til den åbne skole. Og her er vel at mærke tale om frivillige 4

5 partnerskaber, som ikke er dikteret fra kommunalt hold. Eksemplerne er et bevis på, at det gode samarbejde kan styrke både landets skoler og vores foreninger. Men det sker kun dér, hvor både skolen og foreningen indgår en aftale som ligeværdige parter. Skoler og foreninger skal samarbejde, fordi vi har et fælles mål om at uddanne og udvikle samfundsbevidste borgere, der kan og vil tage aktiv del i demokratiet. Og for at vi lykkes, er det helt centralt, at skoler og foreninger har gensidig respekt for hinandens kompetencer og virke. At DUFs medlemmer tager socialt ansvar, der rækker ud over deres egen forening, er ingen nyhed. Jeres foreninger er med til at tage hånd om de svage grupper i vores samfund, og I vil gerne gøre en indsats for at inkludere dem i foreningerne. Vores fællesskaber kan rumme de børn og unge, som ikke finder en plads i en fodbold- eller håndboldklub. Undersøgelser i flere af DUFs medlemsorganisationer viser, at vi kan noget helt unikt: Vi modvirker eksklusion, fordi vi som idébestemte foreninger ser forskellighed som en ressource og ikke en forhindring. Vores fællesskaber sætter rammen for, at marginaliserede børn og unge får mulighed for at finde frem til det, som de er gode til, og udvikle sig til deltagere med selvtillid og medbestemmelse. Vores fællesskaber er helt afgørende for unges identitetsdannelse, deres selvtillid som borgere og aktive deltagere i vores demokrati. 5

6 Men foreningsdannelsen blandt unge er under pres. Den klassiske foreningstankegang bliver udfordret af øgede krav til ungdommen. Ungdommen skal nå mest muligt og hellere i går end i morgen. Og så skal det helst kunne måles på en økonomisk målestok til gavn for samfundet. Men hvordan vil samfundet måle det, vores foreninger kan? Hvordan måler man den tillid og selvtillid, der dannes i vores foreninger? Hvordan måler man aktiv deltagelse? Eller medborgerskab? Det er de værdier, vi værner om, og det skal ikke sættes ind i samfundets regneark. Vi insisterer på, at de kompetencer, de lederegenskaber, det engagement og den selvstændighed, som fødes i vores foreninger, har værdi, der rækker ud over økonomernes regneark. Den værdi er en af grundstenene i et velfungerende Danmark. Derfor har vi alle et ansvar os der er samlet her i dag og omverdenen omkring os for at styrke det fundament. Det danske foreningsliv har taget et samfundsmæssigt ansvar, ligeså længe vi har betragtet Danmark som et demokrati. Nødvendigheden af den foreningsdannelse vil vi aldrig gå på kompromis med. Uanset om vi med vores medlemskontingenter, generalforsamlinger og bestyrelser bliver opfattet som støvede, lukkede, ekskluderende og gammeldags, så holder jeg fast i, at vores fællesskaber kan noget, som børn og unge ikke finder andre steder. I vores foreninger er børn og unge ikke brugere eller kunder i butikken. De er medejere af aktiviteter og fællesskaber, som de selv kan udvikle og påvirke. 6

7 Vi ser det: - når KFUM-Spejderne finder på at lave folkekøkken for lokale indbyggere i Sydhavnen. - når unge fra ungdomsklubber og ungdomsskoler i Ungdomsringen bruger musikken som katalysator for fællesskabet og gennem Musikstarter skaber succesoplevelser for alle unge, også de socialt udsatte. Måske kan vi skabe disse muligheder, netop fordi der også er nogen, der godt kan lide at sikre stabiliteten og de faste rammer, at sørge for økonomien og at stemme om vedtægter. Sådan er foreningsdanmark, fordi fællesskaberne giver plads til alles bidrag og ikke kun de mest moderne. Ja vi skal anerkende det, vi er gode til, men vi skal ikke desto mindre forholde os til omverdenens forandrede forventninger til vores foreningsliv. Vi skal ikke bare vende det døve øre til, når verden omkring os messer, at vi skal være hurtigere, mere moderne, omstillingsparate, økonomisk rentable eller super digitale. I det nye år skyder vi en undersøgelse af foreningen som organisationsform i gang. Vi vil kortlægge foreningens styrker, udfordringer og udviklingsmuligheder og gerne fjerne eventuelt støv og unødigt bureaukrati. Vi vil især fokusere på den lokale, demokratiske forening og dens legitimitet og relevans for samfundet. Her skal vi bruge jeres erfaringer og jeres mod til at stille de svære spørgsmål om, hvad der virker, og hvad der bare er noget, vi gør, fordi det er sådan, vi altid har gjort. 7

8 Hvor gør vi som foreninger den største forskel for børn, unge og for vores samfund, og hvor kan vi gøre lidt mere og gøre det lidt bedre ved at lære af hinanden? Danmark markerer i år 150-året for det store slag ved Dybbøl. Begivenheden er ikke blevet kaldt en slagtebænk for ingenting: Danmark mistede en tredjedel af sit areal og 40 % af sin befolkning. Helt så dramatisk kan vi vist ikke beskrive genforhandlingen af udlodningsloven, som venter i det kommende år. Processen har været længe undervejs, og vi ved, at den skaber usikkerhed hos jer ude i det danske foreningslandskab. Derfor vil jeg gerne sige til jer her i dag: Vi arbejder på en langsigtet løsning for finansieringen af foreningslivet. Og det bliver en løsning, som vi lander i det kommende år. Vores udfordring er helt klar, og det kan blive lige så skadeligt for foreningslivet, som Dybbøl var for Danmark, hvis ikke politikerne reagerer: Det er et faktum, at danskerne spiller mindre lotto. Faktisk går det ad helvede til med lotto. Bunden er faldet ud af markedet, så det overskud, der går til foreningerne, vil svinde ind i de kommende år, medmindre vi finder en langsigtet finansieringsmodel. Beregninger tyder på, at der næste år bliver 135 mio. kr. mindre end forventet til uddeling mellem os og de øvrige modtagere af overskud fra Danske Spil. Dermed skrider det økonomiske grundlag under det frivillige foreningsliv mærkbart. Vi arbejder på en stabil finansiering, og vi må presse politikerne til at komme i gang og reparere hullet i den model, der understøtter hele foreningsdanmark. 8

9 For vi er den vigtige brik i samfundet, der skaber livsduelige unge, som bliver til aktive medborgere. Der skal derfor lyde en helt klar appel fra os og de øvrige overskudsmodtagere til landets politikere: Tipsmidlerne er i frit fald. I må standse udhulningen af foreningslivets økonomiske grundlag. Det var også i årene omkring 1864, at folkeoplysningen havde sit udspring i Danmark. I skyggen af det store slag ved Dybbøl tog folkeoplysningen fat på at uddanne landbefolkningen. Danskerne samlede sig i fællesskaber. Det var her, vi blev et homogent folk med fælles identitet. I dag står vores foreninger og folkeoplysningen over for en stor udfordring nemlig at flere melder sig ud af den demokratiske samtale. I den ene ende står de rå debattører, der kvæler dialogen i hetz og personlige angreb. Det er personer, der står uden for samfundets fællesskaber, og som derfor ikke føler ansvar for noget som helst. Det er ikke værdier, tro, ideologi eller dialog der driver dem. Det er udelukkende debat for at tvære andre mennesker ud. Vi kender det fra debatterne online, hvor folk kan gemme sig bag skærmen uden at skulle stille sig frem og tage ansvar for deres holdninger og uden at skulle acceptere modargumenter. Det har en stor betydning for mange af dem, der forlader den demokratiske samtale i den anden ende. De orker ikke at blive svinet til på grund af deres holdninger, og de ender med at overlade scenen til de få ekstreme holdninger. 9

10 Den generelle holdningsforskrækkelse, der desværre stadig ligger i vores samfund, forstærker denne negative spiral. Hvis ikke man kan få lov til at diskutere og afprøve sine holdninger i fællesskabet, er der stor risiko for, at man melder sig helt ud eller går hjem og bliver en trold på nettet. Her spiller vores foreninger den afgørende rolle. Vores foreninger skal være det fællesskab, hvor unge mødes, diskuterer og deltager. Kulturminister Marianne Jelved har selv peget på, at danskernes demokrati, fælleskab og frihedsrettigheder er under pres. Derfor lancerede hun i sidste uge en ny national vision for folkeoplysningen, hvor budskabet til os i foreningslivet er klart: Vi skal styrke de forpligtende fællesskaber for at møde de aktuelle samfundsudfordringer. Den opgave tager vi gerne på os, Marianne Jelved. Det, der forener os her i dag, er netop, at vi tager stilling til samfundet omkring os. Vi står på mål for det, vi mener, og kæmper for vores værdier og holdninger. Vi er drevet af engagement i samfundet, og vi er rygraden i dannelsen af demokratiske medborgere. Sammen arbejder vi for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og i demokratiet. I fællesskab gør vores foreninger det sværere at gemme sig væk bag sin skærm uden at deltage i en forpligtende debat. Og mens andre dele af samfundet er holdningsforskrækket, giver vi plads til, at holdninger kan mødes og udvikles. Politikerne mister os unge ved at gøre politik til en light-version af MC Fight Night. Ordene kommer fra Emil, der netop har været til paneldebat på sit gymnasium og 10

11 som ved det kommende folketingsvalg skal sætte sit kryds for første gang. I et læserbrev i et landsdækkende medie beskrev Emil for nylig, hvorfor politikerne mister de unge. Frem for politiske budskaber blev retoriske knockout foretrukket. Der manglede grundlæggende bare en nummerpige og en stor gongong, og så var vi til stede i en boksering, skriver han. De unge siger det selv. Undersøgelse på undersøgelse siger det: Danske unge er trætte af spin. Danske unge efterlyser mere substans i den politiske debat. Så kære politikere: I har også et ansvar for, at vi ikke taber en generation af unge vælgere på gulvet. Brug ikke kun tiden på drillerier på Twitter og drop skyttegravskrigen. Vi vil hellere have holdninger med kød på og engagement, der brænder for at ændre samfundet. Det sker kun, når meninger og holdninger brydes. Når vi sætter samtalen med hinanden i centrum, lytter til politiske modargumenter og holder fokus på substansen. I kan jo for eksempel følge med, når landets ungdomspolitikere skaber valgstemning for tusindvis af skolelever frem mod den 29. januar. Skolevalg er en landsdækkende begivenhed, som vi kan takke hinanden for. At det første skolevalg i Danmark nogensinde bliver afviklet efter nytår, er DUFs fortjeneste, og vi er glade for og stolte over, at Undervisningsministeren sammen med Folketinget har grebet bolden. Skolevalg var en af de væsentligste anbefalinger fra Valgretskommissionen i 2011, og nu kun tre år efter bliver det til virkelighed for elever i 8. og 9. klasse på 790 skoler over hele landet. Jeg glæder mig til at følge forløbet i januar, hvor især de politiske ungdomsorganisationer kommer på banen. Og det i stor stil. 300 skoler har indtil nu tilmeldt sig skolevalgsdebatterne. 11

12 Det betyder, at unge politikere fra vores foreninger skal udfordre ikke færre end skolelever til at tage stilling til det samfund, de er en del af. Rigtig god fornøjelse til alle jer, der er involveret. Ingen kan længere være i tvivl om, at DUF skaber resultater, der har en positiv virkning på unges deltagelse i demokratiet: Ved sidste års kommunalvalg var DUF hovedaktør bag indsatsen for at øge unges valgdeltagelse. Og det virkede: flere unge valgte stemmeboksen frem for sofaen på valgdagen. Til forårets Europa-Parlamentsvalg samarbejdede vi med forskere om at kortlægge de unges valgdeltagelse og sendte SMS er til over unge. Og det virkede: Glæd jer til på onsdag, hvor vi offentliggør helt ny forskning om de gode resultater. DUF er bannerfører, når det handler om at skabe ny viden om unges engagement og valgdeltagelse. Og med de sidste to valg har vi slået vores rolle fast. Vi vil bygge videre på vores viden og udnytte vores erfaringer for at få endnu flere unge til at tage stilling og deltage i demokratiet ved det kommende folketingsvalg. Vores store indsatser skal dog ikke få os til at hvile på laurbærrene. Og derfor sker vores arbejde med at få flere unge til at stemme ikke kun op til valg. De nyeste tiltag som skolevalg og styrkelsen af vores foreningers adgang til landets uddannelsesinstitutioner skal sikre, at der også mellem valgene er fokus på at fremme unges deltagelse i demokratiet. 12

13 2014 har som bekendt været styrelsens første år. Vores fokus har været at komme godt i gang med en styrelse, hvor halvdelen af medlemmerne er nye. Det, der især har samlet os og har skabt en klar retning for vores arbejde, har været at finde vores ben i det nye strategikoncept og løbe det i gang. På sidste års delegeretmøde besluttede vi at gå fra at operere med syv strategier til nu at have tre. Og det fungerer. Indtil nu har det vist sig som et bedre redskab til at lede organisationen og til at sætte rammerne for en god debat. Derfor glæder jeg mig til at fortsætte arbejdet i det kommende år. Styrelsen vil allerede inden nytår igangsætte en forundersøgelse af de tilskudsmodtagende organisationers erfaringer med DUFs tilskudsregler. Vores regelsæt har eksisteret i 10 år. Derfor er det naturligt, at vi undersøger jeres erfaringer med tilskudsreglerne, og om der er behov for at tage ordningens fremtidige udformning op til overvejelse: Understøtter vores nuværende regler for tilskud fortsat DUFs kerneværdier? Er aktiv deltagelse stadig en bærende værdi i vores foreninger? Det vil vi gerne høre fra jer. Derfor sender vi en forundersøgelse ud til jeres organisationer efter delegeretmøde. På baggrund af jeres besvarelser vil styrelsen vurdere, om der er behov for at nedsætte en arbejdsgruppe, der arbejder videre med en mulig revision af de gældende tilskudsregler. 13

14 I ved lige så godt som jeg, at vi går et meget spændende år i møde byder på skolevalg, folketingsvalg, grundlovsjubilæum, folkemøde, og så bliver det også året, hvor DUF-paraplyen kan fejre 75-års jubilæum. Vores målrettede arbejde er kun muligt takket være en engageret styrelse og det gode samarbejde mellem både nye og gamle medlemmer. Og ikke mindst de dygtige og ihærdige medarbejdere på sekretariatet. Tak til alle jer bød også på et skifte på generalsekretærposten. Vi har sagt farvel til Kåre Månsson, der efter syv år har valgt at takke af. Der skal lyde en stor tak til Kåre for indsatsen og et hjerteligt velkommen til Henriette Laursen, der fremover vil lede DUFs sekretariat. I DUF tror vi på, at unge skal udsættes for holdninger og værdier, for politisk debat og for mennesker som jer, der har en holdning til vores samfund. Det vil få flere unge til selv at tage stilling til, hvordan vores samfund skal se ud, og det vil give dem ekstra grund til selv at bruge deres stemmeret. DUF er garanten for at danne den næste generation af demokratiske medborgere. Den position er unik, den skal vi fortsat kæmpe for, og den skal vi blive ved med at have visioner for. Tak for ordet. 14