Kapitel 1 Den regionale struktur

Transkript

1 Kapitel 1 Den regionale struktur 13

2 14

3 Kapitel 1 - Den regionale struktur Den regionale bosætningsog erhvervsstruktur. Dette kapitel handler om udbygningen af den regionale bosætnings- og erhvervsstruktur. Byerne er i kraft af den samfundsmæssige velstand inde i en rivende udvikling, der afspejler sig i byomdannelse og byfornyelse i et omfang, der ikke er set før. Havnearealer, citykvarterer, bymidter og ældre byområder oplever en planlægningsog byggeaktivitet, der løfter byens kvaliteter for såvel fastboende som besøgende. Samtidig er der også behov for inddragelse af nye arealer til nye boliger, erhverv og kultur-, indkøbs- og fritidsanlæg. Regionplan 2005 omhandler derfor også i stort omfang fastlæggelse af nye vækstmuligheder for byerne i regionen. Byvæksten udløser et stort planlægningsbehov, for i byernes nære opland er mange andre interesser i stort omfang repræsenteret. Der er frem for alt behov for at tilgodese bybefolkningens behov for bynære rekreative områder, skove og natur, bynære strande og uspolerede kystlandskaber. Der er også mange steder i byernes nærhed sårbare landskaber og natur og kulturhistorisk værdifulde områder, hvis værdier skal beskyttes mod byggeri, veje, tekniske anlæg m.m. Også beskyttelsen af værdifulde drikkevandsressourcer og vandværkers kildepladser er en væsentlig planlægningsparameter. Endelig spiller den aktuelle jordbrugsmæssige anvendelse i byernes opland en væsentlig rolle for byernes udviklingsmuligheder. I kapitlet er derfor mange retningslinjer knyttet til varetagelsen af de mange forskelligartede hensyn, der skal inddrages i forbindelse med byernes vækst. Byerne har ikke samme roller. Store byer har et rigt og varieret udbud af handelsmuligheder, beskæftigelsesmuligheder, offentlig og privat service, kultur- og fritidsudbud m.m., som mindre byer ikke kan tilbyde i samme omfang. De mindre byer har andre værdier, som særligt kan have værdi for bosætning. Det er væsentligt at planlægge med disse forudsætninger for øje. Landdistrikterne har andre værdier, som skal beskyttes. Landdistrikterne er i stigende omfang målet for bosætning for mennesker, der lægger vægt på natur- og landskabsoplevelsen og den fred, ro og rent miljø, som forbindes med det åbne land. Disse behov må i stigende grad inddrages i planlægningen af landdistrikterne. 15

4 Regionalt bymønster Mål Regionens centre skal ud fra en vurdering af deres forskellige styrker og svagheder udvikle deres regionale og nationale funktioner i forhold til andre centre i landet. Byerne i landsdelscenter Trekantområdet skal i tæt samarbejde udvikle funktioner af nationalt tilsnit. Det regionale bymønster skal opbygges på samarbejde og en bevidst rollefordeling byerne imellem. Udviklingen af regionens by- og landområder skal ske i balance og i respekt for deres forskellige roller. Regionplanen indeholder en karakteristik af byerne, et bymønster, der modsvarer byernes indbyrdes relationer og roller fra tiden før strukturreformen med fire ligeværdige egnscentre, kommunecentre og en række mindre byer med lokalcenterfunktioner. Der er ikke ved denne regionplanrevision foretaget ændringer i det hidtidige bymønster. Udviklingen og karakteriseringen af et nyt mønster af byer med forskellige profiler og roller må ske i den kommende tid efter kommunalreformens gennemførelse. Det må ske på grundlag af en vurdering og målsætning for byerne og i et tæt samspil mellem de nye kommuner, den regionale udviklingsplan og staten. Centralt for den fortsatte udvikling af regionens centre står begrebet kvalitet. Udviklingen skal styres af nøje planer og målsætninger, der fremmer initiativ og vækstvilje. Planlægning og byggeri skal præges af høj kvalitet og byerne skal forholde sig til den nationale og internationale situation, de befinder sig i. Landsdelscenter Trekantområdet skal udvikle sine nationale og internationale funktioner. Det skal ske i tæt samarbejde mellem alle centrale byer. Se nærmere om dette under Landsdelscenter Trekantområdet. I landsdelscentret indgår tre af de fire nuværende egnscentre. Horsens Kommune skal tilsvarende udvikle sine nationale og internationale funktioner i en ny kontekst. Udviklingen af et bymønster og en bevidst rollefordeling byerne imellem i regionen må ske efter en nøje vurdering af egne styrker og svagheder og i tættest muligt samarbejde byer og kommuner imellem. Der er byer, der i kraft af placering ved kyst, ved overordnet trafikstruktur og ved værdifulde naturområder egner sig bedre end andre til turisme, til erhvervsudvikling og regionale serviceudbud, til rekreation og boliger. Også regionens landområder (mindre byer, landsbyer og åbne land) har deres kvaliteter og de skal bevares og styrkes. Landområderne er vigtige for byerne, men har også deres egen profil (ro og rekreation, oplevelse, friluftsliv, jordbrug og skove, natur og landskab, overskuelige byenheder og fritliggende boliger). 16

5 Det regionale bymønster By med lokalcenterfunktion Lokalcenter Lokalcenter med kommunecenterfunktion Kommunecenter Egencenter Regionale erhvervs- og centerområder Regionalt erhvervs- og centerområde med landelscenterfunktioner Landsdelcenter Trekantområdet 17

6 Landsdelscenter Trekantområdet Mål for udviklingen af landsdelscenter Trekantområdet Landsdelscenter Trekantområdet skal udvikle regionale og nationale funktioner til gavn for den fremtidige Syddanske region. Kommunerne i Trekantområdet skal udvikle deres samarbejde for at understøtte udviklingen af landsdelscenterfunktionerne. Trekantområdet skal udvikle sig mod en grøn storby med et højt serviceniveau og mange fritids- og kulturtilbud Der skal lægges vægt på en vidensbaseret erhvervsudvikling i Trekantområdet. Trekantområdet skal udvikle områdets uddannelses- og forskningsmæssige status og der skal lægges vægt på udviklingen af de videregående uddannelser, herunder Syddansk Universitet Trekantområdet skal som landsdelscenter være et attraktivt bosætningsområde, der kan tiltrække den kompetente arbejdskraft Trekantområdets transportstrategiske placering skal understøtte områdets erhvervs- og serviceudvikling. I Trekantområdet skal der opbygges et sammenhængende, effektivt kollektivt trafiksystem. Landsdelscenter Trekantområdet skal udvikle sine nationale og internationale funktioner. Det skal ske i tæt samarbejde mellem alle centrale byer. Udvikling af institutioner som Syddansk Universitet i Kolding, regionshovedstad i Vejle m.m. er dele af et sådant bidrag. Landsdelscenter Trekantområdet huser en befolkning på mere end indbyggere. Som helhed kan centeret således matche byområder som Aalborg, Aarhus og Odense. Derfor har landsdelscentret underlaget for placering af yderligere statslige institutioner, nationale og internationalt orienterede virksomheder, videnintensive produktioner m.m. Det er derfor vigtigt, at der etableres og understøttes de netværk og samarbejder i området mellem offentlige og private institutioner, brancheorganisationer m.m., der kan løfte udviklingen i området frem mod dette perspektiv. Samlingen af kommunerne i Trekantområdet til stærke kommunale enheder vil styrke samarbejdet og give et solidt grundlag for at iværksætte udviklingsplaner og regionale projekter. Samlet kan Trekantområdet runde indbyggere med gennemførelsen af strukturreformen. Trekantområdet bliver således en vigtig aktør i den Syddanske region og positionen som landsdelscenter kan yderligere udbygges. Samarbejdet skal også fokusere på beskyttelsen og udviklingen af områdets skove og grønne landskaber, natur og miljø og de rekreative muligheder og turismen. Også områder som kultur, sport og fritid kan styrkes ved et tæt samarbejde på tværs af kommunerne. Globaliseringen ændrer i disse år hurtigt områdets erhvervsstruktur og beskæftigelsessituation. Det er ikke kun traditionelle industriarbejdspladser, der outsources til andre lande. Også mange former for teknologiske arbejdsopgaver flyttes ud af området. Det vil kræve stor innovationskraft og kalde på overordnede ressourcer at sikre en udvikling i området mod mere videnintensive produktioner og serviceydelser i mange tilfælde inden for helt nye typer af brancher. Videregående uddannelses- og forskningsbaserede institutioner må trækkes til området. Den fortsatte udbygning af Syddansk Universitet i regionen som helhed er et vigtigt mål i den sammenhæng. Trekantområdet har en særdeles konkurrencedygtig placering i Danmark og det er vigtigt, at investeringerne i infrastrukturen matcher udviklingskravene. Det gælder såvel person- som godstransport. Sammenhængen i området og opbygningen af en høj mobilitet fordrer også betydelige investeringer i kollektiv transport i og mellem områdets hovedbyer. Opfordring Staten opfordres til i videst muligt omfang at understøtte udviklingen af Trekantområdets landsdelscenterfunktion ved fremtidig lokalisering af statslige institutioner i området Det er en helt afgørende forudsætning for landsdelscenter Trekantområdets udbygning, at der placeres nye statslige enheder og funktioner i Trekantområdet. I forbindelse med kommunalreformen overføres en del funktioner til regionale statslige enheder. Sådanne funktioner må i videst muligt omfang tilføres Trekantområdet, som i forvejen rummer de nødvendige arbejdsmæssige kompetencer. 18

7 Hovedstruktur for Trekantområdet Udgivet af Trekantområdet Danmark LANDSDELSCENTER TREKANTOMRÅDET Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen, og Vejle kommuner. I alt bor der indbyggere i Trekantområdet. TREKANTOMRÅDETS OPLAND* I alt ca indbyggere. ØVRIGE LANDSDELSCENTRE Esbjerg, Midt-Vest, Odense, Ålborg og Århus METROPOLER Øresundsregionen og Hamborg. * Det markerede opland svarer til Trekantsområdets detailhandelsopland. 19

8 Byudvikling Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byerne, der indgår i et overordnet såvel som lokalt bymønster, skal sikres mulighed for udvikling på et bæredygtigt grundlag. Grænsen mellem by og land skal planlægges nøje, så mødet mellem by og land er præget af høj kvalitet. Integration og helhedstænkning skal præge udviklingen af byernes funktioner og fysiske kvaliteter boliger, erhverv, service, transport, grønne og rekreative områder. Uanset hvad den enkelte by vælger at satse på, er det vigtigt, at ordet kvalitet er centralt for planlægningen og byudviklingen. Al planlægning og byggeri skal præges af kvalitet. Arkitektonisk profil og idérigdom og kreativ satsning er afgørende konkurrenceparametre for byernes udvikling. Byudviklingen skal ses i lige så høj grad som en intern rumlig og fysisk udvikling som en ekstern beslaglæggelse af nye byarealer. Under alle omstændigheder er det afgørende, at byens udvikling er underlagt en bæredygtigheds-anskuelse. Byfortætning er et af kodeordene. Høj tilgængelighed er et andet. Tæthed til kollektive transportmidler er også vigtig. Byernes nærmeste opland skal planlægges nøje. Det er her byernes fremtidige vækst skal ske og det skal være en, hvor såvel natur og landskab, bebyggelse og infra- struktur skal integreres, understøtte hinanden og markere byen i landskabet. Når der inddrages nye arealer til byvæksten, skal der ske en gedigen strategisk afvejning af hensyn til andre værdier i byens opland, natur og landskab, kulturhistoriske helheder, miljøbeskyttelse (grundvand, støjgener m.m.) og landbrugsinteresserne. I det hele taget er det væsentligt, at planlægningen sigter på at løse det centrale spørgsmål for en region i stadig vækst: integration af mange forskellige funktioner på begrænset plads. Det kræver forudseenhed og tilstrækkelig viden og visioner for fremtidens arealanvendelse, vækst og levevilkår. For en nærmere præsentation af de faktuelle forudsætninger og mere principielle betragtninger vedrørende den fortsatte byvækst i kommunerne henvises til Baggrundsnotat om byudvikling, For en nærmere præsentation af nye byudviklingsområder i hver enkelt kommune henvises til Nye byudviklingsområder i Regionplan Retningslinje for arealer til byudvikling Udlæg af arealer til byudvikling i kommuneplanerne skal ske inden for de områder, der er vist på kortbilag, og under iagttagelse af de forudsætninger, der fremgår af Nye byudviklingsområder i Regionplan Det overordnede mål er en stadig kvalitativ udvikling af byerne i regionen. I et stort omfang sker den kvalitative udvikling af byerne ved den byfornyelse, byomdannelse og byfortætning, der finder sted overalt i byerne i disse år. Havnearealer overgår fra havneerhverv til boliger, service, kultur og rekreativ anvendelse, byernes kerner planlægges og udvikles til egentlige urbane bymidter. Og flere kvarterer oplever funktionelle integrationer, der understreger urbaniteten. De offentlige rum i de større byer gøres samtidig i disse år til genstand for væsentlige kvalitetsløft, dels gennem mere præcis planlægning dels gennem konkrete projekter, der adderer ny kvalitet til byoplevelsen. Samtidig er der brug for nye rum til byvækst. Til nye boliger, handelsområder, offentlige funktioner, rekreative arealer og områder for erhverv. Der er derfor med enkelte undtagelser i regionplanen udpeget nye byudviklingsområder ved de fleste af regionens byzonebyer. I kommuneplanerne følges udlægningen op med en nærmere redegørelse for konsekvenser for andre interesser (miljøvurderingen), en præcisering af tidsfølge og funktionelt indhold. Herved sikres varetagelsen af hensynet til andre interesser, blandt andet jordbrugserhvervet. Selv om det er væsentligt, at der sikres ubebyggede arealer i de nye byudviklingsområder til natur, grønne områder, rekreative anlæg og arealer m.m., er det ikke desto mindre stadig væsentligt, at der ikke inddrages mere areal til byjord end absolut nødvendigt. Danmark er ikke et land med uanvendte arealer, og der skal derfor holdes hus med jordressourcen. Det er et fundamentalt bæredygtighedsprincip. I nogle af de nye byudviklingsområder er dele af arealerne omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. I forbindelse med lokalplanlægningen for de pågældende områder skal hensynet til beskyttelsesinteressen afvejes med udnyttelsen og det må påses, at der tages hen- 20

9 syn til de interesser, linjerne skal varetage. I visse situationer kan en dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjerne forsvares. For en nærmere uddybning af de hensyn af lovgivningsmæssig og planmæssig art, som kommunerne skal lægge til grund for den videre byudvikling, henvises til Nye byudviklingsområder i Regionplan Retningslinje for arealforbrug til byudlæg I kommuneplanlægningen skal det sikres, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for i planperioden. Udlæg af arealer til byudvikling skal være begrundet med faktiske behov. Nye arealer til byformål skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra. Størrelsen af byudviklingsområderne er ikke i alle tilfælde sat i forhold til det forventede arealforbrug i planperioden. I visse større udlæg er hovedvægten lagt på et udlæg, der fastslår et valg for kommende planperioders byvækstpotentiale og -retning. Der kan derfor ikke nødvendigvis ske byudvikling inden for hele byvækstområdet i løbet af planperioden. Nye større byudviklingsområder udlægges som bruttoområder med angivelse af, hvor store arealer, der netto kan inddrages til byformål. Det forudsættes, at restarealet anvendes til bynære rekreative arealer, friluftsområder og nye naturområder. Restarealet indgår ikke som nettoarealer eller medregnes ved beregning af boligtæthed. Der lægges vægt på, at der i kommuneplanlægningen ikke inddrages større arealer til byudvikling, end der er et rimeligt, faktisk behov for. Pligten til at dokumentere behovet ligger i kommuneplanlægningen. Dokumentationen skal bestå af en redegørelse for den hidtidige udviklingstakt og en begrundet forventning til det fremtidige arealbehov samt en opgrelse over rummeligheden inden for byzone og byudviklingsområderne. Ved vurdering af arealforbruget til boligformål tages udgangspunkt i følgende: Kommuneplanerne skal redegøre for, hvor stor en andel af boligbyggeriet, der forventes at ske gennem byomdannelse og byfortætning. Muligheden for byomdannelse skal indgå ved vurderingen af om der skal udlægges nye boligområder i kommuneplanen. Ved opgørelsen af det samlede gennemsnitlige arealforbrug pr. boligenhed skal indgå arealforbrug til veje og øvrige anlæg, der er nødvendige for den planlagte anvendelse til boligformål. Opgørelsen skal ske for den enkelte by i det overordnede bymønster og for det enkelte kommunecenter. Det gennemsnitlige arealforbrug i lokalcentrene opgøres samlet. Herved sikres mulighed for i højere grad at tilgodese karakteristika i de enkelte lokalcentre. Når de kommunale planer vurderes, vil der blive lagt vægt på, at byernes vækst i videst muligt omfang sker i tilknytning til eksisterende byområder og at byvækstområderne tages i brug indefra. Der lægges vægt på, at det gennem lokalplanlægningen sikres, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder. Retningslinje for arealer til byudvikling på særlige betingelser Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser i regionplanen, kan først inddrages i kommuneplanerne, når de særlige planlægningsforhold for det enkelte område er afklaret og under iagttagelse af de forudsætninger, der fremgår af Nye byudviklingsområder i Regionplan Områderne fremgår af kortbilag. I byudviklingsområder, hvor et enkelt planlægningsforhold ikke er endeligt afklaret, men området i øvrigt anses for velegnet til byudvikling, reserveres området til byudvikling, men kan først inddrages i kommuneplanen, når forholdet er afklaret. For en nærmere uddybning af de hensyn af lovgivningsmæssig og planmæssig art, som kommunerne skal lægge til grund for den videre byudvikling, henvises til Nye byudviklingsområder i Regionplan Retningslinje for bæredygtig byudvikling Ved planlægning af byudviklingen skal kommunerne lægge vægt på bæredygtigheden af de trufne valg. Planlægningen skal indeholde dokumentation for valgenes bæredygtighed. Bæredygtig byudvikling drejer sig om mange forhold (høj bytæthed, forureningsfrie og reproducerbare materialevalg, hensyntagen til støjfølsom arealanvendelse, bolignære grønne områder, miljøbeskyttelse, sikring af drikkevandsområder, m.m.). Bæredygtig byudvikling er også at lokali- 21

10 sere nye boliger og arbejdspladser, så der sikres mulighed for alternative transportvalg. Derfor skal flere boliger og arbejdspladser primært placeres centralt i forhold til jernbanestation og kollektive transportforbindelser. Bæredygtighed er også, at lokalplanlægningen indarbejder hensyn til natur og miljø, landskab og rekreative interesser. Dokumentation for bæredygtige udviklingsstrategier betyder blandt andet, at der i forbindelse med kommuneplanlægningen gennemføres en bred miljøvurdering af planen, der i overensstemmelse med miljøvurderingsloven undersøger byudviklingsplanernes effekter på levestandard og sundhed, transportbehov, miljø, natur, friluftsliv og kulturhistoriske interesser. Retningslinje for nye større erhvervsområder Nye større byudviklingsområder til erhverv skal udlægges på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur og en arbejdsdeling mellem erhvervsområderne, og under iagttagelse af de forudsætninger, der fremgår af Nye byudviklingsområder i Regionplan Fremover forventes behovet for udlæg af arealer til traditionelle produktionsvirksomheder at være mindre. Videnintensive virksomheder stiller andre lokaliseringskrav end traditionelle produktionsvirksomheder. Nye arealudlæg til erhverv må derfor ske på baggrund af overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur i regionen, herunder samtidige overvejelser om, hvad de eksisterende arealudlæg så skal bruges til fremover. Retningslinje for nye, større erhvervsudlæg ved motorveje Erhvervsområder, der udlægges umiddelbart op ad motorveje og det øvrige overordnede vejnet, skal forbeholdes virksomheder, der ud fra et særligt transportbehov har behov for nem adgang til det overordnede vejnet. Der er en kraftig udvikling i regionens erhverv og derfor et stort behov for nye udlæg til erhverv. Regionen er et trafikalt knudepunkt og regionen har derfor en overvægt af regionale, nationale og internationale virksomheder, der har et særligt behov for nem adgang til det overordnede vejnet, herunder regionens motorvejsnet. Det er fortsat et af hovedmålene for den erhvervsstrategi, som er lagt for regionen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne i deres udbud af erhvervsarealer råder over tilstrækkelige arealer med en transportøkonomisk beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet. Med de områder, der er udlagt til erhvervsformål i Regionplan 2005, er der i et rimeligt omfang givet mulighed for placering af nye transporttunge virksomheder i regionen. Herved mindskes også miljøbelastningen fra transport. I et af de udlagte områder, Kildeparken syd for Gesager i Hedensted Kommune, vejer et andet hensyn dog tungere. Området er udlagt som referenceområde for grundvandsbeskyttelse i et erhvervsområde, og virksomheder, der henvises hertil, er i første række virksomheder, der ingen grundvandstrussel repræsenterer. Der gælder derfor i dette område helt særlige betingelser for kommende byudvikling. Virksomheder, der agter at etablere dig i dette område, skal gennem arkitektur, materialevalg og produktionsprocesser brande området som et grønt og grundvandsvenligt område. Kun knap halvdelen af bruttoarealet skal udnyttes til erhverv, meget store dele udlægges til bynære, rekreative naturområder. Se nærmere herom i afsnittet Nye byudviklingsområder i Regionplan Retningslinje for erhvervsarealer ved Billund Lufthavn Der skal i tilknytning til Billund Lufthavn reserveres arealer til større virksomheder med tilknytning til lufttrafikken på lufthavnen samt ferie- og fritidsanlæg med tilknytning til attraktionerne i Billund, herunder eventuelle støjende anlæg nær lufthavnen. Området ved Billund Lufthavn har et stort udviklingspotentiale. Området ligger centralt i Jylland med gode vejforbindelser og såvel indenrigs som udenrigs flyforbindelser. Og ikke mindst rummer området Legofabrikkerne og en af Danmarks mest besøgte turistattraktioner, Legoland. En fortsat udbygning af erhvervsaktiviteterne i forbindelse med lufthavnen og turistattraktioner i forbindelse med Legoland forventes at skulle ske mod øst. Arealreservationen nord for Lufthavnsvej er reserveret til en evt. udvidelse med bane 2 til Billund Lufthavn. Retningslinje for erhvervsarealer m.m. i Kellers Park I Kellers Park området ved Brejning kan der etableres større virksomheder/institutioner af regional, national eller international karakter samt de for området nødvendige servicefaciliteter, boliger og rekreative anlæg. 22

11 Kellers Park-området ligger centralt i Trekantområdet. Der er gode tog- og vejforbindelser. Området indeholder et stort antal bevaringsværdige bygninger med en naturskøn beliggenhed, som er velegnede til boliger og erhvervsformål. Det overordnede mål for omdannelsen af Kellers Park er at skabe mulighed for, at der kan etableres større virksomheder/institutioner af regional, national og internationale karakter samt de for området nødvendige servicefaciliteter, boliger og rekreative anlæg. Det har vist sig vanskeligt at anvende hele området til regionale funktioner, og der kan derfor i den kommunale planlægning åbnes op for en større andel af boliger end, der lå til grund for den oprindelige regionplanlægning for området. Udgangspunktet for byudviklingen i området har været at skabe en bæredygtig byudvikling, hvor de bygningsmæssige ressourcer, der allerede er lagt i området, udnyttes. For at opnå en nutidig anvendelse af de eksisterende bygningsanlæg er det imidlertid nødvendigt at give mulighed for supplerende byggeri. Det gøres med udlægget af byområder. Retningslinje for erhvervspark Vandel Den tidligere flyvestations baneområde udlægges som større erhvervsområde. Her kan etableres større arealkrævende virksomheder. Den tidligere flyvestation ved Vandel rummer en del større for erhvervsformål velegnede bygningsanlæg og en udbygget intern infrastruktur, der under et muliggør områdets fremtidige anvendelse til især arealkrævende erhvervsvirksomheder samt andre erhvervsrelaterede funktioner og udstillings- og eventprægede funktioner. Retningslinje for byudvikling i kystnærhedszonen I forbindelse med byudvikling inden for kystnærhedszonen skal kommunerne sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. De eksisterende byområder i kystzonen bør fornys og udnyttes bedre, før der inddrages nye arealer i kystnærhedszonen til byformål. Kysterne og de kystnære landskaber er meget værdifulde og planlægning i disse områder kræver dels en særlig begrundelse, dels en planlægning på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Når der planlægges mere detaljeret for nye områder, er det vigtigt også at lade byens profil når den ses på afstand indgå i overvejelserne. Formgivningen bør ske i samspil med den eksisterende bebyggelse og kystområdets stedlige kvaliteter. Retningslinje for byudvikling og natur Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Retningslinje for byudvikling og ny natur For byudviklingsområder, der indeholder områder til ny natur eller økologiske forbindelser, skal lokalplaner, der overfører området til byzone sikre, at dele af området friholdes for bebyggelse og at der skabes en sammenhængende natur. Byudvikling og intensiv arealudnyttelse har mange steder medført en opsplitning af naturområder og har ført til, at bestande af dyr og planter bliver isoleret fra artsfæller. Skabelsen af sammenhængende natur i forbindelse med byudvikling kan medvirke til, at man bibeholder og genskaber spredningsveje for dyr og planter. En forudsætning for, at et sammenhængende naturområde kan fungere som sådan er, at det friholdes for barrierer i form af f.eks. tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet og lignende. Der vil ofte i områder, der inddrages til byudvikling være et større eller mindre indslag af naturområder. Af hensyn til såvel naturområdets indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet, er det vigtigt, at naturområdet bevares og sikres et varieret dyre- og planteliv. For områder, der samtidig er udpeget til byudvikling og ny natur eller nye økologiske forbindelser, gælder, at formålet både er at skabe sammenhængende natur og kvalitet i byområder. I byområderne er kun de overordnede økologiske forbindelser udpeget. Udpegningen betyder, at der i den kommunale planlægning af byfornyelse eller nye byområder skal sikres økologiske forbindelser, faunapassager og ny natur. Afgrænsningen mellem bebyggelse og ny natur eller økologisk forbindelseslinie fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen. I byudviklingsområder, hvor der ikke er udlagt områder til natur, bør kommunen planlægge for nye naturområder. 23

12 Opfordring om byudvikling og klimaændringer Ved kommune- og lokalplanlægning for byudvikling opfordres kommunerne til at indarbejde overvejelser om de forventede konsekvenser af en langsigtet klimaændring med ændrede nedbørs- og vandstandsforhold. I forbindelse med byudviklingsområder opfordres kommunerne til at vurdere, hvilke ubebyggede lavbundsarealer i byudviklingsområder, der om nødvendigt kan benyttes til vandreservoirer. Kystnære byer, hvor store bebyggede områder ligger lavt, og indlandsbyer med vandløbsnære arealer, vil blive påvirket særligt drastisk af kommende klimaændringer. Det er meget vigtigt, at lavbundsarealer i videst muligt omfang søges friholdt for byggeri og anlæg, der kan forhindre dem i at fungere som reservoirer i tilfælde af meget voldsomme nedbørssituationer, opstuvninger af vandmasser ved stormsituationer m.m. I tilfælde af udbygning af sådanne områder med byggeri og anlæg, skal der under alle omstændigheder ske en teknisk og bebyggelsesmæssig tilpasning til de vejrligssituationer, som må forventes at kunne indtræde. Retningslinje for byudvikling og drikkevand I områder med særlige drikkevandsinteresser må der som hovedregel ikke ske udlæg af nye områder til byudvikling (boligområder, erhvervsområder m.v.). Undtaget herfra er udlæg til sådanne anvendelser, som med sikkerhed ikke kan true grundvandet (for eksempel grønne områder, skov og lignende). Uudnyttede byområder og drikkevand For alle uudnyttede byområder inden for gældende kommuneplaner (2004), der berører områder med særlige drikkevandsinteresser gælder, at lokalplaner skal redegøre for indsatser til grundvandsbeskyttelse og i muligt omfang indeholde særlige bestemmelser til imødegåelse af grundvandsforurening. God drikkevandskvalitet kan normalt ikke forventes opretholdt, hvis vandindvindingen finder sted i områder, der er bymæssigt bebyggede. Opretholdelse af vandindvinding under byer medfører under alle omstændigheder udgifter for vandforsyningerne og udgifter til kortlægning af jordforureninger og ekstra miljøtilsyn. Derfor skal der i videst muligt omfang sikres en adskillelse af områder, der tjener til indvindingsformål og områder, der skal anvendes til byudvikling. I forbindelse med administration af lokalplanlægning ved byudviklingsområder, der på nuværende tidspunkt (2004) er inddraget i kommuneplanerne og som ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til vandværker, skal der tages særlige hensyn til drikkevandsinteresserne. Nogle aktiviteter og erhverv må ikke etableres indenfor områderne, andre kan accepteres, såfremt der træffes en række særlige forholdsregler. Der henvises til bilag 3 og bilag 4 om grundvandsbeskyttelse. Retningslinje for byer i områder med særlige drikkevandsinteresser For byer, der i deres helhed ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, skal der inden yderligere byvækst udformes et konkret regelsæt for byvæksten, der i tilstrækkeligt omfang tilgodeser de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. Hovedindholdet i sådanne regelsæt er følgende: byvækst, der ikke er lokalt nødvendig, skal placeres ved andre byer nye byudviklingsarealer skal udlægges med størst mulig tæthed, så nødvendige arealinddragelser begrænses mest muligt nye byudviklingsarealer skal udpeges i størst mulig afstand fra eksisterende og planlagte kildepladsfelter og indvindingsoplande Der må ikke udlægges områder til erhverv, der anses for grundvandstruende, jævnfør bilag 3. Enkelte mindre byer og visse større byer er helt omfattet af udpegningen til områder med særlige drikkevandsinteresser (drikkevandsområder). Det gælder byerne Hatting, Givskud, Gl. Sole, Almind, Viuf, Smidstrup, Herslev og større landsbyer som eksempelvis Tvingstrup, Ødis, Jordrup, Kollemorten m.fl. Inden sådanne byer tildeles yderligere byvækst eller for landsbyernes vedkommende 24

13 en begrænset, understøttende udbygning, skal der udformes et konkret regelsæt for byvæksten, der i tilstrækkeligt omfang tilgodeser de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. I den tidligere regionplan gik disse byer under betegnelsen aftalebyer. Hovedindholdet i de rammer, der skal gælde for byvæksten i sådanne byer, fremgår af retningslinjen. Ud over de generelle rammer kan der i hvert enkelt tilflælde fastsættes særlige rammer, der specifikt gælder den pågældende by. Det konkrete regelsæt for den enkelte by udformes normalt som led i indsatsplan til grundvandsbeskyttelse for det pågældende indsatsområde. For en nærmere redegørelse for grundvandsbeskyttelsen, se Temaplan for grundvandsbeskyttelse i Vejle amt, Langs de vigtigste vejruter skal oplevelsen af samspillet mellem by, motorvej og landskab være præget af kvalitet og helhedstænkning. Med baggrund i en tidligere statslig udmelding til regionplanlægningen betragtes 300 m på hver side af motorvejen som det nære landskab. Læs mere Notat af 10. november 2004 til dialog om nye byudviklingsområder i Vejle Amt Baggrundsnotat for byudvilking, Regionplan 2005 Debatoplæg Hvordan skal vores byer udvikle sig? Kellers Park, tillæg nr. 22 til Regionplan 2001 Erhvervspark Vandel, tillæg nr. 9 til Regionplan 2001 Retningslinje for byudvikling og veje Byudvikling skal som hovedregel kun foregå på den ene side af de overordnede veje. De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje kan kun bebygges, såfremt det sker på baggrund af en kvalitativ helhedsplanlægning. Vejene er vist på kort kortbilag. De overordnede veje udgør ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land. Det er derfor som hovedregel vanskeligt at skabe en hensigtsmæssig og trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af en overordnet vej. 25

14 Byudviklingsområder Byudviklingsområde Byudviklingsområde på særlig betingelse Byzone 26

15 Byudvikling og veje Motorveje Overordnede veje, fjerntrafik Vigtige landskaber i mødet mellem vej og by 27

16 Nye byudviklingsområder i Regionplan 2005 I det følgende beskrives de nye byudviklingsområder samt de hensyn af lovgivningsmæssig og planmæssig art, som kommunerne skal lægge til grund for den videre byudvikling. Områderne er benævnt som nye bolig- eller erhvervsområder eller nye områder til offentligt formål. Den endelige fastlæggelse af anvendelsen vil foregå i kommuneplanlægningen. Brædstrup Kommune Brædstrup Kommune udgør et center for landområder mellem købstæderne Silkeborg og Horsens. Kommunen er en boligog erhvervskommune, med en fremtidig større vægt på bosætning. Brædstrup By er trækkraften, og kommunen lægger vægt på, at byen også fremover udgør et center med en bred vifte af tilbud og muligheder for et stort opland. Nim er kommunens næststørste by, hvor bosætning fremtidigt vægtes højere end erhvervsudvikling, bl.a. ved udstykning af jordbrugsparceller. Nim er i dag ikke i byzone. Kommunens strategi for udviklingen i landsbyerne Voerladegård, Grædstrup og Sdr. Vissing er principielt lige udviklingsmuligheder. I praksis således, at mulighederne afspejler markedets efterspørgsel. Kommunen ønsker at tilføre Brædstrup by yderligere kvaliteter ved at styrke byens grønne akse (sydøst mod nordvest). Et evt. nyt skovrejsningsområde nord for byen kan samtidig medvirke til at sikre indvindingsoplandet til Brædstrup Vandværk. I Grædstrup har kommunen overvejelser om muligheden for skovrejsning ved vandværkets kildeplads samt tiltag, der kan øge tilgængeligheden til slugter og naturområder. Byudviklingsmuligheder Kommunen ønsker, at Brædstrup by udvikler sig mod vest. Kommunen ønsker at udvikle Nim som boligby med en udvikling mod nord og øst og ved samtidig udtage arealer til erhverv sydøst for byen. Samtidig ønsker Kommunen at ophæve betegnelsen Særligt Erhvervsområde i Nim. Der arbejdes med byfortætning i Brædstrup, dels ved omdannelse af erhvervsejendomme, dels ved huludfyldning. De nuværende arealudlæg i Regionplanen til erhvervsområder nord og øst for Brædstrup vurderes af kommunen som tilstrækkelige. Nye byudviklingsområder Nordøst for Nim Der udlægges 36 ha til boliger nordøst for Nim. En stor del af området er omfattet af skovbyggelinie eller beskyttelseslinie omkring fortidsminde. Omkring bygaden er der flere gårdanlæg med græsarealer omkring, samt en sø. Det forudsættes, at beskyttelseslinien omkring fortidsmindet respekteres, og at der holdes en afstand til skovene på mindst 85 meter. Det er aftalt med kommunen, at der udarbejdes en helhedsplan, der sikrer, at bygadens gamle gårdanlæg med de åbne arealer bevares. Samlet vurderes en anvendelsesgrad på ca. 60% eller ca. 21 ha. Udlægget til boliger modsvares af at 18 ha til erhverv udtages af regionplanen. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Vest for Brædstrup Der udlægges 44 ha til boliger. Kommunen vil gerne med en helhedsplanlægning styrke byens grønne strøg, lave skovrejsning og beskytte drikkevandet. Det forudsættes, at der fortsat sikres niveaufri krydsning af vejen Horsens Silkeborg, og at arealerne nær Ring Sø, herunder arealer inden for søbeskyttelseslinien, ikke bebygges, men udvikles til natur og almene rekreative aktiviteter. Drikkevandsinteresserne kortlægges i øjeblikket vest for Brædstrup. Såfremt det mod forventning viser sig, at der er særlige drikkevandsinteresser i de områder, der hermed planlægges til byudvikling, skal de pågældende områder friholdes for bebyggelse. Områder i Regionplan 2001, der udgår af regionplanen Nim syd I den sydøstlige del af Nim udtages 18 ha arealer til erhverv, og nord for byen udtages 15 ha. Kommuneplanen forudsættes revideret i overensstemmelse hermed ved førstkommende revision. 28

17 Brædstrup Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Byudviklingsområder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse 29

18 Børkop Kommune Børkop Kommune er en del af Trekantområdet og kommunen er først og fremmest en bosætnings- og ferie-/fritidskommune. Den relative befolkningstilvækst har i en længere årrække ligger over landsgennemsnittet og gennemsnittet for Trekantområdet. Ved Brejning er de tidligere statslige institutioner (Kellers Park) solgt til regionale erhvervs- og centerfunktioner med mulighed for boliger. Der er også planlagt en golfbane i området. Byudviklingsmuligheder Børkop er et af Trekantområdets centre. Børkop og Brejning med togstation er regionale bydele i Trekantområdets hovedstruktur. Der satses på byfortætning, levende bymiljøer og kvalitet i bebyggelser og byrum. Børkop Kommune vil satse på en fortsat udvikling af Børkop som center og bl.a. søge at udvikle nye stationsnære boliger gennem byomdannelse. Der arbejdes på at skabe et attraktivt miljø for regionale liberale erhverv i Kellers Park. Børkop Kommune har sammen med Vejle Kommune udviklet et større erhvervsområde ved Vinding. Nye byudviklingsområder Børkop Syd Et område til boliger på 126 ha. I den sydlige del af området er der et naturområde, som skal bevares. Den videre planlægning af området skal tage særlige hensyn til den beskyttede natur og sikre en økologisk forbindelse til Børkop Skov. Endvidere skal planlægningen imødegå støjproblemer for de fremtidige boliger i forhold til jernbanen, som ligger umiddelbart øst for området samt sikre den fortsatte mulighed for en regional cykelrute gennem området. Børkop Vest Et område til erhverv på 13 ha. Vinding Et område til erhverv på 32 ha udviklet i samarbejde med Vejle Kommune. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning sikrer økologiske forbindelseslinier mellem naturområderne ved Skærup Å og Munkebjerg Skovene. En del af området er omfattet af skovbyggelinie. Gårslev To områder til boligformål på hhv. 6 ha i Gårslev nord og 4 ha i den østlige del af Gårslev. Det forventes, at Kommunen i den videre planlægning for området i øst holder en afstand på minimum 25 m til et naturområde syd for området. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Andkær Et område til boliger på 2.4 ha. Området ligger inden for indvindingsoplandet til Andkær Fælles Vandværk. Kildepladsen er på grund af den bynære placering ikke bevaringsværdig og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværket. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Smidstrup Et område til boligformål på 3 ha. Hele Smidstrup ligger indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplande til flere større vandværker. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er lavet en aftale mellem amt og kommune om byens fremtidige udviklingsmuligheder og udformning af lokalplanbestemmelser, spildevandsplaner mv. Planlægningsmæssig begrundelse for nyudlæg i kystzonen Der sker nyudlæg inden for kystzonen i Andkær, Gårslev og ved Vinding. Vindingområdet ligger som helhed inden for kystzonen. Nyudlæggene sker mellem 2-2,5 km fra kysten og der er ikke særlige landskabs eller naturinteresser, der påvirkes som følge af udlæggene. I Andkær placeres nyudlægget i tilknytning til skolen og institutionsområdet. En alternativ placering på arealer syd for Andkær vil omfatte arealer med væsentlige landbrugsinteresser og ligge funktionelt dårligt i forhold til skole og institutionsområde. Ved Gårslev placeres nyudlæggene dels mod nord dels mod øst. Arealerne er velbeliggende arealer i forhold til byens centerområde og institutionsområde. Alternative byudviklingsmuligheder findes kun vest for Gårslev, hvor der er udlagt en beskyttelseszone for Gårslev Kirke. I Vinding er området begrundet i hensynet til udviklingsmuligheder for det eksisterende erhvervsområde og området kan trafikforsynes fra den eksisterende infrastruktur. Alternative muligheder findes kun syd for motortrafikvejen. Det vil forudsætte et nyt tilslutningsanlæg og betyde, at området ikke funktionelt kan sammenbygges med det eksisterende område. Der ligger skov mellem kysten og erhvervsområdet. 30

19 Børkop Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 31

20 Egtved Kommune Egtved Kommune opfatter sig som en kommune med potentiale til vækst. Kommunen er præget af en meget stor geografisk udstrækning med store naturområder. Egtved er i Kommuneplanen fastlagt som kommunecentret, derudover er der 7 lokalcentre og en række landsbyer. Landbrugserhvervet er kommunens primære erhverv og 2/3 del af kommunens areal dyrkes som landbrugsjord. Kommunen vil fortsat være en attraktiv bosætningskommune. Byudviklingsmuligheder Der arbejdes med en langsigtet planstrategi, der centrerer udviklingen i erhverv omkring aksen Gravens - Ågård i syd over Ødsted og Bredsten til Vandel med tyngden i Vandel Erhvervspark. Der ønskes fortsat muligheder for bosætning i områderne, der grænser mod de større købstæder, i Vester Nebel, der grænser mod Kolding og i Bredsten, der grænser mod Vejle. Der er et ønske om at skabe større naturindhold i byvækstområderne, skabe varierede boformer og forbedre bymidterne. Der arbejdes med byfortætning i Egtved by. Nye byudviklingsområder Egtved vest Et område til boliger på 16 ha. Kommunen opfordres til i den videre planlægning særligt at tage hensyn til det værdifulde landskab samt de nærliggende skove og det forudsættes, at der sikres afstand fra bebyggelse til slugten med overdrevsarealer, som omgiver området mod nord og vest. En yderligere udvidelse af området kan ske ved at etablere en supplerende boring til vandindvinding, og ved at godtgøre, at der er godt og tilstrækkeligt vand til Egtved By. Det forudsættes, at Egtved Kommune betaler den meromkostning en ny boring vil medføre. Egtved vest Et område til boliger på 16 ha. Kommunen opfordres til i den videre planlægning særligt at tage hensyn til det værdifulde landskab samt de nærliggende skove og det forudsættes, at der sikres afstand fra bebyggelse til slugten med overdrevsarealer, som omgiver området mod nord og vest. En yderligere udvidelse af området kan ske ved at etablere en supplerende boring til vandindvinding, og ved at godtgøre, at der er godt og tilstrækkeligt vand til Egtved By. Det forudsættes, at Egtved Kommune betaler den meromkostning en ny boring vil medføre. Egtved vest Et område på 11 ha. På grund af placeringen tæt ved den fredede Egtved Ådal opfordres Kommunen i den videre planlægning til at stille særlige krav til bebyggelsen samt at forøge naturindholdet i området i forbindelse med den eksisterende beskyttede natur. Dele af områder er omfattet af skovbyggelinie. Egtved øst Et område til boliger på 7 ha. Kommunen opfordres til i den videre planlægning at etablere ny natur, som understøtter en grøn kile ind mod Egtved By. Egtved Syd Et område på 22 ha til bolig- og erhvervsformål. En olie- og gasledning gennemskærer området. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at tage særlige hensyn til den beskyttede natur og diger samt opfordres til at etablere ny natur, der kan forbedre naturindholdet i området. Ågård nord Et område på 12 ha til erhverv. Dele af området er omfattet af skovbyggelinie. Vester Nebel vest Område på 1,5 ha til boligformål. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at tage særligt hensyn til den beskyttede natur, det værdifulde landskab og åbeskyttelseslinien. Vester Nebel syd Område på 50 ha til boligformål. Kommunen forudsættes i den videre planlægning særligt at tage hensyn til områdets placering i et værdifuldt landskab. Mod øst støder området op til et kulturarvsareal. Bredsten vest Et område på 8 ha til offentligt formål. Hovedparten er udpeget som kulturarvsareal og derfor forventes en reduceret mulighed for udnyttelse. Kommunen opfordres til i den videre planlægning at sikre kulturarvsinteresserne i området samt den 300 m kirkehøjdebyggelinie. Bredsten syd Et område på 9 ha til erhverv. Udlægget forudsættes at respektere de nødvendige anlæg til fremtidige motortrafikvej Bredsten- Vandel. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at sikre kvalitet i omgivelserne langs motortrafikvejen. Bredsten øst Et område på 21 ha til boliger beliggende hhv. nord og syd for hovedvejen. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at tage særligt hensyn til, at en lille del af området nord for vejen indeholder beskyttet natur og at området syd for hovedvejen ligger delvis i værdifuldt landskab. Vandel vest Et område på 6 ha til erhverv. Vandel øst Et område på 20 ha til erhverv. Det er tidligere aftalt med Kommunen, at 11 ha af dette område udtages af kommuneplanrammerne i forbindelse med førstkommende revision. Dette krav frafaldes. Kommunen forudsættes i den videre plan- 32

21 lægning at sikre kvalitet i omgivelserne langs rute 28. Et område på 2 ha til boligformål. Området er omfattet af skovbyggelinie. Vandel syd Et område på 27 ha til boligformål. Ny Nørup øst Et område på 3 ha til boligformål. Jerlev Et område på 29 ha til boligformål. Den vestligste del af området ligger inden for kirkeomgivelserne til Jerlev Kirke. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at sikre indblik til kirken, god afstand til den beskyttede natur i området og opfordres til at forbedre naturindholdet i området i øvrigt. Dalover Et område på 1,7 ha til boligformål. Kommunen forudsætter i den videre planlægning at tage hensyn til det værdifulde landskab. Området er omfattet af skovbyggelinie. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Ødsted øst Et område på 11 ha til erhverv. Området ligger inden for indvindingsoplandet til Ødsted Vandværk. Kildepladsen er på grund af den bynære placering ikke bevaringsværdig og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværket. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Ågård vest Et område på 10 ha til boliger samt et område på 15 ha til erhverv. Områderne ligger inden for indvindingsoplandet til Ågård- Gravens Vandværk. Kildepladsen er på grund af den bynære placering ikke bevaringsværdig og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværket. Amtet har igangsat kortlægning for det særlige drikkevandsområde øst for Gravens. Ud fra den eksisterende viden om grundvandsforholdene finder Amtet det sandsynligt, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand i nærheden af Ågård. Egtved Kommune vil, hvis det bliver nødvendigt, støtte vandværket økonomisk i forbindelse med etablering af råvandsledning fra en ny kildeplads og til vandværket. Området til boligformål ligger tæt på Føniksborg Skov. Kommunen forventes at sikre en rimelig afstand til skoven. Området til boliger kan gennem en planlægning udvides mod vest. Vester Nebel nord Et område på 2 ha til boligformål. Området ligger inden for indvindingsoplandet til Vester Nebel Vandværk. Kildepladsen er på grund af den bynære placering ikke bevaringsværdig og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværket. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Bredsten øst 0,5 ha af det nye boligområde ligger inden for indvindingsoplandet til Bredsten Vandværk. Kildepladsen er på grund af den bynære placering ikke bevaringsværdig og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværket. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Ny Nørup syd Et område på 4 ha til erhverv og butikker til områdets daglige forsyning. Området afgrænses endeligt i forbindelse med fastlæggelse af linieføringen for Bredsten- Vandel-vejen. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at sikre kvalitet i omgivelserne langs motortrafikvejen. Områder der udgår af Regionplan 2001 Egtved nord Område på 19 ha udlagt i Kommuneplanen til erhvervsformål. Området forudsættes udtaget af Kommuneplanen ved førstkommende revision. Ødsted vest Område på 1,5 ha udgår. Benyttes til spejderhytte. Bredsten syd Område på 8 ha udgår. 33

22 Egtved Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 34

23 Fredericia Kommune Fredericia Kommune er sammen med de syv andre kommuner i Trekantområdet udpeget som landsdelscenter. Centralt i Taulov er der udlagt et større område til landsdelscenterfunktioner et centralt omdrejningspunkt for udviklingen i regionen. Kommunen søger at tilbyde mange slags attraktive boliger for at tiltrække flere mennesker til Fredericia. Fredericia har udarbejdet en Masterplan for Erhverv. Med udgangspunkt i arealer mellem motorvej og jernbanen er visionen at gøre disse områder til attraktive byggemuligheder og skabe Danmarks hurtigst voksende erhvervsområde. På basis af masterplanen arbejdes der med infrastruktur, arealerhvervelser og markedsføring. Der arbejde med en tilsvarende Masterplan for boliger, der skal være et aktivt redskab for boligudviklingen i mange år frem. Fredericia Kommune har en lang kystlinie og derfor store arealer inden for kystzonen. Kommunen arbejder med flere nyudlæg i kystzonen i forbindelse med eksisterende byområder. Nye byudviklingsområder Retningslinje for byudvikling ved Taulov Der kan i kommuneplanen udlægges areal til byudvikling i området nordøst for Taulov. En mindre del (jævnfør vedlagte kortbilag) kan anvendes til boliger, mens hovedparten af området skal anvendes til erhvervsområde. Eksisterende byudviklingsgrænse Nye byudviklingsgrænser Område til boliger Et område på 37 ha til bolig- og erhverv. Området er mod nord omfattet af skovbyggelinie. Den videre planlægning af området skal imødegå støjproblemer i forhold til jernbanen og motorvej og tage hensyn til skovbrynet og landskabet mod Elbodalen. Egeskov Et område på 6 ha til boliger. Østerby Et område på 12 ha til boliger. Kommunen forventes i den videre planlægning at sikre afstand til nærliggende beskyttet natur og opfordres til at forbedre naturindholdet i området. Taarup Et område på 155 ha til erhverv. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning registrerer de eksisterende digestrukturer og udformer området under hensyn hertil samt sikrer en økologisk forbindelseslinie mellem skovområdet ved Fuglsang Skov til Elbodalen. Taarup syd mellem Erritsø og Taulov Et område på 47 ha til erhvervsformål. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning sikrer, at der skabes en større økologisk forbindelse mellem Taarup Østerskov og Stovstrup Skov. Fuglsang vest Et område på 6 ha til boligformål. Området er omfattet af skovbyggelinie. Det er aftalt, at bebyggelsen holdes i en afstand af m fra skoven. Sønderskov Et område på 3 ha til boligformål. Den videre planlægning skal imødegå støjproblemer fra landevejen. På grund af nærheden til kysten skal der tages særlige hensyn ved udformning af bebyggelsen. Der sker endvidere en mindre arealjustering ved det eksisterende byudviklingsområdes sydlige afgrænsning af hensyn til bebyggelsesplanen. Skærbæk Et område på 25 ha til boligformål. På grund af nærheden til kysten skal der tages særlig hensyn ved udformning af bebyggelsen. Dele af området er også omfattet af skovbyggelinie. Den videre planlægning skal sikre indblikket til Børup Skov. Pjedsted Et område på 2 ha til boligformål. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Skærbæk nord Et område på 9 ha til boliger og erhverv. Området ligger inden for bevaringsværdigt indvindingsopland til Skærbækværkets Vandværk. Byudvikling skal ske på særlige grundvandsbetingelser, jf. bilag 3 og 4. 35

24 Områder der udgår af Regionplan 2001 Egeskov Et område på 6 ha til boliger. Planlægningsmæssig begrundelse for nyudlæg i kystzonen Der sker nyudlæg inden for kystzonen i Egeskov, Østerby, Taarup, Sønderskov og Skærbæk og der er ikke særlige landskabs eller naturinteresser, der påvirkes som følge af udlæggene. Egeskov, Østerby, Sønderskov og Skærbæk ligger som helhed inden for kystzonen. I Egeskov og Østerby sker nyudlæggene 1,7 km og 0,5 km fra kysten, bag ved eksisterende by og væk fra kysten. Der er tale om byzonelandsbyer og en udbygning er med til at fastholde serviceniveauet. I Taarup udbygges der med erhvervsområder. Områderne ligger hhv. 1,7 km og 2,7 km fra kysten og bag ved eksisterende by. I Sønderskov gives der 0,8 km fra kysten mulighed for en mindre udvidelse af et eksisterende udlæg for at forbedre udnyttelsen af området til boligformål. Udlægget ligger dels mellem Kolding Landevej og et eksisterende byudviklingsområde, dels bag et mindre skovparti. I Skærbæk er der skole og andre servicefunktioner og en udbygning er med til at fastholde serviceniveauet. De nye byudviklingsområder ligger bag ved eksisterende by og så bebyggelsen drejer væk fra kysten. Områderne ligger henholdsvis 0,9 km og 0,5 km fra kysten. 36

25 Fredericia Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 37

26 Gedved Kommune Gedved Kommune er en bosætningskommune med stigende pendling. Kommunen har stigende betydning som erhvervskommune, med erhverv i tilknytning til motorvej. Kommunen er præget af landbrugserhverv, og 8% af befolkningen er beskæftiget ved landbruget. Gedved Kommune forventer en kraftig vækst i bosætningen. Byudviklingsmuligheder Gedved Kommune finder det væsentligt for bosætningen i kommunens byer, at byen har et velfungerende bycenter, at der er gode og nære servicetilbud og at der er tæt/lav byggeri i bykernen. Der er mange projekter i gang i byerne, og generelt er der tale om mere tæt byggeri, f. eks. Olle-koller og udlejningsbyggeri i eksisterende bymidter. Gedved Kommune lægger vægt på at have kommunale grunde til salg i byerne Østbirk, Hovedgård, Søvind og Gedved. Erhvervsmæssigt søger Kommunen at udvikle erhverv relateret til motorvejen ved Gedved. Amtet vurderer, at Gedveds betydning for placering af erhverv er stigende, idet det bliver stadig vanskeligere at finde egnede arealer til erhverv omkring Horsens. Gedved forventes at få stigende betydning som bosætningsby i forhold til Horsens, og udviklingsmulighederne kan findes vest for byen. Der er begrænsede vækstmuligheder ved Søvind og Hovedgård. Nye byudviklingsområder Syd for Østbirk 22 ha til boliger og erhverv. Det forudsættes, at erhvervs- og boligområder placeres og indrettes så støjbelastning af de kommende boligområder forebygges. Vest for Hovedgård 15 ha til boliger. Det forventes, at Kommunen i områdets nordlige del etablerer ny natur, der kan medvirke til at binde Tornbjerg Skov naturmæssigt sammen med det åbne land vest for byen, samt til at skabe adgang for byens borgere via Tornbjerg Skov til det åbne land. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Retningslinje for byudviklingsområdet vest for Gedved For byudviklingsområdet vest for Gedved skal der som del af kommuneplanen udarbejdes en helhedsplan for området. Helhedsplanen skal blandt andet indeholde en differentieret udbygningsplan, der fastlægger anvendelsen af de enkelte dele af området med udgangspunkt i områdernes nærhed til den eksisterende by og motorvejen. Helhedsplanen skal desuden indeholde en plan for en etapevis inddragelse af arealer til byformål, som respekterer vokse-indefra -princippet. 142 ha til boliger og erhverv. Transporttunge erhverv i tilknytning til Horsens vil kunne placeres her. En del af området ligger i indvindingsoplandet til Gedved Vandværk. Kildepladsen er på grund af den bynære placering ikke bevaringsværdig, og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværket. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand andet steds til vandværket. Hensigten med udarbejdelsen af en helhedsplan er at sikre rette virksomhed på rette sted. Arealer tættest på motorvejen skal forbeholdes virksomheder med et særligt transportbehov. De bynære dele af området kan anvendes til mere lokalt betonede virksomheder, der uden miljøgener kan placeres tæt på eksisterende byområder. Dele af de bynære arealer kan endvidere benyttes til boliger. Nordøst for Søvind 3 ha på særlige betingelser grundet drikkevand. Byudviklingsområdet ligger i indvindingsoplandet til Søvind Vandværk, som ikke er bevaringsværdigt. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Områder i Regionplan 2001, der udgår af regionplanen Vest for Søvind 2 ha eksisterende byudviklingsområder udtages af regionplanen. Kommuneplanen forudsættes revideret i overensstemmelse hermed ved førstkommende revision. Nordøst for Østbirk 11 ha til boliger. 38

27 Planlægningsmæssig begrundelse for nyudlæg i kystzonen Der udlægges 3 ha nyt byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen i Søvind. Samtidig udtages 2 ha byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen. Søvind er i sin helhed beliggende i kystnærhedszonen. Med ændringerne i regionplanen nedsættes byens udstrækning langs kysten, og byudviklingen bag eksisterende bebyggelse og væk fra kysten styrkes. Ændringerne medfører endvidere en øget vægtning af bosætningsmulighederne frem for yderligere erhvervsmuligheder. Det er i overensstemmelse med Kommunens overordnede mål for byens udvikling. 39

28 Gedved Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 40

29 Give Kommune Give Kommune satser på fortsat at være en bosætnings- og erhvervskommune. De nye store vejanlæg forventes at få en stor indvirkning på kommunens udvikling med bedre bomuligheder, velbeliggende erhvervsområder m.m.. Kommunen arbejder på at få Gadbjerg og Farre stationer åbnet igen. Byudviklingsmuligheder Kommunen vil satse på at udbyde varierede bomuligheder, bl.a. bæredygtigt byggeri og træhusbyggeri og ved at placere nye boligområder i tilknytning til værdifulde natur- og landskaber, herunder golfbanen i Give. Kommunen sætter fokus på udvikling af såvel natur- og kulturværdierne i kommunen, ligesom grundlaget for fritidsog idrætslige aktiviteter søges fremmet. Kommunen lægger hovedvægten af den kommende byudvikling i Give og Thyregod og har udarbejdet en Midtbyplan for Give. For at nedsætte transportbehovet bør der satses på at tiltrække erhverv, der matcher de fremtidige borgeres behov. Nye byudviklingsområder Give syd Et område på 120 ha til boligformål. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at sikre den beskyttede natur og opfordres til at forbedre naturindholdet i området og skabe et sammenhængende grønt strøg mod vest. Den vestlige del af området berører et kulturhistorisk område med mange fredede og overpløjede gravhøje. Der skal tages særlige hensyn til synlige kulturspor mellem Midtgård og Bregnhovedgård. Der er skovbyggelinie på den vestlige del af området. Den videre planlægning skal imødegå støjproblemer i forhold til jernbanen øst for området. Thyregod Et område på 5 ha til boliger. Gadbjerg Et område på 13 ha til boliger. Kommunen forventer området udlagt til jordbrugsparceller og derfor vil områdets udnyttelse blive lav. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at sikre den beskyttede natur og opfordres til at forbedre naturindholdet i området samt at integrere beskyttelsen af diger og fortidsminder. Byudviklingsområdet kan udgå, når lokalplanlægningen for jordbrugsparceller i landzone er gennemført. Retningslinje for byudviklingsområde øst for Give For byudviklingsområdet øst for Give skal der som del af kommuneplanen udarbejdes en helhedsplan for området. Helhedsplanen skal indeholde en redegørelse for beskyttelsen og forbedringen af områdets naturindhold og en afklaring af de fremtidige indvindingsforhold til Give Vandværk, samt endelig en plan for en etapevis inddragelse af arealer til byformål, som respekterer vokse-indefra - princippet. I planperioden kan kun bynære arealer i områdets nordligste del inddrages i kommuneplanen. Eksisterende byudviklingsgrænse Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Nye områder der kan inddrages i planperioden Nye byudviklingsområder Nye overordnede veje Med gennemførelsen af den ny vejstruktur omkring Give By opstår et større areal, ca. 290 ha øst for Give, afgrænset af byen og de nye veje, som vil være af stor bystrategisk betydning. Området påtænkes primært anvendt som erhvervsområde i den ny storkommunesammenhæng. Dele af området indeholder naturværdier og en stor del af området fungerer som indvindingsopland for Give Vandværk. Kommunen har tilkendegivet, at der primært vil blive planlagt for erhverv i den nordlige og sydlige del af området. Den øvrige del af området planlægges til natur, skov, områder til fritids- og friluftsliv og landbrugsarealer. Området rummer flere søer og moser og beskyttede diger. Helhedsplanen skal blandt andet sikre en bedre beskyttelses- og bevaringsstatus for naturområderne. De eksisterende naturområder skal bevares og der skal tilvejebringes en bedre sammenhæng mellem de i dag isolerede naturområder, også til naturområder uden for byudviklingsområdet. Tilsvarende skal der som led i en indsatsplan for Give Vandforsyning tilvejebringes en langsigtet løsning for vandindvindingen til Give By. Løsningen, som allerede har været drøftet med Give Vandværk, indebærer, at der etableres en ny fremtidssikret kildeplads til vandindvinding i landområdet øst for det kommende byudviklingsområde. Den del af området, som omfatter indvindingsoplandet til Give Vandværks nuværende kildepladser kan først inddrages i kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Området skal således ikke i sin helhed inddrages til erhvervsformål. Der skal derfor som led i kommuneplanlægningen udarbejdes en helhedsplan for området, der blandt andet skal behandle varetagelsen af natur- og miljøinteresserne samt 41

30 fastlægge en etapeplan for områdets inddragelse til byformål. 1. etape vil være bynære arealer i områdets nordligste del. Der lægges vægt på, at helhedsplanen særligt behandler mødet mellem den ny bebyggelse og de nye vejes næromgivelser kvalitativt Områder der udgår af Regionplan 2001 Gadbjerg Et område på 3 ha udgår. 42

31 Give Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 43

32 Hedensted Kommune Hedensted Kommune ønsker fortsat at være en attraktiv bosætningskommune. Kommunen ligger midt på det østjyske bybånd med motorvejsadgang. Der gennemførtes i 2003 en helhedsplan for Hedensted Sydøst, der gav mulighed for at opføre forskellige attraktive boliger, svarende til de næste mange års behov i Hedensted i tilknytning til attraktive naturområder og en ny golfbane. Der åbnes meget snart for et togstop i Hedensted, som vil fremme pendlingsmulighederne. Siden motorvejen blev åbnet i 1990 er størstedelen af erhvervsudviklingen foregået ved motorvejen. Byudviklingsmuligheder Kommunen arbejder fortsat med udvikling af boligområdet Hedensted Sydøst. Derudover skal der ske en gradvis udbygning af kommunens øvrige lokalcentre i takt med efterspørgslen. Der satses endvidere på byomdannelse i Hedensted og Løsning. Der arbejdes med etablering af en erhvervsudviklingspark Kildeparken ved motorvejen, der pga. drikkevandsinteresser kun skal rumme meget miljøskånsomt erhverv. Projektet er et forsøgsprojekt, som skal fungere som et udstillingsvindue for en ny tids erhvervsområder, hvor miljø- og drikkevandshensyn er fuldt integreret i områdets landskabsbehandling og arkitektur. Nye byudviklingsområder Korning Et område på 2 ha til erhvervsformål. Den nordligste del af området er omfattet af beskyttelseslinier omkring Korning Kirke. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at tage hensyn til kirkens omgivelser. Kragelund Et område på 3 ha til erhvervsformål. Hedensted midt Et område på 1 ha til boligformål. Hedensted øst Et område på 23 ha til boligformål. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Retningslinje for Kildeparken For byudviklingsområdet Kildeparken vest for Hedensted skal der som en del af kommuneplanen udarbejdes en helhedsplan for området. Helhedsplanen skal blandt andet indeholde en differentieret udbygningsplan, der fastlægger anvendelsen af de enkelte dele af området. Helhedsplanen skal også indeholde en plan for en etapevis inddragelse af arealer til byformål, som respekterer vokse-indefra -princippet. For Kildeparken gælder de særlige rammer for vidtgående beskyttelse af grundvandet i området, som er fastlagt i Kildeparkaftalen. Af helhedsplanen skal desuden fremgå sikring og udbygning af områdets naturværdier. Området skal fremstå som meget grønt og som udstillingsvindue for best practice inden for miljøvenlig anlæg og drift. Der må ikke placeres bygningsanlæg tættere end 75 meter fra motorvej E45. Arealerne ud mod E45 skal fremstå med grønne bevoksninger. Et område på 107 ha til erhvervsformål. Erhvervsområdet Kildeparken ligger i et område med meget vigtige grundvandsressourcer, som udnyttes af Hedensted Vandværk, som har nyanlagt kildeplads i området, og TRE-FOR, hvis kildeplads har indvindingsopland i området. Det har derfor været en afgørende forudsætning for udlægget af området til erhverv, at grundvandsbeskyttelsen har afgørende indflydelse på, hvilke virksomheder og erhverv, der kan etableres i området, og på hvilken måde området i det hele taget indrettes og drives. Området indeholder desuden værdifulde naturområder, søer og bevoksninger, som skal beskyttes og forbedres gennem aktive tiltag. Disse områders nærhed til Hedensted by gør samtidig, at området kan få stor rekreativ betydning. Disse forhold skal afgørende tilgodeses ved planlægningen af erhvervsområdet, og det har der fra starten af været enighed om mellem Hedensted Byråd og Vejle Amtsråd. De aftalevilkår for planlægning og indretning af området er nedfældet i den såkaldte Kildepark-aftale, som er tiltrådt af begge myndigheder. Med Kildepark-aftalen er der lagt faste rammer for områdets erhvervsmæssige udbygning, for indretning af veje og parkeringsarealer, afløbssystemer, for byggematerialer og meget andet. Der har desuden været enighed om, at områdets plan og arkitektoniske formsprog skal understøtte og klargøre hensigten med området. Området skal have et meget grønt præg, bebyggelsestætheden bliver lav og bygninger skal tilføre området en høj arkitektonisk standard. Alle miljøløsninger er udtryk for best practice-standarder. Der indføres ved tinglysning forbud mod anvendelse af bekæmpelsesmidler på de fremtidige ejendomme i området. Kildeparken bliver på denne måde et spændende og visionært erhvervsområde, 44

33 der såvel for Vejle Amt som Hedensted Kommune kan stå som et pilotprojekt til inspiration for mange. Områder der udgår af Regionplan 2001 Areal på 35 ha mellem Øster Snede og Løsning udlagt i Kommuneplanen til erhverv. Området forudsættes udtaget af Kommuneplanen ved førstkommende revision. Areal på 52 ha syd for Hedensted udlagt i Kommuneplanen til erhverv. Området forudsættes udtaget af Kommuneplanen ved førstkommende revision. Andet Kommunen forventer, at der vil opstå mangel på erhvervsarealer og at efterspørgslen vil være rettet mod motorvejsnære arealer. Amtet er indstillet på i samarbejde med Hedensted Kommune at undersøge mulighederne for udlæg af arealer til erhverv nord for DAKA. Landskabet mellem Gesager Å og motorvejen skal friholdes for bebyggelse, da landskabsrummet medvirker til en opblødning af den ellers massive påvirkning af motorvejsomgivelserne med bebyggelse. 45

34 Hedensted Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 46

35 Horsens Kommune Horsens Kommunes rolle i regionen er som egnscenter. Kommunen ønsker en byudvikling, hvor der gennem krav og betingelser sikres fremtidige byområder og bebyggelser en høj arkitektonisk og funktionel kvalitet. Horsens Kommunes strategi for byudviklingen er en decentral udbygning af kommunens boligområder. Der tilstræbes en jævn udvikling i mange forskellige dele af kommunen, med udbygning fra de eksisterende byområder. Kommunen finder behov for en kvalitativ afgrænsning af Horsens By mod øst, syd og vest. I denne proces bør indgå mulighederne for at tilføre nye kvaliteter, fx skovrejsning syd for byen. Byudviklingsmuligheder Horsens Kommune arbejder med byfortætning ved fængslet og havnen, samt ved omdannelse af erhvervsejendomme. Horsens By er stærkt begrænset i sine udviklingsmuligheder. Mod kysten er store dele af kystnærhedszonen allerede udbygget, og mod vest er byen begrænset af motorvejen og af byens drikkevandsresourcer. Det er derfor nødvendigt at overveje hvorledes en fortsat udbygning af Horsens kan ske. Amtet finder, at en mulig strategi kunne være udbygning af satellitter til Horsens, f.eks. Egebjerg og Lund. Uden for kommunegrænsen er Gedved og Hedensted oplagte muligheder. Sidstnævnte har særligt potentiale for udvikling, idet byen får togstation. Byudviklingen kan i Horsens på længere sigt bl.a. finde sted nord for Horsens by, d.v.s. nord for Nørre Strand, under hensyn til de naturgivne og fredningsmæssige forhold m.m. Amtet vurderer, at der er behov for en bevidst og samtidig planlægning for byens udvikling og byens drikkevandsforsyning. Et klart mål herfor bør være at sikre mulighed for byudvikling ved Lund, og om muligt også ved Hatting. Nye byudviklingsområder Nord for Stensballe 29 ha til boliger. Området ligger i kystnærhedszone, i kulturhistorisk interesseområde og i område udpeget som værdifuldt landskab. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning sikrer en landskabstilpasning af bebyggelsen præget af kvalitet, idet Amtet finder det åbne land mellem bebyggelsen, Nørrestrand, Vær Kirke og Meldrup yderst bevaringsværdigt. Det forudsættes endvidere, at Kommunen i den videre planlægning sikrer den visuelle kontakt til Meldrup, Vær Kirke og Nørrestrand og befolkningens adgang til Nørrestrand via den nye bebyggelse. Vest for Torsted 134 ha til boliger. Den sydlige del af området ligger inden for 500 meters konsekvenszone omkring Særligt Erhvervsområde. Det forudsættes at konsekvensområdet friholdes for miljøfølsom anvendelse, indtil det er dokumenteret, at miljøforholdene er acceptable i området. Vest for Egebjerg 70 ha til erhverv. Den nordlige del af området ligger inden for konsekvenszone, der er omfattet af bestemmelserne for Slagteri ved Egebjerg. Det forudsættes, at bestemmelserne for konsekvenszonen respekteres. Området grænser til motorvejen, og nær det yderst markante landskabsrum Hansted Ådal. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning tager helt særlige hensyn til det samlede landskabsrum i og omkring Hansted Ådal. Bebyggelsesområdet øst for området er omfattet af planlægningszonen for støj. Beboelsesområderne er formentlig allerede i dag støjbelastede. Det er derfor vigtigt, at den videre planlægning ikke medfører yderligere støjbelastning af beboelsesområderne, men at støjbelastningen gennem planlægning søges nedbragt. Syd for Tyrsted 2 ha til boliger. Området ligger inden for Tyrsted Kirkes omgivelser. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning tilgodeser hensynet til kirkens omgivelser. Øst for Dagnæs 6 ha til boliger. Området ligger i kystnærhedszonen, i værdifuldt landskab og en mindre del inden for skovbyggelinie til Boller Overskov. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning tilstræber en afgrænsning af Horsens By mod kystlandskabet præget af kvalitet, idet Amtet finder det åbne land mellem bebyggelsen, kysten og Boller Overskov yderst bevaringsværdigt, og at udlægget udgør en naturlig og endelig afgrænsning af en tidligere udvikling. Syd for Torsted 93 ha til boliger. Halvdelen af området ligger i kystnærhedszonen. Der er flere mindre naturområder og områder til ny natur. Reservation for forlængelse af Vestvejen syd for området er justeret for at muliggøre udnyttelse af området til byudvikling. Det forudsættes, at naturområderne bevares, og det forventes, at Kommunen i den videre planlægning etablerer ny natur og dermed forøger naturværdierne. Syd for Lund 40 ha til erhverv. En mindre del af området ligger i indvindingsopland til Lund vandværk. Del af området til byudvikling kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Nord for Bygholm Sø 132 ha til boliger. Området er af Kulturarvsstyrelsen indtil videre benævnt som Kulturarvsareal, hvor der kan være skjulte fortidsminder. En del af området er i regionplanen udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde og til ny økologisk forbindelse. Det forudsættes, at Kommunen forud for den videre planlægning afdækker 47

36 de kulturhistoriske interesser, og at den videre planlægning gennemføres på baggrund af en helhedsplan. Helhedsplanen skal sikre, at de kulturhistoriske værdier tilgodeses, varetages og formidles, sikre en økologisk forbindelse og sikre, at områdets nærrekreative værdi udvikles. Der påregnes en begrænset arealudnyttelse. Syd for Hatting 24 ha til erhverv. Området ligger i indvindingsopland til vandværker, og i område med særlige drikkevandsinteresser. Området kan tages i brug, når Regionplan 2005 er endeligt vedtaget, idet der foreligger aftale mellem amt, kommune og Rugballegård Vandværk om, at vandværket kan undvære de boringer, som berører det nye byudviklingsområde. Syd for Lund 130 ha til erhverv. Området kan ikke inddrages til byudvikling, såfremt yderligere kortlægning af drikkevandsinteresserne påviser væsentlige grundvandsressourcer i området. Såfremt der ikke ved kortlægningen påvises væsentlige grundvandsressourcer, kan området inddrages til byudvikling, når Horsens har sikret sig nye kildepladser til afløsning af de eksisterende, og dokumenterer, at de nye kildepladser i kvalitet og mængde fuldt ud kan erstatte de hidtidige kildepladser. Områder i Regionplan 2001, der udgår af regionplanen Syd for Hansted 17 ha. Syd for Tyrsted 1 ha. Kommuneplanen forudsættes revideret i overensstemmelse hermed ved førstkommende revision. Planlægningsmæssig begrundelse for nyudlæg i kystzonen Horsens By er stærkt begrænset i sine udviklingsmuligheder. Mod kysten er store dele af kystnærhedszonen allerede udbygget, og mod vest er byen begrænset af motorvejen og af byens drikkevandsresourcer. Mod nord og nordvest er væsentlige natur- og landskabsinteresser. For at sikre Horsens mulighed for udvikling er det nødvendigt, at finde løsninger, hvor forskellige interesser integreres. Det gælder også i kystnærhedszonen. Der er valgt udlæg til byudvikling i kystnærhedszonen i retning væk fra kysten, og som mindre tilføjelser til eksisterende byer og byudlæg. Alternativer til de valgte løsninger er en helt ny byudvikling nord for Horsens (nord for Nørrestrand). Nørrestrand er fredet og landskabet værdifuldt. En helt ny byudvikling her vil tillige ligge inden for kystnærhedszonen og kræve etablering af en helt ny infrastruktur med skoler, børnehaver m.v. Tilsvarende gælder syd for Horsens, som tillige vurderes at være mindre bæredygtigt, idet afstanden til midtbyen bliver meget stor, hvilket vil medføre stort transportbehov. Der udlægges i alt 60 ha nye byudviklingsområder indenfor kystnærhedszonen i Horsens Kommune. Samtidig udtages 1 ha byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen. For de fleste nyudlæg i kystnærhedszonen er der knyttet forudsætninger og/eller forventninger til den videre planlægning. Der er kun visuel påvirkning fra vandsiden i forbindelse med de nye muligheder for byudvikling ved Dagnæs, og kun i begrænset omfang. De enkelte områder: Nord for Stensballe Stensballe ligger i sin helhed inden for kystnærhedszonen. Det nye byudviklingsområde ligger landværts eksisterende byudviklingsmuligheder ved Stensballe, og de samlede byudviklingsmuligheder får med nyudlægget bedre kontakt med indlandets landskab omkring Nørrestrand, end kystlandskabet. Syd for Tyrsted Tyrsted ligger i sin helhed inden for kystnærhedszonen. Det nye byudviklingsområde ligger landværts eksisterende byudviklingsmuligheder ved Tyrsted, og udgør sammen med en mindre udtag af regionplanen en tilretning af byudviklingsmulighederne, der bedre tilgodeser særligt landskabet omkring Tyrsted Kirke. Øst for Dagnæs Dagnæs ligger i sin helhed inden for kystnærhedszonen. Det nye byudviklingsområde ligger mellem eksisterende parcelhusområder ved Dagnæs og det åbne kystlandskab. Udlægget har til formål at afgrænse Horsens By mod kystlandskabet med kvalitet, idet det åbne land mellem bebyggelsen, kysten og Boller Overskov er yderst bevaringsværdigt. Udlægget udgør en naturlig og endelig afgrænsning af en tidligere udvikling. Syd for Torsted Torsted ligger på grænsen af kystnærhedszonen. Det nye byudviklingsområde ligger landværts eksisterende byområder, og ca. 25 ha af det nye byudviklingsområdes samlede areal på 93 ha ligger inden for kystnærhedszonen. 48

37 Horsens Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Byudviklingsområder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse 49

38 Jelling Kommune Jelling Kommune er en attraktiv bosætnings- og uddannelseskommune, som i mange år har haft den største procentvise tilflytning i Amtet. Byudviklingsmuligheder Jelling er centerbyen, og der satses stort på udvikling af Jelling Bymidte og byfortætning. Målet er et velfungerende center med en bred vifte af tilbud. Der er fokus på udvikling af natur- og kulturværdierne og at fremme friluftslivet. Kultur og turisme tillægges stor betydning for den fortsatte udvikling pga. Jellings historiske og kulturelle arv. Jelling Skov, Fårup Sø og Grejsdalen med Grejs Å er værdifulde natur- og landskabsområder, som er attraktive i forhold til en fortsat udvikling af Jelling by. Nye byudviklingsområder Jelling Nord Et område på 10 ha til erhverv. Den hidtidige arealreservation til ny vej fra Vejlevej og nord om Jelling udtages af regionplanen, da Kommunen ikke længere finder den relevant at fastholde. Jelling Syd Et boligområde på 44 ha i tilknytning til Jelling Skov og golfbanen. Der findes en række digestrukturer i området. Kommunen opfordres til i den videre planlægning at tage hensyn til diger og gamle vejstrukturer og det værdifulde landskab, som strækker sig ind i området fra den nordøstligste del af Jelling Skov. Store dele af området er omfattet af skovbyggelinie. Det er aftalt med Kommunen, at bebyggelsen ned mod Jelling Skov holdes i en afstand af 85 m til skoven. Jelling ved renseanlægget Et område på 2 ha, hvoraf de 1,6 ha er udnyttet til renseanlæg. Området er omfattet af skovbyggelinie. Jelling Vest Et boligområde på 3 ha. Områder der udgår af Regionplan 2001 Jelling Syd Areal på 5 ha, der anvendes til golfbane. Jelling Nord Areal på 19 ha udlagt i Kommuneplanen til offentligt formål. Området forudsættes udtaget af Kommuneplanen ved førstkommende revision. Erhvervet i kommunen er traditionelt mindre erhverv. For at nedsætte transportbehovet bør der satses på at tiltrække erhverv, der matcher de fremtidige borgeres behov. 50

39 Jelling Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 51

40 Juelsminde Kommune Juelsminde Kommune har en traditionel landkommuneidentitet. Kommunen udgør et center for kystturisme og er ferie- og fritidsmagnet. Kommunen er først og fremmest en bosætningskommune, med bosætning i en smuk natur og med mange små bysamfund præget af kvalitet. Erhvervsmæssigt tiltrækker Horsens og Vejle langt de fleste og største virksomheder. Byudviklingsmuligheder Det er vigtigt for kommunen at kunne tiltrække videnspersoner til kommunen og dens virksomheder. Derfor satses der på at kunne tiltrække den aktive familie ved en kombination af attraktive bomuligheder, fritidstilbud og nem adgang til natur. Juelsminde Kommune har en byvækststrategi, der går ud på at bygge eksisterende byer sammen. Det gælder Hornsyld/ Braaskov og Juelsminde / Klakring. Nye byudviklingsområder Hornsyld Et område på 8 ha til erhverv. Stouby Et område på 1 ha til erhverv. Andet Byudviklingsområdet i den vestlige del af Klakring fastholdes i Regionplanen. Over halvdelen af området ligger i særligt drikkevandsområde og inden for Juelsminde- Klakring Vandværks indvindingsopland. I forbindelse med den igangværende indsatsplanlægning søges at finde alternativer til vandværkets kildepladser, som berører eksisterende by. Det er aftalt med Kommunen, at den del af området, som endnu ikke er lokalplanlagt, først kan udnyttes, når kortlægningen for drikkevandsområder er afsluttet og såfremt der på baggrund heraf kan påvises, at der ikke opstår konflikt med drikkevandsinteresserne. Planlægningsmæssig begrundelse for nyudlæg i kystzonen Der sker nyudlæg på 1 ha ved Stouby. Hele Stouby, som er et lokalcenter i kommunen, ligger inden for kystzonen. Udlægget ligger 2,6 km fra kysten og er placeret bag ved eksisterende by. Der er ikke særlige landskabs- eller naturinteresser, der påvirkes ved udlægget. Kommunen er i gang med en omfattende planlægning for landdistrikterne, som bl.a. omfatter en afgrænsning af landsbyerne mod det åbne land, herunder at fastlægge muligheden for huludfyldning og begrænset byudvikling. 52

41 Juelsminde Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 53

42 Kolding Kommune Kolding Kommune er en del af Trekantområdet Danmark. Kommunen er en ekspansiv bolig- og erhvervskommune, og Kolding by er et kraftcenter for regionens udvikling, bl.a. med fokus på uddannelse. Med afsæt i hovedstrukturen for Trekantområdet og i kommuneplanen udarbejder Kommunen bydelsplaner. For landsbyerne udarbejdes landsbykataloger. I planlægningen lægger Kommunen vægt på kvalitet og servicetilbud. Kulturhistorie er et bærende element, og Kommunen søger at bevare tilhørsforhold og identitet i områderne. Byudviklingsmuligheder Der er i de forløbne år foretaget meget byomdannelse i Kolding bymidte, og de fortsatte muligheder for byfortætning her er begrænsede. Amtet finder, at nye muligheder bør afsøges i bymidtens periferi. Amtet vurderer, at muligheden for byvækst ved Kolding By er begrænset mod øst grundet kystbeskyttelse mod vest af motorvej og grønne kiler med ådal og skov og mod nord særligt grundet drikkevandsinteresser. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvorledes en fortsat udbygning af Kolding kan ske. En oplagt mulighed er en strategi med udbygning af satellitter til Kolding. Vamdrup og Lunderskov er oplagte muligheder, og begge byer har potentiale for udvikling, og fordele ved at byerne har togstationer. Kolding Kommune ønsker Kolding Havn bevaret som erhvervshavn, men havnens betegnelse som særligt erhvervsområde overvejes på sigt ændret. Amtet vurderer, at det vil skabe nye muligheder for byudvikling. Erhvervsmæssigt søger kommunen at tiltrække videnstunge erhverv, primært til bymidten. Kommunen finder dog fortsat behov for erhvervsudlæg til mere arealkrævende erhverv. Nye Byudviklingsområder Nord og øst for Agtrup 16 ha til boliger. Området ligger i kystnærhedszonen ca. 2,5 km fra kysten. Det forventes, at Kommunen i forbindelse med den videre planlægning tager højde for en hensigtsmæssig afrunding af byen ud mod de forholdsvis flade landskaber nord for byen. Øst for Vonsild 105 ha til boliger. En mindre del af området ligger i kystnærhedszonen ca. 3 km fra kysten, indenfor fjernomgivelserne til Dalby Kirke og indenfor beskyttelseslinie til fredet fortidsminde. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning respekterer beskyttelseslinie omkring fortidsmindet, og det forudsættes at bebyggelsen planlægges under hensyn til Dalby Kirkes omgivelser, herunder indsigt til kirken, og at Kommunen etablerer ny natur omkring Dalby Bæk og forbedrer bækdalens funktion som økologisk forbindelse. Nordvest for Vonsild 17 ha til boliger og erhverv. Halvdelen af området ligger inden for skovbyggelinien, og arealerne nær Vonsildvej er støjbelastede. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning holder en afstand til skoven på mindst 85 m. Den videre planlægning skal imødegå støjproblemer. Kommunen opfordres til at sikre mindre støjbelastning end de vejledende grænseværdier. Der må påregnes en begrænset udnyttelsesgrad. Sydvest for Vonsild 10 ha til boliger. Området ligger i værdifuldt landskab omkring Vonsild Å, delvist inden for skovbyggelinie og området langs Vonsild Å er område til ny natur. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning tilpasser bebyggelsen til det værdifulde landskab, som udgør en del af det samlede landskabsrum Hylkedalen Vonsild Å Svanemosen Fovslet Skov, og at Kommunen etablerer ny natur langs Vonsild Å og forbedrer ådalen som økologisk forbindelse. Nord for Lilballe 70 ha til erhverv. Den nordlige del af området er af Kulturarvsstyrelsen - indtil videre benævnt som kulturarvsareal, hvor der kan være skjulte fortidsminder. Syd for Eltang 13 ha til boliger. Området ligger i kystnærhedszonen ca. 1½ km fra kysten og i værdifuldt landskab. En del af området er støjbelastet fra jernbanen. Området ligger op til kuturhistorisk beskyttelsesområde, landsbyen Eltang. Kolding Kommune har gennem en konkurrence tilvejebragt skitser til nærmere planlægning i området. Det forventes, at hovedtrækkene heri ligger til grund for den videre planlægning, bl. a. at der holdes afstand til Eltang, at der sikres en landskabstilpasning af bebyggelsen, og at støjbelastningen begrænses. En del af de eksisterende arealudlæg til byudvikling ved Eltang ligger indenfor indvindingsopland til Eltang Vandværk, forholdsvis nær kildepladsen. Det forudsættes, at Kommunen ved disponeringen af den samlede bebyggelse friholder den del af området for bebyggelse. 54

43 Nye Byudviklingsområder på særlige betingelser Retningslinje for byudviklingsområde ved Dalby Byudviklingsområdet ved Dalby må alene bebygges inden for det på kortet angivne byggefelt. Arealerne nord herfor, som omfatter et værdifuldt, skrånende ådalslandskab, skal forblive ubebygget og fastholdes som naturområde. Arealet skal i den kommende lokalplan behandles som et fælles naturareal og må således ikke parcelleres. Eksisterende byudviklingsgrænse Nyt byudviklingsområde Byggefelt Værdifuldt landskab Arealudlæg til boliger og natur. Området ligger i kystnærhedszonen, ca. 1 km fra kysten, og indenfor indvindingsoplandet til Tved Vandværk, der ikke er bevaringsværdigt. Halvdelen af områder ligger i værdifuldt landskab og i område til ny natur. Byudviklingsområdet kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand andet steds til vandværket. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning nøje tilpasser bebyggelsen til landskabet, herunder grænsen til det åbne land mod øst, og at langt størsteparten af det værdifulde landskab helt friholdes for bebyggelse, jævnfør den på detailkortet fastlagte grænse for byggeri. Det værdifulde landskab mod nord skal fastholdes og plejes som naturområde. Det må derfor ikke parcelleres. Nord for Nr. Bjert 10 ha. til boliger. Området ligger i kystnærhedszonen, ca. 1½ km fra kysten, og indenfor indvindingsoplandet til Strandhuse og Nr. Bjert Vandværker, der ikke er bevaringsværdige. Området ligger i værdifuldt Landskab. Byudviklingsområdet kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværkerne. Kolding Kommune har gennem en konkurrence tilvejebragt skitser til nærmere planlægning i området. Det forventes, at hovedtrækkene heri ligger til grund for den videre planlægning, herunder, at Kommunen i den videre planlægning nøje tilpasser bebyggelsen til landskabet. Nord for Lilballe 117 ha til erhverv. Området ligger i område med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsopland til Bramdrupdam Vandværk. Området kan kun inddrages til byudvikling i kommuneplanen, såfremt kortlægning af drikkevandsinteresserne i området og indsatsplanlægningen påviser, at der ikke er særlige drikkevandsinteresser i området og først når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Områder i Regionplan 2001, der udgår af regionplanen Syd for Dalby 65 ha udtages. Heraf ligger 56 ha inden for kystnærhedszonen. Kommuneplanen forudsættes revideret i overensstemmelse hermed ved førstkommende revision. Planlægningsmæssig begrundelse for nyudlæg i kystzonen Kolding By er stærkt begrænset i sine udviklingsmuligheder. Mod kysten er store dele af kystnærhedszonen allerede udbygget, og mod vest og nord er byen begrænset af motorvejen og af byens drikkevandsinteresser. For at sikre Kolding mulighed for udvikling er det nødvendigt, at finde løsninger, hvor forskellige interesser integreres. Det gælder også i kystnærhedszonen. Der er valgt udlæg til byudvikling i kystnærhedszonen, som mindre tilføjelser til og landværts - eksisterende byer og byudlæg. Som grundlag for de fleste udlæg har Kommunen gennemført landskabs- og kulturhistoriske analyser og gennemført borgermøder. Der udlægges i alt 66 ha nye byudviklingsområder indenfor kystnærhedszonen i Kolding Kommune. Samtidig udtages 56 ha byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen. For de fleste nyudlæg i kystnærhedszonen er der knyttet forudsætninger og/eller forventninger til den videre planlægning. Det forventes således, at ca. 48 ha kan planlægges for egentlig byudvikling, mens de resterende 18 ha indgår i planlægningen som natur og landskabsrum m.v. Der er således reelt tale om et fald i byudviklingsmulighederne inden for kystnærhedszonen. Der er ingen visuelle påvirkninger fra vandsiden i forbindelse med de nye muligheder for byudvikling. De enkelte områder: Syd for Eltang Eltang ligger i sin helhed inden for kystnærhedszonen. Det nye byudviklingsområde ligger landværts eksisterende byudviklingsmuligheder ved Eltang, og de samlede byudviklingsmuligheder får med nyudlægget bedre kontakt med indlandets landskab omkring Birkemose, end kystlandskabet. 55

44 Nord for Nr. Bjert Nr. Bjert ligger i sin helhed inden for kystnærhedszonen. Det nye byudviklingsområde ligger landværts den eksisterende by. Regionplanens reservation for omfartsvej omkring Nr. Bjert er justeret for at tilgodese en landværts byudvikling. Øst for Dalby Dalby ligger i sin helhed inden for kystnærhedszonen. Det nye byudviklingsområde ligger mod kysten i forhold til Dalby, men landværts bebyggelsen ved Rebæk. Det er målet med udlægget at afrunde byen i forhold til kystlandskabet, hvorfor der til udlægget er knyttet en række forudsætninger, der sikrer kvalitet i grænsen mellem land og by. Nord og øst for Agtrup Agtrup er sammenvokset med Sdr. Bjert. Med sine ca. 600 husstande er det et aktivt og levende landsbysamfund, hvor beboerne er meget engagerede i at sikre et bysamfund med varierede boligtyper for alle aldersgrupper. Der er aktuelt behov for en byudvikling, som kan sikre flere og tidssvarende boligområder, og understøtte landsbyens butikker samt skolen. Mens Sdr. Bjert ligger udenfor kystnærhedszonen, ligger Agtrup i sin helhed i kystnærhedszonen. Valget af området til byudvikling er sket på baggrund af en tidligere gennemført landsbyplanlægning. Udlægget sikrer balance mellem de to oprindelige landsbysamfund. Områderne øst og sydvest, og syd for landsbyen er byudviklingsmulighederne ikke gode, Her er indvindingsopland til vandværker og en transformatorstation. Landskabet mellem det nye område til byudvikling og kysten er præget af flade marker med hegn og småskove. Øst for Vonsild Nyudlægget til byudvikling udgør en mindre del af et 105 ha stor byudviklingsområde. Det samlede nye byudviklingsområde ligger landværts den eksisterende by. Til grund for udlægget har Kommunen gennemført landskabs- og kulturhistoriske analyser og borgermøder. Området i kystnærhedszonen indgår i det nye byudviklingsområde for at sikre planmæssig sammenhæng og kvalitet grænsen mellem by og landskab samt imellem de væsentlige elementer i kystlandskabet på stedet, f. eks. et fortidsminde og Dalby Kirke og de nye boligområder. Der påregnes således en begrænset udnyttelse i byudviklingsområdet inden for kystnærhedszonen. Andet For Kolding Kommune er det vigtigt, at der tilkendegives langsigtede muligheder for byudvikling i regionplanen. Det er grundlaget for kommunens bydelsplaner, hvor Kommunen planlægger med vægt på kvalitet med udgangspunkt i områdets værdier og identitet samt borgernes tilhørsforhold. De langsigtede muligheder er: Dalby og Vonsild Fra regionplanens byudviklingsområder i Dalby mod sydøst, i hovedsagen syd om det værdifulde landskab. Følgende forhold er særligt vigtige ved en evt. planlægning for området: Værdifuldt landskab samt at byudvikle ud af kystnærhedszonen. Området er indvindingsopland til Tved Vandværk (ikke bevaringsværdigt). Fra regionplanens byudviklingsområder i Vonsild mod øst. Følgende forhold er særligt vigtige ved en evt. planlægning for området: Nord for Vonsild Skov, Højgård skov og Dalby Skov findes en række småbiotoper med habitatarter. Ved Højgård findes muligvis en fremtidig kildeplads til erstatning for kildepladser til et eller flere vandværker i området. Mellem Almind og Viuf Området ligger i særligt drikkevandsområde og i indvindingsopland til Almind Vandværk. Kortlægning og indsatsplanlægning forventes afsluttet i Det er tvivlsomt, om området udgår som særligt drikkevandsområde, men på lang sigt er der mulighed for byudvikling, såfremt kortlægning og indsatsplanlægning viser, at der ikke er knyttet grundvandsinteresser til området. Erhvervsområde vest for Kolding I Regionplan 2001 er der angivet langsigtede muligheder for byudvikling vest for motorvejen ved Tankedalsvej. Mulighederne er stadig aktuelle. Følgende forhold er særligt vigtige ved en evt. planlægning for området: Bevaring af naturområder, etablering af ny økologisk forbindelse og friholdelse af en del af landskabsrummet omkring motorvejen for bebyggelse. 56

45 Kolding Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse 57

46 Lunderskov Kommune Lunderskov Kommune indgår som en del af Trekantområdet og kommunens rolle er dermed til dels defineret i Hovedstruktur for Trekantområdet Danmark. Kommunen er en bolig- og erhvervskommune. Kommunen har valgt en strategi, hvor der altid skal være kommunale grunde til boliger til rådighed i Lunderskov samt i landsbyerne Skanderup og Jordrup. Kommunen har udarbejdet en landdistriktspolitik, i hvilken mulighederne for nye boliger konkret er identificeret. Kommunen ønsker på sigt at tilføre Lunderskov yderligere kvaliteter f. eks ved at etablere et mindre skovområde i den sydlige bydel, og ved at udvikle naturindholdet i de lave arealer vest for Dollerup Mose. Byudviklingsmuligheder Amtet finder, at Lunderskov har potentiale for at udvikle sig som satellit til Kolding, idet byen har togstation. Der arbejdes med byfortætning i Lunderskov, dels ved omdannelse af erhvervsejendomme, dels ved huludfyldning. Der er på lidt længere sigt et stort potentiale for byomdannelse i den sydlige og østlige bydel. Amtets finder, at der er gode muligheder for byudvikling syd og vest for Lunderskov. Særligt vest for byen kan der etableres attraktive boligområder i tilknytning til naturområder og i smukke landskaber. Indtil videre udgør Grindstedvej mod øst en naturlig, grænse for Lunderskov by. Nye byudviklingsområder Vest for Lunderskov 18 ha til boliger. Vest for området ligger Trældiget, som inden for kort tid må påregnes fredet med 100 meter beskyttelseslinie. Det forudsættes, at Kommunen i den videre planlægning respekterer beskyttelseslinien. Øst for Lunderskov 3 ha til boliger Øst for Lunderskov 40 ha til erhverv Andet Amtet finder, at Lunderskov har potentiale for at udvikle sig som satellit til Kolding. Det kan på sigt ske ved udbygning af kommunens boligområder syd og sydøst for byen mod Skanderup Kirkeby, og vest for Dollerup. 58

47 Lunderskov Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 59

48 Nørre-Snede Kommune Nørre Snede Kommune er en landkommune, hvor halvdelen af indbyggerne bor i 3 mindre landsbyer og i landdistriktet, mens halvdelen bor i byzonebyerne Nørre Snede og Ejstrupholm. Kommunen lægger vægt på, at hvert af de 5 lokalsamfund fortsat udvikler sig ud fra individuelle styrker og muligheder. Kommunen ønsker attraktive byggegrunde for et varieret udbud af boformer i de 5 lokalsamfund. Kommunen vil arbejde for et varieret boligudbud, herunder også jordbrugsparceller, bæredygtigt byggeri og boliger af god kvalitet i landområderne. Ved nye udstykninger skal der indgå grønne områder. Nørre Snede Kommune finder, at små kommuner, - og i fremtidens storkommuner, landdistrikter for at bevare en fornuftig infrastruktur, skal have mulighed for at tiltrække borgere med et stort skattegrundlag til bosætning. Kommunen finder det derfor overordentligt væsentligt, at der udlægges byudviklingsområder i Holtum Ådal og ved Ejstrup Sø til store parceller med grønne friarealer imellem. Nørre Snede Kommune ønsker derfor at planlægge en golfbane ved Ejstrupholm integreret i byen. Byudviklingsmuligheder Amtet finder, at der ved Nørre Snede, Ejstrupholm og Klovborg er gode muligheder for byudvikling i samspil med fin natur og flotte landskaber. Det er Amtets opfattelse, at en golfbane ved Ejstrupholm kan bidrage positivt til byens udviklingsmuligheder, og at der ved Ejstrupholm er gode muligheder for at integrere en golfbane med nye attraktive boligområder nord for Holtum Å. Nye byudviklingsområder Øst for Ejstrupholm 18 ha til boliger. Det forudsættes, at beskyttelseslinien omkring fortidsminde respekteres. Nord for Klovborg 0,5 ha til boliger. Nordvest for Nørre Snede 10 ha til boliger. Det forudsættes, at der ikke sker direkte tilslutning til ny omfartsvej nord om Nørre Snede fra området. Nordvest for Nørre Snede 13 ha til erhverv. Det forudsættes at naturområder ikke bebygges, og det forventes, at der friholdes en zone mellem eksisterende naturområder og erhvervsarealer. Her kan evt. etableres ny natur og sti. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Retningslinje for nyt byudviklingsområde nord for Ejstrupholm Planlægningen for de strategiske byudviklingsinteresser nord for Ejstrupholm (boligudbygning og rekreative anlæg, herunder golfbane) skal ske som del af kommuneplanen ved udarbejdelse af en helhedsplan for området. Helhedsplanen skal indeholde en redegørelse for beskyttelsen og forbedringen af områdets landskabelige værdier og naturindhold, samt en plan for en etapevis inddragelse af arealer til byformål. I Regionsplan 2005 udlægges kun de på kort viste arealer til byudvikling. Sydvest for Nørre Snede 34 ha til boliger. Det forudsættes at naturområder ikke bebygges, og det forventes, at der friholdes en zone mellem eksisterende naturområder og nye boligområder. Her kan evt. etableres ny natur og sti. 60

49 Byudviklingsområdet nord for Ejstrupholm udlægges for at tilvejebringe gode boligudbygningsmuligheder i Ejstrupholm. Dele af området er omfattet af skovbyggelinje, og dele af området ligger inden for regionplanens særligt værdifulde landskaber. Der skal derfor som led i kommuneplanlægningen udarbejdes en helhedsplan for området, der blandt andet skal behandle varetagelsen af landskabs-, natur- og miljøinteresserne såvel i området som sammenhængen til landskabs- og naturværdier uden for området samt fastlægge en etapeplan for områdets inddragelse til byformål. 1. etape skal omfatte de bynære arealer i områdets sydligste del. Bebyggelsesplanen skal tage vide hensyn til skovbryn til skovene vest for området og til de inden for området landskabelige og eksisterende bevoksningers værdier. Tilsvarende skal der med helhedsplanen sikres en forbedret natursammenhæng, så den økologiske forbindelse mellem Holtum ådal og Ejstrup Sø bevares og forbedres. Helhedsplanen skal endvidere behandle sammenhængen mellem boligområder og rekreative anlæg, stimuligheder m.m., herunder også den øst for området planlagte golfbane. I Regionplan 2005 udlægges kun de på kort viste arealer til byudvikling, idet rummeligheden for disse som udgangspunkt rækker til hele planperioden. Områder i Regionplan 2001, der udgår af regionplanen Nord for Ejstrupholm 6 ha af eksisterende byudviklingsområder udtages af regionplanen. Kommuneplanen forudsættes revideret i overensstemmelse hermed ved førstkommende revision. Eksisterende byudvikling Område for helhedsplanlægning Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Nye byudviklingsområder Områder der udgår Planlægningsområde for golfbane Skovbyggelinie Værdifuldt landskab 61

50 Nørre-Snede Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 62

51 Tørring-Uldum Kommune Kommunen er en bolig- og erhvervskommune. Der arbejdes for at skabe en attraktiv bosætningskommune baseret på en decentral bystruktur og bosætningsmuligheder i det åbne land. Byudviklingsmuligheder Boligtilvæksten er især sket i Tørring, Lindved, Rask Mølle og Grejs. Kommunen har brug for nye arealer i Lindved og Grejs til boligformål. En begrænset udvikling af Åle, som er et lokalcenter i landzone, kan ske gennem afgrænsning af byen i kommuneplanlægning. Kommunen har i samarbejde med en privat erhvervsgruppe arbejdet på Erhvervsparken i Ølholm beliggende i krydset Diagonalvejen og rute A13. I Tørring er der fortsat ledige erhvervsarealer, hvorimod der i Lindved og Uldum forventes et behov for yderligere arealer. Nye byudviklingsområder Grejs Et område på 55 ha til boliger. Dele af området er omfattet af skovbyggelinie og kirkeomgivelserne til Grejs Kirke. Omkring 50 % af området kan bebygges. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at tage særlige landskabelige hensyn ved placering af bebyggelse i området, herunder at skabe sigtelinier med indblik til Grejs Kirke samt sikre en afstand til skoven. Lindved syd Et område på 6 ha til erhverv. Ølholm Et område på 1 ha til blandet bolig og erhverv. Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Rask Mølle Et område på 11 ha til boliger og grønt område. Området ligger inden for indvindingsoplandet til Rask Mølle Vandværk. Kildepladsen er på grund af den bynære beliggenhed ikke bevaringsværdig og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværket. 3 ha af området kan udnyttes til boliger, som først kan inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. De øvrige 8 ha kan på grund af beliggenheden i særligt drikkevandsområde kun planlægges til grønt område, som med sikkerhed ikke kan true grundvandet. Uldum Et område på 49 ha til erhverv. En mindre del af området er berørt af kirkebyggelinie omkring Uldum Kirke. En del af området ligger inden for indvindingsoplandet til Uldum Vandværk og en mindre del inden for indvindingsoplandet til Dortheasminde Vandværk. Kildepladserne er på grund af den bynære placering ikke bevaringsværdige og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværkerne. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværkerne. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at sikre kvalitet i omgivelserne langs Diagonalvejen. Lindved nord Et område på 27 ha til boliger. Kommunen har ønske om i tilknytning til boligområdet at udlægge et skovrejsningsområde, som vil knytte Kragelund Skov og Lindved By sammen. Boligområdet ligger inden for særligt drikkevandsområde. Amtet foretager i øjeblikket kortlægning af grundvandsforholdene i området. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der på basis af den gennemførte kortlægning og i forbindelse med efterfølgende indsatsplanlægning er truffet aftale mellem Amtet og Kommunen, som gør det muligt at tage området i brug på særlige grundvandsbetingelser. Lindved syd Et område på 8 ha til erhverv. Området ligger inden for særligt drikkevandsområde og indvindingsoplandet til Grejsdalsværket. Amtet foretager i øjeblikket kortlægning af grundvandsforholdene i området. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der på basis af den gennemførte kortlægning og i forbindelse med efterfølgende indsatsplanlægning er truffet aftale mellem Amtet og Kommunen, som gør det muligt at tage området i brug på særlige grundvandsbetingelser. 63

52 Tørring-Uldum Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 64

53 Vamdrup Kommune Vamdrup Kommune er en del af Trekantområdet Danmark og kommunens rolle er defineret i Hovedstruktur for Trekantområdet. Kommunen er traditionelt en erhvervskommune, men med øget opmærksomhed på bosætning. Kommunen har valgt en strategi, hvor væksten centreres i Vamdrup By. Der iværksættes i det kommende år en gennemgang af de nuværende afgrænsede landsbyer med henblik på at identificere behov og muligheder for byvækst via landzonelokalplaner og der udarbejdes en landdistriktspolitik. Byudviklingsmuligheder Der arbejdes med byfortætning i Vamdrup. Byfortætningen omfatter hele byen, og ikke alene centrum. Amtet vurderer, at Vamdrup har potentiale for at udvikle sig som satellit til Kolding. Vamdrup har fordel ved, at byen har togstation. Byen har i dag begrænsede muligheder for ny byudvikling til boliger på alle sider. Vamdrup Vandværk har for nogle år siden flyttet sine boringer til Østebygård/Bastrup skovene syd for byen. I den forbindelse er det aftalt mellem Vandværket, Vamdrup Kommune og Vejle Amt, at der ikke vil ske yderligere byudvikling mellem byen og vandværkets boringer. I området er der også store naturinteresser. Amtet finder, at skovrejsning kombineret med anden naturgenopretning vil kunne tilføre byen store kvaliteter De nuværende arealudlæg i Regionplanen til erhvervsområder nord for Vamdrup er gode, og kan fremtidigt tjene som vigtige erhvervsområder for den vestlige del af en fremtidig storkommune. Der er udviklingsmuligheder mod øst. Nye byudviklingsområder Nord for Vamdrup 2 ha til boliger. Området ligger tæt på Bønstrup Sø. Søen udgør et væsentligt rekreativt potentiale for Vamdrup. Det forudsættes, at en evt. planlægning af rekreative tiltag i forbindelse med byudviklingen sker med en samtidig planlægning af naturværdierne, herunder fuglelivet ved søen. Vest for Bastrup 29 ha til boliger. En mindre del af det nye byudviklingsområde ligger inden for fjernomgivelserne til Vamdrup Kirke. Kommunen forudsættes i den videre planlægning til at tilpasse byudviklinger herefter, bl. a. ved at sikre indsigt til kirken. Øst for Bastrup 3 ha til boliger. Det nye byudviklingsområde ligger tæt ved jernbanen, og inden for planlægningsgrænsen for støj. Den videre planlægning skal imødegå støjproblemer. Kommunen opfordres til at sikre mindre støjbelastning end de vejledende grænseværdier. Der må påregnes en begrænset udnyttelsesgrad. Områder i Regionplan 2001, der udgår af regionplanen 2 ha vest for Vamdrup Kirke. Kommuneplanen forudsættes revideret i overensstemmelse hermed ved førstkommende revision. 65

54 Vamdrup Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 66

55 Vejle Kommune Vejle Kommune indgår i samarbejdet Trekantområdet og er sammen med de syv andre kommuner udpeget som landsdelscenter. Vejles erhvervsudvikling består af mange virksomheder inden for IT, fødevarer, transport og service. Vejle er også administrationscenter for en række offentlige virksomheder og bliver regionscenter i den nye syddanske region. Byudviklingsmuligheder Vejle by har en meget smuk beliggenhed med skovområder og natur i byen og i sin umiddelbare nærhed. Vejle Kommune har lavet en særlig strategi og handlingsplan for Vejle Midtby, hvor målet er at skabe en mere attraktiv og rar by at færdes i med oplevelser og moderne byfunktioner. Udover flere boliger i midtbyen satses der fortsat på at udvikle Vejle By mod nord på plateauet øst for Grejs Ådal og på højtliggende arealer i Vejle nordøst i tilknytning til en fremtidig ny golfbane. Derudover ser kommunen mulighed for at udvikle Ny Højen som en satellitby til Vejle, da byen ligger godt trafikalt. De øvrige mindre byer i kommunen Nr. Vilstrup, Jennum, Bredal, Engum og Assendrup forventes også udbygget med boliger. Kommunen ønsker primært at tiltrække virksomheder inden for servicesektoren. Erhvervsmæssigt rummer Vejle store eksisterende arealudlæg, som er delvis begrænset i anvendelsen på grund af drikkevandsinteresser og linieføringen til en ny motorvej. Nye byudviklingsområder Store Grundet Et område på 96 ha til boliger. Omkring 60% af området kan bebygges. Området er omfattet af skovbyggelinie og kirkebeskyttelseslinen omkring Hornstrup Kirke. Kommunen forudsættes i den videre planlægning at sikre indblikket til kirken. Ny Højen Et område nord for Ny Højen på 58 ha. Retningslinje for byudviklingsområde nord for Ny Højen For byudviklingsområdet nord for Ny Højen skal der som del af kommuneplanen udarbejdes en helhedsplan for området. Helhedsplanen skal indeholde en nærmere redegørelse for indsatser til beskyttelsen af områdets kulturhistoriske værdier og forbedringen af de eksisterende naturområder. Med helhedsplanen skal de eksisterende naturområder bindes sammen til et sammenhængende område. Eksisterende byudviklingsområde Ny byudviklingsområde, retningslinie Ny byudviklingsområde Ny natur Byudviklingsområdet nord for Ny Højen udlægges som en del af en overordnet byudbygningsmodel med boligudbygning i en satellitbystruktur for at tilvejebringe gode boligudbygningsmuligheder i oplandet til Vejle By. Dele af området er imidlertid udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde og mindre dele af området er som sø og mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3- bestemmelser. Der skal derfor som led i kommuneplanlægningen udarbejdes en helhedsplan for området, der blandt andet skal behandle varetagelsen af landskabs-, natur og kulturhistoriske interesser såvel i området som sammenhængen til kultur- og naturværdier uden for området. De isoleret liggende beskyttede naturområder i området skal kobles sammen til et større sammenhængende naturområde, ligesom deres sammenhæng til natur uden for byudviklingsområdet skal forstærkes gennem planlægningen og efterfølgende naturforbedrende tiltag. Transportkorridoren til nationale og regionale strækningsanlæg forløber gennem området. I forbindelse med valg af nyt vejtracé mod Billund vil transportkorridoren blive genovervejet og sandsynligvis blive placeret langs en evt. ny vej. Endelig stillingtagen til transportkorridorens placering vil ske i forbindelse med Amtets beslutning om overordnede veje syd om Vejle. Ny Højen syd Et område syd for Ny Højen på 75 ha. Området mod syd er en del af et område, der i Regionplanen er udpeget som naturområde med mange småbiotoper. Det forventes, at Kommunen i den videre planlægning etablerer flere småbiotoper. Det forudsættes, at Kommunen bevarer de eksisterende småbiotoper. Begge områder nord og syd for Ny Højen rummer beskyttede diger, som Kommunen forudsættes at sikre. Vinding Et område på 10 ha til erhverv. Nr. Vilstrup Et område nordøst for byen på 0,8 ha. til boliger. 67

56 Nye byudviklingsområder på særlige betingelser Vejle Nord Et erhvervsområde på ca. 57 ha grænsende op til den ny motorvej mellem Vejle- Herning samt et mindre område på 4 ha øst for motorvej E45. Området på 4 ha er omfattet af Lysholt-aftalen mellem Vejle amt og Vejle Kommune. Arealudlægget er på baggrund af indsigelse fra staten blevet reduceret. Det drejer sig dels om de dele af det oprindelige område, som ligger nærmest på motorvej E45 (konkret afgrænset i forhold til indvindingsoplandet til Lysholt Kildeplads, og dels om et område nord for den kommende motorvej Vejle-Herning. Afgrænsningen mod motorvej E45 kan ændres ved senere planlægning, når den geologiske kortlægning af grundvandsforholdene er tilendebragt. Inddragelse af arealer nord for den kommende motorvej kan ske ved fornyet planlægning, når motorvejen er etableret og behovet for yderligere erhvervsareal gør det aktuelt. Det er en forudsætning, at Kommunen i den videre planlægning sikrer kvalitet i omgivelserne langs den kommende motorvej, Vejle-Herning. Det er endvidere en forudsætning, at Kommunen etablerer en grøn forbindelseslinje i den sydlige del af området op mod Grejsdalen. Nr. Vilstrup Et område på 3 ha til boliger. Området ligger inden for indvindingsoplandet til Nr. Vilstrup Vandværk. Kildepladsen er på grund af den bynære placering ikke bevaringsværdig og der skal udpeges en alternativ kildeplads til vandværket. Området kan først inddrages i Kommuneplanen, når der er sikkerhed for, at der kan findes godt og tilstrækkeligt vand til vandværket. Andet Ved Horsted vest for Svinholt Skov har Kommunen ønske om at udlægge et område til lettere erhverv, forskning, domicilejendomme o.lign. syd for en evt. fremtidig vej mellem Vinding og Ødsted. Området har mange og værdifulde småbiotoper, specielt for sjældne og sårbare paddearter omfattet af Habitatdirektivet. Inddragelse af området til erhvervsformål vil ske ved en opfølgende planlægning. Planlægningen af områdets udformning skal iagttage og forbedre de beskyttede arters levemuligheder. Det forudsættes, at arealet reserveres til virksomheder, der ud fra et særligt transportbehov har brug for en nem adgang til det overordnede vejnet. Bredballe Øst Området øst for Bredballe har Kommunen ønsket udlagt til nyt byudviklingsområde med boliger, offentlige institutioner (skole m.m.) samt rekreative arealer, herunder golfbane. Udbygningen af området skal ske som integreret byvækst, hvor golfbane, rekreative naturområder og boligområder indgår i en kompleks helhed. Som følge af det midlertidige planlægningsstop for golfbaner i kystnærhedszonen, kan udlægget på baggrund af indsigelse fra staten ikke optages i Regionplan 2005 på nuværende tidspunkt. Eksisterende byudviklingsgrænse Nye områder på særlige betingelser Nye byudviklingsområder Drikkevandsinteresse Særlig drikkevandsinteresse Indvindingsopland Overordnet vej Forslag til linieføring Planlagt vej Motorvej 68

57 Planlægningsområde for erhverv Eksisterende byudviklingsområde Planlagt vej Småbiotoper med sjældne arter Planlægning af området, med eller uden golfbane, vil blive iværksat hurtigst muligt, så snart der foreligger en afgørelse fra Miljøministeriet om golfbanens indplacering i kystnærhedszonen, og områdets optagelse i Regionplanen ved udfærdigelse af et regionsplantillæg vil blive gennemført Planlægningsmæssig begrundelse for nyudlæg i kystzonen Vejle Bys udviklingsmuligheder i kystzonen i Regionplanen i dag er så godt som udnyttet. Nyudlæggene i kystzonen knytter sig alle til Vejle By og baserer sig på princippet om at bygge væk fra kysten og i acceptable afstande fra centrum. Der sker nyudlæg i Bredballe, Store Grundet og Vinding. Vinding-området ligger som helhed inden for kystzonen. Områderne ligger i en afstand af hhv. 1,3, 2,6 og 2,2 km fra kysten. Ved Store Grundet sker udlægget som en fortsættelse af en eksisterende boligudbygning samt bag ved eksisterende by og i retning væk fra kysten. Ved Vinding sker udlægget ligeledes bag ved eksisterende by. Eksisterende byudviklingsgrænse Foreslået planlægningsområde Område hvor fredning tillader byformål Fredning Skovbyggelinie Kystnærhedszone Værdifuldt landskab 69

58 Vejle Kommune Nye byudviklingsområder Nye byudviklingsområder på særlig betingelser Områder der udgår af regionplanen Eksisterende byudviklingsgrænse Byzonegrænse 70

59 Planlægning i kystnærhedszonen Mål Kystlandskaber skal beskyttes mod uhensigtsmæssig udnyttelse, i særdeleshed byggeri og tekniske anlæg. Udvikling i kystnærhedszonen bør ske på baggrund af helhedsplanlægning, der sikrer afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse af de værdifulde kystlandskaber og identificerer de dele af kystnærhedszonen, der kan rumme en bymæssig og rekreativ udvikling. Befolkningens adgang til og brug af de rekreativt værdifulde dele af kystlandskaberne skal fremmes gennem planlægningen og konkrete tiltag. Kystområderne kan i henseende til planlægning deles i kystnærhedszonen, som efter Planlovens 5a omfatter alle arealer i landzone og sommerhusområder ind til en afstand af ca. tre kilometer fra kysten, og kystnære dele af byzonerne. Kystnærhedszonen fremgår af kortet. Kystnærhedszonen er en særlig planlægningszone, i hvilken der ud fra det overordnede hensyn til beskyttelsen og bevarelsen af de åbne kystlandskaber skal finde en særligt restriktiv planlægning sted i henseende til byudvikling, sommerhusudlæg, samt placering af enkeltanlæg og byggeri. Lovfastlagte hensyn Efter Planloven skal følgende hensyn lægges til grund for planlægning og administration i kystnærhedszonen: Der må kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings- mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, Bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, Nye sommerhusområder må ikke udlægges, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, (se dog herunder) Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Særlige bestemmelser for udvidelse af sommerhusområder Efter Planlovens 5a, stk. 2 kan Miljøministeren fastsætte regler, der muliggør, at eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen og primært i landets yderområder kan udvides ved lokalplan, når udvidelsen sker bag ved et sommerhusområde og i retning væk fra kysten. Udvidelse af eksisterende sommerhusområder kan alene ske uden for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning og strandbeskyttelse og inden for en ramme af højst nye sommerhusgrunde i landet som helhed. Ved afgørelsen af, hvilke sommerhusområder der kan udvides, skal ministeren finde det godtgjort, at udvidelsen ikke vil tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, og at udvidelsen kan forventes at få en lokal økonomisk effekt. Muligheden for udvidelse af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen er derfor primært rettet mod de områder, der ligger uden for Hovedstadsregionen og dets opland og de 6 landsdelscentre og deres oplande på Fyn (Odense) og i Jylland (Århus, Ålborg, Esbjerg, Midt-Vest og Trekantområdet. Ovennævnte krav til placering af nye sommerhusområder kan fraviges på små øer, hvis det findes begrundet efter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige interesser og den forventede lokaløkonomiske effekt. Om Ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen Lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg, herunder golfbaner, i kystnærhedszonen skal som nævnt oven for ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. For en nærmere præsentation af de i regionplanen optagne projekter til ferie- og fritidsanlæg, herunder golfbaner, se afsnit om ferie og fritid. Om regler for etablering af hytter på campingpladser, se Bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser. Retningslinje for byudvikling i kystnærhedszonen I forbindelse med byudvikling inden for kystnærhedszonen skal kommunerne sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. De eksisterende byområder i kystzonen bør fornys og udnyttes bedre, før der inddrages nye arealer i kystnærhedszonen til byformål. 71

60 Kysterne og de kystnære landskaber er meget værdifulde og planlægning i disse områder kræver dels en særlig begrundelse, dels en planlægning på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Når der planlægges mere detaljeret for nye områder, er det vigtigt også at lade byens profil når den ses på afstand indgå i overvejelserne. Formgivningen bør ske i samspil med den eksisterende bebyggelse og kystområdets stedlige kvaliteter. Retningslinje for campingpladser i kystnærhedszonen Etablering af nye campingpladser og større udvidelser af eksisterende, godkendte campingpladser i kystnærhedszonen kræver udarbejdelse af regionplantillæg. Der er ikke til denne regionplanrevision fremkommet ønsker om etablering af nye campingpladser i kystnærhedszonen. En del af de eksisterende pladser har dog behov for tidssvarende faciliteter og eventuelt udvidelser. 72

61 Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen 73

62 Regionale erhvervs- og centerområder Mål Det er målet at forbedre befolkningens forsyning med overordnet service og skabe nye beskæftigelsesmuligheder ved at sikre gode muligheder for lokalisering af større, regionale, nationale og internationale erhvervs- og servicevirksomheder i nærmere definerede områder i tilslutning til det overordnede vejnet Sigtet med centerstrukturen er at videreudvikle de eksisterende egnscentres funktioner og udvikle deres bymidter som integrerede bymiljøer med boliger, erhverv, service og rekreative faciliteter. De regionale erhvervs- og centerområder skal understøtte dette mål. Her skal lokaliseres regionale arbejdspladser og servicefunktioner med krav om et stort befolkningsunderlag inden for relativ kort transporttid, stort arealforbrug og stor trafikmængde. Retningslinje for regionale erhvervs- og centerområder Der reserveres arealer ved de fire egnscentre til regionale erhvervs- og centerområder ved de motorvejstilslutninger som, fremgår af kort over regionale erhvervs- og centerområder Af kortet fremgår de større erhvervs- og centerområder, som er udlagt. Ved Horsens i tilknytning til motorvejen i området syd for Lund. Ved Vejle i tilknytning til motorvejen i området ved Lysholt. Ved Fredericia i tilknytning til motorvejen i området ved Tavlov. Ved Kolding i tilknytning til motorvejen i området ved Bramdrupdam og Lilballe. 74

63 Regionale erhvervs- og centerområder Regionalt erhvervs- og centerområder Erhvervs- og centerområde med lansdelscenterfunktioner 75