Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002"

Transkript

1 Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Forbrug Produktion

2

3 Fælles balancehåndtering i Norden I Nordel indførte man i september 2002 nye principper for disponeringen af regulerkraft til balancering af produktion og forbrug af el. De nye principper betyder, at regulerkraften i det samlede nordiske elsystem udnyttes bedre, og at afregning af ubalancer mellem landene sker efter fælles regler. Afregning af ubalancer i de enkelte lande sker efter forskellige principper, men der arbejdes på at undersøge mulighederne for at harmonisere dette. EUs seneste udkast til strategirapport om udvikling af elmarkedet peger bl.a. på et fælles regulerkraftmarked som et middel mod misbrug af markedsmagt. Nordel har i de seneste årsrapporter publiceret en række artikler om den nordiske liberalisering og indførelse af markedsløsninger i elforsyningen. I 1999 beskrev vi elmarkedets grundlæggende forudsætninger og strukturer. I 2000 beskrev vi, hvordan vi håndterer netbegrænsninger i elsystemet, og i 2001 beskrev vi transitløsninger i det nordiske elsystem. I forlængelse heraf beskriver denne artikel indholdet og betydningen af en velfungerende markedsbaseret balancehåndtering. Det nordiske elmarked Det nordiske elmarked er siden midten af 1990erne udviklet til et fælles marked, og en af grundstenene i markedet er en velfungerende balancehåndtering. Vi har tidligere beskrevet de tre grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt, for at et frit elmarked kan fungere. Ligeværdighed og neutralitet Alle aktører skal behandles ligeværdigt og neutralt med lige adgang til det fælles transmissionsnet. Lovgivningen skal give de nødvendige rammer og sikre, at der findes en uafhængig systemansvarlig, som sikrer systemdriften og tilbyder en neutral balancetjeneste. Relevant information skal være tilgængelig for alle aktører på lige vilkår. Figur 1. Den nordiske elmarkedsmodel Tariffer for brug af transmissionsnettet Der skal være entydige og ikke-diskriminerende tariffer for brug af transmissionsnettet. Punkttarifsystemet tilbyder aktørerne ens priser på transmissionsydelser, og det giver en fornuftig håndtering af overføringskapaciteten. En velfungerende systemdrift Den systemansvarlige skal sikre fysisk balance og sikker systemdrift, herunder frekvensregulering samt håndtering af driftsforstyrrelser og flaskehalse. Det kan ske ved, at den systemansvarlige opretholder et effektivt regulerkraftmarked og en balanceafregning, der giver rigtige incitamenter for markedsaktørerne. Figur 1 viser den nordiske elmarkedsmodel. Det grundlæggende princip er, at alle aktører, ud over muligheden for bilateral handel, har adgang til en velfungerende børs, der udgør en fælles markedsplads. Den fysiske handel på døgnbasis sker bilateralt eller på spotbørsen ELSPOT. Til spotbørsens vigtige funktioner hører at levere en offentlig prissætning og at give aktørerne mulighed for at handle sig i balance. Når handelen på spotbørsen er afsluttet, og de balance-ansvarlige aktører har sendt deres planer til de systemansvarlige, er elsystemet i princippet i balance for det kommende døgn. Herefter har aktørerne mulighed for at justere deres balancer frem til driftstimen enten gennem ændring i eksisterende aftaler eller gennem indgåelse af nye bilaterale aftaler eller gennem handel på ELBAS (indtil videre kun i Sverige og Finland). 3

4 I driftstimen sikres balancen af de systemansvarlige ved hjælp af regulerkraft. Efter driftsdøgnet sker der en afregning, hvor ubalancer opgøres i balancekraft. Til håndtering af aktørernes risici og behov for prissikring på længere sigt tilbyder elbørsen handel med kommercielle terminskontrakter i det fi nansielle marked. Balancehåndtering Elektricitet kan i praksis ikke lagres i større mængder. Derfor skal der hele tiden være balance mellem produktion og forbrug, så frekvensen holdes konstant. For de fl este forbrugere er el et naturligt og selvfølgeligt produkt, som man har adgang til uden at skulle tænke på udtagsplaner og balancer. Når man har indgået en leveringsaftale med en leverandør, forudsættes systemet at fungere. En stor del af forbruget opfører sig altså frit, og hertil kommer, at elproduktionen fra vindmøller og decentrale kraftvarmeværker ikke umiddelbart kan reguleres, men styres af bl.a. vejrforhold. Det betyder, at balancen skal opnås ved, at den øvrige produktion tilpasses forbruget og den ikke-regulerbare produktion. Der arbejdes på at gøre elforbruget fl eksibelt, så det reagerer på prissignaler fra markedet, og det vil muligvis kunne bidrage til at opretholde balancen i elsystemet. Markedsaktørerne skal sikre en håndtering af deres balance. I praksis opstår der afvigelser mellem aftalte og faktiske indfødninger og udtag af el, og disse afvigelser skal udreguleres og afregnes. Balancehåndteringen omfatter en balancetjeneste, som i driftstimen løbende skaber balance mellem produktion og forbrug, og en balanceafregning, der udføres efter driftsdøgnet. Balancetjenesten i det nordiske elsystem er baseret på et regulerkraftmarked med et markedsbaseret udbud af re gulerkraft til op- og nedregulering af produktion og forbrug. Regulerkraftmarkedet bruges af de systemansvarlige til løbende at opretholde den fysiske balance mellem produktion og forbrug af el samt til modhandel for at afhjælpe fl askehalse i transmissionsnettet. Balanceaf regningen fordeler indtægter og udgifter til balancehåndtering. Efter driftsdøgnet opgøres aktørernes uba lancer i de enkelte lande. Ubalancerne betragtes som et tilsvarende køb eller salg af balancekraft, der af regnes mellem aktørerne og den systemansvarlige i det pågældende land. Ubalancen mellem landene afregnes mellem de sy stemansvarlige på grundlag af regulerkraftprisen, der for hver time fastlægges som marginalprisen for udnyttede tilbud på regulerkraft. De systemansvarlige køber regulerkraft for at dække aktørernes ubalancer og dermed deres køb af balancekraft. De systemansvarliges nettokøb af regulerkraft svarer i hver time til deres nettosalg af balancekraft. Regulerkraft bruges til at opretholde balancen og dermed frekvensen i det samlede elsystem. Balancekraft bruges til at dække aktørernes afvigelse mellem aftalt og faktisk indfødning og udtag af el. Regulerkraftprisen fastlægges for hver time som marginalprisen for udnyttede tilbud på regulerkraft. Ubalancer mellem landene afregnes på grundlag af regulerkraftprisen. 4

5 Driftsreserver og regulerressourcer Driftstekniske krav Det synkront sammenkoblede nordiske elsystem består af nationale delområder, hvor de systemansvarlige transmissionsselskaber har ansvaret for drifts-sikkerheden og balancen mellem produktion og forbrug af el. I et sammenhængende synkronområde er frekvensen overalt den samme, og en samlet balance er nødvendig for at holde frekvensen konstant. Hvis der er ubalance, vil frekvensen stige eller falde i hele området, uanset hvor ubalancen er opstået. Ubalancen kan derfor udreguleres af den billigste regulerkraft i hele området, og man kan undgå samtidige op- og nedreguleringer i forskellige områder. Figur 2. Frekvensområder i Nordeuropa Eksisterende forbindelser AC DC Adskillelse af synkrone områder Som det fremgår af figur 2 er Vestdanmark synkront sammenkoblet med det centraleuropæiske elsystem UCTE, og det er forbundet med den synkront sammenkørende del af Nordel via jævnstrømsforbindelser. Frekvensen i Vestdanmark påvirkes derfor ikke af ubalancer i den øvrige del af Nordel, men Vestdanmark kan bidrage til frekvensregulering ved at levere regulerkraft gennem jævnstrømsforbindelserne. Balancehåndteringen i det vestdanske system kan ligeledes udnytte regulerkraftressourcer i det øvrige nordiske område. De driftstekniske krav i det nordiske elsystem er beskrevet i Den Nordiske Systemdriftsaftale mellem de systemansvarlige, og denne vil indgå i den kommende Grid Code for det nordiske elsystem. Kravene består bl.a. i at holde tilstrækkelige driftsreserver og regulerstyrke i den synkront sammenkørende del af Nordel, og kravene fordeles mellem delområderne efter aftalte principper. Driftsreserver bruges til at kompensere for prognoseafvigelser og variationer i elforbruget samt til at begrænse konsekvenser af havarier og andre driftsforstyrrelser i produktions- og transmissionssystemet. Driftsreserverne omfatter frekvensreguleringsreserve og momentan driftsforstyrrelsesreserve samt hurtig og langsom reserve. Frekvensreguleringsreserven og den momentane driftsforstyrrelsesreserve aktiveres automatisk af frekvensafvigelser. Den hurtige reserve aktiveres manuelt og skal inden for 15 minutter genopbygge den automatiske reserve. Den langsomme reserve bruges til i løbet af få timer at genopbygge den hurtige reserve. TSOI UKTSOA NORDEL UPS Frekvensen i den synkront sammenkørende del af Nordel tillades normalt at variere mellem 49,9 og 50,1 Hz. Til frekvensregulering inden for dette område kræver systemdrifts-aftalen en samlet effekt på 600 MW ved 50 Hz, og den skal kunne anvendes med en regulerstyrke på MW/Hz. Det indebærer, at frekvensreguleringsreserven er helt aktiveret ved en frekvens på 49,9 Hz. Ved større frekvensafvigelser ned til 49,5 Hz aktiveres den momentane driftsforstyrrelsesreserve. UCTE Hvis elforbruget er større end forventet, opstår der en ubalance mellem forbruget og den indstillede produktion, og det får frekvensen til at falde. Frekvensfaldet 5

6 får de automatiske reserver til at regulere op, og der indstiller sig en ny balance, hvor frekvensen er konstant, men lavere end 50 Hz. Den lave frekvens får de systemansvarlige til at øge produktionen gennem opregulering med regulerkraft, og det får frekvensen til at stige, hvorved de automatiske reserver atter regulerer ned. Opreguleringen med regulerkraft fortsætter, til der er balance ved en frekvens på 50 Hz. Nordels reguleringsprincipper Tidligere var reguleringen af det nordiske elsystem baseret på, at de enkelte delområder skulle være i balance, og det betød, at de aftalte udvekslinger mellem områderne skulle overholdes inden for aftalte tolerancer. Efter de nye principper reguleres der efter den samlede balance i den synkront sammenkørende del af Nordel, og udvekslingen mellem områderne får lov at variere frit, hvis der ikke er begrænsninger i transmissionsnettet. I Nordel anvendes en decentraliseret produktionsstyring. Det betyder, at balancen i første omgang holdes ved, at aktørerne starter og stopper anlæg og indstiller produktionen efter deres produktionsplan. Herefter sikres balancen ved hjælp af den automatiske frekvensreguleringsreserve (primærregulering) og den momentane driftsforstyrrelsesreserve. Ved større frekvensafvigelser justerer de systemansvarlige produktionen eller forbruget manuelt ved hjælp af regulerkraft (sekundærregulering). Efter aftale har de systemansvarlige i Sverige og Norge ansvaret for at holde frekvensen i den synkront sammenkørende del af Nordel under driften. Den systemansvarlige i Vestdanmark har ansvaret for at holde balance mellem forbrug og produktion i forhold til UCTE-systemet. De systemansvarlige har ansvaret for, at regulerkraften i deres område aktiveres, og at fysiske begrænsninger i transmissionsnettet overholdes. Efter liberaliseringen er der i hvert delområde udviklet markedsbaserede metoder til sikring af de nødvendige reserver og reguleringsressourcer. Der arbejdes på at undersøge mulighederne for at harmonisere dette. Funktioner i den nordiske balancehåndtering Rollefordeling Figur 3 viser rollefordelingen på elmarkedet. Både aktørerne og de systemansvarlige bidrager til at holde systemet i balance. Aktørerne har forpligtelser i de indgåede aftaler, og de har et økonomisk incitament til at forudse deres dispositioner så præcist som muligt. Derfor balancerer de deres planer gennem bilateral handel og handel på børsen. Aktørerne sender planerne til de systemansvarlige, og eventuelle prognosefejl forårsager ubalancer, der kan give dem økonomiske tab. Da planerne udarbejdes et døgn i forvejen, er der behov for at kunne foretage justeringer. Derfor kan aktørerne ændre i de anmeldte planer, og det kan i nogle tilfælde ske helt frem til og i driftstimen. De systemansvarlige har det overordnede ansvar for driftssikkerheden og balancen, og de vurderer aktørernes planer på denne baggrund. De systemansvarlige kan kræve, at planerne ændres, hvis der er behov. Herefter varetager de systemansvarlige reguleringen af balancen i driftstimen. Figur 3. Roller for aktører på elmarkedet Det sker ved hjælp at et regulerkraftmarked, hvor aktørerne giver tilbud på op- og nedregulering af produktion eller forbrug. 6

7 Balanceansvarlige aktører I princippet er hver enkelt markedsaktør ansvarlig for sin balance mellem tilførsel og forbrug af el. En aktør kan dog få en anden aktør til at overtage ansvaret og på hans vegne være balanceansvarlig aktør over for den systemansvarlige. For at fungere som balanceansvarlig aktør skal man indgå en kontrakt med den systemansvarlige i det pågældende område. En aktør har ansvaret for at planlægge sine køb og salg i balance med de leveringsforpligtelser, han indgår. En balanceansvarlig aktør har det økonomiske ansvar for den samlede balance for sig selv og de aktører, han har aftaler med. En balanceansvarlig aktør råder ofte over reguleringsressourcer, og det betyder, at han kan optræde som aktør på regulerkraftmarkedet. Egne reguleringsressourcer er dog ingen forudsætning for at være balanceansvarlig aktør. Antallet af balanceansvarlige aktører varierer i de nordiske lande fra et tital i Finland til over hundrede i Norge, hvor alle aktører selv er balanceansvarlige. Regulerkraftmarkedet På grund af forskellige lokale forhold har man udviklet forskellige principper for balancehåndtering i de nordiske lande, men det er en af Nordels målsætninger at harmonisere dette. Målet har i første omgang været at samle regulerkraftmarkederne, så reguleringsressourcerne udnyttes optimalt, og prisen på regulerkraft bestemmes ens i landene. På længere sigt kan fælles principper for balanceafregning være et mål. Samlingen af regulerkraftmarkederne skete i september Herefter reguleres balancen i den synkront sammenkørende del af Nordel på grundlag af frekvensen. Tilbud på regulerkraft i alle landene samles i en liste, der er tilgængelig for alle de nordiske systemansvarlige i et fælles informationssystem NOIS (Nordic Operational Information System). De systemansvarlige i Norge og Sverige holder frekvensen ved i fællesskab at træffe beslutninger om op- eller nedregulering gennem aktivering af tilbuddene i den fælles liste. Beordring af opeller nedregulering sker gennem den systemansvarlige i det område, hvor reguleringen skal ske. Hvis der er flaskehalse i transmissionsnettet, gennemføres først de reguleringer, der er nødvendige af hensyn til flaskehalsene, og herefter reguleres for frekvensen, hvis der er behov. I praksis vil de lokale ubalancer i elsystemet ofte helt eller delvist ophæve hinanden, og de systemansvarliges behov for regulerkraft er derfor mindre end summen af de balanceansvarlige aktørers behov for balancekraft. Figur 4. Regulerkraftmarkedet Figur 4 viser opbygningen af det fælles regulerkraftmarked. Som forberedelse til at regulere balancen i driftstimen modtager de systemansvarlige tilbud fra aktører, som er villige til at øge eller mindske deres produktion eller forbrug. Et tilbud på opregulering angiver, hvor meget aktøren vil have betalt for at øge sin produktion eller mindske sit forbrug. Et tilbud på nedregulering angiver, hvor meget aktøren vil betale for at mindske sin produktion eller øge sit forbrug. De systemansvarlige samler alle tilbud i en fælles liste sorteret efter respektive stigende og faldende priser. Hvis der i driftstimen er behov for opeller nedregulering, udnyttes tilbuddene i denne rækkefølge, medmindre netbegrænsninger eller hensyn til driftssikkerheden gør det umuligt. Denne manuelle regulering af balancen skal ses i sammenhæng med den automatiske frekvensregulering. 7

8 Figur 5. Håndtering af reguleringstilbud tilstrømningen til vandkraftværker, men det forudsætter anmeldelse i rimelig tid til den systemansvarlige. Driftsforstyrrelser Ved driftsforstyrrelser gælder andre rutiner end dem, der gælder ved normal drift. Når der sker en alvorlig driftsforstyrrelse, skal reguleringen ske efter særlige ordrer fra de systemansvarlige, og genopbygningen af systemet til normal drift skal følge givne instrukser. Figur 5 viser håndteringen af reguleringstilbud. Udnyttelse af et tilbud indebærer, at aktøren ændrer sin produktion eller sit forbrug. Hermed bliver han leverandør af regulerkraft, og hans tidligere fastlagte planer korrigeres tilsvarende. I Norge, Sverige og Finland får aktørerne en betaling, der svarer til den højeste respektive den laveste pris på de udnyttede tilbud i den pågældende time, og det betyder, at de ofte får en bedre pris, end de har tilbudt. Det sker for at stimulere tilbudsgivningen, og fordi alle reguleringer i realiteten har samme værdi for reguleringsfunktionen. I Danmark får aktørerne en betaling, der svarer til deres tilbud. Priserne på op- og nedregulering fastsætter regulerkraftprisen, der brug es til afregning af ubalancer mellem delområder og til afregning af aktørernes ubalancer. I hver time fastsættes regulerkraftprisen til prisen på den seneste op- eller nedregulering afhængig af, om den samlede regulering i den pågældende time har været op eller ned. Hvis der ikke har været reguleringer, fastsættes regulerkraftprisen til elbørsens system pris. Hvis der ikke er fl askehalse, bliver regulerkraftprisen den samme i alle delområder. Hvis der er fl askehalse til et område, udelukkes de reguleringstilbud, der således lukkes inde, og regulerkraftprisen i dette område bliver forskellig fra de omkringliggende områder. Selvregulering I nogle af de nordiske lande har der været tradition for, at aktørerne aktivt har reguleret deres egen balance under driften. Udviklingen har imidlertid vist, at denne selvregulering har fl ere ulemper. Dels kan den medføre, at reguleringskapacitet holdes uden for det fælles re gulerkraftmarked, og dels kan den føre til ukontrollerede reguleringer, og den kan give vanskeligheder for de systemansvarliges planlægning af systemdriften. Desuden er det vanskeligt og dyrt for den enkelte aktør at skaffe tilstrækkelig realtidsinformation om sin balance. Endelig er det bedst for både den enkelte aktør og for det samlede system, at aktøren afgiver sit tilbud på regulerkraftmarkedet. Aktøren vil da være sikker på, at hvis tilbuddet ikke benyttes, så vil prisen, han skal betale for en eventuel ubalance, aldrig være højere end den pris, han selv har tilbudt, og ofte vil den være lavere. I Norge er selvregulering forbudt i henhold til nye forskrifter. I Sverige og Danmark har man strammet reglerne, så aktørerne skal planlægge og holde separate balancer for produktion, handel og forbrug. Her forsøger man med forskellige foranstaltninger at fjerne alle incitamenter til selvregulering. Aktørerne har dog mulighed for at omfordele deres produktion eller forbrug på grund af fysiske forhold som ændringer i vind- og kraftvarmeproduktion eller ændringer i Når elsystemet udsættes for effektmangel eller driftsforstyrrelser, er det vigtigste, at driftssikkerheden opretholdes. Bortfald af produktion eller forbrug giver en stor ubalance, og det er vigtigt, at der fi ndes tilgængelige driftsreserver, som kan aktiveres. De systemansvarlige har indgået forskellige aftaler med producenter og forbrugere for at sikre et tilstrækkeligt udbud af regulerbar effekt. I nogle tilfælde ejer de systemansvarlige selv reguleringsressourcer i form af gasturbiner. Erfaringen viser, at forbrugerne kun i begrænset omfang deltager i regulerkraftmarkedet, og for at stimulere forbrugerne til at reducere forbruget er der i nogle lande indført ordninger, der sikrer forbrugerne en gevinst ved en sådan reduktion. Det har medført, at der i dag er fl ere tilbud fra forbrugerne. I Norge er der etableret et optionsmarked for effekt for at sikre tilstrækkelig reserve for den systemansvarlige. Informationsudveksling De forskellige drifts- og afregningsfunktioner kræver en omfattende udveksling af information mellem de systemansvarlige og aktørerne. Udvekslingen sker elektronisk i det såkaldte EDIELformat (EDI i ELektricitetsindustrien). Til intern informationsudveksling mellem de systemansvarlige har man etableret informationssystemet NOIS. 8

9 Balanceafregning Formålet med balanceafregning er at fordele indtægter og udgifter til regulering af balancen. Det sker efter det grundlæggende princip, at den aktør, der forårsager en ubalance, skal betale en tilsvarende andel af de systemansvarliges udgifter til at genskabe balancen. Afregning af ubalancer sker på fl ere niveauer. Der sker en afregning mellem delområderne, og der sker en afregning internt i områderne. Afregningen mellem delområderne sker mellem de systemansvarlige. Afregningen i delområderne sker mellem de systemansvarlige og de balanceansvarlige aktører, og den sker mellem de balanceansvarlige aktører og de aktører, der har placeret deres balanceansvar hos den balanceansvarlige aktør. Endelig sker der en afregning med slutkunderne på distributionsniveau. Figur 6 viser strukturen i balanceafregningen. I det følgende beskrives afregningen mellem delområderne, og afregningen i delområderne skitseres. De ubalancer, der opstår i en driftstime, håndteres som køb eller salg af balancekraft. Figur 6. Balanceafregning på forskellige niveauer. De systemansvarlige afregner ba lan cekraft med de systeman svarlige i naboområder, og de afregner balancekraft med de balanceansvarlige aktører i deres eget område. Ubalancer opgøres som forskellen mellem planlagt og faktisk produktion, handel og forbrug. De planlagte værdier fremgår af planer, som aktørerne sender til de systemansvarlige, og de faktiske værdier fremgår af målinger, som ejerne af nettet har pligt til at levere til de systemansvarlige. Afregning mellem delområder Normalt reguleres der ikke længere efter delområdernes balancer, men efter den samlede balance i det nordiske elsystem. Det betyder, at udvekslingen mellem områderne kan variere betydeligt i forhold til det planlagte, og den ekstra energi, der herved udveksles, afregnes som balancekraft mellem de systemansvarlige. Figur 7 viser et eksempel på, hvordan balancekraften mellem delområder opgøres. De anmeldte leverancer mellem to delområder summeres for at bestemme den planlagte nettoudveksling mellem områderne. De målte timeværdier af udvekslingen på alle forbindelser mellem de to områder indsamles og summeres for at bestemme den faktiske udveksling mellem områderne. Herefter opgøres balancekraften som forskellen mellem den planlagte nettoudveksling og den målte faktiske udveksling. Balancekraften mellem to delområder afregnes mellem de systemansvarlige på grundlag af regulerkraftprisen for hver enkelt time. Hvis der har været fl askehalse og dermed forskellige regulerkraftpriser i områderne, benyttes middelværdien af disse. Afregning i delområder Balanceafregning i delområderne sker i første omgang mellem den systemansvarlige og de balanceansvarlige aktører i området. Opgørelsen af ubalancer i form af balancekraft sker i alle områder time for time som vist i fi gur 8. Ubalancen opgøres som forskellen mellem planlagt og faktisk indfødning respektive udtag af energi. Indfødning kan bestå af produktion eller køb fra andre aktører eller fra børsen. Udtag kan bestå af forbrug eller salg til andre aktører eller til børsen. Hvis aktøren har leveret regulerkraft, tages der højde for dette. En positiv ubalance betyder, at aktøren har produceret mere eller forbrugt mindre end planlagt. En negativ ubalance betyder, at aktøren har forbrugt mere eller produceret mindre end planlagt. I Sverige og Danmark afregnes separate ubalancer for produktion, handel og forbrug, og det sker bl.a. for at modvirke selvregulering hos aktørerne. I Norge og Finland afregnes en samlet balance. Prissætning af balancekraften sker efter forskellige principper i landene. I Norge benyttes en Enprismodel, hvor der gælder samme pris for køb og salg af 9

10 balancekraft. I de øvrige lande benyttes en Toprismodel, hvor prisen for den enkelte balanceansvarliges køb eller salg af balancekraft afhænger af, om købet eller salget har støttet eller modarbejdet den samlede regulering i elsystemet i den pågældende time. Enprismodellen er enkel, og den giver en hurtig afregning. Aktørerne kan dog fristes til bevidst at have ubalancer for at opnå en bedre pris for balancekraft end spotprisen. Det er imidlertid ikke tilladt, og de systemansvarlige har ikke haft behov for at skride ind over for større og systematiske ubalancer. Toprismodellen er mere kompliceret, men den giver aktørerne et bedre incitament til at holde deres balance. Med Enprismodellen er der balance mellem udgifter og indtægter for ba - lance- og regulerkraft i hver enkelt time. Med Toprismodellen genereres et overskud hos de systemansvarlige, som kan bidrage til at dække udgifterne til balancehåndteringen. Figur 7. Opgørelse af balancekraft mellem delområder Modpart til land 2 Land 1 Land 3 Land 4 Planlagt handel import Planlagt handel eksport Figur 8. Positive og negative ubalancer hos en aktør Planlagt udveksling Målt udveksling Balance kraft +400 MWh -145 MWh +255 MWh +278 MWh -23 MWh +5 MWh -15 MWh -10 MWh -12 MWh +2 MWh +130 MWh -85 MWh +45 MWh +55 MWh -10 MWh Afslutning og konklusion Ordningen om fælles udnyttelse af reguleringsressourcer, som blev indført i Nordel i september 2002, er et vigtigt skridt på vejen mod at harmonisere betingelserne for aktørerne på det nordiske elmarked. Ordningen har givet følgende resultater: En effektiv balanceregulering Lavere samlede reguleringsomkostninger for de systemansvarlige Bedre driftssikkerhed på grund af forenklede rutiner og bedre overblik i de systemansvarliges kontrolrum Udjævning af regulerkraftprisen i Nordel Øget interesse for at give tilbud på regulerkraftmarkedet Harmonisering af balanceafregning mellem landene De systemansvarlige selskaber fungerer i praksis som ét selskab på dette område. Der arbejdes videre med at undersøge mulighederne for at harmonisere den interne balanceafregning i de nordiske lande. EUs seneste udkast til strategirapport om udvikling af elmarkedet konstaterer, at der i dag er store forskelle på balancehåndtering i de europæiske lande, og rapporten peger på et fælles regulerkraftmarked som et effektivt middel mod misbrug af markedsmagt. Forfattere Flemming Wibroe Eltra amba, Danmark Jens-Erik Fischer Pedersen Elkraft System amba, Danmark Kurt Lindström Fingrid Oyj, Finland Thordur Gudmundsson Landsvirkjun, Island Ole Gjerde Statnett SF, Norge Tania Pinzón Svenska Kraftnät, Sverige 10

11

12 WAGNERSEN INTERACTIVE A/S Nordels Sekretariat Eltra amba Postadresse: Postboks 140, DK-7000 Fredericia Danmark Besøgsadresse: Fjordvejen 1-11, Fredericia, Danmark Flemming Wibroe Senior projektleder, Eltra amba (Nordels sekretær) Lene Egeberg-Gjelstrup International koordinator, Eltra amba Jan F. Foyn Statistikansvarlig, Nord Pool ASA Telefon: Fax: Internet:

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af:

Normaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af: Til Fra Kopi Energitilsynet Henrik Thomsen Energinet.dk Annette Ikast Per Johansen Pia Houbak Indkøb af systemydelser for 2005 1. november 2005 1. Behov for systemydelser Fastsættelse af behovet for systemydelser

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Planhåndtering i det danske elmarked

Planhåndtering i det danske elmarked Forskrift F: EDI-kommunikation BS-dokument: Planhåndtering i det danske elmarked Fælles forretningsprocesser mellem balanceansvarlige aktører og Energinet.dk jævnfør forskrift C3: "Planhåndtering - daglige

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder Internt notat Markedsdesign Dato: 9. Marts 2005 Sagsnr.: - Dok.nr.: 218874 v4 Reference: SDK/GIA/JCH Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

Harmoniseret balanceafregning v1.0. 1. Intro. 5. august 2008 MRP/LRO

Harmoniseret balanceafregning v1.0. 1. Intro. 5. august 2008 MRP/LRO Harmoniseret balanceafregning v1.0 5. august 2008 MRP/LRO 1. Intro Dette notat kan betragtes som et baggrundsnotat til præsentationen Harmoniseret balanceafregning på Energinet.dk aktørseminar den 24.6.2008.

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår Udbud af systemydelser y på markedsvilkår May 21. juni 2010 Flemming Birck Pedersen flebp@dongenergy.dk gy Afdelingsleder Markedsstrategi og systemydelser DONG Energy 1 GENERATION Meget mere grøn strøm

Læs mere

Forskrift B: Vilkår for adgang til. elmarkedet 78260-07. Marts 2007. Rev. 1. Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME

Forskrift B: Vilkår for adgang til. elmarkedet 78260-07. Marts 2007. Rev. 1. Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME Forskrift B: Vilkår for adgang til elmarkedet Marts 2007 Rev. 1 Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 78260-07 Energinet.dk

Læs mere

Det nordiske elmarked

Det nordiske elmarked Skatteudvalget EPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Det nordiske elmarked Anders Plejdrup Houmøller Markedschef Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer. Regulerkraft

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A

Læs mere

TF 5.3 Driftsprocedurer

TF 5.3 Driftsprocedurer Forskrift: TF 5.3 Version: 1.0 Dato: 22. december 2003 TF 5.3 Driftsprocedurer TF 5.3.1 Forskriftens formål Denne forskrifts formål er at beskrive systemdriftsaktørernes opgaver i forbindelse med gennemførelsen

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Elbilers værdi i elsystemet

Elbilers værdi i elsystemet 19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Balancemarkedet og balanceafregning

Balancemarkedet og balanceafregning Forskrift C2: Balancemarkedet og balanceafregning December 2008 Rev. 2 Dec. 2006 Jan. 2007 Apr. 2007 Apr. 2007 DATE HEP MRP/HWA HEP LSO NAME Okt. 2008 Okt. 2008 Dec. 2008 Dec. 2008 DATE HEP 20082008 MRP

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Markedsrapporten Nr. 13 Oktober 6 Elmarkedet i oktober: Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Vejrforhold var den vigtigste faktor for prisdannelsen på elmarkedet

Læs mere

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser Til Energitilsynets sekretariat. Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser 30. april 2015 SKL/SKL Dette notat beskriver håndteringen af leveringen

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 8. januar 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 8. januar 2014 Dok. 13/91893-57 1/9 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 2. juni 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 2. juni 2014 Dok. 13/91893-57 1/10 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Introduktion til systemydelser 1/12 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Dato: 10/3 2017 INDHOLD

Læs mere

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør

Læs mere

Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse

Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse Punkt 5 Energitilsynets møde den 30. oktober 2012 15. oktober 2011 ENGROS 12/07737 /HTH /PR Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Udvikling af rammer for regulerkraft

Udvikling af rammer for regulerkraft Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 336 Offentligt Udvikling af rammer for regulerkraft Indpasning af mindre forbrugsenheder og andre mindre enheder i regulerkraftmarkedet Rapport Udgivet

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-

Læs mere

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed December 2007 Rev. 1 Nov. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG BCM/MRP LEG LSO NAME Nov. 2006 DATE HEP/LEG NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Forskrift C3: 259081-06. Planhåndtering daglige procedurer. November 2011. Rev. 3. Nov. 2006 Dec. 2006 Apr. 2007 April 2007 DATE

Forskrift C3: 259081-06. Planhåndtering daglige procedurer. November 2011. Rev. 3. Nov. 2006 Dec. 2006 Apr. 2007 April 2007 DATE Forskrift C3: Planhåndtering daglige procedurer November 2011 Rev. 3 Nov. 2006 Dec. 2006 Apr. 2007 April 2007 DATE KAC HEP KAC 200720070 LSO NAME Okt. 2008 Okt. 2008 Dec. 2008 Dec. 2008 DATE KAC MRP 220082008

Læs mere

Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet?

Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet? Hvordan skal infrastrukturen udbygges ved integration af 50% vindkraft i energisystemet? Vindmølleindustrien 23 maj 2007 Peter Jørgensen Planlægningsdirektør Energinetdk s rolle Hvad betyder + 3000 MW

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

Elmarkedsstatistik 2016

Elmarkedsstatistik 2016 Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn

Læs mere

PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND

PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND 1/5 NOTAT Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 PILOT UDBUD AF SPÆNDINGSREGULERING PÅ LOLLAND Dato: 1. marts 2019 Forfatter: SCR/SCR Energinet

Læs mere

METODE FOR COST PLUS PRISSÆTNING FOR SYSTEMYDELSER

METODE FOR COST PLUS PRISSÆTNING FOR SYSTEMYDELSER 1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 METODE FOR COST PLUS PRISSÆTNING FOR SYSTEMYDELSER ANMELDES TIL FORSYNINGSTILSYNET DEN 31. MAJ 2019

Læs mere

Punkttarifsystem (frimærkesystem) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt

Punkttarifsystem (frimærkesystem) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Det nordiske energimarked Anders Plejdrup Houmøller Direktør Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer.

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Opdeling af de systemansvarlige virksomheders tarifpuljer pr. 1. januar 2004

Opdeling af de systemansvarlige virksomheders tarifpuljer pr. 1. januar 2004 Opdeling af de systemansvarlige virksomheders tarifpuljer pr. 1. januar 2004 1. Indledning... 1 2. Lovmæssige rammer for tariferingen af systemansvarets omkostninger... 1 3. Konklusioner... 3 4. Afslutning...

Læs mere

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Introduktion til systemydelser 1/14 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Dato: 4/7 2018 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Summer School. Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet. Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk

Summer School. Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet. Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk Summer School Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk Sommerskole - Energifonden 1 Dagsorden Forventet udvikling i elsystem Vindkraft

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 3. oktober 2012 Dok. 9855/09 v7, Sag 10/2932 1/47 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1...

Læs mere

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør,

Dansk Fjernvarme 29. maj ERFA Kraftvarme. Kim Behnke Vicedirektør, Dansk Fjernvarme 29. maj 2018 ERFA Kraftvarme Kim Behnke Vicedirektør, kib@danskfjernvarme.dk Fjernvarmen 2018 1,7 mio. husstande har fjernvarme. 20.000 nye fjernvarmekunder hvert år, de sidste 5 år. 13

Læs mere

ANMELDELSE AF REGLER FOR SUSPENDERING OG GENOPTAGELSE AF MARKEDSAKTIVITETER

ANMELDELSE AF REGLER FOR SUSPENDERING OG GENOPTAGELSE AF MARKEDSAKTIVITETER Anmeldelse af regler for suspendering og genoptagelse af markedsaktiviteter 1/9 Til Forsyningstilsynet Energinet Myndighedsenheden Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen.

Der er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen. Kontor/afdeling FOR Dato 13. december 2018 J nr. 2018-2460 /eko/kni/mhu Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

ANMELDELSERNE SAMMENFATTET

ANMELDELSERNE SAMMENFATTET 2. juni 2017 Engros & Transmission ANMELDELSERNE SAMMENFATTET REFERAT ENERGINET.DKS ANMELDELSER 1. Som beskrevet i afgørelsen om fjernelse af krav til online måling og ændring af gældende metode for indkøb

Læs mere

Analyse af markedet for frekvensstyrede

Analyse af markedet for frekvensstyrede Sekretariatet for Energitilsynet Analyse af markedet for frekvensstyrede reserver i Danmark Oktober 2013 Arbejdspapir 1/2013 Side 1 af 36 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af synkronområder

Læs mere

Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse

Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse Til Energitilsynets sekretariat Att.: Henrik Thomsen Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse 20. september

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

DIALOGMØDE 2 BEHOV OG MARKEDSGØRELSE

DIALOGMØDE 2 BEHOV OG MARKEDSGØRELSE DIALOGMØDE 2 BEHOV OG MARKEDSGØRELSE 13. november 2018 Forsyningssikkerhed og Systemydelser 1 AGENDA Tid Emne 10.00-10.15 Velkomst og opsummering fra sidst 10.15-10.45 Præsentation af behovsvurdering med

Læs mere

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS Til Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver 1. Indledning Svenska Kraftnät og Energinet.dk indførte i oktober 2012 et fælles indkøb af frekvensstyrede reserver frekvensstyret normaldriftsreserve

Læs mere

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme

Notat. Markedsorientering af decentral kraftvarme Notat Markedsorientering af decentral kraftvarme 13. juni 2003 610-0318 Det fremgår af regeringens oplæg Liberalisering af energimarkederne fra september 2002, at der fremlægges et forslag om en omlægning

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 CVR-nr: 59 77 87 14 ens@ens.dk www.ens.dk Indholdsfortegnelse:

Læs mere

METODE FOR REGULERET PRIS FOR SYSTEMYDELSER

METODE FOR REGULERET PRIS FOR SYSTEMYDELSER 1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 METODE FOR REGULERET PRIS FOR SYSTEMYDELSER ANMELDES TIL FORSYNINGSTILSYNET DEN 31. MAJ 2019 2/6

Læs mere

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel Til Energitilsynet Anmeldelse af metode for indkøb af leveringsevne for sekundær reserve (FRR-A) Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet om godkendelse af metode

Læs mere

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer...

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... Elmarkedet i Danmark 9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... 4 2. Engrosmarkedet... 6 2.1 Et marked

Læs mere

Elmarkedets Advisory Board

Elmarkedets Advisory Board Elmarkedets Advisory Board Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 18. juni 2018 Kedelig søndag Markedet i 2018 Værker fordelt DK1 og DK2 500 timer 1 mio. kr. pr. MW PBA DK1 DK2 Grundbeløb Nord Pool Spot Spotmarkedet

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Prioriterede Snit Fælles nordiske analyser af vigtige snit i Nordel-systemet Hovedrapport

Prioriterede Snit Fælles nordiske analyser af vigtige snit i Nordel-systemet Hovedrapport Dato: 11. juni 24 Prioriterede Snit Fælles nordiske analyser af vigtige snit i Nordel-systemet Hovedrapport Nordel Prioriterede Snit 24 i Indholdsfortegnelse Hovedrapport 1. Indledning...1 2. Energi- og

Læs mere

Introduktion til elmarkedet

Introduktion til elmarkedet Introduktion til elmarkedet 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Rollerne på elmarkedet... 3 1.4 Balanceansvar og planer... 4 14. april 2016 2.

Læs mere

SYSTEMYDELSER TIL LEVERING I DANMARK UDBUDSBETINGELSER

SYSTEMYDELSER TIL LEVERING I DANMARK UDBUDSBETINGELSER Systemydelser til levering i Danmark. Udbudsbetingelser 1/43 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato: 30. august 2017 Forfatter: HEP/HEP

Læs mere

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 ECOGRID 2.0 Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 EcoGrid 2.0 er et forsknings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings-

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbruger. Bilagsrapport

Priselastisk elforbrug hos de større elforbruger. Bilagsrapport Priselastisk elforbrug hos de større elforbruger Bilagsrapport August 2005 Norenergi ApS og Dansk Energi Analyse A/S for Energinet.dk Indholdsfortegnelse Bilag 1. Priselastisk elforbrug økonomisk vurdering...

Læs mere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere.. MWh/h Elbasmarkedet Regulerkraftmarkedet Tid for. Markedet Spotmarkedet resever. Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS for Energinet.dk August 2005

Læs mere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Jørn Mikkelsen, Eltra, Projektgruppen Temadag: Nytteværdi af interaktiv måling Munkebjerg Hotel, Vejle Den 9. juni 2004 1 Detailmarkedet for el: Obligatorisk

Læs mere

6. februar 2008. Reguleringsreserver. Tilbudsgivning for marts måned 2008. Dokument nr. 4555-08 Gert Elze 1/7

6. februar 2008. Reguleringsreserver. Tilbudsgivning for marts måned 2008. Dokument nr. 4555-08 Gert Elze 1/7 6. februar 2008 Reguleringsreserver Tilbudsgivning for marts måned 2008 Dokument nr. 4555-08 Gert Elze 1/7 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 3 2. Aftalegrundlag 3 3. Tilbudsgivning 4 3.1 Generelt 4 3.2

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Kontrakt. Aftale om balanceansvar. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia. (i det følgende kaldet "Energinet.dk")

Kontrakt. Aftale om balanceansvar. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia. (i det følgende kaldet Energinet.dk) Kontrakt Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia (i det følgende kaldet "Energinet.dk") og «Aftalefirma langt_navn» «Aktør_adresse_1» «Aktør_adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende kaldet "aktøren")

Læs mere

Styring af elforbrug gennem afbrydelighed. Elfor PSO 2003 Forskning og Udvikling indenfor effektiv. Projektnummer: 335-07 B I R C H & K R O G B O E

Styring af elforbrug gennem afbrydelighed. Elfor PSO 2003 Forskning og Udvikling indenfor effektiv. Projektnummer: 335-07 B I R C H & K R O G B O E B I R C H & K R O G B O E Styring af elforbrug gennem afbrydelighed Elfor PSO 2003 Forskning og Udvikling indenfor effektiv elanvendelse Projektnummer: 335-07 Maj, 2006 Projektet er udarbejdet af: John

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Anmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger efter forordning 2016/631 (RfG)

Anmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger efter forordning 2016/631 (RfG) 1/6 Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Anmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006

Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006 Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Normann Schulze; 7. juni 2006 Energistrategi 2025 Undersøge mulighederne for at fremme et mere fleksibelt elforbrug Regeringens bevæggrunde:

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Så kom vi i gang. Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 17. marts 2018

Så kom vi i gang. Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 17. marts 2018 Så kom vi i gang Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 17. marts 2018 Hvad er Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a.? Værker i DK1 og DK2 CHP CHP Salg 400 Eksisterende PBA DK1 DK2 Spot Eksisterende Nord Pool

Læs mere

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle

Læs mere

13/ FORSKRIFT C2 BALANCEMARKED OG BALANCEAFREGNING. December Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia

13/ FORSKRIFT C2 BALANCEMARKED OG BALANCEAFREGNING. December Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Forskrift C2 - Balancemarked og balanceafregning 1/16 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato: 11. december 2017 Forfatter: HEP/HEP FORSKRIFT

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 - EDIkommunikation med DataHub'en i elmarkedet 31. januar 2012 HBK/LRP Energinet.dk skal i følge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20.

Læs mere

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE

Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Optimal udnyttelse af en fluktuerende el-produktion fra vejrafhængig VE Konference om Intelligent Energi VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Peter Jørgensen Udviklingsdirektør, Energinet.dk 1

Læs mere

ÅRLIG STATISTIK OVER RÅDIGHEDSBETALINGEN FOR RESERVER I ØST- OG VESTDANMARK, SAMT STATISTIK OVER OMFANGET AF SPECIALREGULERING INKL.

ÅRLIG STATISTIK OVER RÅDIGHEDSBETALINGEN FOR RESERVER I ØST- OG VESTDANMARK, SAMT STATISTIK OVER OMFANGET AF SPECIALREGULERING INKL. ÅRLIG STATISTIK OVER RÅDIGHEDSBETALINGEN FOR RESERVER I ØST- OG VESTDANMARK, SAMT STATISTIK OVER OMFANGET AF SPECIALREGULERING INKL. NØGLETAL FOR 2018 Manuelle reserver (mfrr) Nedenstående tabel viser

Læs mere