Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Hårup-Elev dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Hårup-Elev Vores lokale indsatsområder Hårup-Elev dagtilbud Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Tidlig og mere forebyggende indsats Styrkelse af børns robusthed Styrkelse af børns sansemotorik Samskabelse - forældre som ressource Fælles vejlederkorps for dagtilbud og skole med fokus på motorik Bredere systematisk vidensdeling Bilag 1: Bredere systematisk videndeling generelt i dagtilbuddet Bilag 2: Tidlig indsats Samskabelse med forældre

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) beskriver den grundlæggende tilgang og de særlige indsatsområder, vi vil arbejde med i Med LUP en stiller vi skarpt på, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Afsættet for vores LUP er dels vores lokale kvalitetsrapport og de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale primo 2016 har besluttet, at vi vil stille skarpt på og dels byrådets beslutninger om retningen for hele Børn og Unge på baggrund af den samlede kvalitetsrapport for Børn og Unge LUP en har altså til formål at sætte retning for os og for vores lokaldistriktssamarbejde. Samtidig skal LUP en tydeliggøre sammenhængen mellem på den ene side vores lokale tilgang og særlige indsatsområder og på den anden side de overordnede mål og rammer for vores område og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele Børn og Unge Kvalitetsrapporten for 2015 viser, at langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge kommer godt i vej men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Der foruden viser rapporten mange nuancer, både i de lokale vilkår for opgavevaretagelsen og i forhold til, hvordan og med hvilken effekt kerneopgaven varetages. På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015 har byrådet derfor besluttet, at Børn og Unge skal skærpe den strategiske ramme for arbejdet med at løfte alle børn og unge. Det skal ske med særlig vægt på følgende fire fokusområder, som også er fremtrædende i byrådets børne- og ungepolitik: Samskabelse forældre som ressource: Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes og de unges liv. Deres relation og det, de gør sammen med børnene, har afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Derfor skal vi på respektfuld vis stille klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig skal vi stille redskaber og vejledning til rådighed for forældrene med henblik på, at de kan støtte deres børn. En sådan tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Videnbaseret ledelse og praksis: At leve op til ambitionerne i børne- og ungepolitikken indebærer et konstant fokus på børnenes og de unges progression og på at gøre det, der virker bedst. Det forudsætter, at vi sammen med forældrene og børnene/de unge selv løbende sætter mål for deres udvikling med afsæt i fælles viden, fælles sprog og løbende evaluering. Samtidig kræver det, at vi som professionelle har et konstant fokus på at udvikle vore kompetencer. 3

4 Tidlige og forebyggende indsatser: Alle børn og unges positive udvikling skal understøttes af det daglige pædagogiske arbejde og forebyggende indsatser. Det kræver, at vi bliver bedre til at opdage og reagere på tidlige tegn på mistrivsel og manglende læring hos børnene og de unge og at møde børn og unge med særlige behov med tidlige, målrettede indsatser. Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer: Arbejdet med børnene og de unge skal have et balanceret fokus på de kognitive og ikke-kognitive kompetencer - i tæt samvirke med børnene/de unge selv, tilpasset deres alder, og med særlig vægt på at styrke deres motivation, robusthed og vedholdenhed samt deres fremmøde og aktive deltagelse. Disse politiske beslutninger medfører både opdateret vision og en justering af de overordnede effektmål, hele Børn og Unge arbejder efter. Samtidig indebærer en reel omsætning af børneog ungepolitikken og byrådsbeslutningerne på baggrund af Kvalitetsrapporten for 2015, at hele organisationen tager hul på en kulturforandring med henblik på nytænkning og kvalitetsudvikling af arbejdet med børnene og de unge. 2.2 Kulturforandring hos os - refleksioner over vores generelle tilgang Jf. dialogmøderne i marts-april 2016, er det en forudsætning for denne kulturforandring, at vi - i stedet for at springe direkte fra vision til handling - først bruger tid på at reflektere over, hvad hhv. børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model eller grundlæggende mindset betyder for os og hvilke ændringer det kræver i vores lokale struktur/organisering/samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre. Denne refleksion og dialog skal vi have sammen ledere og medarbejdere i Børn og Unge og med forældrene og vores øvrige samarbejdspartnere. Refleksion: 4

5 Hos os har vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model givet anledning til følgende refleksioner i forhold til vores generelle tilgang til kerneopgaven: Vi vil skabe en fælles platform for vores samarbejde og faglige udvikling i vores dagtilbud, som pr udvides med endnu en afdeling - Møllehuset i Lystrup. Vores vision er at skabe et dagtilbud, hvor børn, personale og forældre mødes i et meningsfuldt, forpligtende, rummeligt og ligeværdigt fællesskab med det mål for øje, at skabe de bedst mulige betingelser for et godt og udviklende børneliv, hvor børnene trives og bliver så dygtige og robuste, som de kan. VORES VISION FOR BØRNENES dannelse, udvikling, læring og trivsel læner sig op af Børn og unge politikken i Aarhus: Alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer. Alle børn og unge skal være glade, sunde og have selvværd. Alle børn og unge skal opleve og bruge medborgerskab, deltage i og inkludere hinanden i fællesskaber. Alle børn skal udvikle sig til personligt robuste, livsduelige og kreative børn, der kan blive så dygtige som de kan, og som med globalt udsyn og lokalt indsigt er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Det betyder for os: Vores særlige fokus vil være, hvordan vi styrker børns fællesskaber. Vi skal fortsat have fokus på det enkelte individ, men vi oplever behov for i endnu højere grad at styrke børnenes fællesskaber, - det at de deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber. Det er i fællesskabet børnenes relationer styrkes, således at de trænes i at blive livsduelige og robuste, og så dygtige som de kan. Det, at forældre med at til at understøtte et fælles VI i institutionerne, bidrager i væsentlig grad til, at børnene oplever sig som værende betydningsfulde i fællesskabet. Vision: 5

6 Mental model: Det giver rigtig god mening at tage afsæt i de 4 faglige strategier: Samskabelse forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlig og forebyggende indsats Helhedssyn øget fokus på de ikke kognitive kompetencer. Jo tidligere vi får taget hul på eventuelle bekymringer des større muligheder, ser vi for at bibringe barnet den rette støtte lige fra starten. Vores fokus vil være, hvordan vi får sat de 4 strategier i spil, således at vi trækker på den viden, vi har i dag i forhold til kognitive og ikke kognitive færdigheder, samt de redskaber vi anvender til at følge børnenes udvikling og progression sammen med forældrene, og således at vi får forældrene mere på banen. Ledelse og lederen som rollemodel er en forudsætning for at få oparbejdet er en mere systematisk tilrettelæggelse og opfølgning af indsatser sammen med medarbejdere, forælde og andre vigtige samarbejdspartnere til gavn for børnene. Desuden tænker vi, at vores oversættelse af børne- og ungepolitikkens vision og Børn og Unges mentale model kræver følgende ændringer i vores lokale samarbejdsrelationer samt i vores adfærdsmønstre/strategier, hvis vi fremadrettet skal kunne løfte alle børn og unge endnu bedre: 6

7 Arbejdet i Lokaldistriktet har hidtil været organiseret således: - Møder hver 2. måned på mellem skole-, dagtilbud og klubleder - Kvartalsvise møder i lokaldistriktet - Årsmøde i lokaldistriktet - Møder med pædagogiske ledere skole og dagtilbud - Møder mellem skole og klub udskolingsleder og afdelingsleder klub - Møder mellem sprog- og læsevejledere - Møder vedrørende overgange mellem dagtilbud og skole Vi har i disse mødefora haft fokus på overgangssamarbejdet, så vi har sikret gode og trygge overgange for alle børn. Vi vil i den kommende periode sætte yderligere fokus på dette samarbejde og udbygge med nye mødefora i forhold til det brobyggende samarbejde. I område Grenåvej vest har vi besluttet Stærkere fællesskaber gennem styrkelse af samskabelse med forældre som et fælles udviklingspunkt. Her vil vi sætte fokus på følgende: Forældresamarbejde - forventningsafstemning Få etableret et forventningsafstemt forældresamarbejde mellem medarbejdere og forældre i forhold til den gode start i vuggestue og de efterfølgende overgange i 0-18 års perspektiv gennem proces med medarbejdere, forældreråd, bestyrelse, skole og FU. Få frontpersonalet klædt på til kommunikationen i dagligdagen. Tænke dagtilbud, skole og Fu: Hvor kan vi sammen understøtte forældresamarbejdet. Samskabelse forældre som ressource I forhold til styrkelse af fællesskaber fælles vi. Børne og voksen fællesskaber. I forhold til konkrete børns trivsel og udvikling. Bruge samarbejdsrelationerne i lokaldistriktet i højere grad til understøttelse af forældresamarbejdet: Det pædagogiske personale i dagtilbud, skole og Fu. Sagsbehandler, sundhedsplejerske, PPR mv. Alle kan biddrage til at sætte forældrenes ressourcer i spil. Ud fra Børn og Unges fire særlige fokusområder/ faglige strategier Samskabelse Forældre som ressource Vidensbaseret ledelse og praksis Tidlig og forebyggende indsats Helhedssyn øget fokus på de ikke-kognitive kompetencer tænker vi følgende ændringer af vores adfærd og strategier i forhold til område Grenåvej vests fælles udviklingspunkt: 7

8 Forældresamarbejde - forventningsafstemning/samskabelse forældrene som ressource. Når det handler om tidlig forebyggende indsats, kan vi blive bedre til at sparre hinanden, dele viden og oparbejde fælles sprog, så vi sammen får forældrene på banen, og bragt de ressourcer i spil, der er i familien. Være tydelige i vores forventninger og om nødvendigt stille krav. Styrke medarbejdernes vejlederrolle, samt lederens rolle i forhold til dette. Tage udgangspunkt i den viden vi har fra SUS, screening af børn m.v. Følge progression ud fra data. Systematisk opfølgning på konkrete børn/ indsatser med forældre. Systematisk opfølgning af indsatser i lokaldistriktet, der bidrager til overblik og erfaringsopsamling. Styrke viden og opmærksomhed på de ikke kognitive kompetencer. Gå i gang så tidligt som muligt, når medarbejdere eller forældre har en bekymring. Trække på det tværfaglige samarbejde FA. SU. PPR. Relationel koordinering: Fælles mål, fælles viden, gensidig respekt Kommunikation- hyppig, rettidig, præcis og forståelig, problemløsende. Fokus på yderste led. Fokus på organisering, samt tovholder/koordinatorfunktion. 2.3 Vores samarbejde om tidlig indsats i lokaldistriktet / Område Hårup-Elev Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner (se afsnit 2.4 samt kapitel 3), samarbejder vi i lokaldistriktet med andre dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud om at styrke de tidlige og forebyggende indsatser 0-18 år på følgende punkter: I lokaldistriktet vil vi samarbejde om at skabe fælles tilgang og sprog ift. tidlig forebyggende indsats, som allerede starter i vuggestuen. Vi skal se hvert udviklingstrin som en forudsætning for det næste trin således, at vi når målsætningen i 0-18 års perspektiv. Samarbejdet i lokaldistriktet får hermed en ny betydning. Der vil være fokus på at få næste led pædagogiske ledere og frontpersonale med i forhold til at få sat samarbejdet i spil med det formål at styrke tilgangen til arbejdet med tidlig forebyggende indsats. I den forbindelse vil vi også trække på familiesagsbehandler, sundhedsplejerske og PPR, således at vejen fra vi ser et problem eller har en bekymring, til vi får handlet på det, bliver kortere og således, at vi får forældrene med lige fra starten og udnyttet de ressourcer, der er omkring barnet. Vi vil styrke relationelle koordinering og den faglige brobygning. Vi ønsker at udnytte de kompetencer, vi har i lokaldistriktet. Ideen med fælles vejlederkorps (motorik, sprog, læsning) er udsprunget af de gode erfaringer, vi allerede har i forhold til brobygning mellem dagtilbud og 8

9 skole gennem mødefora for sprogvejledere og læsevejleder. Lignende brobygning tænkes i forhold til motorik. Vores fokus i samarbejdet i lokaldistriktet er fortsat at styrke sammenhængen i overgangene: Fra dagtilbuddet: Samarbejde 0 6 år Ved starten i vuggestuen, hvor vi går efter at få etableret et forventningsafstemt samarbejde med forældrene, herunder indblik i deres rolle i forhold til at styrke fællesskabet og fælles vi lige fra starten, samt fokus på barnets udvikling og trivsel. I lokaldistriktet vil vi samarbejde med sundhedsplejersken i forhold til styrkelse af indsatsen med de udsatte børn, men også i forhold til sundhedsspørgsmål. Ved overgangen til børnehaven, hvor vi går efter at skabe glidende overgange mellem vuggestue og børnehave, samt overlevering med forældre, således at vi også her får etableret et forventningsafstemt samarbejde, styrkelse af fællesskab og fælles vi. Vi modtager en del børn fra dagplejen i Hjortshøj, og fremover fra Lystrup. Vi ønsker at styrke samarbejdet med dagplejen gennem konkrete aftaler, således at børnene herfra oplever god sammenhæng i overgangene, og således, at vi også her får et forventningsafstemt samarbejde etableret med forældrene. Ved overgangen til skolen, hvor vi etablerer storebørnsgrupper, der op til skolestart oplever en glidende overgang til skolen gennem besøg i skolen og deltagelse i fælles aktiviteter, så børnene får kendskab til de fysiske rammer og de medarbejdere, som kommer til at følge dem i skolen. Ligeledes den anden vej, hvor medarbejdere fra skolen følger børnene i børnehaven, og oplever dem i kendte relationer og omgivelser. Vi har særligt fokus på Møllehuset, således at børnene til Lystrup-Elsted skoler fortsat oplever god sammenhæng i overgange. Der skal udarbejdes mere konkrete aftaler med begge skoler og med Lystrup dagtilbud om dette arbejde, således at Møllehuset fortsat tænkes med i overgangssamarbejdet. Der er overdragssamtaler i foråret inden skolestart, og vi har gode erfaringer med evalueringsmøder med skolerne i efteråret, hvor vi sammen sætter nye mål for næste hold kommende skolebørn. 9

10 Fra Skolerne: Samarbejde 6 18 år Formålet med det tætte samarbejde er at sikre, at alle Elever/unge føler sig trygge og velkomne i fællesskabet. Samarbejdsfladerne er kendetegnet ved, at lærings og udviklingstiltag er tilpasset den enkelte elevs ressourcer, samt ret til at være et unikt individ, der kan indgå og deltage i samspil med andre elever/unge. Samarbejdet omkring eleverne sker i et helhedsorienteret perspektiv med opmærksomhed på de unges faglige, sociale og personlige kompetenceudvikling, ud fra kvalificeret selvbestemmelse, med rettidig forebyggende og tidlig indsats. Overgange fra 4. klasse til 5. klasse For at sikre overgange fra indskoling til mellemtrin og udskoling i fritid og skoletid, samarbejder skole og forældre sammen med FU tæt sammen. Dette fokus for, at alle unge og deres forældre oplever en smidig og koordineret indsats, til gavn for den enkelte elevs fremtidige trivsel, læring og personlige udvikling. Vi har: - fokus på overgange fra SFO til Fritidsklub. Dvs: i foråret, op til skolestart på ny årgang efter sommerferien, indledes samarbejde med de lokale SFO pædagoger og lærerne på årgangen - planlagte forløb hvor SFO, skole og FU deltager. Dette betyder at der konkret udføres besøgsdage i FU, med planlagte aktiviteter for de unge - fokus på overdragelsessamtaler med skole/sfo, generelt om årgangens dynamik, trivsel og klassefælleskabet - overdragelsessamtaler mellem forældre, skole og klub omkring de elever med særlige behov - forældremøder, med særligt fokus på ungelivet - de nye krav og forventninger. - tæt samarbejde henover skoleåret, særligt omkring trivsel Fritidsklub: Overgange på mellemtrinnet 6. klasse til 7. klasse For at sikre den mentale overgang fra mellemtrin til udskoling i fritid og skoletid, samarbejder skole og FU tæt sammen Det gør vi ved: - tidlig screening af elever der vurderes at kunne få udfordringer, senere i deres skoleforløb - fokus på at gøre særligt udfordrede elever bekendte med forskellig håndværksmæssig fag, gennem særligt tilrettelagte læringsforløb. Dette med henblik på at eleverne kan træffe et mere kvalificeret valg, når de skal igennem uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse. - planlagte forløb omkring bekendtskab med særlige job som tømrer, kok, mekaniker mv. - robusthed, mentallisering og fællesskaber i samspil mellem skole og FU. 10

11 - Særligt tilrettelagte OCN-forløb (Open College Network) Overgange på udskolingen og 9. klasse til valg af ungdomsuddannelse. For at sikre den mentale overgang for eleverne i udskoling og fritid, samarbejder skole og FU tæt sammen for at sikre alle unge de bedste betingelser for valg af ungdomsuddannelse og samtidig dygtiggør eleven i, at sætte personlig - og faglige mål. Det gør vi ved: - uddannelsesparathedsvurdering 8. og 9. klasse - samarbejde om understøttelse gennem relevante valgfag - særlige ungdomsskolehold - særligt tilrettelagte Robusthedforløb m. OCN, for udfordrede elever. - ung i erhverv - læringsforløb af håndværksmæssig kunnen eller understøttelse i praktik, med OCN. - hjælp til fritidsjob Forebyggelsesstrategi: 11

12 2.4 Vores lokale indsatsområder Hårup-Elev dagtilbud. I forbindelse med opfølgningen på vores kvalitetsrapport for 2015 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklingspunkter for : 1. Tidlig og mere forebyggende indsats Tidlig og forebyggende indsats er en fælles kommunal indsats på 0-18 års jf. byrådsbeslutning. Indsatsen udarbejdes lokalt i samarbejde med skole og FU. Lokalplanen afgør dermed de konkrete indsatser. 2. Fælles vejlederkorps for dagtilbud og skole med fokus på motorik Der vil være fokus på, hvilke kompetencer man har i lokaldistriktet, og hvordan man trækker på hinanden i forhold til at få lavet en motorik-indsats. 3. Bredere systematisk vidensdeling Videndeling og systematisk erfaringsudveksling mellem stuer og afdelinger på tværs af dagtilbuddet. Med afsæt heri brede erfaringerne ud i område Grenåvej Vest primært med fokus på sprogarbejdet. Vores tre udviklingspunkter hænger fint sammen med den bredere udvikling, som er besluttet for lokaldistriktet, samt Grenåvej vest og Børn og unge som helhed, idet alle tre på hver sin måde taler ind i de overordnede visioner og strategier. 1. Tidlig forebyggende indsats både handler om et styrke den faglige viden omkring beskyttende faktorer og risiko faktorer, samt styrke den faglige tilgang til at opfange og observere tegn på bekymrende udvikling og trivsel. Herunder viden om de personlige kompetencer: Robusthed, vedholdenhed, opmærksomhed, selvregulering, men også sprog og ( sanse ) motorik, samt den metodiske tilgang til at arbejdet med handleplaner og opfølgning heraf i samarbejde med forældrene. Indsatsen starter allerede i vuggestuen. Vi skal se hvert udviklingstrin som en forudsætning for, at vi når målsætningen i 0-18 års perspektiv. 2. Ideen med fælles vejlederkorps er udsprunget af de gode erfaringer, vi allerede har i forhold til brobygning mellem dagtilbud og skole gennem møder med sprogvejledere og læsevejleder i dagilbuddet. Intentionen med fælles vejlederkorps er, at vi tilsammen får styrket nøglepersonernes virke i dagtilbuddet i forhold til tidlig indsats: sprog, motorik, inklusion. 3. Bredere systematisk videndeling vil kunne løfte de konkrete nye tiltag, så vi får alle med. 12

13 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Tidlig og mere forebyggende indsats. Tidlig og mere forebyggende indsats Tidlig og forebyggende indsats er en fælles kommunal indsats på 0-18 års jf. byrådsbeslutning. Indsatsen udarbejdes lokalt i samarbejde med skole og FU. Lokalplanen afgør dermed de konkrete indsatser. Vi har fået en afdeling mere med i dagtilbuddet Møllehuset i Lystrup pr. 1. august. Der skal bygges bro til de redskaber, der allerede er udviklet i dagtilbuddet i forhold til arbejdet med forebyggelsesstrategien, hvor man har fået større bevidsthed om, hvilke tegn man skal være opmærksom på, når vi tænker tidlig forebyggelse i barnets liv. Vi har opbygget et godt overblik over indsatserne i afdelingerne. Vuggestuepædagogerne har deltaget i et kompetenceforløb om den neuropsykologiske vinkel, og dens betydning for barnets tilknytningsmønstre og relationsdannelse, herunder arbejdet med Mikro/makro. Dette er fulgt op efter Møllehusets tilknytning til dagtilbuddet med en personaledag, hvor vi som brobygning både til Møllehuset og til børnehavepædagogerne generelt repeterede det forløb, vuggestuepædagogerne havde deltaget i. Vi er nu nået til den fælles implementering af denne tilgang i pædagogisk praksis. I forhold til forældresamarbejde forældre som ressource har vi tidligere på forældremøder, forældreråds- og bestyrelsesmøder arbejdet med at få forældre til at se sig selv som vigtige i forhold til at styrke fællesskaber og fælles VI i dagtilbuddet samt forventningsafstemning ved overgange. Vi vil gerne i forlængelse heraf gå endnu dybere i dette samarbejde. I forhold til samskabelse forældre som ressource. Her er medarbejderne overordentlig vigtige i forhold til at vejlede forældre samt at trække på de ressourcer, der er omkring børnene. Vi har et godt samarbejde med skolerne ved overgange. Ligeledes med PPR, der gerne understøtter tidlig forebyggende indsats. Det vil vi gerne udnytte mest muligt. Ligeså samarbejdet med familiesagsbehandler og sundhedsplejerske, som vi kan bruge i endnu højere grad på et langt tidligere tidspunkt i forhold til en bedre koordineret indsats i de familier, der har brug fordet. Styrkelse af børns robusthed E: Den ønskede effekt Vores ambition er, at vi får tilrettelagt en fælles pædagogisk praksis i dagtilbuddet, hvor der arbejdes systematisk med dokumentation/ observationer/ data, samt fælles faglige refleksioner og videndeling, således, at der opleves en synlig progression i børns robusthed. 13

14 Y: De planlagte ydelser Medarbejderne har fået/får præsenteret et nyt redskab PDE, som vi vil afprøve. Det har vi valgt, fordi dette redskab giver en systematisk tilgang til arbejdet med mål metode og effekt som bygger på dokumentation ved hjælp af data ud fra observationer i en afgrænset periode før og efter indsats. Vi ønsker at have særligt fokus på børnehavepædagogikken, og vil her tilrettelægge et udviklingsforløb i lighed med det vuggestueprojekt, vi allerede kender til. Ligeledes fokus på særlige aktiviteter, der understøtter det robuste barn. O: Organisering af indsatsen Ledelsesteamet lægger en plan overordnet for projektet. Herunder den ledelsesmæssige understøttelse gennem videndeling, sparring og opfølgning/evaluering i teamet. Pædagogiske ledere implementerer PDE i egen afdeling, samt lægger en plan for opfølgning/evaluering individuelt / i grupper / i afdeling. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes midler til børnehave projekt med konsulent samt til fælles personalemøde med konsulent i foråret 2017, hvor redskabet PDE præsenteres. Styrkelse af børns sansemotorik E: Den ønskede effekt Vi har ansat en motorikvejleder i dagtilbuddet, der skal understøtte det pædagogiske arbejde med sansemotorik i dagtilbuddet, både i forhold til konkrete børn og grupper af børn. Vores ambition er, at sansemotorik bliver en integreret del i vores praksis, hvor der arbejdes systematisk med dokumentation/ observationer/ data, samt fælles faglige refleksioner og videndeling, så tidligt i barnets liv som muligt og i samarbejde med forældre. De fysiske rammer skal indbyde til sansemotoriske oplevelser/aktiviteter. Y: De planlagte ydelser Tilrettelæggelse af fælles pædagogisk praksis i dagtilbuddet i forhold til at styrke børns sansemotorik. Få motorikvejlederfunktionen på plads herunder pædagogisk leders og dagtilbudsleders tovholderfunktion. Opbygge motoriknetværk med en motorikansvarlig i hver afdeling. Dette mener vi, er en forudsætning for, at vi får implementeret sansemotorikken i hverdagens aktiviteter. Inspirationen mellem afdelingerne og videndeling er en ressource, som vi vil udnytte. Mål- midler og effekt følges ud fra dokumentation gennem observationer og andre relevante data herunder digital SUS. 14

15 Kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til implementering af sansemotorik i daglig praksis. Motorikassistent uddannelse og evt. kompetenceudvikling i forbindelse med brobygning til vores fælles motorikindsats med skolen. O: Organisering af indsatsen Motorikvejleder, pædagogisk leder og dagtilbudsleder får opbygget samarbejdsstrukturen med motoriknetværk på dagtilbudsniveau. Pædagogisk ledere er tovholder lokalt sammen med motorikansvarlig pædagog og motorikvejleder. Årshjul for samarbejdet i netværket, herunder evaluering af indsatsen. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes midler til kompetenceudvikling af medarbejdere og til 4 årlige motorik netværksmøderne på dagtilbudsniveau. Der afsættes midler til motorikvejleder. Samskabelse - forældre som ressource E: Den ønskede effekt Uanset hvad vores fokus er i forhold til det enkelte barn og grupper af børn, er vores ambition, at vi i endnu højere grad gennem et godt forældresamarbejde lykkes med at skabe udvikling, trivsel og læring for alle børn. Y: De planlagte ydelser Tilrettelæggelse af pædagogisk praksis i forhold til at tænke samskabelse med forældre i alle sammenhænge i forhold til det enkelte barn og grupper af børn. Data informeret praksis ud fra observationer, samt digitale SUS og sprogvurderinger. Herunder særligt fokus på temaerne Robusthed og Sansemotorik. Kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til forældresamarbejdet herunder vejlederrollen. Dette er en forudsætning for, at medarbejderne bliver klædt på til opgaven. O: Organisering af indsatsen Inddragelse af pædagogisk personale, med-udvalg, ledelsesteam, forældreråd og besty- relse. Herunder evaluering af indsatsen. Årsplanlægning i dagtilbuddet og afdelingen. R: Konsekvenser for ressourcer Midler til kompetenceudvikling kurser. Midler til fælles personale dag 2017 i august/september

16 Midler til cafemøder/forældremøder 3.2 Fælles vejlederkorps for dagtilbud og skole med fokus på motorik Fælles vejlederkorps for dagtilbud og skole med fokus på motorik Der vil være fokus på, hvilke kompetencer man har i lokaldistriktet, og hvordan man trækker på hinanden i forhold til at få lavet en motorik-indsats. Vi har de sidste år planlagt motorikindsatser sammen med skolen i forhold til kommende skolebørn. Motorik indsatser ønskes styrket generelt i dagtilbud og skole. Vi har gode erfaringer med samarbejdet i forhold til sprogarbejdet, hvor vi holder evalueringsmøder med sprogvejleder og læsevejleder på skolerne, med fokus på brobygning i sprogarbejdet. Det samme ønskes på motorikområdet. Vi har pr. 1 august ansat en motorikvejleder i dagtilbuddet, som vil kunne indgå i et fælles vejlederkorps med skolen. E: Den ønskede effekt Samarbejde med skolen: Vores ambition er at få udbygget samarbejdet med skolens motorikvejledere, så vi sikrer en god overgang gennem brobyggende aktiviteter og fælles indsatser ved udnyttelse af hinandens ressourcepersoner. Y: De planlagte ydelser Samarbejde med skolen: Etablering af samarbejde med særligt fokus på motorikindsatser inden skolestart. Videndeling mellem dagtilbud og skole. Planlægning af fælles indsatser. Evaluering af effekt ud fra dokumentation, data/ observationer. O: Organisering af indsatsen Dagtilbudsleder, skoleleder, pædagogiske ledere, motorikvejledere står for organiseringen. Der lægges en årsplan for møderne R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af medarbejdere. Der afsættes ressourcer til motorikvejleder. Der afsættes ressourcer til motoriknetværksmøder. 16

17 3.3 Bredere systematisk vidensdeling Bredere systematisk vidensdeling Videndeling og systematisk erfaringsudveksling mellem stuer og afdelinger på tværs af dagtilbuddet. Med afsæt heri brede erfaringerne ud i område Grenåvej Vest primært med fokus på sprogarbejdet. Vi har et sprognetværk i dagtilbuddet bestående af to uddannede sprogvejledere og to udvalgte sprogpædagoger en i hver afdeling. Der er 4 årlige møder et med læsevejlederne fra Elev og Hårup skoler samt et med ledelsesteamet. Der er en god opbygning af sprogarbejdet. Møllehuset er som noget nyt kommet med i dette netværk, hvor vi sammen inspirere og følger op på sprogarbejdet. Der er nye redskaber på vej (digital sprogvurdering). Vi ønsker at tænke ind i denne udvikling med henblik på at følge børnenes progression over tid. E: Den ønskede effekt Medarbejdere i dagtilbuddet er klædt på til at understøtte det vigtige sprogarbejde så tidligt som muligt i barnets liv i samarbejde med forældrene. Sprognetværket og sprogvejlederfunktionen styrkes i at understøtte dette, således at der arbejdes ud fra fælles pædagogisk praksis med mål, metode og effekt ud fra systematisk arbejde med dokumentation/ observationer/ data, samt fælles faglige refleksioner og videndeling. De fysiske rammer skal emme af sprogoplevelser/aktiviteter. Der videndeles i lokaldistriktets skoler og i Grenåvej vest. Y: De planlagte ydelser Alle børnene sprogvurderes i den digitale udgave (Hjerne og Hjerte). Sprogvurderingerne følges op med handleplaner, når det er relevant. Samarbejde med skolen: Læsevejlederne deltager i et opfølgningsmøde, hvor dagtilbuddet få respons fra skolen i forhold til sprogarbejdet. Data fra sprogvurderingerne bruges i forbindelse med skolens sprog test i 0- klasse, så vi kan følge progressionen på længere sigt. Der aftales brobyggende aktiviteter fælles kanon -kendte bøgre og sange, som skolen kan bygge videre på ved skolestart. Sprogarbejdet deles med lederne i Grenåvej vest. O: Organisering af indsatsen Vi har pr ansat den ene sprogvejleder i dagtilbuddet som dagtilbuddets overordnede sprogvejleder i forhold til at understøtte afdelingernes sprogarbejde. Rollen og opgave skal på plads. Sprogvejleder er i tre af afdelingerne på faste dage. De to sprogvejledere mødes kontinuerligt. Dagtilbuddets leder har ansvaret for den overordnede sprogvejleder. Vi fortsætter strukturen med 4 årlige sprognetværksmøder. Der evalueres ud fra sprogindsatser og sprogvurderinger 17

18 R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes ressourcer til kompetenceudvikling af medarbejderne ift. digitale sprogvurderinger. Der afsættes ressourcer til ansættelse af sprogvejleder i dagtilbuddet Der afsættes ressourcer til sprognetværksmøderne. 18

19 4 Bilag 1: Bredere systematisk videndeling generelt i dagtilbuddet Dagtilbuddet har et ønske om at skabe videndeling, når det giver mening, og der er mulighed for det. Herunder input fra medarbejderne i dagtilbuddet fra Med-møde d : Hvad forstås ved bredere systematisk videndeling? Der er enighed om at videndeling og brug af kompetencerne i dagtilbuddet er af stor betydning. Det handler om at udnytte de enkeltes spidskompetencer i hele dagtilbuddet. At udbrede viden fra kurser fra enkeltpersoner til personalegruppen. At sætte medarbejdernes viden i system, så den kan bruges af flere. Anvendelse af specifikke kompetencer i dagtilbuddet, fx ABA projekt. At videndele på tværs af stuerne i afdelingen om handlemuligheder og konkret praksis mere systematisk. Hvad skal der til, for at få det til at virke? (mellem stuer og afdelinger i dagtilbuddet) Systematisering og prioritering af interne børnekonferencer. Evt. videndele FRI-modelen. Evt. workshop på fælles personalemøder. Synliggøre medarbejdernes kompetencer i de forskellige afdelinger. Mulighed for frikøb. At man er åben og modtagelig for nyt, og vil dele det. Videndeling via personaleintra (slå noget op, et dilemma som andre kan kommentere og hjælpe med). Videndeling i egen afdeling (måden at arbejde med de børn, der har særlig behov og lignende). Videndeling mellem vuggestue-, børnehave- og storebørnsgrupper. Bruge hinanden i et stort hus til sparring selv spørge efter det. Hvilke temaer giver mening at dele? Specialpædagogik, sprogarbejde, musik og bevægelse, motorik, Inklusion. Fællesskaber som pædagogisk redskab. 6 læreplanstemaer Vuggestuepædagogik, børnehavepædagogik, storebørnspædagogik IT/intra, ABA, inspiration til kreative projekter. 19

20 5 Bilag 2: Tidlig indsats Samskabelse med forældre Opsamling på input fra forældreråd og bestyrelse i dagtilbuddet d Hvad tænker I (forældre) om børns robusthed hvad er det? - Tro på sig selv/selvværd - Evnen til at klare de udfordringer, der kommer i løbet af en dag - Kan modstå et nej og en afvisning - Evnen til ikke at miste modet/vedholdenhed - Fysisk robusthed /er i stand til at mestre sin egen krop og fysik - Psykisk robusthed - Evnen til at rumme mange mennesker og evnen til at kunne sige fra - Evnen til at lære at sige pyt - Bede om hjælp, håndtere små bump uden at man bryder sammen i gråd, - At udholde at øve sig, evne at være i det svære - Robusthed er ikke at have en forventning om, at børns skal kunne klare sig selv - Robusthed er måske ikke det rette ord, men i højere grad handler det om at gøre børnene livsduelige; at blive og være livsduelig er kontinuerlig proces og udvikling -Barnet skal have plads til forandringer -Selvtillid: at barnet tror på sig selv -Hvordan barnet kan håndtere det ukendte -Tackle de svære situationer/håndtering af udfordringer -Evnen til at begå sig i sociale relationer (at kunne sige fra/til/sin mening) Hvad kendertegner et godt samarbejde om børns robusthed? - Kommunikation mellem børnehaven og forældre, både personale til forældre, men i høj grad også den anden vej - Vigtigt at vi ser børnene og er opmærksom på, hvordan de reagerer - Det er meget vigtigt at personalet ikke er bange for at komme til os forældre med udfordringer - forældre og personale skal have åben dialog om, hvordan man i tale og kropssprog viser barnet, at vi har tiltro til, at de kan klare ting ("Det er svært at sige farvel - det hjælper pædagogen dig med" og lignende - Åbenhed og dialog fra begge parter det er trygt for forældrene at personalet henvender sig ved oplevede udfordringer hos det enkelte barn dog vigtigt med koordinering i forhold til tilbagemeldinger, således at det kun er en pædagog, der giver tilbagemeldingerne i et forløb - Fokus på at der også gives positive tilbagemeldinger, hvor forældrene kan understøtte robustheden med at italesætte det der fungerer godt - Fælles forståelse af, hvad vi har fokus på lige nu - Tag så vidt muligt tingene i opstarten -Godt informationsniveau mellem institution og hjem. -Fokus på det enkelte barn (være lyttende som forældre eller personale). -God dialog da barnet kan opfattes forskelligt hjemme eller i institution. 20

21 -Meget vigtigt at begrunde dialogen. -Personale kunne komme med nogle tips til at hjælpe forældrene med at styrke børnenes robusthed. -Det er også meget vigtigt, at forældrene selv efterspørger det. -Ærligheden Hvad er jeres ansvar som forældre i forhold til at gøre jeres barn robust? - Kommunikation, vejledning, vælge sine kampe - Opmuntre til ikke at give op og prøve igen - Åben dialog med personalet om udfordringerne i institutionen og hjemme - At forældre skal være opmærksomme på ikke at rydde alle sten af vejen på børnenes vej. Hellere ruste dem med redskaber til at klare de udfordringer, livet byder på. - Gribe fat i pædagogerne ved oplevelse af at de ser en udfordring hos deres barn. - Øve de ting, der er fælles fokus på det handler om at understøtte de igangværende indsatser - Vær spørgende, undrende og opsøgende højlydt - Tage ansvar for barnet -Sørge for at der er ro og stabilitet hjemme -Gå i dialog med personale som forældre -Søvn dækket/god start på dagen (morgenmad) -De basale behov skal være dækket -At skabe nogle trygge rammer, men også at udfordre børnene i de trygge rammer 21