Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 3. april Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Transkript

1 Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 3. april 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden ET - Orienteringssager - April ET - Temadrøftelse - Opfølgning på besøget i Kerteminde og Fjordsamarbejdet ET - Udkast til erhvervsstrategi ET - Lejres Erhvervspris ET - Eventuelt...7

3 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 1 1. ET - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 2 2. ET - Orienteringssager - April Sagsnr.: 16/15874 Resumé: A. Orientering om arbejdet med Autocampere Administrationen er ved at undersøge mulighederne og reglerne i forbindelse med oprettelse af autocamperpladser i kommunen. Der er dels en dialog internt med identificering af mulige steder. Dels en dialog med Nationalparken, der også er interesseret i at der bliver oprettet flere overnatningssteder i Lejre Kommune Administrationen kigger i øjeblikket på nedenstående placeringer: Havne, eksisterende campingpladser, relevante arealer. Desuden åbner lovgivningen for, at private kan oprette og udleje et vist antal autocamperpladser. Denne mulighed skal undersøges nærmere. Kravene for tømning af tank samt udgifter til etablering og drift skal undersøges. B. KL"s turismepolitiske anbefalinger KL er kommet med nye turismepolitiske anbefalinger til kommunerne. Et af hovedbudskaberne er, at udviklingen af danske turistdestinationer kræver et tæt samspil mellem kommuner, erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, som er en betydelig drivkraft for turismeudviklingen. Læs mere her: 25 anbefalinger C. Iværksætterbarometer Væksthus Sjælland har netop offentliggjort rapporten: Iværksætterbarometer 2017, som sætter fokus på tendenserne for iværksættervirksomheder i hele Danmark. Rapporten ser både på den generelle vækst af nye iværksættervirksomheder, samt rammevilkår, virksomhedernes ambitionsniveau, optimisme, barrierer etc. Hele rapporten kan læses her. D. Møde med turismeaktører vedr. nationalparkens potentialer Administrationen er i dialog med nationalparken om punkter til dagsorden for et kommende med turismeaktører om potentialerne i nationalparken. Mødedato er foreslået til d. 15. maj, kl. 17. E. Turistinspiration Mundtlig orientering om status. Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

5 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 3 3. ET - Temadrøftelse - Opfølgning på besøget i Kerteminde og Fjordsamarbejdet Sagsnr.: 16/10108 Resumé: Erhvervs- og Turismeudvalget har ønsket en tematisk drøftelse af og opfølgning på besøget i Kerteminde. Materiale fra besøget er tidligere uddelt. Som optakt til drøftelsen har administrationen inviteret Anna Porse fra firmaet Seismonaut til at gennemgå analyseresultaterne af samarbejdet mellem Frederikssund, Roskilde, Holbæk og Lejre kommune om at identificere turismeudviklingsmuligheder i Fjordlandet. Resultaterne er formidlet i Fjordlandsrapporten som er vedlagt som bilag, og som gennemgås og uddybes af Anna Porse på mødet. Hans Jørgen Lych-Larsen fra Lejre Turistforening deltager under drøftelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget gennemfører temadrøftelsen om turisme. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Roskile, Holbæk, Frederikssund og Lejre Kommune har gennem nogle år samarbejdet om turismeudvikling. Som et led i at styrke destinationssamarbejdet har kommunerne gennemført en nærmere analyse af mulighederne for et mere strategisk samarbejde. Analysen har fokus på kernefortællinger, der brander området som én samlet destination, og som udnytter mulighederne for øget digital tilstedeværelse. Analyseresultaterne præsenteres og uddybes af Anna Porse fra Seismonaut, som har stået for analysen. Oplægget er optakt til en debat om, hvilke muligheder Fjordlandssamarbejdet rummer for Lejre Kommune. Herefter holder Hans Jørgen Lych Larsen et kort oplæg om, hvad Kerneminde gør som virker særligt inspirerende og relevant for Lejre Kommune, og som bør tænkes ind i den fremtidige turismestrategi, jf. udvalgets årsplan for Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Bilag: 1. Fjordlandets kernefortællinger og strategi for implementering FINAL 01.0.pdf 2. Kerteminde Turismepolitik pdf

6 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 4 4. ET - Udkast til erhvervsstrategi Sagsnr.: 17/3840 Resumé: Af udvalgets årsplan fremgår det, at udvalget ønsker at udarbejde en erhvervsstrategi. Under dette punkt fremlægger administrationen et første udkast til en erhvervsstrategi mhp. udvalgets drøftelse og kommentarer. Herefter vil sagen blive genoptaget igen senere på foråret. Udkastet til erhvervsstrategi eftersendes dagsordenen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget giver sine kommentarer til erhvervsstrategien 2. at sagen genoptages på udvalgets møde i maj Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingerne tiltrådt med følgende tilføjelser; at der indarbejdes en målsætning om udvikling af service inden for byggesagsbehandling at målet for mobil- og bredbåndsdækning fastsættes til 100 % frem for 90 %. Sagsfremstilling: Udvalget forelægges i denne sag udkast til erhvervsstrategi. Strategien er en sammenfatning af det mønster, som udvalget i praksis har skabt og fulgt i perioden med en præcisering af målsætninger og succeskriterier. Afsættet for strategien er kernefortællingen og visionen om Vores Sted samt faktuel viden fra diverse brugertilfredshedsundersøgelser og erhvervsanalyser, herunder Dansk Byggeris og Dansk Industris erhvervsklimamålinger. Udkastet er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er behov for en kort erhvervsstrategi der både rummer og målsætter den basisindsats der er nødvendig for et godt erhvervsklima, og som samtidig er så visionær at den kan være med til at skabe mere Vores Sted og bæredygtig vækst til gavn for beskæftigelsen og livet i landsbyerne. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Intet Bilag: 1. Erhvervsstrategi for Lejre Kommune Eftersendt til pkt. 4 - Bilag.docx

7 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 5 5. ET - Lejres Erhvervspris 2017 Sagsnr.: 15/7362 Resumé: Udvalget skal i sagen tage stilling til kriterier og proces for Lejres Erhvervspris Der er ingen ændringer i kriterierne i forhold til sidste år (?). Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget beslutter at igangsætte processen med udgangspunkt i administrationens forslag til annoncering og kriterier. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Udvalget for Erhverv & Turisme besluttede på udvalgsmødet den 1. december 2014 at udvalget skal have sin egen virksomhedspris. Prisen er blevet uddelt i 2015 og 2016 til henholdsvis Vestergaard Company (2015) og Herslev Bryghus (2016). Administrationen foreslår, at udvalget følger samme proces som sidste år, hvor foreninger, borgere og erhvervsdrivende i Lejre Kommune har mulighed for at indstille og begrunde kandidater til prisen ud fra et eller flere af de vedtagne kriterier. Når deadline for indstilling af kandidater er udløbet, får medlemmer af Lejre Erhvervsudviklingsforum mulighed for at kvalificere indstillingerne af kandidaterne. Derefter tager Udvalget for Erhverv & Turisme endelig stilling til vinderens af Lejres Erhvervspris. De indstillede kandidater til virksomhedsprisen får mulighed for omtale i Lejre Lokalavis op til kåringen. Administrationen foreslår, at de tidligere vedtagne kriterier for erhvervsprisen følges, som er: At virksomheden gennem de seneste år har skabt nye jobs i Lejre Kommune At virksomheden er innovativ At virksomheden er lokalt forankret At virksomheden tilbyder grønne løsninger At virksomheden arbejder med bæredygtighed i sit værdisæt At virksomheden aktivt gør noget for at brande Lejre Kommune udadtil. Kriterierne er tidligere blevet valgt, da de er erhvervsrettede og ligger i tråd med udvalgets fokus på etablering af flere arbejdspladser og vækst i eksisterende virksomheder. Endvidere afspejler kriterierne ånden i den kommunalt vedtagne Branding- og Udviklingsstrategi Vores Sted.

8 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 6 Endvidere foreslår administrationen en bred annoncering, der omfatter: Lejre Kommunes Erhvervsnyhedsbrev Lejre Erhvervsforums nyhedsbrev Erhvervsforum Hornsherreds nyhedsbrev Turistforeningen Lejre Kommunes profiler på Facebook og Linkedin Annoncering i Lejre Lokalavis. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at de to lokale erhvervsforeninger kan bidrage aktivt til annoncering af Lejres Erhvervspris 2017, således at der bliver et bredt felt af kandidater til prisen. Endvidere vil de sociale medier blive anvendt mere aktivt til at gøre opmærksom på prisen. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver Økonomi og finansiering: kr. til erhvervsprisen samt kr. til annoncering.

9 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 7 6. ET - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Intet under punktet. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

10 Kernefortællinger for Fjordlandet Kernefortællinger og strategi for implementering Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co

11 Indhold Side 3 Indledning Side 4 Introduktion til kernefortællinger Side 8 Fjordlandets kernefortællinger Side 12 Operationelle anbefalinger Side 19 Strategiske anbefalinger Side 27 Bilag 1 - KPI framework Side 28 Bilag 2 - Det regionale turismelandskab Side 29 Bilag 3 - Metode 2

12 Indledning Turismeoperatørerne i Roskilde, Frederikssund, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner indledte i 2015 et projektsamarbejde om at udvikle og markedsføre turismeprodukter og oplevelsespakker omkring Isefjorden, Lammefjorden, Holbæk Fjord og Roskilde Fjord. Det er sket under den fælles overskrift Fjordlandet. Med projektet er der skabt et godt fundament for et intensiveret samarbejde, og der er blandt både politikere og turismeoperatører i Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Lejre kommuner bred opbakning til at undersøge mulighederne for et mere strategisk samarbejde. Et samarbejde med omdrejningspunkt om yderligere positionering af Fjordlandet i det danske destinationslandskab. Odsherred Kommune er også del af oplevelsestilbuddet, men deltager p.t. kun i konkrete projekter, og ikke på det strategiske plan. Med dette materiale er der fokus på at lægge en stærk overligger på det eksisterende tværkommunale projektsamarbejde i form af kernefortællinger, der brander området som én samlet destination, og som udnytter mulighederne for øget digital tilstedeværelse. Materialet er blevet til med hjælp fra Seismonaut samt Spangenberg & Co og bygger bl.a. på en udviklingsproces med de fire turismeoperatører i vinteren 2016/2017. Materialet rummer følgende: Stærke kernefortællinger der understøtter og skaber indhold i brandet Fjordlandet, og som sikrer, at de seneste års udviklings- og pakketeringsarbejde kan markedsføres tydeligt med målbare effekter som resultat. Operationelle og strategiske anbefalinger til implementering af kernefortællingerne, så man kommer ud over rampen, og så de understøtter udviklingen mod en stærkere positionering af Fjordlandet, både fysisk og digitalt. 3

13 Introduktion til kernefortællinger Et multifacetteret redskab Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

14 Et redskab til at facilitere Smart turisme Rejsemarkederne er under forandring, og rejsedestinationers vilkår og rolle ændres fundamentalt. En vigtig gamechanger er den teknologiske udvikling, der ændrer turisternes rejsevaner og -mønstre markant både før, under og efter rejsen. Blandt andet kan alle også turisterne selv i dag bidrage til at markedsføre destinationerne. Udviklingen har givet anledning til øget fokus på Smart turisme. Begrebet handler om at udvikle og kapitalisere på den øgede digitalisering og er senest med partnerskabet Det Digitale Turisme Danmarks udgivelse af Strategien for Det Digitale Turisme Danmark og indsatsområder for 2016 (2015) fremhævet som et af de stærkeste udviklingspotentialer for danske turismedestinationer. Skal potentialerne indfries, kræver det et øget fokus på at indsamle, dele, koble og kommunikere viden digitalt. For destinationsselskaberne bevirker det en ændring af deres klassiske rolle som markedsføringsorgan: Fra at være broadcastere bliver deres opgave at facilitere socio-tekniske samarbejder mellem gæsterne, turismeaktørerne og øvrige relevante aktører (se side 20). Kernefortællingerne er et godt redskab til denne facilitatorrolle og et vigtigt skridt på vejen mod at indfri udviklingspotentialerne i den øgede digitalisering indenfor turisme. Kernefortællingerne skal forstås som porte til et rum fyldt med relevant, tematiseret indhold. De fungerer som et multifacetteret redskab til at anskue og kommunikere en destinations samlede tilbud. Med strategisk brug af kernefortællinger kan man sætte scenen for en lang række relaterede, konkrete eksempler, tilbud og minihistorier. Historier om fx events, ildsjæle, traditioner, årstider, attraktioner, besøgssteder og kulturoplevelser. Når en kernefortælling er god. Bliver den delt af flere Sætter den scenen for destinationens tilbud Inspirerer og samler den aktørerne Skaber den stolthed og sammenhængskraft Giver den mening udefra og indefra 5

15 Målet med kernefortællingerne Arbejdet med kernefortællinger handler således ikke kun om at introducere et nyt brandingredskab, men om at forny den praksis det er, at arbejde med turismefremme. Figuren nedenfor illustrerer de effekter vi mener, at arbejdet kan skabe. Undervejs i materialet vil vi opstille anbefalinger om hvad det kræver, hvis målene skal nås. 6

16 Kernefortællinger arbejder i to spor Skal målene nås, skal der først og fremmest arbejdes i flere spor. En destination er sammensat af mange forskellige mennesker, begivenheder, steder og stemninger. Det er sjældent, at alle oplever det samme og søger det samme. Derfor har man behov for at kommunikere mere end til bare en målgruppe med det samme budskab. Ligeledes skal flere involveres i udbredelsen af de gode historier og oplevelsestilbud. Kernefortællinger er et værktøj til at styre destinationens kommunikation, når flere er involveret, prioritere budskaberne til forskellige målgrupper og samle de forskellige toner," en destination kan have, i én samlet ramme. Overordnet skal kernefortællingene arbejde i to spor: et forbrugerrettet spor og et spor rettet mod nøgleinteressenter. Operationaliseringen af kernefortællingerne stiller derfor krav om, at der arbejdes i begge spor og med dette materiale gives der anvisninger til, hvordan arbejdet med fordel kan gribes an i praksis. Spor 1: Forbrugere Spor 2: Nøgleinteressenter Aktørtype: Fx turister, tilflyttere og borgere, presse, medier og influencers. Aktørtype: Fx turismevirksomheder, kulturinstitutioner, øvrigt erhverv, politiske organisationer, foreninger og fællesskaber. Aktiviteter: Fx markedsføringsaktiviteter, fælles pressekits, temasider, indslag, reportager, indholdsdatabase, annoncering etc. Aktiviteter: Fx identificering af ambassadører, netværksfacilitering, kompetence-, forretnings- og projektudvikling. 7

17 Fjordlandets kernefortællinger Fjordlandet langt væk på ingen tid Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

18 Fjordlandet er: Fællesskab Festivaler, foreninger, frie klynger og gode fælles idéer. Vikingeliv, græs på knæene, bofællesskaber og det frivillige arbejdes styrke. Det er her i Fjordlandet, at nye økologiske fællesskaber spirer, hvor festivaler og begivenheder skaber oplevelser for alle, skaber internationalt spotlight og hvor sammenhængskraften udgøres af menneskelige relationer, lokal samarbejde og stolthed. Det er i Fjordlandets fællesskaber, at ildsjælene skaber bevægelser og nye samlinger, hvor den enkelte bliver til mere end dét. I samarbejde og i samspil med andre i fællesskab. Nøglemarkører: Events, foreningsliv, traditioner, bofællesskaber, økologi, andelslandsbyen Nyvang, Musicon, Roskilde Festival, Vikingespillet, OVNHUS Kunsthåndværkermarked. 9

19 Fjordlandet er: Landskab og kulturhistorie Fjordlandet er istidens bakkede formgivning og landskabets egen unikke historiefortælling. Fra Brorfeldes definerede mørke til æggebakketopografien i Lejre. Nationalparkernes uendelige fortællinger og oplevelsescentrene fra UNESCO til vikingetogter og domkirkens majestætiske storhed. Fjordens forløb gennem landskabet er naturens egen infrastruktur og historiens ægte vingesus fra nord til syd. Geografien bliver til en smuk og naturlig urtehave, hvor unikke fødevarer skabes i ægte samspil med historien og naturen. Nøglemarkører: Sagnlandet Lejre, Geopark Odsherred, Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet, Fjordstierne, Brorfelde, slotte og herregårde. 10

20 Fjordlandet er: Fjordliv og frihed Fjordlandet er den naturlige ramme om leg og frihed og bliver for alle involverede til årstidernes unikke åndehul. Sommerens flade, trygge vand, fiskernes evige helårlige ressource og kitesurfernes sæsonparadis. Hvor historiske færgeforbindelser binder mennesker og steder sammen i en sløjfe af liv, tradition og virkelyst. Omkring fjorden vækkes passionen til live og bliver til en drivkraft for kunstnere og skabere i alle former og størrelser. I waders. I våddragt. I hverdagen og i virkeligheden. Nøglemarkører: Fiskeri, Fishing Zealand, vandsport, sommerferie, badeliv, kunstnerliv, lyset, kreativitet og cykelturisme, 11

21 Operationelle anbefalinger Markedsføring i to spor Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

22 Markedsføring i to spor Når kernefortællingerne er udviklet og tilhørende produkter er udvalgt, er det afgørende, at de lanceres og implementeres hos de lokale Visit-organisationer og andre partnere. Både med henblik på digital tilstedeværelse og tilstedeværelse i form af stærke oplevelsestilbud. Den interne implementering i Visit-organisationerne handler derfor både om at opnå et dybdegående kendskab til kernefortællingerne og mekanismerne i deres online-liv og i deres fysiske tilstedeværelse i destinationen. For at sikre dette lykkes anbefaler vi som nævnt indledningsvist, at der arbejdes i to spor. Arbejdet kan med fordel forankres via en udviklingsworkshop med Visit-organisationerne. På de følgende sider uddybes aktiviteterne. Spor 1: Forbrugere Kobling af fortællinger og produkter Udarbejdelse af trigger content Udvidelse af platforme Udvikling af fortælliekit Salg via digitale bookingplatforme Spor 2: Nøgleinteressenter Kortlægning af nøgleinteressenter Etablering af ambassadørkorps Fælles kommunikationsstrategi Etablering og facilitering af temanetværk 13

23 Online oprettelse af kernefortællinger og indhold Et vigtigt føtste skridt er at koble kernefortællingerne med tilhørende produkter. Herefter er det afgørende, at de lanceres og implementeres online og dermed er synlige for gæsterne. Det kræver, at fortællingerne oprettes på tværs af Visit-organisationernes hjemmesider, og at der skabes tydelig sammenhæng med de tilhørende oplevelsestilbud og produkter, der ligeledes sættes til salg i de online kanaler. For at sikre at kernefortællingerne præsenteres så tydeligt og klart som muligt, anbefaler vi, at der oprettes en eller flere temasider pr. kernefortælling med tilhørende artikelsider på Visit-hjemmesiderne. Trigger content eller top funnel content skal sætte klart fokus på at kommunikere destinationens værditilbud til målgruppen på baggrund af kernefortællingerne og skabe incitamenter for besøg til temasiderne, hvor brugeren kan læse mere om oplevelserne. Trigger content kan bestå af eksempelvis: Statusopdateringer på sociale medier fra Visit-organisationerne og andre kommunikationspartnere Annoncer (Facebook, Instagram og Google) Pressemeddelelser Brochure, flyers eller andet trykt materiale Etc. Formålet med temasiderne er at formidle temaerne skarpt og skabe interesse for at læse mere om de enkelte oplevelser/temaer i Fjordlandet. De skal designes med det særlige mål for øje at generere leads og dermed få brugerne til at købe de tilknyttede produkter eller besøge til Fjordlandet. Disse tema- og artikelsider vil være fundamentet og endemålet for al markedsføring af kernefortællingerne. Trafikken ledes til siderne vha. såkaldt trigger content (se model). 14

24 Indholdselementer og målgrupper Vi anbefaler, at der til det såkaldte trigger content udarbejdes et fortællekit med indholdselementer og klare budskaber om de værditilbud, Fjordlandet kan tilbyde for hver kernefortælling og tilhørende oplevelser. Indholdselementerne kan bestå af grafikker til statusopdateringer såvel som lokale, fængende eller finurlige minihistorier fra en turismeaktør, der er vært for oplevelserne. Det samlede fortællekit bliver derved et centralt redskab i både Visit-organisationernes og samarbejdspartnernes markedsføring på web og sociale medier. I forhold til designet af indholdselementer bør indhold tilpasset til hhv. Facebook og Instagram stå særligt centralt, idet de platforme pt. er de væsentligste. Ca. 3,5 mio. danskere er på Facebook, og mere end halvdelen bruger mediet daglig. Selvom det kun er ca. 15 % af den danske befolkning, der er på Instagram, er brugerne her typisk 11 gange mere engagerede. Dermed er de også potentielle medspillere i forhold til at holde samtalen om Fjordlandet i live. Vi anbefaler derfor, at Visit-organisationerne arbejder videre med hhv. Instagram-profilen og Facebook-siden Oplev Fjordlandet, som i dag har god aktivitet samt med #oplevfjordlandet som hashtag, hvortil der i dag er knyttet 178 posts på Instagram. På sigt skal kernefortællingerne også integreres i kommunernes øvrige relevante strategier og platforme (eks. målrettet bosætning mv.). For at maksimere effekten af den online markedsføring bør der afsættes budget til online annoncering, herunder evt. retargeting-annoncer, der følger brugerne på nettet, hvis de har besøgt en artikel, tema- eller produktside samt Facebook- og Instagram-annoncering. Målgrupper De målgrupper, der skal arbejdes med, er de interessefællesskaber, der kan identificeres i tilknytning til de tre kernefortællinger. I udarbejdelsen af indholdselementerne anbefaler vi, at der indledningsvist fokuseres på nærmarkederne og på hhv. cykelturisme og fiskeri, idet Visit-organisationerne allerede har igangsat omfattende strategiske indsatser overfor disse målgrupper. Ift. sprog anbefaler vi, at der i starten ageres på dansk, og at fortællingerne derefter løbende udvikles og versioneres til forskellige sprog. I forhold til dette kan der med fordel navigeres strategisk i forhold til andre internationale markedsføringsinitiativer ved bl.a. WoCo, Greater Copenhagen, VisitNordsjælland og VisitDenmark. I forhold til disse operatører skal samarbejdsflader og rollefordeling udvikles og defineres (se side 23). 15

25 Online salg af oplevelsesprodukter Booking af oplevelsesprodukter inden for turismen er under eksplosiv udvikling og har været det de seneste år. Derfor anbefaler vi, at Fjordlandets oplevelser bliver salgsbare via en bred vifte af online platforme. Aktørernes egne hjemmesider er et oplagt sted at sætte produkterne til salg, såfremt deres hjemmesider har en webshop. Oplev Danmark er også en naturlig markedsplads for salg af produkterne. Øvrige platforme Foruden VisitDenmarks Oplev Danmark er der stor udvikling indenfor salgsplatforme, og der er behov for løbende opmærksomhed på denne udvikling, og på at bruge disse platforme til at løfte salget af destinations oplevelsesprodukter. Vi anbefaler derfor, at Fjordlandet udvælger og eksperimenterer med salg af oplevelsesprodukter via flere velafprøvede, internationalt rettede platforme og kanaler. GetYourGuide er for professionelle leverandører af oplevelsesprodukter. Det er leverandører, som opretter og leverer produkterne til platformen f.eks. turoperatører, attraktioner, events, city card-forhandlere, transportoperatører, mv. TripAdvisor er verdens største rejse-community med over 20 millioner aktive brugere, og her kan brugerne nu også købe oplevelser fra attraktioner og turoperatører via tjenesten Viator, som TripAdvisor købte i Bloggere er stærke influencers og toneangivende ift. at skabe interesse for produkter og oplevelser hos deres faste læsere. 16

26 Mobilisering af aktører med outreach Med den digitale udvikling er der skabt helt ny adgang til gæsterne, men skal de opdage Fjordlandet, skal man være, hvor brugerne er. Det kræver, at flere involveres i markedsføringen af kernefortællingerne. Kommunernes rolle er at identificere de regionale aktører, som har tilstrækkeligt outreach og interesse i at bidrage til at holde samtalen om Fjordlandet i live. En god ambassadør er typisk kendetegnet ved at have en interesse for sagen og ved at have opbygget både adgang til de platforme og kanaler, hvorfra der kommunikeres om de respektive temaer i kernefortællingerne. Et godt ambassadørkorps er et håndplukket og eksklusivt fællesskab, der typisk motiveres gennem unik adgang til viden, fælles mål (se side 25) og gennem adgang til digitalt indhold og redskaber, der kan understøtte ambassadørens eget image og eksponering online. Opgaven med at sammensætte et godt ambassadørkorps er derfor afgørende. Følgende liste kan være en indledende rettesnor i arbejdet. De involverede kommuner (eks. politikere og medarbejdere) Turistforeningerne og turismeselskaberne Attraktions og oplevelesudbydernee Overnatningstederne inkl. de private udlejere Eventarrangørerne og festivalerne Detailhandlen og handelsstandsforeningerne Ejendomsmæglerne De lokale medier Formænd/talsmænd fra de lokale foreninger og fællesskaber (eks. Lammefjordens Grøntsagslaug) Transportselskaberne (eks. DSB, Roskilde Lufthavn, færgerne) Erhvervslederne fra kendte virksomheder (eks. Haldor Topsøe) De lokale uddannelsesinstitutioner (eks. RUC, EUC mv.) De strategiske samarbejdspartnere (eks. Dansk cykelturisme, Danmarks Sportsfiskerunion, Fishing Zealand m. fl. Andre turismeorganisationer (se side 23). 17

27 Temanetværk og fælles kommunikationsstrategi Turismeerhvervet i Fjordlandet spiller en stor rolle ift. at bidrage til en styrket online synlighed af områdets kernefortællinger og attraktionsværdi inkl. salg af oplevelser. Inden en potentiel gæst træffer beslutning om køb af en oplevelse, bliver oplevelsesudbyderens online kanaler ofte besøgt for at få et indtryk af kvaliteten af oplevelsen. Derfor er det vigtigt at også erhvervets online tilstedeværelser styrkes. For at styrke erhvervet og ruste dem til denne rolle anbefaler vi, at der etableres fagligt relevante temanetværk knyttet til kernefortællingerne. Netværket bør have fokus på at sikre kompetencer i forhold til god digital tilstedeværelse og markedsføring af kernefortællingerne online samt på fortsat forretningsudvikling, så kernefortællingerne materialiserer sig i nye attraktive og understøttende oplevelsestilbud. Følgende temaer vil indledningsvist være relevante for netværkene: Aktivering af kernefortællingerne on- og offline Markedsføring via sociale medier samt online omdømme (eks. Via Google MyBusiness, Wikipedia, Google Reviews, TripAdvisor og Facebook-anmeldelser) Tværgående udvikling af nye oplevelsestilbud og projekter samt digital forretningsudvikling. Salg af oplevelsesprodukter Når andre inviteres til at deltage i markedsføringen af Fjordlandet, er det vigtigt at have en klar strategi for, hvordan kommunikationen finder sted, og hvordan indholdet effektvurderes ud fra et KPI-framework (Se bilag 1) Bærende elementer i den strategi er et redaktionelt årshjul og principper for en fælles tone of voice (se nedenfor). Redaktionelt årshjul Årshjulet skal skabe et samlet overblik over Fjordlandets centrale events, festivaler, højtider og begivenheder. Årshjulet vil dermed rumme de elementer og markører, der bør fremhæves i kernefortællingerne i løbet af året. Tone of voice Da målgruppen er de interessefællesskaber, der knytter sig til kernefortællingerne og ikke alders- og kønsbestemt, skal principperne for den tone of voice, der bruges i kommunikationen, tilpasses disse fællesskaber. På tværs af fortællingerne bør Fjordlandets tone of voice være: Personlig, men ikke privat. I øjenhøjde med borgere og besøgende. Lokal, men ikke provinsiel. Inspirerende med passion og begejstring for Fjordlandet. 18

28 Strategiske anbefalinger Fjordlandet som smart destination Introduktion Fjordlandets kernefortællinger Operationelle anbefalinger Strategiske anbefalinger

29 Et fælles, tværkommunalt udviklingsspor Roskilde, Frederikssund, Holbæk og Lejre kommuner varetager turismefremmeindsatsen på forskellig vis, hvilket knytter sig særligt til kommunernes forskelligartede erhvervsstruktur og organisering. Fokus i enheden vil først og fremmest knytte sig til kernefortællingerne og de dertilhørende målsætninger og sekundært til generel deling og kobling af data inden for destinationen. I lyset af dette, og at samarbejdet fungerer godt i den nuværende struktur, anbefaler vi, at det tværkommunale destinationsarbejde fremadrettet drives i et fælles udviklingsspor indenfor de eksisterende organisatoriske rammer. Et spor, der kobler sig tæt til de eksisterende turismeoperatører, men med særskilt fokus på at etablere fjordlandet som en såkaldt smart destination. Dermed kan enheden fremadrettet bidrage til udvikling og drift af nye relevante samarbejdsprojekter, hvor digitale løsninger og forskellige typer af data og viden kobles, deles og på anden måde aktiveres i Fjordlandet. Alt afhængigt af de temaer og problemer, der er opbakning til at undersøge. Ideen om udviklingen af en smart destination henter inspiration fra udviklingstendenser fra både ind- og udland, heriblandt Region Nordjylland. En smart destination skal forstås som en operationel enhed, der faciliteter et destinationsnetværk bestående af Fjordlandets gæster, turismeaktører og øvrige relevante aktører om deling og aktivering af viden og data. Arbejdet med kernefortællingerne er et oplagt eksempel på den form for socio-teknisk og kollaborativepraksis og er som nævnt indledningsvist et godt redskab til udbredelse af mindsettet om smart turisme. Etableringen af Fjordlandet som en smart destination er ikke et brud med de eksisterende turismeindsatser og organisationer, men en videreudvikling. En enhed, hvor udviklingen ikke drives af offentlige eller private aktører, men af de større eller mindre udfordringer og temaer, som løbende opstår (se organisationsmodel på næste side). Bemanding og kompetencer For at sikre fremdrift i destinationsarbejdet anbefaler vi, at enheden bemandes med en projektleder med kompetencer i forhold til opbygning af erhvervsnetværk, relationsmarkedsføring og community management. Projektlederen skal opbygge de nødvendige relationer hos lokale og regionale samarbejdspartnere, implementere kernefortællingerne og koordinere nye strategiske projektsamarbejder. Vedkommende bør fysisk forankres i en af Visit-organisationerne, men med et klart mandat om at varetage det tværgående arbejde med Fjordlandet som smart destination. Frem mod ansættelsen er der endvidere brug for dedikerede ressourcer, der arbejder med kernefortællingerne, hvis potentialet skal indfris allerede fra sæsonen i

30 Model for organisering 21

31 En business case der kræver investering Hidtil er samarbejdet omkring Fjordlandet blevet løst inden for de økonomiske rammer, som de fire Visit-organisationer har. De har hver afsat midler (i alt i 2015), som er blevet brugt på at tilkøbe ekstern konsulentbistand til at udvikle Fjordlandet og drive processen med at samle erhvervet og udvikle pakker. Visit-organisationerne ønsker alle fortsat at investere i udviklingen af Fjordlandet, men hvis de effektmål, der er skitseret i forandringsteorien, skal nås, er der brug for mere end det, de kan tage fra deres markedsføringsbudgetter. Fra vores dialog med VisitVestjælland og VisitNordsjælland ved vi, at de hver især er finansieret af kommunerne ud fra et fast beløb pr. borger, så finansieringsmodellen afspejler kommunernes størrelse. Erfaringerne viser også, at tværkommunale samarbejder kræver, at der som minimum er én dedikeret projektleder samt et budget til markedsføring for at lykkes med at skabe resultater, der kan måles og tiltrække flere midler. Vi anbefaler på den baggrund, at man på længere sigt arbejder for en tilsvarende model, hvor kommunerne investerer i Fjordlandet, samtidig med Visit-organisationerne fortsat prioriterer midler ud af deres nuværende budgetter. Kommunernes investering bør bindes op på en resultatkontrakt med konkrete mål, der fastsættes på tværs af samarbejdet, og som evalueres løbende. Ligeledes vil det være en fordel, hvis der tilkobles puljemidler til kernefortællingerne. Midler som oplagt kan stilles til rådighed for bl.a. de omtalte temanetværk, og som kan bidrage til øget tværgående projekt- og forretningsudvikling, løbende omsætning af kernefortællinger til nye oplevelsestilbud samt øget digital tilstedeværelse. I Kerteminde Kommune har man gode erfaringer med en sådan turismeudviklingspulje. Her afsætter kommunen årligt kr., som erhvervet kan søge til tiltag, der støtter op om destinationsarbejdet mod 75% egenfinansiering. 22

32 Strategisk samarbejde med andre operatører Efter vedtagelsen af Danmarks første turismelov i 2015 står Sjælland pt. uden en tværregional turismeoperatør. En række destinationer og samarbejdsfora er dog mere eller mindre etableret, og følgende er særligt relevante for Fjordlandet (Se bilag 2 for baggrundsanalysen): Nordsjælland Møn/Sydsjælland og Vestsjælland Fjordlandet kan deltage i samarbejdet omkring, hvordan man udvider oplevelsesgeografien for borgere og turister i København via Halsnæs Kommune, som også rummer fjordland, og for hvem der kan være en særlig interesse. Er mindre relevant ift. Fjordlandet, men man kan evt. etablere strategisk samarbejde med Møn/Sydsjælland ift. udvikling og EU-finansiering af etablering af kompetenceudviklingstilbud målrettet erhvervet, hvor mange har brug for ny viden til at arbejde med kernefortællinger. Greater Copenhagen Wonderful Copenhagen Samarbejdet vil i 2017 og 2018 tage yderligere form som en åben forrm for innovation i turismeerhvervet, udveksling af viden og analyser af turisternes bevægelsesmønstre samt udvikling af nye, strategiske tværkommunale samarbejdsprojekter. Samarbejdet er højt prioriteret i flere regioner, og et fælles sjællandsk markedsføringssamarbejde i regi heraf kan blive relevant i fremtiden. Selv om Greater Copenhagen stadig er i en indledende fase, anbefaler vi, at de fire kommuner prioriterer samarbejdet, og bruger Visit-organisationerne som kanal hertil. Fjordlandet kan med fordel samarbejde med WoCo ift. deres fokus på at at sikre genbesøg til hovedstadsområdet. Her kan Fjordlandet positionere sig strategisk ift., hvad gæsterne skal se, næste gang de kommer. Essensen i WoCo s fem kernefortællinger er locality og liveability, hvortil der er stærke snitflader til Fjordlandets kernefortællinger. Meget af det indhold, som Fjordlandet kommer til at udvikle og drive, kan derfor potentielt indgå i WoCo s arbejde ift. presse, turoperatører og gæster. 23

33 Forandringsteori for Fjordlandet Introduktion Fælles mål motiverer og giver anledning til at fokusere kræfterne og kommunikere de løbende resultater og effekter af samarbejdet. Derfor har vi som nævnt indledningsvist arbejdet med at formulere gode effektmål for samarbejdets succes i dialog med Visit-organisationerne. Det kan være vanskeligt at identificere direkte kausalitet mellem arbejdet med branding via kernefortællinger og målbare effekter. Som redskab til at dokumentere arbejdet har vi derfor udarbejdet en forandringsteori, som viser sammenhængen mellem de ressourcer, der investeres, og de deraf følgende resultater og effekter af arbejdet både de turismerelaterede og de mere samfundsrelaterede effekter. Forandringsteorien præsenteres på næste side. I bilag 1 er der til de turismerelaterede effektmål koblet indikatorer, som kan monitoreres for at sikre, at projektet er på vej mod den tilsigtede forandring. 24

34 Samfundsmæssige effekter Det vi drømmer vil ske Ressourcer Det vi skal bruge Aktiviteter Det vi skal lave Resultater Det nye vi skaber Brugerrettede effekter Det der bliver bedre/mere Budget til hhv. aflønning af projektleder, markedsføring og annoncering samt turismeudviklingspulje. Tema- og artikelsider, indhold/content samt et fælles, frit tilgængeligt fortællekit. Digital tilstedeværelse for Fjordlandet på eksisterende platforme og sociale medier. Fjordlandet opnår øget kendskab som ramme om oplevelser og turisme. Den regionale identitet og attraktionskraft styrkes, og lokale borgere og erhverv opnår øget selvforståelse og lokal stolthed. Kompetencer til communitymanagement, netværksfacilitering og koordinering. Et ambassadørkorps samt minihistorier, der kobler aktører på tværs af kommunerne. Drift af turisme- udviklingspulje. En ny samtale om Fjordlandet, som involverer både erhverv, myndigheder, borgere og institutioner. Turismeerhverv og kulturaktører bruger kernefortællingerne aktivt i markedsføring. Turismeerhvervet vokser og bliver incubator for innovation i tilstødende erhverv. Ressourcer fra Visit-organisationerne (økonomi, tid, redskaber, kompetencer, netværk mv.) Tre tematiske og udviklingsorienterede netværk relateret til kernefortællingerne. Styrket netværk på tværs af turismeerhverv i Fjordlandets kommuner. Øget tværgående forretningsudvikling og videndeling i turismeerhvervet. Flere levedygtige iværksættervirksomheder indenfor turisme. Den fælles portefølje af oplevelsespakker. Kobling af oplevelsestilbud og produkter til kernefortællingerne samt digital markedsføring. Bedre vilkår for at identificere nye behov og potentielle projektsamarbejder der kan bakke op om destinationsudviklingen. Flere succesfulde oplevelsestilbud og øget digital tilstedeværelse. Flere danske turister vælger Fjordlandet, og flere vælger at bosætte sig permanent i Fjordlandet. Interessen for at bosætte sig i og besøge Fjordlandet stiger. 25

35 Handlingsplan Udvikling af Businesscase Handleplan besluttes Ansættelse af projektleder Budgetforhandlinger Workshop med visitorganisationer Kickoff med ambassadører Kickoff af temanetværk og turismeudviklingspulje 2017 Marts Maj August November Udvikling af fælles fortællekit, indholdspakke, redaktionelt årshjul, tone of voice, oprettelse af temasider mv. 26

36 Bilag 1: KPI framework 27

37 Bilag 2: Det regionale turismelandskab Greater Copenhagen: Med et nyt regionalt samarbejde omkring Greater Copenhagen (Skåne, Hovedstaden og Sjælland) er der taget skridt i retning af et alternativ til det kystorienterede turismesamarbejde om Østersøen. Wonderful Copenhagen: Udvider i de kommende år både overnatningskapaciteten og oplevelsesgeografien til fordel for Fjordlandet, som kan blive en del af det samlede oplevelsestilbud i hovedstaden. WoCo har særligt fokus på at sikre genbesøg. Nordsjælland: Har særligt fokus på at blive en del af oplevelsesgeografien for borgere og turister i København på samme måde som Fjordlandet. Der er særligt fokus på at øge endagsturismen og de kortere ophold. Det sker bl.a. gennem events og festivaler. Møn/Sydsjælland: Har fokus på ferieturisme og har fravalgt erhvervsturisme som satsningsområde. Destinationen står overfor at udvikle deres egne kernefortællinger og brand samt at løfte erhvervets kompetencer ift. at bruge kernefortællingerne. Vestsjælland: Har fokus på flere overnattende turister, erhvervsturisme, bedre kapacitetsudnyttelse samt at styrke det regionale brand med afsæt i natur, sundhed, ro, afslapning og refleksion. 28

38 Bilag 3: Metode Materialet er tilvejebragt gennem følgende aktiviteter: Research i: De fire kommuners rapporter og strategier på erhvervs- bosætnings- og turismeområdet Notater og rapporter om Fjordlandet Strategier og handleplaner for det øvrige danske destinationslandskab Best practice ift. kernefortællinger i ind- og udland. Interview med: Jens Müller, Roskilde Erhvervsforum, Claus Westergaard, Holbæk Erhvervsforum, Mette Seneca, VisitFrederikssund, Lejre kommune, Betina Kampmann, Visit Nordsjælland, Signe Jungersted, Woco/Greater Copenhagen, Hans-Jørgen Olsen, VisitOdsherred. To udviklingsworkshops med deltagelse fra de fire kommuners Visit-organisationer. 29

39 Udarbejdet af Seismonaut og Spangenberg & Co

40 TURISMEPOLITIK for Kerteminde Kommune FOTO (C) Emil Andresen FOTO (C) Emil Andresen

41 Indhold 1. INDLEDNING FORORD FORMÅL TURISMEPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE TURISMEERHVERVET I DAG KERTEMINDES TURISMEBRAND KERTEMINDE - HAVEN VED HAVET PRIORITEREDE MÅLGRUPPER / GÆSTER KONKURRENCESITUATIONEN TURISMEØKONOMI HELÅRSTURISME OPLEVELSESØKONOMI TURISMEINVESTERINGER VISION FOR UDVIKLING AF TURISMEOMRÅDET INDSATSOMRÅDER MARITIME VIKINGER ATTRAKTIONER KVALITETSSIKRING OVERNATNINGER BRANDING OG KOMMUNIKATION: INTERESSENTER EVALUERING, OPFØLGNING OG FORANKRING KILDER OG MATERIALER... 13

42 1. Indledning 1.1 Forord Med kommunalvalget 2013 er der skabt nye rammer for den kommunale udvikling af turismeområdet i Kerteminde Kommune. Der er oprettet et nyt udvalg - Turismeudvalget - som skal styrke turismens udvikling. Med oprettelse af Turismeudvalget blev det hurtigt klart, at en overordnet politik for turismeindsatsen vil være ønskelig for en målrettet udvikling af turismen og turismeerhvervet. Turismepolitikken vil fungere som et selvstændigt strategisk pejlemærke for turistarbejdet og den er opbygget som en naturlig del af den helhed, der samtidig giver sig til udtryk i det kommunale turismeudvalgs samlede ansvarsområde. Turismepolitikken skal være med til at skabe en større sammenhæng mellem kommunens udvikling og planlægning indenfor en række forskellige fagområder, der har betydning for turismen, blandt andet erhvervsudvikling, fysisk planlægning, kultur- og fritid samt bosætning. I en erkendelse af, at Kertemindes attraktionskraft er knyttet til kysten, naturen og kulturen, historiske og nutidige kunstnere, museer, attraktionerne, seværdighederne, områdets fortællinger og særlige atmosfære, har Kerteminde Kommune prioriteret en række turismemæssige investeringer og bidraget til at udvikle en potentialeplan, som understøtter en meget konkret og indsatsfokuseret strategiplan. Kertemindes Byråd ser potentiale i at skabe vækst og udvikling af turismeindsatsen ved at understøtte aktiviteter og tiltag, der udvider sæsonen, og som dermed kan øge antallet af arbejdspladser i kommunen. Turismepolitikken angiver de retningslinjer, mål og indsatsområder, der skal arbejdes med på turistområdet frem til På vegne af Kerteminde Byråd Hans Luunbjerg Borgmester Knud Skov Ahrnkiel Udvalgsformand for Turismeudvalget Foto Visit Kerteminde Turismepolitik for Kerteminde Kommune er godkendt af Kerteminde Byråd på Byrådsmødet d

43 1.2 Formål Grundlaget for turismepolitikken er baseret på to afholdte byrådsseminarer, samt et omfattende materiale udarbejdet af Østfyns Museer, Videnscenter for Kystturisme, VisitDenmark, VisitKerteminde, Living Concept, m.fl. Kerteminde Kommunes turismepolitik mod 2025 er et vigtigt bidrag til Kerteminde Kommunes samlede indsatser om at styrke turisme- og oplevelsesøkonomien. En sammenhængende kommunal indsats som fortsat forventes at være udviklings- og vækstskabende. Denne ambition om udvikling og vækst deler Region Syddanmark, som i sin Turismepolitiske redegørelse fra 2013 pointerer, at Kerteminde har potentiale som et af dansk turismes særlige feriesteder. Ambitionen understreges også af VisitKertemindes deltagelse i det nationale EU-udviklingsprojekt Kystbyer i vækst - udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer. Modellen viser den tætte sammenhæng mellem de strategiske indsatsområder I nærværende Turismepolitik præsenteres den overordnede vision og de fem overordnede turismeinvesteringer, der vurderes at være de mest centrale for udviklingen af turismen, med udgangspunkt i Kerteminde Kommunes vision: Natur og Kulturarv - Vækst og Udvikling Turismepolitikken skal samlet set medvirke til at give svar på følgende spørgsmål: 1. Fakta om turismeområdet i Kerteminde Kommune - hvor står vi nu? 2. Turismepolitik med strategi og investeringsområder - hvor vil vi hen? 3. Handlingsplan med konkrete aktiviteter - hvordan gør vi det? Fyns Hoved, Kerteminde. FOTO (C) Emil Andresen

44 2. Turismepolitik for Kerteminde Kommune 2.1 Turismeerhvervet i dag I turistmæssig henseende har Kerteminde unik status som en kommune med knapt indbyggere og ca. 154 km kystlinje - kystområder med masser af natur og kulturarv, og ikke mindst en uspoleret maritim atmosfære. Kerteminde Kommune er et attraktivt sted at bosætte sig. Kystturisme er den ferieform, som har størst økonomisk betydning for dansk turisme, målt i antal overnatninger og omsætning. Den særlige interesse for kystturisme fokuseres på flere overordnede tendenser internationalt i forhold til nye krav hos den moderne kulturforbruger, nye tilgange til by- og yderområdeudvikling og nye måder, hvorpå steder og byer forstås og fortælles. Som del af et EU-projekt har Kerteminde i et par år arbejdet intensivt med udvikling af stedbundne kvaliteter i gentækningen af den danske kystferie. Den fynske kystby har potentialet til fortsat at forblive en attraktiv og værdsat kystferiedestination i hjertet af Danmark. Kommunen er endvidere karakteriseret ved et meget stort udbud af feriehuse, mange lystsejlerbesøg og en stor kapacitet på campingpladserne. Naturen og den maritime profil spiller en central rolle sammen med alt hvad dertil hører af aktiviteter på vandet, ved kysten, på stranden og i skovene. Ligeledes har kommunen er række attraktioner, fyrtårn og kommende anlæg, heriblandt Johannes Larsen Museet, Vikingemuseet Ladby, Fjord og Bælt, Bytoften, Fuglehusene, Søbadet, Kerteminde Marina, Jollehavnen og Renæssancehavnen samt etablering af Golfbanen - Great Northern, Munkebo Bypark Langeskov Park, Langeskov Station og Sybergland. 2.2 Kertemindes turismebrand Kerteminde - Haven ved Havet Kerteminde Kommune har prioriteret sine unikke karakteristika og fundet nedenstående styrker relevante og interessante for at fremstå tydelig, synlig og attraktiv som et rejsemål. Kertemindes brand er derfor baseret på, at disse karakteristika er en rejse eller en omvej værd for vores gæster. Kerteminde - Haven ved Havet er et destinations brand for a) Det autentiske købstadsmiljø med den gamle historie og den mangfoldige kultur b) Museerne med kunst- og kulturarvshistorie c) Nærhed til den uberørte natur med kyst og fjorde og attraktive strande d) Maritime oplevelser i fiskerihavn, Marina og Renæssancehavn e) Events f) Gourmet og smagsoplevelser af lokale fødevarer g) Et værtsskab kendetegnet ved tryghed, hjælpsomhed, venlighed og hjertelighed 2.3 Prioriterede målgrupper / gæster Der er to prioriterede målgrupper overfor hvilke Kertemindes brand, kultur- og naturattraktioner, seværdigheder og oplevelsesprodukter fremstår attraktive og tilgængelige: A. Det Gode Liv - målgrupper i Danmark, Sydnorge og Nordtyskland. Denne målgruppe er voksne par uden børn. De er livsnydere, madelskere og naturfans. Denne målgruppe vil være med til at bidrage til sæsonforlængelsen på destinationen. B. Sjov, leg og læring - målgrupper i Danmark, Sydnorge og Nordtyskland. Børnefamilier som søger kvalitetstid, familietid og legetid. Denne målgruppe vil være med til at bidrage til fastholdelse af overnatninger og besøgende i højsæsonen, som er børnenes skoleferie. Kertemindes unikke fordele er differentieret alt efter hvilket marked og hvilke målgrupper der arbejdes med. De unikke intime omgivelser, omringer Kerteminde med Kyst, fjord og nor; 154 km kystlinje og gode adgangsveje som inviterer til ro, afslapning, cykel- og vandoplevelser. Den gamle købstad hvor stranden (næsten) ligger midt i hovedgaden, hvor syv havne fra tiden der var engang kan genopleves

45 og genopdages, hvor vandet og havbunden er så ren, at livet under overfladen summer af al slags fisk fra fladfisk til ørreder. Kerteminde kommune er er unik destination i sammenhæng med et højt udbud af kvalitetsoplevelser, som går hånd i hånd med målgruppens behov. 2.4 Konkurrencesituationen På det europæiske marked vil sammenhængen med de øvrige kystbyer, vikingefyrtårnene i Danmark og nærheden til store seværdigheder, som f.eks. Legoland være positive konkurrenceparametre, som Kerteminde kan udnytte endnu mere i et stigende konkurrence- og prisudsat marked. På det lokale fynske samt regionale marked står Kerteminde stærkt og tydeligt. På det danske hjemmemarked udenfor Region Syddanmark ligger der fortsat en del muligheder for at synliggøre Kerteminde. Derfor er det højt prioriteret at vi samarbejder med aktører om tematiske sammenhænge fremfor geografiske. Eksempler herpå er samarbejdet med kystbyerne: Danmark i vandkanten, Dansk Turismefremme, Campingrådet, VisitDenmark, men også i relation til produktrelaterede temaer såsom Vikinger, Kunstnerkolonierne, B&B, Ole Lukøje, cykel- og vandreturisme på tværs af Fyn, Havørred Fyn m.fl. 2.5 Turismeøkonomi I Kerteminde Kommune genererer turismen skønsmæssigt 214 mio. kr. i årsomsætning og flere end 300 mennesker er i arbejde i turismerelaterede og afledte jobs i Kerteminde Kommune. (pr. 2014). Turismen er et lige så betydningsfuldt erhverv i kommunen som andre brancher. Værditilvæksten i Kerteminde ligger over landsgennemsnittet. Turismen gavner mange ting i Kerteminde Kommune, også mange usynlige ting - kommunen tjener nemlig penge på at investere i turismen. Helt konkret betyder det at for hver mio. kr. der omsættes i turismeforbrug, giver det kr i værditilvækst. For hver mio. der omsættes skabes der 1,3 årsværk i kommunen - og for hver mio. der omsættes tilbageføres til kommune og stat i form af afgifter og skatter. 2.6 Helårsturisme Kerteminde Kommune har et stort ønske og potentiale for at udvikle helårsturisme. Den kystnære beliggenhed betyder, at havet spiller en vigtig rolle for at udvikle turismen. Kommunen har en rig kulturhistorie med mange smukke landskaber, der gør historien synlig i landskabet og er kendt som at være et område, hvor kunstnere gennem tiderne har valgt at slå sig ned for at bo og arbejde. De rekreative naturområder er et stort aktiv for borgere og turister, og de velbevarede landsbyer, herregårde, kirker og oldtidsminder er med til at skabe rammer for oplevelsesrige besøg i Kommunen. Med udgangspunkt i dette, er der gode muligheder for at udvide turistsæsonen til at vare hele året. Ved at øge antallet overnatningsmuligheder, er der mulighed for at skabe vækst og øge antallet af helårsarbejdspladser indenfor erhvervet. Ligeledes er udviklingen af feriekoncepter til forskellige målgrupper, en måde til at skabe vækst, og til at sprede turisterne over hele året. Sidst men ikke mindst skal antallet af aktiviteter og events kontinuerligt øges, da disse er værd at rejse efter. Erhvervsturisme er i vækst. I forbindelse med udviklingen af Lindø Industripark og et positiv opsving i erhvervslivet i Kerteminde Kommune, er der et øget behov for etableringen af overnatningsfaciliteter til denne målgruppe. 2.7 Oplevelsesøkonomi Begrebet oplevelsesøkonomi er gennem de seneste år kommet mere i fokus indenfor turismeområdet. Hovedtendensen er at turisterne gerne vil involveres og inddrages i de oplevelser de opsøger. De vil gerne lære noget om de ting de oplever og være aktive i indlæringen.

46 Oplevelsesøkonomien kan betragtes som et samlende begreb, hvor samspillet mellem flere områder giver en højere vækst end den vækst, det enkelte erhverv selv skaber. Oplevelsesøkonomien rummer et vækstpotentiale og udfordringen ligger i at få bundet kultur- og naturværdier sammen med oplevelseserhverv og turisme og finde produkter, som er særlige for lokalområdet og som skaber værdi og sammenhængskraft for både borgere og turister. Mange erhverv i Kerteminde Kommune sælger i større eller mindre grad oplevelser. De mest centrale oplevelseserhverv er kystturisme, overnatning, kultur, kunst og underholdning. Det er væsentligt for Kerteminde Kommune at indgå i netværk og samarbejdsrelationer med aktører for at knytte bånd og udvikle koncepter. FOTO (C) Emil Andresen 3. Turismeinvesteringer Kerteminde Byråd har arbejdet med en bruttoliste bestående af en række mulige investerings-scenarier med en prioritering af de turismeinvesteringer, der bedst muligt vil kunne realisere kommunens vision. De 5 turismeinvesteringer er: Maritime: udnytte kysten og det maritime oplevelsespotentiale både på Storebælt og i fjorden. Udvikling af marinaområdet med gode faciliteter af høj kvalitet samt udnyttelse af strandarealer. Vikinger: knytte vikingehistorien og aktiviteter sammen. Koble læring og formidling via moderne digital formidling. Udvikling af kulturturismen. Attraktioner: udvikle hele kommunen til en destination, hvor steder, historier, fortid og fremtid og kvaliteter bindes sammen, strategisk understøttelse af attraktioners udvikling. Kvalitetssikring: prioritere miljøbevidsthed og bæredygtig kvalitet for at skabe værdi for borgere og turister i kommunen. Skabe gode adgangsforhold i byerne og naturen. Værne om det personlige værtsskab, arbejde hen imod at opnå nationale og internationale certificeringer. Højne standarden på offentlige faciliteter. Overnatninger: øge kapaciteten i hele kommunen: omfattende hoteller, bynære overnatninger, campingpladser, opgradering af udlejningshuse, naturbaseret overnatning, o. lign. 3.1 Vision for udvikling af turismeområdet Kerteminde Kommune ønsker at være attraktiv som bosætningskommune og et sted, hvor det Gode liv og Haven ved Havet udfoldes. Ved at bevare og værne om naturen og se kulturarven som ressource kan egnens attraktionsværdi og stedbundne potentialer aktivt udnyttes. Hermed styrkes fællesskabet, så land og by fremstår interessant og besøgsvenlig for både borgerne og turisterne. Med sine mange havne, sin unikke kulturarv, købstad og nærheden til vand og natur, skal området brande sig selv som en levende kystferieby med mulighed for byoplevelser, shopping og nære kultur-

47 og naturoplevelser under navnet Kerteminde - Haven ved Havet ; og hermed placere den fynske kystby i toppen over de bedste badebyer i Danmark. Den lokale gastronomi skal fremhæves og dyrkes, værtskabet skal styrkes, og der skal satses på bl.a. lystfiskeri, vikingeoplevelser og den maritime stemning. Visionen for turismepolitikken er: Hvad der er godt for os, er godt for vores gæster Foto VisitKerteminde 4. Indsatsområder Danmark er i udlandet kendt for at være et rent og sikkert land at færdes i med nærhed til kulturen, naturen og kysten. Turisterne kommer ikke kun på besøg i Kerteminde Kommune, men færdes på tværs af kommunegrænser. Med destinationsudviklingen Haven ved Havet skal Kerteminde Kommune gøres til et at Danmarks top 10 bedste og mest fortrukne kystdestinationer, og via relevante samarbejdsrelationer, sikre en løbende udvikling. Haven ved Havet sammenfatter som brand den maritime lilje med det frugtbare og velsmagende - det gode og det sunde liv, kombineret med et unikt værtsskab. Med henblik på at indfri visionen og få Kerteminde Kommune til at fremstå som et enestående sted, er målet at øge antallet af turister og øge antallet af overnatninger med henblik på at udvidelse af sæsonen og øge antallet af arbejdspladser. For at opnå dette vil fokus være rettet mod at udvikle og vedligeholde stedbundne unikke ferieoplevelser og tidstypiske koncepter, hvor borgere i kommunen involveres og aktiveres. Under de 5 turisme investeringer arbejdes der med disse begreber: specialisering og niche, samvær og fællesskab, spektakulært og ekstremt, mad og madoplevelser, ro og refleksion samt sundhed og optimering.

48 4.1 Maritime Indsatsområde 1 Målsætning Hvorfor Maritime Turismeoplevelser udvikles med udgangspunkt i naturen og kulturarven og det maritime miljø. Værne om og tydeliggørelse af egnens autenticitet. Understøtte formidling af kulturhistorie og den maritime historie med fokus på Genopladning og det gode liv - udvikle bevidstheden om værdien af den maritime kulturhistorie. Kysterne vedligeholdes, så de kan vedblive at være attraktive naturværdier som kan anvendes aktivt hele året. Naturområder, aktiviteter og oplevelser skal bindes bedre sammen, med respekt for det enkelte områdes unikke kvaliteter, så de bliver så attraktive for turisten, at de er værd at rejse efter. Hvordan Understøtte udviklingen af kystturisme ved bl.a. at videreudvikle og skabe kvalitet i oplevelsen når man befinder sig i de maritime miljøer. Herunder sikre at fortællingen opleves på alle tider af året. Fastholde gode strandområder og tilgængelighed til kysten så disse fremstår som attraktive for sportsbegivenheder, fiskeri og andre aktiviteter. Synliggøre marina, sejlklub, jollehavn, fjord og nor og Renæssancehavn. Interessenter Hvad vil vi gøre? Sådan måles FAKTA - Maritime i Kerteminde Kommune Aktører indenfor de maritime aktiviteter. Indtænke områderne i kommunens planer og strategier. Antallet af gæster. Kerteminde Kommune vil understøtte oplevelsesbaseret udnyttelse af kysten og det maritime oplevelsespotentiale både på Storebælt og i Fjorden og Noret. Udviklingen af marinaområdet med gode faciliteter af høj kvalitet samt udnyttelse af strandarealerne, herunder at sikre god adgang og sammenhæng mellem blå og grønne natur- og kulturoplevelser. FOTO (C) Emil Andresen

49 4.2 Vikinger Indsatsområde 2 Målsætning Hvorfor Hvordan Vikinger Aktiviteter og oplevelser udvikles med afsæt i vikingetidens kulturhistorie. Skabe rammerne for et værdiskabende samarbejde lokalt og nationalt, som giver borgere og gæster mulighed for at genopdage historien og den danske kulturarv. Ladbyskibet er kulturarv i højeste klasse - stedet vurderes at have verdensarvpotientiale. Mulighed for masser af oplevelser med udspring i vikingetiden for både børn og voksne herunder konceptualisering af vikingeoplevelserne i kommunen. Vikinge Hotspots - infrastruktur /stisystemer. Appellerer til både kultur- og naturturister. Fx ved Vikingemuseet Ladby, Bytoften i Langeskov, feriekonceptet I Vikingernes Fodspor, vikingemarked i uge 42, NOR. Samarbejde med andre vikingemuseer / attraktioner ( Vikingebuen ) Interessenter Hvad vil vi gøre? Sådan måles FAKTA - Vikinger i Kerteminde Kommune Aktører indenfor branchen. Indgå i netværk og etablere samarbejdsaftaler med aktører Indtænke områderne i kommunens planer og strategier. Antallet af gæster. Kerteminde Kommune vil via samarbejdet med nationale vikingeaktører, sikre den kulturelle formidling af Kertemindes unikke og historiske vikinge karakteristika. Det skal medvirke til at skabe oplevelser og aktiviteter på tværs af kommunegrænserne i hele landet, og skabe sammenhæng, læring, undervisning, formidling, konceptualisering og pakketering omkring Kertemindes og Danmarks vikingehistorie. FOTO (C) Emil Andresen

50 4.3 Attraktioner Indsatsområde 3 Målsætning Hvorfor Hvordan Attraktioner Udvikle attraktioner og skabe en samlet turismedestination med gode oplevelseskoncepter i samarbejde med aktører og Kommunen, sådan at Kerteminde - Haven ved Havet bliver en samlet attraktion. Gæsterne søger i stigende grad en samlet oplevelse af unik kvalitet. Gæsterne søger tillige aktiv inddragelse på tværs af oplevelserne, hvorfor pakkeoplevelser bliver omdrejningspunktet. Understøtte events og begivenheder. Understøtte udviklingen af kyst- og naturturisme. Samarbejde på tværs af aktører - frivillige - erhverv kommuner. Understøtte udvikling af det kunstneriske miljø i Kerteminde Kommune. Understøtte den strategiske udvikling af museer og oplevelsessteder i Kommunen. Interessenter Hvad vil vi gøre? Sådan måles FAKTA - Attraktioner Kerteminde Kommune Aktører, Kommunen, sammenlignelige attraktive destinationer i Danmark. Indgå samarbejdsaftaler og i netværk med andre aktører på området. Understøtte strategiskplanlægning og udvikling af attraktioner. Antal overnatninger, antal gæster og tilfredshedsundersøgelser. Attraktioner, begivenheder og arrangementer har en direkte betydning for Kerteminde kommune som destination. Kommunen ønsker at understøtte en udvikling som binder produkter, overnatning og såvel eksisterende som kommende attraktioner og events sammen, så kommunen fremstår som en samlet destination.

51 4.4 Kvalitetssikring Indsatsområde 4 Målsætning Hvorfor Hvordan Kvalitetssikring Kvalitetssikring i turismeerhvervet skal bygge på princippet om at tværfagligt samarbejde og nye tiltag uanset karakter, udvikles med fokus på kvalitet og miljøbevidsthed. Det er målet at flest mulige nye tiltag kvalitetsmærkes. Derudover skal menneskene bag kunne fungere som kompetente og imødekommende værter og værtinder. Kvalitet er et parameter hvad enten der er tale om en oplevelse, overnatning eller andet. Turisten skal opleve det personlige møde mellem mennesker - at gæsterne føler sig velkommen. Det gode værtsskab: At uddanne hele den kommunale organisation omkring bæredygtighed, tilgængelighed (god adgang), værtsskab mm. Ambassadørkorps Turismens Venner Turismeinfrastruktur: Have fokus på god adgang, herunder både fysisk tilgængelighed og tilgængelig information (skilte, informationstavler, way finding mm.) Løbende arbejde for en forbedring og opgradering af de offentlige faciliteter Infoskiltning ved fortidsminder, gadenavne og historiske begivenheder Udvikle digitale løsninger Generelt skabe hyggelige miljøer som virker trygge og sikre at begå sig i. Interessenter Hvad vil vi gøre? Aktører inden for brancherne. Støtte projekter og aktiviteter. Indtænke kvalitetsudvikling i kommune planer og strategier. Sådan måles Tilfredshedsundersøgelser blandt både gæster og aktører. FAKTA - Kvalitetssikring i Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune vil sikre miljøbevidsthed og bæredygtighed og værdiskabelse til gavn for borgere og turister i Kommunen. Fokusering på forbedringer af offentlige faciliteter og bedre skiltning og informationer vil være i højsæde. FOTO (C) Emil Andresen

52 4.5 Overnatninger Indsatsområde 5 Målsætning Hvorfor Hvordan Overnatninger Vækst i udviklingen af overnatningsfaciliteter gennem samarbejde med Kommunen, turismeerhvervet og investorer. Der er brug for at få mere kvalitet i overnatningstilbuddene og flere forskelligartede og tematiserede overnatningskoncepter. Proaktiv dialog med investorer for udvikling af nye overnatningssteder. Udvidelse af sæsonen - drøftelse med turismeerhvervet om spredning af aktiviteter over året, frem for at lægge det hele i højsæsonen. Udvikling af overnatningspakker i samarbejde med aktører - udvikle nye koncepter. Udviklingen af alternative overnatningsfaciliteter og projekter, gerne med fokuserede temaer som natur og Vikinger, m.f. Anvise overnatningspladser til autocamper i samarbejde med campingpladserne. Maritime overnatninger. Interessenter Hvad vil vi gøre? Sådan måles FAKTA - Overnatningsvirksomheder i Kerteminde Kommune Foto VisitKerteminde Aktører inden for overnatningsbranchen. Politisk ejerskab i form af budgetplanlægning og afsætning af midler til projektudvikling. Indtænke områder i planstrategi og kommuneplan. Kapaciteten øges, tilfredshedsundersøgelser. Kerteminde Kommune vil understøtte udviklingen af eksisterende samt øge kapaciteten af overnatnings faciliteter i hele kommunen. Denne udviklingsstrategi skal sikre tiltrækningen af turister som søger det gode liv og derved udvikle helårsturisme, således at der skabes flere helårsarbejdspladser. Erhvervsturisme er i vækst og derfor vil Kommunen ligeledes understøtte det øgede behov for overnatnings faciliteter til denne målgruppe. I gæsternes valg af overnatningsform er der spredning fra hoteller, feriecentre og camping til lejet feriehus, lystbådehavne og overnatning privat så som B&B. Denne spredning er en stor styrke for destinationen. Den kommercielle udlejningsprocent for sommerhusene er på 2, 3%. Camping og feriehuse er den største overnatningsform i Kerteminde Kommune.

53 5. Branding og kommunikation: Selve politikken kommunikeres via Kommunens hjemmeside. Udmøntningen af politikken sker i samarbejde med turismeaktører og Visitkerteminde. Aktørerne i oplevelsesindustrien i Kerteminde Kommune opfordres til at anvende det fælles brand Haven ved Havet og den fælles brandplatform som udvikles, med henblik på at skabe synergi på tværs mellem alle aktører herunder Kommunen. De enkelte turistvirksomheder markedsfører som udgangspunkt sig selv. Borgerne skal deltage i formidlingen ved at vise stolthed og se tilhørsforholdet til Kerteminde Kommune som en del af deres identitet. VisitKerteminde er hovedaktør i formidlingen af turismeaktiviteterne i Kerteminde Kommune og er med afsæt i potientialeplan, strategiplan, samt indsigt i tendenser og trends, en ressource for skabelsen og fastholdelsen af væksten i turismeerhvervet i samspil med nationale og internationale partnere. 6. Interessenter Skabelsen af en stærk turismeindsats tager afsæt i et tæt samarbejde mellem lokale aktører, Visitkerteminde og Kommunen. Ligeledes har det stor betydning at der etableres faste rammer for et regionalt og nationalt samarbejde om udvikling og branding af koncepter og aktiviteter. Med fokus på tiltrækning af internationale gæster skal Kerteminde Kommune fastholde og udvikle relationer til nationale og internationale aktører. 7. Evaluering, opfølgning og forankring Med henblik på at fastholde fokus på turismeindsatsen vil der ske en løbende opfølgning og evaluering af udviklingen på turismeområdet, herunder at fokuspunkter løbende bliver taget til revision. Formålet er primært at følge op på effekter og resultater af de politiske prioriterede indsatsområder og sikre mål og retning samt videreudvikling af strategi og handleplaner for turismeområdet. Politikken evalueres løbende og mindst én gang i hver byrådsperiode. Politikken er forankret i Turismeudvalget og i samarbejde med den kommunale administration og Visitkerteminde udmøntes den i et praktisk partnerskab med stedlige aktører og attraktioner. 8. Kilder og materialer Der er udarbejdet store mængder af materiale som beskriver og kan understøtte udviklingen af turismeindsatsen. Nedenstående er eksempelvis opremsning af overskrifter på materiale: - Materiale udarbejdet af Østfyns Museer - Samarbejdsaftaler med VisitKerteminde - Samarbejdsaftaler med Østfyns Museer - Strategi for Turismeinvesteringer i Kerteminde frem mod Turismeinvesteringer i Kerteminde Kommune Opsummering af Byrådets forslag den 28. november til prioritering af turismeinvesteringer mod Kommunens vision og værdier jf. kommuneplan og planstrategi Potentialeplan for VisitKerteminde - VisitKertemindes strategi - Brandbogen Kerteminde - Haven ved Havet

54 - Faktuelle og relevante rapporter - herunder vækstplan for dansk turisme - Hvidbog - oplevelsesbaseret Kystturisme - Haven ved Havet projektmateriale - Feriekonceptmanualer - Div. andet materiale og rapport FOTO (C) Emil Andresen Foto VisitKerteminde