Rendyrkning og identifikation af bakterier

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rendyrkning og identifikation af bakterier"

Transkript

1 Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 3 Rendyrkning og identifikation af bakterier Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvilke mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem rendyrkning og identifikation. Her kan du finde en metode til at rendyrke bakterier og svampe og vejledninger til nogle af de metoder man benytter til identifikation: Selektive substrater og indikative substrater Morfologisk karakterisering (beskrivelse) af kolonier og celler Gramfarvning I dag benytter man ofte færdige kits til hurtig identifikation af bestemte bakterier på baggrund af deres overfladestoffer. Det gør man vha. antistofreaktioner. Her gælder det dog nogle af de klassiske metoder. Laboratoriesikkerhed Normalt arbejder man kun med apatogene, dvs. ikke-sygdomsfremkaldende mikroorganismer i undervisningen. Der er imidlertid altid en risiko for at opformere patogene, sygdomsfremkaldende, bakterier sammen med de ønskede bakterier. Ud over de sædvanlige regler for færdsel i laboratoriet skal man derfor tage visse ekstra forholdsregler i det mikrobiologiske laboratorium: Hold orden på arbejdspladsen Hold god hygiejne, vask hænder, hold arbejdspladsen ren, rengør og desinficér bordet efter arbejdet og vask alle instrumenter og glasvarer grundigt op (desinficér evt.) Spildes mikroorganismer, skal de kontaminerede steder rengøres og desinficeres Ved arbejde med visse mikroorganismer kan der være særlige regler mht. bortskaffelse Derudover skal følgende generelle regler pointeres: Bær kittel Indtagelse af mad og drikke samt rygning er strengt forbudt Forberedelse af substrater Bakterier kan vokse på et substrat som indeholder en passende blanding af næringsstoffer. Substratet kan være flydende eller fast. Et fast substrat indeholder typisk en næringsbouillon, ligesom det flydende, men er tilsat agar, så det stivner til en gelé. Dyrkningen på faste substrater foregår typisk på agarplader i petriskåle. Bakterierne kan indstøbes i agarpladen eller dyrkes på overfladen. De mest anvendte basis-substrater til bakterier er Lysogeny Broth (LB)-medium, et flydende medium som består af gærekstrakt, glucose og pepton, dvs. mælkeprotein fordøjet med enzym. Plate Count Agar, PCA, er et fast substrat som desuden er tilsat agar. Substratet kan beriges med bestemte næringsstoffer. Vil man fx dyrke mælkesyrebakterier, kan man tilsætte 1,0 g skummetmælkspulver til substratet. De mest anvendte basissubstrater til svampe er maltekstrakt og maltekstrakt-agar. De består af ølurt, evt. tilsat agar. Kresten Cæsar Torp Bioteknologi by Nucleus Forlag ISBN

2 Selektive substrater er substrater som fx er tilsat stoffer som kun ganske få bakterier kan tåle. De bruges til at udvælge eller selektere de pågældende bakterier ved dyrkningen. Et eksempel er galdeagar som er tilsat galde, og som derfor kan benyttes til at rendyrke tarmbakterier, særligt colibakterier. Selektive substrater kan også mangle bestemte næringsstoffer, og det selektive princip er at kun de mikroorganismer som selv kan danne dette næringsstof, udvælges. Et eksempel på dette kan ses i Bioteknologi 2, side 81. Identifikative substrater bruges til at påvise bestemte bakterier. De kan fx være tilsat farveindikatorer som påviser bestemte processer i bakteriens stofskifte. Et eksempel er rødviolet galdeagar (RVG), som bruges til at påvise colibakterier. Ud over det selektive princip med galde, indeholder substratet en ph-indikator som danner rødfarvning omkring kolonier af colibakterier, fordi de danner organiske syrer ved gæring. Klargøring af substrater 1. Ingredienserne opløses i vand i en kolbe. Følg anvisningerne på pakningen eller i opskriften. 2. Kolben opvarmes på en varmeplade under omrøring, til væsken bliver klar (kræver lidt tålmodighed). 3. Indholdet fordeles på bluecap-flasker eller i reagensglas med Cap-O-Tests. Fordel hellere på flere små flasker end få store. Dels er det lettere at anbringe små flasker i mikroovnen senere når substratet skal smeltes, dels kan man så gemme de uåbnede flasker til en anden gang. 4. Forsyn flaskerne med autoklavetape. 5. Hæld 1 L demineraliseret vand i bunden af autoklaven. 6. Anbring substraterne i autoklaven uden at de står i spænd. 7. Luk autoklaven og autoklavér efter anvisningerne. 8. Efter autoklaveringen forsynes flaskerne med etiketter (substrattype, dato, navn) og gemmes til forsøget. 9. Inden brug skal faste substrater smeltes. Det gøres i vandbad med kogende vand, eller alternativt i mikroovn (hold øje første gang og notér effekt og tid til senere). 10. Nogle ingredienser tåler ikke kogning eller autoklavering. De tilsættes efterfølgende ved at de suges op i en engangssprøjte. Sprøjten forsynes med et sterilfilter, og de tilsættes substratet. 11. Flambér flaskemundingen og låget, og luk flasken igen. Støbning af agarplader 1. Placér petriskålene i en række langs bordkanten. 2. Tænd gasblusset. 3. Smelt agaren i flasken. 4. Hæld ca. 25 ml substrat i hver petriskål (ca. 2 mm agar): a. Løft låget på skrå over petriskålen med venstre hånd. b. Hæld agar i med højre hånd og fordel den i skålen ved at dreje den let rundt. c. Læg låget på skrå på skålen, indtil agaren er størknet. d. Læg lågene på pladerne, stabl dem med bunden opad, i passende bundter (så evt. dug samles i låget). e. For hver femte petriskål flamberes flaskens munding. 5. Inkubér pladerne ved stuetemperatur til næste dag. 6. Sortér forurenede plader fra (dem hvor der vokser kolonier frem). 7. Bundt pladerne med bunden opad, sæt tape om og opbevar dem i en plasticpose i køleskab.

3 Rendyrkning af bakterier Formål At rendyrke bakteriearter ud fra en blandingskultur. Baggrund Princippet i rendyrkning er vist i Bioteknologogi 2, figur 3, side 9. Forklar figuren for hinanden. Materialer Blandingskulturer fx med de tre bakterietyper Escherichia coli, Bacillus subtilis og Micrococcus luteus. Podenål Bunsenbrænder 2 petriskåle med PCA (Plate Count Agar) Varmeskab Fremgangsmåde i oversigt Læs om laboratoriesikkerhed inden du begynder! Trin i rendyrkningen: 1. Blandingskultur med tre bakteriekulturer udleveres. 2. Blandingskulturen udstryges på to agarplader. 3. Agarpladerne inkuberes i varmeskab ved 37 C i 48 timer, hvorefter de gemmes i køleskab til næste time. 4. Enkeltliggende kolonier af de tre bakterietyper beskrives og identificeres. Hvis der ikke findes enkeltliggende kolonier af de tre typer, skal der laves endnu et rendyrkningstrin. Det udføres på samme måde. Udstrygning (trin 2) 1. Podenålen holdes med højre hånd. 2. Glød podenålens metalnål og flambér dens skaft. 3. Hold blandingskulturen i venstre hånd. 4. Tag låget af blandingskulturen med højre hånds lillefinger og hold det der. 5. Stik nålen ned i kulturen så der følger en dråbe med op i nålens øje. 6. Flambér glassets munding og sæt låget på. Anbring kulturen i holderen. 7. Løft låget af petriskålen med venstre hånd så skålen samtidig kan drejes med ringfingeren. 8. Spred bakteriekulturen på pladen gennem tre tag med nålen, se figur 1. Spredningen skal sikre, at der er forskellige koncentrationer af bakterier forskellige steder på pladen, så man kan finde enkeltliggende kolonier. 9. Glød og flambér nålen. 10. Inkubér petriskålen med bunden opad i varmeskab. 3 1 Figur 1. Udstrygning af bakteriekultur i tre omgange. 2

4 Identifikation af bakterier Formål At afprøve metoder til at beskrive og identificere bakterier. Baggrund Det er let at kende forskel på en ko og en svale. De ser forskellige ud. Man siger også at de kan adskilles på deres morfologi (dvs. den ydre form). Selv om to bakterietyper kan være endnu mere forskellige fra hinanden rent genetisk, kan vi som regel ikke umiddelbart se forskel på dem, de er alt for små. Det er imidlertid ofte nødvendigt at identificere bakterier. Det kan det fx være for at stille en præcis diagnose i forbindelse med en infektionssygdom, for at undersøge levnedsmidler for deres indhold af specielle sygdomsfremkaldende bakterier, eller fordi man ønsker at bruge en bestemt bakterie i forbindelse med en produktion. Når man skal identificere bakterier, gør man det normalt på baggrund af en række egenskaber som kan undersøges enten direkte, i mikroskop eller gennem forskellige laboratorietests. Vi skal i denne undersøgelse identificere bakterier ud fra deres morfologiske egenskaber, dvs. koloniernes eller bakteriecellernes udseende, se figur 2 og 3, og gramfarvning. Find information om hvor gramfarvningen stammer fra og hvad den kan bruges til. Før man kan identificere en bakterie, er det vigtigt at man gennem en rendyrkning har fået den adskilt fra andre bakterier som den forekommer sammen med. Derfor starter identifikationen med at rendyrke tre bakterietyper fra en udleveret blandingskultur. Derefter opformerer vi renkulturerne, og til sidst beskriver og identificerer vi de tre bakterie-typer. Konveks Flad Konkav Udflydende Cirkulær Uregelmæssig Trådet Figur 2. Kolonityper. Ud over koloniens form angiver man dens farve og om overfladen er tør eller fugtig. Kugleformede (kokker) Monokokker Diplokokker Streptokokker Stafylokokker Stavformede (baciller) Enkeltlejring Vinkellejring Kædelejring Skrueformede Seglformede Figur 3. Bakteriecellers form og lejring.

5 Materialer Agarplader med rendyrkede enkeltliggende kolonier af de tre bakterietyper Escherichia coli, Bacillus subtilis og Micrococcus luteus. Mikroskop, objektglas, dækglas Krystalviolet-opløsning Iod-iod-kalium-opløsning (IIK) Safranin-opløsning Farvekar og filterpapir Stinkskab eller punktudsugning Fremgangsmåde i oversigt Læs om laboratoriesikkerhed inden du begynder! 1. Enkeltliggende kolonier af de tre bakterietyper tegnes, fotograferes og beskrives ud fra figur Bakterier fra de enkelte kolonier mikroskoperes. Det er nødvendigt at bruge olieimmersion ved 1000x forstørrelse. 3. Cellerne tegnes eller fotograferes og beskrives ud fra cellernes form, lejring og evt. bevægelighed. Cellernes form og lejring er vist i figur 3. Alle cellerne vil flyde med de væskestrømninger der er under dækglasset. Det er ikke fordi de er bevægelige. Bevægelige celler vil af og til bevæge sig imod strømmen. 4. Bakterier farves med gramfarvning, se vejledningen nedenfor. 5. De beskrevne bakterier identificeres ud fra figur 5 (se længere nede). Gramfarvning Ved gramfarvning kan man inddele bakterierne i gram-positive (gram+) og gram-negative (gram-) bakterier. Gram+ bakterier vil fremstå som blåsorte mens gram- vil fremstå rødlige. Forskellen skyldes at bakteriernes cellevægge er forskellige i opbygning. Ved farvningen trænger to mindre farvestoffer, krystalviolet og iod-iodkalium ind i cellen og danner et kompleks, som kun kan udvaskes af gram- bakterier. Herefter farves cellerne røde, og gram- bakterier vil derfor få denne farve. 1. Stryg cellekultur ud over et objektglas med en glødet podenål. 2. Fiksér cellerne på objektglasset ved at lade cellekulturen tørre ind over en gasflamme. Hold objektglasset med en træklemme. 3. Læg objektglasset over farveskålen. 4. Dæk præparatet med krystalviolet i 1 min. 5. Skyl krystalviolet af med iod-iodkalium og lad præparatet være dækket af dette i 1 minut. 6. Skyl farvestofferne af med 100 % ethanol. 7. Skyl efter med demineraliseret vand. 8. Dæk præparatet med safranin i 1 min. 9. Skyl af med demineraliseret vand. 10. Dup vand af præparatet og objektglasset og mikroskopér. Vurdér resultatet.

6 Resultater De tre bakterietyper beskrives i resultatskemaet i figur 4. Supplér med tegninger og fotos. Type 1 Type 2 Type 3 Koloniernes vækst på agarplade Diameter (mm) Form og rand Tværsnit Farve og gennemskinnelighed Fasthæftning, struktur og overflade Mikroskopisk beskrivelse af bakterieceller Gramfarvning Form og lejring Bevægelighed Figur 4. Resultatskema. Diskussion 1. Sammenlign dine resultater med bakteriernes karakteristika i figur Hvad identificerer du de tre bakterietyper som, når du sammenligner dine resultater med figur 5? 3. Var der overensstemmelse mellem dine resultater og figur 5? 4. Var der uoverensstemmelse mellem dine resultater og figur 5? 5. Hvad kan det skyldes? Inddrag evt. fejlkilder i diskussionen. 6. Hvilke resultater vil du lægge mest vægt på? 7. Har du forslag til forbedring af metoden? 8. Hvad kan man bruge identifikationsmetoden til?

7 Koloniernes vækst på agarplade Eschericia coli Micrococcus luteus Bacillus subtilis Diameter (mm) 0,5-1 0, Form og rand Uregelmæssig, glat Regelmæssig, glat Uregelmæssig, takket Tværsnit Konveks Konveks Flad Farve og gennemskinnelighed Hvidgrå, noget gennemskinnelig Gyldengul, ugennemskinnelig Hvidgrå, ugennemskinnelig Fasthæftning, struktur og overflade Halvfed Halvfed Fast og tør Mikroskopisk beskrivelse af bakterieceller Gramfarvning Gram- Gram+ Gram+ Form og lejring Korte stave Kokker Stave Bevægelighed Bevægelig Ubevægelig Bevægelig Figur 5. Sammenligningsskema for bakterietyper. Kilder Figur 5: H. Thougaard m.fl.: Elementær mikrobiologi. Laboratorieteknik, 3. udgave, Teknisk Forlag, 1989.

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser TEMA-rapport fra DMU De gode, de onde og de grusomme bakterier Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 33/2000 De gode, de onde og de grusomme bakterier Bjarne Munk Hansen Anne Winding

Læs mere

Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme

Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme Et undervisningsmateriale Mellemtrin, tilpasset Fælles Mål for Natur og teknik og Biologi Miljø og sundhed, herunder Mikroorganismer og sygdomme e-bug indholdsfortegnelse 1. Introduktion til mikroorganismer

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Danmarks jordbund. passer vi på den? Et case-baseret undervisningsmateriale

Danmarks jordbund. passer vi på den? Et case-baseret undervisningsmateriale Danmarks jordbund passer vi på den? Et case-baseret undervisningsmateriale om jordforurening Videncenter for jordforurening og geografilærerforeningen for gymnasiet og hf BIRGIT SANDERMANN JUSTESEN LARS

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

6/2014. Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER

6/2014. Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER 6/2014 Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER Indhold InDhold Side Indledning... 7 Del 1 Hvor finder du bly... 8 Hvorfor er bly farligt?...10 Hvordan optages bly?...10 Forundersøgelser...

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Hæftet er forfattet af Gunnar Cederberg. Forord, kommentarer og redigering af Erland Andersen (DFKF) og Kim Johannsen (HTAS).

Hæftet er forfattet af Gunnar Cederberg. Forord, kommentarer og redigering af Erland Andersen (DFKF) og Kim Johannsen (HTAS). KATALYSATORER Hæftet Katalysatorer med tilhørende øvelsesvejledninger udgives af Haldor Topsøe A/S (HTAS) og Danmarks Fysikog Kemilærerforening (DFKF) som et gratis inspirationshæfte til folkeskolelærere

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Indledning... 5 3 Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse

Læs mere

MATINTRO FUNKTIONER AF FLERE VARIABLE

MATINTRO FUNKTIONER AF FLERE VARIABLE MATINTRO FUNKTIONER AF FLERE VARIABLE Tore August Kro Matematisk Institutt Universitetet i Oslo 5.kapitel skrevet af: Jan Philip Solovej Institut for de Matematiske Fag Københavns Universitet Forår 3 På

Læs mere

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Januar 2009 ...2 1. Hvad handler vejledningen om?...3 2. Hvem retter vejledningen sig til?... 4 3. Baggrund og historik...4 4. Hvem har ansvaret?...4

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Behandling af ar efter acne - og andre typer ar

Behandling af ar efter acne - og andre typer ar Behandling af ar efter acne - og andre typer ar Baggrund: Efter at have haft acne, opstår der ofte ar i området. Ar kan også opstå efter operationer, kradsningsmærker eller efter ulykker. Inddeling af

Læs mere

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum

Forsøg med Energi. af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster. Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Forsøg med Energi af: Jørn Matzen, Janus Hendrichsen og Johan Galster Redaktion: Mari Ann Skovlund Jensen - et materiale fra Skolernes EnergiForum Kære læser Dette materiale er tænkt som en hjælp og et

Læs mere

Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen

Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen Stegning af kød myter, fakta og nye metoder Ina Clausen & Anne Lassen Storkøkkencentret Afdeling for Ernæring Fødevaredirektoratet 1 Stegning af kød myter, fakta og nye metoder FødevareRapport 2002:01

Læs mere

fixeteknik for stofbrugere

fixeteknik for stofbrugere fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies www.exchangesupplies.org. Den

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning?

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Hvilke konsekvenser har rygning? GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Hvilke konsekvenser har rygning? HVILKE KONSEKVENSER HAR RYGNING? I dette tema kommer du til at arbejde med

Læs mere

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard

At være pige. Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode. Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard At være pige At være pige Tekst og redaktion: Informationschef, sygeplejerske Ulla Rode Faglig konsulent: Sundhedsplejerske Inge Lundgaard Libresse Gydevang 33 3450 Allerød Telf: 48 16 81 16 Udgivet 1994

Læs mere

sådan gør du... [opret dit CV]

sådan gør du... [opret dit CV] [jobsøgende] sådan gør du... [opret dit CV] og jobønsker Opret CV og Jobønsker på jobnet Når du skal oprette et CV på Jobnet.dk, skal du være oprettet som bruger på Jobnet med Min side. 1. Er du allerede

Læs mere

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Lectio. Spørgeskema. 1. udgave august 2007 OD

Lectio. Spørgeskema. 1. udgave august 2007 OD Lectio Spørgeskema 1. udgave august 2007 OD Indledning Lectio kan anvendes til mere end notering af fravær, studieplan, studierapport og undervisningsbeskrivelse. Det kan også bruges til at lave spørgeskemaundersøgelser

Læs mere