Skriftsprog i børnehøjde. Skriften som praksissprog, oplevelsessprog og udtryksmiddel. v. Linea Bjerrum Nielsen

Transkript

1 Skriftsprog i børnehøjde Skriften som praksissprog, oplevelsessprog og udtryksmiddel. v. Linea Bjerrum Nielsen

2 Hvad skal vi se på i dag? Hvad er indkulturering? Hvordan anvender vi skriftsproget i hverdagen sammen med børnene?

3 Hvad er indkulturering? Et begreb opfundet af den danske læseforsker Kjeld Kjertmann. Uformel social praksis sammen med voksne og/eller større børn i naturlige sammenhænge. (Modsat undervisning som er formelt voksenstyret indføring i teknikker eller færdigheder. Ofte konstruerede sammenhænge.) Vi tilegner os færdigheder gennem naturligt samvær og samspil med andre.

4 Et godt eksempel på indkulturering:

5 Hvordan gør vi så? Brug skriften autentisk Tag udgangspunkt i barnet og det nære og kære Udforsk på barnets præmisser Læs, skriv, vis, lyt, snak Slip skriften løs

6 Et skema til at arbejde ud fra når vi gerne vil have skriften med i hverdagen: Hvad: I rutiner Hvordan: I legen I eksperimenter/emnearbejde mm. I problemløsning med børnene Udenfor, på ture mm. Andet

7 Udfordring! Start med at glemme ALT om hvordan du selv lærte at skrive og læse! j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j j a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a h h h h h h h h h h h h h h h h h h h h!!

8 Bogstaver alene giver ingen mening Meningsfyldt skriftsprog tager udgangspunkt i sprogets mindste betydningsbærende del det hele ord Kun få enkeltstående bogstaver giver mening i sig selv (å, i, ø osv.) Børn kan møde samtlige bogstaver i det danske alfabet gennem mødet med helt almindelige ord. Eks.: Citron, fisk, agurk, have, is, jul, kat, male, mor, pizza, squash, ugle, vand, taxa, myre, zebra, træ, smør, bål, kiwi

9 Brug som udgangspunkt hele ord. Det er ingen børn, der har åbnet et B eller spist et B eller kastet med et B. Men der er mange børn, der har åbnet en bog eller spist en banan eller kastet en bold

10 Barnet analyserer sig frem Fra helhed til del(analysemetoden) Barnets er først kognitivt modent til at sætte dele sammen til helheder, når det nærmer sig skolealderen (syntesemetoden)

11 Lidt eksempler på autentisk skriftsprogsbrug: En avis Marius og Jens hygger med at læse avisen sammen. En gruppe børnehavebørn har været journalister og fotografer. De har lavet en avis om en teateroplevelse.

12 Flere hverdagseksempler: Der er cirkusforestilling i børnehaven. Så børnene laver en cirkusplakat. Clara og Victor siger, hvad de skal købe, og mor skriver huskesedlen.

13 Det er lidt skørt! Når opslag der vedrører børnene sidder så højt, at de ikke kan se dem! Når vi arbejder med et emne og så hænger informationen i voksenhøjde!

14 Ned i øjenhøjde. Velkomstskilte i en højde, hvor både nye og gamle børn kan læse dem. Plakater, billeder, verdenskort og andet nyttigt pynt lige der, hvor børnene kan se dem.

15 Skriften skal bruges, så den læres ikke læres så den kan bruges! Tilbage ved det centrale. Ved at bruge skriften autentisk sammen med børnene viser vi dem, hvad vi bruger det til. Så får de øje på det og vil også bruge det. Victor har lige et par tilføjelser til huskesedlen.

16 Tankeeksperiment: Tænk hvis der var lige så lidt talesprog i hjemmet og daginstitutionerne, som der er skriftsprog!

17 Vi er omgivet af skrift, som børnene (gen)kender. Her er(et billede af) Spiderman og der står skrevet Spiderman. Der er vist ikke mange danske børn, som ikke genkender dette skilt?

18 Grib nuet og det der optager barnet! Max er interesseret i at sikre sig de rigtige julegaver. Nogle af børnene fandt en salamander på børnehavens legeplads.

19 Det nære og kære Børnene er optaget af, hvem der leger med hvem. Børnenes egne navne. Til sammenligning og til at skrive af efter.

20 Eksperimenter Børnene er nysgerrige på, om ting kan flyde eller ej. Her er illustreret, hvad de fandt ud af:

21 Emnearbejde Vi arbejder med energi. Her strøm. Hvad bruger I energi/strøm til derhjemme?

22 Det skal give mening Brug skriften, hvor den giver mening/har et budskab. På skuffer med sakse, limstifter og tegnegrej. På døren til møderum(ingen adgang) Vejviser(blå stue den vej) Turtagningslister mm. Ikke på tingene. Skuffe, lampe, dør mm.

23 Nyttig information I vinterferien åbnede børnene en pølsevogn til frokost. Det er rart at have styr på, hvor ens krus skal være(blandt alle de andres).

24 Skriv med korrekt fordeling af små og store bogstaver. Ja, det er lettest at skrive store bogstaver. Men vi kan sammenligne det lidt med at lære barnet et babysprog(futtog, missekat), der senere skal genlæres(tog, kat). Vis barnet skriftsproget, som det skal skrives/læses. Barnet kan sagtens genkende og skrive små bogstaver. Det er nemmest at læse ord skrevet med små bogstaver som ordbilleder(egern, giraf, kanin)

25 Når vi skriver ordene ned, kan vi læse dem igen og igen. Uanset om det er eventyr, vi selv har digtet(hængt op, så alle kan læse dem). Eller yndlingsbogen, der først er læst af mor mindst 100 gange.

26 Vi pludrer, før vi taler også på skrift. Det er ikke altid til at se, hvad der står. Men er klart tilløb til bogstaver. Havde jeg nået at snakke med barnet om det, havde jeg også vidst, hvad der står! Måske tænkte Ella på sin mor, da hun skrev mor. Bagefter spurgte hun, hvordan man skriver mormor. Det gav en god snak om både mormor og ordet mormor, som Ella hurtigt fandt ud af består af to gange mor.

27 Litteratur. Kjertmann, Kjeld: Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen Kjertmann, Kjeld: Indkulturering en ny læsestart i takt med tiden Tjek også hans hjemmeside mange interessante artikler mm. Nielsen, Linea Bjerrum. Skrive- og læsekultur for børn Söderberg, Ragnhild: Læse-skrive-tale, barnet erobrer sproget Öjaby Förskola: Skriv-ochläsglädje Fast, Carina: Literacy I familie, børnehave og skole