Mange steder er mellem hvert fjerde og hvert tredje job i industrien forsvundet

Transkript

1 Mange steder er mellem hvert fjerde og hvert tredje job i industrien forsvundet Ny kortlægning fra AE viser, at erhvervsstrukturen i landets kommuner er ændret radikalt efter krisen. I mange kommuner er således mellem hvert fjerde og hvert tredje job i industrien gået tabt under krisen. Industrien er og vil fortsat være vigtig for dansk økonomi, men kan ikke forventes at udgøre det samme beskæftigelsesgrundlag for lokalbefolkningen som tidligere. Udviklingen skal imødegås med mere og bedre uddannelse og bedre rammevilkår for virksomhederne. af senioranalytiker Erik Bjørsted, forskningschef Mikkel Baadsgaard 13. juli 2012 & stud.polit Andreas Mølgaard Analysens hovedkonklusioner De private hovederhverv har fra tilsammen tabt ca arbejdspladser. Det er specielt gået ud over industrien, hvor mellem hvert fjerde og hvert tredje industrijob er gået tabt under krisen i mange kommuner. Den relativt store nedgang i industrien har ændret på erhvervsstrukturen. Det er specielt på Fyn og i Jylland, at industrien har mistet arbejdspladser, mens jobtabet på Sjælland i i lige så høj grad eller højere grad er spredt ud på private servicefag og byggeriet. Visse steder i landet har industrien dog formået at klare sig igennem krisen. Det gælder fx i hovedstadsområdet, på Nordsjælland og i Billund. Uddannelse og gode rammebetingelser for virksomheder er nødvendige at opprioritere, hvis vi skal kunne håndtere udviklingen i lokalsamfundene. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Mere end hver sjette industriarbejdsplads er gået tabt under krisen Krisen har været hård ved det private arbejdsmarked herhjemme. I de private hovederhverv er der fra således forsvundet ca arbejdspladser, svarende til ca. 9 pct. af beskæftigelsen. Det har især været industrien og byggeriet, som har lidt hårdt under krisen, hvor hhv. 17,7 pct. og 15,9 pct. af beskæftigelsen er gået tabt. Det fremgår af tabel 1, som viser beskæftigelsestabet fra 2008 til 2010 fordelt på brancher iflg. Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik fra Danmarks Statistik. Den meget jobtunge branche Handel og transport har dog også mistet en betydelig andel af beskæftigelsen, hvor 6,4 pct. af beskæftigelsen (svarende til knapt personer) er gået tabt. Mens beskæftigelsen under krisen er faldet i de fleste private hovederhverv, er beskæftigelsen til gengæld vokset inden for Offentlig administration, Undervisning og sundhed, Kultur, fritid og anden service samt i Ejendomshandel og udlejning. Med Genopretningsaftalen i 2010 og begrænsningen i det offentlige forbrug er beskæftigelsen inden for det offentlige dog begyndt at falde kraftigt. Den seneste observation i Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS) dækker kun frem til november 2010, hvorfor beskæftigelsesfaldet i den offentlige sektor siden Genopretningsaftalen ikke kan ses i tallene. Samlet er beskæftigelsen således faldet med personer fra Tabel 1. Beskæftigelsestab på brancher under krisen Pct. Landbrug ,4 Industri, råstofudvinding og forsyning ,4 Bygge- og anlæg ,9 Handel- og transport mv ,4 Information og kommunikation ,9 Finansiering og forsikring ,4 Ejendomshandel og udlejning ,9 Erhvervsservice ,1 Private hovederhverv i alt ,9 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,0 Kultur, fritid og anden service ,2 Uoplyst aktivitet ,9 I alt ,8 Beskæftigelsesudviklingen under krisen er ikke kun et resultat af krisen og dens karakter, men er også et resultat af de underliggende tendenser, der er på arbejdsmarkedet. Fx skyldes nedgangen i industriens beskæftigelse ikke kun krisen, men også at der i adskillige år har været en nedadgående tendens i industriens beskæftigelse. Den nedadgående tendens i industriens 2

3 beskæftigelse skyldes dels, at industriens produktion outsources til udlandet eller til andre brancher samt teknologiske fremskridt. I modsat retning trækker, at beskæftigelsen inden for en række private servicefag har haft en kraftig opadgående vækst, hvorfor den relativt hårde medfart den private servicesektor har fået under denne krise også vidner om, at krisen har været ekstremt hård ved det danske arbejdsmarked, når krisen har kunnet reducere beskæftigelsen i brancher, som underliggende er i kraftig jobvækst. Tendenserne på arbejdsmarkedet bliver tydeligere, når man ser på beskæftigelsesandelene i de enkelte erhverv. I starten af 70 erne var således knapt ¼ af de beskæftigede ansat i industrien, mens det i dag er lidt over 12 pct. I den private servicesektor var tidligere omkring 40 pct. ansat, mens det i dag er omtrent halvdelen af de beskæftigede. Det fremgår af figur 1, som viser de enkelte hovedbranchers beskæftigelsesandele fra Industrien udgør dermed ikke det samme beskæftigelsesgrundlag som tidligere, selvom industriens eksport fortsat er meget vigtig for væksten herhjemme. Figur 1. Branchernes beskæftigelsesandele, Pct Pct Landbrug Privat service Industri Offentlige og personlige tjenester Byggeriet Øvrige 0 Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank. Som følge af krisen og de underliggende tendenser på arbejdsmarkedet har erhvervsstrukturen ændret sig markant i kommunerne. Betydningen for lokalsamfundene af den ændrede erhvervsstruktur kan være store. I en udkantskommune kan en lokal industrivirksomhed være et livsvigtigt beskæftigelsesgrundlag for befolkningen, mens en industrivirksomhed omkring hovedstadsområdet ikke udgør det samme vigtige beskæftigelsesgrundlag for befolkningen som i udkantskommunen. 3

4 Samtidig kan store befolkninger i store byer danne grundlag for privat servicevirksomhed, fordi der er mange mennesker, som har behov for serviceydelser, mens beskæftigelsesgrundlaget i privat servicevirksomhed i udkantskommunerne måske ikke har det samme potentiale, hvis der ikke er så mange indbyggere, som skal serviceres. I det følgende vil vi se på, hvordan beskæftigelsesandelene i de enkelte erhverv har ændret sig under krisen i kommunerne. Der fokuseres først og fremmest på de jobtunge erhverv, Industri, Bygge-og anlæg, Handel og transport, Erhvervsservice og offentlig administration, Sundhed og Undervisning. De resterende brancher er omtalt i appendiks A. Det generelle billede er: 1) Specielt har Fyn og Jylland mistet industriarbejdspladser, mens tabet af arbejdspladser på Sjælland i højere grad er spredt ud på private servicefag som Handel og transport og Erhvervsservice samt Byggeriet. 2) Industrien udgør i dag et markant mindre beskæftigelsesgrundlag end før krisen. 3) Visse steder i landet har industrien dog formået at klare sig igennem krisen. Det gælder fx i hovedstadsområdet, på Nordsjælland og i Billund. 4) De andre private hovederhverv som Byggeriet, Handel og transport samt Erhvervsservice har også mistet beskæftigelsesandele dog ikke i samme omfang, som i industrien. 5) De offentlige erhverv udgør i dag en noget større beskæftigelsesandel end før krisen en stor del kan dog tilskrives nedgangen i den private sektor. Flere steder i landets udkantskommuner er den offentlige beskæftigelse faktisk faldet under krisen. Industrien Industriens beskæftigelse er de sidste 20 år i gennemsnit faldet med personer årligt. Denne nedadgående tendens betyder, at industrien ikke udgør det samme beskæftigelsesgrundlag som tidligere ude i landets kommuner. Figur 2 viser ændringen i industriens beskæftigelsesandel i de enkelte kommuner, mens tabel 2 viser en top-20 over de kommuner, hvor beskæftigelsesandelen har ændret sig mest fra Af figur 2 og tabel 2 fremgår det, at de hårdest ramte områder under krisen har været store industriområder i Jylland og på Fyn og Lolland. Eksempelvis udgjorde industriens beskæftigelsesandel i Kerteminde godt 38½ pct., men i Kerteminde er næsten hver tredje industriarbejdsplads forsvundet. Mange af de kommuner, som er på top-20 listen, er kommuner, hvor pct. af de beskæftigede var ansat i industrien, men i disse kommuner er mellem hver femte og hver tredje industriarbejdsplads forsvundet i løbet af krisen. Det hører dog med til historien, at der faktisk er kommuner, hvor beskæftigelsen inden for industrien er vokset under krisen. Flere nordsjællandske kommuner har således oplevet en fremgang i industriens 4

5 beskæftigelse. Det gælder fx Ballerup, Hillerød og Allerød, hvor industriens beskæftigelsesandel tilmed er pct., hvilket er langt over landsgennemsnittet på godt 11 pct. Også en kommune som Billund har formået at stå imod krisen, hvor industribeskæftigelsen i løbet af krisen er vokset med 7,4 pct., således at ca. 30 pct. af de beskæftigede i kommunen i dag er ansat i industrien. Figur 2. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for industrien,

6 Tabel 2. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for industrien, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Fredensborg 18,1 7,5-10,6-60,7 Kerteminde 38,6 31,1-7,5-32,9 Sønderborg 31,9 26,1-5,8-24,7 Hedensted 27 21,9-5,1-24,6 Furesø 15,4 10,3-5,1-40,5 Ringkøbing-Skjern 31,4 26,8-4,6-22,4 Haderslev 17,6 13,1-4,5-32,2 Morsø 23,3 19,1-4,2-26,1 Struer 22,9 18,8-4,1-25,7 Lolland 16,3 12,5-3,8-27,8 Albertslund 8,7 4,9-3,8-48,6 Holstebro 19,3 15,8-3,5-22,9 Halsnæs 16,7 13,3-3,4-28,1 Kolding 20 16,6-3,4-22,5 Skanderborg 21,3 18-3,3-19,5 Faaborg-Midtfyn 20,9 17,7-3,2-24,7 Randers 16,2 13-3,2-27,8 Vejen 21,8 18,7-3,1-20,4 Herning 19,6 16,5-3,1-21,7 Favrskov 17,8 14,7-3,1-21,1 Pct. Det er noget overraskende Fredensborg, som topper listen. Det kan skyldes måske skyldes afskedigelser på få store virksomheder, som er registreret med beliggenhed i Fredensborg. Bygge- og anlæg Bygge- og anlægsbranchen oplevede under byggeboomet en markant beskæftigelsesfremgang inden krisen satte ind, og boblen på boligmarkedet bristede. Siden da har byggeriet tabt næsten 16 pct. af beskæftigelsen. Som det fremgår af figur 3 og tabel 3 ses de største ændringer i beskæftigelsesandelene på Fyn og Sjælland og i enkelte jyske kommuner, men generelt har krisen været meget hård ved byggeriet over hele landet. Det procentvise beskæftigelsesfald i kommunerne på top-20 listen har udgjort pct., og i gennemsnit udgjorde byggeriet knap 9 pct. af beskæftigelsen i kommunerne inden krisen satte ind. Selvom byggeriet i sig selv måske før krisen ikke udgjorde det største beskæftigelsesgrundlag for kommunerne, skal man dog være opmærksom på, at byggeri ofte trækker en masse aktivitet med sig. Bl.a. er byggeriet afhængig af serviceydelser fra den private servicesektor, hvorfor byggeriet kan virke som en katalysator for de andre erhverv i området. 6

7 Figur 3. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for byggeriet,

8 Tabel 3. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for byggeriet, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Pct. Hvidovre 11,8 9,7-2,1-22,9 Faxe 10 8,1-1,9-25,0 Slagelse 7,7 6-1,7-26,0 Sorø 9 7,3-1,7-18,2 Egedal 12,3 10,7-1,6-19,4 Gentofte 6,8 5,2-1,6-25,2 Rebild 10,1 8,5-1,6-22,8 Assens 9 7,5-1,5-22,8 Billund 6,9 5,4-1,5-20,5 Odder 8 6,5-1,5-22,2 Kalundborg 9 7,6-1,4-22,7 Faaborg-Midtfyn 8,9 7,5-1,4-24,6 Nordfyns 9,6 8,2-1,4-20,6 Læsø 7,1 5,7-1,4-28,6 Lejre 12,7 11,3-1,4-14,6 Langeland 7,8 6,5-1,3-23,7 Horsens 6,6 5,3-1,3-24,4 Odsherred 9,4 8,2-1,2-18,1 Vordingborg 7,7 6,5-1,2-22,7 Fredericia 8,9 7,7-1,2-17,8 Handel og transport Handel og transport har i løbet af krisen mistet knapt arbejdspladser svarende til knapt 6½ pct. af beskæftigelsen. Krisen har medført et markant mindre behov for transportydelser, ligesom handlen er blevet hårdt ramt af det underdrejede private forbrug, som efter meget voldsomme fald i begyndelsen af krisen aldrig for alvor er kommet op i omdrejninger igen. Af figur 4 fremgår det, at det i høj grad er sjællandske kommuner, hvor beskæftigelsesandelen for Handel og transport er faldet mest. Det er også konsistent med, at Handel og transport på Sjælland står for en noget højere andel af det samlede beskæftigelsestab, end det er tilfældet på Fyn og i Jylland. I de langt de fleste af kommunerne på top-20-listen i tabel 4 udgjorde Handel og transport omkring pct. af beskæftigelsen i kommunen, og som det også fremgår, har flere af kommunerne oplevet, at mere end hver tiende arbejdsplads inden for Handel og transport er forsvundet. I Vallensbæk og på Læsø er det endda hver femte arbejdsplads inden for handel og transport, som er forsvundet. Her var pct. af de beskæftigede ansat inden for Handel og transport. Kommuner som Lolland, Fanø, Dragør, Hedensted og Fredensborg har dog i løbet af krisen oplevet en lille fremgang i beskæftigelsen. Dertil kommer, at handel og transport i disse kommuner også udgør et væsentligt beskæftigelsesgrundlag, hvor mere end 20 pct. er ansat i handel og transport, og på Fanø er det faktisk 1/3. 8

9 Figur 4. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for handel og transport,

10 Tabel 4. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for Handel og transport, Pct.vis ændring i beskæftigelsen Pct. Vallensbæk 40,2 32,4-7,8-19,2 Læsø 32,7 29, ,2 Tårnby 63,5 60,6-2,9-12,2 Billund 28,9 26,3-2,6-7,5 Solrød 30,4 28-2,4-10,2 Ballerup 22,2 19,9-2,3-11,5 Allerød 27,4 25,5-1,9-9,1 Hillerød 20,7 18,9-1,8-12,6 Glostrup 28,2 26,5-1,7-8,4 Gribskov 26,1 24,6-1,5-11,7 Vordingborg 21,2 19,9-1,3-13,8 Aabenraa 29,7 28,4-1,3-9,0 Århus 25,8 24,5-1,3-6,3 Langeland 23,5 22,4-1,1-11,9 Esbjerg 23,8 22,7-1,1-9,4 Brønderslev ,8 Gladsaxe 17,8 16,9-0,9-7,3 Aalborg 23,6 22,7-0,9-7,1 København 21 20,1-0,9-5,9 Høje-Taastrup 29,9 29-0,9-8,0 Erhvervsservice Erhvervsservice har i flere år været et erhverv i klar fremgang. Alligevel er beskæftigelsen faldet med 4 pct. i løbet af krisen. Erhvervet spænder meget bredt og dækker alt fra rengøring og renovation til rådgivningsvirksomhed. Beskæftigelsesandelen har ændret sig mest på Sjælland, men Nordfyns Kommune, Odense og Vejle er også at finde på top-20-listen i tabel 5. Det procentvise beskæftigelsesfald i Erhvervsservice har generelt været højt i kommunerne på top-20- listen. Mange steder er der tale om hver femte arbejdsplads inden for Erhvervsservice, som er mistet, og i Brøndby er det ca. hver tredje. Beskæftigelsesgrundlaget for Erhvervsservice er visse steder ret højt i kommunerne på top-20-listen. I Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm var beskæftigelsesandelen før krisen således mellem pct. I de nævnte kommuner er mellem hver femte og hver tiende arbejdsplads inden for Erhvervsservice forsvundet. Igen skal det bemærkes, at Erhvervsservice har oplevet en beskæftigelsesfremgang flere steder i landet også i udkantskommuner. Lolland, Bornholm, Langeland, Læsø, Sorø og mange andre steder har således oplevet en pæn beskæftigelsesfremgang inden for Erhvervsservice på 3-16 pct. 10

11 Figur 5. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Erhvervsservice,

12 Tabel 5. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for Erhvervsservice, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Pct. Herlev 13,4 10,9-2,5-18,3 Brøndby 10,5 8,2-2,3-30,0 Allerød 15,6 13,4-2,2-16,1 Høje-Taastrup 12,2 10,3-1,9-19,5 Rudersdal 21,7 19,9-1,8-16,1 Ishøj 9,9 8,2-1,7-18,3 Egedal 10,7 9-1,7-21,6 Nordfyns 6,9 5,5-1,4-26,1 Lyngby-Taarbæk 17,7 16,5-1,2-9,6 Hørsholm 15,1 13,9-1,2-19,1 Samsø 7,7 6,6-1,1-17,6 Greve 11,1 10-1,1-15,4 Fanø 6,6 5, ,2 Randers 7,3 6, ,1 Vejle 8,8 7,9-0,9-17,6 Gribskov 9,2 8,3-0,9-15,3 Odense 10,6 9,8-0,8-10,6 Slagelse 8,4 7,7-0,7-12,5 Guldborgsund 7,1 6,4-0,7-13,3 Faxe 7,9 7,3-0,6-15,5 Offentlig administration, undervisning og sundhed Beskæftigelsen inden for Offentlig administration og Sundhed er i modsætning til beskæftigelsen i den private sektor vokset fra Med Genopretningsaftalen i 2010 og begrænsningen i det offentlige forbrug er beskæftigelsen inden for det offentlige begyndt at falde kraftigt. Den seneste observation i Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS) dækker dog kun frem til november 2010, hvorfor beskæftigelsesfaldet i den offentlige sektor siden Genopretningsaftalen ikke kan ses i tallene. Den offentlige beskæftigelse er i perioden vokset over det meste af landet, hvorfor beskæftigelsesandelen for Offentlig administration, Undervisning og Sundhed er vokset markant under krisen. Væksten i beskæftigelsesandelen skyldes dog også, at det private erhvervsliv landet over har haft det hårdt og mistet mange arbejdspladser, så selvom beskæftigelsen inden for den offentlige sektor havde været uændret, ville beskæftigelsesandelen være vokset. De største ændringer i beskæftigelsesandelen ses iflg. figur 6 og tabel 6 i Jylland, i byer som fx Skive, Randers og Thisted, på Fyn i Odense og Svendborg, på Sjælland i hovedstadsområdet, Sorø og Faxe. I Top-20-kommuner udgjorde Offentlig administration, Undervisning og Sundhed mellem ca pct. af beskæftigelsen. I Sorø Kommune var beskæftigelsesandelen i 2010 endda knap 45½ pct. 12

13 En del steder i landet er beskæftigelsen inden for Offentlig administration, Sundhed og Undervisning dog også faldet fra 2008 til Det drejer sig om fx Syddjurs, Rebild, Ærø, Haderslev, Vordingborg, Kerteminde, Ringsted og Kalundborg. I disse kommuner udgør Offentlig administration, Sundhed og Undervisning ca pct. af beskæftigelsen. I flere af de nævnte kommuner er beskæftigelsesandelen dog på trods af beskæftigelsesfaldet vokset lidt, fordi det private erhvervsliv har været endnu hårdere ramt. Samme mønster er også observeret i kommuner som Silkeborg, Køge, Næstved, Bornholm og Lolland. Figur 6. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Offentlig administration mm.,

14 Tabel 6. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for Erhvervsservice, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Skive 27,8 32,9 5,1 7,2 Egedal 28,7 33,2 4,5 7,5 Lyngby-Taarbæk 29,8 34,2 4,4 11,0 Randers 31,9 36 4,1 1,5 Thisted 26,4 30,5 4,1 9,8 Faxe 29,3 33,3 4 4,3 Brønderslev 30,9 34,7 3,8 6,4 Samsø 30,4 34,1 3,7 8,9 Furesø 28 31,7 3,7 0,7 Mariagerfjord 26,8 30,5 3,7 7,5 Svendborg 38,1 41,8 3,7 3,5 Odense 34,5 38,1 3,6 6,0 Horsens 27,7 31,3 3,6 7,0 Skanderborg 28,1 31,7 3,6 7,3 Hørsholm 28,7 32,2 3,5-0,9 Nordfyns 27,7 31,2 3,5 4,1 Morsø 25,6 29,1 3,5 2,2 Vallensbæk 29 32,4 3,4 12,2 Vejen 20,3 23,6 3,3 7,7 Sorø 42,1 45,4 3,3 9,0 Udviklingen skal imødegås med gode rammevilkår og uddannelse Krisen og den heraf følgende ændring i erhvervsstrukturen stiller os over for betydelige udfordringer. Selvom industrien har tabt mange arbejdspladser under krisen, spiller den fortsat en stor rolle for dansk økonomi. Men industrien bevæger sig hen imod en mere højteknologisk industri med færre ansatte, og hvor selve produktionen måske ikke finder sted herhjemme men i udlandet, men hvor varerne fortsat eksporteres fra Danmark. Denne konstruktion er kendt som basarøkonomi. Fremadrettet kan industrien derfor ikke forventes at udgøre det samme beskæftigelsesgrundlag som tidligere for befolkningen, og hvis befolkningen uddannelsesmæssigt ikke er rustet til denne omstilling, risikerer de at blive hægtet af. Det viser krisen desværre kun alt for tydeligt, da hver femte ufaglærte har mistet jobbet under krisen. Samtidig er det heller ikke attraktivt for nye virksomheder at slå sig ned i områder, hvor uddannelsesniveauet er lavt, infrastrukturen er mangelfuld, eller der ikke er et godt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Derfor skal udviklingen imødegås med mere uddannelse og gode rammevilkår for virksomhederne. 14

15 Derudover er det vigtigt, at industrien hele tiden fornyer sig og udtænker nye ideer til produktion og produkter, men forudsætningen for dette er gode rammebetingelser herunder ikke mindst en stor og veluddannet arbejdsstyrke. At det kan lykkes vidner udviklingen i Billund, Ballerup, Allerød og Hillerød om, da beskæftigelsen inden for industrien er vokset i disse kommuner. 15

16 Appendiks A Landbruget Landbruget har som anført i tabel 1 mistet 9,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Landbruget fylder beskæftigelsesmæssigt ikke så meget, som det engang gjorde, men i flere kommuner på Fyn og i Jylland udgør landbruget fortsat mellem 6 og10 pct. af den samlede beskæftigelse. Figur 1A viser ændringen i landbrugets beskæftigelsesandel i de enkelte kommuner, og tabel 1A viser en top-20-liste over de kommuner med de største ændringer i beskæftigelsesandelen for landbruget. Som det fremgår af figur 1A og tabel 1A, har Sjælland og Fyn generelt oplevet større ændringer i beskæftigelsesandelen end i Jylland. Landbrugets beskæftigelsesandel har ændret sig mest i ø- kommuner som Samsø, Læsø, Langeland og Ærø. I disse kommuner udgjorde landbrugets beskæftigelsesandel inden krisen mellem 8 og 17½ pct. I flere af kommunerne på top-20-listen såsom Faaborg-Midtfyn, Lemvig, Nordfyns og Thisted var landbrugets beskæftigelsesandel før krisen faktisk oppe på 7-11 pct., og det procentvise beskæftigelsesfald har ligget mellem 8-18 pct. Figur 1A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for landbruget,

17 Tabel 1A. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for landbruget, Pct. vis ændring i beskæftigelsen Samsø 16,3 12,8-3,5-23,6 Læsø 17,4 15,6-1,8-21,3 Langeland 9,7 8,5-1,2-18,3 Ærø 8,2 7-1,2-18,2 Middelfart 4,4 3,7-0,7-20,7 Lemvig 11 10,3-0,7-8,0 Køge 2 1,4-0,6-33,4 Faaborg-Midtfyn 7 6,4-0,6-17,9 Sorø 4,2 3,7-0,5-10,7 Thisted 7,4 6,9-0,5-11,3 Nordfyns 10,4 10-0,4-11,0 Holbæk 3,8 3,4-0,4-14,0 Svendborg 3,3 2,9-0,4-16,2 Stevns 8,1 7,7-0,4-9,7 Norddjurs 6,8 6,4-0,4-8,0 Lolland 6,4 6,1-0,3-10,0 Næstved 3,6 3,3-0,3-14,9 Greve 1 0,7-0,3-35,2 Fanø 1,6 1,3-0,3-12,5 Odsherred 5,3 5-0,3-11,7 Pct. Information og kommunikation Information og kommunikation har i løbet af krisen været påvirket af nedgangen i handel, som har videreforplantet sig til fx salg og marketing. Nedgangen har fra været på knapt 3 pct., men erhvervet er et af de erhverv, som har oplevet en af de mindste nedgange under krisen. Erhvervet er dog ikke et videre jobtungt erhverv og udgør kun godt 3½ pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Som det fremgår af figur 2A, er beskæftigelsesandelen faldet mest i hovedstadsområdet, Sorø, Faxe og Nordvestjylland omkring Norddjurs og Morsø. Beskæftigelsesandelen i de fleste af disse områder udgør mellem 1-3 pct. (jf. tabel 2A), men i flere af kommunerne omkring hovedstadsområdet og Nordsjælland udgør Information og kommunikation mellem 5-8½ pct. af beskæftigelsen. 17

18 Figur 2A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Information og kommunikation, Som det også fremgår af figur 2A, er beskæftigelsesandelen faktisk vokset lidt flere steder i landet. Fremgangen i beskæftigelsesandelen skyldes, at der har været en reel beskæftigelsesfremgang inden for Information og kommunikation flere steder i landet. Det gælder fx kommuner i Sydvestsjælland, Nyborg og Bornholm. I mange af disse kommuner er beskæftigelsesandelen dog fortsat lav, typisk under 3 pct. 18

19 Tabel 2A. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesandelen for Information og komm., Pct. vis ændring i beskæftigelsen Lyngby-Taarbæk 8,2 5,7-2,5-33,0 Rudersdal 7,9 6,5-1,4-23,8 Albertslund 5,6 4,4-1,2-29,0 Gentofte 4,9 3, ,1 Frederikssund 2,1 1,3-0,8-38,3 Skanderborg 3,4 2,6-0,8-26,8 Sorø 1,5 0,9-0,6-36,9 Faxe 1,5 1-0,5-41,5 Herlev 8,6 8,2-0,4-3,2 Morsø 2,2 1,8-0,4-26,3 Norddjurs 1,3 0,9-0,4-33,5 Hedensted 1 0,6-0,4-42,9 Hvidovre 2,4 2-0,4-22,6 Hørsholm 3,8 3,4-0,4-20,9 Odder 1,7 1,3-0,4-26,2 Brønderslev 1,2 0,9-0,3-33,1 Gladsaxe 7,5 7,3-0,2-5,5 Glostrup 2,7 2,5-0,2-11,0 Holstebro 2,1 1,9-0,2-12,2 Finansiering og forsikring Finansiering og forsikring har under krisen mistet 5,4 pct. af beskæftigelsen. Erhvervet er blandt de mindre og udgør ca. 3 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Af figur 3A og tabel 3A, der viser de 20 kommuner, hvor beskæftigelsesandelen har ændret sig mest, fremgår det, at andelen har ændret sig mest i kommuner på Fyn (Nyborg, Langeland og Odense) samt i enkelte sjællandske og jyske kommuner. Visse af kommunerne er udkantsområder som fx Morsø, Jammerbugt, Langeland og Slagelse. I kommunerne på top-20-listen i tabel 3A er i gennemsnit hver fjerde arbejdsplads i Finansiering og forsikring gået tabt, men beskæftigelsesandelen var før krisen også under 3 pct., hvorfor den høje procentvise ændring også skal ses i lyset af erhvervets forholdsvis beskedne størrelse. 19

20 Figur 3A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Finansiering og forsikring, I flere kommuner omkring hovedstadsområdet og i en del jyske kommuner som Lemvig, Fredericia, Kolding, Holstebro, Skanderborg mfl. er beskæftigelsen dog vokset med en højere beskæftigelsesandel til følge. Beskæftigelsesandelen er dog typisk forholdsvis lille, men i Ballerup og Glostrup er beskæftigelsesandelen for Finansiering og forsikring kommet op på hhv. 13 pct. og 10 pct. 20

21 Tabel 3A. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesand.for Finansiering og forsikr., Pct. vis ændring i beskæftigelsen Roskilde 4,6 3,4-1,2-27,5 Nyborg 1,9 1-0,9-47,8 Jammerbugt 2,4 1,5-0,9-39,8 Langeland 1,1 0,5-0,6-61,7 Gentofte 5,2 4,7-0,5-12,3 Ishøj 0,8 0,4-0,4-45,6 Slagelse 1,7 1,3-0,4-26,7 Odense 2,5 2,1-0,4-16,6 Ærø 2 1,6-0,4-25,0 Favrskov 1,7 1,3-0,4-29,6 Morsø 3,1 2,7-0,4-20,7 Hvidovre 3,2 2,9-0,3-14,1 Billund 2,2 1,9-0,3-10,6 Assens 1,6 1,3-0,3-27,4 Frederiksberg 5,5 5,2-0,3-3,3 Rudersdal 2,9 2,6-0,3-18,3 Middelfart 1,9 1,6-0,3-20,9 Horsens 1,9 1,6-0,3-21,7 Herning 2,3 2-0,3-21,1 Lyngby-Taarbæk 6,9 6,7-0,2-5,5 Ejendomshandel og udlejning Ejendomshandel har i løbet af krisen oplevet en beskæftigelsesfremgang på knapt 7 pct. Erhvervet er dog et af de mindste og udgør kun ca. 1½ pct. af den samlede beskæftigelse. Som det fremgår af Danmarkskortet i figur 4A og top-20-listen i tabel 4A, er fremgangen faktisk kommet en del udkantskommuner til gode, mens kommuner i Nordsjælland, omkring København, Odense og Esbjerg har oplevet tilbagegang. I de kommuner, som har oplevet en beskæftigelsesfremgang, ligger beskæftigelsesandelen dog fortsat typisk under 2½ pct. 21

22 Figur 4A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Ejendomshandel og udlejn.,

23 Tabel 4A. Top-20 over ændringen i beskæftigelsesand. for Ejendomshandl. og udl., Pct. vis ændring i beskæftigelsen Billund 0,9 2,8 1,9 231,7 Læsø 1,1 1,9 0,8 50,0 Høje-Taastrup 1 1,6 0,6 47,3 Rudersdal 1,5 2,1 0,6 23,7 Stevns 1 1,6 0,6 58,1 Morsø 0,9 1,5 0,6 44,9 Solrød 1,8 2,4 0,6 34,0 Middelfart 1,2 1,7 0,5 26,4 Kerteminde 1 1,5 0,5 21,0 Nordfyns 1,4 1,9 0,5 23,8 Langeland 2 2,5 0,5 20,4 Lyngby-Taarbæk 1,8 2,3 0,5 21,1 Dragør 1,7 2,1 0,4 20,8 Guldborgsund 1,2 1,6 0,4 25,6 Tønder 1,4 1,8 0,4 23,7 Assens 0,9 1,3 0,4 34,7 Vejen 0,9 1,3 0,4 39,2 Albertslund 1,6 2 0,4 11,2 Furesø 1,5 1,9 0,4 12,0 Halsnæs 1,5 1,9 0,4 11,3 Kultur, fritid og anden service Kultur, fritid og anden service har fra haft en beskæftigelsesfremgang på 1,2 pct. Det svarer dog kun til godt personer, og erhvervets beskæftigelsesandel udgjorde inden krisen ca. 4 pct. af den samlede beskæftigelse. Beskæftigelsesandelene har derfor ikke flyttet sig så meget i løbet af krisen. Som det fremgår af figur 5A, er beskæftigelsesandelen vokset over det meste af landet, men dykker man ned i tallene har mange kommuner oplevet en beskæftigelsestilbagegang tilbagegangen er blot ikke så stor som for andre brancher i kommunen, hvorfor andelen i flere tilfælde alligevel er vokset lidt. I de kommuner, hvor andelen er vokset mest (se tabel 5A), er beskæftigelsesandelen typisk omkring 3-5 pct. 23

24 Figur 5A. Udviklingen i beskæftigelsesandelen for Offentlig administration mm.,

25 Tabel 5A. Top-20 over ændring i beskæftigelsesandel for Kultur, fritid og anden serv., Pct. vis ændring i beskæftigelsen Billund 3,3 4,3 1 31,2 Fredensborg 4,5 5,4 0,9 15,1 Tårnby 2 2,7 0,7 22,9 Haderslev 4,1 4,8 0,7 7,7 Vejle 3,8 4,5 0,7 9,1 Randers 4,2 4,9 0,7 5,2 Læsø 2 2,7 0,7 16,7 Ærø 3,8 4,4 0,6 10,3 Rødovre 3,1 3,7 0,6 12,6 Lemvig 3,3 3,9 0,6 16,4 Furesø 5 5,6 0,6-0,4 Gentofte 4,4 4,9 0,5 6,8 Ishøj 4,4 4,9 0,5 8,6 Gribskov 4,1 4,6 0,5 3,9 Faaborg-Midtfyn 3,2 3,7 0,5 1,1 Varde 3,5 4 0,5 5,9 Struer 2,7 3,2 0,5 8,1 Brønderslev 3,4 3,9 0,5 6,9 Greve 4 4,4 0,4 2,4 Roskilde 4 4,4 0,4 5,4 25