VELKOMMEN TIL GRØN GAS FORUM. 31. oktober 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELKOMMEN TIL GRØN GAS FORUM. 31. oktober 2017"

Transkript

1 VELKOMMEN TIL GRØN GAS FORUM 31. oktober 2017

2 SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED

3 NY ORGANISATION Engineering and Construction Business Services TSO ELECTRICITY TSO GAS 3

4 BIOGASSTATUS 21 anlæg tilsluttet gasnettet 12 nye forventes inden 2019 Målt 3,2% af dansk gasforbrug i % i 2018? Biogassen på transmissionsnet Iltudfordring på grænsen Næste grønne gasser forberedes Markedsmodellen udvikles

5 REMIT JULI 2016 ENERGINET.DK REMIT message 5. juli reducerede Energinet midlertidigt kapaciteten på Ellund Exit til ca. halvdelen af oprindelig kapacitet Nyt kapacitetsniveau baseret på en midlertidig teknisk løsning i Danmark Reduktion baseret på risikovurdering Ny teknisk løsning implementeret sidenhen der gør det muligt at drifte systemet uden kapacitetsreduktion indtil videre 5

6 FLEKSIBILITETS MODEL 6

7 PROGRAM 13:00 Velkommen til Grøn Gas Forum Jeppe Danø, Energinet 13:10 Status og seneste nyt om biogas Marianne Nielsen, Energistyrelsen 13:35 Grøn gas til opfyldelse af klimaforpligtelser uden for kvotesektoren Morten Stryg, Dansk Energi 14:00 Arbejdet med Vinterpakken - transport Carsten Poulsen, Energistyrelsen 14:30 Kaffe og netværk 15:00 Ny aftale om biogas på det tyske marked mm Jeppe Bjerg, Energinet 15:25 Dansk biogas kan konkurrere i Europa Jonas C. Svendsen, NGF Nature Energy 15:45 Afrunding og evaluering Jeppe Danø, Energinet

8 Biogas status og udfordringer Marianne Nielsen, Energistyrelsen Energistyrelsen 31. oktober 2017 Side 8

9 Emner for oplæg Status og forventninger til biogasudbygning Vurdering af overkompensation Støtte til biogas i ny energiaftale? Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 9

10 PJ biogasforbrug pr. år Forbruget af biogas vokser 20 Faktisk udvikling i forbrug af biogas Varme Transport Proces Opgradering Elproduktion Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 10

11 PJ biogasforbrug pr. år - og forventes fortsat at vokse (uofficiel prognose) 20 Prognose-udvikling i forbrug af biogas Varme Transport Proces Opgradering Elproduktion Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 11

12 Støttesatser i kr/gj og øre/kwh Oprindeligt forventet udvikling i støttesatser Forventet udvikling i biogasstøttesatser opgjort i faste 2017-priser Opgradering Elproduktion - pristillæg Elproduktion - fast afregningspris* *fratrukket markedspris på el Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 12

13 Støttesatser i kr/gj og øre/kwh Faktisk udvikling i støttesatser Faktisk udvikling i biogasstøttesatser opgjort i faste 2017-priser Opgradering Elproduktion - pristillæg Elproduktion - fast afregningspris* *fratrukket markedspris på el 20 0 Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 13

14 Støttesatser i kr/gj og øre/kwh Ny forventet udvikling i støttesatser 140 Ny forventet udvikling i biogasstøttesatser baseret på Basisfremskrivning 2017; opgjort i faste 2017-priser 120 Opgradering Proces og transport Varmeformål 60 Elproduktion - pristillæg Elproduktion - fast afregningspris* *fratrukket markedspris på el 0 Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 14

15 Mio. kr./år Faktisk og forventet udvikling i støtteudgifter (uofficiel prognose) 2000 Faktiske og forventede støtteudgifter prisniveau Varme Transport Proces Opgradering Elproduktion Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 15

16 Overkompensation EU s definition Støttens proportionalitet Generelle betingelser 69. Miljø- og energistøtte betragtes som proportional, hvis støttebeløbet pr. modtager begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at nå det tilsigtede miljø- eller energimæssige mål. 70. Som hovedregel vil støtten blive anset for at være begrænset til det nødvendige minimum, hvis støttebeløbet svarer til de nettomeromkostninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningen, i forhold til det kontrafaktiske scenario uden støtten. Nettomeromkostningerne beregnes som forskellen mellem de økonomiske fordele og omkostninger (herunder ved investering og drift) ved det støttemodtagende projekt med de tilsvarende ved det alternative investeringsprojekt, som virksomheden ville gennemføre uden støtte, dvs. det kontrafaktiske scenario.

17 Sikring mod overkompensation EU s krav Støtte til eksisterende biomasseanlæg efter afskrivning af anlæg ( ) 134. Kommissionen vil betragte driftsstøtte til biomasse efter afskrivning af anlæg som forenelig med det indre marked, hvis en medlemsstat påviser, at brug af fossile brændstoffer som kilde, uanset markedsprisen på den pågældende energi, er mere økonomisk fordelagtig end brug af biomasse, og forudsat at følgende kumulative betingelser er opfyldt: ( ) d) der findes en mekanisme til kontrol af, at brug af fossile brændstoffer er mere fordelagtig end brug af biomasse. Denne kontrolmekanisme skal være baseret på opdaterede oplysninger om omkostninger og anvendes mindst en gang om året.

18 Eksempel Biogas til varmeformål Omkostninger og indtægter i kr. pr. GJ anvendt biogas og naturgas År Varmeproduktion i biogasfyret kedel Køb af biogas 158,1 160,5 164,1 167,6 171,4 174,5 178,0 181,5 185,0 188,6 Energiafgift 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 NOx-afgift 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 Omkostninger i alt 160,9 163,3 166,9 170,4 174,2 177,3 180,8 184,3 187,8 191,4 Varmeproduktion i naturgasfyret kedel Køb af naturgas 44,7 45,5 46,0 46,4 47,1 50,5 55,1 58,7 62,2 65,8 CO2-afgift 9,8 9,9 10,1 10,4 10,6 10,8 11,0 11,2 11,4 11,7 Energiafgift 54,9 55,7 57,0 58,2 59,5 60,6 61,8 63,1 64,3 65,5 NOx-afgift 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Omkostninger i alt 109,6 111,4 113,4 115,2 117,5 122,1 128,2 133,2 138,1 143,2 Meromkostninger ved biogas, før støtte 51,3 51,9 53,5 55,2 56,7 55,2 52,7 51,1 49,7 48,2 Støtte 41,6 47,5 44,7 42,2 39,8 39,1 35,7 31,1 27,5 24,0 Støtteintensitet 81% 92% 84% 76% 70% 71% 68% 61% 55% 50%

19 Overkompensationsvurdering for biogas Formål med at beregne overkompensation er at vurdere, om støtteniveau skal nedsættes fremadrettet Der skal ikke beregnes for hver støttemodtager kun én eller få beregninger for hver støtteordning Der bruges en beregningsteknisk markedspris på biogas Der anvendes følgende definition: Der er overkompensation, når støttemodtagerens nettoudgifter efter tildeling af støtte er lavere end støttemodtagerens alternativomkostninger

20 Støtteintensiteter 2016-beregning, biogas til elproduktion 120% Biogas og forgasningsgas til elproduktion 110% 100% Biogas-el, pristillæg 90% Biogas-el, fast afregningspris 80% 70% Forgasningsgas-el, pristillæg 60% 50% Forgasningsgas-el, fast afregningspris 40% Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 20

21 Støtteintensiteter 2016-beregning, biogas til andre formål 120% Biogas til andre formål end elproduktion 110% 100% 90% 80% Varme Proces - kedel Proces - motor 70% 60% 50% 40% Transport Opgradering - naturgasnet Opgradering - bygasnet Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 21

22 Konklusion overkompensation 2016: Ingen overkompensation 2017: Vurdering er endnu ikke afsluttet Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 22

23 Ny energiaftale støtte til biogas? Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 23

24 Ny energiaftale støtte til biogas? Statsstøttegodkendelser udløber 2023 / 2026 Regeringsudspil til ny energiaftale primo 2018 Herefter forhandling og (forventet) indgåelse af aftale Lovændring og anmeldelse til EU-Kommissionen Ikrafttræden efter EU s godkendelse Energistyrelsen 30. oktober 2017 Side 24

25 Bidrag fra grøn gas til opfyldelse af Danmarks klimaindsats Grøn Gas forum, 31. oktober 2017 Morten Stryg

26 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren Energi og transportsektorens bidrag til klimaindsatsen Hovedresultater og anbefalinger Bidrag fra grøn gas udfordringer og muligheder

27 CO2 udenfor kvotesektoren udgør størstedelen af Danmarks udledninger ETS (kvotesektor) Non-ETS (udenfor kvotesektor)

28 Hvad kræver det at opfylde målet fra EU? Brug for betydelig ekstra klimaindsats i perioden 2021 til % CO 2 -manko på 28 mio. tons kumuleret over perioden 2021 til Usikkerhed på mio tons Det svarer til omtrent 2-4 gange den årlige udledning i transportsektoren. Reduktionssti

29 Hvor meget kan energisektoren levere? Brug af fossile brændsler står for > 60 pct. af ikke-kvote drivhusgas udledninger i 2020 Energi 20% Landbrug 34% I 2020 er forventningen at transportsektoren er den største udleder af ikkekvoteomfattede drivhusgasser i form af CO 2 fra person-, kollektiv og tung transport. Dernæst kommer landbruget, hvor størstedelen er drivhusgasser (metan) fra produktion af husdyr. Transport 42% 4% Affaldsdeponi, Spildevand og Industri (ikke energi) Dertil kommer CO 2 fra olie- og gasfyr i individuelt opvarmede boliger samt en række industriog produktionserhvervs brug af olie og gas.( Energi) Endelig er der en mindre drivhusgasudledning fra affaldsdeponier, spildevand mv. Kilde: Basisfremskrivningen 2017, Energistyrelsen

30 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren Energi og transportsektorens bidrag til klimaindsatsen Hovedresultater og anbefalinger Bidrag fra grøn gas udfordringer og muligheder

31 Hvor meget kan energisektoren levere? Brug af fossile brændsler står for > 60 pct. af ikke-kvote drivhusgas udledninger i 2020 Energi 20% 34% 50% VE i 2030 Klimamål Færre fossile brændsler EE-mål mod 2030 Stærk synergi mellem reduktion af olie- og gas forbrug i perioden og andre danske klimaog energipolitiske målsætninger Transport 42% 4% Fossil uafhængighed / lavemissionssamfund i 2050 Biogas vil også reducere udledninger i landbruget Synergi med andre klima- og energimål

32 Hvordan regner vi? Fem delområder med 30+ grønne teknologier og energibesparelser, 3 forskellige indfasninger Individuelt opvarmede boliger Decentrale kraftværker Erhverv Persontransport Tung transport ~80 forskellige grønne tiltag Samfundsøkonomi med eksternaliteter

33

34 Hvordan regner vi? CO2-skyggepris for biogas medtager eksternaliteter fra landbrug Opstrømsemissioner (CO 2 ) fra landbruget = input til biogasanlægget Andre miljøeksternaliteter (ikke-co 2 ) 34

35 Hvordan regner vi? Et eksempel individuel opvarmning Nuværende forbrug Alternativer grønne teknologier Tidspunkt for indfasninger Elektriske varmepumper Tidligt Olie-opvarmede boliger Træpille-fyr Gradvist Energirenoveringer Sen

36 CO 2 -skyggepris (kroner pr tons) Hvordan ser det samlede billede ud? Potentialer og omkostninger i kr kr kr kr. 500 kr. Elektriske varmepumper i stedet for oliefyr 0 kr kr kr kr Kilde: Dansk Energi Millioner tons CO 2 ( )

37 CO 2 -skyggepris (kroner pr tons) Hvordan ser det samlede billede ud? Potentialer og omkostninger i kr kr kr kr. 500 kr. Elektriske varmepumper i stedet for oliefyr Træpille-fyr i stedet for oliefyr 0 kr kr kr kr Kilde: Dansk Energi Millioner tons CO 2 ( )

38 CO 2 -skyggepris (kroner pr tons) Hvordan ser det samlede billede ud? Potentialer og omkostninger i kr kr kr. Energirenoveringer i olieopvarmede boliger kr. 500 kr. Elektriske varmepumper i stedet for oliefyr Træpille-fyr i stedet for oliefyr 0 kr kr kr kr Kilde: Dansk Energi Millioner tons CO 2 ( )

39 CO 2 -skyggepris (kroner pr tons) Hvordan ser det samlede billede ud? Potentialer og omkostninger i kr kr kr. Moderat omkostning Dyre tiltag kr. 500 kr. Billige tiltag 0 kr kr kr kr. Samfundsøkonomisk gevinst Millioner tons CO 2 ( )

40 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren Energi og transportsektorens bidrag til klimaindsatsen Hovedresultater og anbefalinger Bidrag fra grøn gas udfordringer og muligheder

41 Hvor meget kan energisektoren levere? Omtrent halvdelen af klimaindsatsen til rimelig samfundsøkonomisk omkostning Kulstofoptag i jord og skov (LULUCF) Persontransport, Især elbiler Tung transport, bl.a. biogas Decentral fjernvarme, bl.a. varmepumper Individuel varme, bl.a. varmepumper Erhverv, Energieffektiviseringer CO2-manko i analysen

42 CO 2 -skyggepris (kroner pr ton) Hvad koster det at opfylde målet? CO 2 -manko kan opfyldes for ca. 1,5 mia kr indenfor energi og transportsektoren Det blå-skraverede område på MAC-kurven viser, de omkostningseffektive tiltag, som kan lukke mankoen for færreste samfundsmæssige omkostninger Udviklingen i elbilprisen samt fossile brændselspriser er blandt de vigtigste parametre for den samlede omkostning Kilde: Dansk Energi

43 Hvilke klimatiltag er omkostningseffektive? Elektrificering bidrager med størstedelen, suppleret af biogas og energieffektivisering Biogas Besparelser i husholdninger 18% 3% Elektrificering udgør omkring 60 procent af de omkostningseffektive klimatiltag. Og er dermed langt den største bidrager. Andet* 7% 14% 58% El Energieffektiviseringen i erhverv til reduktion af fossile brændsler har også betydeligt potentiale Biogas til tung transport bidrager også betydeligt til CO 2 -reduktionen Energieffektivisering i industrien Energirenoveringer i husholdninger leverer et beskedent bidrag. *Træpiller, træflis og naturgas

44 Hvilke sektorer leverer CO 2 -reduktionerne? Persontransport og boliger leverer mest Persontransport Decentral fjernvarme 30% 11% 14% 18% Tung transport 27% Individuel opvarmning Der skal gang i salg af varmepumper til både boliger og Elbiler skal levere betydelig del af CO2- indsatsen. Der er forudsat ca. halv million i Dette kræver fortsat lavere elbilspriser drevet af faldende batteripriser Industri

45 Millioner tons CO 2 ( ) Hvornår skal vi gå i gang? Behov for indsats i forskellige tempi Tidlig Gradvis Sen Der er både behov for tiltag, der iværksættes tidligt, gradvist og sent for at opnå de nødvendige CO2- reduktioner over perioden på den mest omkostningseffektive måde for samfundet.

46 Hvor er værdien af biogas størst? Lav CO2-skyggepris for biogas i tung transport Biogas anvendt til diesel-reduktion i tung transport har lavere CO2- omkostninger end til naturgasfortrængnin g særligt indenfor opvarmning 46

47 Konsekvenser for klima- og energipolitikken? 5 konklusioner fra analysen Konklusioner fra samfundsøkonomisk analyse 1 Oliefyr skal erstattes med eldrevne varmepumper Mindre naturgas i opvarmning opnås billigst med varmepumper Biogas er blandt billigste løsninger i tung transport Faldende batteripriser gør elbiler samfundsøkonomisk attraktive Energieffektivisering i industrien er billigere end i energirenovering af bygninger

48 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren Energi og transportsektorens bidrag til klimaindsatsen Hovedresultater og anbefalinger Bidrag fra grøn gas udfordringer og muligheder

49 Udfordringer og muligheder for biogas 1 Høje støtteomkostninger når biogas erstatter naturgas Støttebehov Høje støtteomkostninger pga. stor forskel mellem biogas- og naturgaspris Fokus på at reducere biogas produktionspris Samlet biogas støtte i 2020 ca. 25% af samlet VE-støtte (kilde: Energistyrelsen, juni 2017) Biogas produktionspris Naturgas pris Diesel pris

50 Udfordringer og muligheder for biogas 2 Fremtidig støtte/markedsmodel skal i højere grad fremme anvendelse i transport Ny markeds/støttemodel for biogas med øget fokus på anvendelsen af biogas særligt til tung transport Biogas/grøn gas bidrag til nonets-regnskabet: (Grøn gas)certifikator tælles ikke med i EU-opgørelsesmetode til nonets-regnskabet Biogas medregnes derfor ETS og nonets-regnskabet ift. fordeling af gasforbruget i hhv. ETS og nonets

51 Udfordringer og muligheder for biogas 3 Gaskøretøjer og -infrastruktur skal forbedres indenfor tung transport HPDI-motorer (LBG)? Otto-motorer (CBG) Kilde: Energistyrelsen

52 Udfordringer og muligheder for biogas 3 Gaskøretøjer og -infrastruktur skal forbedres indenfor tung transport Kilde: Fremsyn på vegne af E.on, HMN Naturgas, NGF Nature Energy, DGD Biogas til tung transport 2020 potentialet for udrulning af biogas til tung transport (2017)

53 Udfordringer og muligheder for biogas 4 Naturgasområder bør overgå til varmepumper eller hybridløsninger -Elafgift til varme sænkes -(Grøn) gas-el hybrid kan være attraktiv løsning -Strategi for fremtidens gasforbrug herunder gasdistributionsnet Drift og vedligehold Tarif Brændselsomkostning Investeringsomkostning i anlæg Eksternaliteter biogas (lugt, udvaskning m.v.) Opstrømsemissioner (v. 500 kr./tons CO2)

54 Tak for opmærksomheden Kontaktoplysninger: Stine Leth Rasmussen Morten Stryg Afdelingschef Chefkonsulent

55 Forslag til VE direktiv II Transport Carsten Poulsen, Energistyrelsen

56

57 Vinterpakken Forslaget om VE II er del af Vinterpakken fra september 2016 Øvrige dele er Governance-forordning, Energieffektiviseringsdirektivet, Elmarkedsdesign m.v.

58 Det overordnede formål med VEII fsva transport Formålet med Kommissionens forslag er at fremme dekarbonisering af transportsektoren, og især avancerede biobrændstoffer samtidig med at man tager højde for ILUC-effekterne af fødevarebaserede biobrændstoffer Med ILUC-direktivet indførte man et mål på 0,5 pct. avancerede biobrændstoffer og et loft på 7 pct. over fødevarebaserede biobrændstoffer i 2020 Kommissionens forslag går videre i dette spor i

59 Krav til brændstofleverandører i VE II Mindst 1,5 pct. avanceret biobrændstof, biogas, andre 2 g biobrændstoffer, el m.v. i 2021, stiger gradvist til 6,8 pct. i 2030 Delmål på 0,5 pct. avanceret biobrændstof og avanceret biogas på Annex 9 A-råvarer i 2021, stiger gradvist til 3,6 pct. i 2030 Biobrændstof på animalsk fedt/uco/melasse (Annex 9 B) må max. udgøre 1,7 pct. Biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder (1 G) kan ikke bidrage til opfyldelse

60 Kommissionens forslag (eksempel)

61 Avancerede biobrændstoffer på Annex 9 A råvarer Eksempler på råvarer: Halm Husdyrgødning Cellulose og hemicellulose afgrøder fx energigræsser Spildevandsslam Biomassefraktion af industriaffald herunder fra agrofødevareindustrien Affald fra skovbrug og skovbrugsindustri

62 Annex 9 B råvarer Animalsk affald kategori 1 og 2 Brugt fritureolie (uco) Melasse

63 Begrænset anvendelse af 1 G biobrændstoffer til MS VE-mål MS kan herudover anvende 1 G biobrændstof/biogas til opfyldelse af det samlede, nationale VE-mål for Dog max 7 pct. i 2021 faldende til 3,8 pct. i 2030 EU skal tilsammen nå 27 pct. VE i alle sektorer i 2030 Ikke lande-fordelt, men hver MS starter på individuelt minimum i 2021 (DK: 30 pct.)

64 Bæredygtighedskriterier og massebalance Biobrændstof og biogas på råvarer fra Annex A og B skal nå 70 pct. ghg-fortrængning Øvrige biobrændstoffer (dvs. 1 G som anvendes til MS bidrag til EU s VE-mål) skal nå 50 pct. (anlæg fra 5/10-15 og før) og 60 pct. (anlæg som starter efter 5/10-15), og 70 pct. for anlæg som starter efter 1. januar 2021 MB-princippet omfatter også biobrændstoffer som sammenblandes i en transmissionsinfrastruktur

65 Forhandlingsproces Forslaget forhandles pt. i Rådet og EP Det estiske FMSK søger overordnet enighed på Rådsmøde i december Konfliktpunkter er især størrelsen af delmål for avancerede biobrændstoffer og højden af loftet over 1 g Nogle MS er kritisk over for delmål for avancerede biobrændstoffer og ønsker højere loft for 1 g end foreslået af COM

66 KAFFE OG NETVÆRK Vi ses igen kl 15.00

67 NY AFTALE OM BIOGAS PÅ DET TYSKE MARKED 1. OKTOBER Grøn Gas Forum 31. oktober 2017 Jeppe Bjerg, Gassystemudvikling 67

68 INDHOLD Certifikatmodel Udvikling i certifikathandel Aftale med DENA Europæisk perspektiv

69 UDVIKLING AF GRØN GAS MARKEDSMODEL Strategimål 2017: Bedre rammevilkår grøn gas marked Aktørinddragelse Grøn Gas Forum Ny certifikatplatform Rammer for bionaturgas til slutkunder Kvotesektor Grøn strøm Transportbrændstof iblandingskrav Branchedeklarering På vej mod europæisk marked? ETS

70 UDSTEDTE OG ANNULLEREDE CERTIFIKATER Udviklingen for udstedte og annullerede certifikater ser ud til at fortsætte Udstedt og annulleret Estimat total 2017 Annulleret totalt Udstedt 2017 estimeret fra gennemsnitlig udstedte certifikater januar-juli 70

71 HVOR SÆLGES CERTIFIKATERNE? Indikerer hvor certifikaterne sælges. Annullerede certifikater I løbet af 2017 er ca. halvdelen af danske certifikater annulleret på grænsen til Sverige 14% 38% 48% Danmark Sverige Tyskland 71

72 PROCES OG KVALITETSSIKRING Kontrakt, system og kvalitetssikring Aftalen indeholder: Kontrakt Bilag 1: Specifikation af overførselsproces Bilag 2: Specifikation af informations grænseflade Bilag 3: Vejledning System er udviklet og testet: Grexelplatform tilpasset bionaturgas Intern test mellem DENA og Energinet (april 2017) Test med markedsaktører E.On Germany og NGF Nature Energy (maj 2017) Inddragelse og kvalitetssikring Certifikatgruppen under Grøn Gas Forum har givet input: HMN, DONG Energy, E.On, NGF Nature Energy, Danish Commodities, Biogasbranchen og Gas Point Nordic. DENA og Energinets revisorer har gennemgået risici, processer, systemer og behov for fremtidig revision og kontrol. DENA og Energinets juridiske afdelinger har gennemgået og konsolideret kontrakt Certifikatregler i høring Juni16 Hensigtserklæring DENA ENDK September 16 Kick off Samarbejde Jan 17 Ny IT platform Nye muligheder April 17 Udvekslingsfacilitet Intern test Maj 17 Test med markedsaktører August 17 Godkendelse 1 oktober 17 Regler v 2.0 Aftale implementeret Dok.nr. 16/

73 SAMARBEJDE MED TYSKE DENA - HVAD BETYDER AFTALEN? Troværdig og dokumenteret grænsehandel forsigtighedsprincip i implementering Klar information på certifikat om: Oprindelsesland Produktionsperiode Anlæg Ejer Støtte Tæller mod nationale EU mål i produktionslandet Forsigtighedsprincip Max 10 transaktioner pr måned Kvartalsvis tjek af import/eksport volumener Årligt tjek af registrede anlæg og kontoindehavere i registre Cradle to grave test af et antal certifikater når muligt Kun import af certifikater fra tyske anlæg Primært til frivillig deklarering Dok.nr. 16/

74 EUROPEAN RENEWABLE GAS REGISTRY Vision: VE gas kan handles over grænser i et stadig mere integreret europæisk marked via gasnettet og kan anvendes I alle slutbrugersegmenter. Mission: På basis af nationale certifikatregistre er etableret et transparent og troværdigt dokumentationssystem for grænseoverskridende handel af VE gas tilført det europæiske gasnet. Et system der sikrer mod dobbelt salg og dobbelt måltælling af den grønne værdi. 74

75 SPØRGSMÅL 75

76 NATURE ENERGY

77 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas, biogas, grønne certifikater og andre energiløsninger til hele Danmark Biogasproduktion i partnerskab med lokale leverandører Produktion af biogas Distribution af gas Salg af energiløsninger 77

78 Vi etablerer mere 17 biogasanlæg i hele Danmark BIOGASANLÆG I DRIFT BIOGASANLÆG UNDER OPFØRELSE BIOGASANLÆG I PIPELINE 78

79 NGF Nature Energy Holsted A/S Operation since q Input: tonnes Output: 160 GWh Bio Methane Expansion plans: 250 GWh output NGF Nature Energy Nordfyn A/S Operation since q Input: tonnes Output: 120 GWh Bio Methane NGF Nature Energy Maanson A/S Operation since q Input: tonnes Output: 70 GWh Bio Methane Ecological NGF Nature Energy Midtfyn A/S Operation since q Input: tonnes Output: 135 GWh Bio Methane NGF Nature Energy Vaarst A/S Old facility being upraded Input: tonnes Output: 110 GWh Bio Methane 79

80 Dansk Biogas i særklasse! Vi producerer ikke bare biogas Løser et affaldsproblem Fortrænger fossilt naturgas Nye og moderne anlæg mindre udslip Forbedrer gødningskvalitet Opsamler drivhusgasser fra landbrug Sparer CO 2 udledning Massiv udbygning af gasinfrastruktur i Danmark. Biogas vil kunne transporteres og bruges i de meste af landet 80

81 Biogas Vs Grøn strøm Biogas er en helt anden vare Biogas kan lagres og transporteres igennem det europæiske gasnet uden nævneværdigt energitab Kan spores helt tilbage til producenten Produceres kontinuert Kan spare CO2 ved at fjerne drivhusgas emissioner fra marker Kan bruges som spidsbelastning i kraftvarme og varme Oplagt til transport og tung transport Grøn værdi bør være højere end GO er 81

82 Forslag til det nye VE Direktiv Gældende fra % af energiforbruget skal i 2030 være VE Energiafgrøder må maksimalt udgøre 7% af energiforbrug til transport faldende til 3,8% i 2030 Andelen af biobrændsler skal minimum udgøre 1,5% stigende til 6,8% i 2030 (5,75% i Danmark i dag) Heraf skal andelen af avancerede biobrændsler udgøre 0,5% stigende til 3,6% i

83 VE Direktivet Drivhusgasbesparelse er på produktionsenhed Ikke på forbrug Vi ser dog lande lægge kvoter for udledning på forbrug Tabellen viser krav til besparelse af drivhusgasudledning i forhold til hvornår anlæggene er opført VE 2021 til i transport Maksimal drivhusgasudledning Opførelsesdato Transport El og opvarmning Før % 50% % 60% % 80% % 85% 1G (maximum) 2G (minimum) Avanceret (minimum) % 1,5% 0,5% ,7% 1,85% 0,7% ,4% 2,2% 0,9% ,1% 2,55% 1,1% ,8% 2,9% 1,3% ,4% 3,6% 1,75% ,0% 4,4% 2,2% ,6% 5,2% 2,65% ,2% 6,0% 3,1% ,8% 6,8% 3,6% 83

84 Perspektiver i VE direktivet Affaldsbaserede anlæg tildeles nogle fordele Især anvendelse af landbrugsaffald og avanceret biomasse Biogas fra gylle tildeles stor rabat i forhold til drivhusgas udledning Danske biogas anlæg vil ikke få problemer med at overholde ovenstående grænser Derfor vil biogas produceret fra danske anlæg kunne bruges til såvel transport som el og opvarmning Opsamling af CO 2 fra opgradering kan også give rabat Fokus på samhandel Værdi af biogas flyder derhen hvor den er størst 84

85 Perspektiver i VE direktivet 85

86 Perspektiver Danmark Biogassektoren i Danmark kan løse 2G - avanceret brændstof til transport Nature Energy kan alene løfte opgaven frem til 2026 Vi mangler bare at få brændstoffet ud i bilerne I dag kan Biogas løfte ca 0,17% Hvorfor ikke bruge egne ressourcer i stedet for import når vi har det? Forbrug Landtransport 160 PJ Forbrug Landtransport 4 mia. m3 Opfyldelse 2G - 0,9% i mio. m3 NE Produktion pt. 40 mio m3 Opfyldelse mio. m3 CNG 0,17% Hønen eller ægget Vi skal have flere biler og busser på gas Kræver flere tankstationer Vi har kun 3 år 86

87 Perspektiver i VE direktivet 87

88 Perspektiver Tyskland indfører klima mål i stedet for procent mål Målsætning om CO 2 eq besparelse fremfor procentandel af energiforbrug i transport Stort potentiale i gyllebaseret biogas Værdi fastsættelse af Gyllebaseret biomethan Enhed Nuværende VE Diretiv Forslag til VE Direktiv Kommentar Reference værdi g CO2eq /MJ 69,3 69,3 I forhold til naturgas GHG Værdi g CO2eq /MJ 16,0-100 standard værdi fra VE direktiv GHG Besparelse g CO2eq /MJ 53,3 169,3 Reference værdi - Standardværdi GHG Besparelse t CO2eq /MWh 0,174 0,554 3,27 MJ (Hi) / kwh Kvotepris /t CO2eq Antagelse. Prisforskel mellem biodiesel og diesel pr sparet co2eq Kvote værdi /MWh 27,9 88,6 GHG besparelse x Kvoteprise Naturgas pris /MWh 15,0 15,0 Antagelse Bionaturgas værdi /MWh 42,8 103,6 Kvote + Gas pris 88

89 Perspektiver Tyskland indfører klima mål i stedet for procent mål Målsætning om CO 2 eq besparelse fremfor procentandel af energiforbrug i transport Stort potentiale i gyllebaseret biogas Værdi fastsættelse af Gyllebaseret biomethan Enhed Nuværende VE Diretiv Forslag til VE Direktiv Opsamling af CO2 (Hvis den opsamlede CO2 erstatter brug af fossilt CO2) Kommentar Reference værdi g CO2eq /MJ 69,3 69,3 69,3 I forhold til naturgas GHG Værdi g CO2eq /MJ 16, standard værdi fra VE direktiv GHG Besparelse g CO2eq /MJ 53,3 169,3 214,3 Reference værdi - Standardværdi GHG Besparelse t CO2eq /MWh 0,174 0,554 0,70 3,27 MJ (Hi) / kwh Kvotepris /t CO2eq Antagelse. Prisforskel mellem biodiesel og diesel pr sparet co2eq Kvote værdi /MWh 27,9 88,6 112,1 GHG besparelse x Kvoteprise Naturgas pris /MWh 15,0 15,0 15,0 Antagelse Bionaturgas værdi /MWh 42,8 103,6 127,12 Kvote + Gas pris 89

90 Udbuddet Bedst kendte teknologi til biobrændstof i stor skala Forventning om markant stigende udbud de næste 15 år Vi kommer til at deltage i kampen Vi forventer efterspørgsel vil være stigende Både på det etablerede og det frivillige marked 90

91 Efterspørgsel efter biogas To markeder Regulerede Frivillige Det Regulerede marked i Europa kræver (typisk) EU certificering som ISCC eller REDCert Der er efterspørgsel efter Dansk produceret biogas, men underlagt visse regler Handelsbarrierer Subsidier Nationale lovgivninger 91

92 Dansk Biogas Vi oplever en markant stigning i efterspørgslen på Biomethan certifikater Transportsektoren Opvarmning Produkter hvor det kan bruges CSR ved salg af biler Opvarmning af kommunale bygninger Biogasprodukter i opvarmingssektoren ERGaR og samarbejdet med DENA er med til understøtte processen 92

93 Konklusion - Der er fuld fart på den grønne omstilling af gasnettet. - Danmark har en styrkeposition, som bør udnyttes og udbygges. 93

94

95 EVALUERING OG AFRUNDING

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

NATURE ENERGY

NATURE ENERGY NATURE ENERGY 29-05-2017 1 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas,

Læs mere

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats 12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats

Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats 12. oktober 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål 2021-30 ved grøn

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde

NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde 03-10-2014 1 DISPOSITION Fra bionaturgas til grøn transport Kort om NGF Nature Energy Kort status CNG i Danmark CNG ring Fyn en vision Tidsplan NGF NATURE ENERGY

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Biogas til balancering af energisystemet

Biogas til balancering af energisystemet Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere