Udkast.. Integrationsplan Inklusiv status på Integrationsplan 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast.. Integrationsplan Inklusiv status på Integrationsplan 2013"

Transkript

1 Integrationsplan 2014 Inklusiv status på Integrationsplan 2013 Udkast d. 13. januar

2 Indholdsfortegnelse Fokusområde 1 Modtagelsen af nye flygtninge side 3 Fokusområde 2 Boliger til nye flygtninge side 7 Fokusområde 3 Beskæftigelse side 10 Fokusområde 4 Uddannelsesparathed side 12 Fokusområde 5 Børn og unges fritidsdeltagelse side18 2

3 Fokusområde 1: Modtagelsen af nye flygtninge Udfordring - baggrund Det er tydeligt at se, blandt andet gennem interviews med nye flygtninge, hvor stor en betydning modtagelsen af den enkelte borger har for en aktiv deltagelse og en vellykket integrationsproces. En vellykket integration indebærer, at der skal opnås en lang række meget forskellige målsætninger og at dette sker gennem et tæt samspil mellem den enkelte borger / familie, den professionelle og frivillige indsats. Det handler her om at undgå klientgørelse, og altså om at bibeholde initiativ og ansvar hos den enkelte borger, og om at finde en balance mellem at hjælpe og ikke at hjælpe for meget. I dette felt arbejder en lang række medarbejdere og frivillige med at inddrage nye borgere som aktive medborgere i Skanderborg kommune. Formål med indsatsen Jf. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik Lang sigt Modtagelsen bidrager aktivt til, at målsætningerne på integrationsområdet på tværs af organisationen opfyldes. Mellemlang sigt At alle medarbejdere, der er i berøring med flygtninge de første 3 år efter ankomst til kommunen, aktivt anvender og omsætter visionen. Dette skal ske til gavn for borgerne og samarbejdspartnere herunder også de frivillige på området. Kort sigt På kort sigt er formålet, at alle medarbejdere, der er i berøring med flygtninge de første 3 år efter ankomst til kommunen, bidrager til at udvikle handlinger, som er i overensstemmelse med visionen. Kort sagt om Status 2013 Skanderborg kommunes plan for modtagelse af flygtninge blev lanceret d Kort sagt om mål for 2014 Aktivitetsmål 2014 Arbejdet omkring tilrettelæggelsen og udførelsen af den koordinerede indsats fortsætter i 2014, blandt andet med oprettelse af fælles kursusaktivitet på tværs af fagsekretariater for de medarbejdere, der er en aktiv del af modtagelsen af flygtninge. Af andre aktivitetsmål kan nævnes: Analyse af sprogpraktikker og et eventuelt behov for ændringer heraf. Sikring af gode overgange mellem borgerens forskellige aktiviteter, så vi ikke taber borgeren i overgangen fra én aktivitet til en anden. Afklaring af etablering af mentor-funktion. Borgerne inddrages fortsat via interview samt analyse heraf. Resultatmål 2014 I 2014 vil vi udvikle og måle på indikatorer på de langsigtede effekter beskrevet i Modtageplanens forandringsteori. Større livskvalitet for den enkelte borger Børn, unge og voksne er velintegreret Forældre forstår og evner at bakke deres børn op i deres udvikling og læring Opnår adgang til uddannelse Bliver selvforsørgende via beskæftigelse Forstår, respekterer og oplever et tilhørsforhold til kommune og lokalområdet Deltager aktivt i kultur- og fritidslivet Gennem en spørgeskemaundersøgelse vil vi primo/medio 2014 måle på, hvorledes det er lykkedes at omsætte principperne i modtageplanen i praksis i de enkelte afdelinger/enheder. Interview af borgerne er i 2013 foregået som stikprøveinterview. Der er i alt foretaget 44 interviews. Resultatet af interviewene har givet anledning til en række tiltag på området. Blandt andet oprettelsen af et kursus til alle flygtninge, der kommer til kommunen. Her introduceres de til temaer af relevans: Demokrati, virksomhedskultur, sygdomsforståelse o.a. 3

4 Resultatmål / Aktivitetsmål 2013 Jf. Integrationsplan 2013 Opnået resultat. STATUS december 2013 Diskussion af afvigelser og årsager Aktivitetsmål 2013 Modtageplanen udarbejdes som en dynamisk elektronisk platform, hvor interessenter kan holde sig ajour med principper, procedurer etc. Fortsat inddragelse af nye flygtninge og frivillige gennem interview/møder. Resultaterne herfra anvendes i forhold til at foretage relevante ændringer i kommunens praksis Nye arbejdsgange implementeres i de enkelte afdelinger Skanderborg kommunes plan for modtagelse af flygtninge blev lanceret som Ipaper d Modtageplanen er målrettet alle ansatte i Skanderborg kommune. Den giver overblik over vores indsatser og understreger vores fælles politiske målsætninger på området. Endvidere indeholder den tekst og links til relevante informationer om eksempelvis integrationspolitik, de lande, vi modtager flygtningene fra etc. Se planen her: Primo 2014 overgår modtageplanen til et nyt format jf. den nye medarbejderportal. Der er i løbet af 2013 (fra ) foretaget 44 interview af nye flygtninge. Interview efter 1 uge, 3 mdr., 6 mdr. og 12 mdr. Styregruppemøder i projekt Modtagelse er gennemført planmæssigt hvert kvartal, hvor der følges op på analyseresultater, ændringer af praksis etc. Den oprettedes et nyt kursus for nytilkommende flygtninge. Kurset varetages af Arbejdsmarkedsudvikling under Jobcenter Skanderborg. Dette kursus er et obligatorisk tilbud til alle flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Skanderborg kommune. Borgeren henvises til kurset i uge 2 efter ankomst til kommunen. Målet med introduktionskurset er at klæde de nye borgere på til at kunne begå sig som aktive medborgere i Skanderborg kommune. På kurset arbejdes der bl.a. med temaer som virksomhedskultur, samfundsforståelse, demokrati og medborgerskab, rettigheder, pligter etc. Som en del af konceptet inddrages en lang række af kommunens professionelle som gæstelærere på deres område. Oprettelse af koordineret strategi for modtagelsen og borgerens første måned i Skanderborg kommune. Herunder en fremskudt indsats ved introduktionskursus, tidlig start i sprogskole samt tidligt møde med virksomhedskonsulent. Som et forsøg har man ladet sagsbehandler deltage i den praktiske modtagelse af flygtningen i samarbejde med den modtagende socialrådgiver. Dette forsøg evalueres ultimo 13 / primo 14. 4

5 Alle arbejdsgange koordineres med kommunens øvrige indsatser Implementering af lovkrav i Finanslov 13: Tilbud om helbredsscreening: Anamnese og helbredsscreening er udarbejdet i samarbejde mellem sagsbehandler og lægekonsulent Udarbejdelse af en bredspektret, individuel handleplan. For familier udarbejdes denne i samarbejde mellem Beskæftigelse og Sundhed og Børn og Unge. Der arbejdes kontinuerligt i snitfladerne omkring integrationsindsatsen. I fokus har blandt andet været det koordinerede samarbejde mellem fagsekretariaterne Beskæftigelse og Sundhed og Børn og Unge. Der er blandt andet blevet oprettet en fælles kalender i Outlook, hvor de forskellige fagpersoner kan planlægge og koordinere indsatsen omkring / med borgeren. Beskæftigelse & Sundhed og Børn & Unge har indført fast samarbejdsmøde én gang ugentligt til koordinering af indsatsen. Snitflade mellem sagsbehandlere og jobkonsulenter: Jobkonsulenter er fast til stede på Jobcentret tre formiddage om ugen, og deltager fast på sagsmøder i Integrationsteamet, Arbejdsmarkedsudvikling. Resultatmål 2013 Indsatsen opleves i højere grad som sammenhængende og koordineret Medarbejderne melder tilbage, at indsatsen af medarbejderne opleves som mere koordineret. Analysen af interview foretaget i 2013 viser tegn på, at borgerne er mindre forvirrede over de mange medarbejdere, borgerne er i kontakt med. Målsætningerne i henhold til Projekt Modtagelse indfries (jf. Projektplan) Indsatsen fra medarbejdere og frivillige er koordineret Indsatsen fra medarbejdere og frivillige tager udgangspunkt i den enkelte og den enkeltes familie Se besvarelse ovenfor. Man er i fagsekretariaterne Beskæftigelse & Sundhed og Børn & Unge i færd med at indfri kravene i forlængelse af finanslov 2013 omkring udviklingen af en helhedsorienteret integrationsplan. I Børn & Unge tager man udgangspunkt i den enkelte familie ved at afholde opstartsmøde i hjemmet ved ankomst til kommunen. Herefter er der opfølgningsmøde efter 3 mdr. I de tilfælde, hvor man er bekymret for familiens trivsel indhentes eksternt firma til at guide familiens medlemmer til en god start og værdig integration i Skanderborg kommune. Den enkelte medarbejder arbejder på Skanderborg kommunes integrationspolitiske værdigrundlag Interview med borgerne viser ikke umiddelbart grund til bekymring i forhold til denne opgave. Projektet har i 2013 været for ungt til, at det har givet mening at evaluere specifikt på den enkelte afdeling. Det er planlagt, at man i 2014 vil evaluere mere specifikt i samarbejde med afdelingslederne i de enkelte afdelinger. Inddrage borgerens forventninger og efterfølgende at inddrage deres oplevelser og erfaringer i udviklingen af den frivillige og medarbejdernes praksis Se besvarelse ovenfor. 5

6 Resultat- og aktivitetsmål 2014 Den tværgående koordinerede indsats Fortsat fokus på den tværgående koordinerede indsats i flygtningens treårige integrationsperiode. Resultat- og aktivitetsmål for 2014: Fokus på tidlig indsats Med oprettelsen og implementeringen af en strategi for borgerens første måned i Skanderborg kommune ønsker vi i endnu højere grad at sætte fokus på den tidlige indsats i forhold til vores nye borgere. Her er der fokus på den fremskudte indsats for borgeren gennem deltagelse på introduktionskursus, tidlig start på sprogskole samt samtale med virksomhedskonsulenten og herefter opstart i praktik eller på værksted. Tæt kontakt/mentor Interview af de nye flygtninge har vist et behov for en særlig indsats i starten af borgerens forløb i Skanderborg kommune. Borgerne fremhæver selv vigtigheden af at have en person, der hjælper med at oversætte kulturen for dem. Undersøgelser 1 viser, at en sådan mentor/katalysator har stor betydning i forhold til, om borgeren udvikler tillid til systemet eller det modsatte. I 2014 vil vi undersøge behovet for og beskrive, hvad en mentor/katalysator skal kunne, samt undersøge muligheden for at knytte en sådan til de nyankomne flygtninge i startfasen. Overgange Vi vil have særligt fokus på at skabe overgange, hvor vi ikke taber borgeren. Eksempelvis overgangen fra Introduktionskursus til sprogpraktik. Dette kan bl.a. ske gennem tættere samarbejde med virksomheder. Arbejdsmarkedsudvikling iværksætter en undersøgelse af sprogpraktikken og vil blandt andet undersøge, om virksomhederne i virkeligheden skal klædes bedre på til at modtage sprogpraktikanter. Fælles kursusaktivitet For at styrke den tværgående koordinerede indsats på modtagelsen vil vi arbejde på at oprette fælles kursusaktivitet på tværs af fagsekretariater for de professionelle, der er en aktiv del af modtagelsen af flygtninge. Mere sprog Borgerne efterspørger mere sprogundervisning (dansk). I 2014 vil vi undersøge, hvorledes det kan lade sig gøre. Eksempelvis gennem studiegrupper. Bolig Der indgås særaftale med boligforeningerne, så det i endnu højere grad bliver muligt at boligplacere borgerne i henhold til strategien. Jf. fokusområde 2 Nye lovkrav Arbejdet med implementering af nye lovkrav jf. Finanslovsaftale 2013 fortsætter. Tilbud om helbredsscreening En bredspektret, individuel handleplan Måling af resultaterne af projekt Modtagelse I 2014 vil vi udvikle og måle på indikatorer på de langsigtede effekter beskrevet i Modtageplanens forandringsteori. Gennem en spørgeskemaundersøgelse vil vi primo/medio 2014 måle på, hvorledes det er lykkes at omsætte principperne i modtageplanen til praksis i de enkelte afdelinger/enheder. Stikprøveinterview af de nye borgere og analyse heraf fortsætter i 2014 ligesom styregruppen på Modtageplanen fortsat mødes kvartalvis. Risikovurdering Det er fortsat væsentligt, at alle dele af organisationen deltager aktivt, samt at forankringen sker via de eksisterende ledelseslinjer. Det vil være afgørende, at der fortsat pågår en koordinering og justering af indsatsen. Involverede parter Projektejer: Beskæftigelse & Sundhed Øvrige projektdeltagere : Børn og Unge, Ældre og Handicap Staben for Kultur, Borgere og Planlægning, Politisk udvalg Socialudvalget. 1 Romme Larsen, Birgitte 2011: Ind i Danmark. Skabelse af sted og tilhørsforhold blandt nyankomne flygtningefamilier bosat i mindre danske lokalsamfund (s ) 6

7 Fokusområde 2: Boliger til nye flygtninge Udfordring - baggrund Permanent/midlertidig bolig Skanderborg kommune modtager omkring 50 flygtninge om året. Flygtninge der har krav på et tilbud om en permanent bolig. Jf. Integrationsloven. Det er en stor udfordring at kunne tilbyde varige boliger til nyankomne flygtninge. Derfor risikerer nye flygtninge at blive boligplaceret i en midlertidig bolig, indtil den rette varige bolig kan tilbydes. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik fordrer, at flygtninge boligplaceres permanent ved ankomsten, og interview viser, at det er af stor betydning for borgeren at blive placeret permanent fra start, da der er brug for ro til at bygge en base for et nyt liv i Skanderborg kommune. Resultaterne af indsatsen i 2013 viser, at vi fortsat er udfordret på at kunne placere flygtningene permanent ved ankomst. Dog er der i 2. halvdel af 2013 sket en markant forbedring. Jf. Status 13. Boligplacering på den rette lokalitet Udover at der skal findes en permanent løsning, er der også en række øvrige kriterier, der skal opfyldes med afsæt i både lovgivning og Skanderborg Kommunes Integrationspolitik. Der er derfor udarbejdet en række kriterier, som en permanent boligplacering skal tage højde for - med henblik på en vellykket start på den nye tilværelse. Det handler bl.a. om, at - I nærområdet hvor borgeren boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv - Udgiften til boligen matcher borgerens/familiens indtægt - Antal kvadratmeter skal passe i forhold til familiens størrelse - Der skal ved boligplacering af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud Derudover tilstræbes det, at borgere med samme baggrund boligplaceres i samme lokalområde med henblik på at give borgeren/familien adgang til sociale netværk - og en ballast til at understøtte en positiv integrationsindsats. Med henblik på at kunne leve op til kriterierne har strategien i 2013 været, at byerne Ry, Skanderborg Midt og Hørning har haft 1. prioritet. (Det er, i henhold til både lovgivning og Skanderborg Kommunes Integrationspolitik, ikke muligt at boligplacere i det almene boligområde i Højvangen). Formål Jf. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik Lang sigt Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er sikret mulighed for at deltage aktivt på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, religiøse og kulturelle liv Mellemlang sigt Ghettodannelse hindres og indsatsen fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og flygtninge- og indvandrere i Skanderborg kommunes forskellige boligområder Kort sigt Nye flygtninge boligplaceres i et lokalområde med integrationspotentiale, og hvor der er adgang til offentlig transport, egnede børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasser og fritidstilbud. Kort sagt om Status 2013 I 2013 er det lykkedes at boligplacere permanent ved ankomst i 14 % af tilfældene. I 15 % af tilfældene blev borgere/familier placeret midlertidigt, men med kendskab til en permanent bolig og indflytningsdato. I 71 % af tilfældene er borgerne placeret midlertidigt. Den gennemsnitlige ventetid på en permanent bolig har i 2013 været 4 mdr. Det er lykkedes i 61 % af tilfældene at placere borgere/familier i henhold til strategien om lokalitet. Medio 2013 blev der indgået en særaftale mellem boligforeninger og Skanderborg kommune. Dette har i 2. halvår af 2013 betydet, at boligplaceringen af nye flygtninge i langt højere grad har kunnet leve op til kriterierne. Kort sagt om mål for 2014 Særaftalen med boligforeningerne udløber ved udgangen af Ny aftale søges indgået med henblik på at skabe tilsvarende fleksibilitet/boligvalgmuligheder. Derudover vil problemstillingen søges løst dels gennem en afsøgning af mulighederne for at anvende eksisterende kommunale boliger, og dels som en del af udarbejdelsen af en ny bosætningsstrategi for Skanderborg Kommune. Jf. Byrådets forandring Bosætningsstrategien skal sikre et samlet udbud af almene boliger i Skanderborg Kommune, som også fremadrettet modsvarer såvel den almindelige efterspørgsel efter almene boliger som Skanderborg Kommunes behov for adgang til akut boligplacering af personer / familier med særlige behov. 7

8 Resultatmål / Aktivitetsmål 2013 Jf. Integrationsplan 2013 Aktivitetsmål 2013 Fordeling af ansvar for at øge udbuddet af flygtningeboliger er klarlagt og løsningsmodeller er iværksat. Opnået resultat. STATUS december 2013 Arbejdsgruppe Medio 2013 blev der nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe med tildelingen af boliger generelt i fokus. Arbejdsgruppen har belyst den generelle udfordring i forhold til boliger, har anvist nogle løsningsmodeller og arbejder i 2014 videre med forskellige løsningsmodeller, herunder afsøgningen af ledige ældreboliger. Særaftale Medio 13 blev der indgået en særaftale mellem boligforeningerne og Skanderborg kommune. Denne løber året ud og skal evalueres ved udgangen af Med henblik på at finde de rette boliger til flygtninge stiller boligforeninger med boliger i Ry, Hørning og Skanderborg Midtby/Syd alle opsagte boliger i disse områder til rådighed for Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune kan dog kun benytte anvisningsretten til disse boliger i et omfang, der svarer til en årsnorm på 1/6 af alle opsagte boliger. Dette har i 2. halvår af 2013 betydet, at boligplaceringen af nye flygtninge i langt højere grad har kunnet leve op til strategien. Diskussion af afvigelser og årsager. Nye flygtninge er boligplaceret i henhold til den vedtagne strategi - i forlængelse af de integrationspolitiske målsætninger. Resultat 2013 Midlertidig/permanent bolig NB! En kortlægning af vores boligplacering i 2013 viser dog, at vi i perioden efter indgået særaftale (4 måneder) formåede at placere dobbelt så mange borgere permanent ved ankomst end i det foregående halve år. Særaftale indgået medio 2013 Resultat lokalitet Det er lykkedes at boligplacere borgere permanent i de tre ovennævnte områder i 61 % af tilfældene i De 61 % svarer til 22 borgere/familier. 6 borgere/familier venter stadig på bolig. 2 borgere har selv fundet bolig, og de resterende 6 borgere/familier er boligplaceret i henholdsvis Galten og Stilling. Det skal dog bemærkes, at kriterierne i 2013 ikke har kunnet indfries i forhold til indskrivning i en modtageklasse i lokalområdet. Grundet de relativt få børn (pt. 49), er det - for at sikre et tilstrækkeligt kvalificeret undervisningstilbud - nødvendigt, at samle disse på få skoler. For indskoling og mellemtrin har vi for skoleåret 2013/14 oprettet klasser, der hvor de fleste elever bor. Ca. 80 % af eleverne går i den lokale skole. B&U understreger, at målsætningen er, at børnene kan vende tilbage til lokalområdets skole, når de udskrives af modtagetilbuddet. For elever til ældstetrinnet er modtagetilbuddet fortsat placeret på Niels Ebbesen Skolen og i 10. klassecenteret i Campusområdet. Langt hovedparten af disse elever bor uden for skoledistriktet. Afvigelse. Jf. status. 8

9 Resultat - og aktivitetsmål 2014 Aktivitetsmål Etablering af særaftale med boligforeningerne for 2014 med størst mulig fleksibilitet - på de rette lokaliteter. - Afklaring af mulighederne for at øge udbuddet af boliger til flygtninge - dels gennem en ny bosætningsstrategi og dels gennem kommunens eksisterende boliger. Resultatmål 2014 Permanent boligplacering af alle nye flygtninge i henhold til boligplaceringsstrategi (Boligplaceringsstrategi for nye flygtninge 2014 vedtages af Integrationsstyregruppen feb. 2014). Risikovurdering At komme i mål med vores målsætning om at kunne placere alle flygtninge i permanent bolig ved ankomst, og i henhold til boligplaceringsstrategi, er afhængig af, at vi tilbydes tilstrækkeligt med boliger / at Skanderborg kommune er i besiddelse af boliger, der dækker behovene på området. Involverede parter Projektejer: Byråds- og direktionssekretariatet Henrik Rosenlund Knudsen. Øvrige projektdeltagere : Beskæftigelse & Sundhed, Børn & Unge, Ældre & Handicap, Teknik & Miljø, Økonomi. Politisk udvalg Økonomiudvalget. 9

10 Fokusområde 3: Beskæftigelse Udfordringer - baggrund Vedr. Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvensen for borgere med ikke vestlig baggrund i Skanderborg kommune ligger i 2012 på 50,3 procent. I forhold til den såkaldte klynge (2012) ligger vi ca. 5 pct. point under den bedste kommune i klyngen. Beskæftigelsesfrekvensen for borgere med dansk baggrund er 76,8 pct., og her ligger Skanderborg Kommune bedst i klyngen. Der er dermed et forholdsvist stort gab mellem beskæftigelsesfrekvensen for de to befolkningsgrupper i Skanderborg Kommune. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen siden 2002 viser, at beskæftigelsesgabet er blevet mindre, på trods af at der også har været en særlig negativ udvikling i perioden Formål (jf. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik og Beskæftigelsesplan 2014) Lang sigt På lang sigt er det vores mål, at alle borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er selvforsørgende via beskæftigelse. Mellemlang sigt På mellemlang sigt er målet, at alle borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er i uddannelse eller beskæftigelse - enten ordinært eller gennem løntilskud, virksomhedspraktik o. lign. Kort sigt På kort sigt er det vores mål, at alle borgere er aktive på værksteder eller i praktik, på sprogskole og på introduktionskursus hurtigst muligt efter ankomst. 10

11 Status 2013 Status på beskæftigelse 2013 Vi har i det seneste år oplevet en mindre stigning i antallet af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Klyngen har tilsvarende oplevet en mindre stigning. (Kilde. Jobindsats.dk). September 2013 var der 428 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Skanderborg kommune. Kort sagt om målene for 2014 Det er målet i 2014 at reducere antallet og andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Derudover vil vi fastholde en høj aktiveringsgrad. Qua kontanthjælpsreformens fokus på uddannelse vil der også for unge borgere med ikke-vestlig baggrund være yderligere skærpet fokus på uddannelse. Dette gælder relevante studier eller erhvervskompetencegivende uddannelser (Jf. 16 a i Integrationsloven). Ultimo 2013 er der nedsat en arbejdsgruppe, der i 2014 vil arbejde videre med at skabe et statistisk overblik over borgere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Overblikket skal både kunne skabe tydelighed omkring resultater, men også bruges i forhold til den konkrete indsats på driftsniveau. Resultat- og aktivitetsmål 2014 Aktiveringsgraden skal over året gennemsnitligt være på minimum 60 %. Heraf skal aktiveringsgraden for virksomhedsrettede aktiviteter over året gennemsnitligt være på minimum 50 % og aktiveringsgraden for øvrige aktiviteter over året være på højst 50 %. Medio 2014 vil der foreligge en beskrivelse af målgruppen og udfordringerne i forhold beskæftigelse og uddannelse. Unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund får samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som kommunens øvrige unge (Jf. Beskæftigelsesplan 14). Primo 2014 vil der blive arbejdet mere konkret med dette mål i forbindelse med udmøntningen af målsætningerne i Beskæftigelsesplan 14. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (Jf. Beskæftigelsesplan 14). Risikovurdering Andelen af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse reduceres. Primo 2014 vil der blive arbejdet mere konkret med dette mål i forbindelse med udmøntningen af målsætningerne i Beskæftigelsesplan 14. For personer omfattet af Integrationsloven gælder følgende mål: En aktiveringsgrad på i gennemsnit 95 % årligt. Herunder en aktiveringsgrad på virksomhedsrettede aktiviteter på mindst 20 % årligt og for øvrige aktiviteter på højst 80 % årligt. For ikke-forsikrede ledige med ikke-vestlig baggrund matchgruppe 2 og 3 gælder: Involverede parter Projektejer: Beskæftigelse & Sundhed. Politisk udvalg Økonomiudvalget. 11

12 Fokusområde 4: Uddannelsesparathed Udfordring Baggrund Baggrund Fagsekretariatet Børn og Unge samarbejder med UU om, at alle medarbejdere, der arbejder med integrations- og tosprogs relaterede udfordringer sikrer, at det enkelte barn/den enkelte unge får mulighed for at udvikle faglige, personlige og sociale kompetencer. Kvalifikationer der giver mulighed for, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Fokusområdet Uddannelsesparathed tager udgangspunkt i Integrationspolitikken. 2 Vi har tolket politikkens intentioner og vurderet, hvor vi i vores praksis især er udfordret. Følgende fem udsagn er de forskellige områder, som vi har valgt at tage afsæt i. Børn og unge i Skanderborg Kommune har ret til et godt børne- og unge liv, hvor de overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer. Børn og unge, med dansk som andetsprog, skal sikres det samme gode fundament som deres jævnaldrende. Et væsentligt element i dette fundament er muligheden for at udvikle faglige, personlige og sociale kvalifikationer, der gør at de kan træffe realistiske og kvalificerede valg. En afgørende indikator i forhold til dette er at børn og unge, med dansk som andetsprog i samme omfang som deres jævnaldrende påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. En forudsætning herfor er, at der i Skanderborg Kommunes indsats overfor børn og unge, med dansk som andetsprog, sættes fokus på ressourcer og potentialer, og at de understøttes i udvikling af styrke og robusthed til at klare udfordringer og modgang. Forældrenes tillid, opbakning og aktive engagement er af afgørende betydning for at skabe de ønskede resultater for børnene. Udfordringer Den aktuelle indsats i forhold til børn og unge med dansk som andetsprog har primært 3 udfordringer. For det første er det en udfordring at sikre en fokuseret og koncentreret inklusionsindsats. En indsats hvor den kommunale organisation har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer. Formål Der er fortløbende brug for, at de læringsrum, som børn og unge med dansk som andetsprog kommer i berøring med, udvikler kompetencer i relation til såvel faglige, personlige som sociale/kulturelle problemstillinger. For det andet er det en udfordring for mange forældre til børn og unge, med dansk som andet sprog, at understøtte deres børns faglige, personlige og sociale udvikling i en dansk kontekst. Det er samtidig en udfordring for de kommunale medarbejdere at understøtte forældrene i denne opgave. En udfordring der bygger på, at pædagoger og lærere sikrer forældrenes tillid, opbakning og aktive engagement. For det tredje er det en udfordring, at mange elever med dansk som andetsprog fagligt klarer sig signifikant dårligere end de etnisk danske elever. Det er især en stor udfordring at understøtte, at sent ankomne unge 3 opnår et tilstrækkeligt fagligt fundament til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Lang sigt Målet på lang sigt er, at unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund gennemfører ungdoms- og videregående uddannelse i samme grad som kommunens øvrige unge. Mellemlang sigt 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i Kort sigt De kommunale aktører som de tosprogede børn og unge møder, videreudvikler kompetencer i relation til såvel faglige, personlige som sociale/kulturelle problemstillinger. Det kommunale system skal evne at understøtte forældre til tosprogede børn og unge i arbejdet med at sikre deres børns faglige, personlige og sociale udvikling i en dansk kontekst. Samtidig skal pædagoger og lærere sikre forældrenes tillid, opbakning og aktive engagement. 3 Børn & Unge definerer sent-ankomne unge som: Flygtninge- og indvandrere der 2 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik. er kommet hertil i eller efter det fyldte 13. år. 12

13 Elever, med dansk som andetsprog, opnår samme resultater til afgangseksamen som de etnisk danske elever. Folkeskolerne, 10. klassecenteret og UU skal i samarbejde med forældrene understøtte at sent ankomne unge opnår et tilstrækkeligt fagligt fundament, således at de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse

14 Kort sagt om Status 2013 og mål 2014 Status 2013 / Folkeskolen Eksamensresultatet for elever med dansk som andetsprog der gennemfører 9. klasseeksamen er på linje med landsgennemsnittet for tosprogede elever. Sammenlignet med de øvrige elever i Skanderborg Kommune ligger eleverne, med dansk som andetsprog, signifikant under gennemsnittet. Aktivitetsmål 2013 vedr. - implementering og anvendelse af test- og vurderingsmateriale - styrkelse af forældresamarbejdet - udvikling af elevplaner/læreplaner og styrkelse af overgange er iværksat som planlagt. Konkrete resultater forventes at kunne måles i løbet af 2014 og 2015 for hovedparten af aktiviteterne. Mål 2014 / Folkeskolen Andelen af elever med dansk som andetsprog, der kvalificerer sig til at klare skolens afgangsprøve i 9. klasse på samme niveau som skolens øvrige unge, skal være stigende. Fortsat udmøntning og opfølgning på iværksatte aktiviteter/handleplaner Status 2013 / Ungdomsuddannelse Unge med en vestlig og ikke-vestlig baggrund følger overordnet samme uddannelsesmønster som danske unge med hensyn til påbegyndelse, gennemførsel og afbrud/omvalg fra ungdomsuddannelse 4. Ser man på det generelle uddannelsesniveau dvs. andelen af unge der er i gang med en uddannelse (ungdomsuddannelse, folkeskole mv.) - er der det seneste år sket et fald i antallet af unge med en flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Dette skyldes bl.a. en betydelig tilflytning af østeuropæiske unge, der er i arbejde. Mål: 2014 / Ungdomsuddannelse Andelen af unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge. 4 Dette til trods for et signifikant lavere eksamensgennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, som nævnt i Status 2013/Folkeskolen

15 Resultatmål /Aktivitetsmål 2013 Jf. Integrationsplan 2013 DSA skolerne anvender diverse testmaterialer i hele skoleforløbet til afdækning af de faglige udfordringer, som elever med dansk som andetsprog møder. Institutioner og skoler udvikler og formulerer mål og strategier for forældresamarbejdet. Lærer- og elevplaner for børn og unge med dansk som andet sprog, såvel i børnehave som skole, skal have et særligt fokus på de faglige, personlige og sociale udfordringer, som børn og unge kan have i en dansk kontekst. Det enkelte barn og forældrene oplever overgangene mellem børnehave, skole og SFO som meningsfuld, og børnenes sociale, personlige og faglige udvikling kan udfolde sig uhindret på tværs af/i institutionerne. Elever med dansk som andetsprog, der kvalificerer sig til at klare skolens afgangsprøve i 9. klasse på samme niveau som skolens øvrige unge, skal være stigende. Opnået resultat. STATUS december 2013 Ministeriet har udviklet et nyt sprogvurderingsmateriale for et- og tosprogede børn. Dette materiale har været anvendt i alle 0. klasserne på de 5 primære DSA skoler. Det er desværre ikke muligt at adskille et- og tosprogedes resultater. Men en vurdering er, at børn med dansk som andetsprog ligger lidt under de øvrige børn. De to nationale test i DSA (dansk som andet sprog), som er rettet mod elever i 5. og 7. klasse, viser at eleverne ligger på niveau med landsgennemsnittet for målgruppen. Øvrige nationale test er ikke prioriteret omsat i De fem DSA skoler og de pågældende distrikters dagtilbud har i forbindelse med projekt Spot On tosprogede formuleret mål og udviklet implementeringsplaner for et konstruktivt forældresamarbejde. Dette forventes iværksat med start primo Det er endnu ikke muligt at opgøre målet. Det forventes at kunne udfoldes ved udgangen af De fem DSA skoler og de pågældende distrikters dagtilbud har i forbindelse med projekt Spot On tosprogede formuleret mål og udviklet implementeringsplaner for et konstruktivt forældresamarbejde. Dette forventes iværksat med start primo Det er endnu ikke tegn på, at målet er indfriet. Eksamensresultatet for elever med dansk som andetsprog, der gennemfører 9. klasseeksamen er på linje med landsgennemsnittet for to-sprogede elever. Sammenlignet med de øvrige elever ligger eleverne i Skanderborg Kommune, med dansk som andetsprog signifikant under gennemsnittet. De to nationale test i DSA (dansk som andet sprog), som er rettet mod elever i 5. og 7. klasse viser, at eleverne ligger på niveau med landsgennemsnittet for målgruppen. Diskussion af afvigelser og årsager De fem primære DSA skoler har i 2013 prioriteret to overordnede mål: Sprog og faglighed og overgange. For begge mål er der udarbejdet implementeringsplaner som skal føres ud i livet 2014 og Det forventes, at der for dette mål, hvad angår øvrige nationale test i skoleforløbet fra 1. klasse, bliver udviklet implementeringsplaner i efteråret Der er fokus på målet som håndteres via de tre overordnede mål i projekt Spot On-tosprogede. Det er et overordnet mål, hvor resultatet først kan forventes indfriet efter flere år indsats. Der arbejdes seriøst med at kvalificere de tilbud, som det enkelte barn skal kunne facilitere af. Arbejdet pågår primært via projekt Spot On tosprogede

16 UU skal sikre bedre overblik over uddannelsesmønsteret blandt unge med en ikkevestlig herkomst. A. Uddannelsesbillede for årige i Skanderborg Kommune fordelt på herkomst Fig. 1 Status ifht. ungdomsuddannelse Ikke-vestlige unge Vestlige unge A. Fig. 1: Unge med en vestlig og ikke-vestlig baggrund følger overordnet samme uddannelsesmønster som danske unge. Dette med hensyn til påbegyndelse og gennemførsel af ungdomsuddannelse. Af mindre afvigelser ses færre unge med en gennemført ungdomsuddannelse, og flere unge i gang med andre aktiviteter end ungdomsuddannelse. Danske unge Figurerne viser det samlede antal unge fordelt på henholdsvis - igangværende ungdomsuddannelse ( i gang ) - gennemført ungdomsuddannelse ( Ja ) - anden aktivitet end ungdomsuddannelse( nej ) Fig. 2 Unge med en anden aktivitet end ungdomsuddannelse Nedenstående viser en aktivitetsoversigt for de unge, der er i gang med en anden aktivitet end ungdomsuddannelse. Ikke-vestlige unge Danske unge Vestlige unge A. Fig. 2: Af figuren fremgår at størstedelen af de unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, er i grundskolen eller i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter. Der ses en større andel i forberedende aktiviteter blandt ikke-vestlige og vestlige unge. Blandt ikke-vestlige unge kan afvigelsen skyldes utilstrækkelige fagkundskaber især blandt sent ankomne unge. Blandt vestlige unge kan afvigelsen skyldes en betydelig tilflytning af østeuropæiske unge i beskæftigelse. B. Frafald/omvalg i skoleåret Ikke-vestlige unge Vestlige og danske unge 13,7 % (26 unge ud af 190) 12,7 % (382 unge ud af 3009) B.: Tabellen viser andelen af afbrud/omvalg i skoleåret Afbrudsmønsteret blandt ikke-vestlige unge følger kommunens øvrige unge. Dette med en mindre afvigelse på én procent

17 UU skal i samarbejde med skolerne via uddannelsesplanen sikre den to-sprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. Målet er, at andelen af unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge. Andelen af unge årige i gang med en uddannelse 5 Unge med en flygtninge- og indvandrerbaggrund 69,2 % Unge med en dansk baggrund 91,5 % Udviklingen det seneste år afviger fra tidligere år, hvor andelen af unge med en flygtninge- og indvandrerbaggrund i uddannelse har fulgt kommunens øvrige unge. En del af forklaringen kan være, at der inden for det seneste år er sket en betydelig tilflytning af østeuropæiske unge. Anden analyse viser, at 10 % af alle unge i aldersgruppen år, med en flygtninge- og indvandrerbaggrund, er unge fra Østeuropa, der er i beskæftigelse. Grundet det lave antal unge i målgruppen kan sådanne bevægelser ændre betragteligt på andelen i uddannelse. 5 Ungdomsuddannelse, grundskole mv

18 Resultat - og aktivitetsmål 2014 DSA skolerne anvender diverse testmaterialer i hele skoleforløbet til afdækning af de faglige udfordringer, som elever med dansk som andetsprog møder. Institutioner og skoler udvikler og formulerer mål og strategier for forældresamarbejdet. Lærer- og elevplaner for børn og unge med dansk som andet sprog, såvel i børnehave som skole, skal have et særligt fokus på de faglige, personlige og sociale udfordringer, som børn og unge kan have i en dansk kontekst. Det enkelte barn og forældrene oplever overgangene mellem børnehave, skole og SFO som meningsfuld. Børnenes sociale, personlige og faglige udvikling kan udfolde sig uhindret på tværs af / i institutionerne. Elever med dansk som andetsprog, der kvalificerer sig til at klare skolens afgangsprøve i 9. klasse på samme niveau som skolens øvrige unge, skal være stigende. UU skal i samarbejde med skolerne sikre den tosprogede unge et fundament for at træffe et realistisk og kvalificeret uddannelsesvalg. Målet er, at andelen af unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund i uddannelse følger udviklingen blandt kommunens øvrige unge. Risikovurdering Succesen forudsætter en særdeles høj grad af koordinering på tværs af mange forskellige parter, såvel professionelle, forældrene, de to-sprogede børn og unge som frivillige. Involverede parter Projektejer: Børn & Unge. UU - Beskæftigelse & Sundhed. Politisk udvalg Undervisnings- og Børneudvalget. Økonomiudvalget

19 Fokusområde 5: Børn og unges fritidsdeltagelse Baggrund Udfordring Præmis: Deltagelse i fritidstilbud, hvad enten der er tale om kommunale fritidstilbud eller foreningstilbud, vurderes af stor betydning for integrationen af børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund i det danske samfund. På den baggrund har en lang række forsøg, tiltag og projekter landet over i løbet af de sidste ti år set dagens lys. Alle har de søgt at bearbejde det, der mere eller mindre lokalt har kunnet udlægges som en relativt ringere tilknytning blandt børn og unge med flygtningeindvandrerbaggrund end tilfældet blandt børn og unge med dansk baggrund. At børn og unge med flygtninge- indvandrerbaggrund mange steder er dårligere repræsenteret i fritids- og foreningsliv kan der ikke gives noget entydigt og simpelt svar på. Særligt har man noteret sig udfordringer omkring økonomi, kulturforståelse, samspil mellem forskellige kulturer og traditioner samt problemstillinger af social karakter. En lokal undersøgelse gennemført i efteråret 2012 i Skanderborg Kommune viser, at der ikke er signifikant procentvis forskel på tilknytningen til fritidslivet mellem de to grupper gruppen af etnisk danske børn og unge på den ene side og børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk på den anden. Skal såvel den aktuelle tilknytningsgrad som ovenstående præmis fastholdes, vurderes det nødvendigt med et fortsat fokus på målgruppen af børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Kort sagt om Status 2013 og mål 2014 Formidling af tilbud og muligheder er implementeret i planen for modtagelse af flygtninge/indvandrere i Skanderborg Kommune. Kommunal fritidspas-ordning er implementeret, og der gøres løbende nye erfaringer. Tilbud om fritidspas gives til børn og unge, som har brug for støtte og vejledning til at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med jævnaldrende, og hvor det skønnes, at deltagelse i fritidsaktiviteter vil kunne være afgørende for barnets/den unges trivsel og udvikling. En ikke uvæsentlig del af de børn og unge, der i dag er omfattet af ordningen har flygtninge- indvandrerbaggrund. Den kommunale fritidspas-ordning evalueres, og der arbejdes så vidt muligt hen mod en form for økonomisk egenprioritering. Målet med tilskud til deltagelse er selvsagt, at børn og unges fritidsdeltagelse prioriteres i det enkelte hjem. Tilbud og muligheder synliggøres. Fastholdelse af vores indsats i forbindelse med modtagearbejdet. Formål Lang sigt Børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund er brugere af fritidstilbud i samme omfang som borgere med dansk baggrund. Mellemlang sigt Mere helhedsorienteret indsats på tværs af faggrupper og interessegrupper med det formål at skabe relationer og forståelse for det danske samfund og livet inden for rammerne af det danske samfund. Kort sigt Med henblik på fastholdelse og eventuel udvikling af tilknytningen til fritidslivet iværksættes konkrete initiativer og indsatser i forhold til målgruppen og de ressourcepersoner, faggrupper og fora, der arbejder på området. Fokus rettes mod modtagearbejdet arbejdet med modtagelse af nye borgere inden for målgruppen 19

20 Resultatmål /Aktivitetsmål 2013 Jf. Integrationsplan Aktivitetsmål Formidling af tilbud og muligheder implementeres under en eller anden form i den overordnede plan for modtagelse af flygtninge/indvandrere i Skanderborg Kommune. Færdiggørelse af områdebeskrivelser Iværksættelse af fritidspas-ordning med tilbud om vejledning og mulighed for økonomisk tilskud. Generelle indsatser for at udbrede kendskabet til muligheder og tilbud fortsættes og udvikles Resultatmål Iværksættelse af konkrete initiativer og indsatser i.fht. målgruppen (børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk) og de ressourcepersoner, faggrupper og fora, der arbejder på integrationsområdet. Særligt fokuseres på arbejdet omkring modtagelsen Resultatmål En større andel af kommunens børn og unge med flygtninge- indvandrerbaggrund opnår tilknytning til og bliver brugere af fritidstilbud i kommunen. STATUS december 2013 Formidling af tilbud og muligheder er implementeret i planen for modtagelse af flygtninge/indvandrere i Skanderborg Kommune og spørgsmål, og information om demokrati, foreningsliv og kultur- og fritidsaktiviteter indgår på lige linje med andre relevante forhold af betydning for livet i Danmark. Den kommunale foreningsguide er under stadig udvikling og vil i de kommende år blive fulgt op af information. [Områdebeskrivelser er et dynamisk oplysnings- og vejlednings-værkstøj centreret omkring den foreningsbaserede aktivitet - til brug for institutioner, afdelinger og personale, der har direkte og kontinuerlig kontakt med flygtninge/indvandrere.] Fritidspas-ordning er etableret. Status er senest aflagt Kultur og Sundhedsudvalget den 5. november Implementering af fritidspas-ordning forløber planmæssigt. Der er lagt plan for den videre udbredelse af kendskabet til ordningen for så vidt angår klubområdet og de skoler, der endnu ikke er repræsenteret blandt indstillerne. Ordningens udbredelse og anvendelse vurderes at skulle have lov til at udvikle sig gradvist og er lige blevet internt evalueret. Evaluering i samarbejde med indstillere og foreningsliv følger i Her følger hovedresultaterne af den interne evaluering: Næsten 40 børn og unge er i dag omfattet af ordningen Ordningen har til nu primært vundet udbredelse blandt de 7 til 13-årige Der er bred repræsentation i såvel aktiviteter som geografi aktivitetsvalg afspejler som gældende for alle andre børn og unge i Skanderborg Kommune, der generelt har stor tilknytning til foreningslivet (jf. Unge-profilundersøgelsen 2013, hvor der laves sammenligning på tværs i Politikredsen (ca. 80 %)), hvad der findes af tilbud i nærmiljøet Lidt over halvdelen af de, der i dag er omfattet af ordningen har flygtninge- indvandrerbaggrund, hvorfor ordningen vurderes at have et ikke ubetydeligt integrationsfremmende perspektiv 12 børn/unge er fra Højvangskvarteret indsatsen tænkes sammen med Skanderborg Kommunes øvrige indsats og forpligtelse i forhold til det tværgående kvartersamarbejde Ordningen vurderes at have positiv betydning for såvel netværksdannelsen på det sociale område - dvs. inden for det socialfaglige arbejde - som på forankringen af viden hos gruppen af forældre om betydningen af gode og sunde fritidsvaner. Jf. ovenstående Formidling af tilbud og muligheder er implementeret i planen for modtagelse af flygtninge/indvandrere i Skanderborg Kommune. Frivilliggrupperne på flygtninge- indvandrerområdet har været involveret i forbindelse med implementering af kommunal fritidspas-ordning. En undersøgelse omfattende kommunens fire største skolers 4-10 klasse viser, at der ikke er signifikant procentvis forskel på tilknytningen til fritidslivet mellem de to grupper gruppen af etnisk danske børn og unge på den ene side og børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk på den anden. Diskussion af afvigelser og årsager 20

21 Resultat- og aktivitetsmål 2014 Fortsættelse af arbejdet omkring modtagelsen af flygtninge/indvandrere i Skanderborg Kommune Den kommunale foreningsguide er under stadig udvikling og vil i kommende år blive fulgt op af information uide/ Risikovurdering Det er væsentligt, at alle dele af organisationen deltager aktivt, samt at forankringen sker via de eksisterende ledelseslinjer. Det er afgørende, at der fortsat pågår en koordinering og justering af indsatsen. Involverede parter Projektejer: Staben for Kultur, Borgere og Planlægning. Øvrige projektdeltagere : Fagsekretariatet Børn og Unge samt Beskæftigelse og Sundhed. Politisk udvalg Kultur og Sundhedsudvalget. 21

Integrationsplan Inklusiv status på Integrationsplan Godkendt på møde i Integrationsstyregruppen d Sagsnr.

Integrationsplan Inklusiv status på Integrationsplan Godkendt på møde i Integrationsstyregruppen d Sagsnr. Integrationsplan 2014 Inklusiv status på Integrationsplan 2013 Godkendt på møde i Integrationsstyregruppen d. 6.2.2014 Sagsnr.13/59661 1 RESUMÉ RESUMÉ Fokusområde 1 Modtagelse Status 2013 Skanderborg Kommunes

Læs mere

Introduktion til integrationsområdet

Introduktion til integrationsområdet Introduktion til integrationsområdet 1. Introduktion til Skanderborg Kommunes Integrationspolitik. 2. (Kort om Skanderborg Kommunes Integrationsråd) 3. Kort karakterstik af borgergruppen Borgere med flygtninge-

Læs mere

Er der foretaget nye undersøgelser som opfølgning på undersøgelsen Fra glæde til frustration i 2012?

Er der foretaget nye undersøgelser som opfølgning på undersøgelsen Fra glæde til frustration i 2012? Svar fra Beskæftigelse og Sundhed på spørgsmål vedr. modtagelsen af og arbejdet med flygtninge i Skanderborg Kommune, fremsat af byrådsmedlem Rasmus Ingemann Er der foretaget nye undersøgelser som opfølgning

Læs mere

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d Opfølgning på Integrationsindsatsen januar 2015 d. 13.1.2015 Baggrund Vision En vellykket integration (og ikke mindst en god modtagelse) betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund er sikret

Læs mere

Integrationsplan 2015

Integrationsplan 2015 Integrationsplan 2015 Inkl. Status på Integrationsplan 2014 Rapporten indeholder et resume af Integrationsplan 2015 samt status på Integrationsplan 2014. Derudover består rapporten af 11 logiske modeller.

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Integrationspolitik (udkast)

Integrationspolitik (udkast) Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager

Læs mere

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund. 30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

På denne baggrund, samt som følge af den løbende erfaringsdannelse, tilpasses integrationsstrategien den aktuelle situation.

På denne baggrund, samt som følge af den løbende erfaringsdannelse, tilpasses integrationsstrategien den aktuelle situation. Integrationsstrategi Forord Frederikssund kommunes hidtidige integrationsstrategi blev udarbejdet i 2015-16 og vedtaget i foråret 2016, hvor kommunen i lighed med landets øvrige kommuner modtog et stigende

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik

Horsens Kommunes integrationspolitik Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe

Læs mere

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

Strategi for Integration. Lemvig Kommune Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 2. kvartal 20 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 01.06.2016. Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge.

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Integrationspolitik i Horsens Kommune

Integrationspolitik i Horsens Kommune Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Til drøftelse på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 17. november

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Integrationspolitik i Horsens Kommune

Integrationspolitik i Horsens Kommune Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Udkast til høring Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2016

Læs mere

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi

Frederikssund Kommunes integrationsstrategi 08.06.2016. Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge. At flytte

Læs mere

Bilag. Integrationsplan 2016 samt status på Integrationsplan 2015

Bilag. Integrationsplan 2016 samt status på Integrationsplan 2015 Bilag Integrationsplan 2016 samt status på Integrationsplan 2015 Bilag til Integrationsplan 2016 inklusive status på Integrationsplan 2015 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne

Læs mere

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens

Læs mere

Integrationspolitikken. Baggrund. Definitioner

Integrationspolitikken. Baggrund. Definitioner Integrationspolitik 2016 Integrationspolitikken Frederikshavn Kommune ønsker at skabe de bedste rammer for en god integration for udlændinge og deres familier i Frederikshavn Kommune. Vi vil i samarbejde

Læs mere

S K AN D E R B O R G K O M M U N E

S K AN D E R B O R G K O M M U N E SKANDERBORG KOMMUNE INTEGRATIONSPOLITIK 1. Baggrund og definitioner... 3 2. Formål med Integrationspolitikken... 4 3. Politiske visioner og udviklingsmål... 4 4. Service- og kvalitetsmål... 5 Modtagelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016.

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016. 17.januar 2017 Job og Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik 2015-2018 (vedtaget 19.august 2015) Status januar 2017 Mål nr. 1 Uddannelse At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Integrationspolitik

Integrationspolitik Furesø Kommune Integrationspolitik 2018-2021 Høring FORORD Furesø Kommune skal være kendetegnet ved stærke fællesskaber, hvor vi som borgere tager ansvar og involverer os. Det er helt afgørende, at vi

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Integrationspolitik for Fanø Kommune

Integrationspolitik for Fanø Kommune Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Målgruppe:... 4 Definition:... 4 Værdi:...

Læs mere

Integrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode

Integrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode Integrationsstrategi En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode Forord Sønderborg Kommune har fokus og opmærksomhed på at understøtte

Læs mere

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune

Læs mere

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021 Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Handlingsplan. Styregruppe. Tværfaglig Task force - praktikernetværk. Årlig status

Handlingsplan. Styregruppe. Tværfaglig Task force - praktikernetværk. Årlig status Handlingsplan for Integrationspolitikken 2016-2018 Handlingsplan Rebild Kommunes Integrationspolitik 2016-2020 blev vedtaget af byrådet den 28.april 2016. Politikken beskriver de overordnede rammer og

Læs mere

Årlig statusrapport på integrationsindsatsen... 7

Årlig statusrapport på integrationsindsatsen... 7 2 3 4 Vision... 4 Pejlemærker for en vellykket integrationsindsats... 4 1. Nyankommne flygtninge modtages og boligplaceres proaktivt.... 4 2. Alle borgere, i den erhvervsdygtige alder er selvforsørgende....

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 1. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 4. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats. Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Det vil Rudersdal Kommune leve op til i relation til integration af nyankomne udlændinge:

Det vil Rudersdal Kommune leve op til i relation til integration af nyankomne udlændinge: Indholdsfortegnelse Lovgrundlaget... side 3 Rudersdal Kommunes integrationspolitik... side 3 Indsatsområder... side 5 Beskæftigelse... side 5 Borgerservice... side 6 Byplan... side 6 Børn og Unge... side

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Side 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik

Side 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik Side 1 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik 21. DECEMBER 2016 Integrationspolitik // Skanderborg Kommune Side 3 Vision Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltager i samfundets politiske,

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Velkommen til session 1 Medborgerskab og inddragelse i modtagelsen af flygtninge i Skanderborg Kommune

Velkommen til session 1 Medborgerskab og inddragelse i modtagelsen af flygtninge i Skanderborg Kommune Velkommen til session 1 Medborgerskab og inddragelse i modtagelsen af flygtninge i Skanderborg Kommune Modtagelse af flygtninge i Skanderborg kommune De nye borgeres oplevelse Skanderborg Kommune Program

Læs mere

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Integrationsplan 2016

Integrationsplan 2016 Integrationsplan 2016 Inkl. status på Integrationsplan 2015 Præsentation Integrationsplan 2016 inklusive status på Integrationsplan 2015 er et administrativt arbejdsredskab, der skal sikre at medarbejderne

Læs mere

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration

Strategi for modtagelse og integration Strategi for modtagelse og integration - Opfølgningsnotat september 2016 Dette notat er et oplæg til form og indhold i den planlagde kvartalsvise opfølgning på implementeringen af Strategi for modtagelsen

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Furesø Kommunes Integrationspolitik

Furesø Kommunes Integrationspolitik Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Integrationsområdet i Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018

Integrationsområdet i Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018 Integrationsområdet i Skanderborg Kommune Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018 Integrationspolitikken i Skanderborg Kommune Strategispor: En differentieret integrationsindsats Fælles

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Chefteamet i Fagsekretariatet Børn

Læs mere

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter

Læs mere

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. 1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,

Læs mere

Der skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet

Der skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Input Beskæftigelsesudvalget Indsatser Indikator/målbare mål Tidslinje Ansvarlig Skraldeprojekt

Læs mere

Integrationspolitik 2015-2019

Integrationspolitik 2015-2019 Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede

Læs mere

under integrationsloven Strategi for en tværgående indsats i Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter

under integrationsloven Strategi for en tværgående indsats i Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående indsats i under integrationsloven Arbejdsmarked, sundhed, social, skole- og børnecenter 2015 Ringsted Kommune Nørregade 100 Tlf. 57624000 Indhold Indledning... 2 Strategiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan

Beskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i

Læs mere

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien

Læs mere

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.

Læs mere

Social, job og sundhed - Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik

Social, job og sundhed - Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik Social, job og sundhed - Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik 2015-2018 Status februar 2018 Mål nr. 1 Uddannelse At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede elever og etnisk

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Integrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune

Integrationsstrategi De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune Integrationsstrategi 2016-2018 De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Integrationsstrategien 2016-2018 - Grundlaget dannes i integrationsperioden Danmark har i 2015 modtaget et stigende

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet

Læs mere