UNDGÅ METALTRÆTHED I KROPPEN

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE UNDGÅ METALTRÆTHED I KROPPEN Metal og maskiner DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

2 Hurtigt overblik 1. Hvor lang tid tager forløbet? Det tager 3½-4 måneder at gennemføre forebyggelsespakken. TIMEFORBRUG Leder Hjælper Øvrige medarbejdere Øvrige medarbejdere lærling 24 timer 26 timer 22 timer 22 timer 2

3 Indholdsfortegnelse Formål 4 Hvad får I ud af forløbet? 4 Sådan gør I 4 Deltagere i forløbet 5 Tidsplan og aktiviteter 5 De 4 faser 6 Forberedelse 6 Opstart 7 Aktiviteter 8 Afslutning 11 Oversigt over faktaark 13 Faktaark 1: Katalog over arbejdsmiljøløsninger 14 Faktaark 2: Katalog over træningsløsninger 32 Faktaark 3: Planlægningsskema 43 Faktaark 4: Skema til registrering af træningsaktiviteter 45 Faktaark 5: Nyttige oplysninger 47 3

4 Undgå metaltræthed i kroppen Formål Forebyggelsespakken skal hjælpe jer med at skabe en arbejdsplads med færre uhensigtsmæssige løft, færre dårlige arbejdsstillinger og med en bedre planlægning af arbejdet. Forebyggelsespakken skal også hjælpe jer i gang med at træne sammen. Det er med til at skabe fysisk velvære og fremme trivslen på arbejdspladsen. Drejebogen forklarer trin for trin, hvordan I gennemfører forløbet. Den henvender sig til værkstedets leder. Hvad får I ud af forløbet? Først og fremmest får I et bedre arbejdsmiljø og et sundere helbred. Samtidig lærer I en metode til at få styr på jeres arbejdsmiljøproblemer. Metoden hjælper jer med at prioritere arbejdsmiljøproblemerne og i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere at finde frem til de løsninger, der passer bedst til jeres arbejdsplads. Sådan gør I I skal i fællesskab gennemføre konkrete løsninger for at forbedre jeres arbejdsmiljø. I skal også styrke kroppen ved at træne i fællesskab. I vælger selv, hvad I vil sætte i gang, ud fra kataloget over arbejdsmiljøløsninger og kataloget over træningsløsninger, som I finder i faktaark 1 og faktaark 2. I skal vælge mindst 3 arbejdsmiljøløsninger, som fx kan dreje sig om: at undgå tunge løft fx når I håndterer metalelementer at undgå at arbejde i uhensigtsmæssige stillinger fx når I svejser og bearbejder metal at organisere arbejdet mere hensigtsmæssigt fx ved at rydde op og planlægge produktionen og de enkelte arbejdsopgaver endnu bedre information og støtte fx ved at informere bedre om vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner. I skal vælge mindst én træningsløsning. Det kan fx være cykling, gang, træning med elastik eller brug af ministepmaskine. I skal løbende holde statusmøder, så I har mulighed for at drøfte, hvordan det går, og så I kan justere de valgte løsninger, hvis der er behov for det. 4

5 Deltagere i forløbet Leder Som leder: skal du være initiativtager og tovholder på forløbet sammen med en af dine medarbejdere (en hjælper) sammen er I et vigtigt omdrejningspunkt for hele forløbet. Hjælper Der skal udpeges en medarbejder, som hjælper dig med at gennemføre forløbet. Hjælperen bidrager med praktisk hjælp til dig, fx planlægning og indkaldelse til møder. Hjælperen kan desuden fungere som bindeled mellem kollegerne og dig, hvis du ikke kan nå at have direkte kontakt med alle dine medarbejdere i forløbet. Det kræver ikke en særlig titel eller ekspertise at være hjælper, men opgaven skal være frivillig. Hvis I har en arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentatnt, som gerne vil være hjælper, er dette oplagt. Tidsplan og aktiviteter Arbejdet med forebyggelsespakken forløber over 4 faser. Det tager 3½-4 måneder at gennemføre hele forløbet. FASE 1 Forberedelse FASE 2 Opstart FASE 3 Aktiviteter FASE 4 Afslutning Find en medarbejder, som vil hjælpe dig med at gennemføre forløbet. Sæt jer ind i materialet. Forbered og hold et informationsmøde med alle deltagere. Forbered og hold et planlægningsmøde med alle deltagere. Vælg sammen minimum 4 løsninger, som I vil afprøve i forløbet. Forbered og hold et afslutningsmøde med alle deltagere. Aftal, hvordan I kan fortsætte med at bruge løsningerne. Planlæg forløbet. Brug løsningerne i jeres hverdag. Hold statusmøder hver anden uge for alle deltagere. Løber over ca. 1 uge Løber over ca. 1 uge Løber over ca. 3 måneder Løber over ca. 1 uge 5

6 De 4 faser Fase 1 Forberedelse TIMEFORBRUG FASE 1 Forberedelse: 3 timer til lederen og til hjælperen. Det er vigtigt, at alle deltagere bliver tilstrækkeligt orienteret og motiveret til at gennemføre forløbet. Du og din hjælper skal derfor sammen forberede jer grundigt på hele forløbet. Hjælperen Start med at finde en medarbejder, som vil hjælpe dig med at gennemføre forløbet. Er der en arbejdsmiljørepræsentant på værkstedet, vil det være naturligt, at han/hun hjælper dig ellers find en, som vil. Materialet Sæt jer godt ind i alt materialet, som udgør: Drejebogen og de 4 faser, I skal igennem Kataloget over arbejdsmiljøløsninger (faktaark 1) Kataloget over træningsløsninger (faktaark 2) Planlægningsskemaet (faktaark 3) Skemaet til træningsløsninger (faktaark 4) Oplysningerne om yderligere viden om arbejdsmiljø (faktaark 5). I får hver 1 time til at sætte jer ind i materialet. Forberedelse af forløbet Aftal en dag, hvor du og din hjælper kan sætte jer sammen i 2 timer og snakke om opgaven og planlægge hele forløbet. I skal finde ud af: hvornår I kan holde informationsmødet og planlægningsmødet afhold helst de to møder med et par dages mellemrum hvornår I kan holde statusmøder, så det passer ind i arbejdet på værkstedet hvor I vil holde møderne hvordan I vil invitere medarbejderne til møderne om I allerede inden planlægningsmødet skal finde en medarbejder, som vil være ekstra opmærksom på at få alle med til træningen om der er særlige forhold, I skal tage højde for før og under møderne, fx at lukke for telefon/kundebetjening under møderne hvordan I fordeler opgaverne imellem jer: Hvem inviterer til de forskellige møder? Hvem byder velkommen? Hvem leder møderne? Hvem printer/kopierer materialer? 6

7 Se hele kataloget over arbejdsmiljøløsninger (faktaark 1) og kataloget over træningsløsninger (faktaark 2) igennem sammen, og sørg for, at I ved, hvordan I skal bruge planlægningsskemaet (faktaark 3). Aftal med din hjælper, hvordan I kan gå forrest og sørge for, at alle deltagere dagligt bruger de nye løsninger, og hvordan I kan motivere og støtte dem i at træne. Fase 2 Opstart TIMEFORBRUG FASE 2 Informationsmøde: 1 time pr. deltager, inklusive lederen og hjælperen. Forberedelse Du og din hjælper læser faktaark 1 og 2. Informationsmøde Du og din hjælper skal invitere alle deltagere på værkstedet til et informationsmøde. Mødet varer 1 time. På informationsmødet skal medarbejderne have information om, at I i fællesskab skal gennemføre konkrete løsninger for at forbedre jeres arbejdsmiljø, og at I blandt andet skal træne sammen. Medarbejderne skal også have information om, hvordan I skal gennemføre forløbet. Tag flere kopier af de to kataloger med på informationsmødet (faktaark 1 og faktaark 2), så alle medarbejdere har mulighed for at se dem igennem. Program for informationsmødet Program DU BYDER VELKOMMEN 5 MINUTTER Fortæl kort om formålet med mødet: at vise de to kataloger at tale om forløbet. KORT PRÆSEN TATION AF DE TO LØSNINGS KATALOGER OG INFORMA TION OM FORLØBET 20 MINUTTER Præsentér ganske kort de to løsningskataloger, og giv eksempler på løsninger fra begge kataloger, men gå ikke ind i en nærmere diskussion af løsningerne. Det skal vente til planlægningsmødet. Fortæl om: at forløbet drejer sig om, at I afprøver de løsninger i katalogerne, der passer jer bedst hvornår I skal gøre hvad under forløbet hvornår forløbet er færdigt hvem der deltager i forløbet 7

8 Program fortsat SPØRGSMÅL FRA DEL TAGERNE 25 MINUTTER Besvar så vidt muligt alle spørgsmål fra medarbejderne med det samme. AFTAL DATO FOR PLAN LÆGNINGS- MØDET 10 MINUTTER Aftal, hvornår I holder planlægningsmødet foreslå selv en dato. Det kan med fordel holdes få dage efter dette informationsmøde. AFSLUTNING Gentag datoen for planlægningsmødet. Aftal, at I lægger de to kataloger et sted, hvor alle kan finde dem. Tak for i dag. Læg katalogerne et sted, så medarbejderne kan kigge i dem og se de forskellige løsninger. Hæng også løsningerne op på en væg, så alle kan se dem. Fase 3 Aktiviteter TIMEFORBRUG FASE 3 Forberedelse: ½ time til både lederen og hjælperen. Planlægningsmøde: 2 timer pr. deltager inklusive lederen og hjælperen. Igangsætning af aktiviteterne: 2 timer til hjælperen og de øvrige medarbejdere. Statusmøder: ½ time pr. møde pr. deltager inklusive lederen og hjælperen i alt 3 timer pr. deltager. Træning 1 time om ugen pr. deltager (5 x 12 minutter, 3 x 20 minutter eller 2 x ½ time) inklusive lederen og hjælperen i alt 12 timer pr. deltager. Forberedelse Du og din hjælper læser faktaark 1, 2, 3, 4 og 5. Planlægningsmøde Formålet med planlægningsmødet er, at du og deltagerne i fællesskab beslutter jer for, hvilke løsninger der er relevante for jer. De løsninger, I vælger, skal I arbejde med de næste 3 måneder. I skal vælge mindst 3 ud af de 17 løsninger, som er beskrevet i kataloget om arbejdsmiljøløsninger (faktaark 1). Løsningerne fokuserer på tunge løft, dårlige arbejdsstillinger og organisering af arbejdet. I skal også vælge mindst 1 ud af de 5 løsninger, der er beskrevet i kataloget om træningsløsninger (faktaark 2). Løsningerne styrker kroppen gennem fælles fysisk aktivitet. 8

9 Du og din hjælper indkalder alle deltagere til planlægningsmødet. I mødes ½ time før for at gennemgå programmet for mødet og aftale, hvordan det skal forløbe, og hvem der gør hvad. Sørg for at tage kopier eller print af katalogerne (faktaark 1 og 2) og skemaer (faktaark 3 og 4) med på mødet, så alle kan få et eksemplar. Program for planlægningsmødet Program VELKOMST 5 MINUTTER SE LØS NINGERNE 10 MINUTTER Fortæl kort, at formålet med mødet er, at I skal: vælge de løsninger, I skal arbejde med de næste 3 måneder aftale statusmøder. Sørg for, at alle har en kopi af de to kataloger. Bed alle om at se løsningerne igennem. TAL OM LØFT, ARBEJDSSTIL LINGER, PLAN LÆGNING OG TRÆNING 30 MINUTTER Snak sammen om løft, arbejdsstillinger, planlægning og træning, som er beskrevet i de to kataloger: Genkender I situationerne fra jeres hverdag? Hvor ofte kommer I ud for dem? Hvilken træning har I lyst til at prøve? Hvordan kan I passe træningen ind i arbejdsdagen? VALG AF LØSNINGER 1 TIME Find i fællesskab ud af, hvilke løsninger I vil arbejde med de næste 3 måneder. I skal vælge: mindst 3 løsninger fra kataloget over arbejdsmiljøløsninger gerne på forskellige arbejdsområder mindst 1 løsning fra kataloget over træningsløsninger. I kan fx vælge de løsninger, I synes er de vigtigste. I kan godt vælge mere end 4 løsninger, men husk at afsætte tid til at indarbejde alle de valgte løsninger ordentligt. Skriv de valgte arbejdsmiljøløsninger ind i planlægningsskemaet, og find ud af, hvem der er ansvarlig for, at I gennemfører løsningerne. Hæng skemaet op et sted, så alle på værkstedet kan se det under hele forløbet (se faktaark 3). Aftal, hvornår det passer jer bedst at træne. Find også en medarbejder, som vil være ekstra opmærksom på, at I husker at få trænet, og får alle med (medmindre I allerede inden mødet har fundet en interesseret). Vælger I træningsløsninger, som kræver udstyr, så aftal, hvem der køber det ind hurtigst muligt, så I kan komme i gang med at træne. 9

10 Program fortsat STATUSMØDER 10 MINUTTER Fortæl, at: I skal holde statusmøde hver anden uge, mens I afprøver de valgte løsninger alle her skal snakke sammen om: hvordan det går med at indarbejde de nye løsninger og rutiner hvordan det går med at træne hvordan det går med at fastholde motivationen. Find sammen ud af, hvornår I vil holde statusmøde (fast ugedag og tid). AFSLUTNING 5 MINUTTER Slut mødet af med at aftale, at fra nu af er alle forpligtet til at bruge de nye løsninger og til at træne. Efter mødet vurderer du og din hjælper sammen, om I har brug for at anskaffe løftegrej, mobile sakseborde eller andre nye tekniske hjælpemidler. Find også ud af, om I har brug for mere information om nogle af de konkrete løsninger fra fx Arbejdstilsynet, brancheorganisationer, Industriens Branchearbejdsmiljøråd mv. (se en liste i faktaark 5). Igangsætning af aktiviteterne Straks efter planlægningsmødet går I i gang med at indarbejde og bruge de løsninger, I har valgt på planlægningsmødet, i jeres daglige rutiner. Der er afsat 2 timer pr. medarbejder, inklusive hjælperen, til at indøve de nye arbejdsmiljøløsninger, da det i starten er tidskrævende at udføre arbejdet på nye måder. Hvis I skal anskaffe hjælpemidler eller træningsudstyr, så gør det med det samme, så I hurtigt kan komme i gang. I skal bruge 3 måneder på denne fase. Statusmøder I skal holde statusmøde ½ time hver anden uge på den aftalte dag og tidspunkt. Det bliver til i alt 6 statusmøder i løbet af de 3 måneder. Lederen og alle deltagere deltager hver gang. Formålet med mødet er, at: I holder fast i at bruge de løsninger, I har aftalt det gælder både de nye arbejdsrutiner og træningen I sidst i forløbet kan danne jer et overblik over, hvordan hele forløbet er gået, og om jeres vaner og rutiner er blevet ændret. Tal om, hvordan det går med at bruge løsningerne. Spørg: om de bruger løsningerne både de nye arbejdsrutiner og træningen hvordan de virker hvad der er godt ved løsningerne om der er noget, du skal tage højde for i planlægningen af arbejdet, for at de vil fortsætte med at bruge løsningerne om de støder på forhindringer, når de skal bruge løsningerne. 10

11 Find i fællesskab ud af, om I vil ændre noget på den måde, I bruger løsningerne på i dagligdagen. Skriv ændringerne ind i planlægningsskemaet, så alle kan se, hvad I har besluttet (se faktaark 3). Brug faktaark 4 til at registrere jeres træningsaktivitet. Fase 4 Afslutning TIMEFORBRUG FASE 4 Forberedelse: ½ time til både lederen og hjælperen. Afslutningsmøde: 2 timer pr. deltager inklusive lederen og hjælperen. Afslutningsmøde Formålet med afslutningsmødet er, at alle i fællesskab snakker sammen om forløbet og laver aftaler om, hvordan I fortsætter med at bruge de løsninger, der har virket for jer. Mødet tager 2 timer. Du og din hjælper inviterer alle deltagere til afslutningsmødet. I mødes ½ time før for at gennemgå programmet for mødet og aftale, hvordan det skal forløbe, og hvem der gør hvad. Program for afslutningsmødet Program VELKOMST 5 MINUTTER Fortæl kort, at I skal: tale om forløbet aftale, hvordan I fortsætter med at bruge løsningerne tale om, hvordan I fortsætter med at forbedre jeres arbejdsmiljø. Vælg én blandt jer, der noterer jeres beslutninger, så I kan huske, hvad I har aftalt, og holde fast i de nye løsninger og rutiner. HVORDAN HAR FORLØBET VÆRET? 50 MINUTTER Snak sammen om, hvordan forløbet har været. I kan fx snakke om: jeres samlede indtryk af forløbet om forløbet har påvirket den måde, I planlægger eller udfører arbejdet på om forløbet har indfriet jeres forventninger om I træner om I kan mærke en effekt af, at I har trænet. 11

12 Program fortsat BRUG LØS NINGERNE FREMOVER 50 MINUTTER Snak sammen om: hvordan I kan forbedre de valgte arbejdsmiljøløsninger yderligere om I skal give jer i kast med at afprøve andre arbejdsmiljøløsninger fra kataloget om I selv har gode idéer til løsninger, som kan forbedre jeres arbejdsmiljø om I vil fortsætte med at træne, og i givet fald hvilken form for træning det skal være. Find også ud af, hvordan I bedst fortsætter med at bruge de nye løsninger, I har anvendt de seneste 3 måneder. Vil I fx fortsætte ordningen med, at du selv og din hjælper har en særlig rolle med at fastholde løsningerne? FREMTIDIGE AFTALER 15 MINUTTER Det er en god idé at: aftale, hvordan I vil sikre, at I bliver ved med at bruge de nye løsninger hver dag skrive jeres aftaler ned, eksempelvis som et tillæg i jeres APV, i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse eller lignende. Hæng aftalerne op så er det nemmere at fastholde de nye vaner og rutiner. AFSLUTNING Tak for i dag. 12

13 Oversigt over 5 faktaark til forebyggelsespakken Faktaark 1: Katalog over arbejdsmiljøløsninger Et katalog med løsninger på typiske arbejdsmiljøproblemer i metal- og maskinbranchen. Faktaark 2: Katalog over træningsløsninger Et katalog med forskellige træningsløsninger til at styrke kroppen. Faktaark 3: Planlægningsskema Et planlægningsskema, som giver deltagerne overblik over de arbejdsmiljøløsninger, som de har valgt, og hvem der har ansvaret for, at de bruger dem i forløbet. Faktaark 4: Skema til registrering af træningsaktiviteter Et skema, hvor deltagerne kan registrere deres træning. Faktaark 5: Nyttige oplysninger En liste over yderligere materiale og branchens organisationer. I kan eventuelt printe de relevante faktaark ud, laminere dem og hænge dem op, så I husker forebyggelsespakken i hverdagen. 13

14 Faktaark 1 Katalog over arbejdsmiljøløsninger Dette katalog viser 17 løsninger på arbejdsmiljøproblemer, som ofte ses i metal- og maskinvirksomheder. Se kataloget igennem, og tænk over, hvilke løsninger du synes, du og dine kolleger skal bruge fremover. Sammen skal I finde mindst 3 løsninger fra kataloget, som I er enige om at bruge de næste 3 måneder. 14

15 Arbejdsmiljøløsning 1 Faktaark 1 Skån ryggen indstil jeres arbejdshøjde Indstil jeres arbejdsplads, så I kan arbejde i en god opret stilling. Så undgår I at belaste ryggen. Brug fx et saksebord, et arbejdsbord eller en palleløfter, som kan justeres i højden, så I hele tiden kan tilpasse højden til jeres arbejdsopgaver. Vær opmærksom på, at man også kan få rullebaner, som kan indstilles i højden. Når flere personer, som har forskellig højde, arbejder ved samme funktion, er det vigtigt at sikre, at alle kan arbejde i en god arbejdshøjde. 15

16 Arbejdsmiljøløsning 2 Faktaark 1 Sørg for at arbejde i en god arbejdshøjde Indstil jeres arbejdsstationer, så I altid arbejder med skuldrene sænkede og overarmene ned langs kroppen. Så kan I undgå at få ondt i skuldrene og hovedpine. Det kan også være en god idé at kunne veksle mellem at sidde ned og stå op. 16

17 Arbejdsmiljøløsning 3 Faktaark 1 Tænk over, hvordan I arbejder ved små stationære maskiner Måske har I på værkstedet en eller flere maskiner, som er umulige at indstille, så I kan få en fornuftig arbejdsstilling, når I betjener dem. Hvis I ikke gør noget ved det, kan det medføre, at I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, som slider på kroppen. Find ud af, hvordan I bedst indretter jer, når I skal betjene en af disse maskiner, og afprøv jeres løsning. I skal forsøge at undgå at: vride og bukke kroppen arbejde med armene over skulderhøjde arbejde med bøjet ryg arbejde med armene langt fra kroppen. Hvis det fx er en maskine med betjeningshåndtag, så indret jeres arbejdsplads ved maskinen, så I kan nå håndtaget uden at skulle række armen langt frem eller over skulderhøjde. Så undgår I at belaste skulderen. Skift fx mellem at stå op og sidde på en ståstøttestol. 17

18 Arbejdsmiljøløsning 4 Faktaark 1 Tænk over, hvordan du arbejder ved store stationære maskiner Måske har I på værkstedet en eller flere maskiner, som er umulige at indstille, så I kan få en fornuftig arbejdsstilling, når I betjener dem. Hvis I ikke gør noget ved det, kan det medføre, at I arbejder i dårlige arbejdsstillinger, som slider på kroppen. Find ud af, hvordan I bedst indretter jer, når I skal betjene en af disse maskiner, og afprøv løsningen. I skal forsøge at undgå at: vride og bukke kroppen arbejde med armene over skulderhøjde arbejde med bøjet ryg arbejde med armene langt fra kroppen. Hvis det fx er en maskine, som er for høj til jer, så I arbejder med armene løftede, kan I løse det ved hjælp af en platform, som man kan stå på. Hvis maskinen omvendt er for lav, og I arbejder med ryggen foroverbøjet, kan I måske klodse maskinen op. 18

19 Arbejdsmiljøløsning 5 Faktaark 1 Sørg for at have en god arbejdsstilling, når I svejser i mindre emner Når I svejser i mindre emner, kommer I ofte til at arbejde i arbejdsstillinger, som kan belaste ryggen, nakken og armene. Indret derfor jeres svejsearbejdsplads, så I kan arbejde i en god opret arbejdsstilling. Hvis de emner, I svejser i, har forskellige størrelser, kan I fx placere dem på stativer af forskellig højde, eller I kan have en arbejdsstation, som kan indstilles i højden. 19

20 Arbejdsmiljøløsning 6 Faktaark 1 Sørg for at have en god arbejdsstilling, når I svejser i store emner Når I svejser i store emner, kommer I ofte til at arbejde i arbejdsstillinger, som kan belaste ryggen, nakken og armene og indimellem også knæene. I disse tilfælde kan fixturer eller håndteringsrobotter, som kan placere emnerne i forskellige højder og vinkler, hjælpe jer med at få en god opret arbejdsstilling. 20

21 Arbejdsmiljøløsning 7 Faktaark 1 Brug løftegrej til de tunge byrder Brug altid løftegrej, når I skal løfte tunge og uhåndterbare emner. Så undgår I at belaste ryggen. Tænk på, at det sjældent er en god idé at være to om at løfte. Der er nemlig større risiko for, at noget går galt, når I er to om at løfte. Se også de gode idéer til løsninger i pjecen Arbejdsmiljø i Jern og metalindustrien. Tunge løft. Gode løsninger (udgivet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd). 21

22 Arbejdsmiljøløsning 8 Faktaark 1 Brug løftegrej til de små, men tunge emner Brug løftegrej, så I undgår at belaste ryggen. Selvom byrden ikke vejer mere, end I godt kan løfte den, så vil løft af emner i længden alligevel være med til at slide på ryggen. Se også de gode idéer til løsninger i pjecen Arbejdsmiljø i Jern og metalindustrien. Tunge løft. Gode løsninger (udgivet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd). 22

23 Arbejdsmiljøløsning 9 Faktaark 1 Brug fremføringsbånd, når emner skal ind og ud af bearbejdningsmaskiner Brug rullebaner eller andre fremføringsbånd, når I lægger emner i eller tager dem ud af maskiner. Så undgår I at løfte og holde i emnerne og skåner på den måde ryggen. Vær opmærksom på, at der eksisterer kuglemåtter, der kan sende et emne i alle retninger. I kan også bruge en højdejusterbar palleløfter eller lignende, så I kan trække eller skubbe materialerne direkte over på båndet. 23

24 Arbejdsmiljøløsning 10 Faktaark 1 Løft aldrig under knæhøjde Løft under knæhøjde, hvor man kommer til at bøje ryggen forover, er særligt belastende for lænden. Brug løftegrej, eller indret jer, så I altid kan håndtere materialer, beholdere, emner m.m. i oprejst stilling. Så undgår I at belaste ryggen. 24

25 Arbejdsmiljøløsning 11 Faktaark 1 Bær ikke kør det Brug kørende materiel som palleløftere eller mobile sakseborde, når I skal transportere emner på værkstedet. Så skåner I ryggen og undgår at bære emner. At bære emner belaster ryggen ekstra meget. 25

26 Arbejdsmiljøløsning 12 Faktaark 1 Tænk over, hvordan I håndterer europaller Europaller er tunge. I kommer derfor ofte til at belaste ryg, nakke og skuldre unødigt, når I håndterer dem. Find en god måde at håndtere pallerne på, så I undgår at løfte dem manuelt. Brug fx altid en højdejusterbar palleløfter eller truck, når I stabler europaller. Så undgår I at belaste skuldre og ryg. 26

27 Arbejdsmiljøløsning 13 Faktaark 1 Indretning af værkstedet Sørg for, at I har ordentlig plads at arbejde på. Så kan I bedre undgå dårlige arbejdsstillinger og bevægelser samt unødige løft. Sæt jer ned med en plan over jeres værksted, og tal sammen om, hvordan I kan placere tingene og indrette værkstedet, så arbejdsprocesserne kommer i en hensigtsmæssig rækkefølge, og så I kan komme til med tekniske hjælpemidler overalt. Find fx ud af, om det er nødvendigt at flytte nogle borde eller maskiner for at få ordentlig plads, sådan at I kan sikre, at jeres produktionsflow fungerer hensigtsmæssigt. Derved vil I kunne undgå unødige håndteringer af tunge emner. Vær opmærksom på, at jeres værksted ikke gror til, efterhånden som I får indkøbt nye maskiner og ikke får smidt de gamle ud eller stillet dem på lager. 27

28 Arbejdsmiljøløsning 14 Faktaark 1 Ryd op Indfør oprydning som en naturlig del af jeres faste arbejdsrutiner. Så undgår I, at rod på arbejdspladsen giver dårlige arbejdsstillinger, fordi I er nødt til at strække og vride kroppen for at komme til. Rod kan også gøre det mere besværligt for jer at få fat i de tekniske hjælpemidler og at bruge dem. Lav en plan over, hvor tingene skal være, så de ikke er i vejen og samtidig er nemme at komme til. Aftal også, hvem der er ansvarlig for oprydningen de forskellige steder på arbejdspladsen. 28

29 Arbejdsmiljøløsning 15 Faktaark 1 Skift mellem forskellige arbejdsopgaver Hvis der er situationer i jeres arbejde, hvor I ikke kan finde en teknisk løsning på belastningen af muskler og led, er det nødvendigt, at I overvejer, hvordan I organiserer jeres arbejdsdag. Sørg for, at I skifter mellem forskellige opgaver i løbet af arbejdsdagen. Så undgår I at belaste kroppen ved at arbejde lang tid i samme stilling. Jeres leder og værkfører har ansvaret for, at ingen arbejder mange timer i træk i de samme arbejdsstillinger. Lav sammen en plan for, hvordan alle medarbejdere hver dag kan skifte mellem forskellige arbejdsopgaver. 29

30 Arbejdsmiljøløsning 16 Faktaark 1 Makkermetoden Denne metode går ud på, at alle medarbejdere får en makker. Makkerne skal fungere som sparringspartnere og hjælpe hinanden med at udvikle og fastholde gode arbejdsvaner. Makkerparrene sammensættes så vidt muligt på tværs af alder og anciennitet, så de unge og de ældre kan lære af hinanden. Målet er, at den seneste viden fra uddannelsessystemet kan mødes med den årelange erfaring og inspirere til nye, hensigtsmæssige arbejdsvaner. Makkerparrene mødes kort hver dag og aftaler, hvad de skal gøre og huske. De veksler også et par ord om, hvordan det går. 30

31 Arbejdsmiljøløsning 17 Faktaark 1 Løbende information Hold et kort informationsmøde på 5-10 minutter hver formiddag eller 30 minutter en gang om ugen. Her kan lederen fx fortælle om, hvordan det går med at få nye ordrer ind, fortælle om nye leverandører eller kunder eller fortælle om ændringer på værkstedet. I kan også bruge mødet til at tale om produktionen, ønsker til indkøb af nye hjælpemidler, udskiftning af gammelt udstyr, og om nogen har brug for aflastning. Husk, at både ledelsen og medarbejderne trives bedre, hvis de ved, hvad der foregår omkring dem på deres arbejdsplads. 31

32 Faktaark 2 Katalog over træningsløsninger Dette katalog viser 4 forskellige former for træning, som I kan lægge ind i jeres arbejdsdag. Se kataloget igennem, og tænk over, hvilke former for træning I kunne have lyst til at lave. Sammen skal I finde mindst én form for træning, som I vil lave de næste 3 måneder. I skal træne én time om ugen fordelt over 2-5 dage, afhængigt af hvilke løsninger I vælger. Der er indberegnet et par minutter i tiden til træningsløsningerne til at gøre jer klar inden hver træning. Nogle af aktiviteterne kræver, at I indkøber træningsudstyr. Ved hver aktivitet er det beskrevet, hvilket udstyr I skal anskaffe. Stærke muskler og god kondition fremmer sundheden, men selvom man har et hårdt fysisk arbejde, hvor man går eller står meget, giver det ikke nødvendigvis god kondition og stærke muskler. Det er derfor vigtigt, at I holder jeres krop ved lige ved styrketræning eller konditionstræning. I kan fx styrketræne med træningselastikker eller deltage i aktiviteter, hvor I får pulsen op. Når I træner sammen på værkstedet, får I et tiltrængt afbræk fra arbejdet, og det kan være både sjovt og hyggeligt og ryste jer bedre sammen som kolleger. 32

33 Træningsløsning 1 Faktaark 2 Elastikøvelser Brug træningselastikker til at styrke kroppen og/eller mindske smerter i skuldre og nakke. Elastikkerne er nemme og effektive at bruge. I skal træne mindst minutter hver dag. Køb de træningselastikker, som kaldes tubes. Det er en rund elastik med et håndtag i hver ende. I bør anskaffe tubes i forskellige sværhedsgrader. De forskellige sværhedsgrader har forskellige farver, som varierer alt efter mærke. De forhandles på forskellige hjemmesider. Søg på internettet efter exercise tubes eller body-tube træningselastik. 33

34 Faktaark 2 1. Elastikøvelser, som mindsker smerter i skuldre og nakke Træn med elastikkerne 2 gange hver dag. Brug 5-6 minutter på at træne. Lav hver øvelse med så mange gentagelser, du kan, uden pause. Husk dog at holde 1 minuts pause mellem hver af de 3 øvelser. Hvis en øvelse føles mærkelig eller gør ondt i leddene, så prøv at nedsætte belastningen. Ellers spring øvelsen over. De 3 øvelser UDADDREJNING Sæt den ene ende af elastikken fast i fx et dørhåndtag. Placér dig, så elastikken er spændt, og drej så underarmen ud til siden og tilbage igen. Hold din albue bøjet 90 grader og armen en knytnæves bredde ud fra kroppen. Se øvelsen: klik her SKULDER OG BAGSIDE Armene skal være parallelle. Træk armene bagud, så elastikken rammer brystkassen. Se øvelsen: klik her watch?v=-wlgc94cdua SIDELØFT Stå på elastikken, og før armene ud til siden og op mod loftet. Se øvelsen: klik her youtube.com/ tch?v=k8pbolw8zog 34

35 Faktaark 2 2. Elastikøvelser, der styrker kroppen Træn med elastikkerne én gang om dagen. Når du er klar, så brug minutter på at lave de 4 øvelser. Hvis du laver øvelserne hver dag, får du styrket dine ben, baller, ryg, mave og skuldre. Det er musklerne i de områder på kroppen, du er mest afhængig af i dit arbejde, hvis du fx bøjer eller vrider kroppen mange gange dagligt. Skulderbladsklem Øvelsen hjælper dig med at holde skulderbladene i den rette position. Du får en mere korrekt holdning i nakke, skuldre og ryg. Gør elastikken kortere, cirka til skulderbredde, og hold armene strakt frem foran kroppen. Træk armene vandret ud til siden og bagud, til elastikken rammer brystkassen. Fornem, at du klemmer skulderbladene sammen på ryggen. Før armene roligt tilbage. Hold dine albuer let bøjede under hele bevægelsen. Se et videoklip af øvelsen på YouTube: Udaddrejning Øvelsen træner de muskler, der giver skulderen stabilitet. Dem bruger du fx, når du arbejder med håndværktøj. Sæt den ene ende af elastikken fast i fx et tungt bord eller et dørhåndtag. Placér dig, så elastikken er spændt, og drej så underarmen ud til siden og tilbage igen. Hold din albue bøjet 90 grader og armen en knytnæves bredde ude fra kroppen. Se et videoklip af øvelsen på YouTube: 35

36 Faktaark 2 Kropsdrejning Øvelsen træner de muskler, der giver din rygsøjle styrke og stabilitet. Det hjælper dig fx, når du løfter og vrider i kroppen. Sæt den ene ende af elastikken fast i fx et tungt bord eller et dørhåndtag. Tag fat i elastikken med strakte arme, og placér dig med siden til elastikken. Rotér i underkroppen, og lad skuldrene være låst til kroppen. Se et videoklip af øvelsen på YouTube: Benbøj Øvelsen træner dine muskler i benene, ballerne og den nederste del af ryggen. Det er alle muskler, du bruger, når du løfter i dit arbejde. Træd på elastikken med den forreste fod. Tag armen igennem elastikken, så den hviler på modsatte skulder. Hold den forreste fod i gulvet og kroppen oprejst, mens du skiftevis rejser og sænker dig, til det bagerste knæ rører gulvet. Se et videoklip af øvelsen på YouTube: Øvelserne er udviklet i forskningsprojektet Integreret Motion på Arbejdspladsen (IRMA), som er gennemført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 36

37 Træningsløsning 2 Faktaark 2 Gå en tur med dine kolleger Denne træningsform kan være en god måde at begynde på, hvis I ikke er vant til at træne. Gå en rask tur på 20 minutter 3 gange om ugen i området omkring jeres arbejdsplads. Aftal fx nogle faste ugedage. Hav regntøj og paraplyer klar, hvis vejret er dårligt en dag. Sørg for at gå i et højt tempo. Så får I mest ud af træningen. I skal være så forpustede, at I har svært ved at snakke sammen, mens I går. I kan skiftes til at bestemme ruten. På internettet kan I optegne jeres rute og se, hvor langt I går. Prøv at presse jer selv, så I hver gang går lidt længere på den samme tid. Der er forskellige sider på internettet, hvor I kan optegne og måle jeres ruter. Se fx eller 37

38 Træningsløsning 3 Faktaark 2 Tag en cykeltur med dine kollegaer Tag en rask cykeltur på 30 minutter 2 gange om ugen i området omkring jeres arbejdsplads. Aftal fx nogle faste ugedage. Hav evt. regntøj klar, hvis vejret er dårligt en dag. Sørg for at cykle så hurtigt, at I bliver så forpustede, at I har svært ved at snakke sammen, mens I cykler. Så får I mest ud af træningen. Køb evt. en cykelcomputer, så I kan se, hvor langt I kører, og med hvilken hastighed. På internettet kan I finde forhandlere af cykelcomputere. I kan skiftes til at bestemme ruten. På internettet kan I optegne jeres rute og se, hvor langt I cykler. Prøv at presse jer selv, så I hver gang cykler lidt længere på den samme tid. Der er forskellige sider på internettet, hvor I kan optegne og måle jeres ruter. Se fx eller 38

39 Træningsløsning 4 Faktaark 2 Step på ministepmaskine En stepmaskine er en nem måde at få pulsen op på, og den fylder ikke meget. Find step maskinen frem hver dag, og step minutter. I kan fx begynde med at træne 5-6 minutter 2 gange hver dag. Efterhånden som formen bliver bedre, kan I sætte tempoet og/eller tiden op. I skal være så forpustede, at I har svært ved at snakke sammen. Så får I mest ud af træningen. En måde at træne på kan være at lave hold og konkurrere om, hvilket hold der kan nå flest steps på de minutter pr. person. I kan også hænge et skema op på jeres arbejdsplads, hvor I noterer, hvem der bruger ministepperne i hvilket tidsrum. Sørg for, at alle står på skemaet og får trænet hver dag. Køb en eller flere ministepmaskiner. Find forhandlere af stepmaskiner på internettet ved at søge på fx ministep eller stepmaskine. I kan også købe dem i dagligvarebutikker eller i sportsbutikker. 39

40 Faktaark 2 Skema til træning på ministepmaskine TIDSPUNKT NAVN KL KL KL KL Ulla KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL FROKOST Jan mod Flemming Per og Nina mod Hans og Lis Eksempel 40

41 Skema til træning på ministepper Faktaark 2 TIDSPUNKT NAVN KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL FROKOST KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL KL

42 Træningsløsning 5 Faktaark 2 Andet I kan også selv finde på en træningsløsning, som I har lyst til. Det kunne fx være løb, gymnastik eller boldspil. Sørg for, at I kan træne sammenlagt en time om ugen, og at I får pulsen op og/eller styrker jeres muskler. Skriv her, hvad træningsløsningen går ud på: 42

43 Faktaark 3 Planlægningsskema Skriv de arbejdsmiljøløsninger op, som I er blevet enige om at bruge. Så kan I nemmere huske, hvad I har aftalt. Dato: LØSNING ANSVARLIG(E) BEMÆRKNINGER STATUS Eksempel på tekst: Brug saksebord til at håndtere tunge træelementer. Henrik og Betina Ole efterser saksebordet. Alle skal læse brugsanvisningen igennem. XX.XX.2013: saksebordet er efterset, og alle har læst brugsanvisningen. Eksempel 43

44 Faktaark 3 Dato: LØSNING ANSVARLIG(E) BEMÆRKNINGER STATUS 44

45 Faktaark 4 Skema til registrering af træningsaktiviteter Brug skemaet til at registrere din træning. Hvis I fx har besluttet at lave elastikøvelser, så skriv, hvor lang tid du bruger på at udføre øvelserne. Hvis du cykler eller går, så skriv, hvor langt du har kørt, og tid. Vælger du at bruge stepmaskinen, så skriv, hvor mange skridt du har gået, og tid. Husk, at I skal træne minimum en time om ugen. Denne time kan være fordelt forskelligt, alt efter om I bruger stepmaskinen eller elastik (5 x 12 minutter), går (3 x 20 minutter), cykler (2 x 30 minutter), eller I selv finder på en træningsløsning. Print skemaet du skal udfylde ét skema pr. træningsaktivitet. Hæng eventuelt skemaerne op på opslagstavlen, så I husker at træne. NAVN: Kirsten DATO AKTIVITET: ELASTIKKERELA forskellige elastikøvelser af 12 minutters varighed forskellige elastikøvelser af 12 minutters varighed forskellige elastikøvelser af 12 minutters varighed Eksempel 45

46 Faktaark 4 NAVN: DATO AKTIVITET: 46

47 Faktaark 5 Nyttige oplysninger Ergonomi Løftetjek et nyt værktøj, hvor du kan tjekke, om du løfter sundhedsskadeligt. Værktøjet henvender sig både til virksomheder og til medarbejdere. Se det på Arbejdstilsynets hjemmeside: Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær. Arbejdstilsynets vejledning D.3.4, maj 205 Løft, træk og skub. Arbejdstilsynets vejledning D.3.1, september Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde. Arbejdstilsynets vejledning D.3.2, august Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Arbejdstilsynets meddelelse nr , marts Organisationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Fremstillingsindustrien Dansk Metal Fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet voksne.aspx Pakkeudvikling: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tegninger: YogisStreg Fotos: Videncenter for Arbejdsmiljø Grafisk design: SAABYE Grafisk Design 47