Bliv klogere på selvforståelseskurset

Transkript

1 Bliv klogere på selvforståelseskurset Peter Dyhr Psykologisk Ressource Center Program 09:00 Morgenkaffe. 09:30 Velkomst og introduktion til selvforståelseskurset og hjernen 10:30 Pause. 10:45 Introduktion til diagnoser, stress sårbarhed og de 5 dopamin-fremmere 12:00 Frokost. 12:45 Introduktion til den kognitive diamant og KAT-skemaet, de sociale cirkler og hjulet. 13:30 Pause 13:45 Introduktion til konflikthåndtering, empatisk gensvar, sweetspot-øvelsen, selvbeskrivelse og opsamling af forløbet. 15:00 Samtale og opsamling Psykologisk Ressource Center 1

2 Introduktion I flere år har Psykologisk Ressource Center udbudt Selvforståelseskurset til en bred gruppe af personer i alle aldre med forskellige behov og diagnoser med det formål at give en bedre selvforståelse og bedre strategier til at lykkes. Nu tilbyder vi en introduktion til selve indholdet af Selvforståelseskurset, hvor vi præsenterer de enkelte elementer i kurset, giver en uddybende forklaring på hvorfor vi har valgt de enkelte elementer og hvordan de skal bruges. Det er en intensiv dag fyldt med input og eksempler, dialog og forklaringer for personer ansat i kommuner, institutioner, specialskoler og for personer, som arbejder direkte med borgere, klienter eller som mentorer, støttepersoner eller job og fleksjob-afklarende forløb. Mange kommuner, institutioner, specialskoler, jobcentre og privatpersoner har haft stor glæde af dette tilbud og over tusind personer har været igennem dette forløb med stort personligt udbytte. Forudsætninger for deltagelse i et SFK Funktionsniveau hvordan ser det ud? Nogle gange får vi dem for tidligt Nogle gange kan vi arbejde med dem, men det går langsommere end ventet... Og der er også brug for rådgivning og terapi. Nogle gange er de OK og de kan være med i almindelig hastighed Afklaring af forventninger afhængig af funktionsniveau med deltager, forældre, kommuner, skoler m.m. Klargørelse til at kunne deltage i et SFK Afklaring af modellen undervisning, træning, øvelser Hvad gør vi, hvis det ikke går som planlagt? Psykologisk Ressource Center 2

3 Beskrivelse af selvforståelseskurset Introduktion til forløbet, datoafklaring og fokuspunktliste Gennemgang af hjernen hvordan fungerer hjernen, hvorfor får vi stress, hvor er vi udfordret ift. Diagnoser, introduktion til grøn, gul og rød hjerne Introduktion til diagnoser ASF/autisme/ADD/ADHD/OCD, autisme triade m.m. Stress sårbarhed introduktion til kortlægning af stress sårbarhed De 5 dopamin-fremmere introduktion til de signalstoffer, der hæver motivationen til at lykkes Den kognitive diamant introduktion til grundlæggende kognitiv psykologi, skemata, grundlæggende antagelser, leveregler og positive, neutrale og negative automatiske tanker Udvidet sort-hvid tænkning en ny måde at analyse udfordringer på. Top down bottom up introduktion til to grundlæggende måder at tænke på og organisere information, central coherence Beskrivelse af selvforståelseskurset KAT-skema (Kognitiv Affektiv Træning) introduktion til en ny måde at analyse situationer, som går galt og lave nye strategier til dette gennem ændring af de grundlæggende antagelser, ændring af følelser, ændring af kropssignaler Stress sårbarhed gennemgang af kortlægningsøvelser ift. grundlæggende og situationsbestemt stress Mine cirkler introduktion til de sociale spilleregler og måden hvorpå alt socialt liv kan organiseres og lykkes gennem sociale strategier, selvpræsentation hvad skal jeg fortælle til hvem om mig selv Hjulet introduktion til de forskellige sider af ens person, hvem er jeg hvor og hvornår og hvordan er jeg mig selv Konflikt håndtering/empatisk lytning introduktion til måden at håndtere konflikter på og kommunikere konstruktivt på Hvor lykkes jeg bedst introduktion til Sweetspot øvelsen gennemgang af personlighedstest (MBTI), talenttest (Strengthsfinder) og passions- og interesse-test Afrunding og evaluering Psykologisk Ressource Center 3

4 Formålet med selvforståelseskurset At give den fornødne selvindsigt - hvem er jeg og hvordan fungerer jeg? At give muligheden for at kunne orientere sig i livet - hvem er du og hvordan fungerer du? At give sprog for de processer, som foregår ubevidst i relation til andre og give plads til den tid procesbearbejdningen tager (den affektive del) At give strategier og leveregler til at kunne forme sin hverdag på en konstruktiv og energivenlig måde (den kognitive del) At lykkes med relationsdannelse, konfliktløsning, kommunikation og forventningsafstemning (den relationelle del) At blive klar over hvordan livet kan fungere med en eller flere diagnoser og hvilke hensyn det kræver i dagligdagen (diagnosedelen) Hjernen Klinisk og narrativ gennemgang, der giver en grundlæggende forståelse for hvordan hjernen virker og hvorfor hjernen fungerer som den gør med forskellige diagnoser, angst og særlig sensitivitet Psykologisk Ressource Center 4

5 Hjernens neurobiologi CORTEX Styrer alle vore tanker Cortex og det limbiske system er i samspil via det neurale netværk. Hypotese om dysconnectivity ved autisme. DET LIMBISKE SYSTEM Samling organer som styrer vore følelser og sanser Det limbiske system Hypotalamus: Hjernens termostat, screener og skaber balance i alt. Styring af temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, frygt, vrede Hypofysen: Udskiller stresshormoner på befaling af hypotalamus kortisol / adrenalin Talamus: Styrer alle sansemæssige og motoriske input og fordeler dem til resten af hjernen Amygdala: Bearbejder alle føleog sanse input. Biased towards negative emotions. Hippocampus: Hjernens følelseshukommelse. Sæde for neurogenese nye hjerneceller. Psykologisk Ressource Center 5

6 Kortisol adrenalin hormoner A: Hændelse i livet. B: Amygdala tager bestik venlig/fjendtlig? C: Udskiller Adrenalin (flight, fight, freeze) eller Udskiller Kortisol (skærpe opmærksomheden øge blodsukkeret) D: Løser problemet. ELLER E: Udskiller mere kortisol som får en modsat effekt stress nedbrud på synapseplan. FOLDE HÆNDER ØVELSE Hjernens forskellige funktioner Psykologisk Ressource Center 6

7 Diagnoser Hvad er specielt, når man har autisme, Aspergerssyndrom, ADHD/ADD og angst? Unge med og uden diagnoser Autisme og Aspergers Syndrom GUA ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse) OCD (tvangstanker og tvangshandlinger) Tourettes syndrom (tics lyde og bevægelser) Fysiske handicaps Psykologisk Ressource Center 7

8 % af en befolkningsgruppe For lidt Flertallet 68 % For meget lidt Normalfordelings-kurven meget Hvad er udfordringen ved angst og autisme? Central coherence: At skabe indre sammenhæng i sociale informationer og intuitivt at kunne aflæse en social situation og finde sig til rette og være ok. Theory of Mind: Intuitivt at kunne forestille sig hvad andre tænker og føler og handle i overensstemmelse med, hvad der er passende i den givne situation. Executive functioning: Aflæse en social situation og bruge handle strategier, som er passende og som afstemte. Bevare overblik og fleksibilitet. Sanse sensitiv: Have et godt sanse filter, og stoppe unødige sanse informationer. Psykologisk Ressource Center 8

9 Hvad er udfordringen ved angst og autisme? Når man er overloadet og har svært ved at skabe mening med livet omkring sig, så trækker man sig. Det gælder om at bevare kontrollen. Men hvis man skal overkomme sin angst, frygt eller sanseoverload, så skal man kunne tro på den nye indsats. Man skal kunne mærke en indre sammenhæng i de ting, der skal prøves af. Man skal kunne forestille sig, at det kan virke. Man skal kunne vide, at det går lige præcis så langsomt, så ens sanser kan tåle det og følge med. Det er svært med en manual baseret tilgang! Hvad spejler et spejlsystem Spejlneuroner lyser op når det er egen bevægelse, men ikke ved en andens Imitation og observation af emotionelle ansigtsudtryk associeret med lavere grad af spejlsystem aktivitet i HFA gruppen sammenlignet med kontrol. På individuelt niveau: stærk negativ sammenhæng mellem niveau af sociale vanskeligheder og afvigende spejlsystemaktivitet. Psykologisk Ressource Center 9

10 Bygge nye strategier og få nye vaner Når man gør det samme flere gange, så dannes der en neural kæde af synapseforbindelser. Disse forbindelser bliver myeliniseret, de får et beskyttelseslag af myelin, som sikrer automatiseringen af den nye kæde, så den bliver stærk og hurtig. Det tager op til mellem dage at myelinisere nye vaner, så disse føles naturlige. Folde hænder øvelsen igen! Dopamin hjælper på at gennemføre nye tiltag. Hvad er vigtigt? Give overblik Hvad er autisme? Hvad er ADHD? Hvad er sanseforstyrrelser? Hvordan påvirker det mig? Hvor kommer det fra? Viden er vigtigt! Viden er lækkert! Forklar uden for mange følelser! Hjernen som et fælles tredje udgangspunkt En hjerne, der fungerer anderledes! Hvordan påvirker ASF, ADHD hverdagen? Og hvad kan man gøre ved det? Giv øget selvforståelse og værktøjer til nye strategier Psykologisk Ressource Center 10

11 ADD OG ADHD Kendetegn ved ADD/ADHD Svært ved ro i social kontakt Koncentrations-problemer Let afledt Manglende impulskontrol Manglende hæmning Sanseforstyrrelser Talamus: Styrer alle sansemæssige og motoriske input og fordeler dem til resten af hjernen Psykologisk Ressource Center 11

12 ASPERGER, AUTISME OG GUA AT VÆRE PÅ SPEKTRET TILSTAND FORSTYRRELSE Lorna Wings autisme triade SAMSPIL v Venner v Studie v Kæreste v Flytte hjemmefra v Økonomi v Fremtid v Sport v Kost v Sexualitet v Interesser v Forbrug v Druk/misbrug NEDSAT ELLER MANGLENDE SOCIAL KOMMUNIKATION FORESTILLINGSEVNE Psykologisk Ressource Center 12

13 5 Kernetræk ved autisme Michelle Garnett, 2007 Svært ved at at forstå andres mening (empati, ToM) Kan bedst lide når tingene er som de plejer (vil gerne bestemme, god til at overholde reglerne - preference for sameness ) Sanseintegrations følsomhed (cyklus) Forstå og udtrykke sine følelser (kan blive ked af det/vred tit) Fakta orienteret er helt vild med at få viden (100 % optaget af et emne) Stress sårbarhed Psykologisk Ressource Center 13

14 Stress sårbarheds-øvelser De første 3 øvelser er beskrivelses-øvelser, hvor det handler om at kortlægge hvilken hjernefarve du har eller har haft enten igennem hele livet, igennem en dag fyldt med krav og en dag uden krav. De næste 2 øvelser handler om at kortlægge, hvad der er af grundlæggende eller situationsbestemt stress i dit liv nu. Der kan også være noget, som ikke står som eksempler på listerne. De sidste 2 øvelser handler om at lægge mærke til, hvilke kendetegn du har, når du skifter fra grøn til gul hjerne og fra gul til rød hjerne. Denne viden er en del af dit kommende alarmsystem, som du skal kende, så du kan forblive i grøn hjerne. Stress sårbarheds-øvelser Gennemgå undervisningen om stress/sårbarhed med nogen... hvis det er muligt. 1. Beskriv dit liv - hvornår har der været situationer, hvor du har været stresset? 2. Beskriv en lørdag/feriedag i dit liv - hvordan ser dit stress niveau ud gennem dagen fra morgen til aften 3. Beskriv en hverdag i dit liv - hvordan ser dit stress niveau ud gennem dagen fra morgen til aften 4. Hvad har du af grundlæggende stress faktorer i dit liv? 5. Hvad har du af situationsbestemte stress faktorer i dit liv? 6. Hvad er dine advarselstegn på at du er på vej op i det gule felt? 7. Hvad er dine kaostegn på at du er på vej op i det røde felt? Psykologisk Ressource Center 14

15 STRESS SÅRBARHED Almindelig udvikling Stressniveau Sårbarhedslinje Advarselstegn Barndom Ungdom Voksenliv Tid STRESS SÅRBARHEDSMODEL Stressniveau Sårbarhedslinje Advarselslinje (f.eks. minutter, timer, dage, uger, måneder, år ) Tid Psykologisk Ressource Center 15

16 UDFYLD SELV Stressniveau Sårbarhedslinje Advarselslinjetegn Tid STRESSFAKTORER Der er to typer stressfaktorer: Situationsbestemte Grundlæggende Psykologisk Ressource Center 16

17 GRUNDLÆGGENDE STRESSFAKTORER Stressniveau Øjebliksbillede Ø Søvnproblemer Ø Økonomi Sårbarhed Ø Seksuelle frustrationer Ø Uddannelse/Job Advarselstegn Ø Ikke at have styr på min dag Ø Problemer med øvrighed Ø Kæreste/partnere/ægtefælle Ø Familie/forældre Ø Sygdomme Ø Rod Ø Når folk ikke forstår mig Ø Ensomhed Ø Uoverskuelige arbejdsopgaver Ø Søskende Ø Undervisning/træning/tale SITUATIONSBESTEMTE STRESSFAKTORER Stressniveau Sårbarhed Advarselstegn Øjebliksbillede Psykologisk Ressource Center 17

18 SITUATIONSBESTEMTE STRESSFAKTORER Stressniveau Sårbarhed Advarselstegn Øjebliksbillede SITUATIONSBESTEMTE STRESSFAKTORER Stressniveau Øjebliksbillede Uretfærdighed og Sårbarhed skuffelser Højtider, ferier og fester Transport problemer Advarselstegn Manglende kontrol Mad Vejret Larm, smaskelyde, lys, berøring Akutte problemer Afvisninger af kolleger Pludselige forandringer Skænderier med partner eller ægtefælle Problemer med venner Arbejdsopgaver Folk siger noget, som jeg ikke forstår Hovedpine Psykologisk Ressource Center 18

19 ADVARSELSTEGN Stressniveau Øjebliksbillede 4Trækker sig 4Aggressiv 4Bekymring 4Utryghed 4Træthed 4Støjfølsomhed 4Lysfølsomhed 4Forstyrret søvn 4Hurtigere irritabel 4Pessimistisk 4Ugidelig/doven 4Forværrede tics 4Rastløshed 4Ked af det 4Modløshed 4Manglende overskud til: 4Job/uddannelse 4Venner 4Familie Tab af færdigheder: 4Hygiejne 4Sprog 4Nærvær 4Koncentration 4Hukommelse Sårbarhed 4Social omgang Advarselstegn 4Faglige færdigheder 4Lyst til at spise 4Miste appetit KAOSTEGN Over sårbarhedslinjen Stressniveau Øjebliksbillede 4Depression / lavt selvværd 4Apati 4Angst Sårbarhed 4Fobier 4Psykoser Advarselstegn 4Selvmordstanker/-forsøg 4Selvskadende adfærd 4Udadreagerende adfærd 4Tvangstanker/-handlinger 4Ritualer 4Mannerismer 4Spiseforstyrrelse 4Søvnproblemer (for meget) 4Søvnproblemer (for lidt) Psykologisk Ressource Center 19

20 De 5 dopaminfremmere De 5 dopaminfremmere Kost Søvn Motion Velvære Gode gerninger Psykologisk Ressource Center 20

21 Først vane, så indhold! Vane Tid Indhold De kognitive processer Den kognitive diamant KAT-skemaet Psykologisk Ressource Center 21

22 Den kognitive diamant ADFÆRD 1. positiv adfærd 2. uhensigtsmæssig adfærd (stivne, flygte, fighte, klynge/klæbe, spise) TANKER a. automatiske tanker b. leveregler/antagelser c. skemata FØLELSER Situationsbeskrivelse KROP/FYSIOLOGI (MILJØ) Tanke observation Automatiske tanker Negative tanker som forvrænger den rationelle tænkning Tankefejl - misforståelser Leveregler Personlige retningslinjer, værdier og leveregler som styrer dit liv ( kom til tiden, sig sandheden, hilse pænt ) man Skemata - kernetanker Tanker om en selv ( Jeg er elskeværdig, jeg er håbløs, jeg kan klare mig selv, jeg fortjener ikke ) Psykologisk Ressource Center 22

23 Peter Dyhr 19. september 2017 Lovmæssige Typer leveregler man skal følge færdselsregler, det er forbudt at stjæle Sociale man skal sige tak for, man skal hilse/vente Kulturelle man skal gå med tørklæde, man må ikke spise svinekød, man skal have meget kort hår, man skal rydde op først Personlige fleksible man skal børste tænder før morgenmad, man skal drikke 2 liter vand, man behøver ikke stå på ski Egocentriske man skal tage mig først, man skal gøre hvad jeg siger, man må ikke drille mig, man må løbe væk, hvis de er dumme KAT samtalen Navn: Min historie Tanker Mål følelser Hvad mærker kroppen? Følelser Psykologisk Ressource Center 23

24 Peter Dyhr 19. september 2017 Slåskampen ked af det bekymret Han skubbede mig! vred Han er min fjende Han er ikke min ven Jeg er alene 5 KAT skema Situation Tanker Følelser Krop Handling Nye handlinger Tanker Følelser Krop Tror på det Psykologisk Ressource Center 24

25 Mål intensitet og varighed lykkelig glad glad lykkelig glad Kroppen Kropsfølelser - Identificere indre sanser - Signalstoffer og hormoner: Serotonin, dopamin, endorfin, adrenalin, kortisol, glucose og melatonin - Kropssprog - Seksualitet Psykologisk Ressource Center 25

26 De sociale cirkler At kende de sociale spilleregler og agere i dem med overskud De sociale cirkler Small talk Interesse Personlig Privat Tabu Psykologisk Ressource Center 26

27 De sociale cirkler Cirkel nr. Indhold Tid Relationer Selvbeskrivelse Hvor er du? Hvor er andre? Antal Overgangssætninger Temaer Afstande Hilsener Refleksioner 1. Hvor lang tid kan du være i de forskellige cirkler med grøn hjerne? 2. Lav 5-10 overgangssætninger til hver cirkel, så du kan skifte i passende tid, inden du får gul hjerne! 3. Find 5-10 temaer, som du gerne vil tale om med personer i de forskellige cirkler. 4. I hvilke cirkler bevæger andre personer sig i dit liv - familie, nære relationer, kæreste/ægtefælle/børn, kolleger, venner? 5. I hvilke cirkler bevæger du dig hos andre personer - familie, nære relationer, kæreste/ægtefælle/børn, kolleger, venner? 6. Hvad skal jeg fortælle om mig selv i de forskellige cirkler, så det er passende og ikke for lidt eller for meget? 7. Hvor mange personer har jeg i de forskellige cirkler? Psykologisk Ressource Center 27

28 Hjulet Hvem er jeg? Hvorfor lave Hjulet Struktur og system på personlighed og identitet (kaosoplevelse) Sort/hvid tænkning: nuancer Skift: øve fleksibilitet Selvindsigt Psykologisk Ressource Center 28

29 Hjulet Autisme specifikt l Udfyld alt i fællesskab med personen - Vær forberedt på at foreslå alt selv... - Start f.eks. ud fra aktiviteter: hvad laver du i løbet af ugen? - Start gerne med at finde navne, brug gerne særinteresseting, f.eks. Thomas Tog - Lav den stiplede sårbarhedslinje hele vejen rundt - Lav AS som et lavkagestykke - Efterlad altid et tomt lagkagestykke (generelt for alle...) Psykologisk Ressource Center 29

30 Fremgangsmåde l Udfyld alt i fællesskab med personen - Tegn hjul og lav listemed numre - Begynd at udfyldemed persontræk - Find navnetil persontrækkene - Skriv dem ind i hjulet - Vælg et tema ud: problematik, udviklingsområde... - Undersøg hvilkepersontræk, der er i spil - Lav kognitiv situationsanalyse på dem - Tegn ind hvor meget det fylder i den konkrete situation - Lavkognitiv omstrukturering - Aftal med personen, hvordan omstruktureringen konkret kan afprøves Hjulet Persontræk: 1. positiv 2. klog 3. impulsiv 4. chokobabe tror Gud 6. mor K specialist 8. enspænder terminator 10. søster seriefreak 12. krea-cool 13. hostess 14. brikker 15. hesteglad Psykologisk Ressource Center 30

31 Hjulet - en personlig udviklingsplan Konflikthåndtering Psykologisk Ressource Center 31

32 Konflikthåndtering Konfliktkurven At bruge empatisk gensvar til at bringe et bedre samtalemiljø er afgørende for at lykkes med at nedtrappe eller afbøde en konflikt! De 4 trin i konflikt nedtrapning 1. Vis medfølelse gennem aktiv lytning 2. Stil opklarende spørgsmål 3. Bed om tilladelse til at give gode råd 4. Giv gode råd Psykologisk Ressource Center 32

33 Udvidet sort/hvid Udvidet sort/hvid Psykologisk Ressource Center 33

34 Top down bottom up Top down bottom up Psykologisk Ressource Center 34

35 Peter Dyhr 19. september 2017 Empatisk gensvar Psykologisk Ressource Center 35

36 Sweetspot Hvor lykkes jeg bedst Sweetspot hvor lykkes jeg bedst? Psykologisk Ressource Center 36

37 Opsamling Psykologisk Ressource Center 37