Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz"

Transkript

1 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget effektivitet. I denne opgave har vi valgt at koncentrere os om en af disse nye styringsformer, nemlig kontrakt styring der er en del af den nye New Public Management mantra. New public management indebærer, at man ligger et større fokus på konkurrence og frie markeder. Formålet med kontrakterne er at indføre de økonomiske incitamenter fra den private sektor og samtidigt fastholde kontrollen med resultatet af tjenesterne. De økonomiske incitamenter skal anspore lederne til at drive deres områder mere effektivt. Disse New Public Management kontrakter er resultatet af en lang udvikling, som har haft til formål først at opbygge en stærk forvaltning, og da denne var opbygget at opbløde den lidt igen og skabe større kontrol og indsigt i forvaltningen for borgerne. Samtidigt med denne demokratisering er der blevet skabt et ønske om større økonomisk effektivitet. Udviklingen mod de private styringsformer og fokus på effektiviteten startede i 1980 erne, hvor man begyndte at ligge vægt på økonomistyring blandt andet i forbindelse med den afbureaukratisering der gik i gang ved hjælp af mål- og rammestyring, det er blandt andet disse, som kontrakterne er et direkte resultat af. Her ses også det første skridt til en decentralisering af ledelses- og styrings ansvaret. Denne decentralisering er dog stadig meget centralmagts baseret. I løbet af 90 erne blev de økonomiske incitamenter endnu mere udbredt, samtidigt med at der blev igangsat store udliciteringer og privatiseringer. For at styre de private aktører i disse nye sammenspil er kontrakterne blevet endnu mere nødvendige. I vores årtusinde er der stadig mere fokusering på værdibaseret ledelse og uddelegering af opgaver, hvor også brugerne bliver taget med til råds. Her bliver hierarkierne omdannet til netværksbaserede styringsformer hvilket igen kræver en form for rammestyring som eksempelvis kontrakter. Dette leder os til vores opgave, som netop undersøger disse kontrakters effekt, muligheder og begrænsninger. (Busch et al, 2001a, p ) 1

2 2. Principal-agent teori Principal-agent teorien kan anvendes til at beskrive, hvordan en principal gennem økonomiske incitamenter kan få en agent til at handle i overensstemmelse med principalens mål. Teorien bygger på, at agenten altid vil handle opportunistisk. Når en principal engagerer en agent til at yde et stykke arbejde for sig, vil det grundlæggende problem bestå i, at der er asymmetrisk information mellem de to parter. Hermed menes, at principalen ikke fuldt ud kan observere agentens indsats og derved heller ikke har fuld information om denne. Endvidere kan agentens indsats og målopfyldelse afhænge af tilfældige forhold, som agenten ingen indflydelse har på. En sælger vil eksempelvis have svært ved at sælge sit produkt, hvis en anden producent har sendt et bedre og billigere produkt på banen. Disse tilfældige forhold er ligeledes ukendt for principalen. (Bregn, 2003, s. 49) Da det at yde en ekstra indsats for agenten forbindes med negativ nytte, og da principalen ikke fuldt ud kan observere dennes handlen, vil agenten udnytte dette til at udvise moral hazard, også kaldet skjult handlen (Ibid.). Hermed forstås situationer, hvor agenten eksempelvis arbejder mindre end tiltænkt, eller hvor agenten handler anderledes end principalens ønsker (Bregn, 1998a, s. 45). Dette problem vil kunne løses ved at give agenten en indtjening, der afhænger af indsatsen. Der opstår dog et risikoproblem herved, da agentens indsats som tidligere nævnt også er afhængig af tilfældige forhold, hvilket vil påvirke indtjeningen. (Bregn, 2003, s. 50) Det antages, at agenten har risikoaversion, hvilket betyder, at agenten foretrækker en fast indtjening frem for en variabel indtjening, selvom disse forventes at have samme størrelse (Bregn, 1998a, s. 46). Det vil sige, at jo større usikkerhed der er forbundet med at opnå et ekstra beløb, des mindre nytte har det for agenten, da et negativt udsving i indtjeningen forventes at få betydning for agentens faste udgifter. Risikoen for agenten er altså meget koncentreret modsat principalens, som forventes at kunne sprede sin risiko, og derved antages at være mere risikoneutral end agenten. Denne skæve risikofordeling betyder, at der er omkostninger forbundet med at overføre risiko fra principalen til agenten. (Bregn, 2003, s. 50) Den optimale kontrakt mellem de to parter er derfor, når omkostningerne ved overførslen risiko afbalancerer gevinsten, som det øgede incitament hos agenten frembringer. Altså hvor principalen maksimerer sin indtjening, og hvor agenten via en ekstra arbejdsindsats maksimerer sin nytte; 2

3 herunder hvor agentens ekstra indsats afvejes med værdien af den ekstra indtjening. Værdien af den ekstra indtjening for agenten afhænger af den ekstra indtjening i beløb, usikkerheden ved at påtage sig de overførte risiko samt aversionen herved. (Ibid.) Dette betyder, at jo større usikkerhed der er ved at overføre risiko til agenten, des mindre værdi har det usikre beløb, agenten kan opnå herved. Dette influeres endvidere af de tilfældige forhold, som kan gøre sig gældende, da størrelsen af disse påvirker sammenhængen mellem indsats og resultat. Jo større indflydelse de tilfældige forhold har, des større er agentens risikoaversion, og des mindre vægter en variabel indtjening i forhold til en fast indtjening hos agenten. Dette giver os, at jo højere agentens risikoaversion er, des mindre risiko er det optimalt at overføre fra principalen til agenten (Ibid.) Omvendt gælder det, at hvor en øget ekstra indsats hos agenten fører til en øget målopfyldelse, altså hvor de tilfældige forholdsindflydelse er minimeret, mindskes ligeledes agentens risikoaversion. Dette betyder, at jo mere agenten reagerer og har indflydelse på den ekstra indtjening, des mere risiko er det optimalt at overføre, da en variabel indtjening her vægtes højere end en fast indtjening. (Ibid.) 2.1 Kritik af Principal-agent teorien Der er blevet rettet forskellige former for kritik på Principal-agent teorien. Et af de centrale kritikpunkter er dens ensidige fokusering på anvendelsen af direkte økonomiske incitamenter til opnåelse af øget motivation. Kritikken hos Bruno S. Frey går på, at der er nogle skjulte omkostninger forbundet med anvendelsen af direkte økonomiske incitamenter, da disse kan nedbryde eller svække andre motivationsfaktorer til at yde en ekstra indsats, kaldet crowding-outeffekten, såsom eksempelvis selvrealisering, engagement, loyalitet eller ønsket om at udføre et godt stykke arbejde. (Ibsen & Christensen, 2001, s. 130) En sådan ensidig fokusering på de økonomiske incitamenter kan medføre en skævvridning i opgavevaretagelsen, da de ansatte bliver tilbøjelige til at indrette deres adfærd efter det, de bliver betalt for, så der opstår en noget-for-noget -holdning. (Bregn, 1998b, s. 53) Hvis de økonomiske incitamenter endvidere anvendes i individuelle ordninger, kan det få en negativ effekt for samarbejdet imellem de ansatte. Dette forværres eksempelvis, hvor der eksisterer puljeordninger, da de ansatte her vil kunne konkurrere indbyrdes om det antal tillæg, der er til rådighed. Et tillæg gives her på bekostning af et andet. (Ibid., s. 54) 3

4 Disse faktorer vil kunne medføre det modsatte end hensigten med det, nemlig at mindske effektiviteten og medføre demotivation hos de ansatte. Et andet kritikpunkt bygger på teoriens forudsætning af, at agenter altid handler opportunistisk. En sådan opfattelse kan i sig selv være en selvopfyldende profeti, hvor udformningen af kontrakten i sin fokusering på opportunisme netop skaber dette. Desuden tager teorien ikke højde for, at de ansatte som gruppe kan organisere sig kollektivt, og dermed handle som én agent. (Busch et al., p. 82) Hvor principal-agent teorien tager udgangspunkt i individniveauet, bygger transaktionsomkostningsteorien på organisationsniveauet, og fokuserer på omkostningerne forbundet med at overføre tjenester/ydelser. 3. Transaktionsomkostninger Ronald Coase satte i 1937 fokus på, hvorfor nogle opgaver bliver varetaget af markedet, mens andre bliver varetaget indenfor hierarkiske organisationer. Ifølge Coase vil man, ved at samle funktionerne indenfor én organisation, spare en række transaktionsomkostninger 1. Derved satte Coase fokus på, hvordan transaktionsomkostninger og forskellige typer kontraktformer er afgørende for, hvordan og hvor varetagelsen af forskellige opgaver skal foregå. Der eksisterer ifølge Coase tre forskellige typer kontrakter, som der vil blive redegjort for nedenfor 1. Markedskontrakter: Her er varen/tjenesten veldefineret, og køb og salg af denne foregår på et marked. Da varen/tjenesten er udspecificeret i kontrakten er prisen er en vigtig styringsmekanisme. 2. Relationskontrakter: Kontrakterne er ufuldstændige da varen/tjenesten er uspecificeret. Tillid er derfor en vigtig faktor mellem køber og sælger, og relationen mellem disse kan betegnes som et netværk, som, hvis samarbejdet er vellykket, kan blive langsigtet. 1 Transaktionsomkostningerne er fællesbetegnelsen for overføringen af varen/tjenesten, kontraktforhandlingerne, kontrol af opfyldelse af kontrakten og kontraktbrud. (Busch et al; p. 86) 4

5 3. Hierarkiske kontrakter: Disse findes hovedsageligt indenfor en virksomhed. Autoritet er en vigtig styringsmekanisme, da den hierarkiske orden indenfor firmaet betyder, at de ansatte underligger sig de ledendes autoritet. (Busch et al, 2001b, p. 85) Selvom styringsmekanismen er forskellig i de tre typer kontrakter (pris/tillid/autoritet) er den vigtigt at understrege, at de hver især kan eksistere indenfor alle de tre kontrakter, det er bare den ledende styringsmekanisme som er forklaret i ovenstående gennemgang. (Ibid.) I forhold til den offentlige sektor mener Williamson (1979), at graden for hvor udspecificeret transaktion er, er afgørende for, hvilken type kontrakt det offentlige skal arbejde ind under. Eksempelvis, hvis tjenesten ikke er udspecificeret, kan varen med stor fordel købes direkte på markedet, her er der kun små bindinger mellem de handlende og hvis opgaven ikke udføres til alles tilfredshed, kan samarbejdet relativt hurtigt opløses. Hvis tjenesten/ydelsen er udspecificeret, kan det offentlige med fordel beholde funktionen indenfor egne rækker. Disse typer opgaven kræver ofte et meget tæt samarbejde mellem de handlende og der dannes dermed stor afhængighed imellem dem. Hvis ikke dette er muligt, kan det offentlige udarbejde en langsigtet aftale med private producenter. Herved opstår der en forpligtigelse og en afhængighed parterne imellem, og der kan skabes et netværk. (Ibid.; p. 87) Fordelene ved at benytte markedet er blandt andet knyttet til at påvirke agentens opportunistiske adfærd som tidligere beskrevet indenfor principal-agent teorien. Konkurrencen mellem de forskellige virksomheder minimerer muligheden for at opnå ekstrem økonomisk eller anden profit. Ulempen er, at transaktionsomkostningerne muligvis forhøjes. Man kan ikke på forhånd forudsige kvaliteten af samarbejdet, og der man kan blive nødt til at bruge relativt store ressourcer på overvågning og kontrol. Fordelene ved de hierarkiske kontrakter er blandt andet mindskelse af transaktionsomkostningerne. Da udførelsen af varen/tjenesten sker indenfor egne rækker, mindskes omkostningerne ved kontraktforhandlingerne, kontrol af opfyldelse af kontrakten og kontraktbrud 5

6 naturligt. En ulempe er blandt andet muligheden for at der opstår uheldig opportunistisk adfærd 2 indenfor det offentlige. (Ibid.) 3.1 Konkurrence i den offentlige sektor Muligheden for at der opstår uheldig opportunisme ved de forskellige kontraktformer, har medført at man flytter fokus fra regelstyring til målstyring, hvor man i stedet for at fokusere på rammer for opgaveudførelsen ligger vægt på at kontrollere resultaterne. Konkurrencen mellem det offentlige og det private, eller indenfor det offentlige giver derudover forbrugerne en mulighed for selv at vurdere, hvilken vare der bedst opfylder deres krav. (Busch et al, 2001b, p ) Der eksisterer flere forskellige måder at udsætte det offentlige for større konkurrence, og derved nyde godt af de fordele det giver Konkurrence med private virksomheder Hvis det offentlige skal udsættes for størst konkurrence, kan det ske ved at sætte den i relation til private virksomheder. For at kunne hamle op med de private virksomheder og deres erfaring indenfor konkurrence, er det nødvendig at omstrukturere dele af det offentlige system. Konkurrencen kan foregå på to måder. Enten ved privatisering, hvor en del af en offentlig virksomhed overføres fra den offentlige til den private sektor, hvor virksomheden ejes af private aktører, og udelukkende finansieres ved salg af produkter. Der ud over kan produktionen af en ydelse/tjeneste sættes ud på markedet, hvor både de offentlige og de private virksomheder har mulighed for at byde ind på tjenesten/ydelsen. Denne type konkurrence kræver dog, at der er et velfungerende marked, som har interesse i at byde ind på opgaven. Hvis det offentlige vinder kontrakten, etableres der en hierarkisk kontrakt, hvor den hierarkiske orden indenfor det offentlige betyder, at de ansatte underligger sig de ledendes autoritet. Hvis et privat firma vinder kontrakten, nedlægges den offentlige afdeling, da denne ingen funktion har længere og der etableres en markedskontrakt. Dette betyder at kontrakten skal være meget udspecificeret, da det private firma udelukkende er forpligtiget til at udføre de opgaver, som er formuleret i kontrakten og intet andet. (Ibid.) 2 Hvor agentens opportunistiske adfærd ikke stemmer overens med principalens mål. 6

7 3.1.2 Intern konkurrence Her etableres der et fiktivt marked for konkurrence internt i det offentlige, et såkaldt kvasimarked. Formålet med dette er at forbedre effektiviteten uden at miste den direkte styring med udførelsen af opgaven. Dette kvasimarked kan etableres mellem forskellige offentlige virksomheder og kan på denne måde klargøre, hvilken af de offentlige virksomheder som mest effektivt kan udføre opgaven. Det er et frit marked hvor der dog kun er offentlige spillere. Dvs. de offentlige institutioner konkurrerer mod hinanden på et marked uden private aktører. Kvasimarkedet kan også benyttes til at vurdere kvaliteten af offentlige virksomheder rundt omkring i Danmark, og derved vurderer hvem der bedst udfører deres arbejde. Eksempelvis kan det benyttes til at vurdere sygehuse i forhold til hinanden. (Busch et al. 2001b, p. 90) Belønningssystem For at modvirke opportunistisk adfærd kan man etablere et belønningssystem, hvor de medarbejdere som arbejder hårdt for at nå virksomhedens mål, får en belønning. Ud over at modvirke opportunistisk adfærd, kan dette også skabe en konkurrence mellem de ansatte, hvorved flere og flere arbejder hårdt for at nå firmaets målsætning. Dette betyder dog også, at der kan opstå interne konflikter mellem medarbejderne, enten hvis de finder belønningssystemet uretfærdigt, eller hvis konkurrencen mellem de ansatte bliver for hård fordi de selv ønsker at modtage belønningen. (Ibid.) Dog er det vigtigt at belønningssystemet udformes korrekt, således at opgaver belønnes efter den indsats de kræver. Eksempelvis er det vigtigt at arbejdsgiveren belønner agenten efter opgavens sværhedsgrad, og ikke efter antallet af løst opgaver Konkurrence om brugerne Bedre produktivitet kan også skabes ved at lade pengene følge brugerne. Derved er det brugerne som bestemmer hvilken udbyder som de foretrækker. Dette kan gøres på følgende måder. (Busch et al. 2001b, p ) Frit valg Her er tanken, at brugerne vælger mellem forskellige offentlige udbydere, og dermed selv vurdere, hvilken udbyder som udfører det produkt som bedst opfylder deres behov. Derved skal udbyderne gøre sig attraktive i forhold til forbrugerne, og på denne måde få deres budgetmidler ind. Dette kan 7

8 blandt andet være mellem skoler, sygehuse eller børnehaver. En ulempe er, at man ikke kan forvente, at alle brugerne aktivt tager stilling mellem udbyderne. Eksempelvis finder mange det lettest at vælge en skole eller en børnehave som ligger forholdsvis tæt på. En anden mulighed er at brugerne ikke er i stand til at sætte sig ind i udbudet af muligheder. Eksempelvis kan nogle ældre have svært ved at sætte sig ind i forskellen mellem udbydere af ændrepleje. (ibid.) Brugerbetaling Her er ideen at brugerne selv skal finansiere en del af betalingen for ydelsen, dette kan for eksempel være ved brug af skoler, længerevarende uddannelse eller lignende. Ideen er at dette skal skabe et køb-salg forhold mellem brugerne og udbyderne, og derved sætter brugerne automatisk højere krav til kvaliteten af varen/tjenesten. Desuden reduceres risikoen for overproduktion (Ibid.) En negativ effekt af dette, er at brugerbetaling kan være et problem for svage brugere. Eksempelvis kan de svage brugere finde på at vælge lavere kvalitet for at spare penge. Dette kan være et problem for samfundet, hvis der eksempelvis er tale om uddannelse, som samfundet kan få gavn af på længere sigt Konkurrence om ressourcer Ideen er, at man ved at sætte betingelser for budgettilskuddet giver udbyderne incitament til at øge produktiviteten. Stykprisfinansiering Finansieringen sker pr. antal produceret enhed. Hvis der eksempelvis er tale om en skole, så modtager skolen et tilskud per elev, og på denne måde udnyttes skolens kapacitet fuldt ud. Kritikken ved denne måde at give tilskud på, går på, at det kan gå ud over kvaliteten af produktet. Der er en risiko for, at skolen går mere op i at få så mange elever som muligt gennem skolesystemet, og ikke går så meget op i kvaliteten af undervisningen. Desuden mister det offentlige også muligheden for at styre, på hvilke områder der skal ligges særlig fokus. (Busch et al, 2001b, p ) Målestokskonkurrence knyttet til ressourcefordeling Her sætter myndighederne pris på en ydelse/tjeneste ud fra en analyse af gennemsnitsomkostningerne i den enkelte virksomhed. Derefter får virksomhederne tilført midler 8

9 ud fra produktion og den angivet pris. De virksomheder som har lave produktionsomkostninger får derved overskud, mens de virksomheder som har høje produktionsomkostninger får underskud. Målet med dette er, at det offentlige har mulighed for at styre en offentlig virksomhed som står i en monopolsituation, og at det offentlige kan regulere private monopoler som leverer tjenester/ydelser til den offentlige sektor. (Ibid.) 4. Konklusion Gennemgangen af de forskellige kontrakttyper tydeliggør, at der er forbundet forskellige fordele og ulemper ved kontrakter. Hvilken type kontrakt man skal benytte afhænger af selve situationen, både hvilken ydelse der er tale om, og om kontrakten udformes til en privat eller offentlig aktør. Øget fokus på konkurrence i det offentlige blev indført med New Public Management. De forskellige typer af brug af markedet i det offentlige viser, hvordan det offentlige ved hjælp af kontrakter kan styre kvaliteten af leveringen af ydelser i forskellige situationer. Det, at det offentlige kan bruge de positive effekter af markedet, kræver indførelse af kontrakter, da dette er den eneste måde det offentlige kan bevare kontrollen med udførelsen af tjenester/ydelser. Derfor er indførelsen af kontrakter en stor fordel for det offentlige, og imødekommer de problematik som principal-agentteorien kommer ind på. Desuden er det en fordel for det offentlige, at de selv kan vælge graden af udspecificeringen af opgaven gennem udformningen af kontrakten. Hvis opgaven er udspecificeret, kan det offentlige med fordel oprette et kvasimarked indenfor eget regi, og derved opnå øget effektivitet indenfor egne rækker. Kontrakter betyder dog også, at der eksisterer fokus på målstyring og ikke på regelstyring ved udførelsen af ydelser/tjenester. Dette kan være et problem, da aktøren kan benytte metoder til at opnå målene med kontrakten som principalen ikke nødvendigvis finder ønskværdig. Transaktionsomkostningerne medfører dog også, at effektivitetsgevinsten kan blive ædt op af øget administration, både i form af udformningen af kontrakten og ved kontrollen af efterlevelsen af denne. Dette problem ses især ved opgaver af mindre karakter, hvor effektivitetsgevinsten ikke er overvældende. 9

10 En anden ulempe ved udlicitering til private aktører der kan være med til at fjerne eventuelle effektivitets forbedringer er at der kommer et ekstra udgifts lag på. Dette udgifts-lag skyldes, at de private aktører også skal skabe profit til ejeren/aktionærerne. Dette er ikke en udgift det offentlige har. Dette er dog en udgift der også bliver begrænset af markedet, hvor konkurrencen mellem dem som ønsker opgaven mindsker profitmaksimeringen. En konsekvens af kontrakter er, at politikerne har svært ved at reagere på borgernes indsigelser, hvis opgaveudførelsen ikke lever op til borgernes behov. Politikerne er nemlig bundet i kontraktperioden og kan ikke indføre ændringer indenfor denne. Derved medfører kontrakter også begrænset fleksibilitet indenfor kontraktperioden. Selvom det offentlige kan have stor fordel af at udnytte de positive effekter af markedet, kan der også være ulemper herved. Indførelsen af markedet i offentlige regi kan yderlige marginalisere de svage brugere, der som tidligere nævnt kan have svært ved at udnytte markedets fordele. Desuden kan man sætte spørgsmålstegn ved om det offentlige skal agere efter de samme spilleregler som de private virksomheder. Der er forskellige politiske holdninger til hvordan den offentlige sektor skal styres. Nogle har private styringsformer som en del af deres politiske agenda, mens andre tager afstand fra dette. 10

11 Litteraturliste Bregn, Kirsten (Red.) (1998a), Anvendelse af direkte økonomiske incitamenter i den offentlige sektor Resultat, i: Omstilling i den offentlige sektor, i et økonomisk Jurist- og økonom Forbundets forlag, København perspektiv. Bregn, Kirsten, 1998b, Resultatløn nogle problemer, Samfundsøkonomen, Juristøkonom Forbundets forlag, København og Bregn, Kirsten (Red.), 2003, Økonomiske incitamenter og markeder i offentlig organisation og regulering, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Busch, Tor; Johnson, Erik; Klausen, Kurt Klaudi; Vandebo, Jan Ole, (2001a) Økonomistyringsdiskursen i staten opdagelse, kolonisering, opløsning, i Modernisering av offentlig sektor New public Management i praksis. Kompendium, forelæsning 4. Busch, Tor; Johnson, Erik; Klausen, Kurt Klaudi; Vandebo, Jan Ole, (2001b), Konkurrance, økonomi og effektivitet, i Modernisering av offentlig sektor New public Management i praksis. Kompendium, forelæsning 5 11

Omstilling i den offentlige sektor

Omstilling i den offentlige sektor Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Ibsen Jens Finn Christensen Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets Forlag Løn som fortjent? Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om en reform af

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv

Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv Intern kontraktstyring - i nyinstitutionelt økonomisk perspektiv Jesper Helveg Povlsen Jón Henriksen Thomas de Laine Vejleder: Jonas Fallov Forvaltning modul K2 og Offentlig administration modul OA3 Roskilde

Læs mere

STYRINGSMODELLER 2 11

STYRINGSMODELLER 2 11 2 STYRINGSMODELLER 11 HVAD ER EN STYRINGSMODEL? Formålet med dette inspirationsmateriale er som tidligere nævnt at formidle erfaringer med forskellige inklusionsfremmende styrings- og budgetmodeller. Vi

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing

En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing Danske Bioanalytikeres Lederdage Vingsted, 13. Marts, 2013 Vores debatoplæg Ny regering skabte mulighed for forvaltningspolitisk

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Tillid eller kontrol?

Tillid eller kontrol? Tillid eller kontrol?!!!!" #$%"$&' () Indholdsfortegnelse: KAPITEL 1...3 1.1 INDLEDNING... 3 1.2 PROBLEMFELT... 3 1.3 PROBLEMFORMULERING... 5 1.4 PROJEKTDESIGN OG FREMGANGSMÅDE TIL BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGEN...

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi.

Det er et mål, at kommunens service pr. skattekrone er så høj som mulig, uanset om opgaverne varetages i kommunalt eller i privat regi. Københavns Kommunes udbudspolitik 1. Indledning og overordnet målsætning Københavns Kommune har som mål at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

RESEARCH PAPERS. from the Department of Social Sciences. Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Research Paper no.

RESEARCH PAPERS. from the Department of Social Sciences. Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Research Paper no. RESEARCH PAPERS from the Department of Social Sciences Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi Research Paper no. 13/04 Principal-agent teori - med særligt henblik på lønsystemer Kirsten Bregn

Læs mere

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt UNIFIED NETWORK Unified Network Unified Network arbejder med vækstkultur vi klargør og motiverer virksomhedernes vækstfundament, nemlig menneskerne i organisationen. Hvorfor gøre noget? Hvis sygefraværet

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk

Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail: thomas@bartels consulting.dk At brænde uden at brænde ud Hvad motiverer os og får os til at bevare engagementet gg og arbejdsglæden Lilleskolerne LUF Fredag den 2. marts 2012 Thomas Bartels, Bartels Consulting. Telefon: 20861009 Mail:

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS BRANCHENS HISTORIE 80érne: Pionertiden 90érne: Viden og Teknologi boom 00érne:

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere