2

Transkript

1 1

2 2

3 3

4 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav og lign. er, at du risikerer, at elever får fejlagtig information, som giver dem problemer, når de selv søger ind. Samtidig skal du også være forberedt på, at eleverne spørger dig om ting, sp, du ikke skal svare på og at eleverne beder dig om at vejlede, for de ved jo ikke, at du ikke kan svare på de her spørgsmål. Derfor kan man godt nogle gange føle, at man bliver hijacket ind i en vejledningssituation. Sker det, er det vigtigt, at du bare fortæller eleverne, at grunden til at du ikke kan svare på adgangskrav, kvote 2 regler eller hvad snittet er på en bestemt uddannelse er, at det ændrer sig hele tiden, og at det derfor kan se meget anderledes ud, når eleverne skal søge ind. Det er også grunden til at du heller ikke skal sige Da jeg blev optaget, der. for så tror eleverne måske det stadig er sådan. 4

5 5

6 Tvivl er helt ok! Det er de færreste som bliver 100 % sikre. Det vigtigste I kan gøre er at anerkende at valget er svært. Også selvom det ikke har været svært for jer. 6

7 I skal ikke sælge noget Vi har ansøgere nok Vi vil havde dem, der bliver glade for at gå på AU Tal ikke dårligt om andre universiteter 7

8 På finder elever information omkring alle uddannelser på Aarhus Universitet. Man kan søge dem både efter interesse, sprog og alfabetisk. Under hver uddannelse kan man læse omkring adgangskrav, hvordan uddannelsen er opbygget og hvad dine indeholder om hverdagen på uddannelsen. Man kan også finde kontaktoplysninger på studenterstudievejlederne på uddannelsen. På vejledersiden på kan man få hjælp til at træffe studievalg og til at arbejde med studietvivl der er gode råd fra vejlederne og konkrete værktøjer til at Hos vejlederne i Vejledningscenteret kan man få hjælp til optagelsesregler og krav. Man kan også få hjælp, hvis man er i tvivl om hvilket studie man vælger og hjælp til hvordan man arbejder med tvivlen og bliver mere afklaret omkring sit studievalg. Hos vejlederne på de uddannelserne er det studenterstudievejledere, som man taler med. De går selv på uddannelserne og kan svare på spørgsmål om de konkrete uddannelsers indhold, om hvordan de er opbygget, om studielivet og alt hvad der handler om faget og livet på studiet. Vi ved, at det er dem som eleverne tit oplever at det er godt at snakke med, fordi de kan svare dem på konkrete spørgsmål og ting de er i tvivl om ved en bestemt uddannelse. 8

9 9

10 10

11 Det vigtigste, du kan gøre, er at fortælle eleverne om dine egne tanker om karriere. Det er det de gerne vil høre også selvom du ikke er afklaret. Du skal have modet til at tale om det det skylder vi eleverne. 11

12 Nogle kan ikke lide at blive spurgt omkring karriere af eleverne, når de ikke selv er helt sikre på, hvad de gerne vil bagefter. Det er selvfølgelig helt okay. Men du bliver nødt til at tage et ansvar for at give eleverne et svar. En måde, du kan finde svar på er at kigge på LinkedIn der kan du søge på Aarhus Universitet, for at se hvor mange ender henne. Du kan også brugte eksempler fra dem du kender; hvilke slags studiejobs har de? Hvilke slags jobs får de bagefter? Du kan finde historierne via Dine egne tanker og overvejelser om karriere Dit netværk Lån fra historier om veje til job og studie fra naboen, hvis de har en god fortælling Brug Linkedin til at se hvor dimitender fra Aarhus Universitet får job, og hvad de laver. Mini Guide til LinkedIn. Du finder LinkedIn på Du kan søge efter Aarhus Universitet, klik på fanen virksomheder, og klik på alumner, for at komme til siden om alumner. Du kan også finde AUs LinkedIn side om alumner her via dette direkte link: Hvis du trykker vis mere får du et overblik over, hvor alle alumner arbejder, og hvad de laver. Du kan også søge på bestemte virksomheder ved at klikke på f.eks. Lego og så Vis mere. Så får du et overblik over, hvad alumner fra AU laver 12

13 ved Lego- Søger du på en Uddannelse I søge feltet får du overblik over hvor og hvad folk med den konkrete uddannesle laver. Nederst på siden kan du se konkret hvem det er der er ansat. Klikker du på dem, kan du se hvordan de er startet - altså hvilken Uddannelse de har, hvilke studiejobs og andre jobs de har haft. Alt dette er med til at give et billedde af hvor mange veje der er til jobs og hvor mange forskellige jobs en Uddannelse kan føre til. 12

14 Skriv dine egne tanker omkring karriere her. Kig ind hvad tanker om karriere har du selv gjort dig? Kig ud find de gode fortællinger. Du kan f.eks. Finde inspiration på LinkedIn. Du kan også søge hjælp i dit netværk. 13

15 Hvordan du bliver spurgt om karriere, og hvordan du svarer afhænger af målgruppen og af dig. Så forbered dig på, at du kan blive spurgt om både det ene og det andet. Du har fået slides udleveret som er en del af studie og studielivoplægget. Tilpas det du siger om dem, så det bliver dine egne og tilpas det til den type skole I skal ud til. Hvad ved du om HHX ere eller STX ere 14

16 Formålet med denne slide, når I taler med eleverne er at give dem ro. Mange elever er bange for at blive arbejdsløse, og den frygt kan man mane til Jorden ved at vise dem det her. Det gør også, at eleverne kan fortælle forældrene og sig selv, at man nok skal få job, selvom man ikke kan suge præci s hvad man vil eller hvad man blirver. Det vigtigste, du skal fortælle til dette slide er, at dimmitender fra Aarhus Universitet er eftertragtede. Men nogen får selvfølgelig hurtigere jobs end andre. Du kan sætte fokus på, at næsten en fjerdedel får arbejde inden de er færdige med uddannelsen og at 94% får job inden for det første år. Her er lige nogle flere tal, og nogle links til nogle rapports, hvis I bliver spurgt mere ind til det. Fordelingen på fakulteter (Kun viden til jer rullere ikke noget du skal sige til eleverne. De ved sjældent hvad fakultelter er ) Hvor kan man få arbejde henne? 45% ansat i det private erhvervsliv, 49 % i de offentlige og 6 % i interesseorganisationer og lignende Af dem der får arbejde i Danmark, så er det cirka halvdelen, der får i Aarhus og Midtjylland. En fjerdedel i KBH og resten fordelt rundt i landet. 15

17 6 % får job i udlandet Tallene er fra beskæftigelsesundersøgelsen fra Den kan du læse lige her: litetsarbejde/undersoegelser/beskaeftigelsesundersoegelsen_2014/rapport_for_kandid atdimittender_ _AUs_beskaeftigelsesundersoegelse_2016.pdf Beskæftigelsenundersøgelsen fra Den kan du læse lige her: else/kvalitetsarbejde/undersoegelser/beskaeftigelsesundersoegelsen_2014/rap port_for_kandidatdimittender_aus_beskaeftigelsesundersoegelse_2014.pdf 15

18 Tit tænker man, at det studievalg man vælger, det afgør hvor man er henne om 50 år. Men sådan er det ikke. Der er masser af valg og tilfældigheder undervejs. Husk! Karriere er også ligesom dating der findes ikke en eneste ene og man bliver klogere og lærer noget hver gang. Plus vi kan ikke forudsige hvilke jobs der er tænk hvis ens eneste ene job ikke er ledigt! 16

19 17

20 Det vigtigste ved dette slide Det er vigtigt at fortælle eleverne, at hvis man tager en universitetsuddannelse, så får man nogle forskellige kompetencer. Tit tænker eleverne, at det studie man vælger, afgør hvor man er henne om 50 år. Men sådan er det ikke. Der er masser af valg og tilfældigheder undervejs. Specialist kompetencer Et er specialist kompetencerne. Man får lov til at nørde igennem. Man får lov til at fordybe sig I noget helt specielt og specifikt man bliver ekspert indenfor enbestemt niche. Universitetet er også en videnscentral. Det er her man kommer I tæt berøring på forskningen. De undervisere man har de har også skrevet de bøger, man skal læse. Man er altså tæt på den nyeste viden inden for sit felt. Når man får lov til at nørde med en masse dygtige mennesker, så får man også skabt en faglig identitet. Ens medstuderende synes også, at den her special viden er den fedeste i hele verden. Man kan lidt se det som et par briller man tager på. Det er med ens faglige briller, man nu ser verden. Generalist kompetencer Man lærer også nogle generalist kompetencer. Man kunne kalde dem generelle akademiske kompetencer. Det kan f.eks. Være, at man lære at lære. Det er en ny måde 18

21 at få viden på og den skal man lære. Eleverne har allerede prøvet det en gang tidligere nemlig da de gik fra folkeskolen og til gymnaiset. I gymnasiet har de lært at lære tingene på en anden måde de har fundet en ny metode. Generalist kompetencer indeholder også en metode i, hvordan man skaffer sig selv ny viden. Det er en ret fed kompetence at have. Vi kender ikke alle fremtidens job endnu. Prøv at tænk på hvor mange nye jobtitler, der er kommet igennem de sidste 5 år. Og for at håndtere et dynamisk arbejdsmarked, så er det fedt, at man har en metode til at angribe nye udfordringer. I forlængelse af det, så lærer man også at håndtere komplekse problemstillinger. Man lærer også at være kritisk og reflekterende over den viden man opnår. Det er også kompetencer, som er gode at have i et arbejdsliv. Valg og tilfældigheder undervejs Og så er det selvfølgelig også vigtigt at huske på, at man også træffer nogle valg undervejs. Det kan f.eks. Være om du skriver opgave om det ene eller det andet. Det kan også være hvilket studiejob du får. Om du kommer i praktik. Hvad du skriver bacheloropgave om. Om du skriver dit speciale sammen med en virksomhed eller ej. Der er mange valg undervejs i ens studie det er også med til at skabe din profil. Og så er overskriften Dig. Det er nemlig eleven, der kommer til at indeholde de her ting. Så det er selvfølgelig også de ting, som eleven synes er fede og spændende undervejse, som er med til at skabe ens profil. Dette er et rigtig vigtigt punkt. Mange elever forestiller sig, at det studie de vælger afgør hele deres fremtid. Det er vigtigt at nuancere den forestilling. Bl.a. ved at sige, at man træffer valg undervejs i studiet, som man ikke behøves at vide svarene på inden man kommer til dem. Det kan være, at ens kæreste har fået et job I London, og så vælger man at tage sit udlandsemester i London. Og på Universitet i London er en professor, der er specialist i lige præcis det område, som du synes er det mest spændende. Og så vælger man at tage sin Kandidat I London. Der er mange muligheder undervejs. Der er også mange valg og tilfældigheder undervejs i ens arbejdsliv. Det kunne f.eks. Være, at ens chef fik lungebetændelse I 4 uger, så man blev vikaren, og kom til at snuse lidt til ledelse. Det synes man egentligt var meget fedt. Så får man måske noget efteruddannelse inden for ledelse. Det vil sige, at man stadig har sin sin grundfaglighed, men man i sit arbejdsliv også kan prøve forskellige ting af. 18

22 Forberedelse Udfyld sliden her med dine eksempler og tanker på Faglidhed/specialist, Generalist og valg og tilfældigheder. Det er den slide du skal bruge I oplægget til at tale om, hvad en universitetsuddannelse består af og giver Det vigtigste ved dette slide Det er vigtigt at fortælle eleverne, at hvis man tager en universitetsuddannelse, så får man nogle forskellige kompetencer. Tit tænker eleverne, at det studie man vælger, afgør hvor man er henne om 50 år. Men sådan er det ikke. Der er masser af valg og tilfældigheder undervejs. Specialist kompetencer Et er specialist kompetencerne. Man får lov til at nørde igennem. Man får lov til at fordybe sig I noget helt specielt og specifikt man bliver ekspert inden for en bestemt niche. Universitetet er også en videnscentral. Det er her man kommer I tæt berøring på forskningen. De undervisere man har de har også skrevet de bøger, man skal læse. Man er altså tæt på den nyeste viden inden for sit felt. Når man får lov til at nørde med en masse dygtige mennesker, så får man også skabt en faglig identitet. Ens medstuderende synes også, at den her special viden er den fedeste i hele verden. 19

23 Man kan lidt se det som et par briller man tager på. Det er med ens faglige briller, man nu ser verden. Generalist kompetencer Man lærer også nogle generalist kompetencer. Man kunne kalde dem generelle akademiske kompetencer. Det kan f.eks. Være, at man lære at lære. Det er en ny måde at få viden på og den skal man lære. Eleverne har allerede prøvet det en gang tidligere nemlig da de gik fra folkeskolen og til gymnaiset. I gymnasiet har de lært at lære tingene på en anden måde de har fundet en ny metode. Generalist kompetencer indeholder også en metode i, hvordan man skaffer sig selv ny viden. Det er en ret fed kompetence at have. Vi kender ikke alle fremtidens job endnu. Prøv at tænk på hvor mange nye jobtitler, der er kommet igennem de sidste 5 år. Og for at håndtere et dynamisk arbejdsmarked, så er det fedt, at man har en metode til at angribe nye udfordringer. I forlængelse af det, så lærer man også at håndtere komplekse problemstillinger. Man lærer også at være kritisk og reflekterende over den viden man opnår. Det er også kompetencer, som er gode at have i et arbejdsliv. Valg og tilfældigheder undervejs Og så er det selvfølgelig også vigtigt at huske på, at man også træffer nogle valg undervejs. Det kan f.eks. Være om du skriver opgave om det ene eller det andet. Det kan også være hvilket studiejob du får. Om du kommer i praktik. Hvad du skriver bacheloropgave om. Om du skriver dit speciale sammen med en virksomhed eller ej. Der er mange valg undervejs i ens studie det er også med til at skabe din profil. Og så er overskriften Dig. Det er nemlig eleven, der kommer til at indeholde de her ting. Så det er selvfølgelig også de ting, som eleven synes er fede og spændende undervejse, som er med til at skabe ens profil. Dette er et rigtig vigtigt punkt. Mange elever forestiller sig, at det studie de vælger afgør hele deres fremtid. Det er vigtigt at nuancere den forestilling. Bl.a. ved at sige, at man træffer valg undervejs i studiet, som man ikke behøves at vide svarene på inden man kommer til dem. Det kan være, at ens kæreste har fået et job I London, og så vælger man at tage sit udlandsemester i London. Og på Universitet i London er en professor, der er specialist i lige præcis det område, som du synes er det mest spændende. Og så vælger man at tage sin Kandidat I London. Der er mange muligheder undervejs. Der er også mange valg og tilfældigheder undervejs i ens arbejdsliv. Det kunne f.eks. Være, at ens chef fik lungebetændelse I 4 uger, så man blev vikaren, og kom til at snuse lidt til ledelse. Det synes man egentligt var meget fedt. Så får man måske noget efteruddannelse inden for ledelse. Det vil sige, at man stadig har sin sin grundfaglighed, men man i sit arbejdsliv også kan prøve forskellige ting af. 19

24 De fleste af os vil til sidst arbejde med jobs vi slet ikke kender I dag Rigtig mange får jobs i små og mellemstore private virksomheder Eksempler på fremtidsjobs find gerne selv flere Shitstormkonsulent så virksomheder har et værn mod shitstorms (Jensens Bøfhus) (Bilka og Mohammed historien) SoMe manager Det er ikke fra A til B Mange valg, de mange kompetencer giver dig muligheden Og hav mod til at tale om karriere også hvis du ikke ved, hvad du vil for fremtidens job kender vi ikke, men du får kompetencerne til at kunne løse dem 20

25 21

26 22