Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995"

Transkript

1 Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med høj lønkvote og lav produktivitet over mod brancher med lavere lønkvote og markant højere produktivitet. Det tyder på en udvikling, hvor de mest konkurrencedygtige brancher fylder stadig mere. Foruden en stærk lønkonkurrenceevne peger flere andre indikatorer på, at dansk industri har en stærk konkurrenceevne. Vi har et historisk stort overskud på betalingsbalancen og på handlen med industrivarer, og desuden har vi eksportmæssigt klaret os på linje med Tyskland gennem krisen. Den ventede fremgang i europæisk økonomi tegner desuden kun til at øge vores fremtidige eksportmuligheder for industrien. Af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit Mette Rasmussen 9. juni 20 Analysens hovedkonklusioner Lønkonkurrenceevnen i dansk industri er fra 1995 til 2013 forbedret med 11 pct., og dansk industri har i dag den stærkeste lønkonkurrenceevne siden Forbedringen af lønkonkurrenceevnen synes bl.a. at være drevet af brancheskift inden for industrien. Brancher med en høj lønkvote og relativ lav produktivitet afløses af brancher med lavere lønkvote og højere produktivitet. I konkurrenceevnedebatten fokuseres stort set altid på udviklingen i den relative lønkvote i forhold til Den relative lønkvote var imidlertid meget lav i 2000, bl.a. fordi den danske lønkvote var ekstraordinær lav dette år. Ved at sammenligne med 2000 fremstår ændringerne i den relative lønkvote derfor mindre, end hvis næsten ethvert andet referenceår blev valgt. Lønkonkurrenceevnen er et blandt flere tegn på en stærk dansk konkurrenceevne. Vi har et enormt overskud på betalingsbalancen, et stort overskud på handlen med industrivarer og vores industrieksport har klaret sig på linje med Tysklands gennem krisen. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 11 København V

2 Dansk industris lønkonkurrenceevne er den stærkeste siden Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i den relative lønkvote, som er det anbefalede mål for industriens lønkonkurrenceevne, jf. boks 1 1. Den relative lønkvote sætter den udenlandske lønkvote i forhold til den danske. Lønkvoten måler virksomhedernes lønomkostning i forhold til den værdi, der skabes i virksomhederne, og et fald i lønkvoten vil derfor betyde, at virksomhederne for en given lønomkostning skaber mere i værdi. Derfor vil et fald i den relative lønkvote betyde, at den danske lønkonkurrenceevne forværres. Modsat vil en stigning i den relative lønkvote betyde, at den danske lønkonkurrenceevne forbedres. Således fremgår det, at dansk industris lønkonkurrenceevne i 2013 er forbedret med 11 pct. i forhold til 1995, og dansk industri har derfor den stærkeste lønkonkurrence siden Figur 1. Den relative lønkvote, (med foreløbigt bud for 2014) Anm.: Den relative lønkvote er beregnet ved at dividere den udenlandske sammenvejede lønkvote i industrien med den danske lønkvote i industrien. Før 1998 har Irland, USA og Island ikke data, hvorfor den relative lønkvote disse år er tilbageskrevet med væksten i den relative lønkvote, beregnet uden disse lande, se boks 2. Endvidere mangler en del lande data for 2014, hvorfor beregningen for 2014 er foreløbig og endnu usikker. Kilde: AE pba. Eurostat, OECD & BEA. Som det fremgår af figur 1, lå den relative lønkvote i 1995 stort set på sit gennemsnitlige niveau fra I de mellemliggende år har den relative lønkvote taget sig nogle rutsjeture. Fra 1995 og frem til 2000 steg den relative lønkvote med godt 5 pct., mens den fra faldt med godt 11 pct. Fra krisen og frem til 2013 er den relative lønkvote steget med knap 19 pct. I 2014 mangler der endnu data for en del lande, og beregningen af den relative lønkvote i 2014 er derfor behæftet med en del usikkerhed. Den foreløbige beregning indikerer en marginal stigning i den relative lønkvote i 2014, svarende til en marginal svækkelse af lønkonkurrenceevnen. I debatten fokuseres der stort set altid på udviklingen i lønkonkurrenceevnen i forhold til Det er dog uklart, hvorfor netop dette år er valgt som referenceår. Af figur 1 fremgår det, at den relative lønkvote lå på et meget lavt niveau i Det skyldes især en ekstraordinær lav lønkvote i dansk in- 1 Dataarbejdet er afsluttet d

3 dustri, som bl.a. var forårsaget af en meget lav lønkvote i medicinalindustrien. Når man sammenligner med 2000, holder man derfor lønkonkurrenceevnen op imod en historisk god lønkonkurrenceevne, som ligger langt fra det historiske gennemsnit. Det betyder, at ændringerne i lønkonkurrenceevnen fremstår mindre, end hvis et andet referenceår blev valgt. Branchernes betydning for den samlede industris lønkvote og den effekt, som valget af basisår vil have på ændringerne i lønkvoten, beskrives senere i analysen. Boks 1. Relativ lønkvote som mål for lønkonkurrenceevne Der er efterhånden konsensus om, at de relative enhedslønomkostninger (det traditionelle mål) ikke giver et dækkende billede af udviklingen i vores lønkonkurrenceevne. Derimod går anbefalingen på at måle lønkonkurrenceevnen ved den relative lønkvote. Det fremgår bl.a. af disse citater: Finansredegørelse 2014: Det traditionelle mål for lønkonkurrenceevne tager ikke højde for strukturelle eller underliggende forskydninger i den relative prisudvikling på tværs af lande. Danske virksomheder har gennem en lang årrække opnået en mere gunstig gennemsnitlig prisudvikling for deres produkter end udenlandske industrivirksomheder, hvilket også afspejles i en løbende forbedring af det danske bytteforhold for industrivarer (forholdet mellem eksport- og importpriser) Den relativt gunstige prisudvikling kan navnlig afspejle forskellige specialiseringsmønstre, herunder at en del danske virksomheder er specialiseret i produkter, hvor den globale produktivitetsudvikling er forholdsvis moderat, og hvor enhedslønomkostninger og priser derfor vokser mere end de fleste andre landes eksportprodukter, der fx kan have et større indhold af IT-produkter. Produktivitetskommissionen (2013a) anbefaler på den baggrund, at man er varsom med at bruge enhedslønomkostningerne i internationale sammenligninger, hvis de ikke korrigeres for forskelle i prisudvikling. En supplerende indikator for lønkonkurrenceevnen kan beregnes ved den relative lønkvote i Danmark og udlandet Den relative lønkvote er et groft udtryk for, om dansk industris indtjeningsevne er presset af højere enhedslønomkostninger i forhold til udenlandsk industri, eller om højere enhedslønomkostninger snarere er et udtryk for specialisering i brancher med forholdsvist høj omkostnings- og prisvækst. Produktivitetskommissionen 1. delrapport : Der findes andre mål for lønkonkurrenceevnen end lønkvoten. Den måske hyppigst anvendte indikator er de såkaldte enhedslønomkostninger (unit labor costs). Enhedslønomkostningerne kan dog ikke skelne mellem en bytteforholdsforbedring, som den Danmark har haft de senere år, og et konkurrenceevnetab. Det skyldes, at en bytteforholdsforbedring giver øget indtjening til danske eksportvirksomheder. Det vil smitte af på lønningerne, også selvom medarbejderne ikke producerer flere fysiske enheder. Derved vil enhedslønomkostningerne stige. Produktivitetskommissionen anbefaler, at man er varsom med at benytte enhedslønomkostninger i internationale sammenligninger, hvis de ikke først korrigeres for bytteforholdsforbedringer. Økonomi og Indenrigsministeriet (Økonomisk Analyse december 2013: Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret): Det er ikke nødvendigvis et problem, at danske enhedslønomkostninger er steget mere end udlandets [den klassiske opgørelse, red.], hvis danske virksomheder samtidig kan øge prisen for deres varer mere end udlandet fx som følge af branchespecialisering, en særlig høj kvalitet eller et efterspurgt design (som det kan være svært at tage korrekt højde for i beregningen af den reale bruttoværditilvækst). Ved at sammenligne udviklingen i lønkvoterne i Danmark og udlandet tages der højde for dette forhold. Udviklingen i lønkvoten afspejler forholdet mellem løn- og nominelle produktivitetsstigninger, dvs. værdiskabelsen, og lønkvoten beregnes som forholdet mellem lønsum og nominel bruttoværditilvækst. Lønkvoten behøver således ikke nødvendigvis at stige som følge af højere lønninger til medarbejderne, som ikke er fuldt modsvaret af højere real produktivitet, hvis virksomheden samtidig har mulighed for at øge prisen på sine produkter tilsvarende. Nationalbankens 1. kvt. oversigt 20: Et bredere mål for lønkonkurrenceevnen fremkommer ved at betragte lønomkostninger pr. produceret enhed (enhedslønomkostning) i udlandet i forhold til i Danmark, hvor enhedslønomkostningen beregnes som lønsum divideret med bruttoværditilvækst, BVT, i faste priser (et mængdemål). Dansk industri er imidlertid i høj grad specialiseret i brancher, der har haft en relativt god prisudvikling. Det afspejler sig i, at bytteforholdet, dvs. eksportpriser i forhold til importpriser, er forbedret over tid. Det betyder, at væksten i industriens eksportindtjening ikke blot kommer fra vækst i de eksporterede mængder, men også i høj grad fra bedre priser. Det er ikke nødvendigvis et problem, at danske lønomkostninger stiger mere end i udlandet, hvis danske virksomheder samtidig kan øge priserne mere, end de udenlandske konkurrenter kan. Ved at anvende lønomkostninger pr. produceret enhed i løbende priser tages der højde for denne bytteforholdseffekt. Det svarer til at sammenligne lønkvoten i industrien i udlandet med lønkvoten herhjemme. 3

4 Boks 2. Beregning af den relative lønkvote Den relative lønkvote er beregnet ved at dividere lønkvoten for det sammenvejede udlands industri med lønkvoten for dansk industri. Her er det sammenvejede udland beregnet ved at sammenveje industriens lønkvote i de lande, som indgår i det effektive kronekursindeks, med vægtene fra samme indeks (genvægtet). Fra udgøres det sammenvejede udland af Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Ungarn, Holland, Østrig, Polen, Portugal, Finland, Sverige, Storbritannien, Island, Norge, USA, Japan, Sydkorea og Australien. Med disse lande dækkes 84,7 pct. af det effektive kronekursindeks. I 1997 mangler data for Irland, hvorfor der er beregnet et sammenvejet udland bestående af de øvrige lande fra 1997 og frem, hvor 83,5 pct. af det effektive kronekursindeks dækkes. På baggrund af dette sammenvejede udland, er der fra 1997 og frem beregnet en relativ lønkvote, hvor Irland ikke indgår. Fra mangler endvidere data for USA og Island, og der er ligeledes beregnet et sammenvejet udland for de resterende lande fra 1995 og frem, hvor 74,8 pct. af det effektive kronekursindeks dækkes. På baggrund af dette sammenvejede udland er der fra 1995 og frem beregnet en relativ lønkvote, hvor Irland, USA og Island ikke indgår. I figuren nedenfor er vist de tre udgaver af den relative lønkvote; den relative lønkvote fra uden Irland, USA og Island, den relative lønkvote fra uden Irland og den relative lønkvote fra med alle lande. Figur B1. Tre udgaver af den relative lønkvote (Uden Irland, USA og Island) (Uden Irland) Figuren viser, at det først efter 2007 ser ud til at have en betydning for udviklingen i den relativ lønkvote om USA, Irland og Island indgår i det sammenvejede udland eller ej. Før 2007 ser det ikke ud til at have stor betydning for udviklingen i den relative lønkvote, om hvilke lande som indgår i det sammenvejede udland. Derfor kan den relative lønkvote fra 1998, hvor alle landene indgår, tilbageskrives med væksten i de relative lønkvoter, startende i hhv og Det er vist i figur 1. I 2014 mangler data for en del lande, og den sammenvejede lønkvote for udlandet er derfor i 2014 beregnet med kun 62,9 pct. af det effektive kronekursindeks dækket (mod en dækning på 84,7 pct. af indekset i 2013). Det bevirker nogen usikkerhed omkring det sammenvejede udlands lønkvote i Ud fra lønkvoten for det sammenvejede udland og Danmark er der beregnet en relativ lønkvote i 2014, og væksten i denne er anvendt til at fremskrive den relative lønkvote fra 2013 (hvor alle landene indgår). 4

5 Industriens lønkvote er faldet mere i Danmark end i udlandet Udviklingen i den relative lønkvote kan forklares ved at se på udviklingen i udlandets lønkvote relativt til den danske lønkvote, som vist i figur 2. Når den relative lønkvote netop er steget fra skyldes det, at den danske lønkvote i samme periode er faldet godt 12 pct. og dermed væsentligt mere end den sammenvejede lønkvote for udlandet, som kun er faldet knap 3 pct. For en given aflønning af ansatte har stigningen i værditilvæksten således siden 1995 været større i danske industrivirksomheder, end den har været i udenlandske industrivirksomheder. Figur 2 forklarer udsvingene i den relative lønkvote og dermed i lønkonkurrenceevnen siden Eksempelvis kan forbedringen af lønkonkurrenceevnen fra især forklares ved, at den danske lønkvote i samme periode faldt, mens udlandets lønkvote var stort set uændret. Forværringen af lønkonkurrenceevnen fra kan omvendt forklares ved, at udlandets lønkvote faldt i samme periode, mens den danske lønkvote voksede til et niveau omtrent som i midten af 1990 erne. Den kraftige forbedring af dansk industris lønkonkurrenceevne siden 2007 og frem til i dag, skyldes især, at den danske lønkvote siden krisen har været faldende. Helt så entydig har tendensen imidlertid ikke været i udlandet; fra steg den udenlandske lønkvote, hvorefter den frem til 2011 faldt og siden da er steget igen. Udviklingen siden krisen har således været forskelligartet i Danmark og udlandet. Mens den danske lønkvote fra er faldet knap 12 pct., er den udenlandske lønkvote steget knap 5 pct. Resultatet af udviklingen er, at den danske lønkvote i 2013 er lavere end den udenlandske lønkvote. Figur 2. Industriens lønkvote i Danmark og udlandet Sammenvejet udland Danmark Anm.: Udlandets lønkvote er beregnet ved at sammenveje lønkvoten i Danmarks samhandelslande med vægtene fra det effektive kronekursindeks. Før 1998 har Irland, USA og Island ikke data, hvorfor den relative lønkvote disse år er tilbageskrevet med væksten i den relative lønkvote, beregnet uden disse lande, se boks 2. Beregningen af lønkvoten i det sammenvejede udland i 2014 er foreløbig, da flere lande endnu mangler data. Kilde: AE pba. Eurostat, OECD & BEA. For 2014 er der endnu en del lande, som ikke har data. Her er tale om lande som bl.a. USA, Frankrig og Polen, der vægter relativt meget i det effektive kronekursindeks. Når den sammenvejede lønkvote for udlandet beregnes i 2014, vil en væsentligt mindre andel af det effektive kronekursindeks derfor være dækket; fra at dække knap 85 pct. af indekset i 2013, dækkes kun godt 62 pct. i Således er be- 5

6 regningen af det sammenvejede udlands lønkvote i 2014 noget usikker, men peger i retning af et mindre fald. For Danmark er der data for 2014, som viser, at den danske lønkvote stiger en lille smule i Det forklarer, hvorfor den foreløbige relative lønkvote stiger marginalt i 2014, som vist i figur 1. I Nationalbankens 1. kvartalsoversigt fra 20 er der beregnet et 4-kvartalers glidende gennemsnit for den relative lønkvote. Denne viser en relativ flad udvikling for den relative lønkvote ind i For at se på udviklingen i den danske lønkvote i et længere perspektiv, er den danske lønkvote ført tilbage til 1966 i boks 3. Som det fremgår, er den danske lønkvote faldet siden 1966, hvilket kan skyldes flere forhold, herunder bl.a. ændringer i erhvervsstrukturen, kapitalintensiteten og brancheskift. Boks 3. Lønkvoten i dansk industri siden 1966 Lønkvoten i dansk industri kan føres tilbage til 1966 og er vist i figuren nedenfor. En tilsvarende tilbageskrivning af det sammenvejede udlands lønkvote er ikke mulig, da en del lande ikke har data så langt tilbage. Den relative lønkvote, som sætter den danske lønkvote i forhold til udlandets, kan derfor heller ikke føres tilbage til 1966 Figur B2. Lønkvoten i dansk industri fra Lønkvote i dansk industri Den danske lønkvote viser forholdet mellem danske virksomheders udgift til aflønning af ansatte og den værdi der skabes i de danske virksomheder. Således siger den danske lønkvote i sig selv ikke noget om danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne. Selvom den danske lønkvote falder, kan der ske en forringelse af den danske lønkonkurrenceevne, hvis lønkvoten i udlandet falder mere end i Danmark. Derfor giver det ikke mening at tolke på lønkvoten alene. I et konkurrenceevneperspektiv, er lønkvoten først interessant, når den sættes i forhold til den udenlandske lønkvote, hvilket er gjort i figur 1, som viser den relative lønkvote siden Endvidere er det værd at bemærke, at udviklingen i lønkvoten siden 1966 kan skyldes flere forhold. For det første vil ændringer i virksomhedernes kapitalintensitet have betydning. Desuden vil ændringer i erhvervsstrukturen, som påvirker forholdet mellem antallet af selvstændige og lønmodtagere, påvirke lønkvoten. Endvidere vil brancheskift have betydning for lønkvoten. 6

7 Industriens lønkvote på brancheniveau Udviklingen i dansk industris samlede lønkvote kan bl.a. forklares ved at se på udviklingen i industriens brancher. Danmarks Statistiks inddeling af industrien i 19 brancher 2 kan samles i tre grupper, hvor inddelingen er sket ud fra den længere vedvarende trend i branchernes andel af den samlede industris værdiskabelse (BVT-andelen målt i løbende priser). Afhængigt af om trenden har været stigende, faldende eller uændret til uklar, er brancherne faldet i kategorien vækstbranche, retræte branche eller stabil branche. I figur 3A er udviklingen i BVT-andelen for de tre grupper vist. Her omfatter vækstbrancherne de brancher, som har haft stigende BVT-andele. Her er tale om medicinalindustrien, maskinindustrien samt reparation og installation af maskiner. De stabile brancher omfatter brancher, som hverken har haft en udpræget tendens til stigende eller faldende BVT-andele over tid. Her er tale om træindustrien, olieraffinaderier, kemisk industri, plast- og gummiindustrien, metalvarer, elektronik, fremstilling af elektrisk udstyr, fremstilling af motorkøretøjer samt møbel og anden industri. Endelig omfatter retræte brancherne de brancher, som har haft faldende BVT-andele. Det er føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, tekstil- og læderindustrien, papirindustrien, trykkerier, glas- og betonindustrien, fremstilling af metal samt fremstilling af skibe og andre transportmidler. Figur 3B viser udviklingen i beskæftigelsesandelene i de 3 branchegrupperinger. Det fremgår, at udviklingen i beskæftigelsesandelene har fulgt udviklingen i BVT-andelene. De stabile branchers andel af den samlede beskæftigelse i industrien har været stort set uændret fra , vækstbranchernes andel af den samlede beskæftigelse er vokset og retræte branchernes andel af beskæftigelsen er faldet. Figur 3A. BVT-andel, løbende priser Figur 3B. Bekæftigelsesandel Stabile brancher Vækstbrancher Retræte brancher Stabile brancher Vækstbrancher Retræte brancher Figur 4 viser udviklingen i industriens samlede lønkvote samt den sammenvejede lønkvote for hhv. vækstbrancherne, de stabile brancher og retræte brancherne. Figuren indikerer, at den faldende lønkvote for industrien i Danmark bl.a. kan forklares ved et skift bort fra brancher med høj lønkvote og 2 I DST s detaljerede branchestatistik kan en virksomhed skifte branche fra ét år til det næste, hvis virksomheden selv vurderer, at den tilhører en anden branche end tidligere. Således kan en given branche godt udgøre en større andel af den samlede industris BVT som følge af, at en virksomhed er hoppet mellem to brancher. Dette bibringer noget usikkerhed i analysen på brancheniveau. 7

8 over mod brancher med lavere lønkvote. Eksempelvis har retræte brancherne, hvis BVT-andel er faldet, haft en højere sammenvejet lønkvote end den samlede industris lønkvote. Omvendt har vækstbrancherne, hvis BVT-andele er steget, haft en lavere sammenvejet lønkvote end den samlede industris. Figur 4 Lønkvote Sammenvejet lønkvote, stabile brancher Lønkvote, samlet industri Sammenvejet lønkvote, vækstbrancher Sammenvejet lønkvote, retræte brancher Anm.: En gruppes lønkvote er beregnet ved sammenveje lønkvoten i de brancher, som indgår i gruppen, med den enkelte branches andel af gruppens BVT som vægt. Der er endnu ikke kommet detaljerede branchetal for Figur 5 viser den nominelle produktivitetsudvikling i de tre branchegrupperinger. Det fremgår, at de brancher, som udgør en stadigt større andel af industriens BVT, ikke alene er brancher med en lavere lønkvote. Det er også de brancher, som har haft en meget høj produktivitet relativt til den samlede industris produktivitet. Eksempelvis har vækstbrancherne sammenvejet haft en markant højere produktivitet end den samlede industri, mens retræte brancherne sammenvejet har haft en lavere produktivitet end den samlede industri. Fra har den samlede industri haft en gennemsnitlig årlig nominel produktivitetsvækst på 4,5 pct., hvilket er højere end retrætebranchernes gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst på 3,1 pct., men lavere end vækstbranchernes gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst på 6,5 pct.. 8

9 Figur 5. Produktivitet, løbende priser kr. /pers kr. /pers Sammenvejet produktivitet, stabile brancher Produktivitet, samlet industri Sammenvejet produktivitet, vækstbrancher Sammenvejet produktivitet, retræte brancher Anm.: En gruppes produktivitet er beregnet ved sammenveje produktiviteten i de brancher, som indgår i gruppen, med den enkelte branches andel af gruppens BVT som vægt. Produktiviteten i hver branche er beregnet ved at dividere bruttoværditilvæksten (i løbende priser) med antallet af beskæftigede lønmodtagere (i pers.) i branchen. Udviklingen på brancheniveau viser en brancheglidning bort fra brancher med høj lønkvote og relativ lav produktivitet over mod brancher med lav lønkvote og høj produktivitet. Det tyder på en udvikling, hvor de mest konkurrencedygtige brancher fylder stadigt mere i dansk industri. Man bør i det lys passe på med analyser, der fastholder branchestrukturen i et givent år. Basisårets betydning for lønkvoten I konkurrenceevnedebatten sammenlignes industriens lønkvote stort set altid med niveauet i Det fremstår dog uklart, hvorfor netop dette år anvendes som referenceår. Når man ser på den historiske udvikling i lønkvoten fremgår det, at industriens lønkvote var ekstraordinær lav i Det skyldes bl.a., at medicinalindustriens lønkvote var historisk lav dette år. Det fremgår af figur 6A og 6B. Figur 6A. Industriens lønkvote Figur 6B. Medicinalindustriens lønkvote Lønkvote i fremstillingsindustrien Lønkvote i medicinalindustrien Anm.: Den stiplede linje markerer gennemsnittet fra Anm.: Den stiplede linje markerer gennemsnittet fra Udviklingen i lønkvoten og dermed også i konklusionen om lønkonkurrenceevnen afhænger i høj grad af valget af basisår, altså hvilket år der sammenlignes med. Figur 7A og 7B viser, hvilken betydning val- 9

10 get af basisår har for udviklingen i lønkvoten. Når man eksempelvis sammenligner lønkvoten i 2013 med det ekstraordinært lave niveau i 2000, er forbedringen væsentlig mindre, end når lønkvoten sammenlignes med niveauet i 1999, som ligger omtrent på gennemsnittet for den danske lønkvote fra I forhold til 1999 er lønkvoten i 2013 forbedret med næsten 10 pct., mens lønkvoten i forhold til 2000 kun er forbedret med 6,4 pct. Et enkelt år flytter altså lønkonkurrenceevneforbedringen med ca. 3 ½ pct. point. Figur 7A. Lønkvoten i forhold til 1999 Figur 7B. Lønkvoten i forhold til = 1999= Industriens konkurrenceevne = 2000= Industriens konkurrenceevne Figur 8 viser, hvor meget valget af basisår betyder for ændringen af lønkvoten. Her er afbilledet ændringen i lønkvoten i 2013 i forhold til forskellige basisår. Som det fremgår, er ændringen af lønkvoten i 2013 mindst, når 2000 anvendes som basisår (bortset fra 2012). Figur 8. Forbedring af lønkvote i 2013 i forhold til forskellige basisår Lønkonkurrenceevnen er et blandt flere tegn på god konkurrenceevne I analysen er fokus på det snævre begreb lønkonkurrenceevne. Konkurrenceevnen omfatter imidlertid meget mere end løn og priser alene. Kvalitet, design, bæredygtighed, god infrastruktur og fornuftig uddannelse af arbejdskraften er bare nogle af de forhold, som også har betydning for den danske konkur- 10

11 renceevne. Udviklingen i industriens lønkonkurrenceevne er bare ét blandt flere tegn på, at Danmark har en stærk konkurrenceevne. Først og fremmest har vores industrieksport gennem krisen klaret sig helt på linje med Tysklands og markant bedre end både Sverige og Finlands. Betalingsbalancen har de seneste 7 år udvist et overskud på ikke mindre end mia. kr. om året i gennemsnit. I 2007 var der et overskud på betalingsbalancen på 24 mia. kr. De seneste 12 måneder har der været et overskud på 132 ¼ mia. kr. efter sæsonkorrektion. En meget stor del af den forbedring vi har set på betalingsbalancen fra før krisen kommer fra handlen med industrivarer. I 2007 havde vi et underskud på handlen med industrivarer (ekskl. skib, fly og boreplatforme) på knap 40 mia. kr.. De seneste tal viser et årligt overskud på 36 mia.kr. altså en forbedring på næsten 75 mia. kr. Det enorme overskud bliver ikke mindre imponerende af, at vi samtidig har mistet godt 28 mia. kr. i overskud på handlen med energi (bl.a. Nordsøen), ligesom importudgifterne til skibe, fly og boreplatforme er øget med godt 10 mia. kr. i samme periode. Modelberegninger foretaget på den makroøkonomiske model ADAM sidste år viste, at det rekord store overskud ikke blot er en følge af at den hjemlige efterspørgsel har haft svært ved at komme i omdrejninger efter krisen. Hvis det private forbrug og erhvervslivets investeringer (via investeringer i maskiner, inventar, transportmidler, software) i 2014 blev løftet tilbage til toppen fra før krisen satte ind ville betalingsbalancen blive reduceret med omkring 40 mia. kr., hvoraf industrivarer forklarer ca. mia. kr. Der vil altså selv i den situation stadig være meget store overskud på vores betalingsbalance og også overskud på handlen med industrivarer. Samtidig skal man ikke glemme, at mange andre europæiske lande har haft problemer med at få gang i efterspørgsel og vækst. Når det sker, vil de danske eksportmuligheder også forbedres. 11

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Global Comp index_denmark_2

Global Comp index_denmark_2 1 Global Comp index_denmark_2 2 Global Comp index_denmark_1 3 Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne

Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Dansk eksport er bedre end sit rygte

Dansk eksport er bedre end sit rygte Dansk eksport er bedre end sit rygte Vi hører til stadighed, at dansk eksport er kommet dårligt gennem krisen. Denne påstand kan man dog ikke finde belæg for i statistikkerne. Tværtimod viser det sig,

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere