Mange steder er mellem hvert fjerde og hvert tredje job i industrien forsvundet
|
|
- Helge Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mange steder er mellem hvert fjerde og hvert tredje job i industrien forsvundet Ny kortlægning fra AE viser, at erhvervsstrukturen i landets kommuner er ændret radikalt efter krisen. I mange kommuner er således mellem hvert fjerde og hvert tredje job i industrien gået tabt under krisen. Industrien er og vil fortsat være vigtig for dansk økonomi, men kan ikke forventes at udgøre det samme beskæftigelsesgrundlag for lokalbefolkningen som tidligere. Udviklingen skal imødegås med mere og bedre uddannelse og bedre rammevilkår for virksomhederne. af senioranalytiker Erik Bjørsted, forskningschef Mikkel Baadsgaard 13. juli 2012 & stud.polit Andreas Mølgaard Analysens hovedkonklusioner De private hovederhverv har fra tilsammen tabt ca arbejdspladser. Det er specielt gået ud over industrien, hvor mellem hvert fjerde og hvert tredje industrijob er gået tabt under krisen i mange kommuner. Den relativt store nedgang i industrien har ændret på erhvervsstrukturen. Det er specielt på Fyn og i Jylland, at industrien har mistet arbejdspladser, mens jobtabet på Sjælland i i lige så høj grad eller højere grad er spredt ud på private servicefag og byggeriet. Visse steder i landet har industrien dog formået at klare sig igennem krisen. Det gælder fx i hovedstadsområdet, på Nordsjælland og i Billund. Uddannelse og gode rammebetingelser for virksomheder er nødvendige at opprioritere, hvis vi skal kunne håndtere udviklingen i lokalsamfundene. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Mere end hver sjette industriarbejdsplads er gået tabt under krisen Krisen har været hård ved det private arbejdsmarked herhjemme. I de private hovederhverv er der fra således forsvundet ca arbejdspladser, svarende til ca. 9 pct. af beskæftigelsen. Det har især været industrien og byggeriet, som har lidt hårdt under krisen, hvor hhv. 17,7 pct. og 15,9 pct. af beskæftigelsen er gået tabt. Det fremgår af tabel 1, som viser beskæftigelsestabet fra 2008 til 2010 fordelt på brancher iflg. Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik fra Danmarks Statistik. Den meget jobtunge branche Handel og transport har dog også mistet en betydelig andel af beskæftigelsen, hvor 6,4 pct. af beskæftigelsen (svarende til knapt personer) er gået tabt. Mens beskæftigelsen under krisen er faldet i de fleste private hovederhverv, er beskæftigelsen til gengæld vokset inden for Offentlig administration, Undervisning og sundhed, Kultur, fritid og anden service samt i Ejendomshandel og udlejning. Med Genopretningsaftalen i 2010 og begrænsningen i det offentlige forbrug er beskæftigelsen inden for det offentlige dog begyndt at falde kraftigt. Den seneste observation i Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS) dækker kun frem til november 2010, hvorfor beskæftigelsesfaldet i den offentlige sektor siden Genopretningsaftalen ikke kan ses i tallene. Samlet er beskæftigelsen således faldet med personer fra Tabel 1. Beskæftigelsestab på brancher under krisen Pct. Landbrug ,4 Industri, råstofudvinding og forsyning ,4 Bygge- og anlæg ,9 Handel- og transport mv ,4 Information og kommunikation ,9 Finansiering og forsikring ,4 Ejendomshandel og udlejning ,9 Erhvervsservice ,1 Private hovederhverv i alt ,9 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,0 Kultur, fritid og anden service ,2 Uoplyst aktivitet ,9 I alt ,8 Beskæftigelsesudviklingen under krisen er ikke kun et resultat af krisen og dens karakter, men er også et resultat af de underliggende tendenser, der er på arbejdsmarkedet. Fx skyldes nedgangen i industriens beskæftigelse ikke kun krisen, men også at der i adskillige år har været en nedadgående tendens i industriens beskæftigelse. Den nedadgående tendens i industriens 2
3 beskæftigelse skyldes dels, at industriens produktion outsources til udlandet eller til andre brancher samt teknologiske fremskridt. I modsat retning trækker, at beskæftigelsen inden for en række private servicefag har haft en kraftig opadgående vækst, hvorfor den relativt hårde medfart den private servicesektor har fået under denne krise også vidner om, at krisen har været ekstremt hård ved det danske arbejdsmarked, når krisen har kunnet reducere beskæftigelsen i brancher, som underliggende er i kraftig jobvækst. Tendenserne på arbejdsmarkedet bliver tydeligere, når man ser på beskæftigelsesandelene i de enkelte erhverv. I starten af 70 erne var således knapt ¼ af de beskæftigede ansat i industrien, mens det i dag er lidt over 12 pct. I den private servicesektor var tidligere omkring 40 pct. ansat, mens det i dag er omtrent halvdelen af de beskæftigede. Det fremgår af figur 1, som viser de enkelte hovedbranchers beskæftigelsesandele fra Industrien udgør dermed ikke det samme beskæftigelsesgrundlag som tidligere, selvom industriens eksport fortsat er meget vigtig for væksten herhjemme. Figur 1. Branchernes beskæftigelsesandele, Pct Pct Landbrug Privat service Industri Offentlige og personlige tjenester Byggeriet Øvrige 0 Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank. Som følge af krisen og de underliggende tendenser på arbejdsmarkedet har erhvervsstrukturen ændret sig markant i kommunerne. Betydningen for lokalsamfundene af den ændrede erhvervsstruktur kan være store. I en udkantskommune kan en lokal industrivirksomhed være et livsvigtigt beskæftigelsesgrundlag for befolkningen, mens en industrivirksomhed omkring hovedstadsområdet ikke udgør det samme vigtige beskæftigelsesgrundlag for befolkningen som i udkantskommunen. 3
4 Samtidig kan store befolkninger i store byer danne grundlag for privat servicevirksomhed, fordi der er mange mennesker, som har behov for serviceydelser, mens beskæftigelsesgrundlaget i privat servicevirksomhed i udkantskommunerne måske ikke har det samme potentiale, hvis der ikke er så mange indbyggere, som skal serviceres. I det følgende vil vi se på, hvordan beskæftigelsesandelene i de enkelte erhverv har ændret sig under krisen i kommunerne. Der fokuseres først og fremmest på de jobtunge erhverv, Industri, Bygge-og anlæg, Handel og transport, Erhvervsservice og offentlig administration, Sundhed og Undervisning. De resterende brancher er omtalt i appendiks A. Det generelle billede er: 1) Specielt har Fyn og Jylland mistet industriarbejdspladser, mens tabet af arbejdspladser på Sjælland i højere grad er spredt ud på private servicefag som Handel og transport og Erhvervsservice samt Byggeriet. 2) Industrien udgør i dag et markant mindre beskæftigelsesgrundlag end før krisen. 3) Visse steder i landet har industrien dog formået at klare sig igennem krisen. Det gælder fx i hovedstadsområdet, på Nordsjælland og i Billund. 4) De andre private hovederhverv som Byggeriet, Handel og transport samt Erhvervsservice har også mistet beskæftigelsesandele dog ikke i samme omfang, som i industrien. 5) De offentlige erhverv udgør i dag en noget større beskæftigelsesandel end før krisen en stor del kan dog tilskrives nedgangen i den private sektor. Flere steder i landets udkantskommuner er den offentlige beskæftigelse faktisk faldet under krisen. Industrien Industriens beskæftigelse er de sidste 20 år i gennemsnit faldet med personer årligt. Denne nedadgående tendens betyder, at industrien ikke udgør det samme beskæftigelsesgrundlag som tidligere ude i landets kommuner. Figur 2 viser ændringen i industriens beskæftigelsesandel i de enkelte kommuner, mens tabel 2 viser en top-20 over de kommuner, hvor beskæftigelsesandelen har ændret sig mest fra Af figur 2 og tabel 2 fremgår det, at de hårdest ramte områder under krisen har været store industriområder i Jylland og på Fyn og Lolland. Eksempelvis udgjorde industriens beskæftigelsesandel i Kerteminde godt 38½ pct., men i Kerteminde er næsten hver tredje industriarbejdsplads forsvundet. Mange af de kommuner, som er på top-20 listen, er kommuner, hvor pct. af de beskæftigede var ansat i industrien, men i disse kommuner er mellem hver femte og hver tredje industriarbejdsplads forsvundet i løbet af krisen. Det hører dog med til historien, at der faktisk er kommuner, hvor beskæftigelsen inden for industrien er vokset under krisen. Flere nordsjællandske kommuner har således oplevet en fremgang i industriens 4
5 beskæftigelse. Det gælder fx Ballerup, Hillerød og Allerød, hvor industriens beskæftigelsesandel tilmed er pct., hvilket er langt over landsgennemsnittet på godt 11 pct. Også en kommune som Billund har formået at stå imod krisen, hvor industribeskæftigelsen i løbet af krisen er vokset med 7,4 pct., således at ca. 30 pct. af de beskæftigede i kommunen i dag er ansat i industrien. Figur 2. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for industrien,
6 Tabel 2. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for industrien, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Fredensborg 18,1 7,5-10,6-60,7 Kerteminde 38,6 31,1-7,5-32,9 Sønderborg 31,9 26,1-5,8-24,7 Hedensted 27 21,9-5,1-24,6 Furesø 15,4 10,3-5,1-40,5 Ringkøbing-Skjern 31,4 26,8-4,6-22,4 Haderslev 17,6 13,1-4,5-32,2 Morsø 23,3 19,1-4,2-26,1 Struer 22,9 18,8-4,1-25,7 Lolland 16,3 12,5-3,8-27,8 Albertslund 8,7 4,9-3,8-48,6 Holstebro 19,3 15,8-3,5-22,9 Halsnæs 16,7 13,3-3,4-28,1 Kolding 20 16,6-3,4-22,5 Skanderborg 21,3 18-3,3-19,5 Faaborg-Midtfyn 20,9 17,7-3,2-24,7 Randers 16,2 13-3,2-27,8 Vejen 21,8 18,7-3,1-20,4 Herning 19,6 16,5-3,1-21,7 Favrskov 17,8 14,7-3,1-21,1 Pct. Det er noget overraskende Fredensborg, som topper listen. Det kan skyldes måske skyldes afskedigelser på få store virksomheder, som er registreret med beliggenhed i Fredensborg. Bygge- og anlæg Bygge- og anlægsbranchen oplevede under byggeboomet en markant beskæftigelsesfremgang inden krisen satte ind, og boblen på boligmarkedet bristede. Siden da har byggeriet tabt næsten 16 pct. af beskæftigelsen. Som det fremgår af figur 3 og tabel 3 ses de største ændringer i beskæftigelsesandelene på Fyn og Sjælland og i enkelte jyske kommuner, men generelt har krisen været meget hård ved byggeriet over hele landet. Det procentvise beskæftigelsesfald i kommunerne på top-20 listen har udgjort pct., og i gennemsnit udgjorde byggeriet knap 9 pct. af beskæftigelsen i kommunerne inden krisen satte ind. Selvom byggeriet i sig selv måske før krisen ikke udgjorde det største beskæftigelsesgrundlag for kommunerne, skal man dog være opmærksom på, at byggeri ofte trækker en masse aktivitet med sig. Bl.a. er byggeriet afhængig af serviceydelser fra den private servicesektor, hvorfor byggeriet kan virke som en katalysator for de andre erhverv i området. 6
7 Figur 3. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for byggeriet,
8 Tabel 3. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for byggeriet, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Pct. Hvidovre 11,8 9,7-2,1-22,9 Faxe 10 8,1-1,9-25,0 Slagelse 7,7 6-1,7-26,0 Sorø 9 7,3-1,7-18,2 Egedal 12,3 10,7-1,6-19,4 Gentofte 6,8 5,2-1,6-25,2 Rebild 10,1 8,5-1,6-22,8 Assens 9 7,5-1,5-22,8 Billund 6,9 5,4-1,5-20,5 Odder 8 6,5-1,5-22,2 Kalundborg 9 7,6-1,4-22,7 Faaborg-Midtfyn 8,9 7,5-1,4-24,6 Nordfyns 9,6 8,2-1,4-20,6 Læsø 7,1 5,7-1,4-28,6 Lejre 12,7 11,3-1,4-14,6 Langeland 7,8 6,5-1,3-23,7 Horsens 6,6 5,3-1,3-24,4 Odsherred 9,4 8,2-1,2-18,1 Vordingborg 7,7 6,5-1,2-22,7 Fredericia 8,9 7,7-1,2-17,8 Handel og transport Handel og transport har i løbet af krisen mistet knapt arbejdspladser svarende til knapt 6½ pct. af beskæftigelsen. Krisen har medført et markant mindre behov for transportydelser, ligesom handlen er blevet hårdt ramt af det underdrejede private forbrug, som efter meget voldsomme fald i begyndelsen af krisen aldrig for alvor er kommet op i omdrejninger igen. Af figur 4 fremgår det, at det i høj grad er sjællandske kommuner, hvor beskæftigelsesandelen for Handel og transport er faldet mest. Det er også konsistent med, at Handel og transport på Sjælland står for en noget højere andel af det samlede beskæftigelsestab, end det er tilfældet på Fyn og i Jylland. I de langt de fleste af kommunerne på top-20-listen i tabel 4 udgjorde Handel og transport omkring pct. af beskæftigelsen i kommunen, og som det også fremgår, har flere af kommunerne oplevet, at mere end hver tiende arbejdsplads inden for Handel og transport er forsvundet. I Vallensbæk og på Læsø er det endda hver femte arbejdsplads inden for handel og transport, som er forsvundet. Her var pct. af de beskæftigede ansat inden for Handel og transport. Kommuner som Lolland, Fanø, Dragør, Hedensted og Fredensborg har dog i løbet af krisen oplevet en lille fremgang i beskæftigelsen. Dertil kommer, at handel og transport i disse kommuner også udgør et væsentligt beskæftigelsesgrundlag, hvor mere end 20 pct. er ansat i handel og transport, og på Fanø er det faktisk 1/3. 8
9 Figur 4. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for handel og transport,
10 Tabel 4. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for Handel og transport, Pct.vis ændring i beskæftigelsen Pct. Vallensbæk 40,2 32,4-7,8-19,2 Læsø 32,7 29, ,2 Tårnby 63,5 60,6-2,9-12,2 Billund 28,9 26,3-2,6-7,5 Solrød 30,4 28-2,4-10,2 Ballerup 22,2 19,9-2,3-11,5 Allerød 27,4 25,5-1,9-9,1 Hillerød 20,7 18,9-1,8-12,6 Glostrup 28,2 26,5-1,7-8,4 Gribskov 26,1 24,6-1,5-11,7 Vordingborg 21,2 19,9-1,3-13,8 Aabenraa 29,7 28,4-1,3-9,0 Århus 25,8 24,5-1,3-6,3 Langeland 23,5 22,4-1,1-11,9 Esbjerg 23,8 22,7-1,1-9,4 Brønderslev ,8 Gladsaxe 17,8 16,9-0,9-7,3 Aalborg 23,6 22,7-0,9-7,1 København 21 20,1-0,9-5,9 Høje-Taastrup 29,9 29-0,9-8,0 Erhvervsservice Erhvervsservice har i flere år været et erhverv i klar fremgang. Alligevel er beskæftigelsen faldet med 4 pct. i løbet af krisen. Erhvervet spænder meget bredt og dækker alt fra rengøring og renovation til rådgivningsvirksomhed. Beskæftigelsesandelen har ændret sig mest på Sjælland, men Nordfyns Kommune, Odense og Vejle er også at finde på top-20-listen i tabel 5. Det procentvise beskæftigelsesfald i Erhvervsservice har generelt været højt i kommunerne på top-20- listen. Mange steder er der tale om hver femte arbejdsplads inden for Erhvervsservice, som er mistet, og i Brøndby er det ca. hver tredje. Beskæftigelsesgrundlaget for Erhvervsservice er visse steder ret højt i kommunerne på top-20-listen. I Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm var beskæftigelsesandelen før krisen således mellem pct. I de nævnte kommuner er mellem hver femte og hver tiende arbejdsplads inden for Erhvervsservice forsvundet. Igen skal det bemærkes, at Erhvervsservice har oplevet en beskæftigelsesfremgang flere steder i landet også i udkantskommuner. Lolland, Bornholm, Langeland, Læsø, Sorø og mange andre steder har således oplevet en pæn beskæftigelsesfremgang inden for Erhvervsservice på 3-16 pct. 10
11 Figur 5. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Erhvervsservice,
12 Tabel 5. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for Erhvervsservice, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Pct. Herlev 13,4 10,9-2,5-18,3 Brøndby 10,5 8,2-2,3-30,0 Allerød 15,6 13,4-2,2-16,1 Høje-Taastrup 12,2 10,3-1,9-19,5 Rudersdal 21,7 19,9-1,8-16,1 Ishøj 9,9 8,2-1,7-18,3 Egedal 10,7 9-1,7-21,6 Nordfyns 6,9 5,5-1,4-26,1 Lyngby-Taarbæk 17,7 16,5-1,2-9,6 Hørsholm 15,1 13,9-1,2-19,1 Samsø 7,7 6,6-1,1-17,6 Greve 11,1 10-1,1-15,4 Fanø 6,6 5, ,2 Randers 7,3 6, ,1 Vejle 8,8 7,9-0,9-17,6 Gribskov 9,2 8,3-0,9-15,3 Odense 10,6 9,8-0,8-10,6 Slagelse 8,4 7,7-0,7-12,5 Guldborgsund 7,1 6,4-0,7-13,3 Faxe 7,9 7,3-0,6-15,5 Offentlig administration, undervisning og sundhed Beskæftigelsen inden for Offentlig administration og Sundhed er i modsætning til beskæftigelsen i den private sektor vokset fra Med Genopretningsaftalen i 2010 og begrænsningen i det offentlige forbrug er beskæftigelsen inden for det offentlige begyndt at falde kraftigt. Den seneste observation i Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS) dækker dog kun frem til november 2010, hvorfor beskæftigelsesfaldet i den offentlige sektor siden Genopretningsaftalen ikke kan ses i tallene. Den offentlige beskæftigelse er i perioden vokset over det meste af landet, hvorfor beskæftigelsesandelen for Offentlig administration, Undervisning og Sundhed er vokset markant under krisen. Væksten i beskæftigelsesandelen skyldes dog også, at det private erhvervsliv landet over har haft det hårdt og mistet mange arbejdspladser, så selvom beskæftigelsen inden for den offentlige sektor havde været uændret, ville beskæftigelsesandelen være vokset. De største ændringer i beskæftigelsesandelen ses iflg. figur 6 og tabel 6 i Jylland, i byer som fx Skive, Randers og Thisted, på Fyn i Odense og Svendborg, på Sjælland i hovedstadsområdet, Sorø og Faxe. I Top-20-kommuner udgjorde Offentlig administration, Undervisning og Sundhed mellem ca pct. af beskæftigelsen. I Sorø Kommune var beskæftigelsesandelen i 2010 endda knap 45½ pct. 12
13 En del steder i landet er beskæftigelsen inden for Offentlig administration, Sundhed og Undervisning dog også faldet fra 2008 til Det drejer sig om fx Syddjurs, Rebild, Ærø, Haderslev, Vordingborg, Kerteminde, Ringsted og Kalundborg. I disse kommuner udgør Offentlig administration, Sundhed og Undervisning ca pct. af beskæftigelsen. I flere af de nævnte kommuner er beskæftigelsesandelen dog på trods af beskæftigelsesfaldet vokset lidt, fordi det private erhvervsliv har været endnu hårdere ramt. Samme mønster er også observeret i kommuner som Silkeborg, Køge, Næstved, Bornholm og Lolland. Figur 6. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Offentlig administration mm.,
14 Tabel 6. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for Erhvervsservice, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Skive 27,8 32,9 5,1 7,2 Egedal 28,7 33,2 4,5 7,5 Lyngby-Taarbæk 29,8 34,2 4,4 11,0 Randers 31,9 36 4,1 1,5 Thisted 26,4 30,5 4,1 9,8 Faxe 29,3 33,3 4 4,3 Brønderslev 30,9 34,7 3,8 6,4 Samsø 30,4 34,1 3,7 8,9 Furesø 28 31,7 3,7 0,7 Mariagerfjord 26,8 30,5 3,7 7,5 Svendborg 38,1 41,8 3,7 3,5 Odense 34,5 38,1 3,6 6,0 Horsens 27,7 31,3 3,6 7,0 Skanderborg 28,1 31,7 3,6 7,3 Hørsholm 28,7 32,2 3,5-0,9 Nordfyns 27,7 31,2 3,5 4,1 Morsø 25,6 29,1 3,5 2,2 Vallensbæk 29 32,4 3,4 12,2 Vejen 20,3 23,6 3,3 7,7 Sorø 42,1 45,4 3,3 9,0 Udviklingen skal imødegås med gode rammevilkår og uddannelse Krisen og den heraf følgende ændring i erhvervsstrukturen stiller os over for betydelige udfordringer. Selvom industrien har tabt mange arbejdspladser under krisen, spiller den fortsat en stor rolle for dansk økonomi. Men industrien bevæger sig hen imod en mere højteknologisk industri med færre ansatte, og hvor selve produktionen måske ikke finder sted herhjemme men i udlandet, men hvor varerne fortsat eksporteres fra Danmark. Denne konstruktion er kendt som basarøkonomi. Fremadrettet kan industrien derfor ikke forventes at udgøre det samme beskæftigelsesgrundlag som tidligere for befolkningen, og hvis befolkningen uddannelsesmæssigt ikke er rustet til denne omstilling, risikerer de at blive hægtet af. Det viser krisen desværre kun alt for tydeligt, da hver femte ufaglærte har mistet jobbet under krisen. Samtidig er det heller ikke attraktivt for nye virksomheder at slå sig ned i områder, hvor uddannelsesniveauet er lavt, infrastrukturen er mangelfuld, eller der ikke er et godt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Derfor skal udviklingen imødegås med mere uddannelse og gode rammevilkår for virksomhederne. 14
15 Derudover er det vigtigt, at industrien hele tiden fornyer sig og udtænker nye ideer til produktion og produkter, men forudsætningen for dette er gode rammebetingelser herunder ikke mindst en stor og veluddannet arbejdsstyrke. At det kan lykkes vidner udviklingen i Billund, Ballerup, Allerød og Hillerød om, da beskæftigelsen inden for industrien er vokset i disse kommuner. 15
16 Appendiks A Landbruget Landbruget har som anført i tabel 1 mistet 9,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Landbruget fylder beskæftigelsesmæssigt ikke så meget, som det engang gjorde, men i flere kommuner på Fyn og i Jylland udgør landbruget fortsat mellem 6 og10 pct. af den samlede beskæftigelse. Figur 1A viser ændringen i landbrugets beskæftigelsesandel i de enkelte kommuner, og tabel 1A viser en top-20-liste over de kommuner med de største ændringer i beskæftigelsesandelen for landbruget. Som det fremgår af figur 1A og tabel 1A, har Sjælland og Fyn generelt oplevet større ændringer i beskæftigelsesandelen end i Jylland. Landbrugets beskæftigelsesandel har ændret sig mest i ø- kommuner som Samsø, Læsø, Langeland og Ærø. I disse kommuner udgjorde landbrugets beskæftigelsesandel inden krisen mellem 8 og 17½ pct. I flere af kommunerne på top-20-listen såsom Faaborg-Midtfyn, Lemvig, Nordfyns og Thisted var landbrugets beskæftigelsesandel før krisen faktisk oppe på 7-11 pct., og det procentvise beskæftigelsesfald har ligget mellem 8-18 pct. Figur 1A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for landbruget,
17 Tabel 1A. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for landbruget, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Samsø 16,3 12,8-3,5-23,6 Læsø 17,4 15,6-1,8-21,3 Langeland 9,7 8,5-1,2-18,3 Ærø 8,2 7-1,2-18,2 Middelfart 4,4 3,7-0,7-20,7 Lemvig 11 10,3-0,7-8,0 Køge 2 1,4-0,6-33,4 Faaborg-Midtfyn 7 6,4-0,6-17,9 Sorø 4,2 3,7-0,5-10,7 Thisted 7,4 6,9-0,5-11,3 Nordfyns 10,4 10-0,4-11,0 Holbæk 3,8 3,4-0,4-14,0 Svendborg 3,3 2,9-0,4-16,2 Stevns 8,1 7,7-0,4-9,7 Norddjurs 6,8 6,4-0,4-8,0 Lolland 6,4 6,1-0,3-10,0 Næstved 3,6 3,3-0,3-14,9 Greve 1 0,7-0,3-35,2 Fanø 1,6 1,3-0,3-12,5 Odsherred 5,3 5-0,3-11,7 Pct. Information og kommunikation Information og kommunikation har i løbet af krisen været påvirket af nedgangen i handel, som har videreforplantet sig til fx salg og marketing. Nedgangen har fra været på knapt 3 pct., men erhvervet er et af de erhverv, som har oplevet en af de mindste nedgange under krisen. Erhvervet er dog ikke et videre jobtungt erhverv og udgør kun godt 3½ pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Som det fremgår af figur 2A, er beskæftigelsesandelen faldet mest i hovedstadsområdet, Sorø, Faxe og Nordvestjylland omkring Norddjurs og Morsø. Beskæftigelsesandelen i de fleste af disse områder udgør mellem 1-3 pct. (jf. tabel 2A), men i flere af kommunerne omkring hovedstadsområdet og Nordsjælland udgør Information og kommunikation mellem 5-8½ pct. af beskæftigelsen. 17
18 Figur 2A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Information og kommunikation, Som det også fremgår af figur 2A, er beskæftigelsesandelen faktisk vokset lidt flere steder i landet. Fremgangen i beskæftigelsesandelen skyldes, at der har været en reel beskæftigelsesfremgang inden for Information og kommunikation flere steder i landet. Det gælder fx kommuner i Sydvestsjælland, Nyborg og Bornholm. I mange af disse kommuner er beskæftigelsesandelen dog fortsat lav, typisk under 3 pct. 18
19 Tabel 2A. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for Information og komm., Pct. vis ændring i beskæftigelsen Lyngby-Taarbæk 8,2 5,7-2,5-33,0 Rudersdal 7,9 6,5-1,4-23,8 Albertslund 5,6 4,4-1,2-29,0 Gentofte 4,9 3, ,1 Frederikssund 2,1 1,3-0,8-38,3 Skanderborg 3,4 2,6-0,8-26,8 Sorø 1,5 0,9-0,6-36,9 Faxe 1,5 1-0,5-41,5 Herlev 8,6 8,2-0,4-3,2 Morsø 2,2 1,8-0,4-26,3 Norddjurs 1,3 0,9-0,4-33,5 Hedensted 1 0,6-0,4-42,9 Hvidovre 2,4 2-0,4-22,6 Hørsholm 3,8 3,4-0,4-20,9 Odder 1,7 1,3-0,4-26,2 Brønderslev 1,2 0,9-0,3-33,1 Gladsaxe 7,5 7,3-0,2-5,5 Glostrup 2,7 2,5-0,2-11,0 Holstebro 2,1 1,9-0,2-12,2 Finansiering og forsikring Finansiering og forsikring har under krisen mistet 5,4 pct. af beskæftigelsen. Erhvervet er blandt de mindre og udgør ca. 3 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Af figur 3A og tabel 3A, der viser de 20 kommuner, hvor beskæftigelsesandelen har ændret sig mest, fremgår det, at andelen har ændret sig mest i kommuner på Fyn (Nyborg, Langeland og Odense) samt i enkelte sjællandske og jyske kommuner. Visse af kommunerne er udkantsområder som fx Morsø, Jammerbugt, Langeland og Slagelse. I kommunerne på top-20-listen i tabel 3A er i gennemsnit hver fjerde arbejdsplads i Finansiering og forsikring gået tabt, men beskæftigelsesandelen var før krisen også under 3 pct., hvorfor den høje procentvise ændring også skal ses i lyset af erhvervets forholdsvis beskedne størrelse. 19
20 Figur 3A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Finansiering og forsikring, I flere kommuner omkring hovedstadsområdet og i en del jyske kommuner som Lemvig, Fredericia, Kolding, Holstebro, Skanderborg mfl. er beskæftigelsen dog vokset med en højere beskæftigelsesandel til følge. Beskæftigelsesandelen er dog typisk forholdsvis lille, men i Ballerup og Glostrup er beskæftigelsesandelen for Finansiering og forsikring kommet op på hhv. 13 pct. og 10 pct. 20
21 Tabel 3A. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesand.for Finansiering og forsikr., Pct. vis ændring i beskæftigelsen Roskilde 4,6 3,4-1,2-27,5 Nyborg 1,9 1-0,9-47,8 Jammerbugt 2,4 1,5-0,9-39,8 Langeland 1,1 0,5-0,6-61,7 Gentofte 5,2 4,7-0,5-12,3 Ishøj 0,8 0,4-0,4-45,6 Slagelse 1,7 1,3-0,4-26,7 Odense 2,5 2,1-0,4-16,6 Ærø 2 1,6-0,4-25,0 Favrskov 1,7 1,3-0,4-29,6 Morsø 3,1 2,7-0,4-20,7 Hvidovre 3,2 2,9-0,3-14,1 Billund 2,2 1,9-0,3-10,6 Assens 1,6 1,3-0,3-27,4 Frederiksberg 5,5 5,2-0,3-3,3 Rudersdal 2,9 2,6-0,3-18,3 Middelfart 1,9 1,6-0,3-20,9 Horsens 1,9 1,6-0,3-21,7 Herning 2,3 2-0,3-21,1 Lyngby-Taarbæk 6,9 6,7-0,2-5,5 Ejendomshandel og udlejning Ejendomshandel har i løbet af krisen oplevet en beskæftigelsesfremgang på knapt 7 pct. Erhvervet er dog et af de mindste og udgør kun ca. 1½ pct. af den samlede beskæftigelse. Som det fremgår af Danmarkskortet i figur 4A og top-20-listen i tabel 4A, er fremgangen faktisk kommet en del udkantskommuner til gode, mens kommuner i Nordsjælland, omkring København, Odense og Esbjerg har oplevet tilbagegang. I de kommuner, som har oplevet en beskæftigelsesfremgang, ligger beskæftigelsesandelen dog fortsat typisk under 2½ pct. 21
22 Figur 4A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Ejendomshandel og udlejn.,
23 Tabel 4A. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesand. for Ejendomshandl. og udl., Pct. vis ændring i beskæftigelsen Billund 0,9 2,8 1,9 231,7 Læsø 1,1 1,9 0,8 50,0 Høje-Taastrup 1 1,6 0,6 47,3 Rudersdal 1,5 2,1 0,6 23,7 Stevns 1 1,6 0,6 58,1 Morsø 0,9 1,5 0,6 44,9 Solrød 1,8 2,4 0,6 34,0 Middelfart 1,2 1,7 0,5 26,4 Kerteminde 1 1,5 0,5 21,0 Nordfyns 1,4 1,9 0,5 23,8 Langeland 2 2,5 0,5 20,4 Lyngby-Taarbæk 1,8 2,3 0,5 21,1 Dragør 1,7 2,1 0,4 20,8 Guldborgsund 1,2 1,6 0,4 25,6 Tønder 1,4 1,8 0,4 23,7 Assens 0,9 1,3 0,4 34,7 Vejen 0,9 1,3 0,4 39,2 Albertslund 1,6 2 0,4 11,2 Furesø 1,5 1,9 0,4 12,0 Halsnæs 1,5 1,9 0,4 11,3 Kultur, fritid og anden service Kultur, fritid og anden service har fra haft en beskæftigelsesfremgang på 1,2 pct. Det svarer dog kun til godt personer, og erhvervets beskæftigelsesandel udgjorde inden krisen ca. 4 pct. af den samlede beskæftigelse. Beskæftigelsesandelene har derfor ikke flyttet sig så meget i løbet af krisen. Som det fremgår af figur 5A, er beskæftigelsesandelen vokset over det meste af landet, men dykker man ned i tallene har mange kommuner oplevet en beskæftigelsestilbagegang tilbagegangen er blot ikke så stor som for andre brancher i kommunen, hvorfor andelen i flere tilfælde alligevel er vokset lidt. I de kommuner, hvor andelen er vokset mest (se tabel 5A), er beskæftigelsesandelen typisk omkring 3-5 pct. 23
24 Figur 5A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Offentlig administration mm.,
25 Tabel 5A. Top-20 over ændring i beskæftigelsesandel for Kultur, fritid og anden serv., Pct. vis ændring i beskæftigelsen Billund 3,3 4,3 1 31,2 Fredensborg 4,5 5,4 0,9 15,1 Tårnby 2 2,7 0,7 22,9 Haderslev 4,1 4,8 0,7 7,7 Vejle 3,8 4,5 0,7 9,1 Randers 4,2 4,9 0,7 5,2 Læsø 2 2,7 0,7 16,7 Ærø 3,8 4,4 0,6 10,3 Rødovre 3,1 3,7 0,6 12,6 Lemvig 3,3 3,9 0,6 16,4 Furesø 5 5,6 0,6-0,4 Gentofte 4,4 4,9 0,5 6,8 Ishøj 4,4 4,9 0,5 8,6 Gribskov 4,1 4,6 0,5 3,9 Faaborg-Midtfyn 3,2 3,7 0,5 1,1 Varde 3,5 4 0,5 5,9 Struer 2,7 3,2 0,5 8,1 Brønderslev 3,4 3,9 0,5 6,9 Greve 4 4,4 0,4 2,4 Roskilde 4 4,4 0,4 5,4 25
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009
Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,
Læs mereI flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs
I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereUngdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner
Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereUngdomsledighed rammer skævt i landet
Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereNulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereMange nye kommuner topper listen over jobfremgang
Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereKOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385
Læs mereI 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008
I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereSe hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereStor forskel på jobmulighederne i landets kommuner
Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mere16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013
19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014
59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760
Læs mereLO s jobcenterindikatorer
1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereUdviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen August 2014
43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019
52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962
Læs mereLO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse
Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999
Læs mereStore forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt
Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019
48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017
26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017
jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018
Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170
Læs mereRekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Læs mereDanskernes formuer udvikler sig utroligt skævt
Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereResultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereIværksætternes folkeskole
Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013
nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen September 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013
86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 680.956 735.210 789.368 109.377
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereSygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017
jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013
okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 174.639 227.252 279.758 333.495
Læs mereStatistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013
okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 aug13 nov13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 174.639 227.252
Læs mereMange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen
Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,
Læs mereStatistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016
jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178
Læs mere