KOM FALDET I FORKØBET. Hvordan kan fald forebygges?

Transkript

1 KOM FALDET I FORKØBET Hvordan kan fald forebygges?,

2 PROGRAM Fakta om fald Årsager til fald, aldersforandringer og typer af fald Risiko for fald? og hvad så! Pause Faldforebyggende levevis og fjernelse af risikofaktorer Spørgsmål og afrunding Prøv robotfliser og en snak med en medarbejder fra visitationen

3 FAKTA OM FALD Hver tredje over 65 år falder mindst én gang årligt hver 2. over 80 år Er man faldet én gang, er der 2 3 gange øget risiko for at falde igen inden for et år Risikoen for at falde stiger med antallet af risikofaktorer % af fald resulterer i alvorlige skader, 5 8% i brud, 1 % i hoftebrud Halvdelen med hoftebrud, kommer aldrig til at gå som før faldet - 20% på plejehjem/12 mdr % dør /6 mdr. Hoftebrud er en af sundhedsvæsnets dyre diagnose Flere og flere ældre i befolkningen /andelen af arbejdsaktive bliver færre 65+årige: år 2000 /15 % - år 2030/23 % Antallet af faldulykker og udgifter er fordoblet om 30 år, hvis udviklingen fortsætter uændret En tidlig og effektiv indsats med opsporing af risikopersoner kan nedbringe omfanget af fald og skader efter fald

4 ÅRSAGER TIL FALD

5 NATURLIG ALDRING Med stigende alder bliver vores sanser sløve Forkalkninger besværliggør blodgennemstrømningen som bliver langsommere Hjernen får mindre blod Øget reaktionstid Nedsat synsfelt, skelneevne (kontrastsyn), se i mørke og afstandsbedømmelse Nedsat følesans og muskelforandringer Styrke og størrelse i musklerne bliver mindre Hjernen opfatter ting langsommere Kroppen er slidt og mindre smidig Sygdomme Balancen svækkes!

6 Balancecenter SÅDAN HOLDER KROPPEN BALANCEN

7 syn ligevægtssans stillingssans

8 Sådan holder vi blancen? Tilstrækkelig blod til hjernen Sanserne skal stimuleres/udfordres hele livet for ikke at ruste!

9 Grå og grøn stær Forkalkninger Briller med læsefelt eller flere styrker Øresten Virus på balancen Skader/bivir kninger af medicin Indre risikofaktorer hos ældre med faldtendens Medicin Apopleksi Parkinson Demens Epilepsi For lavt blodsukker Alkohol Nerve og sovemedicin. Blodtryksænkende og hjertemedicin m.fl. Nedsat følesans i fødder Spinalsteose Åreforkalkning Tilstrækkelig blod til hjernen Lavt blodtryk Sinus caroticus syndrom Hjertesygdomme Slid og ledegigt Tidligere brud Muskelstyrketab Knogleskørhed

10 MAN FALDER MEST PÅ GRUND AF Indre faktorer Naturlig aldring i sanser, hjerne og bevægeapparat Sygdomme og følgetilstande efter sygdomme i sanseapparatet, hjerne og bevægeapparat Bivirkninger af medicin Alkohol Svækkelse og vægttab Angst for fald forværrer situationen Ydre faktorer Bolig indretning, belysning, trapper mv Oftest en kombination af ydre og indre faktorer ex. slidgigt i hoften, nedsat syn, dårlig belysning og en høj kantsten,

11 TYPER AF FALD Hændelig uheld som f.eks. snublen eller gliden på ujævne fortove og glatte gulve Sker det tit, kan det være balancen, det er galt med bør undersøges nærmere Uforklarede fald med eller uden svimmelhed, et pludseligt balancesvigt eller måske en kortvarig besvimelse - bør altid undersøges hos læge/speciallæge Besvimelser, forårsaget af utilstrækkelig blod/ilt-tilførsel til hjernen, der er så kortvarige, at man slet ikke er klar over, at man har været væk et øjeblik ( sinus caroticus syndrom) Svimmelhed udløst af medicinbivirkninger, Kroniske sygdomme, infektion/virus, Ørestenssygdom Oftest en kombination af forskellige årsager

12 ER DU I RISIKO FOR FALD? Er du fyldt 65 år og har været faldet og kan svare ja til mindst et af nedenstående spørgsmål anbefaler Sundhedsstyrelsen en nærmere udredning Har du daglige gang- og balanceproblemer? Har du haft bevidsthedstab i forbindelse med et fald? Har du haft andre fald inden for det seneste år? Lider du af svimmelhed? Har du haft brud i forbindelse med et fald?

13 ER SKADEN SKET GÆLDER DET OM AT Finde årsager til faldet (sansetab, sygdomme, omgivelsesfaktorer, medicin) Fjerne årsager hvor det er muligt og kompensere for de årsager, der ikke kan fjernes Alder, køn, aldersbetinget nedsat syn og nedsat reaktionstid kan der ikke gøres noget ved reservekapacitet Behandle sygdoms-årsager og kontrollere medicin Træne gang, koordination, balance og styrke, hjælp og hjælpemidler Minimere risikofaktorer med ændringer/ hensyn i dagligdagen Hos sig selv (kost, væske, alkohol, mv.) I omgivelserne ( boligindretning, adgangsforhold, belysning mv.) Hos personalet ( råd, vejledning, støtte, omsorg, ændring af arbejdsgange mv.) Kommunal faldudredning og forebyggelse, egen læge, Faldklinikker Hvad der ikke kan kureres, må klares på anden vis!

14 RISIKOFAKTORER FOR FALD Mangel på motion og træning For lidt og for dårlig kost Mangel på D- vitamin og Calcium Drikker for lidt væske Inkontinensproblemer For meget alkohol Meget receptpligtig medicin Dårlig søvn og brug af sovemedicin Nedsat syn /brug af briller med glidende overgang Nedsat hørelse Dårligt humør og ensomhed Behov for hjælpemidler og gangredskaber Uhensigtsmæssig boligindretning og belysning Uhensigtsmæssig beklædning og fodtøj Manglende socialt netværk og angst for at falde Sygdomme kroniske/akutte Risikoen for at falde stiger dramatisk, når antallet af risikofaktorer stiger!

15 PAUSE 5 MINUTTER

16 FALDFOREBYGGENDE LEVERÅD OG REDUKTION AF RISIKOFAKTORER ER TO SIDER AF SAMME SAG En måde at reducere fald og skader er også at reducere risikofaktorer!

17 MOTION OG TRÆNING HELE LIVET Muskelstyrken er på toppen ved 30 års alderen - halveret ved 75 års alderen Smerter i led og muskler og nedsat følesans, påvirker gangfunktion og balance 3 ugers inaktivitet svarer til 30 års aldring En god muskelstyrke er vigtig for at modvirke snublefald Muskler, reaktionstid og balance kan forbedres og vedligeholdes væsentlig ved motion og træning reservekapaciteten- det er aldrig for sent at gå i gang Uden mad og drikke - duer træning ikke Det giver bedre nattesøvn og fordøjelse og humor at træne Vær fysisk aktiv (ud over dagligdags aktivitet) mindst 30 minutter om dagen. Få pulsen op mindst 2 gange ugentlig a 20 minutter. Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange ugentlig af 10 minutters varlighed Motion sammen med andre er samtidig en god mulighed for at få nye bekendtskaber og opleve samvær Drik et glas mælk/cacaomælk lige efter træning det giver protein og energi til muskler Rejse sætte sig testen, gå på linje, op fra gulvet øvelser er gode i den daglige træning Hold dig i form hvordan og hvor lidt der skal til 15. november Gedevasevang Heller fed og fit, end tynd og slap!

18 SPIS EN SUND OG VARIERET KOST Appetitten aftager med alderen - kroppen har stadig brug for protein, vitaminer og mineraler Smagsløg reduceres, sårbarhed overfor lægemidler, dårligere optag af B12, D-vitamin og kalk Forstoppelse eller dårlige tænder kan gå ud over appetitten Er der ikke tilstrækkelig protein i kosten spiser man af musklerne Hold øje med din vægt Frisk luft, motion og fællesskab stimulerer appetitten Du er, hvad du spiser` ny viden viser at tarmbakterierne har en stor rolle ift. vores fysiske og psykiske helbred For lidt og for dårlig kost får funktionsniveauet til at dale, reducerer muskelstyrke, giver træthed, svækker immunforsvar og i sidst ende reducerer livskvaliteten øger risikoen for fald

19 TAG D -VITAMIN OG CALCIUMTILSKUD Genetik, hormoner, fysisk aktivitet, calciumindtag og kropsvægt har betydning for graden af knogletab Maksimal knoglemasse omkring års alderen udtynding med 0,5-1% resten af livet Udnyttelsen af kostens calciumindtag er betinget af vitamin D D vitamindannelsen i huden er stærk reduceret hos ældre D- vitamin mangel skyldes også at huden ikke i tilstrækkelig omfang udsættes for sollys og kosten har for lille indhold at D- vitamin D-vitamin opbygger også muskelmasse og har effekt på muskel- og balancefunktion Sundhedsstyrelsen anbefaler et tilskud på mg calcium kombineret med 20 mikrogram D- vitamin til personer over 70 år, plejehjemsbeboere, personer i øget risiko for osteoporose uanset alder Undersøgelser har vist at D vitamin tilskud reducerer faldhyppigheden hos ældre hjemmeboende og ældre plejehjemsbeboere med stabilt helbred med mere end 20 %

20 SØRG FOR AT FÅ NOK AT DRIKKE Væske er vigtigt for at næringsstoffer skal kunne transporteres rundt og kroppens affaldsstoffer kan udskilles Kroppens væskeindhold falder og tørst følelsen svækkes med alderen Nyrefunktionen er halveret ved 80- års alderen sårbarhed ved væskemangel Væske er også vigtigt for at holde maven i orden og for evt. medicin kan blive opløst Inkontinensproblemer kan påvirke lysten til at drikke Svækket tørstfølelse og vanddrivende medicin er en dårlig cocktail Mangel på væske kan give svimmelhed, hovedpine, forvirring og hukommelsessvigt Dehydrering ofte årsag til indlæggelse Drik ca 1½ l- 2 i døgnet ( ml væske pr. kilo legemsvægt) mere ved feber te og kaffe tæller med. Vand og mælk er bedst

21 AT KUNNE HOLDE PÅ VANDET Blærekapaciteten og evnen til at undertrykke vandladningstrang reduceres med alderen Svind af væv hos kvinder efter overgangsalder risiko for stressinkontines, nedsynkning og ændret bakterieflora. Hos mænd er der en tendens til at have problemer med at komme af med vandet og øget vandladningstrang fordi blærehalskirtlen bliver større Øget sårbarhed overfor urinvejsinfektioner faldrisikoen øges ved infektion Med alderen reduceres produktion af antideuretisk hormon som kan medføre et større behov for at tømme blæren i løbet af natten. Inkontinensproblematikker kan have betydning for faldrisikoen bl.a. i form af begrænset væskeindtag, behov for at løbe på toilettet ect Inkontinens er ikke et resultat af alder og bør udredes Det man altid kan gøre er bækkenbundstræning, opmærksomhed på væskeindtag og vandladningstidspunkter

22 MÅDEHOLD MED ALKOHOL Ældre har mindre væske i kroppen - promillen bliver højere og balancen bliver dårligere Alkohol = dårligere søvn = dårligere restitution Alkohol påvirker også muskelkraften Kvinder 7 genstande om ugen (ældre højest 2 af gangen)- Mænd 14 genstande om ugen, (ældre højest 3 af gangen) Et stort alkoholforbrug giver en stærk øget faldtendens, især med mange sygdomme og samtidig forbrug af medicin. En stor del af indlæggelser på grund af fald, er alkoholbetingede

23 FÅ EN GOD NATTESØVN Søvn er Hjernevask og restitution af kroppens fysiologi En god nattesøvn har betydning for hukommelsen Søvngener stiger med alderen - søvnbesvær hos ca. 25% af personer over 65 år Et symptom og ikke i sig selv en sygdom - stress, angst og depressioner årsag til søvnproblemer hos mere end halvdelen Kronisk søvnbesvær kan i sig selv medføre stress Regelmæssig, ro og rytme Fed og salt mad, alkohol og brug af teknologi kan ødelægge søvnen ½ times fysisk aktivitet og dagslys giver bedre søvn Brug ikke sovemedicin regelmæssigt- efter 14 dages brug er der kun bivirkninger Sovemedicin er ikke garanti for en god nats søvn og der er en øget faldtendens

24 SYN FOR SAGEN Med alderen bliver man mere afhængig af synet for at holde balancen Øjets linses elasticitet aftager besvær med at læse på kort afstand Med alderen bliver man mere afhængig af synet for at holde balancen Nethindens evne til at reagerer på lys nedsættes, som øger behov for lys Kontrastsynet bliver dårligere / skelne gråtoner - øget opmærksomhed i trafikken i mørke/regnvejr Forkert tilpassede briller eller briller der trænger til at blive pudset kan gøre balanceusikker Bifokale briller slører den nederste del af synsfeltet - Fordobler risikoen for at falde Halvdelen med faldskader havde nedsat syn hos 79% var synssvækkelsen betinget af forhold, der kunne behandles

25 PAS PÅ HØRELSEN Hørelsen forringes med alderen pga. forandringer/slidtage i sansecellerne i det indre ører Mest alvorlige gene af nedsats hørelse er forstyrrelse af daglig kommunikation - kan give social isolation øger risiko for fald Store mængder ørevoks giver nedsat hørelse Nedsats hørelse kan kompenseres ved hjælp af høreapparat tilvænning Trænger høreapparatet til at blive renset?

26 HOLD HUMØRET OG DEN SOCIALE BALANCE Det gælder om at holde balancen også socialt Gode sociale relationer hænger sammen med hvor godt man kan bevare helbredet sent i livet Vedligehold og/eller få nye gode sociale relationer gennem hele livet Vær med i fællesskaber, vær aktiv og få et godt grin sammen med andre Mennesker, der ikke føler sig ensomme, lever længere og har færre sygdomme B 12 vitamin mangel kan give psykiske symptomer med svigtende hukommelse, depression og demens Dårligt humør øger risikoen for social isolation og dermed øges faldrisikoen Livet efter arbejdslivet /16. nov./frivilligcenter

27 TØJ OG SKO SKAL PASSE Undgå tøj, der kan hænge fast, fx vide ærmer Invester i sko og hjemmesko der er skridsikre og sidder godt fast på fødderne Dårlige tilpassede sko eller høje hæle ændrer tyngdepunktet Dårligt fodtøj kan give anledning til smerter og ubehag, som man forsøger at undgå ved at gå ekstra forsigtigt Til glat føre kan du anskaffe snepigge til dine udendørs sko Hoftebeskyttere og strømper med dutter

28 TÆNK FALDFOREBYGGELSEN IND I BOLIGEN God belysning både inde og ude, nat og dag. Tænd lyset gå ikke i mørke - kompenser med watt = alder Sørg for, at det er nemt at komme rundt i din bolig- ryd op Fastgør ledninger og løse tæpper Undgå løse tæpper og måtter - skridsikring af tæpper Telefon/mobil og lyskontakter skal være lettilgængelig Indret køkkenskabe efter evne - redskaber indenfor rækkevidde Forebyggelse i badeværelset Siddemuligheder i badet Håndgreb på bad og toilet Er afløbet, så der ikke ligger vand på gulvet Obs på gelænder, trapper Få og enkle ændringer i hjemmet kan forebygge fald

29 PAS DIN MEDICIN - Den rette pille - i den rette mund - på det rette tidspunkt Nyrefunktion og leverfunktion reduceres med alderen, - længere tid at udskille medicinen Det er vigtigt at tage den medicin, som ordineres og jævnligt få den gennemgået hos lægen Noget medicin kan have bivirkninger, som giver svimmelhed eller balanceproblemer, især sove- og nervemedicin Noget medicin kan medføre mundtørhed og forsage skader på tænder og mundslimhinde øger risikoen for infektion Ikke al medicinsk behandling er livslang Medicin er en af de risikofaktorer som er lettest at gøre noget ved

30 PLEJ DIN(E) SYGDOM(ME) - med sund levevis, medicin og kontrol hos lægen Alder er ikke en sygdom - med alderen øges risikoen for sygdom Kronisk / terminal sygdom med fysisk /psykisk svækkelse påvirker almentilstanden Aldersforandringerne kan forhales gennem undgåelse af ydre skadepåvirkninger og aktivering for at forebygge rust Dårlig regulering af kronisk sygdom fx forhøjet blodsukker giver øget sårbarhed overfor infektioner Akut sygdom forringer balanceevnen, øger risikoen for blodtryksfald, øger risikoen for konfusion Nedsætter evnen til selv at afhjælpe et balanceproblem

31 BEVAR ET SUNDT OG AKTIVT ÆLDRELIV Begræns risikoen for falde - Kompenser med faldforebyggende leveråd Heller fed og fit, end tynd og slap Du bliver hvad du spiser Hold øje med din vægt Uden mad og drikke - duer træning ikke Bevæg dig (sammen med andre) - bevar dig Læg mærke til hvis noget ændrer sig Flere fald giv et kald