SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10 SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10. Niels Ploug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10 SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10. Niels Ploug"

Transkript

1 05:10 Det ser ud til, at de kulturelle forhold forstået som den påirkning der finder sted mellem mennesker i deres løbende omgang med hinanden spiller en betydelig rolle i forklaringen af sociale forskelle. Økonomiske forskelle har selfølgelig fortsat betydning, men i et idensbaseret samfund som det i er i og beæger os stadigt længere ind i der spiller de kulturelle ressourcer en stadigt større rolle for den enkeltes muligheder i samfundet. SOCIAL ARV SAMMENFATNING 2005 Formålet med forskningsprogrammet om social ar har æret at bidrage med ny iden om forhold, der har afgørende betydning for de sociale forskelle i Danmark. Denne sammenfatning gier et oerblik oer de æsentligste resultater fra undersøgelserne af den sociale ar set i et lisløbsperspekti og på den sociale ar i forbindelse med daginstitutioner, skole og uddannelse samt sundhed. Niels Ploug SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10 Niels Ploug SOCIAL ARV SAMMENFATNING 2005 Socialforskningsinstituttet 05:10 50,00 kr. inkl. moms ISSN ISBN Rapport05_10OK.indd :47:33

2 05:10 SOCIAL ARV SAMMENFATNING 2005 Niels Ploug KØBENHAVN 2005 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 SOCIAL ARV. SAMMENFATNING 2005 Forskningschef: Niels Ploug Dette er en sammenfatning af undersøgelser gennemført i forbindelse med forskningsprogrammet om social ar. Forskningsprogrammet om social ar er et samarbejde mellem forskere fra Socialforskningsinstituttet, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Statens Institut for Folkesundhed og Danmarks Pædagogiske Uniersitet. Oplysninger om forskningsprogrammet findes på ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Oplag: Tryk: BookPartnerMedia A/S 2005 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade Københan K Tlf sfi@sfi.dk Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angielse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, heniser til eller gengier Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 Perspekti i pædagogisk indsats 7 Skolen skal hjælpe børnene med at skabe sammenhæng 8 Beho for større rummelighed i ungdomsuddannelserne 9 Social ar set oer tid 10 Sundhed påirkes af kammerater og familie 11 Familien i fokus 11 1 FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER 13 Baggrunden for forskningsprogrammet 13 Social ar er en del af forklaringen på ulighed 14 Social ar kan ikke forudsige indiiders lisløb 15 Fra materiel til kulturel ulighed 16 Perspektier for forskningsprogrammet om social ar 17 Refleksion oer forskningsprogrammets resultater 18 Fornuftigt at udligne 19 Mange bud på indsatser 19 INDHOLD 3

5 2 DE STORE LINJER 21 Ulighed og lisløb opækst og uddannelse i Velfærdsdanmark 22 Ener er ikke alt 27 Danske og etniske minoritetsbørns li i nutidens Velfærdsdanmark 28 Børn med anden etnisk baggrund end dansk 33 3 DE KONKRETE INDSATSER 35 Daginstitutionerne 36 Opgør med fri leg 38 Belastede forældre 39 Sært at urdere effekt 40 Skolen 42 Unge uden uddannelse 45 Sundhed 49 Klassen sætter normen for rygning og druk 50 Et forsøg i 4. klasse 52 Afslutning 54 4 INDHOLD

6 FORORD I forskningsprogrammet om social ar er der oer en årrække gennemført en lang række analyser af forhold, der har betydning for den sociale ulighed i dagens Danmark. Forskningsprogrammet udspringer af den mangel på iden, der ble påpeget i en idensopsamling på området, som forskerne på programmet udarbejdede i Derfor er der i flere af forskningsprogrammets projekter sat fokus på betydningen af æsentlige samfundsmæssige institutioner som daginstitutioner og folkeskolen. Men der er også gennemført analyser, der følger indiiders lisløb oer længere tid ed brug af data fra Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse og fra ungdomsforløbsundersøgelsen. I denne rapport sammenfattes resultaterne fra forskningsprogrammets mange undersøgelser. Rapporten er udarbejdet af forskningschef Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet, der også har haft ansaret for ledelsen af det samlede forskningsprogram. Rapporten er diskuteret og kommenteret af forfatterne til de enkelte rapporter, der indgår i sammenfatningen. Forskningsprogrammet om social ar er finansieret af Socialministeriet. Københan, september 2005 Jørgen Søndergaard FORORD 5

7 6 FORORD

8 RESUMÉ Forskningsprogrammet om social ar har haft til formål at bidrage med ny iden om forhold, der har betydning for den sociale ulighed i dagens Danmark. Programmet er udarbejdet på baggrund af en analyse af den foreliggende iden helt tilbage i Her ble det klart, at der især ar beho for at få yderligere iden om den betydning, som samfundsmæssige institutioner som daginstitutioner og folkeskolen har for bestræbelserne på at gie lige muligheder til alle. I denne rapport sammenfattes resultaterne fra forskningsprogrammets mange undersøgelser og analyser. Et gennemgående resultat er, at det er lykkedes bedre for elfærdsstaten at udligne betydningen af forskellen mellem de økonomisk rige og fattige end mellem de kulturelt rige og fattige. De kulturelle forhold, forstået som den påirkning, der finder sted mellem mennesker i deres omgang med hinanden, spiller en betydelig rolle i forklaringen af sociale forskelle. Perspekti i pædagogisk indsats Kan en pædagogisk indsats fremme mulighederne for socialt udsatte børn? Det er hoedspørgsmålet i undersøgelsen af den daglige praksis i danske daginstitutioner. Baseret på iagttagelser i daginstitutioner og samtaler med medarbejdere og ledere er konklusionen: Ja, en pædagogisk indsats kan RESUMÉ 7

9 godt i princippet fremme socialt udsatte børns muligheder der findes mange gode pædagogiske principper for dette; men nej, der er en del i den pædagogiske praksis, der af mange grunde betyder, at det ikke sker. Dagligdagen i institutionerne er mere orienteret mod her og nu-løsninger af de mange problemer, der skal håndteres, end af udikling og gennemførelse af en mere langsigtet indsats med særligt fokus på de socialt udsatte børns muligheder. Undersøgelsen gier klart indtryk af, at der kan indes meget i indsatsen mod den socialt betingede ulighed ed at satse mere beidst og målrettet på en tidlig indsats. Men det kræer ændringer både med hensyn til ressourcer og organisering af indsatsen og nok så æsentligt med hensyn til personalets kalifikationer, der samlet set nok kan siges at lægge op til en måske lille men nok ikke stille reolution på daginstitutionsområdet. Socialt udsatte børn er en meget uensartet gruppe af børn. Det iser undersøgelsen tydeligt, og det er igtigt at ære opmærksom på i den fremadrettede diskussion af, had der kan gøres. Der er både børn, der er bærere af en ked-af-det-hed, og som har sært ed at tage imod daginstitutionens tilbud, og der er børn, der er ant til at klare sig sel, og som derfor har selstændighed og handlekraft, som måske nok bruges på at lae ballade men de er bestemt ikke passie og sidder i en krog. Sprogligt og socialt er der nogle af de udsatte børn, der har problemer både helt konkret med den sproglige udikling og med den sproglige rigdom, og også nogle, der har problemer med den ikke- sproglige kommunikation. De har simpelthen sært ed at knække koden i det usagte i leg og socialt samær. Skolen skal hjælpe børnene med at skabe sammenhæng Spørgsmålet om at knække koden er i ørigt helt centralt i undersøgelsen af indsatsen i folkeskolen. Folkeskolen er nok den samfundsinstitution, der mere end nogen anden forentes at bidrage til at udligne de sociale forskelle, der er mellem børnene. Sloganet lighed gennem uddannelse er efterhånden gammelt mens erkendelsen af, at det er særere end som så at skabe den ønskede lighed, har færre år på bagen. En af årsagerne til dette er ifølge undersøgelsen, at det sjældent er de samme kra og udfordringer, udsatte børn møder i hjemmet og i skolen. Det betyder, at disse børn dagligt skal udføre, had der kan ære et 8 RESUMÉ

10 omfattende oersættelsesarbejde, for at få de to erdener hjemmeerdenen og skoleerdenen til at hænge sammen. Denne oersættelsesopgae gør sig som så mange andre udfordringer under opæksten gældende for alle børn. Mange forældre il genkende, at spørgsmålet horfor skal man gå i skole er bleet stillet i en eller anden udformning. Sagen er bare den, at det alt andet lige er noget nemmere at sare og gie gode eksempler på formålet med de konkrete skoleaktiiteter og på fordelene ed uddannelse, his man sel har et mere omfattende bekendtskab med uddannelsessystemet bag sig, end his man ikke har. Den gode spiral, der kan ære betegnelsen for den positie og frugtbare sammenhæng mellem det, der foregår i skolen og hjemmet, er igtig. Socialt udsatte børn er alt andet lige anderledes stillet på dette område. Der er større risiko for, at spiralen knækker. Det er imidlertid igtigt at ære opmærksom på, at behoet for oersættelse ikke kun går én ej. Det er ikke kun eleerne, der skal forstå skolen det er jo også skolen, der skal forstå eleerne. Og det kan også ære en anskelig opgae. Det kræer social forståelse og indsigt i en irkelighed, som il ære fremmed for mange lærere. Beho for større rummelighed i ungdomsuddannelserne Den efterfølgende betydning af børns og unges forløb i daginstitution og folkeskole er der bl.a. fokus på i undersøgelsen af unge uden uddannelse. Her ses der på de unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Det iser sig at ære en meget sammensat gruppe. De unge kan inddeles i fire kategorier: de opgiende, de praktiske, de edholdende og de flakkende. De opgiende og de praktiske har typisk sage boglige kompetencer, mens det ikke er problemet for de edholdende eller flakkende. Indsatsen for at få de unge i gang med en uddannelse er altså forskellig, alt efter hilke unge der er tale om. Nogle har beho for, at uddannelsen begynder med praktisk læring, hor der først senere kobles teori på. Andre har beho for støtte og ejledning underejs, og andre igen har beho for indiiduelt sammensatte forløb. Det er nødendigt med en større rummelighed i uddannelserne og på arbejdsmarkedet, hor der bl.a. er et presserende beho for praktikpladser til de udsatte unge. Undersøgelsen iser, at familiens kulturelle kapital har en stor selstændig betydning for, hordan de unge klarer sig i skolen og for, om de kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Faglige kompetencer er RESUMÉ 9

11 meget igtige for socialt udsatte unge. Det er først og fremmest de unge, der har opnået gode faglige kompetencer i skolen, der formår at lægge afstand til deres sociale baggrund. Social ar set oer tid Forskningsprogrammet har som nænt lagt stor ægt på analyser af daginstitutioner og uddannelsesområdet. Men det har også bestået af undersøgelser af lisløb og social ulighed blandt danskere, der er okset op under elfærdssamfundets ækstperiode i 1960 erne, af undersøgelser af forholdene for danske og etniske minoritetsbørn i dagens Danmark og af undersøgelser af unges sundhed og sundhedsadfærd. Et interessant resultat af undersøgelsen af lisløb og ulighed er, at der ser ud til at ære en særlig stor sammenhæng mellem børns muligheder og forældres kulturelle ressourcer. Der er således meget, der tyder på, at en af de mest betydningsfulde faktorer for børns uddannelsesalg og kulturelle smagsmønstre er deres forældres uddannelse. Det er i barndomshjemmet, at man lærer og får understøttet eller ikke lærer og ikke får understøttet igtigheden af uddannelse, og i ørigt får dannet ens grundlæggende smagspræferencer. Undersøgelsen iser, at der netop på dette område er stærke indikatorer for en sammenhæng mellem de kulturelle ressourcer i barndomshjemmet og den uddannelses- og idensmæssige kapital i oksenliet. Undersøgelser iser også, at der er et udtalt hierarki i fordelingen af de kulturelle ressourcer. I den betydning, som undersøgelsen anender mht. kulturelle ressourcer, findes der en klar topgruppe/ oerklasse, en mellemgruppe/ middelklasse og en relatit dårligt placeret gruppe/en laere klasse. Undersøgelsen af danske og etniske minoritetsbørn slår fast, at det meget store flertal af børnene har det godt. De okser op i, had man måske kan kalde helt almindelige familier med forældre, der tager sig af dem og deltager i deres dagliglis glæder samt sorger og bekymringer. I det hele taget er fokus i denne undersøgelse på forældrenes muligheder for og ene til at ære støttende og udise omsorg oer for børnene. Og det kan helt grundlæggende konstateres, at på det område går det rigtig godt for de allerfleste. Men der er også nogle børn, som det går mindre godt for. Et af målene med undersøgelsen er at se, om der er en sammenhæng mellem de sociale forhold i familierne og forekomsten af problemer blandt børnene. Er det med andre ord sådan, at børn, der kommer fra familier, der kan 10 RESUMÉ

12 betegnes som socialt ressourcesage, har markant flere problemer, end børnene i undersøgelsen i gennemsnit har? Her er saret ja. Der er ikke stor forskel på de danske og de etniske minoritetsbørns trisel. Men der er stor forskel på de sociale ressourcer økonomi og uddannelse. Hoedparten af de etniske minoritetsbørn kommer fra familier, der med undersøgelsens definitioner må betegnes som ressourcesage. Sundhed påirkes af kammerater og familie Undersøgelserne på sundhedsområdet har bl.a. analyseret påirkningen fra kammerater på unges sundhed og sundhedsadfærd. Det iser sig, at på æsentlige områder som fx rygning er der en betydelig påirkning. En del af forskningsprogrammet har på dette område bestået i et forsøg med og en analyse af en interention med det formål at udikle instrumenter, der kan påirke sundhedsadfærden blandt skolebørn. Det iser sig, at metoderne i den pågældende interention som ønsket ar i stand til at registrere forskelle mellem skoleklasser og dermed kan anendes til at afdække beho for målrettet interention på udalgte områder i de enkelte skoleklasser. Forskningsprogrammet bidrager således med ny iden om en lang række forhold af betydning for den sociale ar. Flere af undersøgelserne kaster lys oer en lang række forhold, som det er igtigt at forholde sig til og inddrage i den fremadrettede diskussion af organiseringen af den indsats, der skal til for at udjæne de sociale forskelle, der findes. Mens andre undersøgelser og analyser er med til at dokumentere, at på trods af en udbygning af elfærdsstaten og dens indsats så er der stadig en række forhold, der skal tages fat på i bestræbelserne på at få et samfund med lige muligheder for alle. Familien i fokus Det fremgår klart, at en meget stor del af den forskning, der er gennemført i dette forskningsprogram og i det hele taget har haft fokus på det enkelte indiid. Men ikke mindst de resultater, der sammenfattes i denne rapport, iser, at his man il ide mere, så må man sætte familien i fokus. Man må undersøge ariationen i, hordan familiens og ikke bare indiidets ressourcer aktieres i forhold til at opnå bestemte mål, som fx at familiens børn klarer sig godt i skolen og går idere i uddannelsessystemet. Der er et oplagt beho for at undersøge ariationen i, hordan familier på forskellig is spiller sammen med eller for så idt imod de samfundsmæssige institutioner som fx dagsinstitutioner, grundskolen etc. Vi ed, at sociale baggrundsforhold påirker indiiders lismulig- RESUMÉ 11

13 heder. Vi ed også, at der er betydelige forskelle i lisforløbet for personer med praktisk taget samme sociale baggrund. Så der er beho for se nærmere på familiens rolle. Der er beho for forskning, der sætter fokus på, had der er adfærden i den familie, der uafhængigt af social baggrund bidrager til at fremme børnenes kulturelle udikling. Den kulturelt kompetenceudiklende familie hordan ser den ud, og hordan spiller den sammen med samfundets institutioner? 12 RESUMÉ

14 KAPITEL 1 FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER BAGGRUNDEN FOR FORSKNINGSPROGRAMMET Forskningsprogrammet om social ar ble sat i gang ud fra en politisk målsætning om at opnå ny forskningsbaseret iden, der kunne gie input til bestræbelserne på at bekæmpe den negatie sociale ar. Politisk er det således en klar målsætning med programmet at opnå iden om forhold, der bidrager til en ulige fordeling af muligheder og risici i befolkningen, med det formål at kunne sætte ind oerfor disse forhold. Velfærdsstatens oprindelige opgør med fattigdom og materiel nød og den senere satsning på udbygning af uddannelsessystemet har ikke fjernet sammenhængen mellem opækstilkår og lischancer. Tærtimod peger meget forskning på, at denne sammenhæng ser ud til at ære relatit stabil. Så sel om udbygningen af elfærdsstaten har giet flere og bedre muligheder for mange, så har den ikke mod forentning elimineret den negatie sociale ar. Den forskningsmæssige udfordring blier derfor at finde forhold, der kan forklare, horfor en beidst satsning på lighed gennem afskaffelse af fattigdom og satsning på uddannelse ikke har ført til et samfund med mere lige chancer for alle. De resultater, der er sammenfattet i denne rapport, kommer fra et FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER 13

15 forskningsprogram, som er resultatet af en politisk og forskningsmæssig indsats, der ble iærksat for mere end seks år siden. Resultaterne, der refereres til i rapporten her, skal ses i lyset af den oersigt oer foreliggende forskningsbaseret iden om social ar, som ble udarbejdet og publiceret fra Socialforskningsinstituttet i Vidensopsamlingen pegede dengang på en række mangler ed den foreliggende danske iden om betydningen af social ar. Bl.a. at der fandtes meget lidt dansk baseret iden om den betydning, samfundsmæssige institutioner som daginstitutioner og folkeskolen kunne hae i forsøget på at mindske den negatie sociale ar. Men sel om disse institutioner er igtige, er de langt fra hele historien. Der er mange forhold, der i et ofte kompliceret samspil har betydning for den enkeltes muligheder og adfærd på æsentlige områder som fx uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og sundhed. Et oerblik oer dette findes i figur 1.1. Denne model har æret styrende for forskningsprogrammets analyser. De er således gennemført på en måde, der sikrer, at der indhentes iden om de faktorer, der påirker indiidets lissituation, og at der gennemføres analyser af disse faktorers betydning for indiidets trisel, sociale integration, sundhed, familiedannelse, uddannelse og forsørgelse. Social ar er en del af forklaringen på ulighed Social ar ses i forskningsprogrammets analyser som betegnelsen for en række forhold, der udgør en del af baggrunden for en gien persons adfærd. Det er i den forbindelse æsentligt at se denne ageren i en social og samfundsmæssig sammenhæng. Social ar er ét blandt flere elementer, der kan bidrage til at forklare et giet forløb eller et giet udfald for en gien person. De forhold, der kan siges at udgøre den sociale ar, kommer til at indgå i forklaringen af fx uligheder med hensyn til uddannelse, arbejdsmarked, helbred og sundhed. Det er muligt at illustrere en række af de forhold, der udgør den sociale ar. Men det er ikke muligt at tegne det komplette billede af den sociale ar. Det, som forskningen stadig mangler at gie et godt billede af, er, hordan denne sammenhæng opstår. Udgangspunktet for analysen af dette er, at de 1. Ekspertgruppen om social ar: Social ar en oersigt oer foreliggende iden, Københan. Socialforskningsinstituttet 99:9. 14 FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER

16 enkelte områder, der er ist i figuren, gier indiidet ressourcer og påirker indiidets adfærd. Figur 1.1 Forhold der påirker den enkeltes muligheder og adfærd på æsentlige samfundsmæssige områder. Man kan meget populært udtrykke det på den måde, at påirkningen på de mange forskellige områder, der indgår i figuren, har betydning for den enkeltes kendskab til og oerblik oer det spil, der foregår i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og andre betydningsfulde steder i samfundet. Det har betydning for den enkeltes kendskab til spillet og den enkeltes ene til at deltage i spillet. Social ar kan ikke forudsige indiiders lisløb Den forskningsmæssige udfordring i analysen af sammenhængen mellem ressourcer, adfærd og lischancer består i at gie en ikke-deterministisk forklaring på betydningen af denne sammenhæng. Fordi man finder en statistisk sammenhæng mellem belastningen i barndommen eller dårlige resultater i folkeskolen og manglende uddannelse eller arbejdsløshed, er det ikke det samme som, at der er en direkte årsagssammenhæng. En dårlig uddannelsesmæssig baggrund forårsager ikke i sig sel, at man blier arbejdsløs. Den udgør en risikofaktor. Børn med begrænsede ressourcer udikler sig idt forskelligt, og oksne uden uddannelse eller på langarig offentlig forsørgelse har langt fra den samme ensartede opækstmæssige baggrund. Den sociale ar, der også eksisterer i nutidens samfund, har betydning for de muligheder og begrænsninger, man har som borger. Det er dette forhold, der er i centrum for de analyser, der sammenfattes i denne rapport. Men det siger sig sel, at man ikke kan bruge den slags analyser til FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER 15

17 at forudsige, hem der il få sociale problemer, og hem der ikke il. Samfundsidenskabelig forskning, som den der er udført i dette forskningsprogram, kan pege på ulighedsskabende samfundsmæssige forhold, men kan ikke bruges til at forudsige indiiduelle lisløb. Fra materiel til kulturel ulighed Udiklingen i analyserne af social ar afspejler på udmærket is den samfundsmæssige udikling, der har fundet sted. Tidligere ar negati social ar ofte forbundet med materiel og social forarmelse. Fattigdom og deraf følgende dårlige bolig- og helbredsmæssige forhold ar ed forrige århundredeskifte den store trussel. I 1960 erne kom uddannelsessystemet i fokus for opgøret med den negatie sociale ar og debatten om betydningen af ar og miljø. Målsætningen ar uddannelse til alle ikke kun til eliten. Det fremgår tydeligt af resultaterne fra de undersøgelser, der er gennemført i forskningsprogrammet om social ar, at den sociale ulighed har ændret udseende. Man skal ikke underurdere betydningen af dårlig økonomi, dårlig bolig og materielle mangler men undersøgelserne iser et ret tydeligt billede af et nyt aspekt af den sociale ulighed. Det er ikke så meget det materielle som det kulturelle, der er i centrum, når nutidens sociale ulighed skal beskries og forklares. Der tegner sig et billede af en ny form for social ulighed. Det drejer sig om følelsen af at ære uden for i et samfund, der stiller stadig større kra om menneskers ener til at mobilisere personlige kompetencer og træffe personlige alg og dermed om en udikling, hor der er mulighed for at grupper, der tidligere kunne klare sig på et elstruktureret og mindre kompliceret arbejdsmarked, hor man kunne klare sig på baggrund af enen til fysisk at tage fat, står oer for risikoen for at falde udenfor. Denne udikling sætter i særlig grad fokus på de samfundsmæssige institutioner, der har til formål at udikle de kulturelle kompetencer og udligne de kulturelle forskelle. Derfor indgår analyser af daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner i det hele taget med stor ægt i forskningsprogrammet, og dermed i de resultater, der er sammenfattet i denne rapport. 16 FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER

18 PERSPEKTIVER FOR FORSKNINGSPROGRAMMET OM SOCIAL ARV Forskningsprogrammet om social ar har allerede fra starten haft flere formål. Formålene kan formuleres som en række perspektier for forskningsprogrammet og som en række ambitioner knyttet til disse perspektier. Det første perspekti i forskningsprogrammet kan kaldes helhedsperspektiet. Dette perspekti dækker det forhold, at det enkelte indiids lissituation er et resultat af et ofte kompliceret samspil mellem mange forskellige forhold. En række af disse er indiid-orienterede som fx den sociale og ærdimæssige påirkning mellem forældre og børn eller påirkningen fra kammerater. Andre er institutions-orienterede som fx påirkningen fra daginstitutioner, folkeskolen og uddannelsessystemet. Tilsammen udgør disse forhold et hele, der har betydning for den enkeltes lissituation. Ambitionen med helhedsperspektiet er at få afspejlet samspillet mellem de forskellige påirkninger i resultaterne fra forskningsprogrammet. Det andet perspekti i forskningsprogrammet kan kaldes idensperspektiet I den idensopsamling, der lå forud for formuleringen af forskningsprogrammet, iste det sig, at der ar en række af de påirkninger, der indgår i modellen, der i særlig grad manglede iden om. Det gælder bl.a. iden om en række af de institutions-orienterede påirkninger som fx betydningen af dagsinstitutioner og folkeskole for den sociale ar. Men det gælder også påirkninger fra kammeratskabsgrupper og ærdimæssige påirkninger. Forskningsprogrammets kerneprojekter har i særlig grad til formål at få dækket en række af de æsentlige idensmæssige huller, som idensopsamlingen afslørede. Ambitionen med idensperspektiet er således at få tilejebragt æsentlige dele af den manglende iden. Det tredje perspekti i forskningsprogrammet kan kaldes lisløbsperspektiet. Et grundlæggende problem i analyser af social ar er, at de forhold, man ønsker at analysere, udspiller sig oer meget lange tidsperioder. Ofte ønsker man at bruge iden om forhold i det enkelte indiids barndom og ungdom til at forklare forhold i oksenliet. Problemet er, at den slags data sjældent findes. Forskningsprogrammet indeholder imidlertid to dataindsamlinger, der yder et æsentligt bidrag til at løse dette problem. Det fjerde og sidste perspekti i forskningsprogrammet kan kaldes FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER 17

19 brugerperspektiet. Det er helt oplagt, at for at den iden, der skabes med forskningsprogrammet, kan få betydning i indsatsen oer for den negatie sociale ar, skal den gøres brugbar for politikere og de professionelle grupper i social-, uddannelses- og sundhedssystemerne. Ambitionen med brugerperspektiet er at sikre en omfattende og målrettet formidling af forskningsprogrammets resultater til de nænte grupper, således at resultaterne kan danne baggrund for diskussioner i oginitiatier fra disse grupper til imødegåelse af den negatie sociale ar. Denne rapport er et af de mange midler, der anendes for at imødekomme brugerperspektiet. REFLEKSION OVER FORSKNINGSPROGRAMMETS RESULTATER Væsentlige kulturskabende samfundsmæssige institutioner som uddannelsessystemet og daginstitutioner har æret i centrum i forskningsprogrammet om social ar. Det skyldes dels, at idensopsamlingen fra 1999 iste manglende iden om disse institutioners rolle i relation til den sociale ar, dels en opfattelse af, at his man samfundsmæssigt ønsker at udligne de uligheder, som den sociale ar er udtryk for, så skal det ske ia en indsats i netop daginstitutioner og folkeskole. På tærs af forskningsprogrammets undersøgelser tegner der sig et billede af kulturelle forskelle og uligheder, som ser ud til at spille en æsentlig rolle i forståelsen af, had det er, der kan bidrage til at forklare social ulighed i dagens Danmark. 2 Kultur er aner lyder et kendt forsøg på en definition. Omskreet og mindre mundret kan man også sige, at Kultur er, had man er ant til. Det, man er ant til, bringer man i id udstrækning med sig hjemmefra og ud i erden. For danske børn og unge er mødet med erden i høj grad mødet med daginstitutionen og senere skolen. En pointe, der kan uddrages af forskningsprogrammets undersøgelser, er, at for stor afigelse mellem det, man er ant til, og det, der er normen i disse institutioner, kan ære et problem. 2. Det skyldes selfølgelig, at det er dét, forskningsprogrammet har sat fokus på. Derfor må det ikke tages som udtryk for, at materiel og økonomisk ulighed er uden betydning. Det er ganske eldokumenteret, at det betyder meget. Men netop fordi det er så eldokumenteret, har forskningsprogrammet haft et andet fokus. 18 FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER

20 Danske daginstitutioner og den danske folkeskole er netop for folket. Her skal ære plads til alle ingen er finere eller har mere ret til disse institutioner end andre. Det er mantraet og er udtryk for en folkelig og demokratisk indstilling. Alle har lige ret til at ære med. Det problem, som forskningsprogrammets undersøgelser peger på, er imidlertid, at sådan er irkeligheden bare ikke. Selfølgelig skal der ære plads til alle men der er bare nogle, der passer bedre ind end andre. Fornuftigt at udligne Spørgsmålet er så, om det forhold er noget, samfundet skal/kan og il tage sig af eller om det er noget indiiduelt, som samfundet ikke skal blande sig i. Lad os kort se på første del af spørgsmålet skal samfundet gøre noget? Det er der næppe til om. Både af almene menneskelige grunde og af økonomiske grunde. Det er en gammel sandhed, som det dog kan ære politisk sært at forfølge, at his alle skal hae lige muligheder, så skal de behandles forskelligt. Det skal de, fordi deres udgangspunkt er forskelligt. His man ønsker et samfund med lige muligheder for alle, så kan det ikke oerlades til folk sel at løse det problem, at de er mindre eltilpassede end andre. Rent økonomisk er der meget, der tyder på, at det dels kan betale sig samfundsøkonomisk at arbejde for, at alle kommer med, dels at det kan betale sig at sikre dette ed en tidlig indsats. Det il sige, at en indsats på det tidspunkt, hor børnene går i daginstitutioner, er økonomisk mere rationel end en indsats efter folkeskolen oer for de unge, der har sært ed at komme idere i uddannelsessystemet. Men det, at folk så skal behandles forskelligt, betyder, når talen er om samfundsmæssige institutioner som daginstitutioner og skole, at der i særlig grad skal skabes muligheder for dem, som alt andet lige passer mindre godt ind. Mange bud på indsatser Det fører idere til anden del af spørgsmålet kan samfundet gøre noget? Det er der næppe heller til om, og der blier allerede gjort en hel del. Der er mange sociale og pædagogiske indsatser, der har til formål at afhjælpe præcis de problemer, som undersøgelserne i forskningsprogrammet beskæftiger sig med. Undersøgelserne iser i ørigt, at der blandt praktikerne på området findes mange tanker og refleksioner både oer den konkrete indsats og oer muligheder for at gøre indsatsen bedre. Men disse refleksioner peger i mange forskellige retninger. Der er bestemt ikke noget FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER 19

21 ensartet billede af, had det er, samfundet kan gøre for, at i nærmer os en situation, hor det i højere grad er sådan, at alle har lige muligheder. Der kan ære mange gode forklaringer på, horfor det er sådan. Den problematik, som her har æret omtalt som nogen passer bedre ind end andre, dækker oer mange meget forskellige problematikker, som der ikke findes en fælles løsning på. Praktikere har forskellige typer af erfaringer med dette differentierede billede af manglede indpasning og derfor mange forskellige typer af ideer og forslag til mulige løsninger. Men sel om det således er til at forstå, at der er mange bud på, had samfundet kan gøre, så må det ære klart, at en målrettet samfundsmæssig indsats kræer, at disse bud analyseres og systematiseres. Sidste del af spørgsmålet er så il samfundet gøre noget? På det abstrakte plan er der næppe til om, at det il samfundet meget, meget gerne. De politiske målsætninger, der førte til igangsættelsen af forskningsprogrammet om social ar, er et klart udtryk for en ilje til at ille gøre noget. Imidlertid opstår der som altid problemer, når de gode iljer og intentioner møder irkeligheden. Der er på det konkrete plan intet belæg for at mene, at der politisk ikke er ilje til at udforme og gennemføre en politik, der kan tage højde for de forhold, som der peges på i forskningsprogrammet. Men man kan godt ære en smule skeptisk oerfor, om det er politisk muligt at gennemføre en indsats af den karakter og i det omfang, som resultaterne fra forskningsprogrammet lægger op til. Der er ikke mindst på dagsinstitutionsområdet tale om en betydelig ændring af tilgangen til løsningen af sociale problemer, som il ære en udfordring både for de pædagoger, der skal gennemføre den i praksis, og for de politikere, der skal udforme de indholdsmæssige rammer for indsatsen og ikke mindst finde de økonomiske midler til at gøre det muligt. På den anden side er det jo lykkedes med rimelig succes at reducere den økonomiske ulighed i Danmark gennem en langsigtet og målrettet indsats. His det kan tages som beis på, had der kan lade sig gøre, så bør det også ære muligt at reducere den kulturelle ulighed. Tidspunktet er under alle omstændigheder elalgt. Der er meget i tiden, der peger på, at de kompetencer, der il blie styrket ed en sådan indsats især blandt de sagest stillede børn i høj grad er den slags kompetencer, som der er beho for i samfundet og i erhersliet i fremtidens idensamfund. 20 FORSKNINGSPROGRAMMETS FORMÅL OG PERSPEKTIVER

22 KAPITEL 2 DE STORE LINJER Social ulighed findes i alle samfund. Et samfund, hor der ikke er nogle, der ligger oer gennemsnittet og andre under mht. fx uddannelsesnieau og indkomst eller initiati og irkelyst er i praksis umuligt at forestille sig. Så den sociale ulighed findes. Det interessante spørgsmål i den forbindelse er, om i har indrettet et samfund, hor den optræder tilfældigt og usystematisk, eller om det tærtimod kan påises, at der findes en systematisk sammenhæng mellem udalgte sociale forhold og social ulighed? His det første er tilfældet at den sociale ulighed optræder uafhængigt af de sociale forhold under opæksten som fx ressourcer i ens familie så gier det ikke mening at tale om social ar. Men his der kan påises en systematisk sammenhæng mellem de sociale forhold under opæksten og social ulighed senere hen, så kan det ære meningsfuldt at tale om social ar. I forskningsprogrammet social ar er der gennemført to undersøgelser, der har til formål at analysere de store linjer, ds. sammenhængen mellem ressourcer i familien og i opækstmiljøet og forekomsten af sociale problemer. Den første undersøgelse omhandler danskere, der er okset op DE STORE LINJER 21

23 i 1960 erne og 1970 erne, og som i dag er oksne. 1 Den anden undersøgelse handler om børn, der er født i 1995, og som i undersøgelsen er fulgt fra fødslen og frem til 7-års alderen. 2 I dette kapitel omtales hoedresultaterne fra disse undersøgelser. ULIGHED OG LIVSLØB OPVÆKST OG UDDANNELSE I VELFÆRDSDANMARK Formålet med undersøgelsen af de oksne danskeres opækst i Velfærdsdanmark 3 er at analysere, i hilken udstrækning der er en sammenhæng mellem social ulighed som oksen og sociale forhold under opæksten. Det il med andre ord sige i hilken udstrækning der er en sammenhæng mellem oksnes placering uddannelsesmæssigt, økonomisk og socialt, og forholdene i den familie, de er opokset i. Spørgsmålet om uddannelsessystemets ene til at udligne de sociale forskelle lighed gennem uddannelse som det er bleet formuleret er også centralt for undersøgelsen. Den meget korte ersion af resultatet af undersøgelsens analyser er en bekræftelse af tidligere undersøgelsers påisning af, at der findes en sammenhæng mellem den sociale situationen som oksen og situationen under opæksten. Som noget nyt i en dansk sammenhæng bruger den empiriske analyse det begrebsapparat, der er udiklet af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Her tages der højde for betydningen af tre typer af ressourcer: de økonomiske, de kulturelle og de sociale. De økonomiske ressourcer består af indkomst og besiddelse af materielle goder som eget hus, sommerhus og bil. De kulturelle ressourcer består af iden, uddannelse og information. De iser sig på flere måder. Der kan ære tale om en iden, der betyder, at man ed eller ikke ed hordan man skal opføre sig i konkrete sociale 1. Resultaterne fra denne undersøgelse findes i Mads Meier Jæger, Martin D. Munk & Niels Ploug: Ulighed og lisløb. Københan Socialforskningsinstituttet 03: Resultaterne fra denne undersøgelse findes i Else Christensen: 7 års børneli. Københan. Socialforskningsinstituttet 04:13 og i Else Christensen: 7-årige børn med anden etnisk baggrund. Københan. Socialforskningsinstituttet 04:28 samt i Else Christensen & Dorthe Agerlund Sloth: Børn med anden etnisk baggrund ed skolestart. Københan. Socialforskningsinstituttet 05: Undersøgelsen omfatter personer, der er født i 1954 og opokset på et tidspunkt, hor udiklingen af den danske elfærdsstat tog fart, og hor bl.a. målsætningen om uddannelse til flere og lighed gennem uddannelse ble forfulgt. 22 DE STORE LINJER

24 situationer, fx i en underisningssituation, i en forsamling der skal træffe beslutninger, eller selskabeligt til en middag eller reception. Der kan ære tale om iden om kunst og kultur, der gør, at man ikke bare er i stand til at betragte og et. nyde konkrete kulturelle udtryk malerier eller litteratur men at man også er i stand til at urdere, had der er skidt og kanel i den sammenhæng. Og endelig kan der ære tale om institutionaliserede beiser på ens iden eksamensbeiser og akademiske titler som bl.a. oerfor omerdenen iser, at man har passeret et af samfundets idenmæssige nåleøjer. De sociale ressourcer består af familie- og slægtsmæssige relationer om forbindelser og netærk, der kan hae betydning for én i afgørende situationer, fx ed alget af uddannelse eller ed adgang til arbejds- og boligmarkedet. Det betyder meget, at man kender man nogen, der kan rådgie om, had bestemte uddannelsesalg il betyde for ens fremtidige beskæftigelse eller om man sel og ens omgielser står relatit fremmed oerfor store dele af uddannelsessystemet. Kender man nogen, der kan lægge et godt ord ind for en på en arbejdsplads, er ens familienan et. kendt i betydningsfulde kredse i den forbindelse, eller har man ikke sådanne kontakter. Og kender man nogen, der kan skaffe en sel eller ens børn en god begynderbolig til en rimelig pris eller ej. Det har alt sammen betydning for, hordan det kan gå én. Det særligt interessante resultat af denne undersøgelses analyser er, at der ser ud til at ære en særlig stor sammenhæng mellem børns muligheder og forældres kulturelle ressourcer. Der er således meget, der tyder på, at en af de mest betydningsfulde faktorer for børns uddannelsesalg og kulturelle smagsmønstre er deres forældres uddannelse. Det er i barndomshjemmet, at man lærer og understøtter eller ikke lærer og ikke understøtter igtigheden af uddannelse, og i ørigt får dannet ens grundlæggende smagspræferencer. Undersøgelsen iser, at der netop på dette område er stærke indikatorer for en sammenhæng mellem de kulturelle ressourcer i barndomshjemmet og den uddannelses- og idensmæssige kapital i oksenliet. Undersøgelser iser også, at der er et udtalt hierarki i fordelingen af de kulturelle ressourcer. I den betydning, som undersøgelsen anender mht. kulturelle ressourcer, findes der en klar topgruppe/ oerklasse, en mellemgruppe/en middelklasse, og en relatit dårligt placeret gruppe/en laere klasse. Der er også en is sammenhæng mellem de økonomiske og sociale ressourcer i barndomshjemmet og disse ressourcer i oksenliet. Og der er DE STORE LINJER 23

25 et hierarki på disse områder. Men sammenhængen er ikke så klar som med hensyn til de kulturelle ressourcer. Det er interessant, at det er med hensyn til de kulturelle ressourcer, at sammenhængen mellem forældre og børn er klarest. Analysen iser, at der også i dag er social ulighed i Danmark, sel om det længe har æret en politisk målsætning at reducere den. Det er muligis ikke oerraskende. Men analysen iser med hensyn til oerførslen af ressourcer mellem generationer, at betydningen af dette er mindre med hensyn til økonomiske ressourcer end med hensyn til kulturelle ressourcer. Det er lykkedes bedre for elfærdsstaten at udligne betydningen af forskellen mellem de økonomisk rige og fattige end mellem de kulturelt rige og fattige. Målsætningen om at mindske de sociale forskelle er således lykkedes bedre med hensyn til indkomst og forbrugsmuligheder end med hensyn til kulturelle ressourcer og kompetencer. Det er et problem i en erden, hor produktionen i stigende grad baseres på iden, og hor den enkeltes mulighed for at deltage i såel produktion som samfundsliet i stadigt stigende grad afhænger af kulturelle kompetencer. Og en afgørende forklaring på forskellene i kulturelle ressourcer skal findes i barndomshjemmet, hor forældrenes uddannelsesmæssige baggrund spiller en meget igtig rolle. I undersøgelsen er der ikke kun set på betydningen af de forskellige former for ressourcer, der er nænt oenfor, men også på betydningen af forskellige former for sociale belastninger. To tredjedele af personerne i undersøgelsen har haft en opækst uden belastninger som fattigdom, brudt familie, alorlig sygdom eller mange flytninger. Yderligere ar en fjerdedel kun udsat for en af de nænte belastninger i deres barndom. Det betyder, at 90 pct. af personerne i undersøgelsen hade en opækst med ingen eller kun en af de næne belastninger, mens 10 pct. hade en opækst med to eller flere belastninger. 24 DE STORE LINJER

26 Tabel 2.1 Forekomst af belastninger i barndomshjemmet. Risikofaktor Ingen risikofaktorer Fattigdom Brudt familie Alorlig sygdom i hjemmet Mange flytninger Andel i procent 63,8 13,6 15,2 20,6 7,5 Anm.: Fattigdom er defineret som en bruttoindkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten i stikprøen. Brudt familie er defineret som personer, der ikke boede hos begge biologiske forældre under opæksten. Alorlig sygdom er defineret som positit sar på spørgsmål, om sarpersonen eller nogen i den nærmeste familie led af alorlig eller langarig sygdom under opæksten mens mange flytninger er defineret som fire eller flere flytninger i løbet af barndommen. Kilde: Jæger, Munk & Ploug (2003), tabel 3.8a. En sammenligning af situationen senere i liet for det store flertal med ingen eller en enkelt risikofaktor under opæksten og dem med to eller flere risikofaktorer iser bl.a., at: 26 pct. af dem med to eller flere risikofaktorer har ikke en uddannelse, når de er 38 år. For dem med ingen eller en enkelt risikofaktor er det 17 pct. 35 pct. af dem med tre eller fire risikofaktorer i barndommen har æret (længerearende) fraærende fra arbejdsmarkedet pga. sygdom som oksne. For dem uden risikofaktorer er det ca. 15 pct. 45 pct. af dem med to eller flere risikofaktorer i barndommen har æret arbejdsløse i mere end tre måneder som oksne. For dem uden risikofaktorer er det 32 pct. Uddannelse er et æsentligt middel til at bryde de forskelle, der er mellem børn med en forskellig opækst. Politisk er målet, at så godt som alle unge skal hae en uddannelse. Socialt og samfundsmæssigt er målet et samfund, hor den enkeltes placering på arbejdsmarkedet afgøres af ener ikke af social baggrund. Undersøgelsen indeholder en række analyser, der iser, hor nogle af barriererne for at opfylde dette findes. Ved at fokusere på gymnasieuddannelse tegner undersøgelsen et billede af en uddannelsesmæssig påirkning gennem flere generationer. Andelen af en ungdomsårgang, der får en studentereksamen, er steget betydeligt: DE STORE LINJER 25

27 5 pct. af forældrene til personerne i undersøgelsen har en studentereksamen. Forældrene er født omkring 1930 og ble studenter umiddelbart efter 2. erdenskrig. 23 pct. af personerne i undersøgelsen har en studentereksamen. Deltagerne i undersøgelsen er født i 1954 og ble studenter i begyndelsen af 1970 erne. 38 pct. af de ældste børn af personerne i undersøgelsen har en studentereksamen. De er født omkring 1980 og er bleet studenter i slutningen af 1990 erne. Egentlig ser det ud til, at alt er simpelt og såre godt. Der er stadig flere, der får en studentereksamen. Det er bestemt heller ikke skidt, men der er et mønster i forløbet: 64 pct. af de personer i undersøgelsen, his far har en studentereksamen, får sel en studentereksamen. Det gælder kun for 21 pct. af dem, his far ikke har en studentereksamen. 72 pct. af de børn til personer i undersøgelsen, der har en forælder og en bedsteforældre med studentereksamen, får sel en studentereksamen. Det gælder kun 38 pct. af dem, der har en forælder, men ikke en bedsteforælder med studentereksamen. 79 pct. af de personer i undersøgelsen, his far ikke har en studentereksamen, får heller ikke sel en studentereksamen, og 69 pct. af disses børn får heller ikke en studentereksamen. De sociale baggrundsforhold spiller altså dengang som nu en igtig rolle for ens ej gennem uddannelsessystemet. Pointen med disse resultater er ikke, at det eneste saliggørende er at få en studentereksamen, men at det at tage en uddannelse er kraftigt påirket af, om der er en tradition i ens familie for at uddanne sig eller ej. En udidelse af kapaciteten i uddannelsessystemet har betydning, som tallene også iser. Blandt børnene af personerne i undersøgelsen er det 38 pct., der får en studentereksamen, blandt personerne i undersøgelsen 23 pct. og blandt deres forældre kun 5 pct. Men antallet af uddannelsespladser er ikke det eneste, der har betydning. Det har også betydning, om man kommer fra en familie med tradition for uddannelse eller ej. 72. pct. af dem med en far og en farfar 26 DE STORE LINJER

28 med studentereksamen får sel studentereksamen. Det gælder kun 38 pct. af dem, der har en far men ikke en farfar med studentereksamen. Så den kulturelle kapital i familien har betydning for unges ej i uddannelsessystemet. Den har også betydning for placeringen på arbejdsmarkedet. Det iser undersøgelsen også. Ener er ikke alt Deltagerne i undersøgelsen gennemførte i 1968, da de ar 14 år gamle, en intelligenstest. Alt andet lige må man forente, at personer, der klarer sig lige godt i denne test, også il klare sig i hert fald nogenlunde lige godt på arbejdsmarkedet. Men alt andet er ikke lige. Der er forskel på folks sociale baggrund, og det spiller også en rolle her. I et samfund hor folk får muligheder efter deres ener, er den sociale faktor uden betydning, men det er på trods af målet om dette ikke tilfældet i det elfærdssamfund, som personerne i denne undersøgelse er okset op i, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Sandsynlighed for erhersplacering som funktionær med lederansar DE STORE LINJER 27

29 I analysen ses der på to grupper: dem, der hade en far, der ar leder, og dem, der hade en far, der ar ufaglært arbejder. Som det kan ses af figuren, er sandsynligheden for at blie leder både afhængig af ener og social baggrund. Der er større sandsynlighed for at blie leder, his man har klaret sig godt i intelligenstesten. Der er større sandsynlighed for at blie leder, his ens far ar leder. For de mest intelligente af børnene af ufaglærte arbejdere er sandsynligheden for at blie leder på nieau med sandsynligheden for de børn af ledere, der ligger cirka i midten af intelligenstesten. Ønsket om, at man skal kunne gå fra at ære bistandsklient til at blie bankdirektør, 4 er en flot ision. Men der er lang ej, når denne undersøgelse indikerer, at der er stor forskel på chancerne for lige kloge og dygtige børn af henholdsis bankdirektøren og bistandsklienten. De mange resultater fra denne undersøgelse understreger, at chancer og muligheder i Danmark op gennem 1970 erne og 1980 erne ikke er lige fordelt. Der er en systematisk sammenhæng mellem udalgte sociale forhold og social ulighed således, at det gier god mening at tale om en social ar. DANSKE OG ETNISKE MINORITETSBØRNS LIV I NUTIDENS VELFÆRDSDANMARK Formålet med undersøgelsen af danske børns opækstilkår er at følge, beskrie og analysere udikling og lisilkår blandt børn, der okser op i dagens Danmark. De børn, der indgår i undersøgelsen, er født i slutningen af 1995, og de er bleet fulgt siden da ed en undersøgelse i 1996, hor de ar ca. ½ år, i 1999 da de ar 3½ år gamle, og i 2003 da de ar 7½ år gamle. 5 På den måde er der både mulighed for at undersøge børnenes 4. Et ønske, statsminister Anders Fogh Rasmussen formulerede i åbningstalen i Folketinget i oktober Datamaterialet består af oplysninger om danske børn og 500 etniske minoritetsbørn fordelt på 6 nationaliteter. 28 DE STORE LINJER

30 forhold på igtige tidspunkter i deres li kort efter fødslen, når de fleste er i daginstitution som 3-årige, og når de er startet i skolesystemet som 7-årige. Der er også mulighed for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem deres situation på de forskellige tidspunkter i liet, der indgår i undersøgelsen. I lighed med mange tidligere undersøgelser slår også denne undersøgelse fast, at det meget store flertal af de danske børn har det godt, når man spørger deres forældre. De okser op i, had man kan kalde, helt almindelige familier med forældre, der tager sig af dem og deltager i deres dagliglis glæder samt sorger og bekymringer. I det hele taget er fokus i denne undersøgelse på forældrenes muligheder for og ene til at ære støttende og udise omsorg oer for børnene. Og det kan helt grundlæggende konstateres, at på det område går det rigtig godt for de allerfleste. Men der er også nogle børn, som det går mindre godt for. Et af målene med undersøgelsen er at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de sociale forhold i familierne og forekomsten af problemer blandt børnene. Er det med andre ord sådan, at børn der kommer fra familier, der kan betegnes som socialt ressourcesage, har markant flere problemer end børnene i undersøgelsen i gennemsnit har? Saret er ja. Det er meget tydeligt, at børn fra ressourcesage hjem har problemer i større omfang end børn i almindelighed. I undersøgelsen indgår fem områder i kortlægningen af familiernes sociale ressourcer: økonomi, arbejde, uddannelse, omsorg og netærk. His familierne har en la bruttoindkomst eller sel opleer familiens økonomi som dårlig eller modtager kontanthjælp, betegnes deres økonomiske ressourcer som sage i undersøgelsen. His forældrene i familien er arbejdsløse på interiewtidspunktet i 2003 eller har æret arbejdsløse i perioden , betegnes familien som sag på arbejdsmarkedet. His mindst en af forældrene ikke har en kompetencegiende uddannelse, betegnes familien som uddannelsesmæssig ressourcesag. Familieopbrud, der medfører at børnene som 7-årige har leet i tre eller flere familier, depression hos barnets mor, alkoholproblemer hos barnets far eller mange skænderier i familien medfører alt sammen, at familien betegnes som omsorgsmæssig ressourcesag i undersøgelsen. Bedsteforældre kan spille en igtig rolle for at få dagligdagen til at DE STORE LINJER 29

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2005 SAMMENFATNING 05:14. Maja Rosenstock

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2005 SAMMENFATNING 05:14. Maja Rosenstock 05:14 Maja Rosenstock VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2005 SAMMENFATNING 05:14 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2005 SAMMENFATNING Maja Rosenstock KØBENHAVN 2005 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

Læs mere

Velkommen i koldbøtten

Velkommen i koldbøtten Velkommen i koldbøtten Vi sætter en stor ære i at ære med til at uddanne nye pædagoger og i håber at du il få meget med dig herfra, ligesom i også håber, at du kan gie os meget. Vi opfordrer dig til at

Læs mere

FORSØGSVEJLEDNING. Kasteparablen

FORSØGSVEJLEDNING. Kasteparablen Fysik i idræt - Idræt i fysik 006 FORSØGSVEJLEDNING Kasteparablen Formål: At bestemme kastelængden (x-positionen) for kast ed forskellige afleeringsinkler: o Ca. 30 o. o Ca. 45 o. o Ca. 60 o. og ed brug

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Konstruktive nyheder November 2012

Konstruktive nyheder November 2012 Konstruktie nyheder Noember 2012 Baggrund for dette Journalistiske laboratorium Et journalistisk laboratorium (J-lab) har til hensigt at udforske og udikle et nyt journalistisk ærktøj, irkemiddel eller

Læs mere

Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal

Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal Et af de helt store idenskabelige projekter i 1700tallets Danmark ar kortlægningen af Danmark. Projektet ble aretaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes

Læs mere

Sundhedssekretariatet. ETOS Svendborg 2013. Elevers trivsel og sundhed

Sundhedssekretariatet. ETOS Svendborg 2013. Elevers trivsel og sundhed Sundhedssekretariatet ETOS Sendborg 2013 Eleers trisel og sundhed 2 ETOS Sendborg 2013. Eleers trisel og sundhed Sendborg Kommune Sundhedssekretariatet Singet 14 5700 Sendborg Udarbejdet af Anne Bøgegaard

Læs mere

En samtaleguide for frafaldstruede elever. Frederikshavn Handelsskole HG Kirkegade 9 9900 Frederikshavn

En samtaleguide for frafaldstruede elever. Frederikshavn Handelsskole HG Kirkegade 9 9900 Frederikshavn En samtaleguide for frafaldstruede eleer På ej - Introduktion Had Eleen forklarer had han/hun opleer som problemet, og hilke forentninger eleen har til samtaleforløbet Det afklares hordan mentor og ele

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED 06:02 EN KVANTITATIV OG KVALITATIV BELYSNING Gennem kalitatie interiew på fire irksomheder afdækkes nogle af de mekanismer, der gradist og til tider umærkeligt fører til, at udiklingsopgaer og lederstillinger

Læs mere

RØDDING BØRNEHAVE GRANKOGLEN

RØDDING BØRNEHAVE GRANKOGLEN RØDDING BØRNEHAVE GRANKOGLEN Indholdsfortegnelse Foraltningens forord Side 3 Årsberetning Side 4 Data Side 5 Status på egne indsatsområder Side 7 Temaer 2012-2015 Side 8 Indsatsområder fremadrettet Side

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 1999.

Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Folketallets beægelser i Odense Kommune i 1999. Nr. 3 marts 2000 Folketallet steg i løbet af 1999 med 32 personer

Læs mere

ULIGHED OG LIVSLØB 03:10. Analyser af betydningen af social baggrund MADS MEIER JÆGER, MARTIN D. MUNK & NIELS PLOUG

ULIGHED OG LIVSLØB 03:10. Analyser af betydningen af social baggrund MADS MEIER JÆGER, MARTIN D. MUNK & NIELS PLOUG ULIGHED OG LIVSLØB Analyser af betydningen af social baggrund MADS MEIER JÆGER, MARTIN D. MUNK & NIELS PLOUG 03:10 ULIGHED OG LIVSLØB Analyser af betydningen af social baggrund MADS MEIER JÆGER, MARTIN

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Odense Kommunes borgerundersøgelse

Odense Kommunes borgerundersøgelse NYHED S BREV Kommune Borgmesterforaltningen Erhers- og Planlægningskontoret Borgerundersøgelsen Resumé Kommunes borgerundersøgelse Nr. 1 januar 2001 I dette nyhedsbre præsenteres resultaterne af PLS RAMBØLL's

Læs mere

Når sociale forskelle går i skole - Oplæg på Aau/IUP, Emdrup. Ulf Brinkkjær Torsdag d

Når sociale forskelle går i skole - Oplæg på Aau/IUP, Emdrup. Ulf Brinkkjær Torsdag d Når sociale forskelle går i skole - Oplæg på Aau/IUP, Emdrup Ulf Brinkkjær Torsdag d. 20.11.14 Kilde: Jæger, Munk og Ploug (2003, s.76) Pointe 1: Uddannelse (og ikke-uddannelse) udviser tendens til at

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.

11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet. Dagens program 9:00-10:00 Ankomst, registrering og kaffe 10:00-11:20 Velkomst ed V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. Oplæg med resultater fra -projektet,. forskerteamet: Lea Lund

Læs mere

Introduktion til Grafteori

Introduktion til Grafteori Introdktion til Grafteori Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.a.dk) IMF, 2007 1 Indledning En graf inden for matematikken er nogle pnkter, kaldet knder, der er forbndet af nogle streger, kaldet kanter. Hor

Læs mere

SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016

SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016 SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016 Del: INTERVIEW: Den sociale arv er ikke blevet brudt trods politisk fokus og mange

Læs mere

Samarbejdsaftale for Madfællesskabet [Udkast]

Samarbejdsaftale for Madfællesskabet [Udkast] Samarbejdsaftale for Madfællesskabet [Udkast] Indhold 1. Vision... 3 2. Fælles mål... 3 3. Forpligtigelse... 4 4. Partnerskabets organisering... 4 5. Økonomi... 5 6. Tiltrædelse... 5 Apendix I Madfællesskabets

Læs mere

Geometri med Geometer II

Geometri med Geometer II hristian Madsen & Frans Kappel Øre, Morsø Gymnasium Geometri med Geometer II I det første forløb om geometri med Geometer beskæftigede i os især med at konstruere på skærmen. Ved hjælp af konstruktionerne

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Bymidteforum godkendte alle tre projekter og deres tilhørende økonomi. De tre arbejdsgrupper kan nu arbejde på udførelsen af projekterne.

Bymidteforum godkendte alle tre projekter og deres tilhørende økonomi. De tre arbejdsgrupper kan nu arbejde på udførelsen af projekterne. Notat Store Tor 14, 1. 8000 Aarhus C Gothersgade 11 1123 Københan K CVR 37576964 www.cfbo.dk Bymidteforum III Vedr.: Udiklingsplan for Grindsted Fra: Maria Deleuran maria@cfbo.dk +45 2873 2357 Dato: 28.

Læs mere

Hos Solo er målet at (gen)skabe en positiv identitetsfølelse og hjælpe til forståelse af, hvordan man begår sig i denne verden.

Hos Solo er målet at (gen)skabe en positiv identitetsfølelse og hjælpe til forståelse af, hvordan man begår sig i denne verden. n Der er faste tidspunkter for ækning, måltider m.. og et aktiitetsprogram, som er tilrettelagt på forhånd. Der er ringe eller ingen mulighed for afigelser fra dagsprogrammet. Den unge i fokus I mange

Læs mere

Der arbejdes med eksperimenterende byudvikling med fokus på både den korte og den lange bane, men med MEGET stort fokus på at der skal ske noget!

Der arbejdes med eksperimenterende byudvikling med fokus på både den korte og den lange bane, men med MEGET stort fokus på at der skal ske noget! Notat Cassøe Frost Borchmann ApS Store Tor 14, 1. 8000 Aarhus C Gothersgade 11 1123 Københan K Bymidteforum I - kickstart CVR 37576964 www.cfbo.dk Vedr.: Helhedsplan for Grindsted Fra: Maria Deleuran maria@cfbo.dk

Læs mere

Kinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1

Kinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1 Kinematik Kinematik Indhold. Retlinet beægelse.... Jæn retlinet beægelse...3 3. Ujæn beægelse...4 4. Konstant accelereret beægelse...5 5. Tilbagelagt ej ed en konstant accelereret beægelse...8 6. Frit

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS 2011-2014 UNDERVISNINGSMINISTERIET

AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS 2011-2014 UNDERVISNINGSMINISTERIET AFSLUTTENDE RAPPORT EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGES OMRÅDEINDSATS 2011-2014 UNDERVISNINGSMINISTERIET INDSATSERNE I HARALDSGADEKVARTERET, KØBENHAVN KORSKÆRPARKEN OG SØNDERPARKEN, FREDERICIA URBANPLANEN

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehave

Virksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehave Skies ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu". Virksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehae Et mindre hus med et stort kendskab til alle børn Et spændende læringshus med en hyggelig

Læs mere

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal

Tabel 1. Det gennemsnitlige antal deltagere i AMFORA pr. 1.000 af arbejdsstyrken i Odense Kommune fra 1997 til 1999. Det gennemsnitlige antal NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 11 juni 2 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA) 1999 Had er AMFORA? Resumé AMFORA er en statistik oer,

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene 1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Skives ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu".

Skives ældste institution i nye rammer - her mødes  før og nu. Skies ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu". Nærær og tryghed Ligeærdighed Forpligtende fællesskaber At ære er at lære Et inspirerende miljø Alsidige opleelser Vores fælles fundament

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Trente Mølle. Natur- og friluftsgård i bevægelse. Strategi & indsatsplan 2010-2014

Trente Mølle. Natur- og friluftsgård i bevægelse. Strategi & indsatsplan 2010-2014 Trente Mølle Natur- og friluftsgård i beægelse Strategi & indsatsplan 2010-2014 Bestyrelsen januar 2010 Trente Mølle Natur-, Miljø- og Lokal Agenda 21 Center Trenteej 7, Ny Stenderup, 5672 Broby. Tlf.

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Antal sider i opgaesættet (incl. forsiden): 7 (sy) Eksamensdag: Mandag den 20. juni 2005, kl. 9.00-13.00

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Rejsen over Limfjorden

Rejsen over Limfjorden Rejsen oer Limfjorden Indledning Der har gennem de senere år æret stor diskussion om at forandre infrastrukturen omkring Limfjorden i Aalborg ed at oprette en 3. Limfjordsforbindelse. Et spørgsmål som

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Konflikthåndtering og kommunikation. Lær at tackle konflikter konstruk1vt, inden de når at skabe ineffek/vitet, stress eller tab af arbejdsglæde.

Konflikthåndtering og kommunikation. Lær at tackle konflikter konstruk1vt, inden de når at skabe ineffek/vitet, stress eller tab af arbejdsglæde. Konflikthåndtering og kommunikation Lær at tackle konflikter konstruk1t, inden de når at skabe ineffek/itet, stress eller tab af arbejdsglæde. Det er helt utroligt, hordan alle AROS underisere formår at

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 1

Matematik F2 Opgavesæt 1 Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarki Kopi af: Henning Olsen (f. 1943) : Guide til gode spørgeskemaer Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgieren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk 06:11 Henning Olsen

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

LotusLive. LotusLive Engage og LotusLive Connections Brugervejledning

LotusLive. LotusLive Engage og LotusLive Connections Brugervejledning LotusLie LotusLie Engage og LotusLie Connections Brugerejledning LotusLie LotusLie Engage og LotusLie Connections Brugerejledning Note Læs oplysningerne i Bemærkninger på side 181, før du bruger denne

Læs mere

Det skrå kast uden luftmodstand

Det skrå kast uden luftmodstand Det skrå kast uden luftmodstand I dette lille tillæg skal i smart benytte ektorer til at udlede udtryk for stedfunktionen og hastigheden i det skrå kast uden luftmodstand. Vi il gøre brug af de fundamentale

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Underisningsbeskrielse Stamoplysninger til brug ed prøer til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 juni 2012 Institution Københans tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og nieau Lærer(e) Hold Htx Teknikfaget

Læs mere

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Matematik F2 - sæt 1 af 7, f(z)dz = 0 1

Matematik F2 - sæt 1 af 7, f(z)dz = 0 1 f(z)dz = 0 1 I denne uge er det meningen, at I skal blie fortrolige med komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. Vi skal kigge nærmere på, hornår komplekse funktioner er differentiable

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Underisningsbeskrielse Stamoplysninger til brug ed prøer til gymnasiale uddannelser Termin 11.8.2008-29.6.2009 Institution Københans tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og nieau Lærer(e) htx Teknikfaget

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD

UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD 31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere