Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Transkript

1 Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2017

2 Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 4 Elevudviklingen på skolen... 4 Tiltag som kan medvirke til fastholdelse af elevtallet... 5 Skolepolitiske tiltag som har betydning for produktionsskoleområdet... 5 Pædagogiske styringsredskaber... 6 Erhvervsgrunduddannelsen (egu)... 9 Praktikpartnerskab... 9 Tune Kursuscenter Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver Miljøpolitik Forebyggelse af skoleskyderi Idé- og værdigrundlag Visioner Mission Overordnet mål Dannelsesideal Pædagogisk teori Målgruppen Undervisningen Værkstedsundervisningen Undervisning i almene fag Meritgivende kombinationsforløb Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse STU forløb på Greve afdelingen Øvrige undervisningsaktiviteter Samarbejde med erhvervsskoler Vejledning Skolens vejledningsfunktion Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolekredsen Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Organisationsudvikling Bestyrelsen Skolens leder Lederteam Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU) Personalepolitik Personaleudvikling Personaleforeningen Omsorgsplan Det rummelige arbejdsmarked Kort sammenskrivning af indsatsområder i

3 Virksomhedsplan Forord Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har de seneste år været berørt af en generel elevnedgang på de ordinære produktionsskoleelever, hvorimod nye tiltag som f.eks. KUU har tilført skolen nye elever, og nye undervisningsmetoder. Samlet set har skolen igennem de seneste 2 år oplevet en højere aktivitet, og en mere differentieret undervisningsstruktur. Det betyder også at skolen arbejder under flere lovgivninger end tidligere, og hermed stilles der større krav til medarbejdere og ledelse. Igennem det seneste års tid har der været lavet en række undersøgelser af det forberedende område, som produktionsskolerne falder ind under. Som følge heraf afventer vi en større rapport med en række anbefalinger til området, som vi forventer vil danne grundlag for det fremtidige politiske arbejde med strukturen. Vi vil som skole gøre opmærksom på vores evner og resultater, men må også være opmærksom på at verden omkring os kan forandre sig, og vi skal være klar til at følge med. Vores ide og værdigrundlag, samt vores mission og vision vil der efter ledelsens opfattelse dog altid være behov for i vores målgruppes vej til en uddannelse, eller et arbejde. Skolepolitisk er vi fortsat berørt af erhvervsskolereformen, som blev vedtaget 24. februar 2014 med Aftalen om bedre og mere attraktiv erhvervsuddannelse. Overordnet er aftalens ambition, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, ligesom der i modsætning til tidligere, nu stilles adgangskrav. Reformen stille større krav til at de unge skal have styrket såvel de fagfaglige mål som de almenfaglige mål, så de kan klare såvel optagelseskrav som gennemførelseskrav på Erhvervsskolen. Vi har som følge af disse øgede krav på erhvervsskoleområdet fortsat fokus på undervisning i såvel i dansk som i matematik, og arbejde hen imod at styrke den værkstedsorienterede undervisning yderligere på Produktionsskolen. Det vil således også i 2017 være ledelsens hensigt at styrke kvaliteten i kerneydelsen med fokus på værkstedernes indhold i forhold til produktionen samt den læring og udvikling, som deltagerne opnår på værkstederne og igennem kvalitativ vejledning. Et andet stort indsatsområde bliver ligeledes at tilpasse skolen til den Kombineret Ungdomsuddannelse, som i sommeren 2017 har kørt det første hold hele vejen igennem, og hermed er den fulde planlagte holdmængde igangsat. Uddannelsen er udbudt på begge afdelinger, men tilgangen af elever fra de 2 udbudsområder har vist sig at være meget forskellig. Afdelingen i Taastrup har oplevet en tilfredsstillende tilgang af KUU elever i modsætning til afdelingen i Greve, hvor opstarten har været vanskeligere. Vi vil fortsat følge udviklingen nøje og om nødvendigt justere aktiviteterne på afdelingerne. Der vil løbende blive arbejdet på, at sammenhængskraften på skolens afdelinger er tæt integreret i aktiviteten. I takt med at skolen bliver mere differentieret i vores udbud, bliver større, ligesom besparelser på taxametrene betyder at effektiviseringer er nødvendige, har vi fra 2017 indført begrebet det skal give mening. Det betyder i praksis at der vil være en højere grad af mulighed for individuelle vurderinger i forhold til udgangspunktet. Produktionsskolen har tradition for at arbejde målrettet for et godt undervisningsmiljø, og har således også stort fokus på et velfungerende deltagerråd. Dette er vi blevet belønnet for i 2006 og 2015, hvor vi vandt Undervisningsministeriet Undervisningsmiljøpris. Det skal bemærkes, at de væsentligste indsatsområder er beskrevet kort på de første 12 sider. Virksomhedsplanen kan således både anvendes til at skabe et overordnet billede af skolens udfordringer i 2017, og den giver samtidig mulighed for at orientere sig mere generelt om skolens samlede virke.

4 Virksomhedsplan Retningslinjer for produktionsskoler Virksomhedsplan 2017 for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er udarbejdet i henhold til Lov om produktionsskoler 6, stk. 7 (LBK nr. 812 af 15. juli 2004). Indholdet i virksomhedsplanen er i overensstemmelse med lovens 1 og 2 og omfatter en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden på skolen. Undervisningstilbuddet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tager desuden udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud mv. Elevudviklingen på skolen Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kom ud af 2016 med 220,27 ordinære årselever, 65,93 KUU elever samt 3,19 årselever i særligt tilrettelagte undervisningsforløb, betalt af elevernes bopælskommune. I alt årselever, hvilket er en stigning på 16,2% i forhold til en stigning på 10,3% forrige år. Produktionsskolen har medio januar 2017 i alt 10 lærlingeforløb i Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE). 7 lærlinge har gennemført deres uddannelse. Udviklingen i årselevtallet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup i årene ser således ud: År Ordinære elever KUU elever Elever i særlige forløb , , , ,81 1, ,00 5, ,70 5, ,76 1, ,33 1, ,81 2, ,05 3, ,98 5, ,02 5, ,81 4, ,60 8, ,57 7, ,70 5, ,11 4, ,84 6, ,28 15,68 5, ,27 65,93 3,19 På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har vi i de senere år oplevet en uens tilgang af elever på henholdsvis Taastrup og Greve afdelingen. Tilgangen af elever til Taastrup afdelingen har generelt været større end på Greve afdelingen. I slutningen af 2016 og i starten af 2017 har vi imidlertid oplevet et lille fald i tilgangen af ordinære elever til Taastrup afdelingen, hvilket har betydet, at elevtallet er blevet lidt bedre fordelt mellem afdelingerne. Anderledes forholder det sig med tilgangen af elever til KUU uddannelsen på henholdsvis Greve og Taastrup afdelingen. Som nævnt i forordet har Taastrup afdelingen en stor tilgang af elever, hvor afdelingen i Greve oplever en væsentlig mindre tilgang. Det er vanskeligt at finde en entydig begrundelse for, hvorfor UU- centrene i henholdsvis Køge og Roskilde ikke har kunnet finde det antal elever, som udbudsområdet er normeret til. Dog nævnes det, at befolknings-

5 Virksomhedsplan grundlaget adskiller sig fra Vestegnen, og at det tager tid at få markedsført KUU- uddannelsen i Roskilde og Køge området, ligesom der en del øvrige tilbud til unge i området. Medio januar er der indskrevet 64 KUU elever på Taastrup afdelingen og 19 i Greve. Tiltag som kan medvirke til fastholdelse af elevtallet Produktionsskolen stadig en af landets største skoler, dog uden dette er et mål i sig selv. Alle skoler har formodentlig en ambition om at være attraktiv blandt unge og samtidig have et godt image blandt forældre, vejledere og virksomheder m.fl. Men det kan ikke være et mål i sig selv kun at udbyde værksteder, som er populære blandt unge i bestræbelser på at have et højt elevtal. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vægter vi derfor fortsat en stor bredde af værksteder, som kan tilgodese en meget bredt differentieret målgruppe, og som har et relevant indhold i forhold til, at de unge kan komme videre i uddannelse og arbejde. Vi vægter høj faglighed såvel hos lærere som hos vejledere, samt et stort nærvær i forhold til skolens elever. Vi vægter endvidere et godt undervisningsmiljø og gør os umage i forhold til alle samarbejdspartnere. Vi oplever Produktionsskolen som en velfungerende skole, som generelt har et godt image blandt unge, forældre, vejledere og blandt samarbejdspartere generelt. Erfaringen fra de ugentlige rundvisninger er, at både de unge, forældre og vejledere tilkendegiver, at skolen fremstår meget imødekommende, ligesom det opleves, at der er en god stemning på skolen. Alle lærere og vejledere virker meget engagerede, hvilket ligeledes fremgår af skolens undervisningsmiljøvurdering. Et godt image gør det ikke alene. Produktionsskolen bliver naturligvis også nødt til at markedsføre sig på forskellig vis. Dette gør vi med events, artikler, annoncering og synliggørelse af skolens aktiviteter på Facebook og skolens hjemmeside, som løbende opdateres med nyheder, historier, fotos og film. Der er endvidere udarbejdet brochurer for begge afdelinger og roll-up bannere til uddannelsesmesser m.v. Der udsendes løbende nyhedsbreve til en bred kreds, ligesom der udsendes specifikt målrettede nyhedsbreve til UU-centrene. I 2017 vil skolen endvidere udbygge og vedligeholde samarbejdsrelationerne til det private erhvervsliv i nærområderne. Skolepolitiske tiltag som har betydning for produktionsskoleområdet Reduktion i skoleydelsen til de unge Som en del af finanslovsforliget for 2017, vedtaget i december 2016, er skoleydelsen til produktionsskoleelverne der starter efter 1. januar 2017 reduceret med op til 2/3. Reduktionen i skoleydelsen vil som udgangspunkt stille eleverne væsentligt ringere end hidtil, og hertil kommer at lærerne mister et vigtigt pædagogisk redskab i fht at trække eleverne i løn når de udebliver. Løntrækket vil alt andet lige blive langt mindre mærkbart for eleverne, idet timelønnen er reduceret væsentligt. Politikkernes argument for reduktionen har været at skoleydelsen skulle harmoniseres med SU vilkår. Det er efter skolens opfattelse en fejlslagen politik, idet der ikke er taget hensyn til: 1. Elever på SU trækkes normalt ikke i udbetaling som følge af fravær. 2. Der er ikke mulighed for at produktionsskoleeleverne kan optage studielån. 3. Der er ikke taget hensyn til forældreindkomst i fastsættelse af skoleydelsestaksten. 4. Mange af produktionsskoleeleverne er generelt dårligere stillet end gennemsnittet. Vi må på baggrund af reduktionen forberede os på et faldende elevtal på ordinære elever i Undersøgelser af det forberedende område Igennem det seneste års tid har der været lavet en række undersøgelser af det forberedende område, som produktionsskolerne falder ind under. Som følge heraf afventer vi en større rapport med en række anbefalinger til det forberedende område, som vi forventer bliver et politisk værktøj i fremtidens politiske arbejde med området. Vi vil som skole gøre opmærksom på vores evner og resultater, men må også være opmærksom på at verden omkring os kan forandre sig, og vi skal være klar til at følge med.

6 Virksomhedsplan Vores ide og værdigrundlag, samt vores mission og vision vil der efter ledelsens opfattelse dog altid være behov og brug for i vores målgruppes vej til en uddannelse. Vi vil i det kommende år arbejde med, og have fokus på udkommet af rapporten. Erhvervsskolereform Som skoleform mærker vi fortsat et forventningspres om, at vi skal tilbyde eleverne eksamensforberedende undervisning, så de opnår karakteren 2 i dansk og matematik. Imidlertid har vi kun lovhjemmel til at gøre brug af tredjedelsreglen, så eleverne kan modtage undervisning f.eks. på VUC. Denne regel gør vi naturligvis brug af, ligesom vi i samarbejde med VUC i begrænset omfang giver eleverne mulighed for at modtage eksamensforberedende undervisning, hvor andet ikke er muligt. De nye adgangskrav til erhvervsskolerne vil betyde, at vi må kvalificere en del af eleverne til at kunne gennemføre og bestå den praktisk orienterede prøve. Kombineret Ungdomsuddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) trådte i kraft 1.august Tankerne omkring uddannelsen har været undervejs længe og har tidligere været betegnet som Fleksuddannelsen. Uddannelsen er nu blevet en realitet som et politisk kompromis, med den konsekvens, at uddannelsen er blevet tilpasset en bred forligskreds. Dette betyder, at uddannelsen er blevet til med nogle indbyggede modsætningsforhold. En ny uddannelse vil som regel opleve nogle startvanskeligheder med nogle justeringer som følge. Uddannelsen omfatter 2500 unge på årsplan, fordelt på 20 geografiske udbudsområder over hele landet. Der vil i 2017 forsat være fokus på at få implementeret uddannelsen på skolen, ligesom der skal skabes en hverdag for elever og lærere. Sommeren 2017 byder på det første hold dimittender fra uddannelsen, og herefter vil der med de nye hold fra august være mulighed for at bygge på erfaringer med fulde forløb. Pædagogiske styringsredskaber Som nævnt i forordet vil der på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup forsat være fokus på at styrke kvaliteten i kerneydelsen i Dette betyder, at der vil blive arbejdet målrettet på det pædagogiske indhold, ligesom der løbende vil blive fulgt op på den læring og udvikling, som deltagerne gennemgår på værkstederne med henblik på at optimere denne. For at sikre deltagernes udvikling anvendes der en række pædagogiske styringsredskaber som er følgende: Forløbsplaner Ifølge lovgivningen skal produktionsskolerne udarbejde individuelle forløbsplaner sammen med skolens deltagere. Den første forløbssamtale skal udarbejdes indenfor 14 dage og de resterende hver 3. måned. Individuelle forløbsplaner er at betragte som skolens væsentligste pædagogiske styringsredskab, da deltageren dels foretager en selvevaluering og dels får feedback fra læreren/vejlederen. Forløbsplanen har til formål at sikre den faglige, personlige og sociale progression, der øger deltagerens muligheder for at starte på - og gennemføre en uddannelse. Forløbsplanen er deltagerens plan, hvor læreren, og ved behov vejlederen, indgår i dialog med deltageren om kommende udviklingsområder. De mål, der sættes for deltagerens faglige, sociale og personlige kompetencer, er rettede mod uddannelse og arbejdsmarked. Såfremt uddannelse ikke er et realistisk mål, arbejdes der med tilknytning til arbejdsmarkedet. Kompetencebevis Kompetencebeviset skal dokumentere varighed og indhold af det konkrete forløb samt dokumentere de faglige kompetencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet. Da kompetencebeviset er et relativt nyt pædagogisk redskab, har det været nødvendigt at udvikle et elektronisk elevregistreringssystem (Eros 2), som kan integrere forløbsplaner og kompetencebeviser. Dette arbejde har været forbundet med en del vanskeligheder, men fungerer nu rimeligt efter hensigten. Produktionsskoleforeningen har siden 2012 arbejdet på, at kompetencebeviset bliver ensartet på alle landets skoler. Dette skal begrundes i, at kompetencebeviset får større gennemslagskraft i forhold til eksterne samarbejdspartnere, såfremt kompetencebeviset er ensartet. Det har været et ønske at lægge op til, at kompetencebeviset består af 4 taksonomier i modsætning til de 3, som kompetencebeviset tidligere bestod af.

7 Virksomhedsplan Vi har fulgt Produktionsskoleforeningens anbefalinger og siden foråret 2014 implementeret det nye kompetencebevis. Produktionen som pædagogisk middel Ifølge lovgivningen: 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Produktionen er ikke et mål i sig selv, men et pædagogisk redskab til læring og personlig udvikling. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er vi imidlertid af den opfattelse, at såfremt produktionen ikke opleves som et mål, er det vanskeligt at betragte den som et autentisk pædagogisk middel. Vi vægter derfor værkstedernes produktioner som væsentlige pædagogiske redskaber og følger op på de daglige produktioner på alle værksteder. Det tilstræbes, at der hver andet år afholdes værkstedsudviklingssamtaler med alle værksteder, hvor viceforstander og forstander deltager. Produktionen som pædagogisk læringsmiddel drøftes derfor altid som fast punkt ved alle værkstedsudviklingssamtaler. Udslusningsstatistik Produktionsskolen udarbejder udslusningsstatisk hvert kvartal. Dette styringsredskab kan anvendes som analyse af resultatet af den samlede pædagogiske og læringsmæssige indsats. Al statistik skal tages med forbehold, dog vil en udslusningsstatistik indikere nogle overordnede resultater, som kan sige noget om resultatet af skolens indsats. Udslusningsstatistikkerne er et helt naturligt pædagogisk styringsredskab, som ledelsen løbende forholder sig til. Nedenstående skema viser, at vi har udsluset 61,28% til uddannelse i 2016, hvor vi i 2015 udslusede 60,51%. Vi har således en udslusning til uddannelse i 2015, som flugter meget fint med resultatet fra I 2016 udslusede vi 13,33% til arbejde, hvor vi i 2015 udslusede 9,52%. Udslusningen til arbejde i 2016 lægger sig således pænt over udslusningsresultatet i Samlet set har vi på disse 2 kategorier en udslusning på 74,61% point i 2016, hvor resultatet i 2015 var 70,03% point. Dette er forsat et meget fint resultat som er ca. 14% over landsgennemsnittet. Andelen af unge, som vi har udsluset til andet (sygdom, barsel, militær, m.v.), udgør i ,57% i forhold til 2015, hvor andelen af udsluset til andet udgjorde 7,00%. Det er således en ubetydelig stigning på 1,57% point. Andelen af unge, som er skrevet ud til ledighed i 2016, er faldet til 5,07% i forhold til 2015, hvor det var på 6,16%. Det er en positiv udvikling, at der er færre, som skrives ud til ledighed, men sammenholdt med nedenstående, er andelen som udskrives til kategorien frafald/ved ikke, steget til 11,75%. Der er samlet set tale om en positiv tendens, idet de samlede positive udslusningsresultater er steget fra 70,03% til 74,61% Som det fremgår af overnævnte statistiske materiale, varierer de samlede resultaterne en anelse fra forrige år. De eneste udsving, som kunne give anledning til overvejelser, er ændringen i forhold til, at flere unge udsluses til frafald/ved ikke end til ledighed. Der er tale om et relativt lille udsving, som udgør 37 cpr numre, men samlet er det en ret stor procentdel. En forklaring på den stigende kategori af unge, som udsluses til frafald/ved ikke, kunne være, at vi får flere sårbare unge på skolen ind tidligere. Vi oplever i stigende grad, at UU- centrene henviser en del unge, som har mange udfordringer, herunder én eller flere diagnoser. Disse unge kan have uhensigtsmæssig adfærd, misbrug, angst, selvskadende handlinger, spiseforstyrrelser og andre diagnoser, herunder mange med ADHD. Hvis disse unge ikke kan profitere af den pædagogiske ramme, som produktionsskolerne repræsenterer, kan det være vanskeligt at fastholde denne gruppe. Dette giver udslag i et massivt fravær, hvor lærere og vejledere ofte bruger mange ressourcer på at få kontakt til den un-

8 Virksomhedsplan ge eller pårørende. Såfremt dette ikke giver resultat, er skolen nødt til at udskrive den unge i kategorien frafald/ved ikke. Med baggrund i at vi udsluser 37 unge til kategorien frafald/ved ikke, og at der er en stigning i denne kategori, kan man igen i 2016 stille to spørgsmål. 1. Får vi henvist og indskrevet en forkert målgruppe? 2. Er vi som skoleform gode nok til at rumme denne målgruppe? Der er ingen tvivl om, at der er unge, som indskrives på skolen, som ikke skulle være indskrevet. Produktionsskolen er en skoleform, som har til formål at skabe læring og afklaring i forhold til uddannelsesretning og til arbejdsmarkedet. Vi kan og skal derfor ikke samtidig håndtere unge, som har brug for behandling og hjælp til at håndtere livet. Som skole har vi ingen modstand på, at der indskrives unge med diagnoser, men det er en forudsætning er, at den unge vil kunne profitere af den pædagogiske ramme, som skoleformen er underlagt. Det viser sig i en del tilfælde, at der er mange som ikke kan profitere af tilbuddet, hvor det ville have været til gavn for alle, at den unge havde fået et andet tilbud fra en start. Omvendt ser vi også en del tilfælde, hvor Produktionsskolen er den sidste løsning for nogen unge, som endelig finder sig tilpas og kan se mening ift. eget fremtidsperspektiv. Imidlertid kan det være meget vanskeligt at forudse, om den unge vil falde til på skolen og se muligheder eller det modsatte. Det er derfor vanskeligt på forhånd at afvise unge, før de har fået en chance. Antal % Signatur Uddannelse ,28 1 Arbejde 42 13,33 2 Andet, sygdom, barsel, militær, m.v. 27 8,57 3 Ledighed 16 5,07 4 Frafald/ved ikke 37 11,75 5 I alt ,00 6 Fraværsstatistik Produktionsskolen udarbejder endvidere fraværsstatistik hvert kvartal. Ligesom udslusningsstatistik er fraværsstatistik også et pædagogisk analyseredskab, men fraværsstatistikken knytter sig mere specifikt til de enkelte værksteder. Dette redskab bruges til at analysere de enkelte værksteder og de udfordringer, som værkstederne får, såfremt fraværet er meget stort. Forklaringerne kan være mange, f.eks. en sårbar målgruppe, at indholdet i værkstedet ikke er inspirerende nok for den enkelte unge, et manglende fællesskab på værkstedet, eller at den unge ikke kan profitere af et produktionsskoleforløb. En fraværsstatistik er et naturligt redskab at drøfte værkstedsindhold og pædagogiske metoder ud fra, såfremt der opstår markante afvigelser i de unges fremmøde. 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Kort

9 Virksomhedsplan Deltagerråd og Undervisningsmiljøvurdering Et centralt element i produktionsskolens arbejde for at skabe trivsel, fællesskab og sammenhold er skolens deltagerråd. Der er et deltagerråd på hver afdeling, og der sidder repræsentanter fra hvert enkelt værksted i de to deltagerråd. Desuden deltager skolens viceforstander eller en lærer som referent. Deltagerrådet holder et kort møde hver uge og et længere månedligt møde. Hvert møde har Orientering fra værkstederne som fast punkt. Her orienteres om, hvordan eleverne trives socialt og om arbejdsmiljøet på de enkelte værksteder, herunder værkstedernes sikkerhedsudstyr. Umiddelbart i forlængelse af det månedlige møde afholdes lærermøde, hvilket betyder, at indholdet kan viderebringes fra deltagerrådets møde med det samme og herved sikre kontinuitet og kort vej til handling. Deltagerrådet tager initiativer til fællesarrangementer og har blandt andet arrangeret Halloween, sommerfest, temadage, paneldebatter og morgenmøder. Derudover arrangerer deltagerrådet to årlige teambuilding-dage, hvor samarbejde og respekt er i fokus. På teambuildingdagene løses udfordringer i grupper, sammensat af elever på tværs af de forskellige værksteder. Det handler ikke om at være først og størst, men om at arbejde sammen og skabe relationer på tværs af værkstederne. De fællesskabsfremmende aktiviteter øger trivslen og forebygger mobning. Vi har løbende arbejdet med forebyggelse mod mobning og har ligeledes handlet hurtigt i situationer, hvor det er opstået. Som indsatsområde i 2017 vil vi arbejde videre med området. Deltagerrådet spiller ligeledes en rolle i udarbejdelsen af skolens undervisningsmiljøvurdering og den efterfølgende handlingsplan. Planen tager i høj grad udgangspunkt i elevernes løsningsforslag og udarbejdes i fællesskab af skolens ledelse og deltagerrådet. Elevernes stemme, deres kompetencer og deres møde med skolen er vigtigt. Det er herved undervisningsmiljøet og den demokratiske dannelse udvikles og styrkes. Som nævnt i forordet har vi tradition for at arbejde med demokratisk dannelse af de unge. Det er både igennem skolens værdigrundlag og lovgivning, men i særdeleshed som en bevidst strategisk indsat i det daglige arbejde. Vi vil derfor forsat have demokratisk dannelse som indsatsområde. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) I 2012 besluttede Byrådet i Greve Kommune, at Greve Kommune og Produktionsskolen skulle være ligeværdige udbydere af egu-uddannelsen i Greve og i fællesskab sikre de unge en reel valgmulighed i forhold til uddannelsesmulighed. Greve Kommune og Produktionsskolen skal holde hinanden ajour med udviklingen af egu-forløb af hensyn til Center for Dagtilbud og Skolers regnskabsmæssige ansvar for overholdelse af det kommunale budget, samt for at sikre det regnskabsmæssige grundlag for hjemtagelse af refusion. Som grundlag for Greve Kommunes styring af den årlige bevilling blev der etableret et samarbejdsforum bestående af Greve Kommunes egu-vejleder (jobcenteret), egu-vejleder fra Produktionsskolen samt en konsulent fra Center for Dagtilbud og Skoler. Der var endvidere indgået aftale om, at samarbejdet skulle evalueres i Greve Kommune har imidlertid ikke taget et sådan initiativ. Der har været medarbejderrokering, ligesom centrale nøglepersoner på området er ophørt. Der blev i 2016 taget initiativ til et sådant møde. I skrivende stund er der forsat forhandlinger omkring den fremtidige struktur for egu-området i Greve kommune. Oplægget går på at UU-centeret i høj grad tilknyttes egu samarbejdet. Praktikpartnerskab ErhvervsCentret Greve og Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har i 2014 indledt et samarbejde om at skabe praktikpladser til Produktionsskolens unge i det lokale erhvervsliv. Den 8. maj 2014 blev der afholdt et meget vellykket arrangement, som blev bakket op af det lokale erhvervsliv, Greve kommune, Håndværksrådet og Dansk Industri m.fl. Der blev underskrevet 25 praktikpartnerskaber. Som skole opleves det som et meget stort aktiv, at vi i samarbejde med ErhvervsCentret Greve har fået etableret dette værdifulde netværk til lokale virksomheder. Produktionsskolen har i

10 Virksomhedsplan dette samarbejde etableret nogle meget succesfulde praktikforløb. Beskrivelse af forløbene er lagt på skolens hjemmeside. Men vi er klar over, at det forpligter at vedligeholde et sådant netværk, og at det er sårbart, såfremt samarbejdet ikke bliver vedligeholdt. Tune Kursuscenter At drive et professionelt kursuscenter som en produktionsskoleaktivitet, kræver stor opmærksomhed på modsætningsforhold og dilemmaer, som helt naturligt opstår. Med andre ord, er vi en skole som bedriver læring og udvikling, eller er vi en virksomhed, som skolens elever kan have glæde af at være en del af? Her kan opstå et spørgsmål om, hvad der er vigtigst, kunden eller eleven. Dette forhold er ikke entydigt. Overordnet er Tune Kursuscenter at betragte som et produktionsskoleværksted og i den forstand er opgaven at bedrive læring og udvikling for skolens elever. Produktion er imidlertid det helt centrale pædagogiske læringsredskab, som bringer den unge i et autentisk læringsmiljø. Hvis produktion skal fremstå som et pædagogisk middel, skal det være autentisk og med høj kvalitet. Der vil derfor altid være en vekselvirkning mellem produktion og læring. Derfor er det helt legitimt, at en kunde på Kursuscentret kan fremstå som vigtigst i en kontekst og eleven vigtigst i en anden kontekst. Det er i dette spænd, at idéen om at drive et professionelt kursuscenter som en produktionsskoleaktivitet er udviklende og frugtbart for skolens elever. I 2014 afholdt skolens ledelse et 2 dages seminar for Kursuscentrets medarbejdere for at styrke deres pædagogiske og didaktiske kompetencer. På dette seminar var der et ønske om, at der blev udarbejdet nogle tilgængelige gode råd for medarbejdere i forhold til at håndtere målgruppen. Dette ønske er imødekommet, og et lille hæfte med teksten 6 gode råd er udarbejdet og udleveret til alle medarbejdere. I 2015 har der ligeledes været afhold et 2 dages seminar for alle medarbejdere, hvor målet var at finde fælles retning i forhold til sammenhængskraften og fælles visioner for den samlede skole. Dette seminar åbnede for mange gode drøftelser og idéer til udvikling af den samlede skole, hvilket der vil blive arbejdet videre med i Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver I forbindelse med at skolens afdeling i Taastrup er flyttet til Rugvænget 7-9, har der i 2016 været foretaget væsentlige investeringer i form af ombygning, flytning og etablering af pavilloner m.m. Samtidig afventes der primo februar en rapport med anbefalinger til den fremtidige struktur på det forberedende område. Denne rapport kan på kort sigt betyde både en op eller nedskallering af skolen, og de forskellige udbud som skolen udbyder bliver på den baggrund året hvor investeringer mere vil få karakter af vedligeholdelse, med henblik på at genetablere en likviditetsmæssig sund bund, og sikre handlekraft i forhold til rapportens anbefalinger. Miljøpolitik Det er skolens ønske at arbejde for et bedre miljø, både lokalt og globalt. Det skal være en naturlig del af de daglige procedurer og rutiner, at der tages hensyn til forbrug af vand, varme og strøm, ligesom der også skal udarbejdes procedurer for håndtering af affald. I Greve er der ligeledes lavet aftale med eksternt firma om, at madrester bliver afhentet og genanvendt. I Greve er der endvidere etableret en genbrugsplads. Formålet er at sortere affald ud i fragmenter, som i færdigsorteret stand kan videretransporteres til den lokale genbrugsplads, hvor affaldet kan afleveres. Der er tale om alt - undtaget pap, papir og almindelig restaffald, herunder madaffald. Således bør det til enhver tid overvejes, om affald kan sorteres eller skal bortskaffes via renovation, som er en udgift, der afregnes efter vægt. I afdelingen i Taastrup er der i 2016 og primo 2017 etableret samme ordning som findes i Greve.

11 Virksomhedsplan Forebyggelse af skoleskyderi Medierne har ofte indslag om skoleskyderi. Det er ofte i USA, hvor der er let adgang til anskaffelse af våben, at man hører om skoleskyderi. Men det er bestemt ikke kun i USA, at dette forekommer. Der er flere lande omkring Danmark, hvor det ligeledes er forekommet, eksempelvis Tyskland. Frygten for at det kan ske i Danmark er realistisk, dog skal vi ikke lade frygten fylde for meget, men handle pragmatisk. Som skole skal vi derfor forholde os til, hvordan vi dels kan forbygge, at der kan ske, og dels udarbejde retningslinjer for, hvordan vi håndterer en sådan situation, såfremt den skulle opstå. I 2016 er der udarbejdet retningslinjer for forebyggelse af skoleskyderi, der vil i 2017 være fokus på at få dem implementeret. Idé- og værdigrundlag Det grundlæggende idé- og værdigrundlag på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, der kan give unge under 25 år lyst, mulighed og kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig i et almindeligt job på arbejdsmarkedet. Det er tankegangen bag det praktisk orienterede læringsmiljø, at det skal stemme overens med de unges generelle forudsætninger og orienteringer og give dem troen på sig selv. Mange unge på Produktionsskolen oplever måske for første gang at der er brug for deres praktiske, tekniske eller kreative evner. Mange af de unge, som vi møder på Produktionsskolen, har svage kompetencer og forudsætninger, fordi deres sociale baggrund ofte er ringere, og deres boglige kvalifikationer dårligere end andre unges. Disse unge har i høj grad brug for at få vendt den negative spiral. De har brug for læringssucceser, der kan give dem lyst til at lære mere. På Produktionsskolen får de unge mulighed for at lære på en anden måde end den, de har mødt i andre skoleformer. De møder en pædagogik, der tager udgangspunkt i praksis i at skulle udføre et reelt arbejde og bruge deres praktiske, kreative eller tekniske evner til at producere noget, som andre kan drage nytte af. De deltager i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor de tilegner sig sociale kompetencer og oplever anerkendelse og nødvendighed som centrale begreber. På værkstedet møder de engagerede og nærværende voksne, de kan identificere sig med og leve op til voksne der både fungerer som mester og mentor. Og de møder en pædagogisk tilgang til læring, der tager udgangspunkt i anerkendende relationer til de unge. Produktionens nødvendighed, arbejdsfællesskabet og de overskuelige mål og rammer gør, at også disse skoletrætte og umotiverede unge bliver engagerede og får personlige sejre. Opnåelsen af konkrete faglige kompetencer kan ligeledes være med til at give de unge mere selvtillid og højne deres selvværd, hvad der er uhyre vigtige uddannelseskompetencer. De jeg kan -oplevelser, som de får på Produktionsskolen, giver dem mod og vilje til at tænke uddannelse igen og opstille realistiske fremtidsplaner. Idé - og værdigrundlaget på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er i overensstemmelse med det af Produktionsskoleforeningen udarbejdede charter for de danske produktionsskoler om grundlæggende principper for produktionsskoleformen. Visioner Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil arbejde hen imod at give unge kompetencegivende uddannelse, som er både formelt og samfundsmæssigt anerkendt. Driften af Tune Kursuscenter giver muligheder for en række gode og reelle arbejdsopgaver af høj pædagogisk og læringsmæssig værdi for skolens deltagere. Kursusdelen er således en integreret del af skolens undervisningstilbud. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup skal høre til de bedste produktionsskoler med Et godt undervisningsmiljø for både skolens deltagere, medarbejdere og Kursuscentrets gæster.

12 Virksomhedsplan Høj faglig standard og god kundeservice både på Kursuscentret og skolens øvrige produktionsværksteder. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har desuden en vision om, at skolen skal arbejde på at blive bæredygtig i forhold til miljøbelastning, og at Tune Kursuscenter på sigt skal kunne godkendes som medlem af Den Grønne Nøgle. Mission Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder unge en anden start på ungdomsuddannelse. Produktionsskolen er en praksisnær skoleform, der giver unge mulighed for at lære på en anden måde end den, der tilbydes i andre skoleformer. Produktionsskolens særlige læringsmiljø sætter fokus på produktion og arbejdsfællesskab, dvs. læring ved at samarbejde med andre om at producere noget, der kan afsættes til Tune Kursuscenter og til kunder udefra eller anvendes på skolen i forbindelse med undervisningen. Det særlige læringsmiljø skal sikre den bedst mulige afklaring og udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. Overordnet mål Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder individuelle undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion for unge under 25 år, der er i en uhensigtsmæssig uddannelsessituation. Med individuelle undervisningsforløb forstås, at optagelse og udskrivning af deltagerne finder sted løbende, og at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og behov. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. Undervisningen skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt fremme international forståelse. Derudover skal undervisningen bidrage til deltagernes forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle deres miljøbevidsthed. Undervisningen tilrettelægges med særligt henblik på, at deltagerne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Dannelsesideal Pædagogikken på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup bygger på et humanistisk menneskesyn, som har udgangspunkt i, at skolens deltagere er frie væsener og ikke kun er produkt af arv og miljø. Man kan derfor ikke stille forudsatte forventninger til deltagernes udvikling. Men som skoleform kan man være bevidst om at skabe et demokratisk læringsrum, hvor deltagerne har mulighed for at udvikle sig under frihed og ansvar i et socialt arbejdsfællesskab, hvor deltagerne kan finde egne værdier og normer i en demokratisk sammenhæng. Heraf kan udledes 3 dannelseselementer: 1. Deltagerne skal udvikle sig til selvforvaltende og selvreflekterende mennesker. Dette betyder: At deltagerne har medindflydelse under ansvar i værkstedets daglige processer At lærene fremstår som rollemodeller At deltagerne kvalificeres til at mestre arbejdslivet 2. Deltagerne skal lære at begå sig sammen med andre og udvise respekt og rummelighed. Dette betyder: At deltagerne skal bibringes viden om almindelige gode omgangsformer

13 Virksomhedsplan At deltagerne udfordres ved skiftende samarbejdspartnere og arbejdsformer At deltagerne arbejder med deres hensynsfuldhed og tolerance i hverdagen 3. Deltagerne skal indleve sig i en demokratisk skolekultur og derigennem udvikle sig til demokratiske mennesker. Dette betyder: At deltagerne skal inddrages i de besluttende organer At deltagerne skal gives ligeværdig modstand på deres holdinger Pædagogisk teori Produktionsskolepædagogikken bygger ikke på én pædagogisk teoriforståelse, men er inspireret af flere. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup identificerer vi os med læringskulturen i spændingsfeltet mellem højskolens læringskultur, den reformpædagogiske læringskultur og mesterlærens læringskultur. Målgruppen Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Målgruppen kan beskrives således: - De frafaldstruede: Unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, men som af forskellige årsager (faglige, sociale og/eller personlige) ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen. - Unge med behov for afklarende forløb: Unge, der efter afslutningen af grundskolen ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. - De utilpassede unge: Unge, der ikke har haft en normal skolegang i grundskolen (pjækkeri, omsorgssvigt, adfærdsproblemer m.fl.) og af den grund ikke kan profitere af de ordinære uddannelsessystemer. Unge der pga. voldelig og kriminel adfærd ikke er i stand til at gå i gang med eller fastholde et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Produktionsskolens generelle målgruppe er således den andel af en ungdomsårgang (p.t. ca. 20%), der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den. Skolen kan desuden optage unge som led i en erhvervsgrunduddannelse (EGU) og unge til Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE), unge til Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), og endelig unge som kan tilbydes Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).

14 Virksomhedsplan Der er ingen nedre aldersgrænse for produktionsskoledeltagere, men de skal som hovedregel have afsluttet undervisningspligten. Produktionsskoleloven giver mulighed for, at skolen kan optage enkelte elever eller grupper af elever fra folkeskolens 8. og 9. kl. i særlige undervisningsforløb, der f.eks. kan etableres i henhold til folkeskolelovens 33. stk.4. Sådanne forløb skal betales af den skole/kommune, der rekvirerer forløbet. Derudover kan Produktionsskolen optage deltagere i særlige projekter som indtægtsdækket virksomhed. Alle unge, der tilhører målgruppen, som skolen vurderer kan profitere af skolens særlige undervisningstilbud, kan optages på Produktionsskolen. Hvad enten der er tale om unge uden særlige problemer eller unge med særlige indlæringsmæssige, sociale eller adfærdsmæssige problemer, gælder det, at de optages på lige fod ud fra princippet om, at alle har ret til en ny chance. Undervisningen Produktionsskolens undervisning omfatter grundlæggende almene, faglige og kulturbærende kundskaber. Skolens virksomhed er som hovedregel ikke eksamensrettet. Da skolen arbejder med løbende optag og udslusning, kommer de unge til at indgå i individuelle forløb, hvilket indebærer, at fordelingen mellem det erhvervsrettede og det personligt udviklende vil være forskellig fra deltager til deltager, afhængig af de forudsætninger og ressourcer, den enkelte unge er i besiddelse af. Undervisningen på Produktionsskolen omfatter værkstedsundervisning, undervisning i almene fag, kombinationsforløb med erhvervsskolerne og øvrige undervisningsaktiviteter. Værkstedsundervisningen Den grundlæggende undervisning foregår på skolens værksteder. Værkstedsundervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og skal i størst muligt omfang integreres i det praktiske arbejde. Værkstedsundervisningen skal foregå i et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab, hvor den enkelte unge tilegner sig dele af et fags kultur og kundskaber. Undervisningen skal være opgaveog problemformulerende, både i forhold til processen/produktet og i forhold til den unge. Undervisningen skal tilrettelægges således, at det er den unges læreproces, der er afgørende. Værkstedsundervisningen, som bygger på deltagernes aktive medvirken i udførelsen af værdiskabende arbejde, er en direkte måde at udvikle de unges faglige, sociale og personlige kvalifikationer på. Arbejdet med produktionsopgaverne betyder, at der er en række ting, der skal gøres - altså en slags tvang og dermed en række nødvendighedsværdier, som de unge, uanset deres tidligere skolebaggrund eller forløb i øvrigt, lader sig inspirere, lære og opdrage af, så der åbner sig helt nye muligheder for dem. I 2017 har Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup følgende værkstedstilbud: Antal pladser gennemsnit: Antal årsværk (lærerressourcer på værkstedet): Afdelingen i Greve: Kontor og Reception 1 0,2 Hotel og Service 7 0,8 Køkken og Restaurant 9 1 IT og Teknik 22 2 Film og Foto 11 1 Musik og Band 16 1,5 Bygge og Anlæg 14 2 Grønt og Ejendomsservice + KUU 23 3 Pædagogik og Kreativitet 11 1 Vagt og Idræt 11 1

15 Virksomhedsplan Handelshus og Event + KUU 11 0,8 KUU Kontaktperson 1 I alt ,3 Afdelingen i Taastrup: Reception og Kontor 0 0 Frisør og Styling 11 1 Kosmetiker og Velvære 11 1 Omsorg og Pædagogik 11 1 Krop og Sundhed 11 1 Foto og Medie 11 1 Grafisk og Design 11 1 Service og Idræt 9 1 Musik og Sang 11 1 Køkken og Kantine 14 1 IT og Netværk 11 1 KUU 75 7 I alt Den samlede Produktionsskole har således undervisningskapacitet til 322 indskrevne deltagere. Normeringen er 9 15 deltagere i gennemsnit pr. lærer afhængig af værkstedets karakter. De mere kreative værksteder og KUU kan typisk klare lidt flere deltagere pr. lærer end de håndværksmæssige værksteder, som af sikkerhedsmæssige grunde bør have lidt færre deltagere. Undervisning i almene fag En del af deltagerne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har forladt grundskolen uden en afgangseksamen. Andre unge har behov for at forbedre deres kundskaber på en række områder, hvis de skal klare sig i det ordinære uddannelsessystem samt leve op til Erhvervsskolernes optagelseskrav. Produktionsskolens grundlæggende undervisning tager udgangspunkt i det praktiske arbejde på værkstederne, men i en række tilfælde er der behov for supplerende undervisning i f.eks. dansk, matematik og engelsk. Denne undervisning vil vi i så stor udstrækning som muligt integrere i værkstedsundervisningen. Ifølge lovgivningen er Produktionsskolen forpligtet til at tilbyde teoretisk undervisning: 2. Produktionsskoletilbuddet omfatter arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undrevisning skal være af betydelig omfang og i størst muligt omgang integreres med det praktiske arbejde. Der kan ligeledes tilbydes deltagerne undervisning i almene fag efter tredjedelsreglen, som henhører under anden lovgivning. I samarbejde med den unge og værkstedslæreren finder skolens vejledere det rigtige undervisningstilbud til den enkelte. Under tredjedelsreglen kan deltagerne være i gang med forskellige undervisningsforløb; eksempelvis FVU (forberedende voksenundervisning i dansk, matematik og engelsk), AVU (almen voksenundervisning på kl. niveau) på VUC, ordblindeundervisning samt Ungdomsskolens tilbud og HF enkeltfag. Derudover har skolen valgt at tilbyde eksamensforberedende undervisning i dansk og matematik på 9. klasse niveau i samarbejde med VUC i Roskilde. Skolen vil vi på sigt arbejde hen imod, at engelsk kan blive et eksamensfag. Tilbuddet gives primært til de årige uden 9. klasse eksamen og til deltagerne i særligt tilrettelagte undervisningsforløb f.eks. efter folkeskolens 33, stk. 4. Undervisningen varetages af to fuldtidsansatte lærere, som underviser i dansk og matematik. I skolens almene undervisning tager almenlærerne udgangspunkt i den enkelte elev. Som skole tror vi på, at alle kan lære, også det, der er svært, ligesom vi tror på vigtigheden af en god relation mellem lærer/elev. Almenundervisningen sker i rammer, der adskiller sig fra folkeskolens med små undervisningshold. Derudover er undervisningen blandt andet mere praktisk-orienteret.

16 Virksomhedsplan Meritgivende kombinationsforløb Siden 2007 skal produktionsskoleforløb på mere end tre måneder indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløb er korte undervisningsforløb af 2 5 ugers varighed, der indeholder elementer fra undervisningen på Produktionsskolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Et sådant forløb skal tilsigte, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til Produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares. Ideen med kombinationsforløb er, at de unge, der har brug for det, bliver afklaret, udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer inden uddannelsen påbegyndes og ikke dropper ud efter nogen måneder, for derefter at skulle starte forfra. I samarbejde med områdets erhvervsskoler og en række andre produktionsskoler tilbyder Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kombinationsforløb til erhvervsskolernes grundforløb med undtagelse af de grundforløb, der er adgangsbegrænsede. Af forskellige grunde er det ikke alle skolens elever, der kommer i kombinationsforløb. Årsagerne kan f.eks. være følgende: % af produktionsskoleeleverne er frafaldselever fra uddannelse ofte EUD, og de har tidligere gennemført dele af grundforløb i større eller mindre omfang. - Eleven kan ikke gennemføre et ordinært EUD forløb, og der arbejdes i stedet med en plan om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE), Erhvervsgrunduddannelse (egu), Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller udslusning til fleks- eller skånejob. - Eleven ønsker ikke en EUD, men har planer om anden uddannelse, hvortil der ikke findes mulighed for meritgivende kombinationsforløb. - Eleven er afklaret vedr. fremtidig uddannelse inden for de første 3 måneder af produktionsskoleopholdet og udskrives relativt hurtigt derefter til den valgte uddannelse. Det gennemsnitlige forløb for eleverne på Produktionsskolen ligger på ca. 6 mdr. Deltagelse i kombinationsforløb indarbejdes i den enkelte deltagers forløbsplan. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse I Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole (efter samme principper som i Ny mesterlære ). Derefter gennemfører deltageren et hovedforløb på normal vis, dog således at praktikdelen foregår på Produktionsskolen uden uddannelsesaftale (efter samme principper som skolepraktik på en erhvervsskole). Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Adgangen til Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at deltageren ikke har de faglige, sociale eller personlige forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse på normal vis dvs. med et grundforløb på en erhvervsskole og en uddannelsesaftale med en virksomhed. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse gennemføres i et tæt samarbejde mellem en produktionsskole og en erhvervsskole, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Det er de faglige udvalg, der godkender og fører tilsyn med praktikuddannelsen på Produktionsskolen. Ved begyndelsen af indeværende år var Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup godkendt af de faglige udvalg til at gennemføre uddannelse inden for følgende fagområder:

17 Virksomhedsplan Kontor, med specialerne administration og økonomi - Ernæringsassistent - Hotel- og serviceassistent - Receptionist - Konference- og selskabstjener - Anlægsgartner - Maler - IT-supporter - Ejendomsservicetekniker - Gastronomuddannelsen, specialet Cater - Kok - Frisør- og kosmetikerfaget Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil udnytte muligheden for lærlinge på skolen i så stort omfang som muligt. Indtil videre er der 7 lærlinge, som har fuldført deres lærlingeforløb med flotte resultater. Skolen har 10 lærlingeforløb i gang og arbejder på at fastholde ca. 10 løbende. STU forløb på Greve afdelingen I 2014 lukkede vi op for, at vi som skole kan tilbyde STU særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Der er ikke tale om holdforløb, men om individuelle forløb, som kan knyttes til de enkelte værksteder på Greve afdelingen. Den unge vil dels følge produktionen på værkstedet og dels modtage undervisning indenfor f.eks. bo-undervisning, madlavning, hygiejne, rengøring, seksualvejledning m.m. Hver fredag er der fælles aktiviteter for hele skolen, og der er endvidere løbende valgfri undervisning i dansk og matematik. Vi har ét 3-årigt STU-forløb i gang i samarbejde med Greve Kommune, og har ikke forventning om en meget stor aktivitet på dette område, men vil gerne kunne udbyde området til unge, som kan profitere af tilbuddet i forhold til den eksisterende ramme. Øvrige undervisningsaktiviteter Sideløbende med den undervisning, der foregår på værkstederne, de ovennævnte tilbud om almen undervisning og kombinationsforløb med erhvervsskolerne, tilbyder Produktionsskolen en række øvrige undervisningsaktiviteter: - Demokrati og medindflydelse. Deltagerne inddrages mest muligt i planlægnings- og beslutningsprocesser, der vedrører skolens dagligdag og drift. Værkstedsmøder, deltagerråd og fællesmøder spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle. - Ekskursioner. Skolen arrangerer ekskursioner med særlige undervisningsaktiviteter. - Praktik af kortere varighed. I Produktionsskolens tilbud kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. - Øvrige undervisningsaktiviteter. Her kan være tale om f.eks. særlige temadage eller -uger, motion og sund levestil, musik eller sociale arrangementer som foredrag, film, åbent hus og årstidsfester, f.eks. sommerog juleafslutning. Samarbejde med erhvervsskoler Lovændringen der trådte i kraft i 2007 (L558), sikrer mulighederne for et tættere samarbejde mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne. Loven indebærer bl.a., at produktionsskolernes uddannelsestilbud skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse.

18 Virksomhedsplan Ifølge loven skal produktionsskolerne samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejdet skal bygge på en skriftlig aftale mellem Produktionsskolen og den institution, som Produktionsskolen udsluser eller forventer at udsluse flest elever til. En produktionsskole kan indgå aftaler med flere institutioner. Desuden kan produktionsskoler gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det indgår i en samarbejdsaftale. Den geografiske placering af Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup medfører, at skolen udsluser stort set lige mange elever til uddannelse på erhvervsskolerne i Ishøj, Roskilde og Køge, samt en del til SOSU Sjælland, afdelingen i Køge. Skolen har derfor i samarbejde med de andre produktionsskoler i Region Hovedstaden og Region Sjælland valgt at indgå fælles samarbejdsaftaler med en række erhvervsskoler. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup indgår i en fælles samarbejdsaftale mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne i Region Hovedstaden. Følgende erhvervsskoler indgår i aftalen: - NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN (tidligere Københavns Tekniske Skole og CPH WEST) - TEC - Hotel- og Restaurantskolen - Niels Brock - SOSU-København - SOSU C. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har desuden sammen med lokale produktionsskoler samarbejdsaftaler med følgende erhvervsskoler: - SOSU Sjælland. - EUC Sjælland i Køge. - Roskilde Tekniske Skole. - Køge Handelsskole. Vejledning Med bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. er det slået fast, at vejledningen på Produktionsskolen er en omfattende og vigtig funktion, der som Produktionsskolens øvrige tilbud sigter mod udvikling af deltagernes generelle kundskaber. Skolens vejledningsfunktion Som konsekvens af at Produktionsskolens målgruppe de senere år er blevet yngre og har flere komplekse problemstillinger som hindring for at få fodfæste i uddannelsessystemet, har vi en generel holdning til at prioritere skolens vejledningsfunktion højt. Skolens vejledere skal desuden medvirke til styrkelse af lokale skolekontaktnetværk og samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Siden 2005 har Ungdommens Uddannelsesvejledning i kommunerne skulle godkende alle unge tilhørende produktionsskolernes målgruppe, der søger optagelse. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har i de år, som ordningen har fungeret, brugt mange ressourcer på at opbygge et godt og frugtbart samarbejde med de UU-centre, vi modtager deltagere fra. Skolen modtager primært deltagere fra 4 UU-centre, der tilsammen repræsenterer 22 forskellige kommuner. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har især et velfungerende samarbejde med UUV Køge Bugt, UU- Roskilde/Lejre, og med UU-Vestegnen, som er skolens lokale UU-center i Høje- Taastrup Kommune. Samarbejdet vedligeholdes og udbygges gennem periodiske møder sammen med de øvrige produktionsskoler i de to UU-centres lokalområder.

19 Virksomhedsplan I UUV Køge Bugts område drejer det sig om produktionsskolerne i Køge og Solrød, og i UU- Vestegnens område drejer det sig om produktionsskolerne i Glostrup/Albertslund og Ballerup/Herlev. Desuden er skolen repræsenteret i UUV s repræsentantskab, Dialogforum og UUV s netværk med kontaktpersoner fra ungdomsuddannelserne. I UU-Vestegnen deltager skolen i jævnlige netværksmøder. Skolekredsen Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Til Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er knyttet en skolekreds, der har til formål at samle en deltagerkreds af personer, som er interesserede i at have kontakt med og støtte Produktionsskolen. Byens borgere, erhvervslivet, tidligere deltagere, forældre og alle andre med interesse for skolens virke og placering i lokalsamfundet kan optages som medlemmer af foreningen. Ud over at være repræsenteret i skolens bestyrelse informeres skolekredsens medlemmer om skolens arbejde og inviteres til at deltage i forskellige arrangementer som f.eks. Familiedag og Åbent Hus på skolen. Organisationsudvikling I forbindelse med etablering af afdelingen i Taastrup blev skolens vedtægter ændret i Herefter ser skolens organisationsplan således ud: Bestyrelsen I henhold til vedtægt for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 3 består skolens bestyrelse af 7 medlemmer med stemmeret. Bestyrelsen er sammensat således: 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Greve Kommune 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup Kommune. 1 medlem udpeges af lokal arbejdstagerorganisation. 1 medlem udpeges af lokal arbejdsgiverorganisation. 1 medlem udpeges af lokal erhvervsuddannelsesinstitution. 1 medlem udpeges af Støttekredsen for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. 1 medlem udpeges af medarbejderne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Herudover tilforordnet uden stemmeret: 1 elev valgt blandt deltagerne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Skolens leder I henhold til lov om produktionsskoler 7 har bestyrelsen ansat en forstander som skolens leder. Forstanderen varetager den daglige administration og har det økonomiske og pædagogiske ansvar. Bestyrelsen har bemyndiget Produktionsskolens leder til under bestyrelsens ansvar i det daglige at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, og som følger de retningslinjer, der er vedtaget af bestyrelsen, herunder ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale, samt den økonomiske dispositionsret og -pligt. Lederteam Produktionsskolens lederteam består af skolens forstander, viceforstander, afdelingsledere samt køkkenchef og receptionsleder.

20 Virksomhedsplan Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU) Som følge af lovændring omkring arbejdsmiljøarbejdet er sikkerhedsudvalg erstattet med arbejdsmiljøudvalg. Den tidligere betegnelse sikkerheds- og samarbejdsudvalg (SISU) er nu erstattet af betegnelsen Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU) Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har etableret et Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU), hvor skolens forskellige medarbejdergrupper er repræsenteret. Udvalget har følgende sammensætning: På ledelsessiden: Skolens forstander, som formand for udvalget, viceforstanderen, afdelingsleder Taastrup samt køkkenchefen. På medarbejdersiden: Lærernes tillidsrepræsentant, som næstformand for udvalget, 2 arbejdsmiljørepræsentanter valgt af lærerne i henholdsvis Greve og Taastrup og en arbejdsmiljørepræsentant valgt af teknisk/administrativt personale. En stor del af skolens undervisning foregår på værksteder med maskiner, der kan være farlige i brug. Ansvaret for sikkerheden på de enkelte værksteder er derfor placeret hos værkstedslærerne. Skolens elever inddrages i videst muligt omfang i sikkerhedsarbejdet, således at sikkerhed på arbejdspladsen indgår som en del af undervisningen. Forstanderens overordnede ansvar for sikkerheden på skolen er til dagligt uddelegeret til viceforstanderen på hver afdeling. Skolen har valgt at have et samlet Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg i stedet for en opdeling mellem en arbejdsmiljøorganisation og et samarbejdsudvalg. Årsagen er, at der er mange snitflader mellem arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsudvalget. Fælles opgaver som skal koordineres er f.eks.: - Systematisk opfølgning på APV. - Sikring af godt psykisk arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af arbejdsrelateret stress. - Sikring af medarbejdernes tilfredshed, trivsel og sundhed. - Opfølgning på sygefravær. - Forebyggelse og håndtering af chikane og vold. Udvalget holder møde hvert kvartal og desuden efter behov. Ethvert medlem af udvalget kan anmode formanden om et møde med angivelse af dagsorden for mødet. Formanden skal derefter indenfor 14 dage indkalde til det ønskede møde.