Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Transkript

1 Erhvervslivets adgang til kollektiv transport Svend Torp Jespersen og Ole Kveiborg 1

2 Indhold Metode Overordnede resultater Resultater på kommuneniveau Resultater på kvadratkilometerniveau 2

3 Metode GIS Data om kollektiv transport Regnskabsdata Data om erhvervsliv og kollektiv transport 3

4 Metode - databearbejdning Vi organiserer rejseplandata og registerdata efter kvadratceller á 1 km. Dvs. vi registrerer hvilken celle, arbejdsstederne og stoppestederne er placeret i. Så tæller vi sammen, hvor mange job, hvor meget omsætning, hvor meget overskud og hvor mange afgange med kollektiv transport, der er i hver kvadratcelle. Det bruger vi til at lave beregninger og kort. Årsværk = 15 Bruttofortjeneste = 20 mio. Omsætning = 30 mio. Årsværk i alt = 45 Bruttofortjeneste i alt = 40 mio. Omsætning i alt = 90 mio. Årsværk = 30 Bruttofortjeneste = 20 mio. Omsætning = 60 mio. 4

5 Metode databearbejdning (fortsat) Kollektiv transport i en kvadratcelle beregnes ved at tælle antal unikke afgange pr. linje 5 Unikke afgange opgøres ved, at der for hver linje findes det største antal afgange fra noget stoppested i kvadratcellen. Dernæst lægges de største antal afgange sammen for hver linje, der betjener cellen. Det betyder, at hvis der på en vej ligger et stoppested på hver side, så tæller vi kun afgangene fra stoppestedet i den ene side med. 5C: 12 afgange 9: 6 afgange 5C: 11 afgange 9: 5 afgange I alt 18 unikke afgange

6 Metode databearbejdning (fortsat) I nogle tilfælde laver vi opgørelser på kommuneniveau På kommuneniveau tælles ikke unikke afgange, men i stedet tælles alle afgange med Det er, fordi det er relevant at have flere stoppesteder i en kommune, men unikke afgange tager ikke højde for antallet af stoppesteder. De kommunale opgørelser er mere dækkende i forhold til erhvervslivet, fordi vi ikke behøver diskretionere så mange oplysninger. 6

7 Forbehold Input til Rejseplanen Forskel på bus, tog, metro og S-tog Virksomheder og stoppesteder tæt ved 'grænser' Afgange som indicator 'Gamle' regnskabsdata => Resultaterne er ikke endegyldige sandheder, men 'findings' til diskussion 7

8 Overordnede resultater 8

9 Areal, erhvervsliv og stoppesteder Helt overordnet: Danmark har ca kvadratceller i berøring med land (landjord) I ca af dem er der arbejdssteder eller stoppesteder eller begge dele. I over halvdelen af de celler, hvor der er virksomheder, er der ingen stoppesteder Fordeling af kvadratkm i Danmark efter erhverv og kollektiv transport Stoppesteder Virksomheder Nej Ja I alt Nej Ja I alt

10 Areal, erhvervsliv og stoppesteder (fortsat) 10 Ca. halvdelen af de kvadratkilometer, hvor der er arbejdssteder, indeholder ingen stoppesteder ca fuldtidsbeskæftigede eller godt hver tiende Kvadratceller Omsætning, mia. kr., 2014 Årsværk, 2014 Celler i alt , Arbejdssted og/eller stoppested Stoppested men ikke arbejdssted Arbejdssted men ikke stoppested Både stoppested og arbejdssted , , ,

11 Store regionale forskelle i, hvor meget aktivitet der er dækket Der er store regionale forskelle Region Sjælland har arbejdssteder med stor værditilvækst/produktivitet, der ikke har adgang til kollektiv transport i kvadratcellen, hvor de bor: 28 % af værdien skabes på arbejdssteder uden stoppested i kvadratcellen hvor de bor En fjerdedel af de nordjyske job har ikke adgang til kollektiv transport i kvadratcellen, hvor de bor Region Hovedstaden er godt dækket Uden stoppested Omsætning, 2014 Værditilvækst, 2014 Pct. Beskæftigelse, ,0 % 2,7 % 4,6 % Sjælland 19,2 % 28,3 % 22,7 % Hovedstaden Syddanmark 15,4 % 16,5 % 19,1 % Midtjylland 18,7 % 19,4 % 22,8 % Nordjylland 17,7 % 16,7 % 23,3 % 11 3 APRIL 2017

12 Også store branchemæssige forskelle Industrien og transporterhvervene er de to hovedbrancher, der har dårligst adgang til kollektiv transport Ca. hver femte beskæftigede i disse brancher har ikke adgang til kollektiv transport i kvadratcellen, hvor deres arbejdssted ligger Pct. af aktivitet i branchen 25% 20% 15% 10% 5% 0% Omsætning Beskæftigede Værditilvækst 12 3 APRIL 2017

13 Kvalitet / frekvens kollektiv transport under et Den typiske beskæftigede (27 %) i private byerhverv arbejder på et arbejdssted, hvor der er 3 eller færre unikke afgange mellem 6 og 9 om morgenen i den kvadratkm, hvor arbejdsstedet er beliggende Men der er også en stor andel (19 %) der har over 40 afgange i timen Pct. af årsværk 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Unikke afgange i timen, 6-9 om morgenen Unikke afgange i timen, 6-9 om morgenen 13

14 Resultater på kommuneniveau 14

15 De bedst betjente kommuner målt efter afgange mellem 6 og 9 om morgenen pr. job Blandt de 10 kommuner, der har flest afgange pr. job, ligger 6 på Sjælland, 1 på Fyn, 1 på Langeland og 2 i Jylland Flere relativt små kommuner blandt de bedst betjente, målt ud fra job pr. afgang Kommune Antal job Job pr. afgang (6-9 om morgenen) Dragør ,44 Lejre ,22 Hørsholm ,25 Gribskov ,80 Nyborg ,95 Langeland ,96 Randers ,25 Rødovre ,63 Syddjurs ,88 Rudersdal ,91 15

16 De dårligst betjente kommuner målt efter afgange mellem 6 og 9 om morgenen pr. job Der er nogle beskæftigelsesmæssigt ret store kommuner blandt dem, der har dårligst betjening De fleste ligger i Vestjylland Der er stor forskel på antal job pr. afgang for top ti og bund ti Kommune Antal job Job pr. afgang (6-9 om morgenen) Ikast-Brande ,58 Lemvig ,52 Ringkøbing-Skjern ,20 Holstebro ,21 Billund ,76 Tønder ,05 Varde ,28 Herning ,02 Vejen ,65 Fredericia ,39 16

17 Resultater på kvadratkilometerniveau 17

18 Områder med mange job, men begrænset kollektiv betjening På kortene viser røde pile, hvor der er områder med mange job, som har begrænset betjening Blå kvadratkm viser, hvor der er mange job (>500 årsværk) Skraverede kvadratkm viser, hvor der er betjening med kollektiv transport (>4 afgange/time) 18 Områder, der kun er blå, har mange job men begrænset betjening Områder, der er blå og skraverede, har mange job og er betjent

19 Trængsel over Lillebæltsbroen og manglende kollektiv transport Der er mange områder med høj beskæftigelse omkring Lillebæltsbroen Der er også forholdsvis mange industriområder med få afgange Der er trængsel i morgentrafikken i området 19

20 Middelfart To områder Et område (nord) med 3 unikke afgange mellem 6 og 9 om morgenen 896 årsværk Et område (syd) med 0 afgange om morgenen mellem 6 og årsværk Tæt på motorvej, E20 20

21 Fredericia Industrikvarter ved Erritsø 6 unikke afgange mellem 6 og 9 om morgenen 1001 årsværk Tæt på Østjyske motorvej, E20, hvis man kommer fra øst eller skal østpå 21

22 Område Antal afgange (6-9 om morgenen) Antal årsværk Lillerød Fredericia Køge / Ølslemagle Strand Middelfart Nord Humlebæk /Langebjergparken Middelfart Syd Padborg Vassingerød / Nymølle Skagen Assens Grenå Syd Give Ringkøbing Tarm Grenå Nord Søndersø 7 500

23 Opsummering Erhvervslivet i og omkring de store byer er bedst betjent af kollektiv trafik Størstedelen af de beskæftigede arbejder på et arbejdssted, der har relativt få afgange inden for en km Der er ubalancer mellem antallet af job og antallet af afgange med kollektiv transport Der findes en række industriområder med mange job, der har begrænset betjening med kollektiv transport 23