FORSVARSFORBEHOLD AKTIVT 141 GANGE SIDEN 1993

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVARSFORBEHOLD AKTIVT 141 GANGE SIDEN 1993"

Transkript

1 FORSVARSFORBEHOLD AKTIVT 141 GANGE SIDEN 1993 Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Sarah Vormsby RESUME I 25 år har Danmark været afskåret fra at deltage i EU s forsvarssamarbejde på grund af forbeholdet. En ny optælling, som Tænketanken EUROPA har gennemført af alle retsakter på EU s forsvarsområde, viser, at forbeholdet i alt har været aktiveret, dvs. blokeret dansk deltagelse, 141 gange siden 1993, hvor det blev indført. Optællingen viser også, at der forbeholdet i stigende grad er blevet aktiveret de seneste år. En række forhold peger på, at denne udvikling vil fortsætte. Forsvarspolitikken er øverst på EU s dagsorden, og lande som Frankrig og Tyskland har udtrykt ønske om at styrke det fælles forsvarssamarbejde, så EU bliver bedre rustet til at håndtere opgaver, der foruden en civil indsats også kræver militær kapacitet. I takt med at EU styrker samarbejdet, vil Danmark med forbeholdet stå stadig mere alene og isoleret, og forbeholdet vil afskære Danmark fra både indflydelse og mulighed for at engagere sig i operationer, som er i klar dansk interesse. Forbeholdet stiller Danmark i en paradoksal situation, hvor vi er deltager militært i missioner under NATO og under EU s samarbejde om ydre grænser, FRONTEX, men hvor vi som det eneste land ikke bare i EU, men i hele verden er afskåret fra at deltage i militære missioner under EU s forsvarspolitik. Dette notat viser desuden, at de 25 år gamle bekymringer ift. EU s forsvarssamarbejde, som stadigvæk luftes i den danske debat, er blevet gjort til skamme. EU er ikke på vej til at etablere en hær, der skal erstatte de nationale forsvar, forsvarssamarbejdet har ikke overflødiggjort NATO, og dansk suverænitet over det nationale forsvar vil ikke blive undermineret, da forsvarssamarbejdet kræver enstemmighed. Tænketanken EUROPA 2017 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danmarks forsvarsforbehold har været aktiveret i alt 141 gange, siden det blev indført i Det viser en optælling af alle retsakter på området foretaget af Tænketanken EUROPA. Optællingen viser også en udvikling, hvor forsvarsforbeholdet er blevet aktiveret i stigende grad de senere år. Denne udvikling forventes at fortsætte i takt med, at EU styrker forsvarssamarbejdet. Det vil isolere Danmark yderligere. Danmark er som følge forbeholdet afskåret fra indflydelse og fra at deltage i operationer, som er i klar dansk interesse. F.eks. har Danmark ikke kunnet deltage i EU s militæroperation mod menneskesmuglere, selv om det fra dansk side anses som vigtigt at komme den kriminalitet til livs, bl.a. på grund af de væsentlige danske interesser inden for søfart. Danmark har mulighed for at deltage i alle EU s civile missioner, så længe de ikke har militære aspekter. EU har i alt kørt 34 operationer rundt om i verden, hvoraf 15 stadig er i gang. Ud af de 34 operationer er 12 militæroperationer, mens de resterende 22 er civile missioner, som f.eks. varetager politiopgaver, grænsebevogtning og overvågning. Det kan dog blive vanskeligt for Danmark at fortsætte med at bidrage til de civile operationer, da EU har planer om i højere grad at kombinere den civile indsats med en militær dimension. Det vil aktivere det danske forbehold og afskære Danmark fra at bidrage. Da Danmark kun er medlem af NATO, og ikke deltager i EU s forsvarssamarbejde, er Danmark afhængig af, at NATO opretter operationer steder, hvor danske interesser er på spil. En version af dette notat er tidligere udgivet som et kapitel i Tænketanken EUROPAs rapport Forbeholdslandet Danmark i anledning af 25-året for de danske forbehold. Rapporten er online på Tænketanken EUROPAs hjemmeside. 2

3 Danmarks forbehold over for EU s forsvarspolitik var en reaktion på en politisk og folkelig bekymring om konsekvenserne af en fælles forsvarspolitik i EU. Ville en fælles forsvarspolitik betyde oprettelsen af en EU-hær? Hvilke konsekvenser ville det have for NATO? Og ville det danske forsvar blive erstattet af et europæisk? Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. 1 I praksis betyder det, at Danmark er afskåret fra at bidrage til EU-ledede militæroperationer og kampgrupper, samt fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militært udstyr og enheder i EU-regi. Derudover betyder det, at Danmark heller ikke deltager i vedtagelsen og finansieringen af militære operationer og kapaciteter. Det er svært at opgøre, præcis hvor mange gange Danmark har gjort brug af forsvarsforbeholdet. Mange aktioner bygger på flere beslutninger i Rådet, som Danmark alle sammen står udenfor, og der kan også være tilfælde, hvor en vedtaget beslutning ikke fører til en fælles aktion. Tænketanken EUROPA har på baggrund af søgninger i EUR-lex opgjort, at forbeholdet har været aktiveret 141 gange siden det blev indført i Af figur 1 fremgår det videre, at forsvarsforbeholdet i stigende grad har blokeret for dansk deltagelse i EU s forsvarspolitik. I opgørelse er alle retsakter medtaget, hvor der nævnes, at Danmark er undtaget i henhold til forsvarsforbeholdet, også selvom de f.eks. er knyttet til en allerede igangværende militæroperation. Det er baseret på den vurdering, at det giver et mere retvisende billede af omfanget af aktioner og beslutninger, som Danmark udelukkes fra på grund af forsvarsforbeholdet. 3 De 141 gange det danske forsvarsforbehold er blevet aktiveret, repræsenterer 141 afgørelser, fælles aktioner og beslutninger, som ikke gælder for Danmark, og hvor Danmark derfor heller ikke deltager i deres gennemførelse. 1 Lissabontraktaten, Protokol om Danmarks stilling, art Der er tale om en kvantitativ optælling af retsakter (afgørelser, direktiver, forordninger, fælles aktioner, holdninger, strategier og beslutninger, samt internationale aftaler) inden for EU s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Optælling er baseret på gældende og ikke-gældende retsakter fra 1993 til og med i dag. 3 Udelukkes alle beslutninger og aktioner som er tilknyttet en enkelt operation, betyder det, at antallet af aktiveringer af forsvarsforbeholdet forekommer mindre. Det er f.eks. den metode som EUoplysningen benytter. Vores metode er valgt ud fra den betragtning, at hvis alle aktioner tilknyttet én operation udelukkes, giver det et misvisende billede af forsvarsforbeholdets betydning og omfang. Se EU-oplysningens opgørelse her: 3

4 Figur 1. Forsvarsforbeholdet aktiveres i stigende grad Udviklingen i aktiveringer af forsvarsforbeholdet over tid, Note: Prognosen er en fremskrivning af antallet af aktiveringer de første tre måneder af Her har forsvarsforbeholdet været aktiveret fem gange. Er niveauet ens for hele året, vil det samlede antal aktiveringer for 2017 ende på 20. Selvom optællingen foretaget af Tænketanken EUROPA går fra , fremgår år ikke af figuren. Det skyldes, at forsvarsforbeholdet først blev aktiveret i Kilde: Tænketanken EUROPA baseret på data fra EUR-LEX (se metodeboks sidst i notatet). Under EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor forsvarspolitikken hører til, er der siden 1993 gennemført retsakter. Selv om forsvarsforbeholdet er blevet aktiveret 141 gange, er Danmark altså ikke undtaget fra de andre retsakter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark er altså kun afskåret fra at deltage i 11 pct. Fortsætter tendensen skitseret i figur 1, hvor forsvarsforbeholdet i stigende grad aktiveres, vil andelen af det forbeholdsramte område dog sandsynligvis vokse. Forbeholdet udelukker dansk deltagelse I 118 af i alt 141 aktiveringer (84 pct.) har forsvarsforbeholdet betydet, at Danmark ikke har kunnet bidrage til gennemførelsen af militæroperationer ledet af EU. Disse operationer har primært fundet sted på Balkan og Afrika, og langt de fleste har været af humanitær karakter med et klart afgrænset formål og folkeretligt mandat. 4 Udover at forsvarsforbeholdet afholder Danmark fra at deltage i EU s militæroperationer, afholder det os også fra at have indflydelse på operationernes mandat, hvor længe de skal vare, hvor de må agere og hvem, som skal lede dem. Som der står i Udredningen om Dansk Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, så svækkes Danmarks indflydelse også uden for EU af forsvarsforbe- 4 Se en oversigt over alle EU s civile og militære operationer her: 4

5 holdet, som udelukker dansk deltagelse i militære aktiviteter under EU s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. 5 Det er paradoksalt, at hvor Danmark i EU har valgt ikke at deltage i militæroperationer, gør vi det i stort omfang hos NATO. Gennem NATO har Danmark efter årtusindskiftet været en aktiv deltager i skarpe operationer f.eks. har Danmark i samarbejde med forskellige NATOpartnere sendt danske soldater til at kæmpe i Afghanistan, danske F16-piloter var med til at vælte Muammar Gadafi i Libyen, og det danske luftvåben har også været på vingerne mod IS i Irak. Da Danmark kun er medlem af NATO, og ikke deltager i EU s forsvarssamarbejde, er Danmark afhængig af, at NATO opretter operationer steder, hvor danske interesser er på spil. Danmark har ikke, ligesom de 21 andre EU-lande, der også er medlemmer af NATO, mulighed for at fremme sine sikkerhedspolitiske interesser i regi af både NATO og EU. F.eks. har Danmark ikke kunnet deltage i EU s militæroperation mod menneskesmuglere, selvom det fra dansk side anses som vigtigt at komme den kriminalitet til livs, bl.a. på grund af de væsentlige danske interesser inden for søfart. 6 Danmark kunne heller ikke bekæmpe somaliske pirater i Adenbugten, før NATO besluttede sig for at oprette en operation henvendt mod denne trussel. 7 Det virker derfor kontraproduktivt, at Danmark ikke kan forfølge danske interesser i både NATO og EU. Anti-pirateri operation i EU og NATO EU s anti-pirateri indsats i Somalia er en fin illustration af det paradoksale ved, at Danmark kan deltage i NATO-operationer, men ikke i EU s. EU igangsatte i 2008 Operation Atalanta, som skulle beskytte transport af humanitær hjælp til Somalia samt øge sikkerheden for de tusindvis af fragtskibe, som sejler igennem Adenbugten hvert år. Foruden at afskrække og forebygge piratangreb monitorerer operationen også fiskeriet ud for Somalias kyst for at mindske illegalt fiskeri, som har været en bidragende faktor til opblomstringen af somaliske pirateri. Danmark er afskåret fra at deltage i operationen på grund af forsvarsforbeholdet, men har i stedet deltaget i en NATO-operation i området. Folketinget anerkendte altså, at det var i dansk interesse af beskytte fragtskibe i området fra pirater. Det kontraproduktive i Danmarks situation viser sig ved, at en række af de deltagende lande i NATO s operation (f.eks. Spanien, Italien og Norge), også deltog i EU s. Fra politisk blev det vurderet, at det gav mening at deltage i begge operationer. En af årsagerne kan meget vel have været operationernes forskellige mandater og de værktøjer, som organisationerne havde til rådighed. Hvor NATO udelukkende fokuserede på den militære del, arbejdede EU ud fra en kombination af civile og militære redskaber, som kunne skabe en langsigtet løsning på pirateriproblemet. EU trænede f.eks. kystvagterne i området, samt sikkerhedsstyrkerne i Somalia. Og endelig giver EU en stor humanitær hjælp til Somalia. Væsentlige dele af den indsats kunne Danmark ikke bidrage til. 5 Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Vejen for Danmarks interesser og værdier mod Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016, s EU forlænger og udvider flådeoperation ud for Libyen, TV2 Nyhederne, 20 juni 2016, 7 Indsatsen mod pirateri, Forsvarsministeriet, 5. april 2017, 5

6 Ikke kun EU s medlemslande, men også tredjelande har mange gange vurderet, at EU-ledede operationer er værd at deltage i. I alt har 45 tredjelande 8 deltaget i EU s operationer rundt om i verden. 9 I realiteten betyder det, at Danmark trods sit EU medlemskab er det eneste land i verden, som ikke kan deltage i en EUledet militæroperation. Ser man f.eks. på Norge, som vi normalt sammenligner os med, men som ikke er medlem af EU, har landet deltaget i to af EU s militære operationer. 10 Men også lande som USA, Rusland, Chile og New Zealand har bidraget til EU s operationer. Danmark har dog siden forbeholdets oprettelse i 1993 forsøgt at arbejde sig rundt om forsvarsforbeholdet for at varetage danske interesser. Det ses f.eks. ved at det danske flyvevåben sender fly og mandskab til grænseovervågningsoperationer gennem FRONTEX i Afrika og Middelhavet. 11 Her har Danmark nu tre gange sendt et Challengerfly og dets mandskab afsted til en operation under EU-ledelse på trods af forsvarsforbeholdet. Danmark deltager i FRONTEX gennem vores deltagelse i Schengen-samarbejdet, og selvom agenturet i den forstand ikke hører under forsvarspolitikken, sender Danmark altså alligevel militært mandskab afsted. Det virker paradoksalt, at Danmark er villig til at deltage militært under FRONTEX, men ikke under forsvarspolitikken. Danmark bidrager til EU s civile indsats EU har i alt kørt 34 operationer rundt om i verden, hvoraf 15 stadig er i gang. Ud af de 34 operationer er 12 militæroperationer, mens de resterende 22 er civile missioner, som f.eks. varetager politiopgaver, grænsebevogtning, overvågning eller kapacitetsopbygning. Danmark har mulighed for at deltage i alle EU s civile missioner, så længe de ikke har militære aspekter. Det har Danmark gjort adskillige gange. Ud af de i alt 9 igangværende civile missioner deltager Danmark i Danmark deltager altså i den civile del af forsvarssamarbejdet. Hvorvidt Danmark kan fortsætte med at deltage i den civile del er dog et åbent spørgsmål. Meget peger på, at det vil blive vanskeligt. EU har planer om at øge brugen af civil-militære operationer, hvor EU s blødere civile instrumenter 8 Omkring 30 hvis man udelukker de lande, som senere er blevet medlem af EU efter Landene har deltaget i både civile og militære operationer under EU. 9 CSDP: getting third states on board, Thierry Tardy, Brief Issue 6, European Union Institute for Security Studies, marts Idib.: s Danmark udsender Challengerfly, Forsvarsministeriet, 5. maj 2017, 12 Se listen over hvilke EU-missioner Danmark deltager i her: 6

7 kombineres med mere hårde militære midler. 13 Det vil gøre det svært for Danmark at afgrænse de civile dele i EU s operationer. Danmarks engagement i EU s missioner kan dermed falde fremover. Jo flere aktiviteter, der kommer under den militære del, jo større behov får Danmark for at overveje, hvordan forsvarsforbeholdet skal fortolkes i forhold til specifikke opgaver på forsvarsområdet. Her skal man huske på, at det langt hen ad vejen er et dansk fortolkningsspørgsmål, om forbeholdet spærrer for dansk deltagelse. Hvad angår forsvarssamarbejdet har det danske manøvrerum primært været defineret af Danmarks egen forståelse af forbeholdets rækkevidde. 14 Danmark har altså sat sig selv uden for døren. Danmark uden indflydelse Udover de 84 pct. af aktiveringerne, som involverer en EU-ledet militæroperation, handler 16 pct. om at udvide forsvarssamarbejdet gennem f.eks. finansieringsmekanismer, oprettelsen af et Forsvarsagentur, brugen af EU s satellitcenter og lignende. Selvom mange af initiativerne blev igangsat i 90 erne og 00 erne, har de fået en større betydning siden deres oprettelse. Ser man f.eks. på Forsvarsagenturet har det fået en stigende betydning siden dets oprettelse i 2004 og dets traktatstadfæstelse med Lissabontraktaten i Dets formål er at øge medlemslandenes militære kapacitet på en omkostningseffektiv måde ved at fremme forsknings- og forsvarsindustrielle projekter, samt gennem standardisering at sikre teknisk samarbejde mellem de enkelte medlemslande. Alle disse tiltag er med til at styrke EU-landenes militære handlemuligheder. Det sidste års tid har Kommissionen og EU s højtstående repræsentant præsenteret for udenrigsanliggende og sikkerhedspolitik, Frederica Mogherini, præsenteret nye forslag, hvor Forsvarsagenturet bl.a. skal stå for koordineringen og styringen af et permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet, som man håber vil blive igangsat ved udgangen af En større rolle for Forsvarsagenturet i at koordinere EU-landenes forsvarsprojekter vil betyde, at en større del af forsvarssamarbejdet vil blive styret derfra. Men Danmark sidder som forbeholdsland ikke med i Forsvarsagenturet. Det har både politiske og økonomiske konsekvenser. Fordi Danmark står uden for døren, har vi ingen mulighed for hverken at yde 13 Concept Note: Operational Planning and Conduct Capabilities for CSDP Missions and Operations, Council of the European Union, 6881/17, 6. marts ESDP siden Nice og det danske forsvarsforbehold, Henrik Larsen, krigsvidenskab.dk, 1. december 2001, 7

8 indflydelse på den retning, som de andre landes forsvarsprojekter tager, eller få indsigt i landenes projekter og prioriteter. Forsvarsagenturets stigende indflydelse vil samtidig betyde, at Danmark i større grad isoleres fra forsvarspolitikken i Europa. Økonomisk set kan Danmarks position også få negative konsekvenser, idet vi ikke får del i støtten til offentlige indkøb af militært udstyr og forskningsprojekter. Selv hvis vi deltog som observatør, ville Danmark stadig have begrænset indflydelse. Ser vi f.eks. på Danmarks deltagelse som observatør i møderne mellem forsvarsministrene og i EU s militærkomite, har vi hverken taleret eller stemmeret. Danmark har ikke mulighed for at varetage sine interesser og blive hørt. Danmark i en akavet position Da Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltog i sit første møde mellem de europæiske forsvarsministre, udtrykte han efterfølgende sin frustration over ikke at kunne deltage aktivt i et møde, som omhandlede danske interesser: Nu starter jeg ikke en debat om vores forsvarsforbehold, for den politik ligger fast. Men det er lidt akavet bare at sidde og lytte på det. [S]om ny forsvarsminister føles det jo mærkeligt at skulle deltage i et møde, der handler om det, der lige præcis er dansk kerneområde nemlig at bevare freden og opbygning af det civile samfund. Og så sidder vi der med vores forsvarsforbehold og kan ikke deltage. Det er sådan en lidt mærkelig fornemmelse. (Citat af Claus Hjort Frederiksen, 6. marts 2017, Ritzau, Gamle bekymringer er blevet gjort til skamme En af baggrundene til det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 var en bekymring for, at oprettelsen af en fælles forsvarspolitik ville føre til etableringen af en EU-hær. Både vælgere og politikere var bange for, at en EU-hær ville fratage Folketinget kompetencen til at sende danske soldater i krig. Samtidig var der frygt for, at dansk deltagelse i EU s forsvarssamarbejde ville kompromittere Danmarks rolle i NATO og endda gøre NATO overflødig. Den dag i dag bliver disse bekymringer stadig luftet i diskussioner om forsvarsforbeholdet. Men udviklingen af EU s forsvarssamarbejde viser, at de er blevet gjort til skamme. Ser vi på indvendingen om, at EU s forsvarspolitik ville føre til etableringen af en EU-hær, hvor danske soldater kunne sendes i krig uden Folketingets samtykke, er der for det første ingen EU-hær i dag. For det andet er EU s forsvarspolitik forankret i den mellemstatslige dimension af EU, hvilket betyder, at forsvarspolitiske beslutninger kræver enstemmighed. Her har alle medlemslande har vetoret. 15 Folketingets beslutningsdygtighed er derfor ikke truet, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes. For det tredje har EU s forsvarssamarbejde ikke til formål 15 De Danske Forbehold over for den Europæiske Union: Udviklingen siden 2000, DIIS, s

9 at underminere medlemslandenes nationale forsvar. EU spiller derimod en koordinerende rolle, der skal skabe sammenhæng mellem de nationale forsvar. Inden for rammen af EU s forsvarssamarbejde står det desuden frit for medlemslandene, om de vil være med i det europæiske forsvarsagentur (EDA) og i det permanent strukturerede forsvarssamarbejde (PESCO), hvor beslutningerne træffes ved flertalsafgørelser. Det er i dansk interesse at få indflydelse på beslutningerne, men det danske forsvarsforbehold blokerer for dansk deltagelse. Det er ikke hensigtsmæssigt, da EU s forsvarssamarbejde i stigende grad er et vigtigt europæisk supplement til NATO-alliancen, hvor Danmark er et engageret og loyalt medlem. NATO s betydning er blevet ikke svækket i takt med, at EU s forsvarssamarbejde gradvist er blevet udviklet. I stedet arbejder de to organisationer med forskellige strategiske formål, hvor NATO står som garant for det territoriale forsvar af Europa og hårde sikkerhedsopgaver, og EU står for de blødere, humanitære opgaver. Selvom EU nu også er involveret i mere militære opgaver, forsøger de to organisationer at samarbejde og koordinere deres indsats. Det er bl.a. baggrunden for EU-NATO erklæringen i Warszawa sidste år. 16 Med den fælles erklæring er de to organisationer blevet enige om at intensivere samarbejdet yderligere. Det gælder konkrete militæroperationer, men også ift. at stimulere forsvarsindustrien. Med erklæringen vil vi med al sandsynlighed også se en mere lige byrdefordeling ift. militære opgaver og operationer. En sådan udvikling kan betyde, at Danmark på grund af forsvarsforbeholdet risikerer at miste indflydelse i NATO. Forbehold isolerer Danmark Det sidste års tid er forsvarssamarbejdet kommet øverst på dagsordenen i EU, og der er blevet præsenteret en række nye forslag, som skal øge integrationen på området. F.eks. har Kommissionen præsenteret en handlingsplan, som involverer oprettelsen af en forsvarsfond, EU har lanceret en Global Strategi og en implementeringsplan specifikt for forsvar og sikkerhed. Ønsket om øget integration på forsvarsområdet kom i kølvandet på briternes beslutning om at forlade EU. Allerede i september, to måneder efter Brexit-afstemningen, udgav de franske og tyske udenrigsministre en fælles erklæring om, at de nu ville kæmpe for et tættere forsvarssamarbejde i EU. 17 Øget integration på forsvars- 16 EU-NATO Joint Declaration, Rådet, 8. juli 2016, 17 A strong Europe in a world of uncertainties, Jean-Marc Ayrault (FR) og Frank-Walter Steinmeier (DE), 12. september

10 området vil dog efter alt at dømme medføre, at det danske forsvarsforbehold i stadig større grad vil blive aktiveret. Som dette notat viser, er det en udvikling, som i allerede har været i gang i løbet af de seneste år. Udviklingen mod et tættere forsvarssamarbejde kan betyde, at forsvarsforbeholdet i stigende grad vil udelukke Danmark fra beslutninger og initiativer, der skal udvide forsvarssamarbejdet. Som notatet viser, har 84 pct. af aktiveringerne omhandlet gennemførelsen af militære operationer. Hvis EU går videre med sine planer om at lave civil-militære operationer, kan andelen af aktiveringer i forbindelse med operationer stige. Udviklingen i EU s forsvarssamarbejde siden indførelsen af det danske forbehold giver under alle omstændigheder et klart billede af, at forbeholdets konsekvenser stiger i omfang. Alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. Metode Optællingen indeholder retsakter kategoriseret under emnegruppen Fælles Udenrigsog Sikkerhedspolitik pr. 27. april 2017 i Kommissionens register over EU-lovgivning (EUR-lex). Der er alene tale om en kvantitativ optælling. Optællingen indeholder såvel gældende som ikkegældende retsakter, hvor retsakter dækker over afgørelser, direktiver, forordninger, fælles aktioner, holdninger, strategier og beslutninger, samt internationale aftaler. Da oversigten er udarbejdet på baggrund af databasen EUR-lex kan der forekomme unøjagtigheder. Dokumenttype Antal Afgørelse 643 Aftale 3 Beslutning 4 Direktiv 1 Forordning 104 Fælles aktion 176 Fælles holdning 152 Fælles strategi 3 Gennemførelsesafgørelse 7 Gennemførelsesforordning 21 International aftale 122 Rammeafgørelse 1 Retsakter i alt Kilde: EUR-lex, emnekode Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik pr. 27. april En retsakt vurderes som forbeholdsramt, såfremt Danmark nævnes som undtaget i retsakten i henhold til den danske protokol. I optællingen er alle aktiveringer medtaget, selv hvis en retsakt omhandler en allerede igangværende operation eller mekanisme under forsvarsområdet. Det er sket ud fra den vurdering, at det giver et mere nøjagtigt og retvisende billede af antallet af gange, forsvarsforbeholdet er blevet aktiveret. Tælles de retsakter ikke med, betyder det, at antallet af aktiveringer af forsvarsforbeholdet forekommer mindre, og giver ud fra vores vurdering et misvisende billede af forsvarsforbeholdets betydning og omfang. Det skal dog nævnes, at andre opgørelser derfor kan give et andet samlet antal for forsvarsforbeholdets aktiveringer - det er f.eks. tilfældet hos EU-oplysningen og DIIS. 10

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

FORBEHOLDSLANDET DANMARK

FORBEHOLDSLANDET DANMARK FORBEHOLDSLANDET DANMARK DE MANGE AKTIVERINGER AF FORBEHOLDENE - OG DET VOKSENDE TAB AF SUVERÆNITET Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Kapitel 1:

Læs mere

FRONTEX HJÆLPER DANMARK MED HJEMSENDELSER

FRONTEX HJÆLPER DANMARK MED HJEMSENDELSER FRONTEX HJÆLPER DANMARK MED HJEMSENDELSER Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +45 21 81 56 30 sav@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Jasmia Maria Wredstrøm +45 51 88 22 65 jwr@thinkeuropa.dk RESUME Danmark

Læs mere

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR

DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR DANSKE SØGNINGER I SCHENGEN-DATABASE TIDOBLET PÅ FIRE ÅR Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME På

Læs mere

STYRKET EU-FORSVAR KAN KOSTE INVESTERINGER I DANMARK

STYRKET EU-FORSVAR KAN KOSTE INVESTERINGER I DANMARK STYRKET EU-FORSVAR KAN KOSTE INVESTERINGER I DANMARK Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +45 21 81 56 30 sav@thinkeuropa.dk RESUME 11. december lancerede 25 ud af EU s 28 medlemslande det permanente strukturerede

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.6.2018 C(2018) 3572 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 6.6.2018 om ændring af Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse

Læs mere

FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING

FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING NOTAT FORSVARSFORBEHOLDET BØR OGSÅ TIL AFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Stanislav Stanchev +45 31 44 14 12 shs@thinkeuropa.dk RESUME: Danmark

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 14. december 2017 (OR. en) EUCO 19/1/17 REV 1 CO EUR 24 CONCL 7 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd

Læs mere

AFGØRELSER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

AFGØRELSER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2, 9.6.2017 DA L 146/133 AFGØRELSER RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/971 af 8. juni 2017 om fastlæggelse af ordningerne for planlægning og gennemførelse af EU's FSFP-militærmissioner uden udøvende beføjelser og

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring

Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

A8-0351/12. Michael Gahler Årsrapport om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik 2017/2123(INI)

A8-0351/12. Michael Gahler Årsrapport om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik 2017/2123(INI) 6.12.2017 A8-0351/12 12 Punkt 3 3. beklager, at internationale terrororganisationer og kriminelle organisationer formerer sig i antal og størrelse, hvilket potentielt befordres af besejringen af ISIS/Daesh

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

FORSVARSUNIONEN STYRKES, MEN DANMARK STÅR UDENFOR

FORSVARSUNIONEN STYRKES, MEN DANMARK STÅR UDENFOR FORSVARSUNIONEN STYRKES, MEN DANMARK STÅR UDENFOR Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +45 21 81 56 30 sav@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny Eurobarometer-måling støtter 70 pct. af danskerne forsvarssamarbejdet

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 14. december 2018 (OR. en) EUCO 17/18 CO EUR 22 CONCL 7 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd (13. og 14. december

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-28643 Center for Europa og Nordamerika Den 1. oktober 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en) 6715/17 NOTE fra: dato: 6. marts 2017 til: LIMITE CFSP/PESC 186 CSDP/PSDC 96 COPS 70 POLMIL 17 CIVCOM 23 De Faste Repræsentanters

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0366 (NLE) 14997/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 219

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

På vej mod en europæisk forsvarsunion

På vej mod en europæisk forsvarsunion #EURoad2Sibiu På vej mod en europæisk forsvarsunion Maj 2019 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION Hvad angår forsvarsområdet drejer det sig ikke om at opstille Den Europæiske

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0367 (NLE) 14996/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 218

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,

Læs mere

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter

Læs mere

STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK

STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK STÆRKT EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE ER POPULÆRT I DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME The New York Times afslørede i sidste uge, at den amerikanske

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

13978/18 clf 1 RELEX.2.B

13978/18 clf 1 RELEX.2.B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. november 2018 (OR. en) 13978/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. november 2018 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt.

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt. info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info feb 09 Med udgangen af 2004 overtog EU missionen i Kosovo fra NATO. Hermed kunne Danmark ikke længere

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2018 COM(2018) 719 final 2018/0371 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014

Læs mere

01 Nov - 07 Nov Poll results

01 Nov - 07 Nov Poll results Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.

Læs mere

14121/15 aan/aan/ef 1 DGC 2B

14121/15 aan/aan/ef 1 DGC 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2015 (OR. en) 14121/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 17. november 2015 til: delegationerne CSDP/PSDC 617

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2018 C(2018) 8465 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 14.12.2018 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.11.2018 C(2018) 7151 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 6.11.2018 om ændring af bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 om det arbejdsprogram

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2017 C(2017) 6504 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3.10.2017 om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 12.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 301/33 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES AKTION

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R. Mio. kr. 160 Freds- og Stabiliseringsfonden 140 120 100 80 60 40 20 0 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Mio.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Mikkel

Læs mere

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. november 2017 (OR. fr) 11323/01 DCL 1 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 27. november 2001 ny status: Vedr.: JUR 258 INST 69 INF 106 PESC 318 COSDP 215

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

NY EU-LOVGIVNING HALVERET UNDER JUNCKER

NY EU-LOVGIVNING HALVERET UNDER JUNCKER NY EU-LOVGIVNING HALVERET UNDER JUNCKER Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Juncker-Kommissionen har i første af sin periode fremlagt halvt så meget ny lovgivning,

Læs mere

RÅDETS AFGØRELSE af 24. juni 2014 om ordninger til Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen (2014/415/EU)

RÅDETS AFGØRELSE af 24. juni 2014 om ordninger til Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen (2014/415/EU) 1.7.2014 L 192/53 RÅDETS AFGØRELSE af 24. juni 2014 om ordninger til Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen (2014/415/EU) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

2. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg

2. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg Notat om tilvalg af forordningen om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Offentlig Til: Dato: Udvalgets medlemmer 17. maj 2017 Kontaktperson: Morten Knudsen (3695) Baggrundsnote om debat

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0170/3. Ændringsforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0170/3. Ændringsforslag 20.3.2019 A8-0170/3 3 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse Henvisning 23 der henviser til traktatbrudsprocedurerne mod 21 medlemsstater for ikke at have eller kun delvist at

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt Notat SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 Dagsordenspunkt 17 Migrationskrisen - Status over situationen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/2052(INI) 14.7.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om den europæiske forsvarsunion (2016/2052(INI)) Udenrigsudvalget Ordfører: Urmas Paet PR\1097225.doc PE584.127v01-00

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat: Meddelelse om oprettelse af den europæiske forsvarsfond

Grund- og nærhedsnotat: Meddelelse om oprettelse af den europæiske forsvarsfond Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0295 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat: Meddelelse om oprettelse af den europæiske forsvarsfond KOM-dokument: COM(2017) 295 final 1. Resumé: Kommissionen har den

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

14795/16 ag/cos/sl 1 DGD 1C

14795/16 ag/cos/sl 1 DGD 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) 14795/16 NOTE fra: til: formandskabet Tidl. dok. nr.: 14597/16 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet JAI 992 COSI 193 CT

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.2.2017 C(2017) 477 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 3.2.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.12.2018 COM(2018) 832 final 2018/0422 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i det blandede

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3511 - almindelige anliggender Bilag 2 Offentligt 3. Supplerende samlenotat: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016: Europæisk handlingsplan for forsvarsområdet

Læs mere

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Konsolideret lovgivningsdokument 11.12.2018 EP-PE_TC1-COD(2018)0371 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse

Læs mere

UDENRIGSPOLITIKKEN: MÅL,

UDENRIGSPOLITIKKEN: MÅL, UDENRIGSPOLITIKKEN: MÅL, INSTRUMENTER OG RESULTATER EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) blev indført i 1993 og er siden blevet styrket gennem efterfølgende traktater. I dag kontrolleres FUSP

Læs mere

DIIS PRESS BRIEF. Om DIIS, mandat og metode. FOR GENERELLE SPØRGSMÅL, KONTAKT Nanna Hvidt (nhv@diis.dk, 3269 8776)

DIIS PRESS BRIEF. Om DIIS, mandat og metode. FOR GENERELLE SPØRGSMÅL, KONTAKT Nanna Hvidt (nhv@diis.dk, 3269 8776) Om DIIS, mandat og metode OM (DIIS): DIIS blev oprettet som en selvejende og uafhængig forskningsinstitution ved lov af 29. maj 2002. Instituttets aktiviteter startede 1. januar 2003. DIIS er en selvstændig

Læs mere