KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse"

Transkript

1 KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS PLO og Kræftens Bekæmpelse

2 FORORD Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at den praktiserende læges indsats er afgørende for et godt samlet sygdomsforløb for kræftpatienter. Vi har løbende haft en god dialog om, hvordan almen praksis kan styrke indsatsen i forhold til kræftpatienter. I den forbindelse har der været en opmærksomhed på, at forventningerne til almen praksis ændrer sig generelt i disse år, ligesom antallet af patienter stiger. Det gælder også antallet af kræftpatienter både tilvæksten af nye kræftpatienter og patienter, der lever længere med kræftsygdom og ofte også andre kroniske sygdomme er stigende. Hertil kommer store omlægninger af sygehusindsatsen blandt andet i forbindelse med nye opfølgningsprogrammer. For kræftpatienterne er det vigtigt, de oplever, at deres praktiserende læge er den borgernære, patientansvarlige læge, der har en central og aktiv rolle for patienten både før, under og efter sygehusbehandlingen. PLO påtager sig gerne et ansvar herfor. PLO og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at let og hurtig adgang, lydhørhed, tillid og høj kvalitet er nøgleord. I oplægget Kræftpatienter og almen praksis en styrket indsats giver PLO og Kræftens Bekæmpelse et bud på, hvilke initiativer der skal tages, og hvilke rammer der skal skabes, så kræftpatienter oplever deres praktiserende læge som den stærke partner og støtte, de har behov for gennem hele forløbet. 2

3 Vi er enige om, at almen praksis ikke kan stå alene og ikke løfte opgaven alene. Den optimale patientbehandling og den nødvendige sammenhæng i kræftforløbet sikres kun i et samspil mellem almen praksis, kommune og sygehus. Almen praksis er parat til at tage ansvar for sin del af indsatsen. Christian Freitag, formand Praktiserende Lægers Organisation Dorthe Crüger, formand Kræftens Bekæmpelse 3

4 KRÆFTPATIENTER OG ALMEN PRAKSIS

5 EN STYRKET INDSATS

6 INDLEDNING Antallet af kræftpatienter stiger i takt med, at befolkningen bliver ældre, og de forbedrede behandlingsmuligheder har heldigvis også medført, at flere kræftpatienter overlever længere. Imens sker der til stadighed en specialisering og centralisering i sygehusvæsenet og en afkortelse af indlæggelsestiden. Det afstedkommer flere og nye opgaver til almen praksis i forhold til kræftpatienter. Alle patienter skal have nem og hurtig adgang til deres egen læge også i en tid med stor lægemangel i flere dele af Danmark. PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for at styrke indsatsen over for kræftpatienter. Det sker gennem en række anbefalinger for almen praksis rolle i kræftforløbet. Flere af anbefalingerne er også relevante for andre patientgrupper med kroniske sygdomme. Anbefalingerne tager afsæt i udspillet fra PLO På patientens vegne og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til det nære sundhedsvæsen. Helt overordnet vil vi i fællesskab arbejde for, at der skabes rammer for, at praktiserende læger indtager en central og aktiv rolle i kræftpatienters forløb. Almen praksis udgør en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, og den praktiserende læge er borgerens patientansvarlige læge gennem mange år. Det gælder ikke mindst for kræftpatienten, hvor den praktiserende læge er i tæt kontakt med og typisk følger patienten i hele forløbet, fra udredning, over behandling og opfølgning til rehabilitering og i nogle tilfælde også palliation. I et stadigt mere punktvist og fragmenteret behandlingsforløb er den praktiserende læge et nært og lokalt sundhedstilbud, som kan hjælpe patienten med at navigere gennem sundhedsvæsenets tilbud. 6

7 Den praktiserende læge kender kræftpatienten og dennes familie og har et stort indblik i patientens generelle sundhedsforståelse, sundhedstilstand, andre kroniske sygdomme (komorbiditet) og ressourcer. Almen praksis har en unik mulighed for at skabe kontinuitet og sammenhæng i forløbet, idet almen praksis har en struktur, der muliggør, at patienterne ser den samme læge og/eller kliniksygeplejerske hver gang. Den gensidige tillid og kommunikation er helt afgørende vigtig for patientens tryghed og oplevelse af forløbet. Det gælder især i udredningen, hvor patienten bør opleve, at den praktiserende læge hurtigt reagerer på symptomer og følger op. Men det gælder fx også på den anden side af et kræftbehandlingsforløb, hvor patienten enten skal vende tilbage til hverdagslivet efter en kræftsygdom eller måske skal forberede sig på at dø af sin kræftsygdom. Nedenfor præsenteres PLO og Kræftens Bekæmpelses fælles anbefalinger til en styrket kræftindsats i almen praksis inden for områderne 1) Forebyggelse, screening, vaccination, 2) Udredning, 3) Behandling, 4) Opfølgning og 5) Palliation. 7

8 Foruden anbefalinger til de specifikke områder vil PLO og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab arbejde generelt for: ØGET SAMMENHÆNG I FORLØBET Det vigtigste for patienter er oplevelse af sammenhæng i deres behandlingsforløb, og almen praksis har en afgørende rolle i at skabe sammenhæng i et ellers fragmenteret sundhedsvæsen. Almen praksis indtager en aktiv rolle for at skabe sammenhæng særligt, hvis patienten oplever at blive tabt i systemet eller oplever lange ventetider. Det gælder både i forhold til de regionale og kommunale sundhedstilbud. LIGHED Der er ikke lighed i sundhed i Danmark, det gælder også for kræftpatienter. Almen praksis bør være særlig opmærksom på, at socialt udsatte grupper får mulighed for og hjælp til at benytte sundhedstilbud målrettet fx kræftpatienter og medvirke til, at patienten følger sin behandling. Derudover bør der sikres let adgang til praktiserende læge i alle dele af Danmark. 8

9 EFTERUDDANNELSE For at kunne yde den bedste indsats over for kræftpatienter er det nødvendigt, at almen praksis til stadighed har adgang til den nyeste viden om kræft. De praktiserende lægers efteruddannelse bør indeholde opdatering i forhold til alle aspekter af kræftindsatsen: forebyggelse, diagnostik, behandling opfølgning og palliation. KVALITETSUDVIKLING En løbende kvalitetsudvikling og kvalitetsmonitorering er nødvendig i en styrket kræftindsats i almen praksis. Der gælder især inden for områderne: 1) Udvikling af kliniske beslutningsstøtteværktøjer, 2) Anvendelsen af Patient Reported Outcome Measures (PROM) i almen praksis, 3) Udvikling af digitale redskaber til at understøtte klinisk praksis og 4) Monitorering af kræftpatienters forløb i almen praksis. 9

10 1. FOREBYGGELSE, SCREENING OG VACCINATION WHO skønner, at 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, og at 30 pct. af alle kræftdødsfald skyldes de fem vigtigste livsstilsfaktorer: Tobak, alkohol, overvægt, usund kost og manglende fysisk aktivitet (KRAM-faktorer). Disse fem faktorer er særdeles skævt fordelt i befolkningen, idet de i høj grad spiller sammen med patientens sociale situation og psykiske tilstand. Særligt rygning er forbundet med høj risiko for udvikling af kræft. PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for, at de strukturelle forebyggelsestiltag i form af højere tobakspriser og begrænsninger af muligheden for tobaksrygning, som har størst effekt, nyder politisk fremme. Den praktiserende læges råd om rygestop har derudover betydelig vægt hos mange patienter. Det er er desuden dokumenteret, at når egen læge tager udgangspunkt i patientens selvoplevede problemer og styrker, så er der et betydeligt forebyggelsespotentiale i almen praksis også i forhold til de øvrige livsstilfaktorer (KRAM-faktorer). I kraft af sin faglige baggrund og kendskabet til patientens samlede helbredsmæssige og sociale situation, har den praktiserende læge en unik mulighed for at udøve individualiseret forebyggelse og sundhedsfremme. Den praktiserende læges råd har derudover betydelig vægt hos mange patienter. 10

11 11

12 En høj deltagelse i vaccinations- og screeningsprogrammer er desuden vigtig. Jo højere deltagelse, desto flere vundne leveår, færre sygedage og færre eller mere skånsomme operative indgreb. En høj deltagelse i vaccinationsprogrammer vil medvirke til en reduceret smittespredning i befolkningen også blandt ikke-vaccinerede og i bedste fald en flokimmunitet. I Danmark er der indført screeningsprogrammer for livmoderhalskræft, brystkræft samt tyk- og endetarmskræft. Derudover er der indført HPV-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet. Som en integreret del af sundhedsvæsenet rådgiver almen praksis om screening- og vaccinationsprogrammer i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger samtidig med respekt for patientens egne præferencer og usikkerhed. Almen praksis er ikke direkte involveret i alle screeningsprogrammer, men praktiserende læges kontakt til patienten gør det muligt, at patienterne rådfører sig med lægen. Der ses en social gradient i deltagelsen, hvilket nødvendiggør en særlig opmærksomhed på udsatte grupper. Patienters drop-out af nationale screenings- og vaccinationsprogrammer bør være et udtryk for en aktiv beslutning, og ikke et resultat af forglemmelse og usikkerhed. 12

13 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: GENEREL INFORMATIONSINDSATS Øge patienternes viden om effekt af forebyggelse, screening og vaccination. Den generelle information kan med fordel foregå på elektroniske skærme i venteværelset. Øge patienternes viden om symptomer på kræft gennem en målrettet informationsindsats, hvor borgere på et relevant grundlag opfordres til at søge læge ved oplevelse af symptomer, som kan være tegn på kræft. Almen praksis bedriver individorienteret profylakse. 13

14 FOREBYGGELSE Praktiserende læge drøfter livsstilsændringer med patienter, når der åbner sig anledninger i dialogen med patienten. Det gælder især for rygestop og alkoholoverforbrug, hvor emnet ofte kan tages naturligt op begrundet af indholdet i den aktuelle konsultation. Praktiserende læge yder i forbindelse med et behandlingsforløb rådgivning om, hvorledes sund livsstil kan være en del af enhver behandlingsstrategi. Praktiserende læge har adgang til nyeste viden om, hvorledes forebyggelsesindsatser bedst udføres og målrettes i almen praksis, herunder især til udsatte grupper. Dette uden at hverken skræmme eller stigmatisere patienterne. 14

15 SCREENING OG VACCINATION Praktiserende læge fungerer som personlig rådgiver for sine patienter om screening og HPV-vaccination. Udgangspunktet er Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger, og rådgivningen sker i respekt for patientens præferencer. Praktiserende læge har mulighed og rammer for at følge egne patienters deltagelse i screenings- og vaccinationsprogrammer og aktivt følge op på patienter, som falder ud af programmerne. Regionen assisterer de praktiserende læger med de data, som er nødvendige for en sådan aktiv opfølgning. Det forudsætter formentlig en ændring af eksisterende lovgivning, at almen praksis får adgang til sådanne informationer. 15

16 2. TIDLIG DIAGNOSTIK Tidlig diagnostik forbedrer chancen for overlevelse. 85 pct. af kræftpatienterne starter deres udredningsforløb i almen praksis, og den praktiserende læge har derfor en afgørende rolle i at sikre tidlig og hurtig diagnostik. Praktiserende læger er gode til at berolige de raske og finde de syge. Udfordringen er at finde de få patienter, som har kræft, blandt mange daglige henvendelser. Halvdelen af patienterne, der senere får stillet diagnosen kræft, henvender sig til almen praksis med uspecifikke symptomer. Selv blandt patienter med alarmsymptomer på kræft er det kun ca. 5 pct., der viser sig at have kræft. En udvikling af overskuelige redskaber og beslutningsstøtteværktøjer vil kunne lette den diagnostiske proces i almen praksis. For hurtigt at få af- eller bekræftet mistanken om alvorlig sygdom kan det være nødvendigt, at den praktiserende læge henviser til udredning. For at finde kræft tidligt er det nødvendigt at sende patienter med mistanke om kræft til udredning, selv om mange af disse ikke vil have kræft, men andre alvorlige sygdomme. Praktiserende læge kan enten henvise til specifikke diagnostiske undersøgelser, nærmere udredning på sygehus eller i et sygdomsspecifikt kræftpakkeforløb. Undervejs i udredningen er det vigtigt, at den praktiserende læge ikke slipper patienten, førend sygehuset/speciallægepraksis tager over, således at patienten ikke tabes i systemet. Derudover er det vigtigt, at patienten ikke oplever at blive kastebold mellem forskellige aktører. Sikring af tidlig diagnostik af kræftpatienter stiller krav til den praktiserende læges kompetencer, de strukturelle rammer og kommunikationen mellem læge og patient samt mellem almen praksis og sygehusvæsenet/speciallægepraksis. 16

17 17

18 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: LET TILGÆNGELIGHED TIL ALMEN PRAKSIS Patienter oplever, at det er nemt at komme i kontakt med den praktiserende læge både på , telefonisk og til konsultation. Det stiller krav til dimensioneringen af almen praksis i en tid med lægemangel. FAGLIG STØTTE Praktiserende læge har adgang til opdateret viden om symptomer på kræft. Den praktiserende læge skal desuden have nem adgang til faglig ekspertsparring og -rådgivning i tilfælde, hvor patienten ikke passer i en kræftpakke (når der er oplagt mistanke), men hvor patienten er utryg, eller lægen ikke kan få symptomer eller fund til at passe sammen. KOMMUNIKATION MELLEM LÆGE OG PATIENT Praktiserende læge tager patienters bekymring om symptomer på kræft alvorligt. Praktiserende læge afsøger grundigt patientens usikkerhed og er i tæt dialog med patienten om udredningsforløbet og de valg, der træffes undervejs. God kommunikation mellem patient og læge er altafgørende for patienters tillid til lægen. 18

19 ADGANG TIL DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER Almen praksis har nem og hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser (blodprøver, røntgen, ultralyd, endoskopi og CT), og svartiden er kort. Såfremt undersøgelsesresultatet på sygehus eller i speciallægepraksis giver anledning til yderligere udredning, bør dette iværksættes hurtigt uden unødig involvering af egen læge. Praktiserende læge skal undervejs modtage relevant information om status for udredningen, så lægen bedst mulig kan yde støtte og rådgivning. VIDERE UDREDNING PÅ SYGEHUS DET DIAGNOSTISKE PAKKEFORLØB Ved uspecifik mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft, henviser praktiserende læge patienten til det diagnostiske pakkeforløb, som varetages af et velorganiseret diagnostisk center, der tager ansvar for den samlede multidisciplinære udredning. RÅDGIVNING FRA SPECIALLÆGER PÅ SYGEHUS Almen praksis har let adgang til telefonisk rådgivning vedrørende konkrete patienter og udredningsforløb fra speciallæge/den patientansvarlige læge på sygehus. 19

20 3. BEHANDLING Den praktiserende læge er patientens læge gennem mange år det gælder også, når patienten får kræft. Det er den patientansvarlige læge på sygehuset, som har ansvaret for kræftbehandlingen, men den praktiserende læge er gennemgående i hele forløbet og skal være klar til at yde støtte og rådgivning, såfremt patienten ønsker det. Det stiller krav til løbende information mellem sygehus og almen praksis. Ca. 40 pct. af kræftpatienterne har ud over deres kræftsygdom flere andre sygdomme (komorbiditet), og forekomsten af komorbiditet er stigende med patientens alder. Det betyder, at kræftpatienter ofte modtager behandling på flere forskellige sygehusafdelinger og/eller af den praktiserende læge. Det er vigtigt, at komorbiditet og kræftbehandling koordineres, og den praktiserende læge har en vigtig og aktiv rolle i denne koordination. Der er stor forskel på patienternes ønske om og behov for kontakt med og støtte fra egen læge under kræftbehandlingen. Ifølge Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelser giver 26 pct. af kræftpatienterne udtryk for, at de havde behov for hjælp og støtte fra deres praktiserende læge i udrednings- og behandlingsforløbet. 20

21 21

22 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: STØTTE OG RÅDGIVNING UNDERVEJS I BEHANDLINGSFORLØBET Praktiserende læge tager kontakt til patienten, når denne får stillet kræftdiagnosen, og tilbyder sin støtte og rådgivning undervejs i behandlingsforløbet. FORBEDRET INFORMATIONSUDVEKSLING MELLEM ALMEN PRAKSIS OG SYGEHUS Den patientansvarlige læge på sygehus sikrer, at den praktiserende læge har adgang til opdaterede oplysninger om kræftpatientens behandlingsforløb. Tidstro epikriser følger patienten. Dette kan med fordel ske ved, at sygehuset skriver en henvisning til egen læge for at sikre, at opgaven overleveres med kvittering. Praktiserende læge sikrer desuden, at den patientansvarlige læge på sygehus har tilstrækkelig information om patientens eventuelle komorbiditet, og det afklares, hvem der har ansvar for behandling af komorbiditeten undervejs i behandlingsforløbet. 22

23 MULIGHED FOR DELTAGELSE I UDSKRIVNINGSSAMTALE For patienter med komplicerede forløb og sårbare patientgrupper er der behov for en særlig koordineret indsats. Der er gode erfaringer med, at praktiserende læger deltager i udskrivningssamtalen på sygehus (eventuelt videokonference), og dette kan med fordel udbredes. 23

24 4. OPFØLGNING Der er i 2015 indført nye individuelle opfølgningsprogrammer for kræftpatienter, som erstatter de rutinemæssige kontrolbesøg på sygehus. I opfølgningsprogrammet skal den enkelte patient have foretaget en behovsvurdering ved behandlingens afslutning med fokus på fysiske behov, psykosociale tiltag, rehabilitering, genoptræning og palliation. På baggrund af behovsvurderingen tilrettelægges opfølgningen for den enkelte patient. Patienten skal have en skriftlig opfølgningsplan med kontaktinfo på den patientansvarlige læge på sygehus og informeres om symptomer på tilbagefald og senfølger. For nogle kræftsygdomme fx prostatakræft, vil en del af kontrollen overgå til almen praksis. For alle opfølgningsprogrammer vil der være et fokus på at vurdere kræftpatienters senfølger og behov for rehabilitering mv. Omlægningen vil indebære, at patienterne i højere grad selv skal være mere opmærksomme på symptomer på tilbagefald og senfølger. Det vil kunne betyde, at kræftpatienter oftere søger vejledning og hjælp hos egen læge, som overgår til opfølgning. Almen praksis er allerede udpeget til at have en generel tovholderfunktion i efterforløbet for kræftpatienter (rehabilitering og palliation), og de nye opfølgningsprogrammer vil afstedkomme, at almen praksis får en endnu større rolle. 24

25 25

26 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: AKTIV ROLLE Almen praksis sikres rammer til at kunne spille en aktiv og central rolle i opfølgningsforløbet. KOMPETENCER Praktiserende læger har specifikke kompetencer i forhold til opfølgningsprogrammer, hvor almen praksis overtager ansvar fra sygehus samt kompetencer i forhold til tegn på tilbagefald, senfølger og rehabilitering efter kræft. OVERDRAGELSESKONSULTATION Praktiserende læger inviterer kræftpatienter med behov til en overdragelseskonsultation, når patienten overgår til opfølgning efter afsluttet behandling. VED MISTANKE OM TILBAGEFALD Praktiserende læger har let adgang til diagnostiske undersøgelser og mulighed for hurtig henvisning til behandlende afdeling og kontakt til patientansvarlig læge på sygehus ved mistanke om tilbagefald. I nogle tilfælde vil patienten med fordel kunne henvende sig direkte til sygehusafdelingen med spørgsmål og/eller ved mistanke om tilbagefald. 26

27 SENFØLGER Praktiserende læger har mulighed for bistand ved behov for udredning og behandling af senfølger, fx i form af senfølgeklinikker på udvalgte sygehuse eller direkte telefonkontakt til patientansvarlig læge. TOVHOLDER Praktiserende læger har en tovholderfunktion i rehabiliteringsforløbet ved at sørge for at visitere til kommunale rehabiliteringstilbud, Krop og Kræfttilbud på sygehuset mv. og foretage fornyet behovsvurdering af patienterne og henvisning ved behov. Praktiserende læger og Kræftens Bekæmpelse vil sammen synliggøre Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud og de praktiserende lægers rolle. KOMMUNALE REHABILITERINGSTILBUD Praktiserende læger kan henvise til kommunale rehabiliteringstilbud, der bygger på ensartede faglige rammer og fælles standarder. Kommunerne etablerer målrettet kompetenceudvikling til kommunalt ansatte i forhold til rehabilitering og senfølger efter kræft. Det vil styrke samspillet om at løse rehabiliteringsopgaven. 27

28 5. PALLIATION Der er i de senere år sket en nødvendig udbygning af den specialiserede palliative indsats med flere hospice- og sengepladser og flere palliative teams. Men langt den største palliative indsats varetages fortsat uden for den specialiserede indsats. I den basale palliative indsats i eget hjem spiller patientens egen læge en central rolle i et tæt samspil med den kommunale hjemmesygepleje og det palliative team. En stor del af den sidste tid i et palliativt forløb tilbringes i eget hjem, og de fleste kræftpatienter giver udtryk for, at de ønsker at dø i eget hjem. Alligevel dør ca. halvdelen på hospitalet. Danske undersøgelser viser, at de praktiserende læger spiller en helt central rolle i forhold til at understøtte patienternes mulighed for at være i eget hjem i den sidste tid. Kommer den praktiserede læge på hjemmebesøg og samarbejder aktivt med hjemmesygeplejen, er der større sandsynlighed for, at kræftpatienten får mulighed for at dø hjemme. Det er som oftest også den praktiserede læge, patienterne ønsker som nøgleperson i det palliative forløb. Derfor er det nødvendigt, at de nødvendige rammer er tilstede, så den praktiserende læge kan varetage en tovholderfunktion som beskrevet i forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. 28

29 29

30 PLO og Kræftens Bekæmpelse vil i fællesskab arbejde for: UDSKRIVNINGSSAMTALE Praktiserende læge involveres tidligt i det palliative forløb og deltager i udskrivningssamtalen, hvis det er relevant. TOVHOLDER Praktiserende læge er den ansvarlige tovholder for den behandlingsmæssige palliative indsats i eget hjem i et tæt samspil med den kommunale hjemmesygepleje og det palliative team. VEJLEDNING OG FAGLIG STØTTE Praktiserende læge har adgang til telefonisk vejledning fra det specialiserede palliative niveau døgnet rundt alle ugens dage. HJEMMEBESØG Der skabes ensartede rammer for, at den praktiserende læge kan være aktivt opsøgende i forhold til patienter, der afsluttes fra sygehus til palliativ behandling og kan aflægge hjemmebesøg ved behov hos patienter i den palliative fase af sygdomsforløbet. 30

31 PATIENTERS PALLIATIVE BEHOV Praktiserende læge vurderer og dokumenterer patientens palliative behov og lægger en plan for det palliative forløb i samarbejde med andre aktører. TILGÆNGELIGHED Det aftales med patienter i palliative forløb, hvordan de skal forholde sig i akutte situationer, og hvorledes de kan komme i kontakt med almen praksis og eventuelt det palliative team. SAMARBEJDE OG INFORMATIONSUDVEKSLING Der bør sikres et tæt samarbejde og informationsudveksling mellem den kommunale hjemmepleje, praktiserende læge og det palliative team, således at patienten oplever en veltilrettelagt og koordineret forløb i sin sidste del af sygdomsforløbet. 31

32 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse

KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS. PLO og Kræftens Bekæmpelse KR ÆFTPATI ENT ER O G A L MEN P R A KS I S E N S T Y R KE T I N D S ATS PLO og Kræftens Bekæmpelse FORORD Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Kræftens Bekæmpelse er enige om, at den praktiserende

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark Sundhedsudvalget Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark 1 Nøgletal om kræft - Danmark Ca. 34.000 nye kræfttilfælde/år (2007-2011) Ca. 15.000 kræftdødsfald/år (2007-2011) Ca. 234.000 danskere

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere. undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.

I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

STYRKET INDSATS PÅ KRÆFTOMRÅDET. - et sundhedsfagligt oplæg. Juni 2010

STYRKET INDSATS PÅ KRÆFTOMRÅDET. - et sundhedsfagligt oplæg. Juni 2010 STYRKET INDSATS PÅ KRÆFTOMRÅDET - et sundhedsfagligt oplæg 2010 Juni 2010 Styrket indsats på kræftområdet et sundhedsfagligt oplæg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV

Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010 Ved afgivelse af høringssvar skal vi bede jer om at benytte denne skabelon for høringssvar. I skabelonen er kommentarerne opdelt i 1) overordnede kommentarer, 2) kommentarer til hvert enkelt eller udvalgte

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 2 Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedrørende rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Sundhed Plan

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at afgive høringssvar til Region Hovedstadens Kræftplan.

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at afgive høringssvar til Region Hovedstadens Kræftplan. Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att: Koncern Plan og Udvikling Høringssvar: Region Hovedstadens Kræftplan december 2010 Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at

Læs mere

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år.

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere