Det danske træpillemarked Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017 MM YYYY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske træpillemarked Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017 MM YYYY"

Transkript

1 Det danske træpillemarked 2016 Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017 MM YYYY

2 Det danske træpillemarked 2016 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: info@eaea.dk Web: 2 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

3 Indhold 1 Sammenfatning Indledning Metode Træpilleforsyning Produktion Import Yderligere import Eksport Lagerforskydning Kvalifikation af undersøgelsen mht. import og privat import Forbrug af træpiller Varmeværker og kraftvarmeværker Privatmarkedet Udviklingen siden Priser på træpiller Handel i sække Handel i bigbags Handel i bulk Sammenfatning af priser Kvalitet Branding og standarder Diameter Undersøgelsens usikkerhed Andre data om træpillemarkedet Referencer Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

4 1 Sammenfatning Træpilleundersøgelsen for 2016 beskriver forsyning med og forbrug af træpiller i Danmark i I undersøgelsen kortlægges den samlede forsyning med træpiller til det danske marked. Forbruget af træpiller udgøres af forbrug i forsyningssektoren (varmeværker og kraftvarmeværker) samt forbrug udenfor forsyningssektoren (privat opvarmning, offentlige institutioner og industri). Forbruget udenfor forsyningssektoren bestemmes i undersøgelsen ved at trække forbruget i værkerne, der er kendt via Energistyrelsens årlige energiproducenttælling fra den samlede forsyning. Udfordringen er dermed at opgøre den samlede forsyning. I 2016 blev der fremstillet ca. 0,16 mio. ton træpiller i Danmark, mens der blev importeret godt 2,4 mio. ton, heraf halvdelen fra Baltikum. De fremstillede og importerede træpiller samt et lille træk på lageret - i alt næsten 2,6 mio. ton træpiller - blev brugt til energiformål i Danmark. Heraf blev knap 1,6 mio. ton omsat i forsyningssektoren, godt 0,8 mio. ton hos private samt knap 0,2 mio. ton i industri og offentlige bygninger Offentlige bygninger Industri Private Varmeværker Kraftvarmeværker ton Forbruget udviser en stor stigning i forhold til den seneste undersøgelse fra 2014, både hos værkerne, der i perioden har udskiftet kul med træpiller og uden for forsyningssektoren. Stigningen på næsten ton hos private har baggrund i en koldere fyringssæson i 2016 i forhold til 2014 og installation af nye træpilleforbrugende apparater. Undersøgelsens metode har desuden indbyggede usikkerheder, 4 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

5 der - selvom de er søgt minimeret - indebærer risiko for fejl i bestemmelsen af markedet og dermed det private træpilleforbrug. 5 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

6 2 Indledning Træpilleundersøgelsen gennemføres for Energistyrelsen og har til formål at tilvejebringe data til brug i Energistyrelsens årlige energistatistik. Undersøgelsen giver en detaljeret beskrivelse af forsyning og forbrug af træpiller i Danmark i kalenderåret. Forsyningen med træpiller beskrives ved: Dansk produktion Lagerforskydning Import/eksport. Forbruget af træpiller beskrives inddelt i følgende segmenter: Kraftvarmeværker og varmeværker Industri Offentlige bygninger Private forbrugere Undersøgelsen omfatter endvidere en undersøgelse af træpillepriser på det danske marked. Informationer til markedsoversigten stammer fra fire undersøgelser: 1. Spørgeskemaundersøgelse til danske producenter, importører og forhandlere af træpiller (i det følgende omtalt som forhandlere ) 2. Importforespørgsel til et udvalg af danske varmeværker og kraftvarmeværker, der bruger træpiller som brændsel (i det følgende omtalt som værker ) 3. Udtræk fra Energiproducenttællingen for Telefoninterviews med brancheaktører. Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende forhandlere bidrager med oplysninger om forsyning og salg af træpiller. Træpilleforsyningen er beregnet ud fra de enkelte forhandleres oplysninger om produktion, import/eksport og lagerafgang/lageropbygning. Forhandlerne giver endvidere oplysninger om fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter: værker, industri, offentlige bygninger og private forbrugere. Oplysninger fra deltagerne i undersøgelsen benyttes kun aggregeret. Dataindsamlingen til nærværende undersøgelse har løbet fra medio maj til begyndelsen af juli 2017, hvorefter data om træpillemarkedet i 2016 til brug for Energistyrelsens årlige energistatistik er beregnet beskrevet i nærværende rapport. 6 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

7 3 Metode Træpiller benyttes i energiforsyningen i Danmark til fremstilling af varme og elektricitet. Træpiller anvendes både i fyringsanlæg hos private, industrien og offentlige bygninger samt i anlæg i forsyningssektoren. Pillerne bruges i alle anlægsstørrelser fra de mindste træpilleovne på få kw, hvor der påfyldes en pose piller i ny og næ til de største kraftværker på adskillige hundrede MW, hvor skibsladning efter skibsladning erstatter kul og sparer atmosfæren for store mængder kuldioxid. Træpillerne tilvejebringes dels ved produktion i Danmark og især ved import fra udlandet. Små forbrugere køber træpiller i detailledet hos særlige brændselsforhandlere, i byggemarkeder eller ved privat import. Store forbrugere handler primært brændsel med importører, men kan også have en egen import. Samlet træpilleforbrug Træpilleforbrug private, industri, offentlige bygninger beregnes Træpilleforbrug i forsyningssektoren fra Energiproducenttællingen Figur 1. Træpilleundersøgelsens metode. Forbruget af træpiller i forsyningssektoren (i varmeværker og kraftvarmeværker samt enkelte industrivirksomheder, der er tilkoblet et forsyningsnet) er kendt via Energistyrelsens årlige energiproducenttælling. Når dette forbrug i værkerne trækkes fra den samlede forsyning med træpiller er resultatet forbruget udenfor forsyningssektoren (privat opvarmning, offentlige institutioner og industri), som illustreret i Figur 1. Træpilleundersøgelsens metode. Udfordringen for undersøgelsen er derfor at opgøre den samlede forsyning på en sikker måde. Siden 2001 Træpilleundersøgelsen er blevet gennemført siden 2001 og hvert andet år siden Der er gennem de seneste træpilleundersøgelser opbygget en database, som dækker så mange danske aktører som muligt, herunder forhandlere, producenter og importører af træpiller. For forhandlere, som ikke importerer eller producerer selv, er adresseoplysninger hentet fra internettet og gennem branchekontakter, men eftersom denne gruppe ikke er afgørende for bestemmelsen af størrelsen af forbruget, lægges der mindre vægt på, at listen er komplet, og ligeledes mindre vægt på at sikre en høj svarprocent fra denne gruppe. 7 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

8 Modsat er det afgørende at få de forhandlere med, som importerer eller producerer træpiller, idet forsyningen fra disse bestemmer den samlede danske forsyning, og dermed også forbruget. Derfor er der arbejdet aktivt med at sikre at denne del af listen er så komplet som muligt, og at så mange som muligt afgiver svar. Gennem telefoninterviews er der sigtet mod høj svarprocent for disse. I tilfælde, hvor det ikke har været muligt at få kontakt til en aktør, er oplysninger fra andre aktører benyttet til at give indikation om der har været aktivitet hos den pågældende i I så tilfælde er aktøren forblevet i undersøgelsen og data fra andre aktører eller fra undersøgelsen for 2014 er benyttet. Med denne fremgangsmåde risikerer man at medregne import for aktører, der ikke længere er i markedet, men det vurderes, at denne bias opvejes af de aktører, der har af en eller anden grund har undgået undersøgelsens opmærksomhed og derfor ikke er kommet med i databasen. 166 spørgeskemaer 16 varmeværker Der blev udsendt spørgeskemaer til i alt 166 forhandlere (importører, producenter og forhandlere). I alt 47 af disse har besvaret skemaet, heraf er 10 skemaer mangelfuldt udfyldt, så det ikke har været muligt at beregne balancen. Gennem telefoninterviews til disse samt forhandlere, der ikke har besvaret skemaet er der søgt rettet op på de mangelfulde eller manglende besvarelser. I alt er der indsamlet og valideret data fra 56 forhandlere. Det vurderes, at disse 56 omfatter de vigtigste aktører, herunder alle producenter og væsentlige importører. Udvalgte varmeværker og kraftvarmeværker er kontaktet for at undersøge om disse selv importerer træpiller, og dermed bidrager til egen forsyning. Importforespørgslen til værker er suppleret med oplysninger om eventuel import til og videresalg af træpiller fra værkerne. De 16 værker med det største træpilleforbrug - udvalgt fra en grænse på 3000 ton træpiller pr. år - blev udvalgt til undersøgelsen, idet import hos mindre værker anses for mindre sandsynligt, og idet en eventuel import hos mindre værker er af begrænset betydning i det samlede billede. Den samlede forsyning til markedet er opgjort som import og produktion korrigeret for eksport og større bevægelser i lagre. Herefter er det antaget, at forsyningen er lig forbruget i Danmark. Energiproducenttælling Forbrug udenfor værker Forbruget i kraftvarme- og varmeværker er kortlagt gennem Energistyrelsens energiproducenttælling. Oplysninger fra Energiproducenttællingen har givet forbruget af træpiller på samtlige kraftvarmeværker, varmeværker og hos andre, der leverer el eller varme til offentlige net. Energiproducenttællingen gennemføres som en komplet tælling af Energistyrelsen hvert år. Forbruget uden for denne sektor er bestemt som det samlede forbrug i landet minus forbruget i kraftvarme- og varmeværker. Endelig fordeles forbruget uden for kraftvarme- og varmeværker på henholdsvis private, industri og offentlige bygninger. Denne fordeling baseres på en procentvis 8 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

9 opdeling af markedet, som er skønnet ud fra samtlige forhandleres enten skønnede eller registrerede fordeling på de tre delmarkeder. Fordeling af forbrug Spørgeskema Denne delvist skønnede fordeling mellem private forbrugere, industri og større offentlige bygninger indebærer en vis usikkerhed, som i de tidligere undersøgelser af forbruget i 2001, 2004, 2006 og 2008 gav anledning til, at forbruget - især i de to små kategorier, industri og offentlige bygninger - svingede en del op og ned fra år til år. I undersøgelsen af forbruget i 2010 blev der derfor fastlagt en mere stabil fordeling mellem de tre sektorer på 8 %, 7 % og 85 %. Tallene er dels baseret på undersøgelsens fordeling som opgivet af forhandlerne, men der er også skelet til tidligere års fordeling ved fastlæggelse af denne standardfordeling. I nærværende undersøgelse af markedet i 2016 er standardfordelingen anvendt. Kontakten til respondenterne har i 2016-undersøgelsen overvejende foregået pr. e- mail. I den første henvendelse til værker, forhandlere, producenter og importører var der tilbud om muligheden for - via et link til internettet - at besvare spørgeskemaformularen hostet hos SurveyMonkey. Størstedelen af respondenterne har valgt denne mulighed, mens enkelte har svaret ved at returnere et udfyldte skema i skannet form i en . Ingen respondenter valgte at returnere skemaet med posten. 9 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

10 4 Træpilleforsyning Forsyningen af træpiller til markedet er opgjort som summen af dansk produktion, differencen mellem import og eksport samt forskydning i danske forhandleres lagre. Opgørelsen er baseret på de indkomne svar, idet der dog er sikret svar fra hovedparten af kendte importører og producenter af træpiller. Herved er forsyningssiden næsten komplet dækket af undersøgelsen. Samlet forsyning 2016 Den samlede forsyning af træpiller til markedet i 2016 udgjorde ifølge undersøgelsen ton. Det er 6,5 gange mere end i Dansk produktion Import Eksport Reduktion af lagre Samlet forsyning ton % ton % ton % ton % ton % % % 0 0 % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 1: Produktion, import, eksport og lageropbygning af træpiller i 2016 og tidligere år i Danmark. 4.1 Produktion Som Tabel 1 illustrerer, viser undersøgelsen, at andelen af den indenlandske produktion af træpiller er faldet fra 43 % af den samlede forsyning i 2001 til 6 % i Fem producenter Fem danske producenter fremstillede ifølge undersøgelsen knap ton træpiller i Det er en stigning på knap ton fra 2014, og næsten på højde med niveauet 15 år tidligere. Den indenlandske produktion svinger fra år til år, inden for de sidste 10 år især påvirket først af lukningen og siden genidriftsættelsen af den store fabrik på Køge Havn. Endvidere sker der ejerskifter og andre hændelser i branchen, hvorved antallet af producenter skifter eller produktioner sættes i stå. Tendensen til, at fabrikkerne i stigende grad baserer sig på våde råvarer og inkluderer tørreanlæg på fabrikken fortsætter. Det nuværende niveau for den del af produktionen, der er baseret på tørre råvarer, er begrænset af producenternes adgang til råvarer (savsmuld og spåner fra træindustrien). Den danske møbelproduktion og øvrig træfor- 10 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

11 arbejdningsindustri har set en del af produktion flytte udenlands, hvilket betyder, at denne del af træpilleproduktionen ikke er vokset. I Tabel 2 ses, hvordan størrelsen på producenter ifølge undersøgelsen fordeler sig samt den mængde producerede træpiller, hver producentgruppe står for. Producenter > ton Producenter < ton Produktion i alt ton % ton % ton % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 2: Træpilleproduktionen i Danmark fordelt efter producenternes størrelse. Få virksomheder dominerer produktionen Antallet af aktive producenter har været faldende de senere år, og de små producenter har stærkt faldende betydning i den samlede forsyning. Af de i alt fem aktive producenter, fremstillede de to under ton pr. år samlet, og for de helt små producenter, der har figureret i tidligere undersøgelser har der ikke kunnet spores aktivitet i Tre større virksomheder står for langt hovedparten af træpilleproduktionen i Danmark i Import Undersøgelsen viser, at importen af træpiller i 2016 var ton. I runde tal og fratrukket eksport fra Danmark var nettoimporten 2,4 mio. ton i Brat stigning er tilbage Importen er steget meget de sidste 15 år. I 2001 lå niveauet omkring ton årligt. Den meget bratte stigning med op mod 1 mio. ton mellem 2008 og 2012 blev afløst af en mere moderat stigning, men er igen blevet mere stejl og forventes at fortsætte sådan pga. fuld indfasning af de omstillede kraftværksblokke. I 2016 kom 94 % af den samlede forsyning af træpiller fra udlandet. Udviklingen i importen og indenlandsk produktion set over en længere årrække, se Figur 2, illustrerer hvordan en ikke ubetydelig del af Danmarks forsyning til markedet med vedvarende energi er blevet afhængig af import. 11 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

12 ton træpiller Import Indenlandsk produktion Figur 2. Udviklingen i indenlandsk produktion og nettoimport af træpiller til Danmark fra 1985 til Undersøgelsen viser, at antallet af danske træpilleimportører var 35 i 2016 mod 29 i 2014 og 36 i Undersøgelsen peger på en fortsat markedskonsolidering for de store importører. Som det ses i Tabel 3, stod de 11 største importører, som hver hjemtager over ton pr. år, for 94 % af den samlede import i I 2001 var der 4 store importører bag 79 % af den samlede import. Figur 3. Fordeling af importen i 2016 efter importørens størrelse. 12 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

13 De små importørers markedsandel er lille - kun ca. 6 % af importen hjemtages ifølge undersøgelsen af importører, som importerer under ton pr. år. Importører > ton Importører ml og ton Importører < ton ton % Antal ton % Antal ton % Antal % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 16 Tabel 3: Importen fordelt efter importørens størrelse. Fordelingen af importen på oprindelseslande er illustreret i Figur 4. Tallene, der er baseret på importørernes procentfordeling af importen på oprindelsesland, dækker al import til Danmark, inklusive import fra danskejede produktionsanlæg i udlandet. Mængder fra lande uden for de viste og mængder fra importører, der ikke har oplyst oprindelsen, er kategoriseret under "Andre og ikke fordelt". Sverige; 14,9% Hviderusland; 0,5% Ukraine; 0,4% Andre og ikke fordelt; 2,2% Estland; 22,6% Rusland; 11,3% USA; 5,3% Polen; 4,7% Finland; 0,5% Portugal; 5,7% Tyskland; 4,6% Litauen; 2,8% Letland; 24,5% Figur 4. Importens fordeling på oprindelsesland Det fremgår, at halvdelen af importen skete fra de baltiske lande. Det er omtrent samme andel som i 2014, men dækker over en stigning i importen fra regionen på 13 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

14 over ton. Det er også bemærkelsesværdigt, at importen fra Rusland er steget fra at udgøre 4 % af importen i 2010 til over 16 % i 2014, men igen er reduceret kraftigt i såvel i andel som i absolutte mængder. 4.3 Yderligere import De seneste år er det i stigende omfang blevet populært blandt private forbrugere at købe træpiller i Tyskland. Det er forskellen i moms mellem Tyskland (7%) og Danmark (25%), der er den drivende kraft i denne udvikling. Ifølge brancheaktører sker der også en betydelig import fra Sverige pr. lastbil, ligesom der kommer en vis mængde træpiller direkte fra Polen. Denne import registreres ikke i Danmark, men i opgørelsen over importen til Danmark i 2016 er privatimporten skønnet til i alt ton i 2016, hvilket baserer sig på udsagn fra træpillebranchen om, at forsyningen sydfra - fra Tyskland og Polen - er stagneret ift. tidligere år, mens en anseelig import fra Sverige skulle være kommet til. Tallet er usikkert, idet der i sagens natur ikke foretages opgørelser over denne type af privat indkøb eller parallel import, men da skønnet er baseret på interviews med brancheaktører, som har føling med størrelsen af omsætningen hos de omtalte nordtyske forhandlere, vurderes størrelsesordenen at være retvisende. Se endvidere afsnit Eksport Som i de tidligere år har der også i 2016 været en lille eksport af træpiller fra Danmark. Undersøgelsen viser, at det i 2016 drejer sig om i alt ca ton, hvilket er lidt lavere end tidligere år. Danske virksomheder er aktive på det internationale marked for træpiller. Således indkøber og videresælger flere danske virksomheder træpiller til f.eks. kraftværker og forhandlere i andre EU-lande. Denne handel, som for fleres vedkommende måles i flere hundredtusinder af ton, er ikke registreret i denne opgørelse, da træpillerne ikke rent fysisk kommer til Danmark, men alene handles gennem et dansk selskab. 4.5 Lagerforskydning De danske importører og forhandleres træpillelagre blev ifølge undersøgelsen reduceret med omkring ton i løbet af 2016, hvilket er en betydelig ændring i forhold til seneste undersøgelse, hvor der skete en lageropbygning. Lagerforskydningen er opgjort som differencen mellem virksomhedernes samlede lagerbeholdning ved årets start hhv. ved årets afslutning. Lagerforskydning indregnes i forsyningen til forbrugsleddet, idet lagernedbringning regnes som forsyning til forbrug, mens lageropbygning fraregnes i forbrugsopgørelsen. 14 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

15 Undersøgelsens viser, at det primært er hos værkerne, lagerbeholdningen er nedbragt. 4.6 Kvalifikation af undersøgelsen mht. import og privat import Med henblik på at kvalificere undersøgelsens resultater med en nettoimport på 2,384 mio. ton, sammenlignes de herunder med Danmarks Statistiks opgørelse af udenrigshandelen. Danmarks Statistik har siden 2009 opgjort handel med træpiller i en separat varekategori, hvor den tidligere var mere diffust defineret. I Tabel 4 sammenlignes udenrigshandelen efter nærværende undersøgelse og efter Danmarks Statistiks opgørelse Import, dette studie ton Eksport, dette studie ton Nettoimport ton Import, DST ton Eksport, DST ton Nettoimport ton Forskel ton % -9,0% 7,7% 3,1% -12,7% Tabel 4: Sammenligning af opgørelser af træpilleimporten i 2016 fra Danmarks Statistik (DST) og nærværende undersøgelse. Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten af træpiller omfatter både eksporterede træpiller og en eksport af brænde, som DST vælger at kategorisere som eksport af træpiller. Dermed bliver tallet større, end den virkelige eksport af træpiller kan retfærdiggøre. Dette valg bliver i øvrigt yderligere udfordret af, at nøgleaktører i biobrændselsbranchen i interviews ikke kan genkende, at der skulle foregå en eksport af brænde fra Danmark. Danmarks Statistik opgør også produktionen af træpiller. For 2016 fortæller Statistikbanken, at der blev produceret godt ton træpiller i Danmark. Det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden og ligger ton over den produktion, der opgøres i nærværende undersøgelse. Forklaringen fra Danmarks Statistik er, at tallet for træpilleproduktionen justeres for at få balance i energiregnskabet, således at tilgangen (produktion og import) modsvarer anvendelsen (salg og eksport). Som det fremgår, ligger de to undersøgelser forholdsvist tæt på hinanden for 2016, da nærværende undersøgelse inkluderer en privat import af træpiller på ton, mens Danmarks Statistik ikke indregner nogen privat import af træpiller. Den ovenfor nævnte undersøgelse af udenrigshandelen fra Danmarks Statistik giver også en fordeling på oprindelseslande. Som for undersøgelsen for 2014 ses en fin overensstemmelse mellem fordelingen hos Danmarks Statistik og fordelingen i nærværende undersøgelse, idet betydningen af den private import fra Tyskland, Polen og Sverige dog afspejles i tallene for nærværende undersøgelse. 15 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

16 5 Forbrug af træpiller Den samlede forsyning af træpiller til forbrug på det danske marked i 2016 var ifølge undersøgelsen næsten ton. I Tabel 5 er forsyningen opgjort som endeligt forbrug fordelt på markedssegmenterne. Værker Private Industri Offentlige bygninger Samlet Forbrug ton % ton % ton % ton % ton % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Tabel 5: Træpilleforbrug fordelt på markedssegmenter i Danmark i 2016 og tidligere år. Undersøgelsen viser samlet set en stigning i forbruget på godt ton i forhold til undersøgelsen for Offentlige bygninger Industri Private Varmeværker Kraftvarmeværker ton Figur 5. Fordeling af træpilleforbruget i Danmark på markedssegmenter. For årene 2003, 2005, 2007, 2009, 2011, 2013 og 2015 er der - bortset fra varme- og kraftvarmeværker - tale om estimater. 16 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

17 Fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter er illustreret i Figur 5. Her er foruden oplysninger for de seneste syv år, hvor der er udført en undersøgelse af træpillemarkedet, også medtaget data for de mellemliggende år. Tallene er hentet fra Energistyrelsens energistatistik, hvor der for de mellemliggende år findes oplysninger om værkernes forbrug (fra Energiproducenttællingen), mens tallene for de øvrige forbrugskategorier skønnes af Energistyrelsen ved interpolation og kvalitative vurderinger af markedsudviklingen. Dykket i 2015 dækker særligt over et noget mindre forbrug på kraftvarmeværkerne end de omgivende år. 5.1 Varmeværker og kraftvarmeværker I 2016 var der ifølge Energiproducenttællingen i alt 105 større og mindre anlæg, der benyttede træpiller, heraf nogle med samme ejer og nogle med flere kedellinjer på hvert anlæg. Det samlede forbrug på anlæggene var ca ton fordelt med ca ton til kraftvarmeproduktion og ca ton til varmeproduktion på fjernvarmeværker og industrianlæg med fjernvarmeproduktion. Værkerne består af: De to store kraftvarmeværker ved København, Avedøreværkets Blok 2 og Amagerværkets Blok 1 Studstrupværkets Blok 3 ved Århus Herningværket Verdos kraftvarmeværk i Randers Skive Fjernvarme, der bruger træpiller i forgasningsanlægget og en række kedelanlæg Et industrielt procesvarmeanlæg Fire fjernvarmeværker, som hver typisk bruger mellem og ton om året, af omkring 25 fjernvarmeværker, der bruger mellem og ton om året samt en række små værker, der kun bruger træpiller i begrænset omfang, herunder i spidslastkedler. De sidstnævnte bruger typisk under ton om året. På en del fjernvarmeværker anvendes træpiller som hovedbrændsel, mens andre kun bruger træpiller lejlighedsvist, f.eks. i spidslastsituationen. I modsætning til undersøgelsen for 2014, viser denne undersøgelse markant vækst på 18 % hos de store forbrugere. Mens fjernvarmeværkerne udviser en stabil tendens, skyldes stigningen, at arbejdet med omstilling af nye kedellinjer fra kul til biomasse på de store anlæg er tilendebragt, anlæggene er idriftsat i løbet af 2015 og 2016 og forbruget begyndt at slå igennem på det samlede forbrug. Data for forbruget på værkerne er baseret på Energistyrelsens energiproducenttælling, men opjusteret i denne undersøgelse med godt t på baggrund af indmeldinger til undersøgelsen fra enkelte store værker. 17 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

18 5.2 Privatmarkedet Undersøgelsen viser, at der har fundet en stor stigning sted på privatmarkedet og i de to små forbrugssektorer, industri og offentlige bygninger fra 2014 til Tallene er beregnet ifølge metoden beskrevet i afsnit 3. Forbruget i 2016 i disse sektorer er næsten en tredjedel højere end i At der kan ses en stigning harmonerer med, at der i perioden har været flere graddage end i Antallet af graddage har ifølge tal fra DMI været 13 % højere i 2016 end i Træpiller til privat opvarmning finder primært sted i stokerfyrede kedler, men træpillefyrede ovne har i de senere år oplevet stigende interesse hos forbrugerne til opvarmning af boliger. I Energistyrelsens undersøgelse af brændeforbruget for 2015 peger beregninger baseret på svar fra respondenterne på, at i ca boliger i Danmark var træpillefyrede kedelanlæg den primære opvarmningskilde i 2015, mens træpilleovne var det primære varmeanlæg i knapt boliger. Ifølge interview med markedsaktører er der fortsat vækst i antallet af kedelanlæg og træpilleovne. Salget af ovne skønnedes af brancheaktører til omkring enheder pr. år. i At markedet er i stigning, understøttes af en spørgeskemaundersøgelse om opvarmningsformer, som Energistyrelsen har gennemført. Her blev deltagerne spurgt om, hvilke opvarmningsformer de har nu, og hvilke de havde for to år siden. Svarene indikerer, at der er kommet flere træpilleovne. Salget af stokerfyr kendes ikke, men hvis det skønnes til samme størrelsesorden og det antages, at omkring halvdelen af disse anlæg bliver til husholdningens primære varmeanlæg, står vi i 2016 med ca træpillekedelanlæg og træpilleovne som de primære opvarmningsanlæg. Hvis det som regneeksempel antages, at enhedsforbruget af træpiller i disse anlæg i gennemsnit er 6 ton/år i kedler (jf. Energistyrelsens metodenotat om træpilleundersøgelsen) og 3 ton/år i ovne (estimeret), er det resulterende forbrug i de primære varmeanlæg i husholdninger ton/år. Hertil kommer der et forbrug i de anlæg - kedelanlæg og ovne, der ikke har status som det primære varmeanlæg. Det virker ikke usandsynligt, at dette forbrug kan ligge på ton/år. Vurderingen er dermed, at det forbrug, undersøgelsen viser for private husholdninger ikke er usandsynlig, når der indregnes idriftsættelse af nye pilleovne og et antal træpillefyrede kedelanlæg samt et øget antal graddage. Det vurderes, at den udviste stigning på omkring ton er rimelig. Under alle omstændigheder skal udviklingen i privatmarkedet ses i lyset af den usikkerhed, der jf. afsnittet om metode knytter sig til fordelingen mellem sektorerne privat, industri og offentlige bygninger. 18 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

19 5.3 Udviklingen siden 1986 Figur 6 giver et overblik over udviklingen på det danske marked for træpiller siden midten af 1980'erne. De første år blev træpillerne alene forbrugt i fjernvarmesektoren. Siden kom privatsektoren til og senest kraftvarmeværkernes omstilling fra kul til biomasse jf. Figur ton træpiller Figur 6. Det samlede træpilleforbrug i Danmark siden Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

20 6 Priser på træpiller Forhandlere og producenter af træpiller er i denne og de fem seneste undersøgelser blevet bedt om at oplyse aktuelle priser for træpiller. Priserne i det følgende gælder for sommeren 2017 og er eksklusive moms. Priser gælder detailhandel. Handel mellem importører og forhandlere indgår ikke. 29 forhandlere og producenter har leveret data til denne del af undersøgelsen. Undersøgelsen af priser viser et øjebliksbillede af markedet, som det så ud sommeren Handel i sække Gennemsnitsprisen for træpiller i sække var ifølge undersøgelsen kr. pr. ton, hvilket er 181 kr. lavere end niveauet i Prisoplysningerne er afbildet i Figur 7. Prisen gælder ved salg af hele paller som afhentet vare, altså eksklusive transport til forbrugeren. Opgørelsen ekskluderer transportomkostninger, da disse kan variere med forbrugerens geografiske placering. Gennemsnitsprisen er beregnet for træpiller i forskellige kvaliteter, i forskellig størrelse sække og i forskellig diameter Kr./t ekskl. moms afhentet Figur 7. Fordelingskurve for forhandlernes priser for træpiller i sække sommer 2017, kr./ton ekskl. moms, afhentet. Når træpiller handles i sække, er størrelserne 15 kg og 16 kg de almindeligst forekommende. 6.2 Handel i bigbags Gennemsnitsprisen for træpiller i bigbags var ifølge undersøgelsen kr. pr. ton, et fald på 134 kr. i forhold til niveauet i maj Der er spurgt til prisen for leveret vare, altså inklusive transport til forbrugeren. De fleste bigbags på markedet er på 900 til kg. Beregningen baserer sig på oplysninger fra 7 respondenter. 20 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

21 6.3 Handel i bulk Gennemsnitsprisen for træpiller leveret i bulk var ifølge undersøgelsen kr. pr. ton, en stigning på 77 kr. fra niveauet i maj Prisen gælder for leveret vare, altså inklusive transport til forbrugeren. Priserne er opgivet ved varierende leveret mængde. Langt de fleste priser gælder dog leveret mængde i intervallet 3 til 6 ton. Beregningen baserer sig på oplysninger fra 23 respondenter. 6.4 Sammenfatning af priser Tabel 6 sammenfatter ovenstående prisoplysninger. Årsagen til, at prisniveauet for træpiller i sække og bigbags er lavere end for to år siden skal formentlig søges i et stort udbud. Der kan tænkes en sammenhæng til det internationale marked for industrielle træpiller, dvs. træpiller til kraftværker. Her har prisniveauet været meget lavt i nogle år, og selvom det er ved at rette sig, har det kostet livet for nogle producenter. Der er ikke indsamlet oplysninger om priser på træpiller for store forbrugere i varme- og kraftværker i denne undersøgelse. Der henvises til Dansk Fjernvarmes prisstatistik, og til internationale indices for storskalamarkedet. Enhedsstørrelse Gennemsnitspris Sommer 2015, ekskl. moms Konditioner Kr./ton Kr./GJ Sække kg Bigbags kg Bulk, private 3 6 ton Afhentet Min. 1 palle Leveret Min. 1-3 bigbags Leveret 3-6 ton Tabel 6: Sammenfatning af træpillepriser på det danske marked sommer Ved omregning af prisen fra kr. pr. ton til kr. pr. GJ er anvendt en (nedre) brændværdi på 17,5 GJ pr. ton. 21 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

22 7 Kvalitet 7.1 Branding og standarder Producenter og forhandlere er blevet bedt om at oplyse, hvilken kvalitet træpiller de handler med, samt hvilke standarder de anvender for at specificere kvaliteten over for forbrugerne. Ved tidligere undersøgelser, var det især forhandlernes eget firmanavn eller producentens firmanavn eller brand, der blev anvendt som kvalitetsbeskrivelse for produktet. Tendensen fortsætter for 2016, hvor over halvdelen af forhandlere og producenter, der har svaret, fortsat beskriver deres produkt ud fra brandet. Men der er også en vækst i anvendelsen af standarder til at specificere og kvalitetssikre træpillerne. Godt over halvdelen af respondenterne vælger en standard og i stigende grad en ISO-standard (DS/EN ISO 17225). De nationale standarder er som konsekvens af indførelsen af internationale standarder ved at forsvinde. Som egentlige specifikation af produktet ses der en kraft stigning i anvendelsen af EN-plus, der ud fra svarene må vurderes at være den mest anvendte kvalitetsbetegnelse. Kun seks aktører er dog certificeret til at handle med EN-plus-certificerede træpiller. Den største danske træpilleproducent har som den eneste danske producent licens til EN-plus. Specifikationer som EN anvendes i mindre grad. 7.2 Diameter 8 mm piller og 6 mm piller er altdominerende på markedet. De to dominerende størrelsesklasser har i 2016 ifølge undersøgelsen delt markedet i forholdet 80 % og 20 % for 8 mm henholdsvis 6 mm træpiller. Der kan hermed konstateres fortsat vækst i anvendelsen af 6 mm piller, idet deres markedsandel er steget fra 16% til 20% siden sidste undersøgelse. 22 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

23 8 Undersøgelsens usikkerhed Undersøgelsens database opfattes som komplet mht. producenter af træpiller og stort set som komplet mht. importører af træpiller, således at forsyningen er kendt med god sikkerhed. Det må dog igen for 2016 konstateres, at nogle aktører ikke ønsker at deltage i undersøgelsen eller i alle fald ikke har svaret, og at det heller ikke er lykkedes at få telefonisk kontakt til disse. Derfor er der for en række aktører foretaget et skøn. For nogle aktører er værdier fra sidste undersøgelse anvendt uden ændringer. For nogle forhandlere har det været muligt at få skønnede værdier fra disses hovedleverandører, og anvendelse af disse tal opfattes som sikrere end brug af oplysninger fra Der knytter sig en særlig usikkerhed til muligheden for at tælle importmængder flere gange. Kontaktdatabasen omfatter virksomheder, der alene eller mest optræder som grossister, og selvom der er gjort en stor indsats for at skabe overblik over virksomhedernes roller, består risikoen. Derfor kunne der i en fremtidig undersøgelse gøres en yderligere indsats for at systematisere virksomhederne yderligere med henblik på at kategorisere dem i grossister, forhandlere og detailled og derved lette arbejdet med at undgå eventuelle dobbelttællinger. Undersøgelsen af værkernes forbrug anses for komplet og må anses for at være ret præcis, dog jf. bemærkningen herunder. Der knytter sig en vis usikkerhed til fordelingen af forbruget mellem markedssegmenter (værker, private forbrugere, industri og offentlige bygninger), dels fordi en del leverandører kun kan skønne denne fordeling, og dels fordi en række af de mindre forhandlere ikke har deltaget i undersøgelsen. Der knytter sig også en vis usikkerhed til den total forsyning, som medfører særligt stor usikkerhed for forbruget i husholdninger, industri og offentlige bygninger. Endelig giver vurderingen af den private import direkte fra Tyskland, Polen og Sverige en øget usikkerhed i undersøgelsen. Der er ikke tvivl om, at trafikken finder sted, men lidt tvivl om omfanget, idet vurderingen baserer sig på samtaler med ret få nøgleaktører i træpillebranchen. En fremtidig undersøgelse kunne afprøve nye måder at undersøge den private import på, fx ved kontakt til udenlandske myndigheder omkring eksport af træpiller til Danmark. Opgørelser fra nabolandene over salget af træpiller til Danmark vi kunne sammenholdes med undersøgelsens respondenters opgørelse af importen fra de pågældende lande og derved - via en eventuel forskel - måske kunne give et billede af den private Sammenfattende kan usikkerheden ved metoden beskrives blandt forhold som: Respondenterne kan overvurdere importen eller kan have undervurderet den i tidligere år 23 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

24 Undersøgelsen kan optælle for meget fx ved at tælle samme mængde flere gange. Dette gælder f.eks., hvis aktører har oplyst mængder under import, selvom de ikke selv har importeret, men importen reelt er sket hos deres leverandør Der kan være et træpilleforbrug i værker, der ikke figurerer i den benyttede energiproducenttælling eller i indmeldinger til denne undersøgelse: Hvis der et træpilleforbrug i et værk, der ikke selv importerer, vil forbruget nødvendigvis blive dækket af en del af undersøgelsens samlede træpilleforsyning. Da forbruget udenfor værkerne beregnes som den samlede forsyning fratrukket forbruget på værkerne, vil et ikke opgjort forbrug på et værk betyde, at forbruget uden for værkerne (privat, offentligt, industri) vil blive beregnet større end det reelt burde være Der kan være sket en lageropbygning, selvom undersøgelsen indikerer, at der er sket en nedbringning af lagre, dvs. at en større del af importen er gået til lager i stedet for forbrug. I princippet kan der også være opbygget lager hos nogle slutforbrugere, dvs. forbrugere, der har lagerfaciliteter, herunder forbrugere af sækkevarer, der måske har købt ind til en kold vinter i starten af sæsonen Overvurdering af den private import fra Tyskland, Polen og Sverige Kombinationer af ovenstående. 24 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

25 9 Andre data om træpillemarkedet Danmarks Statistik stiller i Statistikbanken ( oplysninger til rådighed om udenrigshandlen med træpiller. Som det er beskrevet ovenfor lader det til, at oplysninger fra Statistikbanken stemmer godt overens med oplysninger fra denne undersøgelse. Energistyrelsen giver i den årlige energistatistik sammenfattende oplysninger om træpiller og andre energiformer i Danmark, herunder skovflis, halm, træaffald og brænde. Energistatistikkens tal er i energienheder, oftest TeraJoule (TJ) eller Peta- Joule (PJ). Der er benyttet en brændværdi for træpiller på 17,5 GigaJoule (GJ) pr. ton, så 1 TJ i statistikken svarer til ca. 57 ton træpiller. Det samlede træpilleforbrug i 2016 på ton svarer til ca. 45 PJ, hvilket er ca. 6 % af Danmarks bruttoenergiforbrug (ved anvendelse af tal fra den foreløbige statistik for 2016). Tallet er en stigning på 1 procentpoint i forhold til undersøgelsen for Energistatistikken kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside ( fra punktet "Statistik, data, nøgletal og kort under fanebladet "Service". Energistyrelsen har udgivet en række metodenotater, som beskriver forudsætninger og tal for henholdsvis træpiller, skovflis, halm, træaffald og brænde i energistatistikken. Notatet om træpiller dækker perioden 1986 til 2012 og indeholder oplysninger om forsyning og forbrug opdelt på kategorier for hele perioden. Metodenotatet om træpiller kan ses og downloades fra Energistyrelsens hjemmeside under samme punkt som ovenfor. 25 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

26 10 Referencer Danmarks Statistik - Statistikbanken: Energistatistik: Metodenotater: 26 Det danske træpillemarked 2016, Ea Energianalyse for Energistyrelsen december 2017

Det danske træpillemarked 2012

Det danske træpillemarked 2012 Force Technology for Energistyrelsen 1. december 2013 Titel Det danske træpillemarked 2012 Forfatter Anders Evald Revision: 1 (01-12-2013) Tasknummer: 113-22750 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse

Læs mere

Det danske træpillemarked Ea Energianalyse for Energistyrelsen 2. oktober 2019 MM YYYY

Det danske træpillemarked Ea Energianalyse for Energistyrelsen 2. oktober 2019 MM YYYY Det danske træpillemarked 2018 Ea Energianalyse for Energistyrelsen 2. oktober 2019 MM YYYY Det danske træpillemarked 2018 Udarbejdet af: Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Gammeltorv 8 1457 København

Læs mere

Det danske træpillemarked 2010

Det danske træpillemarked 2010 Force Technology 2010 for Energistyrelsen 1. december 2011 Titel Det danske træpillemarked 2010 Forfatter Anders Evald Revision: 3 (01-12-2011) Tasknummer: 111-23500 Fortrolighed: Rapporten er til offentliggørelse

Læs mere

Det danske træpillemarked 2006

Det danske træpillemarked 2006 Det danske træpillemarked 2006 FORCE Technology 2007 for Energistyrelsen 1 Forord På grund af den store vækst i træpilleforbruget i Danmark er der i maj 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der

Læs mere

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen

Læs mere

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Status og udviklingsperspektiver for træpillemarkedet i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut Morten Tony Hansen Ea Energianalyse Indhold Træpilleundersøgelsen

Læs mere

Det danske træpillemarked 2014

Det danske træpillemarked 2014 Det danske træpillemarked 2014 FORCE Technology for Energistyrelsen Final - 15. marts 2016 Titel Det danske træpillemarked 2014 Forfatter Morten Tony Hansen Revision: Final (15-03-2016) Tasknummer: 115-25037

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse

Læs mere

Varmepumper installeret halvårligt fra 2009 til første halvår 2018

Varmepumper installeret halvårligt fra 2009 til første halvår 2018 Varmepumper installeret halvårligt fra 2009 til første halvår 2018 1. Indledning Nedenfor illustreres udviklingen i salg af varmepumper til installation i Danmark i de seneste år. Metoden til indsamling

Læs mere

Tabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013

Tabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013 Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Møbelbranchen. J u n i

Møbelbranchen. J u n i Møbelbranchen J u n i 2 0 1 7 De økonomiske nøgletal 2 Omsætning i hovederhverv Sæsonkorrigeret, 3 mdr. gns. Indeks, 2009=100 Indeks, 2009=100 160 160 140 140 120 120 100 100 80 09 10 11 12 13 14 15 16

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas

Baggrundsnotat: Virksomhedernes afhængighed af gas mia. kwh Baggrundsnotat: "Virksomhedernes afhængighed af gas De danske virksomheder står for omkring 35 pct. af gasforbruget i Danmark, og der var omkring 22.600 gasinstallationer til produktionserhverv

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmeprisen November 2017 Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet 9. april 2019 Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet Indledning Denne note uddyber baggrunden for datarevisionen af NR i 2016. Desuden beskrives hvorledes vi opgør den globale

Læs mere

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Metodenotat til analysen:

Metodenotat til analysen: Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Det går godt for dansk modeeksport

Det går godt for dansk modeeksport ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010 CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Energi, Forsynings og Klimaudvalget 1617 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt Energi, Forsynings og Klimaudvalget Christiansborg 12 København K Ministeren Dato. januar 17 J nr. 17 193

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

Fjernvarmeprisen December 2018

Fjernvarmeprisen December 2018 Fjernvarmeprisen 218 December 218 kr./år Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 218 i forhold til 217. Fjernvarmeprisen er 12.8 kr./år for

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere