Etablering af midlertidige pladser

Transkript

1 Journal nr.: Sag nr. 46 Etablering af midlertidige pladser Lovgrundlag: Lov om almene boliger mv. 54 Lov om social service 83, 84 og 86 Sundhedsloven 138 og 140 Sagsfremstilling: Frederikssund Kommune oplever stigende ventelister til plejeboligerne, rehabiliteringspladser og øvrige tilbud under Ældre og Sundhed. Dette pres er en følge af dels befolkningsudviklingen og dels at kommunerne har fået nye og flere opgaver i forbindelse med udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Kommunerne skal hjemtage færdigbehandlede borger fra hospitalet tidligere end før og hospitalet øger hvert år sin produktivitet med ca. 2 %, hvilket gør at antallet af udskrivninger er stigende. I foråret 2013 udarbejdede Ældre og Sundhed en analyse af behovet for plejeboliger og rehabiliteringspladser. Ved vedtagelsen af budget blev det besluttet, at der skulle opføres 36 nye plejeboliger som en udvidelse af Pedershave og en ny rehabiliteringsafdeling med 30 pladser. Til etableringen af rehabiliteringsafdelingen blev afsat 50 mio. på anlægsbudgettet. Ifølge den oprindelige tidsplan fra afdelingen for Byggeri og Natur skulle denne afdeling kunne forventes klar til indflytning medio Derudover blev der i budget 2014 besluttet en udvidelse af daghjemmet på Østergården således, at der fra efteråret 2014 vil være 18 pladser på somatisk daghjem og 24 pladser på daghjem for demente. Somatisk daghjem er et helt nyt tilbud og der var tidligere 12 pladser på daghjem for demente. På udvalgsmødet i marts blev Velfærdsudvalget orienteret om, at administrationen har undersøgt muligheden for at etablere midlertidige pladser på afdeling Frederikssund på Nordsjællands Hospital. Intentionen var at etablere pladser tæt på de forventede regionale tilbud i en fælles kommunal/regional sundhedshus-model. Region Hovedstaden har imidlertid ikke været interesseret i at lade Frederikssund Kommune benytte faciliteter på afdeling Frederikssund på Nordsjællands Hospital til dette formål, da frasalg af det tidligere Frederikssund Hospital indgår i finansieringen af det nye Nordsjællands Hospital, der forventes åbnet i Velfærdsudvalget blev orienteret om tilbagemeldingen fra Region Hovedstaden ved udvalgsmødet i april Ved samme møde blev Velfærdsudvalget orienteret om, at Frederikssund Kommune gennem en længere periode har haft ventedagsborgere på Nordsjællands Hospital (både afdeling Frederikssund og afdeling Hillerød). Hospitalets direktion bad kommunen om finde løsninger på at hjemtage borgerne, da 13 / 18

2 overbelægningen på de medicinske afdelinger var ved at udvikle sig til et større problem for hospitalet. På den baggrund har Ældre og Sundhed vurderet om etableringen af de midlertidige pladser kan fremskyndes, og Østergården blev bragt i spil som en mulighed, hvor det blev antaget, at der inden for en relativ kort periode kunne etableres midlertidige pladser, med henblik på at undgå venteborgere på hospitalet. Notatets formål er at skitsere de overvejelser administrationen har gjort i forbindelse med etablering af de midlertidige pladser. Notatet skitserer tre scenarier for det videre forløb: 1. Fastholdelse af oprindeligt forslag om etablering af 30 midlertidige pladser i nybyggeri (50 mio. kr.) 2. Ombygning af Østergården med 19 midlertidige boliger, arbejdspladser til hjemmesygepleje og hjemmepleje (19 mio. kr.) 3. Udskyde beslutningen om etablering af midlertidige pladser til budget 2016 med henblik på en afklaring af mulighederne for et fælles kommunalt/regionalt sundhedshus, hvor pladserne evt. kan indgå som en væsentlig kommunal aktivitet i samspil med regionale ambulante tilbud. I perioden kan der gennemføres en analyse af Frederikssund Kommunes fremtidige behov og kapacitet inden for de midlertidige pladser, hvor effekten af de øvrige budgettiltag, samt de gennemsnitlige liggetider på de midlertidige pladser kan indgå. Herved styrkes beslutningsgrundlaget. Konsekvensen bliver at budgetbeløbene flyttes, og forslaget oversendes til budgetforhandlingerne. Bevilling: Økonomiske og personalemæssige bemærkninger: Indstilling: Der er til budgetvedtagelsen for 2014 afsat 50 mio. kr. til 30 Rehabiliteringspladser. Budgettet fordeler sig med 2,3 mio. kr. i 2014, 15,9 mio. kr. i 2015, 21,2 mio. kr. i 2016 og 10,6 mio. kr. i Ældre- og sundhedschefen indstiller til Velfærdsudvalget, at: 1. Beslutningen om etablering af midlertidige pladser udskydes til budget 2016 (Scenarie 3). 2. Sagen overgår til budgetforhandlingerne mhp. at flytte budgetbeløbet til etablering af de rehabiliterende pladser. Tidligere beslutninger: Beslutninger: Sagen drøftet og genoptages. 14 / 18

3 Bilag: Vision for Fælles Sundhedshuse Notat vedr. midlertidige pladser 15 / 18

4 Notat: Etablering af midlertidige pladser NOTAT Indhold Notat: Etablering af midlertidige pladser... 1 Baggrund... 1 Nuværende status... 3 Scenarie 1: Etablering af ny afdeling maj 2014 Journal nr Sagsbehandler ANDLU Scenarie 2: Ombygning af Østergården... 9 Indretning af Østergården Økonomi og tid Scenarie 3: Andre muligheder undersøges Baggrund Frederikssund Kommune oplever stigende ventelister til plejeboligerne, rehabiliteringspladser og øvrige tilbud under Ældre og Sundhed. Dette pres er en følge af dels befolkningsudviklingen og dels at kommunerne har fået nye og flere opgaver i forbindelse med udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Kommunerne skal hjemtage færdigbehandlede borger fra hospitalet tidligere end før og hospitalet øger hvert år sin produktivitet med ca. 2 %, hvilket gør at antallet af udskrivninger er stigende. I foråret 2013 udarbejdede Ældre og Sundhed en analyse af behovet for plejeboliger og rehabiliteringspladser. Ved vedtagelsen af budget blev det besluttet, at der skulle opføres 36 nye plejeboliger som en udvidelse af Pedershave og en ny rehabiliteringsafdeling med 30 pladser. Til etableringen af rehabiliteringsafdelingen blev afsat 50 mio. på anlægsbudgettet. Ifølge den oprindelige tidsplan fra afdelingen for Byggeri og Natur skulle denne afdeling kunne forventes klar til indflytning medio Derudover blev der i budget 2014 besluttet en udvidelse af daghjemmet på Østergården således, at der fra efteråret 2014 vil være 18 pladser på somatisk daghjem og 24 pladser på daghjem for demente. Somatisk daghjem er et helt nyt tilbud og der var tidligere 12 pladser på daghjem for demente. På udvalgsmødet i marts blev Velfærdsudvalget orienteret om, at administrationen har undersøgt muligheden for at etablere

5 midlertidige pladser på afdeling Frederikssund på Nordsjællands Hospital. Intentionen var at etablere pladser tæt på de forventede regionale tilbud i en fælles kommunal/regional sundhedshus-model. Region Hovedstaden har imidlertid ikke været interesseret i at lade Frederikssund Kommune benytte faciliteter på afdeling Frederikssund på Nordsjællands Hospital til dette formål, da frasalg af det tidligere Frederikssund Hospital indgår i finansieringen af det nye Nordsjællands Hospital, der forventes åbnet i Velfærdsudvalget blev orienteret om tilbagemeldingen fra Region Hovedstaden ved udvalgsmødet i april Ved samme møde blev Velfærdsudvalget orienteret om, at Frederikssund Kommune gennem en længere periode har haft ventedagsborgere på Nordsjællands Hospital (både afdeling Frederikssund og afdeling Hillerød). Hospitalets direktion bad kommunen om finde løsninger på at hjemtage borgerne, da overbelægningen på de medicinske afdelinger var ved at udvikle sig til et større problem for hospitalet. På den baggrund har Ældre og Sundhed vurderet om etableringen af de midlertidige pladser kan fremskyndes, og Østergården blev bragt i spil som en mulighed, hvor det blev antaget, at der inden for en relativ kort periode kunne etableres midlertidige pladser, med henblik på at undgå venteborgere på hospitalet. Notatets formål er at skitsere de overvejelser administrationen har gjort i forbindelse med etablering af de midlertidige pladser. Notatet skitserer tre scenarier for det videre forløb: 1) Fastholdelse af oprindeligt forslag om etablering af 30 midlertidige pladser i nybyggeri (50 mio. kr.) 2) Ombygning af Østergården med 19 midlertidige boliger, arbejdspladser til hjemmesygepleje og hjemmepleje (19 mio. kr.) 3) Udskyde beslutningen om etablering af midlertidige pladser til budget 2016 med henblik på en afklaring af mulighederne for et fælles kommunalt/regionalt sundhedshus, hvor pladserne evt. kan indgå som en væsentlig kommunal aktivitet i samspil med regionale ambulante tilbud. I perioden kan der gennemføres en analyse af Frederikssund Kommunes fremtidige behov og kapacitet inden for de midlertidige pladser og plejeboliger, hvor effekten af de øvrige budgettiltag, samt de gennemsnitlige liggetider på de midlertidige pladser kan indgå. Herved styrkes beslutningsgrundlaget. (Budgetbeløbene flyttes frem og forslaget oversendes til budgetforhandlingerne). 2/14

6 Nuværende status I dag råder Ældre og Sundhed over 21 midlertidige pladser. Dels en rehabiliteringsafdeling på Tolleruphøj med 14 pladser og dels syv midlertidige pladser på De Tre Ege. De midlertidige boliger på De Tre Ege anvendes til borgere, der er godkendt til plejeboliger og ikke kan vente i eget hjem. Baggrund kan være enten boligens indretning eller borgerens tilstand. Behovet for midlertidige boliger er blandt andet et resultat af en ændret hospitalsstruktur med specialiseret behandling. Hospitalerne planlægger færre senge og mere ambulant behandling. Kommunerne skal varetage opgaverne med omsorg, pleje og rehabilitering efter endt behandling på hospitalet, hvilket også bliver understreget af den kommende sundhedsaftale. Samtidig skal uhensigtsmæssige og forebyggelige indlæggelser på hospitalet undgås, ligesom der arbejdes rehabiliterende, således at borgere som har mistet funktioner, har mulighed for at komme på rehabiliteringsophold til genoptræning. Dette medfører et behov for pladser, hvor borgerne kan opholde sig midlertidigt, enten for at undgå hospitalsindlæggelse eller med henblik på rehabilitering. Når borgerne er færdigbehandlede og opholder sig på hospitalet modtager de ikke den nødvendige pleje, omsorg og genoptræning. Det er således uhensigtsmæssigt for borgerne at vente på hospitalet som færdigbehandlede og det kan i visse tilfælde forværre deres situation. Kommunen betaler regionen for de færdigbehandlede dage. Udgiften til ventedage var kr. i I udkastet til Sundhedsaftalen beskrives hvordan akutfunktioner i den kommunale sygepleje kan være med til at mindske antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, og skabe tilbud om pleje og behandling tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø. Der vil i regi af sundhedsaftalen fremadrettet blive arbejdet på en fælles model for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalet omkring de kommunale subakutte/akutte pleje- og behandlingstilbud. De seneste år har Ældre og Sundhed igangsat en række initiativer med det formål at nedbringe presset på plejeboligerne og de midlertidige boliger. Fra 1. september 2013 blev etableret fremskudt visitation på Hillerød Hospital. Den fremskudte visitation har styrket samarbejdet mellem hospitalet og kommunen, hvilket har betydet at borgerne i højere grad kan komme hjem direkte fra hospitalet. Fra 1. maj 2014 er også etableret fremskudt visitation på Frederikssund hospital, ligesom den fremskudte visitation nu også består af terapeuter. 3/14

7 Den 15. oktober 2013 blev etableret et akutteam af sygeplejersker. Akutteamet medvirker til at hindre indlæggelser, og har mulighed for at varetage opgaver i forhold til borgere som udskrives fra hospitalet til egen bolig. Fra efteråret 2014 starter de nye tilbud om demensdaghjem og somatisk daghjem. Det forventes at disse initiativer vil lette presset på ventelisten til plejeboliger. I forbindelse med godkendelsen af kvalitetsstandarderne for 2014 blev der vedtaget en ændring af kvalitetsstandarden, således at en borger på en midlertidig plads fremover skal tage imod det første tilbud om en plejebolig. Ældre og Sundhed forventer, at denne ændring vil medføre, at den gennemsnitlige opholdstid på de midlertidige pladser for borgere som venter på plejebolig vil blive nedbragt og, at kapacitet på pladserne dermed bliver større. Inden denne ændring oplevede Ældre og Sundhed borgere på ventepladserne, der afviste en tilbudt plejebolig og at en borger fra eget hjem, med et mindre plejeboligbehov blev tilbudt en ledig boligen. Ældre og Sundhed har i 2014 oplevet et stort pres på de nuværende midlertidige pladser. Langt størstedelen af de borgere, der anvender tilbud på rehabiliteringsafdelingen er borgere hjemtaget fra hospitalet og borgere der venter på plejebolig. Det betyder, at det ikke er muligt at anvende rehabiliteringsafdelingen til rehabilitering af borgere fra eget hjem og akutpladser med henblik på at forebygge indlæggelser. Derudover har der hen over vinteren og foråret været mellem tre og otte færdigbehandlede borgere på hospitalet, som har ventet på en plads på rehabiliteringsafdelingen, da borgerne ikke kunne passes i eget hjem. Det forventes at et lignende pres vil opstå i de kommende år. Som det fremgår af figur 1 steg ventelisten til plejeboliger i efteråret 2013 til samlet 68 borgere. I maj 2014 er ventelisten på 50 borgere, hvoraf 13 er borgere fra andre kommuner. 4/14

8 Figur 1 Venteliste egne og udenbys borgere I figur 2 ses antallet af borgere på garantiventelisten fra februar 2012 og frem til maj måned Inden for dette tidsinterval har der højst været fem borgere, der har valgt at lade sig skrive på garantiventelisten 1. Garantiventelisten betyder, at borgeren skal tilbydes en plejebolig inden for to måneder fra visitationstidspunktet. Figur 2 Antal borgere på garantiventelisten En gennemgang af data vedrørende ventedagsborgere for 2013 til og med marts 2014 viser, at antallet af ventedagsborgere varierer meget. Det ses, at der i spidsbelastningsperioder er op til otte personer færdigbehandlet pr. dag, mens der i andre periode ikke er borgere der venter på hospitalet. I perioden er der i gennemsnit ca. 2,5 borgere pr. dag, der er færdigbehandlede på hospitalet og som ikke kan hjemtages. Udviklingen ses i figur 3. 1 Ventelisten opgøres én gang månedligt. 5/14

9 Figur 3 Antal venteborgere Det er svært at se nogen entydig sammenhæng vedrørende spidsbelastningsperioderne. Det ses af, at der i vintermånederne er stor frekvens af ventedagsborgere, hvilket kan hænge sammen med, at der er i denne periode er flere indlæggelser og derfor også flere udskrivninger. Hen over sommeren 2013 ses ligeledes et stort pres. Nedgangen i sensommeren falder sammen med opstarten af den fremskudte visitation. Noget tyder imidlertid på, at især vintermånederne har større frekvens af ventedagsborgere end de øvrige måneder. I vintermånederne er der flere indlæggelser og derfor også flere udskrivninger. Tendensen til behov for flere midlertidige pladser ses også i andre kommuner, og flere kommuner har øget antallet af midlertidige pladser de seneste år. Datamaterialet tyder på, at spidsbelastningsperioder foregår i flere sammenhængende måneder, hvilket samtidig betyder, at der i nogle perioder ikke er så stor belastning. En kapacitetsforøgelse på 2,5 pladser, vil derfor ikke i tilstrækkelig grad afhjælpe presset i spidsbelastningsperioderne, hvor der stadig vil være op til seks borgere der venter. På baggrund af datamaterialet er det Ældre og Sundheds vurdering, at en kapacitetsforøgelse på fire-fem pladser vil reducere antallet af ventedagsborgere på hospitalet betragteligt. En kapacitetsforøgelse på fire-fem pladser vil samtidig medføre perioder med ledig kapacitet på de midlertidige pladser. Hvis denne ledige kapacitet skal anvendes til andre målgrupper, er det afgørende, at de anvendes til ophold af kortere varighed, fx akutophold, således at de kan være hurtigt blive ledige igen. Ud fra kvalitetsstandarderne for 2014 er der følgende ydelser knyttet til de midlertidige pladser: Ydelse Akutophold: Formål Mulighed for at iværksætte behandling og pleje ved akut opstået sygdom, som ikke kan varetages i hjemmet. 6/14

10 Ophold for døende At give pleje, omsorg, lindring og støtte til borgere og pårørende i den sidste tid Aflastningsophold: Aflastning af samboende pårørende, som i det daglige yder personlig og praktisk hjælp til borgeren. Rehabiliteringsophold: Tværfaglig tidsbegrænset rehabilitering, der kan sikre borgeren funktionsmæssige forudsætninger for tilbagevenden til eget Midlertidige døgnophold: hjem og livsførelse Anvendes til borgere, der er godkendt til en plejebolig, men ikke kan vente i eget hjem. Det er Ældre og Sundheds erfaring, at de borgere, som hjemtages fra hospitalet ofte har et stort behov for pleje og omsorg, og at de ved indflytning i flere tilfælde er for plejekrævende til et egentligt rehabiliteringsophold. På den baggrund overvejes det, om der skal justeres i kvalitetsstandarderne, da indsatsen over for denne målgruppe ikke i tilstrækkeligt omfang er beskrevet i de gældende kvalitetsstandarder. En del af de borgere, som hjemtages fra hospitalet til de midlertidige pladser bliver i løbet af opholdet omklassificeret til venteborgere efter kvalitetsstandarden om midlertidige døgnophold, hvis det bliver tydeligt, at vedkommende har behov for en plejebolig og ikke kan vente i egen bolig. Desuden bliver de midlertidige pladser på De Tre Ege fortrinsvis anvendt til denne målgruppe. I den seneste periode har det primært været borgere hjemtaget fra hospitalet og borgere, der venter på en plejebolig der har anvendt de midlertidige pladser på rehabiliteringsafdelingen. Dette har medført, at det kun i begrænset omfang har været muligt at anvende kapaciteten til rehabiliteringsophold og akutophold til borgere fra eget hjem. På nuværende tidspunkt er der én dedikeret aflastningsplads på De Tre Ege, som der er stor efterspørgsel på. Akutophold, aflastningsophold og rehabiliteringsophold til borgere fra eget hjem er alle ydelser, der har forebyggelsespotentiale i forhold til indlæggelser og plejeboligbehov. Presset fra borgere hjemtaget fra hospitalet og borgere der venter på en plejebolig medfører imidlertid, at muligheden for at anvende disse opholdstyper er begrænset. For at sikre kapaciteten arbejdes der struktureret med mål for borgerne og vurdering af målopfyldelse med henblik på at sikre effektive borgerforløb. For at kunne imødekomme efterspørgslen på midlertidige pladser er det ud fra det eksisterende vidensgrundlag Ældre og Sundheds vurdering, at 30 midlertidige pladser vil være hensigtsmæssigt. 7/14

11 For at kvalificere beslutningsgrundlaget er Ældre og Sundhed påbegyndt en analyse af liggedage og opholdstyper på de midlertidige pladser. Scenarie 1: Etablering af ny afdeling Beslutningen om etablering af en ny afdeling med 30 midlertidige pladser er planlagt som erstatning for de nuværende 14 rehabiliterings-/midlertidige pladser på Tolleruphøj og 7 på De Tre Ege. Ved den beslutning sker der en kapacitetsforøgelse på 9 midlertidige pladser, som alle bliver samlet på en ny afdeling. Afdelingen for Byggeri og Natur vurderer, at en ny afdeling med 30 midlertidige pladser kan opføres på måneder afhængig af placering. Efter åbningen af den nye afdeling med de midlertidige pladser vil det være muligt at ombygge faciliteterne på Tolleruphøj og De Tre Ege til samlet 14 plejeboliger. Det er vurderingen, at det særligt vil være den nuværende rehabiliteringsafdeling på Tolleruphøj, der vil kræve ombygning. Afdelingen for Byggeri og Natur vurderer, at de nuværende 14 rehabiliteringspladser på Tolleruphøj kan ombygges til 7 plejeboliger med en seks måneders byggeperiode. Såfremt denne beslutning gennemføres vil det betyde følgende kapacitetsudvikling i plejeboliger og midlertidige boliger: År Aktivitet Plejeboliger Midlertidige Samlet boliger kapacitet 2014 Beslutning om etablering af 36 plejeboliger og 30 midlertidige pladser Åbning af 36 plejeboliger på Pedershave Åbning af 30 midlertidige pladser i ny rehabiliteringsafdeling Åbning af 7 plejeboliger på Tolleruphøj og 7 plejeboliger på De Tre Ege Kapaciteten vil således blive øget med 50 plejeboliger og med 9 midlertidige pladser i forhold til den nuværende status. I investeringsoversigten er indarbejdet følgende beløb til etablering af ny afdeling med 30 midlertidige pladser År I alt Beløb 2,3 mio. kr. 15,9 mio. r. 21,2 mio. kr. 10,6 mio. kr. 50 mio. kr. I foråret 2013 udarbejdede Ældre og Sundhed en analyse af behovet for plejeboliger fremadrettet, hvor behovet for ekstra plejeboliger i 8/14

12 2020, ud fra forskellige forudsætninger, blev vurderet til yderligere mellem 61 og 115 i forhold til Ved at gennemføre scenarie 1 vil der allerede i 2017 være 50 ekstra plejeboliger i forhold til Scenarie 2: Ombygning af Østergården Indtil januar 2012 blev Østergården anvendt som plejehjem med 40 beboere. Det blev besluttet at nedlægge Østergården i forbindelse med budgetlægningen for 2012, idet der var 36 ledige plejeboliger på Pedershave og meget kort venteliste til plejeboliger. På budgettet for 2012 blev afsat 4,2 mio. kr. til istandsættelse af Østergården, så den kunne anvendes til hjemmepleje, sygepleje og visitationen. På nuværende tidspunkt er der følgende funktioner på Østergården: kontorlokaler for en administrativ gruppe bestående af visitationsafdelingen og en gruppe konsulenter, arbejdssted for hjemmepleje og hjemmesygepleje, daghjem for demente og somatisk daghjem, dagaktivitet og demensboliger i Haven. Derudover er der en cafe og et træningskøkken, som også anvendes til borgere som kommer udefra. Det er eksempelvis beboerne i de nærliggende ældreboliger og deltagere fra en række af Ældre og Sundheds borgerrettede tilbud. Da Østergården oprindelig er bygget til plejeboliger og der ikke er foretaget væsentlige ændringer i den oprindelige indretning, er der foretaget en vurdering af mulighederne for at etablere midlertidige pladser på Østergården, som alternativ til en nybygget afdeling. En arbejdsgruppe har ud fra de nuværende faciliteter vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at etablere midlertidige pladser i stueetagen, hvor hjemmeplejen og hjemmesygeplejen på nuværende tidspunkt har faciliteter. Herved sikres den bedst mulige tilgængelighed både for sygetransport og for brugerne af de midlertidige pladser. Det er vurderingen, at der kan etableres 19 midlertidige pladser i stueetagen. Det foreslås, at den nuværende rehabiliteringsafdeling flyttes fra Tolleruphøj til de ombyggede lokaler på Østergården. Derved opnås en kapacitetsforøgelse fra 21 til 26 midlertidige pladser, samtidig med at der frigøres faciliteter på Tolleruphøj, som kan ombygges til plejeboliger. Denne ombygning kan gennemføres som støttet byggeri. Dette er allerede indarbejdet i det anlægsbudget, som er afsat til nye plejeboliger i investeringsoversigten. I forhold til beslutningen om at etablere en ny afdeling med 30 midlertidige pladser, sikrer denne løsning, at kapacitetsforøgelsen af både midlertidige pladser og plejeboligerne på Tolleruphøj fremskyndes. 9/14

13 Kapacitetsforøgelsen ses af nedenstående skema År Aktivitet Plejeboliger Midlertidige boliger Samlet kapacitet 2014 Beslutning om etablering af nye midlertidige pladser pladser åbnes på Østergården. Lokalerne på Tolleruphøj ombygges Åbning af 36 plejeboliger på Pedershave Åbning af 7 ombyggede plejeboliger på Tolleruphøj Ved at etablere midlertidige pladser på Østergården ses der potentialer for synergi i forhold til de eksisterende dagtilbud; dagaktiviteten, daghjem for demente og somatisk daghjem. Ud over, at der vil være mulighed for at anvende eksisterende faciliteter, såsom træningskøkken, mødelokaler, omklædning og cafeen, vil det for borgerne på de midlertidige pladser være muligt at stifte bekendtskab med dagtilbudsmulighederne, som eventuelt kan anvendes efter udskrivning til eget hjem. Ved at vælge løsningen med ombygningen på Østergården sikres det desuden, at Frederikssund Kommune får mulighed for at tage nye pladser i brug i 2016 frem for 2017, som projektet med en ny afdeling med 30 midlertidige pladser vil betyde. Pladser vil kunne tages i brug op til 16 måneder tidligere. I Haven på Østergården er der 16 boliger, som i dag anvendes som demensboliger. Disse boliger er velegnede til midlertidige pladser, og det vil derfor på sigt være muligt at omdanne disse boliger. Haven er etableret som støttet byggeri, derfor vil det indebære en årlig driftsudgift til husleje, hvis boligerne ændrer status til midlertidige boliger. Det vil i den forbindelse være muligt at ændre de nuværende 7 midlertidige boliger på De Tre Ege kan til plejeboliger, evt. efter istandsættelse som støttet byggeri. Denne ændring er indarbejdet i anlægsbudgettet, som en del af bevillingen afsat til nye plejeboliger. Såfremt det vælges at anvende de 16 boliger i Haven til midlertidige pladser og de 7 midlertidige pladser på De Tre Ege til plejeboliger vil kapaciteten være følgende: År Aktivitet Plejeboliger Midlertidige Samlet boliger kapacitet midlertidige pladser i Haven 7 plejeboliger på De Tre Ege /14

14 Etablering af midlertidige pladser på Østergården giver derfor mulighed for fleksibilitet i antallet af boliger afhængig af hvordan behovet for henholdsvis plejeboliger og midlertidige pladser udvikler sig fremover. Indretning af Østergården Arbejdsgruppen har i samarbejde med et arkitektfirma udarbejdet forslag til ombygning af Østergården til de nye funktioner. Ombygningen involverer stueetage og første sal i den del af Østergården, som ligger mod øst og i dag huser visitation, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Opgaven har været at beskrive hvorvidt det er muligt at etablere 19 midlertidige boliger. Projektet skal ses som en vurdering af mulighederne på Østergården og der har primært være fokus på de fysiske rammer og hvor mange anvendelige kvadratmeter der kan etableres. Der er derfor ikke taget detaljeret stilling til indretning og anvendelse af de enkelte kvadratmeter. I stueetagen kan indrettes 19 midlertidige pladser. På 1. sal kan indrettes kontorer og arbejdspladser til hjemmeplejen og sygeplejen. Foruden ovenstående ombygning af de to etager vil der være behov for efterisoleringer af loft, etablering af diverse skure til cykler og renovation, bygningsreglementskrav, terrænregulering og andet. Ombygningen vil medføre, at visitationen og en del af de øvrige administrative medarbejde ikke kan være på Østergården, og der skal derfor findes nye kontorlokaler. Visitationen er en myndighedsfunktion og dermed omfattet af administrative funktioner. Der er endnu ikke fundet en løsning, og eventuelle udgifter indgår ikke i dette materiale. De nye funktioner på Østergården vil medføre en anden anvendelse af parkeringsfaciliteterne. Der vil sandsynligvis blive flere kørsler til og fra Østergården på grund af de midlertidige pladser, mens behovet for heldagsparkering må forventes at blive reduceret, som følge af flytningen af de administrative medarbejdere. Behovet for parkeringsfaciliteter skal undersøges nærmere. Der er ikke indregnet udgifter til parkeringspladser i beregningen. Hvis denne ombygning af Østergården gennemføres kan der etableres et mindre træningsområde til borgerne. Der skal findes løsninger i forhold til depoter og personaleomklædning. Økonomi og tid Byggeri og Natur har foretaget en beregning på, hvad ombygningen af Østergården i ud fra ovenstående beskrivelse vil koste. 11/14

15 Ombygning Indretning af stueetage med 19 midlertidige boliger og servicefunktioner: Indretning af første sal med inddragelse af toiletter til kontorfaciliteter: Øvrige tiltag: isolering, bygningsregulativ, terrænregulering oa.: Samlet pris for ombygning af Østergården Udgift kr kr kr kr. Etablering af midlertidige pladser på Østergården kan derfor gennemføres væsentligt billigere end de 50 mio. der er afsat til etablering af en ny afdeling med 30 pladser. Det skal dog bemærkes, at der i ovenstående beløb ikke er medtaget udgifter til genhusning af medarbejderne i forbindelse med ombygningen. Der er indarbejdet en del af de øgede driftsudgifter til udvidelse af midlertidige pladser i budget Ældre og Sundhed vurderer, at der er et potentiale i, at hjemmeplejen og hjemmesygeplejen kan understøtte driften af de midlertidige pladser i spidsbelastningsperioder. Denne mulighed skal undersøges nærmere. For at få et billede af, hvornår løsningen kan tages i brug, har Afdelingen for Byggeri og Natur udarbejdet en tidsplan. På grund af projektets omfang skal der gennemføres EU udbud på rådgivningsdelen. Derudover skal der byggeriet projekteres. Selve opførelsen af byggeriet forventes at tage op til 14 måneder. Afdelingen for Byggeri og Natur vurderer, at tidsperspektivet for ombygningen af Østergården til ovenstående formål er 22 måneder. Scenarie 3: Andre muligheder undersøges Endelig er det en mulighed, at beslutningen om midlertidige pladser udskydes til budget Baggrunden herfor er, at Region Hovedstaden har planer for etablering af et sundhedshus i Frederikssund i samarbejde med Frederikssund Kommune og almen praksis. Ved at udskyde beslutningen om midlertidige pladser sikres muligheden for at indgå i en dialog med Region Hovedstaden omkring dette. I perioden vil der være mulighed for at analysere yderligere på Frederikssund Kommunes behov for midlertidige pladser, herunder følge udviklingen i antallet af ventedage på hospitalet og ventelisten til plejeboliger. Ældre og Sundhed har etableret fremskudt visitation, fra efteråret 2013 på Hillerød afdelingen af Nordsjællands Hospital og fra foråret 2014 på Frederikssund afdelingen. Desuden er den fremskudte visitation blevet suppleret med terapeutisk faglighed. Det forventes, at dette tiltag, i samspil med det nyetablerede akutteam, vil styrke mulighederne for at sammensætte kvalificerede tilbud til hjemtagning af borgerne, uden det kræver en et ophold på en midlertidig plads. 12/14

16 Ændringen i kvalitetsstandarden for plejeboliger forventes at reducere den gennemsnitlige opholdstid på ventepladserne. Det forventes derudover, at det nyetablerede tilbud om somatisk daghjem med 18 pladser og en udvidelse af daghjem for demente fra 12 til 24 pladser vil bidrage til, at en del af den målgruppe som på nuværende tidspunkt står på venteliste til en plejebolig fremover kan blive længere tid i eget hjem med den rette sammensætning af dagtilbud og hjemmepleje. Som ekstratiltag i spidsbelastningsperioder vil Ældre og Sundhed afdække mulighederne for midlertidigt at inddrage ældreboliger fx på Nordhøj 2 til borgere, som ikke kan være i eget hjem på grund af boligens indretning. Hermed vil de ikke optage de midlertidige pladser. Samtidig foreslås det, at de midlertidige boliger på Rehabiliteringsafdelingen indrettes til to borgere, hvor borgerens tilstand gør det muligt, således at kapaciteten på rehabiliteringsafdelingen øges. De øgede driftsudgifter til anvendelse af Nordhøj 2 og flere borgere på rehabiliteringsafdelingen er ikke beregnet. Såfremt dette scenarie vælges fremsættes forslag til udmøntning af de driftsmæssige konsekvenser. Ældre og Sundhed forventer, at de to tiltag vil medvirke til at reducere antallet af venteborgere på hospitalet, men da antallet af venteborgere bliver påvirket af mange forhold, såsom fx vintervejret og hospitalets produktivitet, er det uafklaret om det vil afhjælpe problemet i fuldt omfang. Sundhedsaftalen for er under udarbejdelse, og de politiske visioner er for tiden i høring. Et af de centrale formål med sundhedsaftalen er at tilbyde den enkelte borger en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. I sundhedsaftalen er fire visioner, hvoraf de tre fokuserer på sammenhæng i indsatsen mellem kommunale og regionale tilbud samt praksissektoren. En vision er: at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. En målsætning under denne vision er: at udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor. Nogle af de indsatser der skal arbejdes med i aftaleperioden er, at kommunerne har subakutte / akutte pleje- og behandlingstilbud for borgere, der er færdigbehandlede efter indlæggelse, men som fortsat har komplekse somatiske pleje- og behandlingsbehov. Samtidig skal der udarbejdes en fælles model for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitalerne omkring de kommunale subakutte / akutte pleje- og behandlingstilbud. 13/14

17 I Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020 indgår, at der i samarbejde med Frederikssund Kommune skal etableres en akutklinik koblet til et sundhedshus med kommunale tilbud i nærområdet. På Regionsrådsmødet den 8. april blev Vision for Fælles Sundhedshuse drøftet. Det fremgår af referatet, at visionen skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patienter uden for hospitalet i Region Hovedstaden. Visionen er udarbejdet med udgangspunkt i to formål. Dels er der et ønske om, at se på nye samarbejdsformer på sundhedsområdet og dels er der et ønske om, at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. Visionen tager udgangspunkt i ambitionen om at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen. Samtidig skal visionen tage afsæt i borgerens og patientens behov, den faglige kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Det fremgår af Vision for Fælles Sundhedshuse, at: fælles sundhedshuse skal integrere og koble kommunale sundheds-, forebyggelses- og rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis, inden for rammer der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten Sundhedskoordinationsudvalget har den 14. maj 2014 behandlet et dagsordenpunkt vedrørende en regionsdækkende vision for udvikling af modeller for sundhedshuse. I skrivende stund er referatet fra dette møde ikke blevet tilgængeligt. Vision for Fælles Sundhedshuse er vedlagt som bilag. På baggrund af Sundhedsaftalens visioner og mål, samt Regionsrådets beslutning om sundhedshus, vurderes at etablering af midlertidige boliger i et sundhedshus er en fremtidssikret løsning 14/14

18 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for borger og patient. Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essentielt for at vi lykkes med den dagsorden. På tværs af sektorer kræver det mod til at afprøve nye løsninger og udfordre de eksisterende strukturer. Vi vil sætte dagsordenen for udvikling af nye tværsektorielle tilbud, uafhængig af de nuværende organisatoriske rammer. Dette er en Vision for Fælles Sundhedshuse i Region Hovedstaden. Målet er at virkeliggøre visionen. I første omgang som et modelprojekt i Helsingør og høste erfaringer til eventuelle kommende fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. Visionen om fælles sundhedshuse tager afsæt i borgerens og patientens behov, faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Fælles sundhedshuse skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patienter udenfor hospitalet. Det skal være attraktivt for borgerne, og borgere og patienter skal føle sig inddraget i et koordineret, informeret og effektivt behandlingsforløb. Fælles sundhedshuse skal integrere og koble kommunale sundheds-, forebyggelsesog rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis, indenfor rammer der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten. Fælles sundhedshuse skal inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Fælles sundhedshuse skal understøtte nytænkning og en anderledes indsats overfor patienter og borgere, der animerer til at tage ansvar for egen sundhed. Fælles sundhedshuse skal være fleksible, så de kan rumme fremtidig udvikling og forandringer på sundhedsområdet. I Danmark dækker begrebet sundhedshus i dag over meget forskelligt indhold. Denne vision tager afsæt i erfaringer, der er gjort med sundhedshuse andre steder og i rapporten Nære Akut- og Sundhedstilbud, der blev udarbejdet mellem region og kommuner i planområde nord i 2011.

19 Udvikling på sundhedsområdet Sundhedsområdet er i en løbende forandringsproces hvor nye behandlingstilbud kontinuerligt udvikles og ændres. Nye behandlingstilbud kalder på forandring af de måder, vi løser opgaverne på, og medfører en stadig tilpasning af, hvornår der er behov for en hospitalsindsats, og hvornår en sundhedsindsats bedst løses i almen praksis eller i kommunen. Samtidig får vi flere og flere ældre, der lever længere. Det betyder også, at vi får flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Den demografiske udvikling har medført et stadigt stigende fokus på sammenhængende forløb, og på hvordan der skabes bedst mulig sammenhæng mellem de indsatser, der leveres på hospitalerne og i det nære sundhedsvæsen. I den forbindelse er der behov for at udvikle og etablere nye tilbud og samarbejdsmodeller for at kunne håndtere det øgede antal borgere, der har behov for sundhedsydelser og den øgede kompleksitet, som en række af borgernes sygdomsforløb er præget af. Gevinster ved fælles sundhedshuse Livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud Fælles sundhedshuse skal understøtte borgerne i at tage ansvar for eget helbred ved at styrke borgerens evne til at mestre egen sygdom og fokusere på sundhed frem for sygdom. For nogle borgere er det forbundet med tryghed at have relevante sundhedstilbud, hvortil der er let adgang. For andre borgere har det betydning, at der er én entydig indgang, så de ved hvor de skal henvende sig. Ved at samle kommunale og regionale sundhedstilbud i fælles sundhedshuse vil mange borgere kunne få dækket behov for sundhedsydelser på samme matrikel. Lighed i sundhed Fælles sundhedshuse skal danne rammen om fremtidens måde at designe sundhedstilbud til de patienter og borgere, der er vanskelige at favne i de traditionelle tilbud. For eksempel gennem opsøgende arbejde, forløbskoordinatorer for den socialt udsatte eller sårbare patient, gennem design af mindre autoritative fysiske rammer eller lignende. Fælles sundhedshuse vil give optimale rammer for samarbejde på tværs mellem forskellige fagligheder med forskellige kompetencer for at imødekomme denne målgruppes behov. I forhold til udsatte borgere og sårbare patienter er det dels en udfordring for sundhedsvæsenet at tilrettelægge tilbud der matcher særlige behov, såvel som det er en udfordring at motivere dem til at tage imod relevante tilbud. Samtidig viser undersø- Side 2

20 gelser, at ulighed i sundhed på flere områder er en stigende udfordring 1. Der er bred enighed om, at der er behov for at udvikle og finde nye måder at tilbyde differentierede sundhedsydelser på. Sammenhængende forløb Borgerne skal opleve fælles sundhedshuse som sømløse. Fælles sundhedshuse skal fysisk understøtte, at kommuner, hospitaler og almen praksis arbejder bedre og tættere sammen om at give borgerne de bedst mulige sammenhængende forløb, når de modtager sundhedsydelser i forskellige sektorer. En af de store udfordringer for sundhedsvæsenet er at sikre sammenhæng mellem indsatserne som helhed og for den enkelte borger, uanset om indsatsen er forankret kommunalt eller regionalt. En stor gruppe borgere og patienter modtager sundhedsydelser fra både hospital, almen praksis og kommune og har et særligt behov for, at samarbejdet fungerer på tværs af sektorer og faggrupper. Det er eksempelvis ældre sårbare medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, herunder særligt multisyge (personer med flere samtidige kroniske tilstande), børn og svangre mm. Tidlig opsporing Fælles sundhedshuse skal være platform for udvikling af samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme for at undgå, at borgere bliver patienter. Hvis det skal lykkedes, er der behov for at styrke tidlig opsporing af borgere, der er i risiko for at udvikle kronisk sygdom eller anden sygdom. På den måde kan vi forsinke eller direkte forebygge udvikling af sygdom. Ved at samle en række forebyggelses- og sundhedstilbud i fælles sundhedshuse, øges mulighederne for at arbejde proaktivt og nyskabende med at forebygge og opspore symptomer på sygdom. Endelig er der i forhold til tidlig opsporing potentiale i, at medarbejdere fra flere sektorer, der eksempelvis arbejder med gravide, børn og familier, misbrugere, borgere med kroniske sygdomme og psykisk syge får let adgang til at samarbejde. Fælles Sundhedshuse hvordan? Nye samarbejdsformer For at løfte de udfordringer det samlede sundhedsvæsen står over for, er det nødvendigt at udvikle nye måder at skabe sammenhæng på. Fælles sundhedshuse skal skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og organisationer. Det skal skabe bedre koordinering, samarbejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbuddene. 1 Ulighed i sundhed- årsager og indsatser; Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, Side 3

21 I dag betyder arbejdsdelingen mellem sektorerne, at der på nogle områder gives tilbud, der er overlappende, eller som ligner hinanden. Ved at samle denne type opgaver i fælles sundhedshuse skabes større fleksibilitet og smidighed i opgaveløsningen og færre overlap mellem indsatserne. Ligesom kendskab til vilkår og arbejdsgange i de øvrige sektorer forbedres, og der er mulighed for at skabe forståelse på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Samtidig skal mulighederne for at arbejde sammen på nye måder afprøves. Eksempler på nye samarbejdsformer kan være fælles ledelse, fælles personale, fælles budgetter, fælles opgaveløsning og fælles mål. Opgaveløsning og arbejdsdeling Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. I Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne er det en politisk målsætning at sundhedstilbud til patienterne gives på lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Sundhedslovens opgavedeling mellem region og kommune og udviklingen af hospitalernes behandlingsformer med accelererede forløb, hurtigere udskrivninger og mere ambulant behandling betyder, at der i stigende grad laves aftaler mellem region og kommuner om overdragelse af opgaver. En af udfordringerne ved accelererede behandlingsforløb er, at kommunerne i højere grad end tidligere får borgere hjem, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og adgang til lægefaglig rådgivning. Fælles sundhedshuse rykker behandlingen tættere på borgerne og kan lette kommunernes adgang til lægefaglig rådgivning. Aktører i et fælles sundhedshus Visionen for fælles sundhedshuse er, at der skal være plads til mange forskellige aktører og funktioner. I og med et fælles sundhedshus skal være for alle borgere i området, skal der også være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune, som sundhedshuset er placeret i. Derfor skal fælles sundhedshuse invitere til nye partnerskaber mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være fælles tilbud, virtuelle konferencer mellem læger og kommunale sygeplejersker eller personale på kommunale akutpladser. For så vidt angår de alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, er det visionen at skabe et tæt og frugtbart samarbejde med lægepraksis i lokalområdet, dog uden at alle praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i fælles sundhedshuse. Men almen praksis er essentiel for at kunne opfylde visionen om det Side 4

22 sammenhængende patientforløb og inviteres derfor til at indgå i det videre forløb omkring udformning af fælles sundhedshuse. Erfaringer viser, at netværk i nærmiljøet kan være med til at understøtte nye livsformer. Derfor skal fælles sundhedshuse med de fysiske rammer understøtte nye netværk og aktiviteter og tilbud fra frivillige foreninger og civilsamfundet. Med fælles sundhedshuse skabes helt nye rammer for sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sektorer. Det skal styrkes gennem samarbejde med uddannelsesog forskningsinstitutioner for derigennem at understøtte, at der kontinuerligt udvikles og skabe evidens på området. Side 5

23 Illustration af potentielt indhold i et fælles sundhedshus Praktiserende speciallæger er Kiropraktorer Praktiserende fysioterapeuter Almen praksis Fodterapeuter Tandlæger Akutklinik Praktiserende psykologer Jordemoderkonsultationer Distriktspsykiatrien Kommunale akutpladser Aktiviteter indenfor borgerrettet forebyggelse Kommunale genoptræningspladser Telemedicinsk opkobling til områdehospitalet Tilbud i forløbsprogrammer Blodprøver Misbrugsrådgivning Forebyggende træning, vedligeholdende træning og genoptræning Den kommunale tandpleje (omsorgstandplejen og børnetandplejen) n) Diætistfunktion Socialrådgiverfunktion Base for sundhedsplejen Base for hjemmesygepleje og hjemmeplejen Ambulatoriefunktioner Mødested for mødregrupper er Frivillige organisationer Administrative funktioner indenfor det kommunale sundhedsvæsenen Apoteksfunktion Patientforeningerer Røntgen Base for kommunelægerne Side 6