Hvis bare... SVAR TIL BALDER ASMUSSEN HASSE LUNDGÅRD ANDERSEN
|
|
- Susanne Carlsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvis bare... SVAR TIL BALDER ASMUSSEN AF HASSE LUNDGÅRD ANDERSEN Ifølge Balder Asmussens (BA) artikel var 1950erne blevet et anderledes positivt bekendtskab for den danske befolkning, havde Socialdemokratiet blot haft magt som agt. Som modvægt til denne kontrafaktiske hypotese kan fremhæves en række kendsgerninger vedrørende årtiet: en gennemsnitlig årlig realvækst i BNP på 2,2 procent (i nutiden opfattes stabile årlige vækstrater på 2 procent eller derover som højkonjunktur) en stigning i det gennemsnitlige privatforbrug per dansker fra til kr. fra 1948 til 1958 målt i 1995-priser (i 2000 var gennemsnitsforbruget kr.) forøgelse af eksporten af danske industrivarer fra 1,5 til 4,0 mia. kr. mellem 1950 og 1958 massive offentlige investeringer i samfundets basale infrastruktur såsom boliger, folkeskole og hospitalsvæsen og i det hele en markant forøgelse af den brede befolknings udfoldelsesmuligheder afklaring af Danmarks økonomiske og sikkerhedspolitiske placering (NATO og OEEC) blandt de vesteuropæiske markedsdemokratier. 1 BA ser anderledes på tingene. Socialdemokratiets program Fremtidens Danmark fra 1945 indeholdt angiveligt en plan for øget industrieksport. Først med dannelsen af Trepartiregeringen i 1957 fik Socialdemokratiet imidlertid ifølge BA mulighed for at opfylde målsætningen om vækst og fuld beskæftigelse og da gennem en keynesiansk inspireret efterspørgselsstimulerende økonomisk politik finansieret via udenlandsk låntagning. 1 De statistiske oplysninger er hentet fra Danmarks Statistik, 50-års oversigten, 2. udg., København 2001.
2 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 451 Jeg vil i dette indlæg imødegå BA s artikel på en række punkter, begyndende med hans fremstilling af bruddet omkring 1958 og den i hans øjne træge (og unødvendigt forsigtige økonomiske politik) i 1950erne: BA s vurdering af Socialdemokratiets økonomiske strategi i 1940erne og 1950erne hviler på en partiel kildelæsning BA undlader at efterprøve det postulerede kursskifte på de historiske nationalregnskabstal, der under alle omstændigheder står i modsætning til konklusionen BA s syn på økonomisk politik skifter, alt efter om der er tale om fortid eller nutid, og krisen i dansk økonomi i 1970erne lades ukommenteret, selv om den i væsentlig grad havde rod i en uforbeholdent ekspansiv finanspolitik som den, BA efterlyser for 1950erne og henfører til 1960erne En mangelfuld indsigt i økonomiske kernebegreber og brug af indholdsløse analysebegreber såsom keynesiansk inspireret, forskelligt held og uopfyldt vækstpotentiale præger artiklen i sin helhed. Når BA anfører en grundlæggende teoretisk uenighed mellem ham (inspireret af keynesiansk teori) og mig (neoklassisk økonomisk teori) som forklaring på vores divergerende opfattelser af efterkrigstidens vækstforløb, virker det påfaldende. BA artikel afspejler i mine øjne en uheldig tendens i nutidig dansk historieskrivning, hvor ønsket om at skabe debat træder i forgrunden. Konflikter postuleres, hvor om ikke fred og fordragelighed herskede, så dog en udpræget konsensus gjorde sig gældende. Historien forsimples derved. Det private erhvervsliv, der må formodes at skulle beskæftige mange kommende kandidater i historie i overskuelig fremtid, risikerer at blive bestyrket i en generel skepsis angående humanister i almindelighed. En undersøgelse blandt virksomhedsledere i 2004 viste, at humanister generelt opfattes som arrogante og fokuseret på problemer i modsætning til muligheder. Intet nyt BA bringer ingen nye indsigter om 1950erne, men accepterer min positive vurdering af årtiets danske industriudvikling, samtidig med at han fastholder den traditionelle tese om et for efterkrigstidens vækstforløb afgørende niveauskift i investeringernes omfang og karakter omkring BA s kompromisforsøg, ja overhovedet hans interesse for 1950erne, er en afspejling af hans hovedtese. Hans problem er, at hvis ikke der påvises et brud i investeringer i slutningen af 1950erne, kan
3 452 Hasse Lundgård Andersen ledende socialdemokrater have ladet sig inspirere nok så meget af den engelske økonom John Maynard Keynes teorier, nogen væsentlig effekt fik det dog ikke på dette felt. Med udgangspunkt i graf 1 konkluderer BA en ikke overraskende korrelation mellem stigende investeringer og faldende arbejdsløshed. At en stigning i nettoinvesteringerne fra eksempelvis 9,5 til 11,3 procent fra 1958 til 1959 i sig selv skulle have været udslagsgivende for nedgangen i arbejdsløsheden fra 9,6 til 6,1 procent mellem de to år, finder jeg som i 1999 direkte usandsynligt medmindre det antages, at erhvervslivets investeringer efter 1957/58 var koncentreret om hakker og skovle. Denne antagelse ville stride mod en anden af BA s hovedteser, at investeringerne i 1960erne lå på et kvalitativt højere niveau end tidligere. Til forskel fra bruttoinvesteringstallene er nettoinvesteringerne korrigeret for afgangen af maskiner, bygninger m.m. i årets løb samt slitage og teknisk forringelse og dermed påvirket af gældende afskrivningsregler. Normalt anvendes værdierne for bruttoinvesteringerne derfor ved analyser over tid. Derimod er det centralt for ortodoks keynesiansk teori, at produktionsændringer i den forudgående periode bestemmer nettoinvesteringernes størrelse i den følgende. De af BA anvendte arbejdsløshedstal er ligeledes behæftet med usikkerhed. Der er tydeligvis ikke tale om ledigheden i hele arbejdsstyrken på i gennemsnit 3,5 procent Derimod svarer ledighedstallene godt til ledigheden blandt de arbejdsløshedsforsikrede, der i gennemsnit lå på 11,9 procent Af den samlede arbejdsstyrke på 2,3 mio. i 1958 stod i en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedsproblemet var dermed koncentreret til specifikke erhvervssektorer og befolkningsgrupper. At tale om et generelt dansk ledighedsproblem i 1950erne synes af samme grund ufrugtbart. Variationen i ledigheden indikerer samtidig, at strukturelle årsager lå til grund. Den senere nationalbankdirektør, Erik Hoffmeyer, udarbejdede i 1963 en interessant empirisk analyse af sammenhængen mellem investeringer og vækst i 89 større danske industrivirksomheder, som havde ekspanderet relativt kraftigt i perioden I 1950erne krævedes i gennemsnit en investering på 1,50 kr. for at skabe 1 krones værditilvækst i industrien. Mængden af kapital per arbejder i de 89 undersøgte virksomheder svingede mellem og kr., og i gennemsnit kostede det kr. at skabe en ekstra arbejdsplads i industrien. Variationen tyder på, at investeringsbeslutningerne i industrivirksomhederne ikke primært kan 2 Erik Hoffmeyer, Industriel vækst, København De 89 virksomheder dækkede 30 procent af industriens samlede værditilvækst i 1960 og 23 procent af beskæftigelsen i erhvervet.
4 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 453 anskues som en afledning af de umiddelbare politiske udsigter, der jo i sagens natur var særdeles omskiftelige, men som resultatet af prognoser over markedsudviklingen som helhed. Fremtidens Danmark? Ifølge BA fremsatte Socialdemokratiet allerede i 1945 i partiprogrammet Fremtidens Danmark en plan for øget industrieksport. Modstand fra de borgerlige partier og erhvervslivets organisationer imod statslig styring af investeringerne tvang Socialdemokratiet til et kursskifte. En ekspansiv finanspolitik finansieret ved optagelse af lån i udlandet skulle derefter være blevet Socialdemokratiets foretrukne løsning i stedet for den hidtidige stop-go politik. Denne var et resultat af, at en fremgang i produktion og beskæftigelse i fremstillingserhvervene var afhængig af importerede rå- og hjælpestoffer, hvilket belastede den svage danske betalingsbalance. De af BA udvalgte citater fra Fremtidens Danmark omtaler imidlertid ikke en forøgelse af industrieksporten, men forudser i bedste fald en stagnerende dansk eksportafsætning i den nærmeste fremtid. Så hjælper det ikke, at BA i andre tilfælde anvender den noget mindre forpligtigende betegnelse vision i stedet for plan. Først ved midten af 1950erne bredte den erkendelse blandt de politiske beslutningstagere sig, at landbrugseksportens muligheder ville forblive begrænsede også på langt sigt trods de internationale liberaliseringsbestræbelser. Fremtidens Danmark var resultatet af Socialdemokratiets profileringsproblemer efter 2. Verdenskrig. Arbejderbevægelsen var presset af kommunisternes nye status, men måtte samtidig tage hensyn til troværdigheden. Allerede i mellemkrigstiden var Socialdemokratiet under Staunings ledelse blevet et folkeparti med aspirationer om at fremstå som dét statsbærende parti, hvilket forpligtede. Siden oktober-november 1944, hvor det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, havde myndighederne og erhvervslivets organisationer påbegyndt interne drøftelser angående organiseringen af den danske økonomi, når freden indtrådte. Der udspandt sig i dagspressen en heftig såkaldt socialiseringsdebat, hvor arbejderbevægelsen argumenterede for, at staten overtog væsentlige samfundsøkonomiske funktioner. Fremtidens Danmark var kulminationen herpå. Inden for engroshandlen arbejdede kredse for at starte en modargumentation uden om Grosserer-Societetet og de øvrige hovedorganisationer. Grosserer-Societetets stærke formand , Rudolph Schmidt, søgte at inddæmme initiativet af hensyn til højrefløjen i Socialdemokratiet. Industrirådet afviste ligeledes initiativtageren, Dethlef Jürgen-
5 454 Hasse Lundgård Andersen sen, med den begrundelse, at»der indenfor Arbejderbevægelsen og Socialdemokratiet er adskillige, der ikke sympatiserer med Socialiseringstendenserne, men forstaar det private Initiativs Betydning, og det ville let svække disse Kredses Stilling, hvis De og andre store Erhvervsdrivende i Dag satte Dem i Spidsen for et Propagandaarbejde.«3 Erhvervenes Oplysningsråd oprettedes i 1945 som et kompromis mellem privat initiativ og hovedorganisationernes interesser. Op til valget i oktober 1945 udgav Rådet pjecen Frihed og Fremtid i mere end en million eksemplarer, der dog mødtes med beklagelse i Industrirådet, som endelig meldte sig ud i Faren for socialisering var da drevet over, men ifølge Industrirådet havde Erhvervenes Oplysningsråd tillige gjort»sig til talsmand for friheden efter en sådan skala, at Industrirådet ikke kunne være enig heri... embedsmændene fremstilledes som dumrianer, medens de i virkeligheden var overordentlig dygtige.«5 BA s modstilling af erhvervsinteresserne med samfundsinteresserne udtrykt gennem arbejderbevægelsen halter således. Karakteristisk for efterkrigstidens første årtier var snarere den udprægede konsensus omkring mål og midler på det overordnede plan. Produktivitet BA s anskuelse af Socialdemokratiet som et enhedsparti i efterkrigstiden er ligeledes uholdbar. Skillelinjen mellem venstrefløjen i partiet den såkaldte fordelingsfløj og højrefløjen, betegnet produktionsfløjen, er velkendt. Produktionsfløjen eller rettere produktivitetsfløjen satte sig på magten i partiet efter Fremtidens Danmark. I oktober 1952 vedtog Socialdemokratiets hovedbestyrelse et aktuelt arbejdsprogram, der bl.a. gik ind for en ændring af kredit- og rentepolitikken. Programmets overordnede mål var»den fulde og produktive beskæftigelse.«denne karakteristiske dobbeltformulering udtrykker på bedste vis arbejderbevægelsen prioriteringer efter krigen. BA anklager 1950ernes toneangivende politikere for at have forpasset mulighederne for allerede i dette årti at placere Danmark blandt de vesteuropæiske højvækstøkonomier. I samtiden herskede en udpræget konsensus om ikke at 3 Citeret i Hasse Andersen, Grosserer-Societetet og Handelskammeret , København Industrirådet, Dansk Industriberetning, Erhvervenes Oplysningsråd blev nedlagt i Midlerne overførtes til en ny forening, Libertas: Næringsliv og Samfund. Foreningen ophørte dog hurtigt. 5 Citatet er gengivet i Chr. Gandil, Erhvervenes Oplysningsråd , København 1970, s. 30.
6 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 455 søge det hjemlige aktivitetsniveau forøget gennem udenlandsk låntagning. Frem til 1955 prioriterede stat og kommuner afviklingen af hovedparten af den i mellemkrigstiden oparbejdede dollar-gæld, hvilket lagde beslag på 1 mia. kr., jf. tabel 1. Tabel 1: statens og kommunernes finanser (mio. kr.) Samlet drifts- og Statslig Statens afdrag Statens udlån Varehandelsanlægsbudget låntagning på gæld Heraf balancen Indtægter Udgifter Balance Indland Udland Indland Udland I alt boligbyg. I alt % af BNP , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog, respektive årgange, & 50-års oversigten (2. udg., København 2001). Anm.: Der er ikke taget højde for de løbende småkorrektioner af tallene for tidligere år. Nedbringelse af den eksisterende gæld og kronekursens pariføring var de overordnede målsætninger, der skulle gøre det muligt for Danmark overhovedet at opnå dollar-lån. BA s vurdering, at danske regeringer allerede fra 1950ernes begyndelse havde reelle muligheder for at opnå lån på det private pengemarked uden en sådan pengepolitisk sanering, står i direkte modsætning til vurderingen i betænkningen Samarbejdsproblemer i Danmarks økonomiske politik (s ) fra Som BA påpeger, skortede det ikke på opfordringer fra internationale institutioner til de danske regeringer om at føre en lempelig finanspolitik og øge den
7 456 Hasse Lundgård Andersen udenlandske statsgæld. Opfordringerne kan imidlertid ikke anskues adskilt fra det bagvedliggende amerikanske ønske om at mindske kommunisternes agitationsmuligheder. Disse var allerede mindsket kraftigt i Danmark, bl.a. som følge af den interne kamp i fagbevægelsen. Havde BA ulejliget sig med at afprøve sin tese om et kursskifte til en ekspansiv finanspolitik efter 1957 på det (let)tilgængelige historiske statistiske materiale, ville han have opnået den i forhold til hans udgangspunkt formentlig overraskende indsigt, at der var et klækkeligt overskud på staten og kommunernes samlede drifts- og anlægsbudget fra midten af 1950erne til 1971 med undtagelse af fire år, som det fremgår af tabel 1. I Svend Aage Hansens Økonomisk vækst i Danmark og Dansk Pengehistorie 6 samt andre standardværker kunne han også have læst, at overskuddene på den offentlige budgetsaldo var karakteristiske frem til Underskuddet på henholdsvis 293 og 48 mio. kr. i begyndelsen af 1960erne berettiger endvidere ikke til at tale om en afvigelse fra hidtidig budgetpraksis, om end en ekspansiv finanspolitik ikke alene måles på budgetsaldoen. I statens låntagning i udlandet kan der af samme grund heller ikke, som hævdet af BA, iagttages et markant skift før 1970erne. Industrivirksomhederne optog derimod selv i stort omfang lån i udlandet efter 1958, hvor den danske krone via Den Europæiske Betalingsunion (EPU) blev frit konvertibel over for dollaren, til finansiering af udbygningen af produktionsapparatet. Statens udenlandske låntagning efter 1958 var dermed ikke en nødvendig forudsætning for den fortsatte ekspansion i fremstillingserhvervene og muligvis blot en afspejling af et lavere renteniveau i udlandet end i Danmark. At bedrive politik Det er rimeligt at antage, at ledende Socialdemokrater gjorde sig overvejelser omkring stemmeeffekten af forskellige økonomisk-politiske tiltag. Flere uafhængige kilder har beskrevet, hvordan Kampmann i 1957 forudså det internationale opsving, der trådte i kraft fra årtiets slutning i øvrigt i modsætning til Thorkil Kristensen. Kampmann var samtidig i højere grad end Hedtoft og H. C. Hansen rede til at anvende finanspolitikken til at øge beskæftigelsen. BA s hovedkilde til Kampmanns accept af de keynesianske læresætninger er artiklen»statsfinanserne og kapitalmarkedet«, bragt i Nationaløkonomisk Tidsskrift I Dansk Pengehistorie beskrives artiklen som»meget forudseende«, men ikke for sin 6 Knud Erik Svendsen, Svend Aage Hansen, Erling Olsen og Erik Hoffmeyer, Dansk Pengehistorie, bind 2, København 1968; Svend Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, bind 2, 2. udg., København 1983, s
8 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 457 keynesianisme. 7 I stedet roses Kampmanns strukturpolitiske forslag om etablering af institutionelle rammer, der tillod, at det offentlige driftsoverskud kanaliseredes væk fra byggeriet og over i erhvervene, herunder (eksport)industrien, i form af investeringer. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Dansk Landbrugs Realkreditfond og Danmarks Skibskreditfond oprettedes som direkte resultat heraf. Statslån til industri og håndværk androg mellem 8 og 19 mio. kr. årligt i perioden mens landbrugets låntagning svingede mellem 41 og 86 mio. kr. årligt. Statslån til boligbyggeriet over 6 mia. kr. i årene dækkede 73 procent af statens udlån Fra 1958 til 1963 fik elværkerne tilført i alt 446 mio. kr. i statslån, og i årene var undervisning og kultur genstand for statsudlån på tilsammen 1 mia. kr. På intet tidspunkt var industrien i denne forstand altså en topprioritet i Trepartiregeringens periode. Ministersekretær i Statsministeriet og derefter kontorchef sammesteds frem til 1966, Helge Hjortdal, udgav i 1999 sine erindringer om perioden under titlen Tre Røde Konger set fra sidelinjen. Heri understreges, at Kampmann i lyset af sin positive vurdering af et internationalt opsving lige om hjørnet opfordrede den siddende statsminister, H. C. Hansen, til, trods mandattilbagegang for Socialdemokratiet ved Folketingsvalget i efteråret 1957, at forsøge at fastholde regeringsmagten. Kampmann vurderede således ifølge Hjortdal, at»hvis Venstre kom i regering enten alene eller sammen med De Konservative, ville en sådan borgerlig regerings politik i løbet af 2-3 år få de internationale konjunkturer som partner. Thorkil Kristensen ville så med sin autoritet og hele politiske personlighed få æren og fordelene, blive ovenud populær, og en borgerlig regering ville blive styrket ved et kommende valg. Hvis en borgerlig regering blev dannet i 1957, mente Kampmann, at Socialdemokratiet kunne imødese en ørkenvandring, der kunne vare tolv år. Det ville være ødelæggende for partiet, og derfor mente Kampmann, at der næsten for enhver pris skulle dannes en regering med Socialdemokratiet som det ledende parti«(s. 59). Et dyrt bekendtskab Den økonomiske teorihistorie har ikke været et forskningsobjekt herhjemme»except for a current discussion on the influence of Keynes on economic policy after World War II in which Marxists with a special interest in the policy of the Social Democratic Party have also taken 7 Svendsen m.fl., Dansk Pengehistorie, bind 2, København 1968, s
9 458 Hasse Lundgård Andersen part.«8 Denne debat er en del af en generel genopblomstring af interessen for arbejderbevægelsens historie i 1990erne. Tidsskriftet Arbejderhistorie, der udgives af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie og administrativt hører under Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, som på sin side er en del af Arbejdermuseet, har således bragt en række artikler med Socialdemokratiet i en dynamisk helterolle i mellem- og efterkrigstiden. BA har bidraget med artiklen»fremtidens Danmark og Keynesianismen«i Arbejderhistorie, 2003:2. Han nævner en passant i note 5 i artiklen i HT, at postulaterne om Keynes påvirkning af Fremtidens Danmark er blevet heftigt debatteret. Det er en overdrivelse, da debatten primært har fundet sted i Arbejderhistorie og endda som et anliggende mellem de allerede overbeviste. Nils Bredsdorff, der ikke figurer i BA s litteraturliste, har stået ene med en kritik af synet på efterkrigstidens Socialdemokrati som Keynes hurtige og konsekvente arvtagere. 9 Flertallets implicitte fortrængning, uden nærmere argumentation, af markedskræfternes og det frie forbrugsvalgs betydning i efterkrigstiden forekommer problematisk. I nutiden opfattes disse kræfter ofte som generelt vigtige for vækst og velfærdsudvikling, også i arbejderbevægelsen, ja endda på den egentlige politiske venstrefløj. Det må derfor undre, at BA for 1950erne og 1960ernes vedkommende tør postulere en uforbeholdent gunstig effekt af en ekspansiv finanspolitik finansieret via udlandet uden at kommentere den efterfølgende udvikling. Først da det konjunkturomslag, som allerede i slutningen af 1960erne havde været mærkbart, fik næring under den første oliekrise i 1973, kan der iagttages et kursskifte i den førte økonomiske politik efter de linjer, som BA hævder for perioden efter Den gængse vurdering, som jeg tilslutter mig, er, at keynesianismen om ikke før så i løbet af højkonjunkturen i 1960erne blev et argument for forøgede offentlige velfærdsydelser i modsætning til den oprindelige konjunkturteori (mere om denne senere). Nok var hensynet til beskæftigelsen i fokus, men pointen er, at den ekspansive finanspolitik, som ifølge BA først realiseredes efter 1957 men burde være ført i årene forinden, hverken af BA selv eller for den sags skyld 1970ernes danske politikere blev gjort afhængig af det relative niveau i beskæftigelsen eller de økonomi- 8 Per Boje, Danish Economic History Towards a New Millennium, i Scandinavian Economic History Review 2002:3, s Se bl.a. Nils Bredsdorff, Public Choice budgetmaximerende [sic] bureaukrater og andre historiske konstanter i politiske beslutningsprocesser, i Økonomi & Politik, 2001:1, s
10 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 459 ske vækstrater. Fra et niveau på lidt over 20 procent steg de offentlige udgifters andel af BNP eksplosivt op gennem efterkrigstiden kulminerende i begyndelsen af 1980erne og igen i starten af 1990erne, hvor den offentlige sektor inddrog i omegnen af 60 procent af den samlede danske samfundsproduktion. Indkomstoverførsler som dagpenge, pensioner og bistands/kontanthjælp har domineret de offentlige udgifter sammen med lønninger m.v. til de ansatte på læreanstalter, hospitaler m.m., jf. figur 1. I 1950 var der personer ansat i offentlige tjenester, i 1958 var beskæftigelsen øget til og i personer. Fra 1971 til 1981 steg beskæftigelsen i de offentlige tjenester fra til personer. I 1991 var beskæftigelsestallet og i personer. Figur 1: Offentlige udgifter som andel af BNP Subsidier og øvrige offentlige udgifter Offentlige renteudgifter Offentlige faste investeringer m.m. Indkomstoverførsler til husholdningerne Offentligt forbrug (lønninger m.v.) Kilde: Se tabel 1. Eftertiden har placeret en stor del af ansvaret for det økonomiske morads hos Anker Jørgensen, socialdemokratisk statsminister i 1970erne, mens Poul Schlüter normalt tilskrives æren for at have påbegyndt en økonomisk genopretning i de såkaldte fattigfirsere. Så kategorisk kan forløbet nok ikke anskues, men at dansk økonomi kørte af sporet i anden halvdel af 1970erne, kan der vanskeligt herske tvivl om, jf. figur 2. De internationale økonomiske samarbejdsorganisationer truede med at sætte Danmark under administration, og den afgående socialdemokratiske finansminister, Knud Heinesen, udtalte i 1979 de
11 460 Hasse Lundgård Andersen berømte ord, at Danmark var på vej mod afgrunden. Grosserer-Societetet var den mest konsekvente fortaler for erhvervsfrihed blandt erhvervslivets organisationer. Grosserer-Societetets nytiltrådte formand, Aage Rask-Pedersen, udtalte i 1980 til organisations repræsentantskab:»selv vort store regeringsparti, som op gennem dette århundrede har været pragmatisk og virkelighedssøgende, og som derved har dannet bolværk imod ideologiske sværmere, er på det seneste blevet radikaliseret.«10 Figur 2: Den danske lange rente, inflation, ledighed og udlandsgæld ,0 37,5 35,0 32,5 30,0 27,5 25,0 22,5 20,0 17,5 15,0 12,5 10,0 7,5 5,0 2,5 0,0 Lang rente Inflation Ledighed Udlandsgæld i % af BNP Kilde: Se tabel 1. Oprydningen efter 1970ernes økonomiske morads varede helt frem til nutiden og fik afgørende indflydelse på velfærden for store dele af befolkningen, herunder en hel»nå-generation«af unge. Den bragte indirekte Poul Nyrup Rasmussen og partiets højrefløj tilbage til magten i Socialdemokratiet, muligvis blot for en stund. I det lys forekommer det endnu mindre frugtbart, når BA anskuer 1960erne løsrevet fra 1970erne. Ovenstående betragtninger skal ikke tolkes, som at jeg mener, at økonomisk politik var uden betydning i 1950erne, men afgørende i 1970erne. Skal den økonomiske politiks muligheder fremhæves på bekostning af de strukturelle rammevilkår, som BA gør det, 10 Citeret i Andersen, Grosserer-Societetet og Handelskammeret , København 2004.
12 Hvis bare... Svar til Balder Asmussen 461 kræver det imidlertid en præcisering bedømt på de samlede danske erfaringer efter John Maynard Keynes Ud over de ovennævnte svagheder ved BA s analyse af efterkrigstidens økonomiske udviklingsforløb i Danmark vil jeg fremhæve en mangelfuld indsigt i økonomisk teori. For mig at se er det formålsløst at anvende selv en så luftig formulering som»keynesiansk inspireret«om efterkrigstidens danske politikere uanset partifarve. Det teorikompleks, Keynes fremsatte i mellemkrigstiden, var en konjunkturpolitik udsprunget af periodens arbejdsløshedskrise. I opposition til den i datiden dominerende neoklassiske økonomisk teori, som antog, at for høje lønninger var årsagen til arbejdsløshed, argumenterede Keynes, at markedsøkonomier per definition er ustabile og dermed ikke selvregulerende. De tilbagevendende konjunkturnedgange risikerede at udvikle sig til selvforstærkende kriser, hvis forbrugerne holdt på pengene, og producenterne udskød investeringerne. Gennem udpumpning af midler kunne staten imidlertid stabilisere efterspørgslen og dermed i sidste ende produktion og beskæftigelse. For ikke at inddrage yderligere købekraft skulle den ekspansive finanspolitik finansieres gennem optagelse af lån i udlandet eller ved, at staten i opgangsperioder opsugede købekraft til senere brug og til at afdrage udenlandsk gæld. Universitetsøkonomer som Jørgen Pedersen og Jens Warming, der korresponderede med Keynes, havde uden held opfordret politikerne til at føre en ekspansiv finanspolitik i mellemkrigstiden. 11 Efterkrigstidens økonomisk-politiske hovedproblemstillinger i de vestlige lande var ikke et lavt aktivitetsniveau, men balanceproblemer affødt af lønpres, inflation, et vælgerpres for øget velfærd i bred forstand samt et rigidt internationalt betalingssystem. I makroøkonomien dominerede på den baggrund frem til 1960ernes slutning den såkaldte neoklassiske syntese, der kombinerede Keynes synspunkt, at udsving i efterspørgslen på kort sigt var bestemt af efterspørgselsudviklingen, med den neoklassiske kernebetragtning, at udbuddet af produktionsfaktorerne betingede udviklingen på længere sigt (dvs. vækstprocessen). Den stigende inflation satte da spørgsmålstegn ved den neoklassiske syntese og skabte lydhørhed for monetaristerne, der antog, at den forøgede efterspørgsel af forskellige årsager primært resulterede i inflation, når markedets forventninger gik mod fortsat underskud på stats- 11 Niels-Henrik Topp, De finanspolitiske ideer i Danmark , København 1987.
13 462 Hasse Lundgård Andersen budgettet. Da inflationen udviklede sig til stagflation stigende prisniveau og faldende produktion i 1970erne, udfordredes monetaristerne selv af de nye klassikere eller nyliberale, der konsekvent fremførte den oprindelige neoklassiske økonomiske teori om det perfekt fungerende marked. Nogen makroøkonomisk enhedsteori eksisterer dermed ikke. Ovenstående gennemgang er lærebogsstof. Når BA opererer med betegnelsen»keynesiansk inspireret«om dels ledende socialdemokrater i efterkrigstiden, dels sin egen teoretiske tilgangsvinkel i artiklen uden at redegøre for, hvori inspirationen bestod/består ud over at fuld beskæftigelse er et overordnet mål er det således utilfredsstillende. Dermed ikke være sagt, at Keynes teorier ikke påvirkede den økonomiske politik i Danmark umiddelbart efter krigen. Som den første opstillede Keynes brugbare nationalbudgetter og introducerede begrebet multiplikatoreffekt, der gav et håndgribeligt mål for, hvordan en stigning i husholdningernes samlede indkomst skaber øget produktion og dermed øget indkomst, der igen skaber øget efterspørgsel osv. Dog vel at mærke med aftagende kraft. I 1940erne og 1950erne gav det makroøkonomien og argumentationen for statens muligheder for frugtbar påvirkning af samfundsøkonomien en helt ny videnskabelig pondus. Oprettelsen af Det Økonomiske Sekretariat i 1947 afspejlede bl.a. ønsket om et længere sigte i den økonomiske politik og kan ikke anskues uafhængigt af Keynes. Det samme gælder den kortvarige introduktion af nationalbudgetter med skøn over forbrug, investeringer m.v. i 1948 af en socialdemokratisk regering. Den engelske Beveridge-rapport fra 1942, som foreslog en systematisk statslig socialforsorg fra vugge til grav, herunder ikke blot bekæmpelse af arbejdsløshed, men også højnelse af bolig-, uddannelses- og helbredsstandarderne for den brede befolkning, kunne nok fortjene at blive nævnt. Planen bragte Labour til magten i 1945 i Storbritannien og fik en afsmittende virkning i det øvrige Vesteuropa, ikke blot hos socialdemokratierne. Når BA stiller sig i opposition til neoklassisk økonomisk teori, stiller han sig paradoksalt nok i opposition til de økonomer, embedsmænd og politikere i efterkrigstidens Danmark, som beæres med prædikatet keynesiansk inspirerede. Om noget var de som neoklassikerne et halvt århundrede tidligere overbeviste om, at samfundsøkonomiens bestanddele kunne måles og vejes. Deres teori havde rødder i den neoklassiske teori, og deres policy-forskrifter hvilede på en sammentænkning af de to skolers lære.
Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
BNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Øjebliksbillede 3. kvartal 2014
Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten
Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
De samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Grønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
ØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers
Øjebliksbillede 2. kvartal 2015
Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Krisen sænker den danske velstand
Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser
Øjebliksbillede 4. kvartal 2014
Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange
Dansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Analyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
NYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014
Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference
Overraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Skøn over løn- og prisudviklingen
7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen
4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori
ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
ØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten
Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:
Finanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.
Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.
Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende
Den danske økonomi i fremtiden
Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden
STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012
Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked
ECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang
Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Økonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
3.2 Generelle konjunkturskøn
2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes
ØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst
GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Tør du indrømme, du elsker den?
Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Status på udvalgte nøgletal November 2013
Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der
Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Status på udvalgte nøgletal maj 2013
Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget
LAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Offentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Prognoser for løn- og prisudviklingen
07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk
Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Dansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.