Ulighed i sundhed blandt ældre borgere
|
|
- Susanne Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Ulighed i sundhed blandt ældre borgere Mirjana Saabye, antropolog&mph, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk , Temagruppe Faldforebyggelse, Sund By Netværket
3 Sund og aktiv hele livet Samvær og nærvær
4 1996: : : : : : : : : : : : : : : : : : :2015 Sund aldring ulighed? Udvikling med sund aldring længere levetid og flere gode leveår Jo højere alder des stigende risiko for dårligere helbred Sund aldring for alle ældre? Middellevetid 65+-årige Mænd Kvinder Kilde: Danmarks statistik, 2016
5 Overdødelighed Kilde: NYT fra Danmarks Statistik, mar nr. 133.
6 Multisygdom Kilde: Den nationale sundhedsprofil, ingen sygdom en sygdom to sygdomme tre sygdomme fire eller flere sygdomme 10 0 grundskole kort udd kortvideregående mellemlang videregående udd lang videregående udd
7 Flere sygdomme og flere lægemidler Multisygdom: Mænd 75+: 38,5 % Kvinder 75+: 47,6 % Kilde: Den nationale sundhedsprofil, 2013 Polyfarmaci (seks eller flere): ca. 54 % af 75+ (NB! samlet køb i 1. halvår 2016) Kilde: Lægemiddelstatistikregistret og Sundhedsdatastyrelsen, 2017
8 Multisygdom i forhold til alder og social position Social position er opdelt i 10 grupper, hvor 1=højeste position og 10=laveste position. Kilde: Vedsted i Hvidbog om multisygdom, 2017
9 Forventet restlevetid 65+ Kilde: EHLEIS Country Reports. Health Expectancy in Denmark, 2014.
10 Restlevetid og uddannelse Kilde: Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011.
11 Faldulykker i DK Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark. Ulykker, selvskade og selvmord. SDU. 2016
12 Faldulykker i DK - ulighed Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark. Ulykker, selvskade og selvmord. SDU. 2016
13 Ældre Sagens Fremtidsstudie - helbred Nutidens og fremtidens ældre mennesker i Danmark Forløbsstudie (2010 og 2015) m. spørgeskemaundersøgelse bl danskere mellem 50 og 89 år
14 Selvvurderet helbred Pct. Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred jo ældre des dårligere selvvurderet helbred Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 3 Fremtidsstudiet år år år år I alt Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" personer har svaret på spørgsmålet. 14
15 Selvvurderet helbred den sociale ulighed Pct. De længst uddannede har det bedste selvvurderede helbred (2015) Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 3 Fremtidsstudiet 2015 Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU/LVU/PhD I alt Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" Krydset med uddannelse personer har svaret på spørgsmålet. 15
16 Selvvurderet begrænsning Pct. Mere end hver anden føler sig slet ikke begrænset (2015) Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset Fremtidsstudiet år år år år I alt Spørgsmål: "Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter?" personer har svaret på spørgsmålet. 16
17 Begrænsning og selvvurderet helbred Pct. 60 Personer, der er meget begrænsede pga. helbredet, har også et dårligere selvvurderet helbred Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 3 Fremtidsstudiet 2015 Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset I alt Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" krydset med Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? personer har svaret på spørgsmålet. 17
18 Begrænsning og selvvurderet helbred årige Pct Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset I alt Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Fremtidsstudiet, 2015 Spørgsmål: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?" krydset med Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? 959 personer i alderen år har svaret
19 Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Pct Fremragende (n=173) Vældig godt (n=522) Godt (n=684) Mindre godt (n=228) Dårligt (n=39) I alt (n=1.646) Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt I alt Fremtidsstudiet, Ældre Sagen, 2015
20 Pct. Begrænsning og fysisk aktivitet Personer, der er meget begrænsede pga. helbredet, er også mindre fysisk aktive Ingen dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage Alle dage Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset I alt Fremtidsstudiet 2015 Spørgsmål: Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Medregn både arbejde og fritid. krydset med "Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter personer har svaret på spørgsmålet. 20
21 70 Selvvurderet fysisk begrænsning den sociale ulighed Pct. De længst uddannede er mindst begrænsede pga. helbredet (2015) Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset Grundskole og uoplyst KVU, gymnasial og erhvervsfaglig MVU/LVU/PhD I alt Fremtidsstudiet 2015 Spørgsmål: "Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter?" Krydset med uddannelse personer har svaret på spørgsmålet. 21
22 Fremtidsstudiet social ulighed Jo højere alder des dårligere selvvurderet helbred og des mere begrænset af helbred Snarere helbred end alder der opleves begrænsende Jo længere uddannelse: bedre selvvurderet helbred mindre begrænsede af helbred
23 Funktionsniveau bl. 60+-årige Andel i 2013 med selvvurderet god mobilitet (kan uden besvær gå 400 meter uden hvile; gå op og ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile; bære 5 kg): Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed, 2016 DK : 55,8 % Uddannelse: grundskole: 42,2 % lang videregående: 75,6 % Civilstand: gift: 64,1 % enlig (ugift): 58,9 % enlig (enkestand): 32,5 %
24 Funktionsniveau for årgang 1914 Kilde: Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011.
25 Social ulighed i sundhed og pleje? KORA undersøgelse for Ældre Sagen 2015: Hvordan fordeler forbrug af sundheds- og plejeydelser sig blandt 65+-årige? Er der social ulighed? Desværre ingen resultater på rehabilitering og hjemmesygepleje mangel på tilgængelige/valide data
26 Indkomst Samlede gennemsnitlige omkostninger pr. person v. forbrug af sundheds- og plejeydelser for årige fordelt på alder, indkomst og ydelsestype, Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
27 Husstandstype Samlede gennemsnitlige omkostninger pr. person v. forbrug af sundheds- og plejeydelser for årige fordelt på alder, husstandstype og ydelsestype, Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
28 Hvad er af betydning? Der er højere gennemsnitlige samlede sundheds- og plejeomkostninger pr. person for 65+-årige ved: lavere indkomstniveau kortere uddannelse enlige lejere Forskelle i omkostninger: Fra den laveste indkomstgruppe til den højeste indkomstgruppe: DKK Fra uddannelsesmæssig baggrund som grundskole til langvideregående uddannelse: 622 DKK Fra enlig til ægtepar/par: DKK (justeret for andre forhold som fx køn, alder, civilstand, udd.) Sammenlignet: At blive et år ældre betyder 419 DKK mere Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
29 Sundheds- og plejeomkostninger - en ulige fordeling De højeste sundheds- og plejeomkostninger er koncentreret hos mindre andel: 10 pct. ældre med det højeste forbrug af sundheds- og plejeydelser tegner sig for ca. 65 pct. af de samlede sundheds- og hjemmeplejeomkostninger. Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
30 Social ulighed i sundhed og pleje Øget risiko for at tilhøre de 10 pct. 65+-årige, der har de højeste gennemsnitlige samlede sundheds- og plejeomkostninger pr. person: lavere indkomst kortere uddannelsesmæssig baggrund status som enlig lejebolig Odds for at tilhøre de 10 pct. med det højeste forbrug er: 0,313 gange mindre bl. højeste indkomstgruppe i forhold til laveste indkomstgruppe. 0,903 gange mindre m. lang videregående uddannelse i forhold til grundskole 0,739 gange mindre for par end for enlig (justeret for andre forhold som fx køn, alder, civilstand) Fredslund og Rasmussen, KORA for Ældre Sagen, 2015.
31 Genoptræning og træning i kommuner Lige tilbud geografisk i forhold til ventetid på træning? Lige tilbud i forhold til kørsel til træning? Data fra Megafon for Ældre Sagen, DH og Danske Fysioterapeuter: Kommunal genoptræning 2015
32 Hvor lang tid går der typisk fra kommunen kender behovet for genoptræning efter Sundhedsloven, til borgeren påbegynder træningen? 58% 35% 5% 1%1% 32 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori) Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger 6 uger eller flere Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Megafon: Kommunal træning 2015
33 Hvor lang tid går der typisk fra kommunen kender behovet for genoptræning efter Serviceloven, til borgeren påbegynder træningen? 32% 44% 6% 7% 1%2% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori) Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger 6 uger eller flere Ved ikke Ønsker ikke at svare (læs ikke op) Kilde: Megafon: Kommunal træning
34 Hvor lang tid går der typisk fra kommunen kender behovet for vedligeholdelsestræning efter Serviceloven, til borgeren påbegynder træningen? 35% 32% 9% 6% 1%2% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 34 Op til 1 uge (ingen ventetid er under denne kategori) Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger 6 uger eller flere Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Megafon: Kommunal træning 2015
35 Kørsel til genoptræning efter Servicelov Kørselsordning tilbydes Brugerbetaling 17% 3% 7% 27% 80% 66% Ja Nej Ved ikke Ønsker ikke at svare Kilde: Megafon: Kommunal træning 2015 Der er egenbetaling Der er ingen egenbetaling Ved ikke Ønsker ikke at svare
36 Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? 54% 26% 20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Megafon: Kommunal træning kr kr. 100 kr. eller derover
37 Ventetid og kørsel Barrierer for deltagelse - lige store barrierer for alle?
38 Ældres sundhed Tilbud tilpasset menneskers forskellige funktionsevner
39 Tak for opmærksomheden! Personen frem for alderen
Social ulighed i ældres sundhed
Social ulighed i ældres sundhed Mirjana Saabye, MA, MPH, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk 12.9.16, Forskningens Hus, AAUH - set ud fra et brugerperspektiv Ældres sundhed - Ældre Sagen støtter
Læs mereV. Mirjana Saabye, Chefkonsulent, Antropolog, MPH, Samfundsanalyse, Ældre Sagen. Ældresagen har fokus på sundhed, samvær og nærvær.
Temagruppe FALDFOREBYGGELSE Hanne Skov : Hask02@frederiksberg Anette Melin: anme@furesoe.dk 9. februar 2017 Forum: Temagruppemøde i temagruppen FALDFOREBYGGELSE Tid: den 31. maj 2017. Kl: 10.00-16.00 Mødeleder:
Læs mereStyr på pillerne ældre patienters oplevelse af inddragelse i brug af medicin
ÆLDRE OG MEDICIN, IRF, 8.2.17 Styr på pillerne ældre patienters oplevelse af inddragelse i brug af medicin Mirjana Saabye, MPH, cand. mag. i antropologi, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk @MirjanaSaabye
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereFAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder
2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereMere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereÆldres sundhed og trivsel
Ældres sundhed og trivsel Ældreprofilen 2019 er baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, de nationale sundhedsprofiler og udvalgte registre Forord Vi lever længere og længere, og andelen af
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereAmbition Segment- og Profilanalyse. DM Media basen. August 2018
Ambition Segment- og Profilanalyse DM Media basen August 2018 Overrepræsenterede segmenter => Mosaic Grupper Sociale forskelle 20% Øvrige 39% Velstillede i provinsen 15% Parcelhus og familiehygge 12% Seniorer
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereSvend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs merePARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereBent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord
Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereUlighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereSundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer
Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereHelbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister
1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereEr du mand eller kvinde? A1 I alt. 1. Mand 2. Kvinde. Antal Pct. Pct ,3 49,7. Køn. 1. Mænd ,6 0,4. 2. Kvinder 599 0,1 99,9
10:16 Friday, June 17, 2016 1 A1 Er du mand eller kvinde? 1. Mand 2. Kvinde Antal Pct. Pct. 1.214 50,3 49,7 1. Mænd 615 99,6 0,4 2. Kvinder 599 0,1 99,9 16-29 år 143 51,0 49,0 30-59 år 679 50,5 49,5 60-74
Læs mereEr du mand eller kvinde? I alt. Antal Pct. Pct ,9 49,1. Køn. 1. Mænd ,7 0,3. 2. Kvinder 549 0,4 99,6.
Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Antal Pct. Pct. 1.106 50,9 49,1 1. Mænd 557 99,7 0,3 2. Kvinder 549 0,4 99,6 16-29 år 119 53,2 46,8 30-59 år 577 50,5 49,5 60-74 år 410 49,1 50,9 1. Grundskole/Gymnasial/Uoplyst
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereFakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige
SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL Fakta og bud pa a rsager og udvikling af sygefraværet i det offentlige Merete Labriola, DEFACTUM og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Følgende spørgsmål vil jeg
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereMåling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereFOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET
TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereDer er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse
Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Finn Diderichsen MD PhD Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Middellevetid 1960-2012 85
Læs mereERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser
Læs mereBilag 2. Supplerende figurer og tabeller
Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014
Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs merePrioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Læs mereWebtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år
Webtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år Region Hovedstaden 1.4.0 Køn Mand Kvinde 6.0 6.0 Alder år år 44 år 45 54 år 55 64 år 65 år + år 3.500 5.0 1.0 4.600 7.500 7.0 54.600 Uddannelse Under uddannelse
Læs mereBefolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.
Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,
Læs mereK i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H
SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereVed ikke/vil ikke svare
Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Antal Pct. Pct. Pct. 1.226 50,3 48,9 0,8 1. Mænd 633 98,6 0,2 1,2 2. Kvinder 593 0,4 99,2 0,4 16-29 år 132 53,2 46,8 0 30-59 år 656 50,1 49,6 0,4 60-74 år 438 47,6
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereKVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE
KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvor lang tid bor man alene efter partnerens
Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereKnud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Læs mereSocial ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet
Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereHVAD KENDETEGNER DE I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN. Økonomikonsulenternes årsmøde Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed
HVAD KENDETEGNER DE ÆLDRE? I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN Økonomikonsulenternes årsmøde 2019 Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed Agenda Det øgede antal ældre og den økonomiske betydning (alt andet lige)
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereÆldres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser
Rapport Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereSygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed
Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt
Læs mere