14 Normer, standarder og CE-mærkning
|
|
- Kristian Pedersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige egenskaber til byggevarerne standardiseret. Et godt eksempel er det ½ rørgevind der om end gammeldags og noget groft, alligevel sikrer, at rør, fittings og armaturer kan skrues sammen. Et moderne eksempel på det modsatte er blækpatroner, hvor hver eneste producent og printer har sin egen type, hvilket medfører mange problemer og store udgifter for brugerne. For langt de fleste industrielle produkter findes der standarder. Standarder, der anvendes til at beregne og designe konstruktioner, betegnes ofte normer eller konstruktionsnormer på engelsk kaldes de codes - og et eksempel på dette er rækken af de såkaldte Eurocodes, hvoraf Eurocode 2 omhandler beton Der findes også standarder, der beskriver kravene til produkter, og de kaldes produktstandarder. Der findes produktstandarder for rigtig mange byggevarer af eller til - beton, fx findes produktstandarder for cement, tilslag, betonelementer og belægningssten. De egenskaber, der stilles krav til i produktstandarderne, skal bestemmes ved anvendelse af en tredje type standarder prøvningsstandarder - således at brugerne kan tyde og sammenligne egenskaberne af forskellige produkter, fordi egenskaberne er bestemt ved anvendelse af de samme prøvningsstandarder. Hvis der ikke var standarder i byggeriet, ville kvaliteten af materialer ikke kunne sammenlignes, da producenterne så kunne oplyse forskellige egenskaber og benytte forskellige prøvningsstandarder. Hvis ikke der var standarder, ville fx elementproducenter kunne lave elementer med tolerancer, der ikke passede til tolerancerne for elementer fra andre producenter, hvilket også ville give store Udgivet af Dansk Betonforening, Side
2 udfordringer for de udførende entreprenører. Standarder er således helt afgørende for kvaliteten af vores byggerier og anlægskonstruktioner. Der findes både nationale (fx danske), europæiske og internationale standarder, men der bliver dog for tiden færre nationale standarder, da der i EU arbejdes på, at man i Europa benytter samme standarder bl.a. for at fremme handlen med byggevarer i det indre marked. Figur 1. Betonelement byggeri som dette, skal være designet, produceret og udført efter angivelserne i de Europæiske Konstruktionsnormer og Produktstandarder med de tilhørende danske Annekser. Foto: Teknologisk Institut På de store infrastrukturprojekter som Metrocityringen, Storstrømsbroen eller Femern Bælt projektet udarbejdes som regel kravdokumenter, som specifikt gælder for det pågældende projekt. Disse specifikationer anvender i høj grad de Europæiske standarder som grundlag, men der kan være behov for at stille skrappere krav, fordi man fx ønsker en længere levetid af konstruktionerne end det som standarderne er udarbejdet til at sikre. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
3 Figur 2. Metrobyggeriet i København. For dette store anlægsprojekt er der udarbejdet specifikke betonkrav, som gælder lige præcis for det anlægsprojekt. Kravene tager afsæt i gældende Europæiske normer og standarder og er suppleret med ekstra krav, som giver den ønskede levetid og holdbarhed af konstruktionen. Foto: Metroselskabet Hvad er standarder? I Europa er det CEN (European Committee for Standardization), der står for udarbejdelsen af standarder. De produktstandarder, der skal fremme handlen i det indre marked, kaldes harmoniserede standarder, og er udarbejdet på baggrund af bestillinger (kaldet mandater) fra Europa-Kommission. Harmoniserede europæiske standarder har den konsekvens, at byggevarer skal være CE-mærkede se nedenfor i afsnit Europa-Kommissionen bestiller standarderne bl.a. ud fra indmeldinger fra de Europæiske medlemsstater om hvilke områder, hvor der mangler standardisering. De enkelte lande kan også bidrage til udarbejdelsen af standarder ved, at medlemmer fra de nationale standardiseringsudvalg kan deltage i de CEN udvalg, der skriver selve standarderne. I Danmark er det Dansk Standard, der er den officielle standardiseringsisation, se mere om standarder og udvalg på Standarder er i princippet frivillige at følge, med mindre de er sat i kraft i byggelovgivningen, dvs. gennem Bygningsreglementet som gælder for byggeri i Danmark eller via Vejreglerne, som gælder for anlægskonstruktioner, der udføres af Udgivet af Dansk Betonforening, Side
4 Vejdirektoratet og Banedanmark her i Danmark. På Europæisk plan gælder endvidere Byggevareforordningen (CPR), og det betyder at alle harmoniserede standarder for byggevarer skal følges. I Bygningsreglementet i Danmark er der henvist til bl.a. Eurocodes, der er de europæiske normer for last, sikkerhed og dimensionering samt standarden for beton DS/EN 206 inklusiv de danske tillæg for disse standarder Byggevareforordningen og krav til CE-mærkning Byggevareforordningen (forkortet CPR Construction Product Regulation) gælder for medlemsstaterne i EU/EØS samarbejdet. Det er EU-landene samt fx Norge og Island. Byggevareforordningen regulerer bl.a. hvordan byggevarer markedsføres og hvilke informationer fabrikanten kan og skal give om sin byggevare, samt hvilke metoder og standarder, der anvendes til test og til kontrol. Byggevareforordningen indeholder også krav om, at byggevarer skal CE-mærkes, hvis byggevaren er omfattet af en harmoniseret standard. I byggevareforordningen er der angivet 7 grundlæggende krav, som CE-mærkningen skal forholde sig til: 1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 2. Brandsikring 3. Hygiejne, sundhed og miljø 4. Sikkerhed og adgangsforhold ved anvendelsen 5. Beskyttelse mod støj 6. Energibesparelser og varmeisolering 7. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Det er Europa-Kommission, der i mandatet (bestillingen til CEN) vælger, hvilke af de 7 grundlæggende krav, der er relevante for de enkelte byggevarer, og dermed hvilke produktegenskaber, der kan stilles krav til i CE-mærkningen. Eksempelvis kan der for betonfliser ikke angives nogen information om beskyttelse mod støj i forbindelse med CE-mærkning, og det er ikke et emne, der er behandlet i standarden for betonfliser. For vægelementer med facadefunktion er der derimod i standarden for vægelementer givet mulighed for at bestemme og deklarere en værdi for beskyttelse mod støj (lydisolering). Der kan godt være flere produktegenskaber, der falder under det samme grundlæggende krav, eksempelvis er både betonstyrke og armeringsstyrke egenskaber, der er relaterede til mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
5 Figur 3. CE-mærket fotograferet på en sæk cement. Brugeren af et CE-mærket produkt skal kunne se CE-mærket på produktet, på en følgeseddel eller som her på emballagen. Cement var den første byggevare i Danmark, som blev CE-mærket. I byggevareforordningen er der også angivet, hvilket ansvar de forskellige aktører har, herunder fabrikanten, importøren og de notificerede er. Notificerede er er dem, der udfører tredjeparts overvågning og/eller prøvning i de tilfælde, der er krav om dette, for at fabrikanten kan CE-mærke Involvering af 3. parts er i CE-mærkningen Langt de fleste byggevarer er omfattet af harmoniserede produktstandarder, og derfor skal produkterne CE-mærkes. For nogle produkter gælder det, at fabrikanten alene sikrer at kravene i forbindelse med CE-mærkningen er overholdt. Andre produkter kræver involvering af et notificeret 3. parts i forbindelse med CE-mærkningen. Valget af procedure for en given vare eller varetype fremgår af den tekniske specifikation, dvs. den harmoniserede standard eller EAD en. De fem systemer for attestering af overensstemmelse indeholder, jf. direktivets bilag V: System 4: Førstegangsprøvning på fabrikken og fabrikkens egen produktions kontrol. System 3: Førstegangsprøvning foretaget af et notificeret. System 2+: Certificering af produktionskontrolsystemet. System 1: Certificering af selve varen. System 1+: Certificering af selve varen og auditprøvning på fabrikken. Uanset hvilket system der bruges, skal fabrikanten altid udfylde en ydeevnedeklaration (DOP). Herefter kan byggevaren CE-mærkes af fabrikanten. De fire systemer kan stilles skematisk op i et skema (AVCP betyder Attestation and Verification of Constancy of Performance), hvor de forskellige elementer i AVCP fremgår: Udgivet af Dansk Betonforening, Side
6 AVCP-System Bestemmelse af varetypen ved typeprøvning eller typeberegning Fabrikant Indledende inspektion af fabriksanlæg og produktionskontrol (FPC) Løbende prøvedudtagning, Fabrikant Fabrikant Fabrikant prøvning og kontrol på fabrikken Fabrikkens egen produktionskontrol (FPC) Løbende overvågning af produktionskontrol Auditprøvning af stikprøver udtaget af det notificerede Fabrikant Fabrikant Fabrikant Fabrikant Fabrikant Fabrikant Figur 4. Fabrikanten og det notificerede s opgaver i forbindelse med overholdelse af kravene til CE-mærkede byggevarer. Det ses, at byggevarer som er under AVCP system 1+ er der, hvor det kræver størst involvering af det notificerede. På tilsvarende vis ses det, at byggevarer, som er under system 4, ikke kræver involvering af et notificeret. System 2+, som gælder for fx betonelementer og tilslag omfatter primært, at det notificerede udsteder et certifikat på, at fabrikantens produktionskontrolsystem fungerer og dermed frembringer korrekte resultater. Valget af AVCP-System er fastlagt (normalt af EU-Kommissionen) ud fra en vurdering af risikoen for svigt, dvs. hvor der er lav risiko, er der valgt et system med mindre eller ingen involvering af tredjepart. Eksempelvis kan anføres, at belægningssten og fliser, er underlagt AVCP-System 4 (et lavt niveau). Betonelementer er underlagt det AVCP-System som hedder 2+ (et højt niveau). Cement er underlagt AVCP-System 1+ (det højeste niveau), fordi det er vurderet, at risikoen ved svigt er stor, hvis cementen ikke er i orden. AVCP-System 1+ omfatter, at 3. parts et, som overvåger cementproducenten, skal overvåge om cementproducentens produktionsstyringssystem er effektivt til at sikre, at kravene til CE-mærkningen overholdt, men 3. parts et skal også udtage prøver fra produktionen og sende til test på et notificeret laboratorium. Der gennemføres således en ekstern stikprøvekontrol af produkternes egenskaber som supplement til producentens egne prøvninger En byggevares ydeevnedeklaration Som fabrikant skal man ifølge Byggevareforordningen udarbejde en ydeevnedeklaration på baggrund af indledende prøvninger og beregninger. Deklarationen er det grundlæggende dokument, og der kan først CE-mærkes, når der er udarbejdet en ydeevnedeklaration, og eventuelt udstedt et certifikat fra 3. parts. Det betyder fx, at betonelementproducenter skal levere en ydeevnedeklaration for deres elementer, som indeholder information til brugeren om, hvilke egenskaber Udgivet af Dansk Betonforening, Side
7 betonelementproducenten deklarerer for produktet i overensstemmelse med den harmoniserede standard. Ud over ydeevnerne for de forskellige egenskaber, så skal producenten på deklarationen angive, hvem producenten er, hvilken standard produktet opfylder, hvilket AVCP niveau som ligger til grund for ydeevnedeklarationen og i de tilfælde, der er involveret et notificeret 3. parts, skal nummeret på det notificerede fremgå. De egenskaber, som producenten skal deklarere, fremgår af den harmoniserede standard i Anneks ZA. I langt de fleste tilfælde er det op til producenten selv at vurdere, om det er relevant at deklarere egenskaberne i Anneks ZA for sit produkt. Der er tre ting producenten skal forholde sig til, når det skal bestemmes, hvilke egenskaber der skal deklareres en ydeevne for: 1. Hvis der i standardens Anneks ZA er indskrevet en tærskelværdi (fx egenskab > x) for egenskaben, så skal producenten deklarere egenskaben og overholde kravet til tærskelværdien. 2. Dernæst skal producenten finde ud af, om der i det land, hvor produktet ønskes markedsført, er stillet krav til de egenskaber, som fremgår af Anneks ZA. Hvis det er tilfældet, så skal disse egenskaber også deklareres og vise overensstemmelse med de nationale krav til egenskaberne. 3. Endelig skal producenten for alle andre egenskaber, som ikke er omfattet af punkt 1 og 2, finde ud af, om det er relevant for produktet at deklarere en ydeevne. Hvis producenten vælger ikke at deklarere en ydeevne, skal der angives NPD ud for egenskaben på ydeevnedeklarationen. Det står for No Performance Declared. Det kan være svært at forstå reglerne vedrørende CE-mærkning af byggevarer, men ikke desto mindre er det meget vigtigt, at man som rådgiver, producent og entreprenør forholder sig til, hvordan disse krav overholdes. I Danmark er det fx rigtig vigtigt, at man som producent af delmaterialer til beton, fx flyveaske, cement, tilslag, osv., har sat sig ind i hvilke krav til delmaterialer som fremgår af det nationale anneks til betonstandarden DS/EN 206 kaldet DS/EN 206 DK NA. Det er i dette anneks, at Danmark har forholdt sig til, hvilke nationale krav til de væsentlige egenskaber i produktstandarderne for delmaterialer, der gælder i Danmark CE-mærkatet Selve CE-mærket skal fremgå af byggevaren enten direkte placeret på produktet (fx på et betonelement) eller på medfølgende dokumenter fx trykt på emballagen (se figur3) eller på en følgeseddel (fx til et læs sand). Det er vigtigt, at modtageren af CE-mærkede produkter forholder sig til den information, som fremgår af ydeevnedeklarationen. Ydeevnedeklarationen skal modtageren normalt selv fremskaffe, se fx figur 3, hvor det anføres, at den kan findes på producentens hjemmeside. Det skal også kontrolleres, at CE-mærket er i overensstemmelse med standarderne, og at det man køber, er det man har ønsket og bestilt. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
8 Med jævne mellemrum udtager myndighederne byggevarer til stikprøvekontrol - også kaldet markedskontrol. Det betyder, at de ansvarlige myndigheder for byggelovgivningen fx tager ud på en byggeplads og ser på, om de betonelementer, der er anvendt til det pågældende byggeri, opfylder kravene i den harmoniserede standard og i den nationale lovgivning. Figur 5. CE-mærkat påsat et betonelement. Foto: CRH Concrete Byggevarer der ikke er omfattet af en harmoniseret standard Selvom langt de fleste byggevarer er omfattet af en harmoniseret standard, og dermed skal CE-mærkes for at kunne bringes på markedet, så er der fortsat byggevarer, som IKKE er omfattet af harmoniserede standarder. Dette er eksempelvis tilfældet for armering, hvor den harmoniserede standard endnu ikke er udgivet. Der findes en Europæisk standard for slap armering, der hedder EN 10080, men den er ikke i slutningen af 2016 endnu udgivet som harmoniseret standard. I Danmark har man valgt at stille krav til armering på baggrund af det eksisterende forslag til standarden. Disse danske specifikationer fremgår af det nationale anneks til Eurocode beregning af betonkonstruktioner, EN , og heri er det angivet, at armering skal opfylde kravene i forslaget til standarden og at 3. parts overvågningen angivet i den foreløbige standard skal opfyldes. Der er mulighed for frivilligt at blive i stand til at CE-mærke produkter, der ikke er omfattet af en harmoniseret europæisk standard, hvis man ønsker det. I sådanne tilfælde kan fabrikanten søge om en såkaldt Europæisk Teknisk Vurdering (forkortet ETA, European Technical Assessment). Dette er en mulighed, der kan anvendes, hvor der ikke er nogen harmoniseret europæisk standard, typisk hvor udviklingen sker hurtigt eller ved innovative produkter. Som eksempel kan nævnes højstyrkebeton, som i dag ikke er omfattet af nogle harmoniserede standarder. Det kunne være et produkt som potentielt kunne CE-mærkes, hvis fabrikanten af højstyrkebetonen ansøgte om en ETA godkendelse. Det er ETA Danmark som udsteder ETA godkendelser i Danmark. Hvis man ansøger om en ETA godkendelse for et produkt der ikke er omfattet af en harmoniseret standard, skal der først udarbejdes en såkaldt EAD (under byggevaredirektivet hed det en ETAG). EAD står for European Assessment Document, og er det dokument som danner grundlag for udstedelsen af en ETA. I princippet minder indholdet af en EAD om indholdet i en harmoniseret standard. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
9 Det fortælles, at nogle kinesiske producenter tidligere har sat CE-mærke på deres produkter, hvor forkortelsen ikke betyder, at produkterne lever op til den relevante standard, men i stedet for er en forkortelse af Chinese Export Ikke harmoniserede standarder Ikke alle standarder er harmoniserede produktstandarder. Der findes - som nævnt i starten af kapitel 14 generiske standarder som danner grundlag for beregning af konstruktioner (de såkaldte Eurocodes) og der findes produktstandarder, som ikke er harmoniserede, og som der derfor ikke skal og ikke kan CE-mærkes efter. På betonområdet skal betonkonstruktioner beregnes og designes efter Eurocode DS/EN , som svarer til den tidligere danske Betonnorm DS 411. Hertil knytter sig et dansk anneks (NA). Beton blandet på fabrik er et eksempel på et produkt, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard. Færdigblandet beton skal opfylde kravene i DS/EN 206 og betonarbejde på byggepladsen skal udføres i overensstemmelse med udførelsesstandarden DS/EN 13670, som heller ikke er en harmoniseret standard. Både for Eurocode DS/EN og for Betonstandarderne DS/EN 206 og DS/EN gælder det, at det er nødvendigt at udarbejde nationale tillægsstandarder til standarderne for, at standarderne kan anvendes i Danmark. Det skyldes det faktum, at der er forskelle i traditioner og byggeskikke imellem de enkelte lande, ligesom der er store forskelle i klimaet, som gør at betonkonstruktioner eksponeres meget forskelligt rundt om i Europa, og det er nødvendigt at nuancere kravene derefter. For standarden for beton, DS/EN 206, er der bl.a. den problemstilling, at de meget forskellige geologiske forhold i Europa har medført, at tilslag har meget varierende kvalitet rundt om i Europa. Det har betydet, at hvert enkelt land, på baggrund af erfaring med de lokale tilslag, har udarbejdet specifikke prøvningsmetoder og tiltag, som er egnede der, hvor tilslaget skal bruges. Selvom der har været projekter for at ensrette fx prøvningsmetoder angående alkalireaktivitet af tilslagsmaterialer, så er det ikke lykkedes endnu, hvorfor dette er et af punkterne, hvor der er mulighed for at stille nationale krav til selve tilslaget og til sammensætningen af beton for at sikre holdbarheden. Alle europæiske standarder gennemgår hvert 5. år en undersøgelse af, om de skal revideres. Det kan eksempelvis være nødvendigt, hvis der er sket en teknologisk udvikling, som skaber behov for at ændre på kravene. Et andet vigtigt eksempel på ikke-harmoniserede standarder er standarderne for armering (EN 10080) og forspænding (EN 10138). Udgivet af Dansk Betonforening, Side
10 14.4 Normer og standarder på betonområdet Beton er jo mange forskellige ting, og derfor er der også rigtig mange forskellige normer og standarder, som gælder på betonområdet. Standarder for beton kan inddeles i tre overordnede kategorier: Færdigblandet beton Betonelementer Betonvarer. Figur 6. Her ses eksempler på, hvordan standarden for beton er blevet udgivet først som dansk standard i form af Basis Beton Beskrivelsen (til venstre), senere som DS 481. I 2004 overgik vi til Europæisk betonstandard EN og den gældende Europæiske betonstandard hedder EN 206 (til højre). Til denne knytter sig danske tillægskrav se afsnit 2 Krav til beton Standarder for færdigblandet beton Færdigblandet beton er det som blandes på fabrik og køres ud på byggepladser i rotérbiler. Færdigblandet beton skal efterleve kravene i betonstandarden DS/EN 206 og det nationale tillægsdokument hertil Danmark DS/EN 206 NA DK. Betonarbejdet på byggepladsen skal gennemføres i henhold til DS/EN 13670, hvortil der også er udarbejdet en national tillægsstandard DS Derudover gælder en lang række prøvningsstandarder, som anvendes til bestemmelse af betonens egenskaber i frisk og hærdnet tilstand. Det omfatter en serie standarder i DS/EN serien for prøvning af frisk beton. Fx omhandler standarden DS/EN bestemmelse af betonens sætmål. Udgivet af Dansk Betonforening, Side
11 Standarderne i DS/EN serien gælder for prøvning af hærdnet beton. Fx omhandler standarden DS/EN bestemmelse af betonens trykstyrke Standarder for betonelementer Betonelementer fremstilles på fabrik og er defineret som en byggevare og er dermed omfattet af Byggevareforordningen. Betonelementer er omfattet af en lang række harmoniserede produktstandarder, som fx DS/EN 1168 som gælder for huldæk. De fleste betonelementer skal derfor være CE-mærkede, når de bringes på det Europæiske marked. For betonelementer gælder endvidere DS/EN Common Rules, som er en standard der omhandler produktionskravene til betonelementfremstillingen på tværs af alle produkter, der fremstilles. Betonen, der anvendes til betonelementer, skal endvidere opfylde betonstandarden DS/EN 206 og det tilhørende nationale anneks Standarder for betonvarer Betonvarer fremstilles ligeledes på fabrik og er typisk tørbetonprodukter, som bruges til fremstilling af belægningssten, fliser, kantsten, rør, brøndgods, afløb, blokke mv. Der findes et hav af forskellige betonvareprodukter, og fælles for disse produkter er, at de også er omfattet af Byggevareforordningen og produktstandarderne er harmoniserede. Dvs. belægningssten, du køber i dit lokale byggemarked, skal være CEmærket for at overholde lovgivningen Nyttige links Udgivet af Dansk Betonforening, Side
Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem
Fra CPD til CPR Hvad er Byggevareforordningen(CPR)? Vi går fra direktiv til forordning(eu-lovgivning) CPR er ikke en revolution, men en videreudvikling CPR gør tingene klarere og enklere CPR medfører en
Læs mereEn anden vej til CE-mærkning
En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter
Læs mereBæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013. Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S
Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013 Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Byggevaredirektivet Hvordan bliver direktivet implementeret i Danmark By- og Boligministeriet har offentliggjort
Læs mereStyrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.
9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011
Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011 Vi kontrollerer, om de fritbærende undertagsprodukter, du sælger eller anvender, er CE-mærkede, og om de egenskaber, der kræves i
Læs mereETA Danmark / Teknologisk Institut
ETA Danmark / Teknologisk Institut VHGB Workshop 6. april 2017 Byggelovgivningen: Muligheder, når vi genanvender og genbruger? Peder Fynholm Sektionsleder M: 72202333 pfy@teknologisk.dk Thomas Bruun Adm.
Læs mereByggevareforordningen
Byggevareforordningen Obligatorisk 1. juli 2013 -mærking CE-mærket fungerer som et pas, der tillader produktet på markedet i alle medlemslande samt EØS. CE-mærkningen vil fra 1. juli 2013 vise overensstemmelse
Læs mereNye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.
Side 1 Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre. vil med denne skrivelse forsøge at udtrække essensen af den nye byggevareforordning, og hvad det reelt betyder for producenter
Læs mereTemadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013
Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013 CE-mærkning af Byggevarer Byggevareforordningen(CPR) afløste Byggevaredirektivet(CPD) 1. juli 2013 Ikke den store forskel - CE-mærkningsstandarder
Læs mereCE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations
CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations Dato 2. juni 2014 Sagsbehandler Charlotte Sejr Mail cslp@vd.dk Telefon +45 7244 2340 Dokument 14/10726-2 Side 1/13 1
Læs mereETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer
ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer CE mærkning af byggevarer CE mærkning handler om at kunne bringe byggevarer på markedet i den europæiske union Grundlaget for CE mærkning er en
Læs mereCE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations
CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations Dato 8. september 2017 Sagsbehandler Charlotte Sejr Mail cslp@vd.dk Telefon +45 7244 2340 Dokument 14/10726-2 Side 1/9
Læs mereDokumentation skal på dagsorden Lovgivningens funktionskrav vs. ydeevnedeklarationer for byggeprodukter
Dokumentation skal på dagsorden Lovgivningens funktionskrav vs. ydeevnedeklarationer for byggeprodukter Peder Fynholm, Sektionsleder, pfy@teknologisk.dk, +45 7220 2333 Hvorfor er dokumentation af byggevarer
Læs mereVejudstyr skal CE mærkes!
Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereFra CPD til CPR. Hvis I vil vide mere. Bliv klar til byggevareforordningen
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Bliv klar til byggevareforordningen I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for byggevarer, hvis I har brug for hjælp til at komme i gang med
Læs mereETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013
ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen
Læs mereTemadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering
Læs mereVandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af
Læs mereBYGGEVARE KEND DIN. CE-mærket kort fortalt. Fabrikantens Importørens Distributørens Forpligtigelser. Genbrug og genanvendelse af byggevarer
KEND DIN FABRIKANT IMPORTØR DISTRIBUTØR BYGGEVARE Denne vejledning stiller skarpt på fabrikanter, importører og distributører af byggevarer og de forpligtigelser, der følger med, når byggevarer fremstilles,
Læs mereVVS installationskonference Peter Fritzel ETA-Danmark A/S
VVS installationskonference 2018 Peter Fritzel ETA-Danmark A/S ETA-Danmark A/S ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret og notificeret af Trafik-, Bygge- og
Læs mereCE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008
VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,
Læs mereCE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning
CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal
Læs mereDancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9
Supplerende bestemmelser for produktcertificering Dato 2015-06-16 Sign: Side 1 af 8 0. GENERELT Nærværende supplerende bestemmelser for produktcertificering gælder som tillæg til Dancerts Almindelige vilkår
Læs mereSign: Side 1 af 8 Udg. 12
Supplerende bestemmelser for produktcertificering Dato 29-05-2018 Sign: Side 1 af 8 0. GENERELT Nærværende supplerende bestemmelser for produktcertificering gælder som tillæg til Dancerts Almindelige vilkår
Læs mere7 FAKTAARK MED FOKUS PÅ DEN HARMONISEREDE STANDARD EN 1090
OVERSIGT - 02.2016 7 FAKTAARK MED FOKUS PÅ DEN HARMONISEREDE STANDARD Som en del af sindsatsen vedr. den harmoniserede standard EN 1090 for bærende stål- og aluminiumskonstruktioner, har Trafik- og Byggestyrelsen
Læs mereThomas Bruun, ETA-Danmark A/S
Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Tekniske specifikationer Harmoniserede standarder Europæiske tekniske godkendelser ETA er i forhold til standarder CE Mærkning Attestering af overensstemmelse Systemer Fabrikskontrol
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. DoP No CPD DK
YDEEVNEDEKLARATION DoP No. 0679-CPD-0913 - DK (Version 1) 1. Varetypens unikke identifikationskode: SPIT MULTI-MAX 2. Type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. DoP No CPR DK
YDEEVNEDEKLARATION DoP No. 0679-CPR-0914 - DK (Version 2) To see the previous versions of DoP, click on : http://dop-fixings.com/spit/dop_spit_archives/dop_dk_archives.zip 1. Varetypens unikke identifikationskode:
Læs mereVA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut
VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereProceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:
Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer
Læs mereKEND DIN GENBRUGTE BYGGEVARE
KEND DIN GENBRUGTE BYGGEVARE Asser Simon Chræmmer Jørgensen Kommunikationsrådgiver og projektleder Direktionssekretariatet / Center for byggeri og bolig Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen VHGB temadag 24.
Læs mereFremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut 1 Godkendelser BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes
Læs mereDS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer
DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN
Læs mereBYGGEVARE KEND DIN. CE-mærket kort fortalt. CE-mærket er hverken et kvalitetsstempel eller en godkendelse
KEND DIN ENTREPRENØR RÅDGIVER BYGHERRE BYGGEVARE Denne vejledning er målrettet bygherrer og kunder, rådgivere og entreprenører, som rådgiver om, bestiller, køber og arbejder med byggevarer. CE-mærket kort
Læs mereStandarder for betonreparationer, status og fremtiden
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.
Læs mereCE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt
CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt Hovedregler: Alle facader skal CE-mærkes efter DS/EN 13830. Alle vinduer skal CE-mærkes efter DS/EN 14351-1. Om det er en facade eller et vindue,
Læs mereSIKRE KABLER ER EN PLIGT DET VED EKSPERTERNE
SIKRE KABLER ER EN PLIGT DET VED EKSPERTERNE TAG IKKE CHANCER. OVERHOLD CPR BRANDSIKKERHED. FAKTA & NØGLETAL BRAND ER FORTSAT SKYLD I STOR MENNESKELIG DØDELIGHED 44% af dødsfald skyldes gas/røg 4.000 1
Læs mereSupplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag
Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark
Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København
Læs mereMÆRKNING AF BYGNINGSGLAS
VEJLEDNING Anvendelsen af glas til mange formål er i dag så udbredt i byggeri og teknologisk produktion, at dokumentation med klassifikation, type, art og værdier i det individuelle glas er blevet påtrængende
Læs mereMARKEDSKONTROL AF BÆRENDE STÅL- OG ALUMINIUMSKONSTRUKTIONER
EN 1090-1 RAPPORT MARKEDSKONTROL AF BÆRENDE STÅL- OG ALUMINIUMSKONSTRUKTIONER - iht. byggevareforordningen og den harmoniserede europæiske standard EN 1090-1 Denne rapport omhandler Trafik-, Bygge- og
Læs mereCE MÆRKNING. CE mærkning 9. september 2017 IDA Universe Syn og skøn
CE MÆRKNING IDA SYN OG SKØNSMANDSFORENING Thomas Cornelius, tch@cornel.dk CE MÆRKNING konstruktionsmaterialer Lovgivningen (CPD/CPR EN) Strukturen Eurocodes Design by calculation design by testing Produktstandarder
Læs mereGenbrug af materialer. Nanna Fannikke Fuldmægtig, November 2018
Genbrug af materialer Nanna Fannikke Fuldmægtig, nfa@tbst.dk November 2018 GENBRUG AF MATERIALER Anvendelsen af genbrugte byggevarer i byggeriet Kommunens rolle som bygningsmyndighed Kan man genbruge en
Læs mereMærkernes betydning for installatøren (og alle andre)
Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,
Læs mereNY KABEL EMBALLAGE MED CPR OPLYSNINGER
NY KABEL EMBALLAGE MED CPR OPLYSNINGER HIKAJ 5G2,5 mm 300/500 V T500 CPR : Eca Eca I HENHOLD TIL CPR DIREKTIVET FOR BRANDHÆMMENDE KABLER TIL FAST INSTALLATION MINIMUMS KLASSIFIKATION GÆLDENDE FOR BRANDHÆMMEDE
Læs mereMARKEDSKONTROL AF BÆRENDE STÅL- OG ALUMINIUMSKONSTRUKTIONER
EN 1090-1 RAPPORT MARKEDSKONTROL AF BÆRENDE STÅL- OG ALUMINIUMSKONSTRUKTIONER - iht. byggevareforordningen og den harmoniserede europæiske standard EN 1090-1 Opfølgende indsats 2017-2018 Denne rapport
Læs mereETA-Danmark.. Europæisk Teknisk Godkendelse
ETA-Danmark. Europæisk Teknisk Godkendelse Ordforklaring Forord Byggevaredireklivet: Direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer. Direktivet
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato
Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereNY KABEL EMBALLAGE MED CPR INFORMATION
NY KABEL EMBALLAGE MED CPR INFORMATION HIKAJ 5G2,5 mm 300/500 V T500 CPR : Eca Eca I HENHOLD TIL CPR DIREKTIVET FOR BRANDHÆMMENDE KABLER TIL FAST INSTALLATION MINIMUMS KLASSIFIKATION GÆLDENDE FOR BRANDHÆMMENDE
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato
Gyldighedsdato 10.11 2016 Nr. 01 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding 2. Byggevareidentifikation: Asfaltfiller 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse: Asfaltproduktion 6. Systemerne
Læs mereDirektivom byggevarer i EF's indre marked
Direktivom byggevarer i EF's indre marked Direktivforslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (status november 1988) 1 Ordforklari ng Det Stående
Læs mereMiljøvaredeklarationer - EPD
Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?
Læs mereSammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230
Læs mereBekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer 1)
BEK nr 1075 af 10/11/2008 Udskriftsdato: 8. juli 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 08/02645 Senere
Læs mereKrav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI
Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger,, TI 1 Krav til fabriksfremstillede produkter i Bygningsreglementet 1. Være CE-mærkede 2. eller Have gennemgået produktionskontrol
Læs mereVI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD
VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD Værd at vide om Byggevareforordningen og den nye standard for brandklassificering af kabler En ny standard for kabler I 2015 blev der publiceret en ny europæisk standard
Læs mereDS-HÅNDBOG 111.1:20 09. Jern og stål. og dokumentation
DS-HÅNDBOG 111.1:20 09 4. UDGAVE Jern og stål Del 1 Te r m i n o l o g i, b e t e g n e l s e r og dokumentation DS-håndbog 111.1 Jern og stål Del 1 Terminologi, betegnelser og dokumentation Jern og stål
Læs mereETA-Danmark TI TEMADAG Vandinstallationer og -komponenter til fremtidens krav 12. December 2013
ETA-Danmark TI TEMADAG Vandinstallationer og -komponenter til fremtidens krav 12. December 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr DA. Anvendelsesområde/r Post-installeret befæstigelse i ikke-revnet beton, Se appendiks, specifikt appendiks B 1 - B 3
YDEEVNEDEKLARATION Nr. 0015 DA 1. Varetypens unikke identifikationskode: fischer ankerbolt FBN II, FBN II A4 2. Tilsigtet anvendelse: Produkt Moment-kontrolleret ekspansionsanker Anvendelsesområde/r Post-installeret
Læs mereKlassifikation. Brandrådgiver Brandklasse 2 d. 10. april 2019
Klassifikation Brandrådgiver Brandklasse 2 d. 10. april 2019 Hvad er en klassifikation? En klassifikation er et udtryk for et materiales eller en konstruktions brandtekniske egenskaber. Klassifikationsstandarder
Læs mereMarkedsovervågning af byggevarer
Markedsovervågning af byggevarer Formålet med markedsovervågning At sikre, at de byggevarer, som anvendes i dansk byggeri, er Sunde Sikre Fair konkurrence 1 Der kontrolleres for overholdelse af: Byggevaredirektivet
Læs mereNy lovgivning og udvikling over 10 år. Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
Ny lovgivning og udvikling over 10 år Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima Oversigt over indlæg Generel oversigt EU lovgivning og definitioner Normer og standarder (deres betydning i lovgivningshierarkiet)
Læs mereBetonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling Undervisningsministeriet. 24-03-2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereCE mærkning (EN 1090)
CE mærkning (EN 1090) - Opgaver og konsekvenser, således som Lemvigh-Müller opfatter det. Kort historie CE betyder nu European Conformity = Europæisk overensstemmelse CE mærkning er indført og lavet af
Læs mereVandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed
Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv
Læs mereVed du, hvilke krav du skal overholde? INFORMATION TIL DIG SOM DISTRIBUTØR/GROSSIST, INDKØBER OG BRUGER
Brandsikret træ Ved du, hvilke krav du skal overholde? INFORMATION TIL DIG SOM DISTRIBUTØR/GROSSIST, INDKØBER OG BRUGER 2015 10 Womags information om brandsikret træ og træbaserede plader til arkitekter,
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr DA. appendiks B 1 - B 4
YDEEVNEDEKLARATION Nr. 0069 DA 1. Varetypens unikke identifikationskode: fischer slaganker EA II 2. Tilsigtet anvendelse: Produkt Metalanker til brug i beton (svær befæstigelse) Anvendelsesområde/r Post-installeret
Læs mereAlmindelige Bestemmelser for certificering af Produkter, ABP
DS-Certificering DS/ABP Almindelige Bestemmelser for certificering af Produkter, ABP General Rules for DS Product Certification (ABP) DS Certificering A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Tlf: +45
Læs mereNatursten i det danske byggeri Anvisning nr. 2. Natursten og lovkrav
Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 2 Realdania Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 2-2006-2009 Final Version Dato 2009-02-27 Udarbejdet af: Claes Christiansen, Teknologisk Institut og
Læs mereHvordan benyttes standarder i forbindelse med lovgivning? - Kristian Baasch Thomsen - Per Rafn Crety
Hvordan benyttes standarder i forbindelse med lovgivning? - Kristian Baasch Thomsen - Per Rafn Crety Forkortelser mv. Engelsk Dansk Annex Bilag Regulation Forordning DOC Declaration of Conformity Overensstemmelseserklæring
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr DA
YDEEVNEDEKLARATION Nr. 0081 DA 1. Varetypens unikke identifikationskode: fischer boltanker FAZ II 2. Tilsigtet anvendelse: Produkt Moment-kontrolleret ekspansionsanker Anvendelsesområde/r Post-installeret
Læs mereArmeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138
DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification
Læs mereNotificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret
Information om Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret Certificering af kvalitetsstyringssystemer Certificering af produkter Prøvning Forløbet trin
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr DA
YDEEVNEDEKLARATION Nr. 0078 DA 1. Varetypens unikke identifikationskode: fischer Betonskrue ULTRACUT FBS II 2. Tilsigtet anvendelse: Produkt Metalanker til brug i beton (svær befæstigelse) Anvendelsesområde/r
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mereInformationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer
Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,
Læs mereTERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150
TERMISK HÆRDET GLAS DS/EN 12150 DATABLAD 1. Generelt Dette datablad giver et resume af produktstandarden DS/EN 12150-1 Bygningsglas termisk hærdet sodakalksilikatsikkerhedsglas Del 1: Definition og beskrivelse
Læs mereDansk Passiv Brandsikring 2008-03-25. DS Certificering A/S
Dansk Passiv Brandsikring 2008-03-25 Thomas Bruun DS Certificering A/S Program Certificering hvad er det Certificering Værdien af certificering Elementer i en certificeringsordning Hvordan foregår certificering
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr DA
YDEEVNEDEKLARATION Nr. 0020 DA 1. Varetypens unikke identifikationskode: fischer sikkerhedsanker FH II-I 2. Tilsigtet anvendelse: Produkt Moment-kontrolleret ekspansionsanker Anvendelsesområde/r Post-installeret
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.9.2015 COM(2015) 449 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt
Læs mereHVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206
Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Læs mereDet reviderede grundnotatet er oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg.
Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 116 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Revideret 11. juli 2008 Sag 08/01433 jgm/mdy/ejj-ebst Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet
Læs mere12.5 Rør, brønde og bygværker
12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere
Læs mereDokumentation af produkter For at et tagpapprodukt kan optages i ordningen, skal der foreligge fuld dokumentation for følgende:
Regler for optagelse af produkter under TOR Godkendt Definition på produkt Ved et produkt forstås her en produkttype, der er omfattet af en og samme DoP/Ydeevnedeklaration. Indtil videre godkendes kun
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 84 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 84 Offentligt MINISTEREN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketinget Dato J. nr. 28. september 2017 2016-5643
Læs mereVejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21
Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er
Læs mereBETONELEMENTER. CE-mærkning styres af harmoniseret produktstandard igennem Anneks ZA. Produktstandarder for betonelementer udarbejdes af CEN/TC229
ERFARINGER MED PRODUKTSTANDARDER OG EC2 BETONELEMENTER Claus V. Nielsen, Chefkonsulent Rambøll, Afd. D&V Infrastruktur ERFARINGER MED PRODUKTSTANDARDER Siden 2008 har CE-mærkning af visse betonelementer
Læs mereImplementering af europæiske standarder i tilbud
Implementering af europæiske standarder i tilbud Hvilke standarder er der tale om? Skal vi implementere dem? Er der noget specielt ved standarder, der indfører CEmærkning? Et kig fremover Implementering
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr DA
YDEEVNEDEKLARATION Nr. 0016 DA 1. Varetypens unikke identifikationskode: fischer betonskrue FBS 5 og FBS 6 2. Tilsigtet anvendelse: Produkt Metalanker til brug i beton (let befæstigelse) Anvendelsesområde/r
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr DA
YDEEVNEDEKLARATION Nr. 0072 DA 1. Varetypens unikke identifikationskode: Injektionssystem FIS V 2. Tilsigtet anvendelse: Produkt Limanker til brug i beton Anvendelsesområde/r Til fastgørelse og understøttelse
Læs mereHvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen
Hvordan opfyldes kravene i det ny Bygningsreglement og vandnormen TEMADAG-VAND 09. april 2008 Leon Buhl Teknologisk Institut Lovgivning og bygningsreglementet Hvordan fungerer regelsættet? Bygningsreglementet
Læs mereNotificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret
Information om Notificering som bemyndiget organ i henhold til Byggevareforordningen, baseret på akkrediteret Certificering af produkter Prøvning Forløbet trin for trin 17. april 2018 DANAK Dyregårdsvej
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mere