Hvis bare... SVAR TIL BALDER ASMUSSEN HASSE LUNDGÅRD ANDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis bare... SVAR TIL BALDER ASMUSSEN HASSE LUNDGÅRD ANDERSEN"

Transkript

1 Hvis bare... SVAR TIL BALDER ASMUSSEN AF HASSE LUNDGÅRD ANDERSEN Ifølge Balder Asmussens (BA) artikel var 1950erne blevet et anderledes positivt bekendtskab for den danske befolkning, havde Socialdemokratiet blot haft magt som agt. Som modvægt til denne kontrafaktiske hypotese kan fremhæves en række kendsgerninger vedrørende årtiet: en gennemsnitlig årlig realvækst i BNP på 2,2 procent (i nutiden opfattes stabile årlige vækstrater på 2 procent eller derover som højkonjunktur) en stigning i det gennemsnitlige privatforbrug per dansker fra til kr. fra 1948 til 1958 målt i 1995-priser (i 2000 var gennemsnitsforbruget kr.) forøgelse af eksporten af danske industrivarer fra 1,5 til 4,0 mia. kr. mellem 1950 og 1958 massive offentlige investeringer i samfundets basale infrastruktur såsom boliger, folkeskole og hospitalsvæsen og i det hele en markant forøgelse af den brede befolknings udfoldelsesmuligheder afklaring af Danmarks økonomiske og sikkerhedspolitiske placering (NATO og OEEC) blandt de vesteuropæiske markedsdemokratier. 1 BA ser anderledes på tingene. Socialdemokratiets program Fremtidens Danmark fra 1945 indeholdt angiveligt en plan for øget industrieksport. Først med dannelsen af Trepartiregeringen i 1957 fik Socialdemokratiet imidlertid ifølge BA mulighed for at opfylde målsætningen om vækst og fuld beskæftigelse og da gennem en keynesiansk inspireret efterspørgselsstimulerende økonomisk politik finansieret via udenlandsk låntagning. 1 De statistiske oplysninger er hentet fra Danmarks Statistik, 50-års oversigten, 2. udg., København 2001.

2 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 451 Jeg vil i dette indlæg imødegå BA s artikel på en række punkter, begyndende med hans fremstilling af bruddet omkring 1958 og den i hans øjne træge (og unødvendigt forsigtige økonomiske politik) i 1950erne: BA s vurdering af Socialdemokratiets økonomiske strategi i 1940erne og 1950erne hviler på en partiel kildelæsning BA undlader at efterprøve det postulerede kursskifte på de historiske nationalregnskabstal, der under alle omstændigheder står i modsætning til konklusionen BA s syn på økonomisk politik skifter, alt efter om der er tale om fortid eller nutid, og krisen i dansk økonomi i 1970erne lades ukommenteret, selv om den i væsentlig grad havde rod i en uforbeholdent ekspansiv finanspolitik som den, BA efterlyser for 1950erne og henfører til 1960erne En mangelfuld indsigt i økonomiske kernebegreber og brug af indholdsløse analysebegreber såsom keynesiansk inspireret, forskelligt held og uopfyldt vækstpotentiale præger artiklen i sin helhed. Når BA anfører en grundlæggende teoretisk uenighed mellem ham (inspireret af keynesiansk teori) og mig (neoklassisk økonomisk teori) som forklaring på vores divergerende opfattelser af efterkrigstidens vækstforløb, virker det påfaldende. BA artikel afspejler i mine øjne en uheldig tendens i nutidig dansk historieskrivning, hvor ønsket om at skabe debat træder i forgrunden. Konflikter postuleres, hvor om ikke fred og fordragelighed herskede, så dog en udpræget konsensus gjorde sig gældende. Historien forsimples derved. Det private erhvervsliv, der må formodes at skulle beskæftige mange kommende kandidater i historie i overskuelig fremtid, risikerer at blive bestyrket i en generel skepsis angående humanister i almindelighed. En undersøgelse blandt virksomhedsledere i 2004 viste, at humanister generelt opfattes som arrogante og fokuseret på problemer i modsætning til muligheder. Intet nyt BA bringer ingen nye indsigter om 1950erne, men accepterer min positive vurdering af årtiets danske industriudvikling, samtidig med at han fastholder den traditionelle tese om et for efterkrigstidens vækstforløb afgørende niveauskift i investeringernes omfang og karakter omkring BA s kompromisforsøg, ja overhovedet hans interesse for 1950erne, er en afspejling af hans hovedtese. Hans problem er, at hvis ikke der påvises et brud i investeringer i slutningen af 1950erne, kan

3 452 Hasse Lundgård Andersen ledende socialdemokrater have ladet sig inspirere nok så meget af den engelske økonom John Maynard Keynes teorier, nogen væsentlig effekt fik det dog ikke på dette felt. Med udgangspunkt i graf 1 konkluderer BA en ikke overraskende korrelation mellem stigende investeringer og faldende arbejdsløshed. At en stigning i nettoinvesteringerne fra eksempelvis 9,5 til 11,3 procent fra 1958 til 1959 i sig selv skulle have været udslagsgivende for nedgangen i arbejdsløsheden fra 9,6 til 6,1 procent mellem de to år, finder jeg som i 1999 direkte usandsynligt medmindre det antages, at erhvervslivets investeringer efter 1957/58 var koncentreret om hakker og skovle. Denne antagelse ville stride mod en anden af BA s hovedteser, at investeringerne i 1960erne lå på et kvalitativt højere niveau end tidligere. Til forskel fra bruttoinvesteringstallene er nettoinvesteringerne korrigeret for afgangen af maskiner, bygninger m.m. i årets løb samt slitage og teknisk forringelse og dermed påvirket af gældende afskrivningsregler. Normalt anvendes værdierne for bruttoinvesteringerne derfor ved analyser over tid. Derimod er det centralt for ortodoks keynesiansk teori, at produktionsændringer i den forudgående periode bestemmer nettoinvesteringernes størrelse i den følgende. De af BA anvendte arbejdsløshedstal er ligeledes behæftet med usikkerhed. Der er tydeligvis ikke tale om ledigheden i hele arbejdsstyrken på i gennemsnit 3,5 procent Derimod svarer ledighedstallene godt til ledigheden blandt de arbejdsløshedsforsikrede, der i gennemsnit lå på 11,9 procent Af den samlede arbejdsstyrke på 2,3 mio. i 1958 stod i en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedsproblemet var dermed koncentreret til specifikke erhvervssektorer og befolkningsgrupper. At tale om et generelt dansk ledighedsproblem i 1950erne synes af samme grund ufrugtbart. Variationen i ledigheden indikerer samtidig, at strukturelle årsager lå til grund. Den senere nationalbankdirektør, Erik Hoffmeyer, udarbejdede i 1963 en interessant empirisk analyse af sammenhængen mellem investeringer og vækst i 89 større danske industrivirksomheder, som havde ekspanderet relativt kraftigt i perioden I 1950erne krævedes i gennemsnit en investering på 1,50 kr. for at skabe 1 krones værditilvækst i industrien. Mængden af kapital per arbejder i de 89 undersøgte virksomheder svingede mellem og kr., og i gennemsnit kostede det kr. at skabe en ekstra arbejdsplads i industrien. Variationen tyder på, at investeringsbeslutningerne i industrivirksomhederne ikke primært kan 2 Erik Hoffmeyer, Industriel vækst, København De 89 virksomheder dækkede 30 procent af industriens samlede værditilvækst i 1960 og 23 procent af beskæftigelsen i erhvervet.

4 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 453 anskues som en afledning af de umiddelbare politiske udsigter, der jo i sagens natur var særdeles omskiftelige, men som resultatet af prognoser over markedsudviklingen som helhed. Fremtidens Danmark? Ifølge BA fremsatte Socialdemokratiet allerede i 1945 i partiprogrammet Fremtidens Danmark en plan for øget industrieksport. Modstand fra de borgerlige partier og erhvervslivets organisationer imod statslig styring af investeringerne tvang Socialdemokratiet til et kursskifte. En ekspansiv finanspolitik finansieret ved optagelse af lån i udlandet skulle derefter være blevet Socialdemokratiets foretrukne løsning i stedet for den hidtidige stop-go politik. Denne var et resultat af, at en fremgang i produktion og beskæftigelse i fremstillingserhvervene var afhængig af importerede rå- og hjælpestoffer, hvilket belastede den svage danske betalingsbalance. De af BA udvalgte citater fra Fremtidens Danmark omtaler imidlertid ikke en forøgelse af industrieksporten, men forudser i bedste fald en stagnerende dansk eksportafsætning i den nærmeste fremtid. Så hjælper det ikke, at BA i andre tilfælde anvender den noget mindre forpligtigende betegnelse vision i stedet for plan. Først ved midten af 1950erne bredte den erkendelse blandt de politiske beslutningstagere sig, at landbrugseksportens muligheder ville forblive begrænsede også på langt sigt trods de internationale liberaliseringsbestræbelser. Fremtidens Danmark var resultatet af Socialdemokratiets profileringsproblemer efter 2. Verdenskrig. Arbejderbevægelsen var presset af kommunisternes nye status, men måtte samtidig tage hensyn til troværdigheden. Allerede i mellemkrigstiden var Socialdemokratiet under Staunings ledelse blevet et folkeparti med aspirationer om at fremstå som dét statsbærende parti, hvilket forpligtede. Siden oktober-november 1944, hvor det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, havde myndighederne og erhvervslivets organisationer påbegyndt interne drøftelser angående organiseringen af den danske økonomi, når freden indtrådte. Der udspandt sig i dagspressen en heftig såkaldt socialiseringsdebat, hvor arbejderbevægelsen argumenterede for, at staten overtog væsentlige samfundsøkonomiske funktioner. Fremtidens Danmark var kulminationen herpå. Inden for engroshandlen arbejdede kredse for at starte en modargumentation uden om Grosserer-Societetet og de øvrige hovedorganisationer. Grosserer-Societetets stærke formand , Rudolph Schmidt, søgte at inddæmme initiativet af hensyn til højrefløjen i Socialdemokratiet. Industrirådet afviste ligeledes initiativtageren, Dethlef Jürgen-

5 454 Hasse Lundgård Andersen sen, med den begrundelse, at»der indenfor Arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet er adskillige, der ikke sympatiserer med Socialiseringstendenserne, men forstaar det private Initiativs Betydning, og det ville let svække disse Kredses Stilling, hvis De og andre store Erhvervsdrivende i Dag satte Dem i Spidsen for et Propagandaarbejde.«3 Erhvervenes Oplysningsråd oprettedes i 1945 som et kompromis mellem privat initiativ og hovedorganisationernes interesser. Op til valget i oktober 1945 udgav Rådet pjecen Frihed og Fremtid i mere end en million eksemplarer, der dog mødtes med beklagelse i Industrirådet, som endelig meldte sig ud i Faren for socialisering var da drevet over, men ifølge Industrirådet havde Erhvervenes Oplysningsråd tillige gjort»sig til talsmand for friheden efter en sådan skala, at Industrirådet ikke kunne være enig heri... embedsmændene fremstilledes som dumrianer, medens de i virkeligheden var overordentlig dygtige.«5 BA s modstilling af erhvervsinteresserne med samfundsinteresserne udtrykt gennem arbejderbevægelsen halter således. Karakteristisk for efterkrigstidens første årtier var snarere den udprægede konsensus omkring mål og midler på det overordnede plan. Produktivitet BA s anskuelse af Socialdemokratiet som et enhedsparti i efterkrigstiden er ligeledes uholdbar. Skillelinjen mellem venstrefløjen i partiet den såkaldte fordelingsfløj og højrefløjen, betegnet produktionsfløjen, er velkendt. Produktionsfløjen eller rettere produktivitetsfløjen satte sig på magten i partiet efter Fremtidens Danmark. I oktober 1952 vedtog Socialdemokratiets hovedbestyrelse et aktuelt arbejdsprogram, der bl.a. gik ind for en ændring af kredit- og rentepolitikken. Programmets overordnede mål var»den fulde og produktive beskæftigelse.«denne karakteristiske dobbeltformulering udtrykker på bedste vis arbejderbevægelsen prioriteringer efter krigen. BA anklager 1950ernes toneangivende politikere for at have forpasset mulighederne for allerede i dette årti at placere Danmark blandt de vesteuropæiske højvækstøkonomier. I samtiden herskede en udpræget konsensus om ikke at 3 Citeret i Hasse Andersen, Grosserer-Societetet og Handelskammeret , København Industrirådet, Dansk Industriberetning, Erhvervenes Oplysningsråd blev nedlagt i Midlerne overførtes til en ny forening, Libertas: Næringsliv og Samfund. Foreningen ophørte dog hurtigt. 5 Citatet er gengivet i Chr. Gandil, Erhvervenes Oplysningsråd , København 1970, s. 30.

6 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 455 søge det hjemlige aktivitetsniveau forøget gennem udenlandsk låntagning. Frem til 1955 prioriterede stat og kommuner afviklingen af hovedparten af den i mellemkrigstiden oparbejdede dollar-gæld, hvilket lagde beslag på 1 mia. kr., jf. tabel 1. Tabel 1: statens og kommunernes finanser (mio. kr.) Samlet drifts- og Statslig Statens afdrag Statens udlån Varehandelsanlægsbudget låntagning på gæld Heraf balancen Indtægter Udgifter Balance Indland Udland Indland Udland I alt boligbyg. I alt % af BNP , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog, respektive årgange, & 50-års oversigten (2. udg., København 2001). Anm.: Der er ikke taget højde for de løbende småkorrektioner af tallene for tidligere år. Nedbringelse af den eksisterende gæld og kronekursens pariføring var de overordnede målsætninger, der skulle gøre det muligt for Danmark overhovedet at opnå dollar-lån. BA s vurdering, at danske regeringer allerede fra 1950ernes begyndelse havde reelle muligheder for at opnå lån på det private pengemarked uden en sådan pengepolitisk sanering, står i direkte modsætning til vurderingen i betænkningen Samarbejdsproblemer i Danmarks økonomiske politik (s ) fra Som BA påpeger, skortede det ikke på opfordringer fra internationale institutioner til de danske regeringer om at føre en lempelig finanspolitik og øge den

7 456 Hasse Lundgård Andersen udenlandske statsgæld. Opfordringerne kan imidlertid ikke anskues adskilt fra det bagvedliggende amerikanske ønske om at mindske kommunisternes agitationsmuligheder. Disse var allerede mindsket kraftigt i Danmark, bl.a. som følge af den interne kamp i fagbevægelsen. Havde BA ulejliget sig med at afprøve sin tese om et kursskifte til en ekspansiv finanspolitik efter 1957 på det (let)tilgængelige historiske statistiske materiale, ville han have opnået den i forhold til hans udgangspunkt formentlig overraskende indsigt, at der var et klækkeligt overskud på staten og kommunernes samlede drifts- og anlægsbudget fra midten af 1950erne til 1971 med undtagelse af fire år, som det fremgår af tabel 1. I Svend Aage Hansens Økonomisk vækst i Danmark og Dansk Pengehistorie 6 samt andre standardværker kunne han også have læst, at overskuddene på den offentlige budgetsaldo var karakteristiske frem til Underskuddet på henholdsvis 293 og 48 mio. kr. i begyndelsen af 1960erne berettiger endvidere ikke til at tale om en afvigelse fra hidtidig budgetpraksis, om end en ekspansiv finanspolitik ikke alene måles på budgetsaldoen. I statens låntagning i udlandet kan der af samme grund heller ikke, som hævdet af BA, iagttages et markant skift før 1970erne. Industrivirksomhederne optog derimod selv i stort omfang lån i udlandet efter 1958, hvor den danske krone via Den Europæiske Betalingsunion (EPU) blev frit konvertibel over for dollaren, til finansiering af udbygningen af produktionsapparatet. Statens udenlandske låntagning efter 1958 var dermed ikke en nødvendig forudsætning for den fortsatte ekspansion i fremstillingserhvervene og muligvis blot en afspejling af et lavere renteniveau i udlandet end i Danmark. At bedrive politik Det er rimeligt at antage, at ledende Socialdemokrater gjorde sig overvejelser omkring stemmeeffekten af forskellige økonomisk-politiske tiltag. Flere uafhængige kilder har beskrevet, hvordan Kampmann i 1957 forudså det internationale opsving, der trådte i kraft fra årtiets slutning i øvrigt i modsætning til Thorkil Kristensen. Kampmann var samtidig i højere grad end Hedtoft og H. C. Hansen rede til at anvende finanspolitikken til at øge beskæftigelsen. BA s hovedkilde til Kampmanns accept af de keynesianske læresætninger er artiklen»statsfinanserne og kapitalmarkedet«, bragt i Nationaløkonomisk Tidsskrift I Dansk Pengehistorie beskrives artiklen som»meget forudseende«, men ikke for sin 6 Knud Erik Svendsen, Svend Aage Hansen, Erling Olsen og Erik Hoffmeyer, Dansk Pengehistorie, bind 2, København 1968; Svend Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, bind 2, 2. udg., København 1983, s

8 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 457 keynesianisme. 7 I stedet roses Kampmanns strukturpolitiske forslag om etablering af institutionelle rammer, der tillod, at det offentlige driftsoverskud kanaliseredes væk fra byggeriet og over i erhvervene, herunder (eksport)industrien, i form af investeringer. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Dansk Landbrugs Realkreditfond og Danmarks Skibskreditfond oprettedes som direkte resultat heraf. Statslån til industri og håndværk androg mellem 8 og 19 mio. kr. årligt i perioden mens landbrugets låntagning svingede mellem 41 og 86 mio. kr. årligt. Statslån til boligbyggeriet over 6 mia. kr. i årene dækkede 73 procent af statens udlån Fra 1958 til 1963 fik elværkerne tilført i alt 446 mio. kr. i statslån, og i årene var undervisning og kultur genstand for statsudlån på tilsammen 1 mia. kr. På intet tidspunkt var industrien i denne forstand altså en topprioritet i Trepartiregeringens periode. Ministersekretær i Statsministeriet og derefter kontorchef sammesteds frem til 1966, Helge Hjortdal, udgav i 1999 sine erindringer om perioden under titlen Tre Røde Konger set fra sidelinjen. Heri understreges, at Kampmann i lyset af sin positive vurdering af et internationalt opsving lige om hjørnet opfordrede den siddende statsminister, H. C. Hansen, til, trods mandattilbagegang for Socialdemokratiet ved Folketingsvalget i efteråret 1957, at forsøge at fastholde regeringsmagten. Kampmann vurderede således ifølge Hjortdal, at»hvis Venstre kom i regering enten alene eller sammen med De Konservative, ville en sådan borgerlig regerings politik i løbet af 2-3 år få de internationale konjunkturer som partner. Thorkil Kristensen ville så med sin autoritet og hele politiske personlighed få æren og fordelene, blive ovenud populær, og en borgerlig regering ville blive styrket ved et kommende valg. Hvis en borgerlig regering blev dannet i 1957, mente Kampmann, at Socialdemokratiet kunne imødese en ørkenvandring, der kunne vare tolv år. Det ville være ødelæggende for partiet, og derfor mente Kampmann, at der næsten for enhver pris skulle dannes en regering med Socialdemokratiet som det ledende parti«(s. 59). Et dyrt bekendtskab Den økonomiske teorihistorie har ikke været et forskningsobjekt herhjemme»except for a current discussion on the influence of Keynes on economic policy after World War II in which Marxists with a special interest in the policy of the Social Democratic Party have also taken 7 Svendsen m.fl., Dansk Pengehistorie, bind 2, København 1968, s

9 458 Hasse Lundgård Andersen part.«8 Denne debat er en del af en generel genopblomstring af interessen for arbejderbevægelsens historie i 1990erne. Tidsskriftet Arbejderhistorie, der udgives af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie og administrativt hører under Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, som på sin side er en del af Arbejdermuseet, har således bragt en række artikler med Socialdemokratiet i en dynamisk helterolle i mellem- og efterkrigstiden. BA har bidraget med artiklen»fremtidens Danmark og Keynesianismen«i Arbejderhistorie, 2003:2. Han nævner en passant i note 5 i artiklen i HT, at postulaterne om Keynes påvirkning af Fremtidens Danmark er blevet heftigt debatteret. Det er en overdrivelse, da debatten primært har fundet sted i Arbejderhistorie og endda som et anliggende mellem de allerede overbeviste. Nils Bredsdorff, der ikke figurer i BA s litteraturliste, har stået ene med en kritik af synet på efterkrigstidens Socialdemokrati som Keynes hurtige og konsekvente arvtagere. 9 Flertallets implicitte fortrængning, uden nærmere argumentation, af markedskræfternes og det frie forbrugsvalgs betydning i efterkrigstiden forekommer problematisk. I nutiden opfattes disse kræfter ofte som generelt vigtige for vækst og velfærdsudvikling, også i arbejderbevægelsen, ja endda på den egentlige politiske venstrefløj. Det må derfor undre, at BA for 1950erne og 1960ernes vedkommende tør postulere en uforbeholdent gunstig effekt af en ekspansiv finanspolitik finansieret via udlandet uden at kommentere den efterfølgende udvikling. Først da det konjunkturomslag, som allerede i slutningen af 1960erne havde været mærkbart, fik næring under den første oliekrise i 1973, kan der iagttages et kursskifte i den førte økonomiske politik efter de linjer, som BA hævder for perioden efter Den gængse vurdering, som jeg tilslutter mig, er, at keynesianismen om ikke før så i løbet af højkonjunkturen i 1960erne blev et argument for forøgede offentlige velfærdsydelser i modsætning til den oprindelige konjunkturteori (mere om denne senere). Nok var hensynet til beskæftigelsen i fokus, men pointen er, at den ekspansive finanspolitik, som ifølge BA først realiseredes efter 1957 men burde være ført i årene forinden, hverken af BA selv eller for den sags skyld 1970ernes danske politikere blev gjort afhængig af det relative niveau i beskæftigelsen eller de økonomi- 8 Per Boje, Danish Economic History Towards a New Millennium, i Scandinavian Economic History Review 2002:3, s Se bl.a. Nils Bredsdorff, Public Choice budgetmaximerende [sic] bureaukrater og andre historiske konstanter i politiske beslutningsprocesser, i Økonomi & Politik, 2001:1, s

10 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 459 ske vækstrater. Fra et niveau på lidt over 20 procent steg de offentlige udgifters andel af BNP eksplosivt op gennem efterkrigstiden kulminerende i begyndelsen af 1980erne og igen i starten af 1990erne, hvor den offentlige sektor inddrog i omegnen af 60 procent af den samlede danske samfundsproduktion. Indkomstoverførsler som dagpenge, pensioner og bistands/kontanthjælp har domineret de offentlige udgifter sammen med lønninger m.v. til de ansatte på læreanstalter, hospitaler m.m., jf. figur 1. I 1950 var der personer ansat i offentlige tjenester, i 1958 var beskæftigelsen øget til og i personer. Fra 1971 til 1981 steg beskæftigelsen i de offentlige tjenester fra til personer. I 1991 var beskæftigelsestallet og i personer. Figur 1: Offentlige udgifter som andel af BNP Subsidier og øvrige offentlige udgifter Offentlige renteudgifter Offentlige faste investeringer m.m. Indkomstoverførsler til husholdningerne Offentligt forbrug (lønninger m.v.) Kilde: Se tabel 1. Eftertiden har placeret en stor del af ansvaret for det økonomiske morads hos Anker Jørgensen, socialdemokratisk statsminister i 1970erne, mens Poul Schlüter normalt tilskrives æren for at have påbegyndt en økonomisk genopretning i de såkaldte fattigfirsere. Så kategorisk kan forløbet nok ikke anskues, men at dansk økonomi kørte af sporet i anden halvdel af 1970erne, kan der vanskeligt herske tvivl om, jf. figur 2. De internationale økonomiske samarbejdsorganisationer truede med at sætte Danmark under administration, og den afgående socialdemokratiske finansminister, Knud Heinesen, udtalte i 1979 de

11 460 Hasse Lundgård Andersen berømte ord, at Danmark var på vej mod afgrunden. Grosserer-Societetet var den mest konsekvente fortaler for erhvervsfrihed blandt erhvervslivets organisationer. Grosserer-Societetets nytiltrådte formand, Aage Rask-Pedersen, udtalte i 1980 til organisations repræsentantskab:»selv vort store regeringsparti, som op gennem dette århundrede har været pragmatisk og virkelighedssøgende, og som derved har dannet bolværk imod ideologiske sværmere, er på det seneste blevet radikaliseret.«10 Figur 2: Den danske lange rente, inflation, ledighed og udlandsgæld ,0 37,5 35,0 32,5 30,0 27,5 25,0 22,5 20,0 17,5 15,0 12,5 10,0 7,5 5,0 2,5 0,0 Lang rente Inflation Ledighed Udlandsgæld i % af BNP Kilde: Se tabel 1. Oprydningen efter 1970ernes økonomiske morads varede helt frem til nutiden og fik afgørende indflydelse på velfærden for store dele af befolkningen, herunder en hel»nå-generation«af unge. Den bragte indirekte Poul Nyrup Rasmussen og partiets højrefløj tilbage til magten i Socialdemokratiet, muligvis blot for en stund. I det lys forekommer det endnu mindre frugtbart, når BA anskuer 1960erne løsrevet fra 1970erne. Ovenstående betragtninger skal ikke tolkes, som at jeg mener, at økonomisk politik var uden betydning i 1950erne, men afgørende i 1970erne. Skal den økonomiske politiks muligheder fremhæves på bekostning af de strukturelle rammevilkår, som BA gør det, 10 Citeret i Andersen, Grosserer-Societetet og Handelskammeret , København 2004.

12 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 461 kræver det imidlertid en præcisering bedømt på de samlede danske erfaringer efter John Maynard Keynes Ud over de ovennævnte svagheder ved BA s analyse af efterkrigstidens økonomiske udviklingsforløb i Danmark vil jeg fremhæve en mangelfuld indsigt i økonomisk teori. For mig at se er det formålsløst at anvende selv en så luftig formulering som»keynesiansk inspireret«om efterkrigstidens danske politikere uanset partifarve. Det teorikompleks, Keynes fremsatte i mellemkrigstiden, var en konjunkturpolitik udsprunget af periodens arbejdsløshedskrise. I opposition til den i datiden dominerende neoklassiske økonomisk teori, som antog, at for høje lønninger var årsagen til arbejdsløshed, argumenterede Keynes, at markedsøkonomier per definition er ustabile og dermed ikke selvregulerende. De tilbagevendende konjunkturnedgange risikerede at udvikle sig til selvforstærkende kriser, hvis forbrugerne holdt på pengene, og producenterne udskød investeringerne. Gennem udpumpning af midler kunne staten imidlertid stabilisere efterspørgslen og dermed i sidste ende produktion og beskæftigelse. For ikke at inddrage yderligere købekraft skulle den ekspansive finanspolitik finansieres gennem optagelse af lån i udlandet eller ved, at staten i opgangsperioder opsugede købekraft til senere brug og til at afdrage udenlandsk gæld. Universitetsøkonomer som Jørgen Pedersen og Jens Warming, der korresponderede med Keynes, havde uden held opfordret politikerne til at føre en ekspansiv finanspolitik i mellemkrigstiden. 11 Efterkrigstidens økonomisk-politiske hovedproblemstillinger i de vestlige lande var ikke et lavt aktivitetsniveau, men balanceproblemer affødt af lønpres, inflation, et vælgerpres for øget velfærd i bred forstand samt et rigidt internationalt betalingssystem. I makroøkonomien dominerede på den baggrund frem til 1960ernes slutning den såkaldte neoklassiske syntese, der kombinerede Keynes synspunkt, at udsving i efterspørgslen på kort sigt var bestemt af efterspørgselsudviklingen, med den neoklassiske kernebetragtning, at udbuddet af produktionsfaktorerne betingede udviklingen på længere sigt (dvs. vækstprocessen). Den stigende inflation satte da spørgsmålstegn ved den neoklassiske syntese og skabte lydhørhed for monetaristerne, der antog, at den forøgede efterspørgsel af forskellige årsager primært resulterede i inflation, når markedets forventninger gik mod fortsat underskud på stats- 11 Niels-Henrik Topp, De finanspolitiske ideer i Danmark , København 1987.

13 462 Hasse Lundgård Andersen budgettet. Da inflationen udviklede sig til stagflation stigende prisniveau og faldende produktion i 1970erne, udfordredes monetaristerne selv af de nye klassikere eller nyliberale, der konsekvent fremførte den oprindelige neoklassiske økonomiske teori om det perfekt fungerende marked. Nogen makroøkonomisk enhedsteori eksisterer dermed ikke. Ovenstående gennemgang er lærebogsstof. Når BA opererer med betegnelsen»keynesiansk inspireret«om dels ledende socialdemokrater i efterkrigstiden, dels sin egen teoretiske tilgangsvinkel i artiklen uden at redegøre for, hvori inspirationen bestod/består ud over at fuld beskæftigelse er et overordnet mål er det således utilfredsstillende. Dermed ikke være sagt, at Keynes teorier ikke påvirkede den økonomiske politik i Danmark umiddelbart efter krigen. Som den første opstillede Keynes brugbare nationalbudgetter og introducerede begrebet multiplikatoreffekt, der gav et håndgribeligt mål for, hvordan en stigning i husholdningernes samlede indkomst skaber øget produktion og dermed øget indkomst, der igen skaber øget efterspørgsel osv. Dog vel at mærke med aftagende kraft. I 1940erne og 1950erne gav det makroøkonomien og argumentationen for statens muligheder for frugtbar påvirkning af samfundsøkonomien en helt ny videnskabelig pondus. Oprettelsen af Det Økonomiske Sekretariat i 1947 afspejlede bl.a. ønsket om et længere sigte i den økonomiske politik og kan ikke anskues uafhængigt af Keynes. Det samme gælder den kortvarige introduktion af nationalbudgetter med skøn over forbrug, investeringer m.v. i 1948 af en socialdemokratisk regering. Den engelske Beveridge-rapport fra 1942, som foreslog en systematisk statslig socialforsorg fra vugge til grav, herunder ikke blot bekæmpelse af arbejdsløshed, men også højnelse af bolig-, uddannelses- og helbredsstandarderne for den brede befolkning, kunne nok fortjene at blive nævnt. Planen bragte Labour til magten i 1945 i Storbritannien og fik en afsmittende virkning i det øvrige Vesteuropa, ikke blot hos socialdemokratierne. Når BA stiller sig i opposition til neoklassisk økonomisk teori, stiller han sig paradoksalt nok i opposition til de økonomer, embedsmænd og politikere i efterkrigstidens Danmark, som beæres med prædikatet keynesiansk inspirerede. Om noget var de som neoklassikerne et halvt århundrede tidligere overbeviste om, at samfundsøkonomiens bestanddele kunne måles og vejes. Deres teori havde rødder i den neoklassiske teori, og deres policy-forskrifter hvilede på en sammentænkning af de to skolers lære.

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere