Referat af REUs Møde nr. 77 Torsdag den 20. juni 2013 Afholdt i Ministeriet for Børn og Undervisning

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 77 Torsdag den 20. juni 2013 Afholdt i Ministeriet for Børn og Undervisning Deltagelse i og afbud til mødet fremgår af vedhæftede afkrydsningsliste. Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 76 den 22. maj 2013 Formanden bød velkommen og bemærkede indledningsvis, at Sixten Wie Bang, som har været tilknyttet REUs sekretariat det seneste år, har fået job på DPU, og at mødet derfor er det sidste møde, hvor han deltager. Der vil i den forbindelse i den nærmeste fremtid blive tilknyttet andre medarbejdere fra ministeriet til REUs sekretariat. Dagsorden og referat af rådets møde nr. 76 den 22. maj 2013 blev godkendt uden bemærkninger. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden orienterede om, at der er blevet indkaldt til ekstraordinært REU-møde den 27. juni 2013, kl Baggrunden er, at REU skal afgive indstilling til ministeriet vedrørende ansøgninger om godkendelse til oprettelse af praktikcentre. Da REUs behandling skal forberedes på et møde i REUs økonomi- og udbudsgruppe mandag den 24. juni, må det forventes, at der vil blive udsendt supplerende mødemateriale i løbet af tirsdag den 25. juni, jf. den udsendte procesplan. Formanden takkede både ministeriet og de faglige udvalg for at arbejde hårdt for at give REU et grundlag for at kunne afgive indstilling herom. Dokumentet, som på forklædet til dagsordenens pkt. 2, er opregnet nederst som "Notat af 27. maj 2013 som beskriver et projekt i regi af Nordisk Ministerråd (NMR) om arbejdspladslæring" er sendt af ministeriet til REUs orientering, og ministeriet har oplyst, at NMR har bevilget 9 mio. DKK til projektet i perioden Alle nordiske lande plus selvstyrende områder vil deltage. Fokus vil være erfaringsudveksling om arbejdspladslæring. Fra Danmarks side vil ministeriet have fokus på kvalitetsløft af praktikken - herunder formulering af præcise praktikmål samt fokus på, hvordan man beskriver de kompetencer, som skal nås i praktikken. Til at indgå i arbejdet vil ministeriet bl.a. pege på et antal faglige udvalg, og REU vil løbende blive holdt orienteret om projektet. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at projektet ser spændende og interessant ud. Det er vigtig at få en tæt dialog med de faglige udvalg. Lone Folmer Berthelsen, DI, spurgte, om ministeriet vil pålægge enkelte faglige udvalg at deltage, og om der medfølger projektmidler til de faglige udvalgs arbejde i relation til projektet. Ministeriet for Børn og Undervisning understregede, at der ikke vil blive tale om pålæg men derimod tilbud om deltagelse. Baggrunden for projektet er en stigende interesse for arbejdsplads-læring europæisk og globalt - og således også i nordisk sammenhæng. Svenskerne er særligt optagede af at få genopta- 1

2 get en lærlingeuddannelse. Pengene vil hovedsageligt blive brugt på konsulentbistand og rejser mv. i relation til projektet. Der vil senere blive orienteret nærmere om indhold og økonomi i relation til projektet. Lone Folmer Berthelsen, DI, bemærkede, at det er en forceret proces, der i øjeblikket er i gang omkring etablering af praktikcentrene. Det er vanskeligt at gennemskue, om der er kvalitet i skolernes ansøgninger på grund af denne forcering. De faglige udvalg forsøger at kvalificere dette, men det er ikke realistisk at gøre til bunds inden for det tidsrum, der er afsat til arbejdet. Det samtidig vigtigt, at der startes rigtigt ud, når praktikcentrene etableres. Formanden bemærkede, at der er mange, der deler bekymringen om processen for etablering af praktikcentre. Det er derfor også vigtigt, at det bliver løbende evalueret og eventuelt revideret. Peter Amstrup, DE-L, bemærkede, at det er en uheldig og ukvalificeret proces og opfordrede i den forbindelse rådet til at tage konsekvensen og godkende så mange skoler som muligt med henblik på, at der så skal ske en løbende evaluering og eventuel justering. Ministeriet for Børn og Undervisning bemærkede, at ministeriet deler bekymringen og beklagelsen i forhold til processen for etablering af praktikcentre. Det har imidlertid ikke været muligt at gøre det på anden måde, da der er mange ting i det. Det skal dog ikke forstås sådan, at der ikke kan ske ændringer løbende. REU kan f.eks. godt afgive indstilling om tidsbegrænsede godkendelser, hvilket ministeriet formentlig vil lytte til. Morten Smistrup, LO, foreslog, at økonomi- og udbudsgruppen på sit møde mandag d. 24. juni 2013 forholder sig til processen for etablering af praktikcentre samt indstilling om godkendelser. Formanden opsummerede rådets bemærkninger og bemærkede, at den pressede tidsplan desværre er et vilkår, som man må tage højde for. Formandsskabet vil løbende følge den videre proces. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning orienterede om en ny rapport fra EVA om unges dobbeltuddannelse med titlen "Studenter i erhvervsuddannelserne. Lone Folmer Berthelsen, DI, bemærkede, at dette er en interessant rapport. Ligeledes er Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse af, hvordan penge bruges i forhold til overgange, interessant læsning. Ministeriet for Børn og Undervisning bemærkede, at Folketingets børne- og uddannelsesudvalg skal på en studietur til Schweitz og Slesvig-Holsten i august, hvor det er erhvervsuddannelserne, der er i centrum. Dette kan ses som et udtryk for, at området er et prioriteret politikområde. Handlingsplaner for øget gennemførelse er for tiden under behandling i ministeriet. I år er arbejdet strakt længere ud i forhold til sidste år, og der vil i den forbindelse være dialog med skolerne henover sommeren. I september forventes det, at tredje og sidste evaluering af handlingsplanerne som styringsredskab modtages fra EVA. Denne evaluering vil blive sendt til REU. Handlingsplanerne er tiltænkt en væsentlig rolle som styringsredskab også i fremtiden. Det er i forbindelse med de arrangementer, der skal være i forbindelse med World Skills i Leipzig, et mål, at der - evt. senere på året - med Tyskland underskrives en joint declaration vedrørende erhvervsuddannelsesområdet. 2

3 Ad dagsordenens pkt. 4 Orientering fra Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende status for erhvervsuddannelsesudvalgets arbejde Formanden gav ordet til Ministeriet for Børn og Undervisning Udvalget holdt sidste møde 4. juni 2013, og samme dag kom der en kronik fra LO og DA. Denne indeholdt en begrundelse for afrapporteringens form og indhold, herunder hvorfor det i deres perspektiv ikke har været muligt at nå frem til konkrete anbefalinger på baggrund af udvalgets arbejde. Parterne har skiltes i god stemning og har givet hinanden håndslag på at arbejde videre til efteråret i forbindelse med, at regeringen forventes at komme med sit udspil til reform af erhvervsuddannelserne. Udover afrapporteringen på 1½ side foreligger der som resultat af udvalgets arbejde en række faktaark som bilag. Dette er et forsøg på at dele ud af de faktuelle oplysninger, som udvalget har modtaget inden for de temaer, som er blevet behandlet. Ministeriet pegede på, at bl.a. de faglige udvalg kunne bruge disse papirer i deres arbejde, fordi de opsummerer den nyeste viden om de emner, der har været behandlet. Ad dagsordenens pkt. 5 Indstilling om ændring af negativlisten Formanden indledte REUs behandling af dagsordenspunktet ved at bemærke, at Ministeriet for Børn og Undervisning ved brev af 5. april 2013 har anmodet REU om at afgive indstilling vedrørende henholdsvis adgangsbegrænsning for elever, der ikke har en uddannelsesaftale ved grundforløbets begyndelse (ny regel), adgangsbegrænsning til skolepraktik (overgangsregel til 15. august 2013), og adgangsbegrænsning i stedet for negativliste (ny mulighed). I brev af 4. juni 2013 meddelte REU ministeriet, at REU vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at udarbejde den efterspurgte indstilling om adgangsbegrænsning på nuværende tidspunkt, men at der i stedet indstilles adgangsbegrænsning på visse erhvervsuddannelser, og adgangsbegrænsning på skolepraktik på samme vilkår som dem, der var gældende i 2012 og Endvidere tilkendegav REU at ville gennemføre en høring af de faglige udvalg med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at afgive indstilling om, at uddannelser, der i dag ikke udbydes med skolepraktik (negativlisten), skal udbydes med skolepraktik fra 1. januar 2014, og om de pågældende uddannelser i givet fald skal adgangsbegrænses. Endelig tilkendegav REU, at REU forventede at fremsende indstillinger om ovennævnte senest den 21. juni REU har på denne baggrund gennemført en høring af de faglige udvalg, og resultatet heraf er vedlagt mødematerialet. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at når man som arbejdsgiver skal forholde sig til, om uddannelser eventuelt skal fjernes fra negativlisten, er det ikke nogen hemmelighed, at man er påvirket af den finansieringsomlægning, der er lavet for så vidt angår skolepraktikken. Finansieringsomlægningen betyder, at arbejdsgiverne finansierer skolepraktikydelsen. Dette gør, at man fra arbejdsgiverside nu og i fremtiden vil have fokus på, hvilke midler der kan afsættes til dette, fordi udgangspunktet er, at der ligger en aftale i Folketinget om størrelsen af arbejdsgiverbidraget til AUB i de næste fire år indtil udgangen af Størrelsen af dette arbejdsgiverbidrag, vil man gerne fortsat have låst fast på det niveau, som det fremgår af den pågældende aftale. Når det er sagt, er det positivt at se, at de faglige udvalg grundigt har vurderet behovet for eventuelt at fjerne uddannelser fra negativlisten. Der foreligger indstilling fra fem faglige udvalg om at fjerne uddannelserne fra negativlisten. Dette gælder uddannelsen til ejendomsservicetekniker, grafisk tekniker, procesoperatør, sikkerhedsvagt samt tagtækkerud- 3

4 dannelsen. Dette vil arbejdsgiversiden gerne være med til at imødekomme, dog således at der for de fem uddannelser, skal fastsættes kvoter for optag af elever i skolepraktik. Der har ikke været lejlighed til at analysere, hvor mange elever der kan optages i skolepraktik, og derfor er det forslaget, at bemyndige formandsskabet at undersøge, om der måske er nogle af disse uddannelser, hvor tilgangen til skolepraktik må forventes at blive så lille, at man kan give et frit optag på den pågældende uddannelse. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at det er positivt at se de faglige udvalgs indstillinger om at fjerne uddannelser fra negativlisten, da adgangen til praktik i et praktikcenter alt andet lige er med til at sikre opfyldelse af uddannelsesgarantien. De faglige udvalgs indstillinger bør følges, ligesom de faglige udvalgs øvrige kommentarer i indstillingerne bør tages med videre. Endvidere bør eventuel kvotebelægning ikke indskrænke det uddannelsesvolumen, vi kender i dag. Ministeriet for Børn og Undervisning, pointerede, at det er væsentligt at tage højde for det pædagogiske aspekt i relation til udbud af en uddannelse med skolepraktik. I forbindelse hermed skal en elev i praktikdelen af uddannelsen til sikkerhedsvagt eksempelvis omfatte håndtering af terrorhandlinger og andre voldssituationer. Udover at forholde sig til om der fx er nok elever i uddannelsen, må man således også forholde sig til, hvorvidt det er muligt at gennemføre uddannelsen i skolepraktik i forhold til de konkrete praktikmål. Hvis en uddannelse fjernes fra negativlisten, skal den enkelte skole principielt kunne gennemføre hele uddannelsens praktikdel i skolepraktik. Morten Smistrup, LO, pointerede, at man går ud fra, at de faglige udvalg har overvejet dette i forbindelse med deres indstillinger. Det er i denne proces vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om at flytte uddannelserne, således at de gennemføres i praktikcentre med de mulighed, som det kan give. Peter Amstrup, DE-L, bemærkede, at det er positivt at høre arbejdsgiversidens ærlige udlægning af deres syn på finansieringen af skolepraktik. Det er første gang, at man hører det så tydeligt, at der er et økonomisk incitament fra i hvert fald en af parterne til at begrænse antallet af elever, der skal igennem erhvervsuddannelsessystemet i en situation, hvor vi skal det modsatte. Dette er en overvejelse, som politikerne er nødt til at tage op, da der her er en meget uheldig modsætning. Peter Amstrup bemærkede endvidere, at der i de faglige udvalgs indstillinger vedrørende adgangsbegrænsning gøres opmærksom på nogle ting, som fra skolernes side findes centrale. For eksempel undrer man sig over, at der fra ministeriets side ikke medregnes restlæreaftaler som en del af grundlaget for beregning af kvoten. Realiteten er, at nogle af de faglige udvalg opfordrer skolerne til at holde eleverne i skolepraktik frem for at få dem ud i delpraktik, for når man gør det, forsvinder pladsen. I det konkrete tilfælde er der tale om et fagligt udvalg inden for Industriens Uddannelser, og man må derfor formode, at Industriens Uddannelser således står bag bemærkningen, hvilket giver anledning til at tage denne problemstilling op igen. Det kan derudover konstateres, at Industriens Fællesudvalg noterer sig, at samtidig vil skolepraktik sikre, at elever, der uforskyldt mister deres praktikplads, kan fortsætte på skolen indtil en ny praktikplads er fundet eller uddannelsen er færdiggjort. Dette er et udtryk for, at det er udmærket, at skolerne, når man ikke kan få en ordinær praktikplads, skaffer delpraktikpladser, fordi erfaringen er, at man så får restpraktik. Det står i skærende modstrid med de breve, som skolerne har fået i den seneste tid. Dette er ikke en kritik men en opfordring til at koordinere kræfterne. Der bør være en stærkere styring af dette. Ministeriet for Børn og Undervisning bemærkede, at det er aftalt, at der skal ses nærmere på fordelingsmekanismen vedrørende kvoter mellem skoler. Om dette bliver med virkning fra 2014, må vi vente og se. I forhold til den økonomiske side af adgangsbegrænsning er det væsentligt, at det ikke kun er arbejdsgiverne, der skal skaffe finansiering, og derfor kan dette eventuelt også indgå i finanslovsforhandlingerne. Man må starte med en indstilling om, hvad det er man gerne vil have, og så må man arbejde ud fra det. Formanden rundede diskussionen af, idet han bemærkede, at der er en diskrepans mellem finansieringsmodellen, og det man ønsker, at systemet skal levere. Der er enighed om, at de faglige udvalgs indstillinger om ændring af negativlisten følges, dog med det forbehold at der som udgangspunkt skal fastlægges kvoter for adgangsbegrænsning til skolepraktik for de pågældende uddannelser. Formands- 4

5 skabet går videre med diskussion af denne kvotebelægning. Samtidig skal man være opmærksom, om volumen for den pågældende uddannelse indskrænkes. Rådet forudsætter endvidere, at der i øvrigt er grundlag for at udbyde den enkelte uddannelse med skolepraktik, herunder at pædagogiske hensyn ikke taler afgørende imod. Morten Smistrup, LO, understregede, at det koster penge at uddanne flere via erhvervsuddannelsessystemet, hvad enten det er igennem skolepraktik eller som løn til lærlinge. Hvad enten det er ordinære aftaler eller skolepraktik. Fra arbejdstagerside kan man ikke tilslutte sig, at det er et stort problem, at arbejdsgiverne skal betale for skolepraktikydelse det er blot et spørgsmål om, hvorvidt det er den enkelte eller alle, der betaler. Simon Neergaard-Holm, DA, understregede, at man fra arbejdsgiverside aldrig vil kunne fremme forslag, der øger arbejdsgivernes udgifter til AUB, ligegyldigt hvor gennemtænkt et sådan forslag måtte være. Det forventes ikke, at resten af rådet bakker op om denne indstilling. Den føromtalte finansieringsomlægning er en katastrofe for erhvervsuddannelsesområdet, fordi man får sammenkoblet uddannelsespolitik og finansiering på en fuldstændig håbløs måde. Formanden pointerede, at der er forståelse for synspunkterne fra både arbejdstager- og arbejdsgiverside, men dette er de vilkår, som man må forholde sig til. Omvendt må man konstatere, at der er en diskrepans, og tiden er derfor måske inde til, at man kigger på hele dette system. Ad dagsordenens pkt. 6 Indstilling om adgangsbegrænsning til grundforløb Formanden bemærkede, at dette punkt i forlængelse af forrige punkt omhandler adgangsbegrænsning til grundforløb. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at adgangsbegrænsning til grundforløb er udtryk for, at man har det udgangspunkt, at man kun kan optage elever, hvis de har en uddannelsesaftale, og at der så kan fastsættes en kvote for optag af elever uden uddannelsesaftale. De faglige udvalg for uddannelserne til beklædningshåndværker og fitnessinstruktør har indstillet, at denne kvote udvides. Det er arbejdstagersidens indstilling, at det faglige udvalgs indstillinger imødekommes på den måde, at kvoten for uddannelsen til beklædningshåndværker udvides til 135 elever, og kvoten for uddannelsen til fitnessinstruktør fordobles fra 27 til 54. Med hensyn til uddannelsen til fitnessinstruktør, kan man se, at det er en uddannelse, der ikke har verdens højeste beskæftigelsesfrekvens, men man må samtidig erkende, at det er en uddannelse, som man prøver at skubbe i gang på denne her måde. Med hensyn til uddannelsen til beklædningshåndværker er der heller ikke en voldsomt stor beskæftigelsesgrad, men der er stor overgang til videreuddannelse. At dette så også kan betyde, at der er flere elever, som kommer i skolepraktik, er noget, der har medført stor diskussion, men denne indstilling er valgt under forudsætning af, at de eksisterende økonomiske rammer for erhvervsuddannelserne, herunder AUB, holdes. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at arbejdstagersidens indstilling som udgangspunkt er at følge de faglige udvalgs indstillinger på dette område. Herunder er det, at uddannelsen til fitnessinstruktør kan skubbes i gang med den foreslåede kvoteforhøjelse, og at videreuddannelsesfrekvensen for beklædningshåndværkeruddannelsen har en stor videreuddannelsesfrekvens, positive elementer i denne sammenhæng. Formanden konkluderede, at REU tilslutter sig de faglige udvalgs indstillinger vedrørende kvoter for adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelsernes grundforløb på den måde, at det indstilles, at kvoten for uddannelsen til beklædningshåndværker udvides til 135 elever, og kvoten for uddannelsen til fitnessinstruktør fordobles fra 27 til 54, idet arbejdsgiversidens forbehold nævnes. 5

6 Ad dagsordenens pkt. 7 Indstilling om adgangsbegrænsning til skolepraktik Formanden bemærkede, at dette punkt omhandler adgangsbegrænsning til skolepraktik efter de hidtidige regler og altså ikke den såkaldte fremrykning. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, sagen omkring adgangsbegrænsning til skolepraktik har to aspekter. Ministeriet har for 2013 udmeldt nogle kvoter, som for nogle uddannelser er ved at være opbrugt. Det andet element er, at der er lagt op til, at der skal fastsættes kvoter for 2014 på grundlag af de kvoter, der er udmeldt for Der er på to uddannelsesområder ønske om udvidelse af kvoten. Der har på arbejdsgiversiden været en principiel diskussion omkring systemet for udmeldelse af kvoterne. Vi kan ikke længere anvende dette system til at udmelde kvoter til erhvervsskolerne. Vi skal have lavet et nyt sæt kriterier for at lave skolepraktikkvoter. Der er nemlig en række problemstillinger i relation til det nuværende system. Den mest elementære er, at det datagrundlag vedrørende praktikpladstal, der bruges ved beregningen, ikke er up to date. Derudover er det et problem, at kvoterne for erhvervsskolerne vurderes på baggrund af fulde uddannelsesaftaler, hvorimod delaftaler ikke indgår i vurderingen. Det har den negative virkning, at erhvervsskoler, der fx et år har været gode til at flytte elever fra skolepraktik til delaftaler, får tildelt færre skolepraktikkvoter, fordi delaftaler ikke tæller med. Endvidere er det et problem, at forbruget af kvoter er stigende på grund af afkortelsen af karensperioden til en måned. Det betyder, at der er flere elever, der kortvarigt kommer i skolepraktik, og som dermed trækker en kvote inden de kommer videre i virksomhedspraktik i en delaftale. Det en udfordring, at den samlede kvotestørrelse er på 2000 pladser der har nogle år været 3000 pladser at fordele. Yderligere er det en udfordring, at kvotefordelingen, som sagt, bygger på indgåede fulde uddannelsesaftaler, hvilket dermed favoriserer store skoler på bekostning af mindre skoler, fordi de mindre skoler måske ofte er bedre til at formidle uddannelsesaftaler, mens de store skoler opererer med et stort antal skolepraktikpladser. Endelig ville det være hensigtsmæssigt, at man hvert år har en buffer på fx 200 skolepraktikpladser, som REU efterfølgende kunne være med til at tildele skolerne ud fra konkrete behov, der måtte opstå - eksempelvis fordi en skole har opbrugt sin kvote, fordi den har været effektiv i forhold til at få elever ud i uddannelsesaftaler. Vi kan på baggrund af disse problemer ikke leve med dette system længere, og det værste er, at det også blev fremhævet sidste år. Derfor foreslås det, at REU sammen med ministeriet op til REUs møde i august ser på muligheden for at fastsætte et nyt sæt kriterier for den institutionsmæssige fordeling af de landsdækkende kvoter for skolepraktik. Der er imidlertid en række regler og procedurer, der må overvejes i forbindelse hermed, og derfor er der en plan B i relation til at anvende det nuværende grundlag for tildeling af kvoter for skolepraktik for Denne er at imødekomme de faglige udvalgs indstillinger med den tilføjelse at elektrikeruddannelsen får 100 pladser ekstra samt at skolepraktikkvoten for uddannelsen til anlægsstruktør fordobles fra 70 til 140 pladser. Det er en forudsætning, at dette ikke belaster AUB-bidraget. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at man på arbejdstagerside er enige i arbejdsgiversidens analyse af problemstillingen og kan se, at udfordringen til en vis grad ligger hos formandsskabet, idet formandsskabet sidste år påtog sig at komme med et udspil til at få løst disse problemer, hvilket ikke er sket. Dette må gøres, for det er absurd at diskutere kvoternes størrelse, når man kan se, at det er den måde, hvorpå kvoterne fungerer, der er en stor del af problemet. Der er, som tidligere påpeget, et problem med den tilbageskuende karakter af måden at tildele kvoterne på, idet der ikke tages hensyn til de vurderede fremtidige behov og udvikling af efterspørgslen i fremtiden. Den store bekymring er imidlertid, om det kvotesystem, som vi har, i virkeligheden undergraver de tanker, der er om praktikcentre, fordi det skaber nogle modsætningsfyldte mekanismer. Karenstiden giver et helt andet forbrug af kvoter, og det personnummer-system, som vi har nu, er ikke hensigtsmæssigt i forhold til de ting, vi vil på området. Det er nødvendigt at ændre på systemet inden I forhold til tanken om en buffer, skal man være opmærksom på, at det skal være et system, som er muligt at styre og administrere. Såfremt det ikke skulle lykkes at ændre på systemet inden tildeling af kvoterne for 2014, er det indstillingen fra arbejdstagerside, at de faglige udvalgs indstillinger følges. De 100 ekstra pladser for elektrikeruddannelsen kan arbejdstagerside derfor tilslutte sig. Udviklingen inden for anlægsstruktørområdet beretti- 6

7 ger, at det flyttes til ikke at være kvotebelagt. Det er tydeligt, at der inden for hele byggeriet og ikke mindst for anlægsstruktørområdet ikke er noget på arbejdsmarkedet, der peger i retning af, at der skulle komme beskæftigelsesproblemer i relation til denne uddannelse. Der mangler således en egentlig begrundelse for at fastholde kvotebelægning på uddannelsen. Hvis det skal accepteres, at der skal være en kvote, er den væsentlige udvidelse, som der fra arbejdsgiverside peges på, i hvert fald helt nødvendig. Frank Juncker, 3F, erklærede sig enig i synspunkterne om at kigge på andre måder at administrere kvotefordelingen på. I den forbindelse skal man særligt have øje for, at det er nødvendigt at kigge fremad i stedet for tilbage, når kvoterne fordeles. I forhold til anlægsstruktøruddannelsen er man så tæt på noget, der kan kaldes beskæftigelsesgaranti rigtig mange år ud i fremtiden, så hvis der ikke uddannes nok dansk arbejdskraft, så kommer der nogle andre og får disse jobs i stedet. Derfor skal man lytte til et enigt fagligt udvalg og således ikke lægge en kvote på uddannelsen til anlægsstruktør. Ministeriet for Børn og Undervisning orienterede om, at der pr. 6. juni 2013 er brugt 21 ud af kvoten på 70 pladser til skolepraktik på anlægsstruktøruddannelsen. Endvidere er der brugt 119 af de 236 pladser til skolepraktik på elektrikeruddannelsen. Med hensyn til REUs afgivelse af indstilling er det væsentligt, at rådet forholder sig til uddannelserne til lastvogns- og personvognsmekaniker eventuelt på baggrund af det faglige udvalgs indstilling. De landsdækkende kvoter er i dag som udgangspunkt baseret på de faglige udvalgs skøn over, hvor mange nyuddannede, det er nødvendigt at have inden for en overskuelig fremtid til både job og videreuddannelse, fratrukket hvor mange, man tror, der får en uddannelsesaftale. Spørgsmålet om, hvordan denne kvote fordeles i forhold til institutionerne er således det næste spørgsmål i denne forståelsesramme. Disse to elementer må ikke sammenblandes men i forhold til ønsket om et nyt system til den institutionsmæssige fordeling af de landsdækkende kvoter, er ministeriet meget lydhør overfor forslag fra REU. Tina Voldby, TEKNIQ, pointerede de tidligere fremhævede modsætninger i systemet. Modsætningerne ses ligeledes i relation til behandlingen af skolernes ansøgninger om godkendelse til praktikcentre. Formandskabet bør kigge se på metoden for fordeling af kvoter for 2014 og derudover se på fordeling af eventuelt ubrugte kvotepladser for 2013, idet skolerne holder på de kvotepladser, som de har fået tildelt. Morten Smistrup, LO, erklærede sig enig i, at man må se på den aktuelle situation med henblik på at leve op til de eventuelle behov, der måtte være i relation til fordelingen af kvoterne for 2013 mellem henholdsvis skoler og uddannelser. Der må endvidere skabes større transparens om, hvordan finansieringssystemet virker. I forhold til mekanikeruddannelserne er LOs holdning at følge de faglige udvalgs indstilling, hvilket Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig. Peter Amstrup, DE-L, bemærkede, at man fra skolernes side i høj grad støtter op om, at der nu kommer en diskussion om dette system, som har eksisteret i 30 år. Lars Kunov, DE-B, erklærede sig enig i betragtningerne om systemets udfordringer og stillede sig i den forbindelse til rådighed for at deltage i en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe. Formanden konkluderede på baggrund af drøftelsen, at REU indstiller til Ministeriet for Børn og Undervisning, at kvoten for anlægsstruktøruddannelsen og elektrikeruddannelsen sættes op til henholdsvis 140 og 336 skolepraktikpladser for 2014 på baggrund af indstillinger fra de faglige udvalg, og at kvoten til mekanikeruddannelserne fordeles, som indstillet af det faglige udvalg. I forhold til denne indstilling forudsætter REU, at der optages drøftelser mellem rådets formandsskab og Ministeriet for Børn og Undervisning om en mulig ny model for den institutionsmæssige fordeling af de landsdækkende kvoter, så modellen i givet fald kan behandles af rådet på et møde efter sommerferien. Endvidere stiller rådet sig meget gerne til rådighed for Ministeriet for Børn og Undervisning med henblik på at se på mulighederne for at foretage en omfordeling af den allerede udmeldte kvote for skolepraktikpladser i

8 Ad dagsordenens pkt. 8 Erhvervsuddannelseselevers mulighed for at finde praktikpladser i Sverige Formanden indledte med at beskrive, at baggrunden for dette dagsordenspunkt er, at ministeriet har anmodet om, at REU sætter spørgsmålet om danske erhvervsuddannelseselevers mulighed for at finde praktikpladser i Sverige på dagsordenen. Et resultat af drøftelsen kunne f.eks. være, at der er nogen af organisationerne i REU, der tager initiativ til at indlede et konkret og målrettet samarbejde med organisationer, skoler og myndigheder i Sverige, fx særligt i Øresundsregionen, om en nærmere afdækning af og løsning på problemstillingen. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at mulighederne for at finde praktikpladser i fx Sverige er meget forskellige i forhold til fag. Endvidere knytter der sig nogle oplagte problemer i forhold til fx overenskomster, uddannelsesaftaler og ansættelsesforhold særligt i tilfælde af at der opstår tvistigheder. Jens Erik Behrndtz, Håndværksrådet, orienterede om erfaringerne med at skaffe praktikpladser i Norge og Sverige inden for frisørfaget. I starten besigtigede man selv de enkelte praktikvirksomheder men har nu etableret velfungerende samarbejde med bl.a. den svenske søsterorganisation. Nanna Højlund, FOA, bemærkede, at det er en interessant diskussion, men den er ikke realistisk at tage på baggrund af det materiale, der er udsendt i relation til dagsordenspunktet. Det vil være en god ide at spørge de faglige udvalg, om hvor de ser eventuelle muligheder og barrierer. Formanden opfordrede parterne til at have opmærksomhed på spørgsmålet og at overveje muligheder for at skabe kontakter, der kan være med til afhjælpe eventuelle problemer. Formanden konkluderede endvidere, at REU vil henvende sig til de faglige udvalg med henblik på at høre deres eventuelle gode erfaringer og overvejelser i øvrigt om erhvervsuddannelseselevers mulighed for at finde praktikpladser i Sverige. Ad dagsordenens pkt. 9 Konklusioner og anbefalinger fra de netop offentliggjorte rapporter under central analyse- og prognosevirksomhed Formanden orienterede indledningsvist om, at Ministeriet for Børn og Undervisning har fremsendt en kort orientering om offentliggørelsen af de seneste 6 rapporter under den centrale analyse- og prognosevirksomhed (CAP). Disse rapporter er de sidste inden for puljen under central analyse- og prognosevirksomhed, idet flerårsaftalen, som var grundlag for puljen, udløb ved udgangen af Ministeriet for Børn og Undervisning bemærkede, at rapporterne vil være tilgængelige på resten af Rapporterne vil efterfølgende være tilgængelige på ministeriets hjemmeside, da de såvel nu som fremover kan være til gavn for fx de faglige udvalg og REU. Ad dagsordenens pkt. 10 Institutionsfordelt dimensionering af social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent i 2014 Formanden henviste til det udsendte materiale og bad om rådets bemærkninger. Nanna Højlund, FOA, bemærkede, at trepartsaftalen, som udløber 2015, har været en succes, idet udviklingen i forhold til uddannelsesaftaler har været positiv. Dette gælder også uddannelsen til pædagogisk assistent særligt i forhold til beskæftigelsesfrekvensen. Det har i lyset af trepartsaftalen været 8

9 muligt at styre udviklingen på dette område, og man har kunnet sikre en vis uafhængighed af konjunkturerne. Per Fruerled, Danske SOSU-Skoler, tilkendegav ligeledes begejstring for aftalen. Anja Storgaard, Danske Regioner, støttede op om de øvrige tilkendegivelser i forhold til aftalen og bemærkede, at området i høj grad medvirker til opfyldelse af 95 %-målsætningen. Formanden konkluderede, at han tog rådets bemærkninger som udtryk for, at rådet tiltræder den af Ministeriet for Børn og Undervisning foreslåede institutionsfordelte dimensionering i Ad dagsordenens pkt. 11 Ajourføring af bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser Formanden orienterede om, at bekendtgørelsen hænger nøje sammen med udbud af eux-forløb, og den gældende bekendtgørelse blev således udstedt samtidig med de første indgangsbekendtgørelser, der indførte regler om eux-forløb i forbindelse med konkrete erhvervsuddannelser. Som det fremgår af høringsbrevet, var ministeriet allerede på dette tidspunkt opmærksomt på, at der på daværende tidspunkt ville være ét eller flere år, indtil de læreplaner, der blev fastsat ved bekendtgørelsen, i praksis skulle tages i brug. Men for at give nogle sigtelinjer til interessenterne, herunder elever og skoler, blev bekendtgørelsen alligevel udstedt på dette tidlige tidspunkt. Det var derfor forudsat, at der - bl.a. med input fra de relevante faglige miljøer bag de enkelte erhvervsuddannelser - skulle finde en kvalitetssikring og ajourføring af teksterne sted inden dette tidspunkt. Det er denne ajourføring, der nu skal gennemføres. Det fremgår af høringsbrevet, at ministeriet anser ajourføringen for værende faglig/teknisk, hvilket også afspejler sig i, at de berørte faglige udvalg høres parallelt med REU. Rådet havde ingen bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Ad dagsordenens pkt. 11 Evt. Formanden takkede for mødet og henviste til det ekstraordinære møde den 27. juni klokken