KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER

Transkript

1 KIRKEN OG KIRKENS EMBEDER

2 KIRKE - EKKLESIOLOGI Ekklesiologi betyder læ ren om kirken (ekklesia) Ekklesia sta mmer fra det græ ske ord ekkaleo, som betyder kalde ud. Ekklesia bruges derfor i den græske tradition om en folkeforsamling eller om andre særlige grupperinger. Ekklesiologien skal forstås i forlæ ngelse af helligåndsteologien: Kirken er forsamlingen af mennesker i hvem Helligånden virker. Ekklesia kan både forstås som gruppen af mennesker, der lever på Helligåndens betingelser, eller som den institution, der danner rammen om de af Helligånden bestemt menneskers liv. I de forskellige teologiske traditioner vægtes disse aspekter forskelligt.

3 FORESTILLINGER OM KIRKEN FØR REFORMATIONEN Kirken som Kristi legeme (Igna tius, Origenes) Kirken og reka pitula tionen (Irenæ us) Kirkens enhed (C ypria n) Synlig og usynlig kirke (Augustin) Kirken som et blandet legeme af syndere og retfæ rdige. Mod dona tisterne (Augustin) Kirkekendetegn i Nikæ num: hellig, katolsk og apostolisk Kirken institutionaliseres: Konsta ntin, pa vedømmet og den byza ntinske kirke

4 KIRKEN SOM KRISTI LEGEME Den opsta ndne Kristus som kirkens hoved. Kirken som den opstandnes krop / legeme Kirken ER den opstandne Kristus i verden men hovedet er i himlen. Som døbte i kirken ER kristne allerede opstået sammen med Kristus (jf. Pa ulus) Engang skal ikke blot hovedet, men hele Kristi krop væ re i himlen / på den fornyede jord. Kirken er fæ llesskab med Kristus og med alle andre kristne

5 LUTHERS SYN PÅ KIRKEN Kirkens enhed Luther som skismatiker og den lutherske evangeliske kirke som en skismatisk kirke Kirken og koncilierne Svæ rmernes kirkesyn Kirkekendetegn: Ordet, dåben, nadveren, nøglerne, embedet, bønnen, korset

6 KATOLSK FORSTÅELSE AF KIRKEN Kirken som institution Kirkens hiera rki 2. va tika nerkoncil Lumen G entium. Et nybrud: Kirken som sa kra mente Kirken som fæ llesska b (communio) Kirken som G uds folk Kirken som ka risma tisk fæ llesska b Disse temaer tages op i den moderne økumeniske teologi

7 EMBEDSTEOLOGI Kirken har fra første fæ rd haft embeder, jf. Apostlenes Gerninger I lang tid var embederne forskellige i de forskellige menigheder

8 OLDKIRKEN C yprian De enkelte biskoppers lige del i det ene embede Det ene universelle embede - bispeembed

9 KATOLSK EMBEDSTEOLOGI Det ene universelle embede Kardinaler Paven Ærkebiskopper Biskopper Præster Apostolsk succession

10 REFORMATIONSTIDEN Intet embedshierarki Det almindelige præ stedømme: Alle der er døbt er præ ster Menigheden væ lger en af deres midte som præ st for menigheden. Et spørgsmål om orden. Ordina tionen giver ikke nogen sæ rlig å ndelig udrustning ud over den, der er givet med dåben. Ingen a postolsk succession

11 POORVO Porvooerklæ ringen: de lutherske og de anglikanske kirker ikke har anerkendt hina ndens embedet. Konflikten har væ ret koncentreret om synet på den apostolske succession. Dokumentet fa stslå r, a t a postoliciteten først og fremmest er knyttet til kirken og ikke blot til embedet. Embedets a postolicitet, som kommer til udtryk i den apostolske succession, er blot ét udtryk for kirkens a postolicitet. De kirker, der ikke ubrudt kan føre deres embeder tilbage til apostlene (de evangeliske), alligevel er at betragte som apostolske. Dog fastholder man, at den apostolske succession er et væ rdifuldt tegn på kirkens a postolicitet. Derfor opfordres de kirker, som ikke bruger dette tegn, til at gøre brug af det.

12 KIRKESAMFUND I DANMARK Folkekirken Den katolske kirke De frie kirker

13 FOLKEKIRKEORDNINGEN Folkekirke eller bekendelseskirke? Den rummelige folkekirke Folkekirken i den da nske befolkning Empirisk kirkeforskning