MødrehjælpenNyt NR. 42 / APRIL 2017

Transkript

1 MødrehjælpenNyt NR. 42 / APRIL 2017 Far på plakaten Kunstneren Mads Berg har doneret flot, ny plakat til Mødrehjælpen Tema: Voldens børn Mødrehjælpen hjalp Marins datter efter opvækst med vold

2 LEDER INTERVIEW I skolen svigter koncentrationen dem. De tænker på det derhjemme. Tumulten. Larmen. Frygten. Derhjemme er de hele tiden på vagt. Hvordan er stemningen? Kommer der nye angreb? Kommer nogen til skade? Børn, der vokser op med vold i hjemmet, får en lang række problemer med i vuggegave, uanset om de selv bliver ramt af volden, eller om volden foregår imellem de voksne. Det har vi vidst i mange år i Mødrehjælpen, hvor vi i projektet Ud af Voldens Skygge også taler med børn af voldsudsatte kvinder og hjælper dem til at bearbejde, hvad de har gennemlevet. Hvor lange skygger volden kaster ind i børnenes liv, er nu også blevet blotlagt i en rapport, som SFI har lavet for Mødrehjælpen, finansieret af Egmont Fonden. Børnene er mere syge, både fysisk og psykisk. De klarer sig dårligere socialt og i skolen, og de anbringes oftere uden for hjemmet. Men de får det også dårligt med deres egen mor og far. Det ved vi fra interviews med de børn, som er kommet her hos os. Børnene føler, forældrene svigter dem. Enten fordi de bliver i et parforhold med vold. Eller fordi de ikke har overskud til børnene. Deres egne problemer frarøver børnene forældrenes nærvær. For eksempel fortæller 16-årige Sebastian i Mødrehjælpens rapport, Voldens Børn, der giver børnene selv en stemme: Min datter var rigtig vred på mig I årevis skærmede Marin sine børn mod den vold, som børnenes far udsatte hende for. Alligevel blev børnene mærket af volden, og forholdet mellem mor og datter var dårligt, indtil de kom i behandling hos Mødrehjælpen. Børnene føler, forældrene svigter dem. Enten fordi de bliver i et parforhold med vold. Eller fordi de ikke har overskud til børnene. MADS ROKE CLAUSEN, DIREKTØR Det var meget hårdt. Hun var der ikke til at hjælpe en. Hun var meget ked af det. Jeg gik og havde ondt i maven over det og var ked af det. Men det var sådan, det var. Det kan gøre børnene meget ensomme. Børn, som i forvejen beskriver deres egne hjem som et minefelt, hvor ét fejltrin kan udløse en ny voldsepisode. I bladet her kan du læse, hvordan Marin oplevede, at hendes børn blev ramt af den vold, de er vokset op som vidner til. Men hun fortæller heldigvis også, hvordan hun og hendes teenagedatter har fået hjælp i projektet Ud af Voldens Skygge, og at deres indbyrdes relation er blevet stærk. Marins taknemmelighed over for Mødrehjælpen er stor. Vi i Mødrehjælpen føler lige så stor taknemmelighed over at kunne gøre en forskel for familierne. Sidste år kunne vi imødekomme flere gravide og familier i sårbare situationer end nogensinde før og i flere kommuner. I alt henvendelser imødekom Mødrehjælpens rådgivninger, lokalforeninger og Familiens Huse fra 96 kommuner. Et overblik over hvordan vi har hjulpet tvivlende gravide, voldsudsatte, unge forældre og mange andre i vores målgruppe i det seneste år, findes i Mødrehjælpens Årsrapport 2016 på vores hjemmeside. Æren er jeres - vores mange bidragydere, organisationer, fonde og frivillige. Det er takket være jeres støtte, at det er muligt for os at hjælpe vores mange brugere. Tak. Mads Roke Clausen Direktør i Mødrehjælpen NR. 42 APRIL 2017 / REDAKTION KOMMUNIKATIONSCHEF HEIDI LAUSEN PURUP (ANSV.), ULLA GUNGE / FOTO NIKOLAI LINARES, S. 1, 3-5 OG 7, LEA MEILANDT, S. 2, ERIK REFNER, S. 6, ANDREAS OMVIK, S. 8, ISTOCK.COM/PETRBONEK, S. 8 / LAYOUT IT S ALL ABOUT / OPLAG / TRYK BORDING A/S / ISSN NR / UDGIVET AF MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V / TELEFON / MOEDREHJAELPEN.DK / INFO@MOEDREHJAELPEN.DK / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN / PROTEKTOR HENDES KONGELIGE HØJHED KRONPRINSESSE MARY / NÆSTE NUMMER UDKOMMER AUGUST 2017 / ER DU FLYTTET, HAR DU FÅET NY MAIL ELLER NYT TELEFONNUMMER, ER DU VELKOMMEN TIL AT SENDE DINE NYE KONTAKTDATA TIL OS PÅ INFO@MOEDREHJAELPEN.DK. SEND OGSÅ GERNE EN MAIL TIL OS, SÅFREMT DU ØNSKER AT MODTAGE MØDREHJÆLPENNYT DIGITALT H vorfor kan du ikke bare være sammen med far? Hvorfor kan vi ikke være en familie? Det er din skyld. Bebrejdelserne mod Marin var intense, da datteren Karla som 11-årig først kom hos Mødrehjælpen for sammen med sin mor at tale med en børneterapeut i projektet Ud af Voldens Skygge. Karla havde svært ved at følge med i skolen. Socialt havde hun udfordringer. Måske trøstespiste hun. Og så var hun ganske gal på sin mor. Det var meget tydeligt, at hun var vred, fortæller 42-årige Marin. På det tidspunkt var det syv år siden, at Marin havde forladt Karla og lillebror Kristians far. I 12 år havde de dannet par, men forholdet bar præg af især psykisk vold, og efter bruddet blev volden ofte også fysisk. I alle årene forsøgte Marin at skjule volden for børnene. At bagatellisere den for ikke at bekymre dem. Jeg havde jo heller ikke selv lyst til at indse, hvor alvorligt det egentlig var, fortæller hun. Alligevel har volden sat sine tydelige spor i børnene, hvilket ikke er overraskende, når man ser på konklusionerne af en SFI-undersøgelser om børn, der vok- 3 MØDREHJÆLPENNYT

3 INTERVIEW ser op i familier med vold, som er bestilt af Mødrehjælpen med støtte fra Egmont Fonden. Af den fremgår blandt andet, at børn, der alene er vidner til vold i hjemmet, og ikke selv rammes, dobbelt så ofte anbringes uden for hjemmet, klarer sig ringere i skolen og trives dårligere, både fysisk og psykisk. Samtidig viser Mødrehjælpens egen kvalitative undersøgelse, Voldens Børn, at forholdet mellem børn og forældre bliver belastet, hvis der er vold i hjemmet. Børnene kan føle, at den voldsudsatte forælder svigter dem ved ikke at passe godt nok på dem - eller at den voldsudsatte, på grund af mangel på overskud, ikke har givet dem nærvær nok. For Marins børn har volden medført både sociale og faglige udfordringer. Mine børn har virkelig taget skade. Min søn går i 2. klasse og skulle kunne læse og regne. Men han kan ingenting. Jeg sprogstimulerede ham slet ikke. Jeg gav ham masser af kærlighed, men kunne heller ikke mere end det, siger Marin. Børnene var ellers kun et og fire år, da forældrene gik fra hinanden for omtrent ni år siden. Marin havde håbet, at sønnen derfor ville være umærket af volden. Men den fortsatte i årevis efter bruddet. Marins eksmand brød ind om natten hos Marin og gennemførte forhør, hvor han lyste hende i hovedet med skarpt lys, mens børnene lå og sov. Han truede hende på livet med knive og truede også med at slå børnene ihjel, hvis ikke hun ville tage ham tilbage. Hvor meget børnene har set, ved Marin ikke. Marin var oprindeligt ikke interesseret i sin eksmand, da hun først mødte ham. Men han var insisterende. Indsmigrende. Han forgudede hende nærmest. Sendte hende fine kort og blomster. Jeg ved ikke, om jeg blev forelsket i ham. Jeg blev forelsket i det, han gjorde mig til. Allerede efter 14 dage flyttede de sammen. Og efter kun en måned blev Marin udsat for fysisk vold. Han var blevet vred over, at hun var taget med en veninde over til nogle andre. Uden at hun helt forstod hvorfor, kastede han hende ned i jorden igen og igen. Efter det blev jeg underdanig over for ham. Jeg var bange for, at det skulle ske igen. Ellers var volden psykisk. Han ydmygede hende foran andre. Hev hendes trøje ned, så hendes bryster kom til syne foran vennerne. Ville have, at hun skulle have en mobiltelefon på sig, så han hele tiden havde snor i hendes gøren og laden. År gik, hvor hun egentlig ønskede, at forholdet ville slutte. Men hun turde ikke gå fra ham. Til sidst blev hun skruk, og sammen fik de Karla. Jeg ved ikke, om jeg blev forelsket i ham. Jeg blev forelsket i det, han gjorde mig til. Han flippede ud, hvis hun forstyrrede ham. Så jeg skyndte mig hele tiden ud af huset med hende, så han kunne sove længe. Hvor mange kilometer har jeg ikke gået med den barnevogn? Når jeg så var 10 kilometer væk, kunne han ringe og sige, at han ville have morgenmad. Så skyndte jeg mig at finde en bus hjem. Da sønnen Kristian kom til verden blev situationen endnu værre. Allerede som spæd blev Kristian låst inde, når han var sulten og græd. Flere gange tog faderen en pude frem for at signalere over for Marin, at han ville gå ind og kvæle babyen. Også fire år gamle Karla blev låst inde på sit værelse, som far forinden havde rømmet for alt legetøj. Det ville han smide ud, fordi hun ikke ryddede op. Dér traf jeg beslutningen. Nu går jeg. En ting er, at det går ud over mig, men jeg kunne ikke bære at se, hvad han gjorde ved børnene. Hendes mand flyttede ud. Men nøglen til huset havde han stadig, så næsten dagligt kom han ind til Marin og truede hende. Marin forsøgte at skjule volden og truslerne. Hun passede sit fuldtidsjob. Nogle gange var det jo sådan, at jeg havde stået med en kniv for struben 10 minutter før, jeg mødte ind på arbejde. I hvert fald én episode af den slags, har Karla set. Det fortalte hun nemlig en dag til en veninde og venindens mor. Marin talte på skift med politi, krisecentre, og en psykolog for at få hjælp. Men ingen gjorde noget og hun fik ingen konkrete værktøjer til at håndtere problemerne, synes hun. En advokat rådede hende til at flytte ud af huset, og efter at være flyttet ind i en lejlighed med dørtelefon i opgangen, begyndte hun at føle sig tryg. Børnene var hos deres far halvdelen af tiden. En dag, de var der, kontaktede han Marin. De havde glemt et par ting hos hende. Om hun ville komme forbi med dem? Jeg ville gerne samarbejde, så det ville jeg selvfølgelig gerne. Men da hun stod foran døren, rev han Marin ind, så alle knapperne røg af hendes jakke, og truede hende med en kniv. Foran Kristian. Bagefter tænkte jeg, at det da måtte være løgn. Det var måske seks år efter skilsmissen. Marin skrev til Statsforvaltningen, som hasteindkaldte til et møde. Men børnenes far dukkede aldrig op. Til mødet fortalte Marin om det hele. Volden, forhørene, knivene. Flere gange måtte rådgiveren ud og sparre med sine kolleger. Til sidst anbefalede hun Marin at kontakte Mødrehjælpen, hvor hun hurtigt fik en tid til et møde hos en rådgiver. Det var første gang, jeg følte mig lyttet til, forstået og troet på. Med sig hjem fik hun et spørgeskema. I takt med at hun satte krydser på det, gik gruen op for hende. At hun havde levet med vold. Hele min verden brød sammen. Det var det ord, jeg havde ledt efter. Det gik op for mig, hvor meget det havde ødelagt for mig og mine børn. Flere samtaler fulgte i Mødrehjælpen, hvor Marin kom ind i en gruppe for voldsudsatte kvinder i projektet Ud af Voldens Skygge. Da Karla også blev tilbudt samtaler med en børneterapeut, takkede Marin straks ja. Hun havde svært ved indlæring, ved kontakt med mig, og vi havde et svært familieliv. Hun var vred på mig over, at jeg ikke ville være familie. Jeg var også blevet underdanig over for hende og spurgte, hvad hun ville og havde lyst til. For jeg elsker hende jo så højt og ville bare så gerne mærke noget fra hende den anden vej også. De første gange kom Marin og Karla sammen hos Mødrehjælpens børneterapeut, hvor Karla fik luftet sin vrede. Marin lærte, hvordan hun kunne tale med Karla om de ting, de har gennemlevet, og at det er i orden at sige tingene, som de er. At far nemt bliver vred på mor, og at det ikke er rart. På den måde har mor og datter fået et fælles sprog for deres erfaringer. Både mor og datter fortsatte sideløbende med individuelle forløb. Karlas samtaler med terapeuten var fortrolige. Derfor ved Marin ikke meget om, hvad Karla har talt med terapeuten om. Men Karla har altid glædet sig til møderne. Og i dag, halvandet år senere, har Karla det så meget bedre, at hun er ved at blive sluset ud af ordningen. Hun er et helt andet barn i dag. Hun har fået så mange redskaber, og hun er vendt tilbage til at være det søde væsen, hun også var som lille. Hun lader til at være i balance, og vi har et rigtig godt familieliv. Over for lillebroren har det efter Karlas ønske været holdt hemmeligt, at hun er Dér traf jeg beslutningen. Nu går jeg. En ting er, at det går ud over mig, men jeg kunne ikke bære at se, hvad han gjorde ved børnene. kommet hos Mødrehjælpen, af frygt for, at faderen skulle få det at vide. Nu, da Karla udsluses, overvejer Marin, om ikke også Kristian bør tale med Mødrehjælpens terapeut. Jeg kan se, at han begynder at få de samme problemer nu, som Karla fik i den alder. Han er for træt til legeaftaler i hverdagen, og magter ikke skolen. Så jeg er ikke i tvivl om, at han ville have rigtig godt af den hjælp. Også Marin selv har haft stor gavn af gruppeforløbet i Mødrehjælpen. Jeg ved ikke, hvor jeg ville være i dag, hvis jeg ikke var blevet henvist dertil. Jeg vil gøre alt for at give Mødrehjælpen det tilbage, som de har givet mig. Af hensyn til børnene, optræder Marin og hendes børn i artiklen under pseudonymer. De rette navne er kendt af redaktionen. 4 MØDREHJÆLPENNYTNNYT 5 MØDREHJÆLPENNYT

4 SPØRGSMÅL OG SVAR REPORTAGE Fire spørgsmål til De voldsudsatte børns fortrolige Mødrehjælpens børneterapeut, Carina Bothilde Nielsen, hjælper børn, som har været udsat for eller været vidner til vold i hjemmet i Ud af Voldens Skygge. Projektet Ud af Voldens Skygge er et tilbud til mødre, der har været udsat for partnervold. Hvorfor bliver også deres børn tilbudt behandling? Volden rammer også børnene, når mor udsættes for partnervold. Den er ikke bare noget, børnene bevidner på afstand de føler sig ofte også som en del af konflikten. Uanset om de er til stede eller ikke, når volden foregår. De bliver påvirket af den atmosfære, der er i huset både inden og efter voldsepisoderne. I meget voldsomme perioder kan de opleve, at deres mor har mindre energi til at tage sig af dem. Eller at far involverer dem i konflikten. Hvilken type vold er børnene vidner til derhjemme? Børn herinde fortæller, at de har set deres mor blive slået, sparket, hevet i og få lussinger. Men de fortæller også om psykisk vold, hvor mor bliver kontrolleret, ydmyget og kritiseret af deres far. Det kan være hendes madlavning eller påklædning for eksempel at far siger, at mor klæder sig som en billig luder, hver gang de skal ud. Eller at hun ikke bliver talt til i dagevis. Hvorfor får nogle børn flere problemer, efter forældrene er gået fra hinanden? Volden stopper sjældent, fordi forældrene går fra hinanden. Den antager bare en anden form, og børnene bliver brugt som våben. Kampene kæmpes ikke længere derhjemme, men i Statsforvaltningen, hvor børnene bliver hevet til møder om samvær. Børnene følger ofte ikke deres egne ønsker. De føler, de skal dele sol og vind lige mellem forældrene. Ellers risikerer mor at få problemer. Volden kan også vise sig som samværschikane, hvor far ikke afleverer børnene tilbage til tiden, eller som stalking, hvor børnenes mobiltelefoner og ipads bliver brugt til at overvåge mor igennem telefonernes GPS eller ved at børnene filmer hjemme hos mor, mens de snakker med far. Hvad har børnene brug for, når de kommer i Ud af Voldens Skygge? Børnene kan være meget vrede på deres mor og føle, at hun på grund af volden ikke altid har passet godt nok på dem, fordi hun har haft det dårligt. Eller de er vrede over, at hun ikke kan få stoppet, at de skal hjem til deres far. Vi arbejder med relationen mellem mor og barn og hjælper dem til at skabe en fælles historie. Vi støtter mor i, måske for første gang, at sætte ord på oplevelserne sammen med barnet. Mor skal genvinde den autoritet, som far har undergravet, og lære at sætte grænser for barnet, hvad hun måske i årevis har undladt for at undgå konflikter derhjemme. Grundlæggende skal børnene mødes af voksne mennesker, som forstår, hvad de har været igennem, så de føler sig forstået. De skal vide, at der findes andre, der har det som dem. At de ikke skal kæmpe deres kamp alene. I 2016 var 168 mødre og 150 børn knyttet til Mødrehjælpens rågivningsog behandlingstilbud Ud af Voldens Skygge. En skulder at læne sig op ad Den internationalt anerkendte kunstner Mads Berg har doneret en plakat, som han har tegnet specielt til Mødrehjælpen. Far er også med på billedet, som emmer af tryghed. B lyanten har kradset på et papir, hvor hænderne har tegnet ridset op af plakatkunstner Mads Bergs næste motiv. Fra et hjørne i Kunstforeningens kontorfællesskab i centrum af København sidder han foran computerskærmen, hvor han fuldender sine værker. I rækker på væggen bag ham hænger farverige plakater med velkendte reklamer for mærker som Hansens Flødeis og læskedrikken Orangina. Et af hans seneste værker står bag ham i en ramme. En plakat, som han har lavet og foræret til Mødrehjælpen. Jeg var glad for at blive spurgt, for jeg vil gerne hjælpe med dette her. Det er beundringsværdigt, at der findes sådan et sted som Mødrehjælpen, der tager sig af folk, der har udfordringer og har brug for hjælp, siger kunstneren, der er uddannet fra Danmarks Designskole og far til tre. Det handlede dog ikke alene om altruisme, da Mads Berg tog opgaven på sig. Han nyder opgaver, hvor der er sat en ramme og afsenderen har et budskab, men hvor han ellers har frie tøjler. Plakaten til Mødrehjælpen forestiller en kvinde og et barn på en bænk på en strand. I vandkanten står en mand med en båd. Når man laver sådan et billede, skal man betragte sig selv som instruktør, forklarer Mads Berg. Det gælder om at finde en scene, som indkapsler det, man vil sige. En scene, som måske vækker minder om noget, man selv har oplevet, forklarer han om valget af en strand som baggrund. Der er andre aktører i plakaten, som man kan justere lidt på for at få budskabet frem. For eksempel tidspunktet på dagen. At det er aften. Skikkelsernes holdning - altså, hvordan de sidder. Jeg ville gerne derhen, hvor det blev et snapshot af et afslappet øjeblik. På den måde illustrerer billedet en ro og tryghed, som Mødrehjælpen gerne vil hjælpe gravide og børnefamilier i sårbare situationer til at opnå. Det er en skulder at læne sig op ad. Det ville jeg gerne vise helt bogstaveligt. Derfor har den lille fyr fået en skulder at læne sig op ad. Flere kunstnere har igennem tiden doneret deres fine værker til støtte for Mødrehjælpens arbejde, blandt andre Dea Trier Mørch og Arne Ungermann. Men Mads Berg er den første, der også har far med i billedet. Idéen med det har været at brede forståelsen mere ud, så det ikke bare er barnet og moderen og at det ikke kun er moderen, der er en central skikkelse i Mødrehjælpen, men at det lige så vel kan være en far, fortæller Mads Berg selv om motivet. Pris 160 kr. inkl. porto, Størrelse: 50x70 cm. Køb plakaten på moedrehjaelpen.dk/plakat-2017/. 6 MØDREHJÆLPENNYT 7 MØDREHJÆLPENNYT

5 Kort nyt Årsrapport 2016 på nettet Mødrehjælpens Årsrapport 2016 er publiceret på nettet og kan læses på Læs blandt andet om et stigende antal støttesamtaler om abort, hvor mange unge forældre, der efter rådgivning er kommet i uddannelse eller job, og om de frivilliges indsats i Mødrehjælpens mange lokalforeninger og aktiviteter. Nye lokalforeninger i Sydjylland Mødrehjælpen har startet nye lokalforeninger i Sønderborg, Haderslev og Kolding for at hjælpe endnu flere gravide og børnefamilier i sårbare situationer. Lokalforeningerne skal drive butik med brugt børnetøj og -udstyr, og organisere sociale aktiviteter for Mødrehjælpens målgruppe. Giv udsatte børn glade sommerminder støt Mødrehjælpens sommerhjælp Du kan være med til at give udsatte børn et velfortjent pusterum med deres familie. Giv et bidrag på moedrehjaelpen.dk/sommer Sms SOMMER til 1231 og støt med 150 kr.* MobilePay et valgfrit beløb på *Udbydes af Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V MOEDREHJAELPEN.DK / INFO@MOEDREHJAELPEN.DK / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN / MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V