Serviceniveau for merudgifter ( 41), tabt arbejdsfortjeneste ( 42) og aflastning ( 84 efter 44) i Lov om Socialservice til familier med børn med

Transkript

1 Serviceniveau for merudgifter ( 41), tabt arbejdsfortjeneste ( 42) og aflastning ( 84 efter 44) i Lov om Socialservice til familier med børn med funktionsnedsættelser. Vedtaget af Børne- og Familieudvalget, XX 2017

2 2 Indhold Indledning...5 Merudgifter efter Formål med ydelsen...5 Ordningens subsidiære (sekundære) karakter... 6 Målgruppe og betingelser... 6 Begrebsafklaring i eget hjem... 7 Begrebsafklaring funktionsnedsættelse... 8 Undtagelser:... 9 Beregning af dækning af merudgifter Udbetaling af ydelsen Sandsynliggjorte merudgifter Omfang og opfølgning Udmåling, udbetaling og minimumsgrænse for ydelsen Privat sygeforsikring Genvurdering, regulering og opfølgning Opfølgning Omberegning Enkeltstående merudgifter Ophør Typer af merudgifter Kost og diætpræparater Beregning af udgiften Medicin Astma og hudlidelser Cøliaki Diabetes Sygehusophold Befordring Merudgifter til handicapbil bevilget efter serviceloven... 27

3 3 Handicaprettede kurser Konsulentbistand Ferie/Sommerlejr Særligt vedrørende totalkommunikation Beklædning/fodtøj Vask og vaskemaskine Vådliggere/ enuresis nocturna Bleer Briller Leg og fritid, herunder cykel Særligt legetøj Barnepige For tidligt fødte børn SFO/Klub Slitage af indbo IT-udstyr Høretelefoner Boardmaker Kontingent Bolig og boligskift Forsikringer Tabt arbejdsfortjeneste efter Målgruppe Betingelser for at modtage hjælpen...47 Afgrænsning af hjælp...47 Eksempler på møder Beregning af ydelsen Offentlig forsørgelse Selvstændig erhvervsdrivende Fradrag for sparede udgifter Andre fradrag... 54

4 4 Udgifter til transport imellem hjem og arbejdsplads Ophør af pasning af barnet i eget hjem Aflastning jf. 84 efter Former Generelt om aflastning Dækning af nødvendige merudgifter i forbindelse med aflastningen Ansættelse samt øvrige vilkår Sagsbehandlingsfrister... 59

5 5 Indledning Denne beskrivelse af Faxe Kommunes serviceniveau omhandler rådgivning, vejledning og støtte til familier med børn, der har en funktionsnedsættelse. Det er dels et overblik over de muligheder, man har som familie, dels et arbejdsredskab målrettet sagsbehandlere i Socialcentret i Center for Familie, Social & Beskæftigelse. Beskrivelsen kan dermed bruges i selve sagsbehandlingen og i dialogen med familierne omkring serviceniveauet og lovgivningens rammer. Serviceniveauet skal ses som et vejledende udgangspunkt for tildelingen af støtte og foranstaltninger i de enkelte sager. Alle sager bliver altid behandlet ud fra et konkret skøn og en individuel vurdering af behov. Vejledningen vil administrativt blive opdateret en gang årligt fx i forhold til justering af takster, ny lovgivning og afgørelser fra Ankestyrelsen. Større ændringer forelægges politisk. Gennem hele beskrivelsen er der henvist til en række tal, der er sat i parentes ( ) under overskrifterne. Disse tal henviser til punkterne i Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier vejledning nr. 3 til serviceloven. I vejledningen kan der søges uddybende information. Der refereres ligeledes til relevante principafgørelser fra Ankestyrelsen. Disse er enten sat ind i kasser med principafgørelsens nummer anført eller opremset. Beskrivelsen kan findes på Faxe Kommunes hjemmeside. Merudgifter efter 41 ( ) SEL 41: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den samlede nedsatte funktionsevne og at udgifterne ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i Serviceloven eller anden lovgivning. Dvs. er der en anden lovgivning en støtte kan ydes efter, skal den først benyttes. Formål med ydelsen (165) Det overordnede formål med ydelsen er, at forsørgere af børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få kompensation for de merudgifter, de har som

6 6 følge af deres barns funktionsnedsættelse. I ordet merudgift ligger, at udgiften, der kan dækkes, skal være mere end den udgift man normalt har til børn. Formålet med lovgivningen er endvidere at medvirke til: at børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner eller lignende, såfremt hensynet til barnets tarv anviser dette at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske eller langvarige lidelse at hindre at barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Ordningens subsidiære (sekundære) karakter (172) Subsidiær: som træder i stedet for noget andet, hvis dette andet bortfalder. Ordingen er med andre ord sekundær. Det er en betingelse for at kunne modtage hjælp i form af merudgiftsydelse, at merudgifterne ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Det betyder, at hvis en families sandsynliggjorte merudgifter kan dækkes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning eller anden lovgivning i øvrigt (f.eks. inden for sundheds- og uddannelsesområdet), skal disse bestemmelser anvendes, førend det vurderes, om familien kan få dækket merudgifterne efter servicelovens 41. Målgruppe og betingelser ( ) Bestemmelsen i servicelovens 41 omfatter borgere i kommunen, der i hjemmet forsørger børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. indgribende kroniske lidelser (lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse).

7 7 indgribende langvarige lidelser (sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år, og der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barndommen ud). Begrebsafklaring i eget hjem Udgangspunktet for vurdering af, om barnet opfylder betingelserne for merudgiftsydelse, er en konkret og individuel helhedsorienteret samlet vurdering af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse og det deraf afledte hjælpebehov. Ved forsørgelse i eget hjem forstås, at barnet/den unge: Bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende. Er indlagt på hospital. Er på aflastning efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 5 eller 44 jf. 84. Er på kostskole eller efterskole (uden at der er tale om en anbringelse), hvor forældrene betaler for opholdet. Hvis barnet/den unge er anbragt uden for eget hjem på et anbringelsessted og er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse efter servicelovens 41, afholder anbringelsesstedet de nødvendige merudgifter over anbringelsesstedets drift. Hvis barnet/den unge er anbragt uden for eget hjem i en plejefamilie efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 og er omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse efter servicelovens 41, bevilges de nødvendige merudgifter efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 som en del af anbringelsesudgiften. Udgiften refunderes plejefamilien med faktisk afholdte udgifter (ingen standardisering og minimumsgrænse) efter særskilt dokumentation for aftalte nødvendige merudgifter. Det er barnets opholdskommune, der skal behandle ansøgningen. Det har f.eks. betydning i sager, hvor forældrene ikke bor i samme kommune. Principafgørelse Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse nr. C-15-03) truffet afgørelse om, at hjælp til dækning af nødvendige merudgifter er en ydelse, der er relateret til barnet. Det er derfor barnets opholdskommune, der skal behandle ansøgninger om hjælp til merudgifter også i de tilfælde, hvor den af forældrene, der søger om hjælp, har en anden opholdskommune end barnet.

8 8 Begrebsafklaring funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i serviceloven, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at det ikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, der angiver en varig og betydelig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet. Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets/den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kroniske lidelser omfatter sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barndommen ud.

9 9 Principafgørelse Ankestyrelsen har truffet afgørelse om (C-13-99), at en pige med en eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for Servicelovens 41. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale om en indgribende lidelse. Ankestyrelsen fastslog i en konkret sag (54-11), at en dreng på 5 år med betydelige adfærds- og udviklingsforstyrrelser var omfattet af personkredsen for dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn. Drengen viste tidligt tegn på adfærdsforstyrrelser. Drengen blev først fundet berettiget til merudgifter fra det tidspunkt, hvor der forelå en samlet børnepsykiatrisk vurdering, som dokumenterede, at lidelsen var varig og af et sådant omfang, at den ikke kunne forventes bedret ved behandling. Først fra det tidspunkt var det dokumenteret, at hans opmærksomhedsvanskeligheder samt væsentlige eksekutive og motoriske vanskeligheder og vanskeligheder med effektregulering var af varig, indgribende karakter. Målgruppen omfatter heller ikke den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindre indgribende lidelser som fx visse former for allergi. Bemærk at Ankestyrelsen i afgørelse (C ) har afgjort, at 2 børns astma og allergi skulle vurderes ud fra, at lidelsen uden behandling ville være livstruende. Der henvises endvidere til følgende afgørelser: C-09-09, C for nærmere afgrænsning af målgruppen. Det er en forudsætning, at den enkelte lidelse, og den deraf følgende nedsættelse af funktionsevnen, er varig, langvarig eller kronisk, og at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og at der er tale om nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet i hjemmet. At det skal være en»langvarig lidelse«betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Undtagelser: Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse. Det afgørende er betydningen af en nedsættelse af funktionsevnen. En risiko for, at barnet rammes af en eller anden lidelse, er ikke tilstrækkeligt til at få støtte efter denne bestemmelse. Børn, der f.eks. alene ikke kan ligge tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), kommer normalt ikke ind under servicelovens 41. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp efter servicelovens 41.

10 10 Målgruppen omfatter heller ikke den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindre indgribende lidelser som f.eks. visse former for allergi. Principafgørelse Ankestyrelsen har i en sag (13-99) truffet afgørelse om, at en 5-årig pige med en eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale om en indgribende lidelse. Ankestyrelsens principafgørelse nr.55-11: En 12-årig dreng, som var i medicinsk behandling for ADHD, havde ikke en så væsentlig funktionsnedsættelse, at han var omfattet af personkredsen, der kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen. Han gik i normalklasse og var med god effekt under behandling for sin opmærksomhedsforstyrrelse og sine koncentrationsvanskeligheder. Han havde primært vanskeligt ved sociale situationer. Vurderingen af, om han var omfattet af personkredsen, skulle i denne sag ske ud fra situationen med medicin. Dette skyldes, at hans adfærdsmæssige og følelsesmæssige funktionsnedsættelse forud for medicinsk behandling, ikke var så betydelig, at ophør med medicinsk behandling ville medføre umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse. Han var før påbegyndelsen af den medicinske behandling altid meget urolig, havde koncentrationsproblemer og indgik kun med besvær i socialt samspil. Afgørelsen fastslår i den konkrete sag (C-9-04), at vurderingen af betingelserne om betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og indgribende kronisk eller langvarig lidelse i servicelovens 41 skulle i relation til ansøgninger om medicinudgifter foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, herunder medicinsk behandling, som barnet modtog til afhjælpning af sin lidelse. I den konkrete sag var en mor berettiget til hjælp til dækning af merudgifter til medicin til sine to sønner, som led af astma og allergi. Sønnerne var således efter en lægelig vurdering omfattet af personkredsen i bestemmelsen om merudgiftsydelse, idet deres lidelser måtte karakteriseres som indgribende, kroniske og langvarige. Der blev særligt lagt vægt på, at sønnernes astma var ret svær, og uden behandling ville de være livstruet. Som eksempler på funktionsnedsættelser eller lidelser, der vil kunne falde ind under bestemmelsen, kan nævnes: Udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

11 11 Eksemplerne er ikke udtømmende. Det betyder, at andre persongrupper, f.eks. børn og unge med udviklingsforstyrrelser, kan være omfattet af merudgiftsbestemmelsen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det er den samlede nedsættelse af funktionsevnen, der lægges til grund for vurderingen af, om barnet er omfattet af målgruppen og har ret til ydelser efter 41. Beregning af dækning af merudgifter Til dækning af merudgifter beregnes typisk en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter. Staten fastsætter årligt et minimumsbeløb (en bagatelgrænse) for omfanget af nødvendige medudgifter. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 4752 kr. pr. år (2017-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Udbetaling af ydelsen Kommunalbestyrelsen yder som udgangspunkt dækning af merudgifter som et kontant beløb til familien. Ydelsen vil blive udbetalt til barnets forældremyndighedsindehavers Nemkonto. Ydelsen bliver tildelt ud fra størrelsen på de sandsynliggjorte merudgifter som følge af barnets funktionsnedsættelse. Gennem denne ydelsesform får familien, der modtager dækning af merudgifter, mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan den bevilgede ydelse skal anvendes, så behovet bedst muligt kan dækkes. Det kan dog undtagelsesvis aftales mellem kommunen og familien, at visse ydelser skal afregnes direkte af kommunen med leverandøren i stedet for eller at familien skal have udbetalt hjælpen som et kontant beløb, hvorefter familien så skal afregne med leverandøren. Familien og kommunen kan således aftale en nemmere tilrettelæggelse af hjælpen. Dette kan f.eks. være relevant ved ydelser som taxakørsel, grundet det store koordineringsarbejde ved bl.a. sygdom. Den kontante del af ydelsen udbetales i månedlige rater. Beløb, som afregnes direkte af kommunen med en leverandør, modregnes i det månedlige tilskud. Ydelsen er uafhængig af forsørgerens indkomst og er ikke skattepligtig.

12 12 Sandsynliggjorte merudgifter (169) Modtageren af merudgiftsydelsen skal ikke søge kommunalbestyrelsen om hjælp for hver enkelt merudgift. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn. At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der skal således laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges. Der udleveres en kopi til forældrene af den oversigt, der udfærdiges som grundlag for udmålingen af merudgiftsydelsen, for at skabe en større gennemskuelighed med hensyn til hvilket beløb der ydes. Dette vil lette den senere regulering af ydelsen. Omfang og opfølgning Som udgangspunkt er de udgifter, der bevilges efter servicelovens 41, de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet/den unge i hjemmet, der er en direkte følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse. Indehaveren af forældremyndigheden afholder selv den del af udgifterne, der udgør den normale forsørgelsesudgift af et barn/en ung i hjemmet. Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med en eller flere ottendedele af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb. Som udgangspunkt følges op 1 gang årligt. Udmåling, udbetaling og minimumsgrænse for ydelsen (169, 171) For at modtage merudgiftsydelse skal der foreligge sandsynliggjorte merudgifter på kr. (2017- sats) om året svarende til 396 kr. månedligt (»minimumsgrænsen«). Selvom merudgifterne udgør

13 13 under 396 kr. i enkelte måneder, vil der kunne udbetales tilskud, hvis kommunen skønner, at de samlede udgifter i løbet af et år vil overstige kr. Minimumsgrænsen reguleres en gang om året den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Det kommende års satser offentliggøres i Børne- og Socialministeriets vejledning om satser på ministerområdet. Reguleringen af de nævnte satser foretages næste gang i Hvis en familie har flere børn med nedsat funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelser, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen. Udmåling af merudgiftsydelsen skal ske ved, at der afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100 kr. i forhold til de sandsynliggjorte merudgifter. Eksempel: Mikkels forældre har på grund af Mikkels funktionsnedsættelse sandsynliggjorte merudgifter på 745 kr. pr. måned svarende til kr. pr. år. De skønnede merudgifter overstiger dermed minimumsgrænsen på kr. pr. år (2017-niveau) svarende til 396 kr. pr. måned, og Mikkels forældre er derfor berettiget til merudgiftsydelse, forudsat at Mikkel er omfattet af personkredsen. Ydelsen fastsættes ved, at de skønnede merudgifter pr. måned afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Udbetaling af merudgiftsydelse sker som udgangspunkt fra ansøgningstidspunktet, hvis borgeren på dette tidspunkt opfylder betingelserne, til forældremyndighedsindehavers Nemkonto. Privat sygeforsikring (173) Der kan ikke ydes hjælp efter servicelovens 41 til den del af merudgifterne, som i forvejen er dækket af Sygeforsikringen Danmark eller andre private sygeforsikringer/ordninger. Dette er begrundet i kompensationsprincippet, hvorefter familien skal kompenseres for de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse. Der skal således være tale om en reel merudgift for familien. Genvurdering, regulering og opfølgning Faxe Kommune har pligt til, løbende og mindst en gang årligt, at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål, herunder at være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

14 14 I forhold til den praktiske tilrettelæggelse af opfølgningen bør kommunen i forbindelse med bevillingen af merudgiftsydelsen være opmærksom på at vejlede den enkelte familie om muligheden for ændret udmåling, hvis der sker ændringer i merudgifterne. Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov, og om familien stadig opfylder betingelserne for hjælp. Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for fastsættelsen af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Dette omfatter ændringer i såvel opadgående såvel som nedadgående retning. Faxe kommune kan derfor f.eks. godt ændre en bevilling i opadgående retning, selv om borgeren ikke har anmodet om det, f.eks. hvis der opstår nye hjælpebehov, eller hvis der er sket stigninger i de merudgifter, der indgår i den oprindelige bevilling. Dermed er det muligt for kommunen at om beregne tidligere end ved etårs periodens udløb. Faxe kommune vil løbende følge op på modtagerens situation. Det bemærkes i forlængelse heraf, at hvis kommunen vurderer, at en families løbende merudgifter f.eks. er meget betydelige eller vil stille familien i en økonomisk vanskelig situation, tilstræbes det at foretage omberegning før 1- års periodens udløb. Hvis der som led i opfølgningen skal ske ændringer i den udbetalte ydelse, træffer kommunen afgørelse herom. Udbetalingen af den ydelse, som familien hidtil har modtaget, fortsætter, indtil der er truffet ny afgørelse om merudgiftsydelsen. Opfølgning Det kan være svært i starten af et forløb at få alle de merudgifter med, som har tilknytning til barnets varigt nedsatte funktionsevne. Det tilstræbes derfor at foretage en opsamling efter en kortere periode, f.eks. efter 2-3 måneder, første gang ydelsen udmåles. Familien bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre de væsentligste udgifter, som familien har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når familien får ydelsen for første gang. Der skal gøres opmærksom på, at hvis familien kan dokumentere afholdte merudgifter, kan det lette opfølgningen yderligere. Hvis der akut indtræffer væsentlige ændringer i familiens situation og behov, kan kommunalbestyrelsen også regulere for et kortere tidsrum, bl.a. for at kunne dække større enkeltudgifter på det tidspunkt, hvor merudgiften opstår.

15 15 Udgifter, der er en følge af almindelige prisstigninger, anses ikke for at være en væsentlig ændring i modtagerens situation. Derimod vil udgifter, der pludseligt er opstået som følge af modtagerens nedsatte funktionsevne, kunne bevirke, at ydelsens størrelse tages op til fornyet overvejelse, såfremt det er en større udgift/ vurderes en væsentlig ændring. Dette kan ske ved et møde, via telefon, mail eller lignende. Omberegning Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan familien ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Det er kun stigninger siden seneste fastsættelse, der skal medtages. Efter bestemmelsen om omberegning har familien et egentligt retskrav på omberegning, når der mindst er forløbet et år fra seneste fastsættelse af tilskuddet, hvis der efterfølgende er sket stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for den tidligere beregning. Dermed kommer familien højst til at bære ekstra merudgifter et år, hvorefter der skal ydes hjælp med tilbagevirkende kraft. Det vil dog kun ske i de tilfælde, hvor Faxe Kommune ikke selv har ændret i løbet af året, f.eks. ved nye hjælpebehov eller i stigninger i de merudgifter, der indgår i den oprindelige bevilling. Ved ændringer kan familien rette henvendelse til kommunen, når merudgiften opstår, eller afvente 1- års periodens udløb. Er der tale om, at merudgifterne skal sættes ned, er det Faxe Kommune, der bærer risikoen, indtil der træffes en ny afgørelse med en ny beregning. Her vil kommunen ikke kunne kræve tilbagebetaling til det tidspunkt, hvor faldet i merudgifterne blev konstateret. Enkeltstående merudgifter Hvis der ved siden af den løbende ydelse opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling, uden den månedlige udbetaling af merudgiftsydelse reguleres. Dækning af en enkeltstående merudgift forudsætter, at familien allerede er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens 41.

16 16 Den enkeltstående merudgift skal i disse tilfælde dækkes på det tidspunkt, hvor den opstår, og familien skal dermed ikke afvente en eventuel omberegning af den løbende ydelse. Som eksempel på enkeltstående merudgifter kan nævnes udgifter i forbindelse med en flytning eller uforudsete udgifter til kurser, hospitalsindlæggelser. Ved tilbagevendende udgifter skal udgiften indregnes i de forventede udgifter, Ved uventede og høje udgifter, som forventes at være blivende, tilstræbes det, at revurdere sagen hurtigst muligt. Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne viser sig at være lavere end oprindelig antaget. Ophør Retten til merudgiftsydelse efter servicelovens 41 ophører automatisk, når barnet eller den unge fylder 18 år, eller hvis barnet ikke længere forsørges i hjemmet eller derudover ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen. Inden den unge fylder 18 år, foretager kommunen en samlet vurdering af den unges støttebehov efter 18 års fødselsdagen, herunder et eventuelt behov for merudgifter efter servicelovens 100. Det bemærkes dog, at der alene kan ydes hjælp efter 100, hvis betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, og hvis der ikke er sammenfald i forhold til den berettigede personkreds i henholdsvis 41 og 100. Vurdering af mulighed for hjælp efter Servicelovens 100 foretages efter Center for Sundhed & Pleje. Typer af merudgifter (174) Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige, at de udgifter, der kan dækkes, er udgifter ved forsørgelsen af barnet eller den unge med funktionsnedsættelse i hjemmet. Der lægges herved vægt på, at familien skal afholde udgifter på linje med, hvad andre lignende familier med et barn uden handicap har. Konkret betyder dette, at familien alene kan få dækket de nødvendige merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse og ikke de udgifter, som de må forventes at have som en del af deres normalforbrug. Hvis en familie har merudgifter forbundet med ekstra køb af tøj som følge af deres barns handicap, får familien alene dækket deres udgifter ud over, hvad de må forventes at have af udgifter til tøj, hvis deres barn ikke havde et handicap.

17 17 Der kan ydes dækning af merudgifter til eksempelvis befordring, beklædning, medicin og lignende, hvorimod behandling ikke er en udgift, der følger af forsørgelsen. Foranstaltningen giver således hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Der kan ofte være tale om komplicerede situationer, som opstår i familierne på grund af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. Det er derfor ikke muligt at opregne alle de merudgifter, en sådan familie kan komme ud for. Eksempelvis kan merudgifter omfatte udgifter til/på grund af (ikke udtømmende liste): Kost og diætpræparater Medicin Astma og hudlidelse Diabetes Sygehusophold Befordring Drift af bil Handicaprettede kurser Beklædning og fodtøj Bleer Briller Cykel Vask og vaskemaskine Personlig hygiejne Ferie Konsulentbistand Barnepige For tidligt fødte børn SFO/Klub Slitage af indbo IT-Udstyr Kontingent Bolig og boligskift Kost og diætpræparater (175) Hvis et barn lider af fødevareallergi, herunder mælkeallergi og laktoseintolerans, kan det ikke i sig selv begrunde, at forældre har ret til merudgifter. Det er ikke diagnosen, der er afgørende, men den

18 18 samlede vurdering af, om lidelsen har alvorlige følger for det enkelte barn i den daglige tilværelse (principafgørelse 18-17). Spædbørn, der er disponeret for allergi, men hvor allergien ikke er brudt ud, har ikke en langvarig og indgribende lidelse. Det gælder, selv om begge forældre har den samme allergi, og barnet derfor er dobbeltdisponeret. Forældrene har derfor ikke ret til dækning af merudgifter (principafgørelse 23-17). Vurdering af om et barn er omfattet af personkredsen, beror på en vurdering af om lidelsen er indgribende og en individuel vurdering af om lidelsen har alvorlige følger for barnets daglige tilværelse. I vurderingen indgår oplysninger om barnets helbredsmæssige forhold, samt hvordan barnet fungerer i skole, dagtilbud, til fritidsaktiviteter, i sociale sammenhænge og i hjemmet. Vurdering af om en lidelse er indgribende, når barnet er i diætbehandling, skal som udgangspunkt foretages med diætbehandlingen. Dette gælder som udgangspunkt også selvom barnet uden diætbehandling vil være akut livstruet. Det gælder ligeledes, hvis ophør af diætbehandlingen vil betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne. Hvis diætbehandlingen kan ligestilles med medicinsk behandling, skal barnet dog vurderes uden diætbehandling, hvis barnet uden diætbehandling vil være akut livstruet, eller hvis ophør af diætbehandlingen vil betyde en umiddelbar risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne. En diætbehandling kan ligestilles med medicinsk behandling, hvis der er tale om en lægelig ordineret behandling med godkendte ernæringspræparater. Diætbehandling, som ikke er iværksat efter lægelig ordination, kan ikke sidestilles med medicinsk behandling. Det kan heller ikke sidestilles med medicinsk behandling, hvis barnet følger en diætkost, der består i at undgå visse fødevarer og/eller erstatte dem med andre fødevarer. Hvis det er lægeligt dokumenteret, at et spædbarn har fået konstateret ko-mælkeallergi, kan der, hvis lidelsen er indgribende, ydes hjælp til merudgifter til erstatnings-præparater. Bemærk, at der efter regler udstedt i medfør af sundhedslovens 159 ydes regionalt tilskud på 60 pct. til visse ernæringspræparater godkendt af Sundhedsstyrelsen. Tilskud er betinget af, at ernæringspræparaterne er ordineret af lægen på en grøn recept i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Præparater godkendt til regionalt tilskud fremgår af lister, som ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Det er således kun de resterende 40 %, der indgår i beregning af merudgiftsbehovet. Faxe Kommune anvender Astma- og Allergiforbundets taksttabel. Forbundets foldere kan findes her (link). Udgifterne til særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som pågældende skal indtage som led i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet.

19 19 I forhold til dokumentation og beregningsgrundlag for ydelsen (176) Ved bedømmelse af dokumentationsgrundlaget for behovet for diæt kan det oftest være nødvendigt at inddrage sagkyndig bistand fra specialafdelinger under sygehusvæsenet, hvis kommunen ikke selv råder over den lægelige ekspertise. Forældre skal søge tilskud via hvor der gives samtykke i forbindelse med indhentning af relevante oplysninger/dokumentationsgrundlag. Der kan ikke ydes hjælp til særlige diætpræparater, som fremstilles af sygehuset (afholdes af sygehusvæsnet), og som skal indtages som led i sygehusbehandling, samt udgifter til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (Føllings sygdom) (afholdes af staten). Merudgifter til sondeernæring i hjemmet kan eventuelt dækkes som merudgifter. I forhold til ernæringspræparaterne samt sondeflaske, overledningssæt, sonder og sprøjter dækkes de 60 % af prisen af det offentlige tilskud. De resterende 40 % af prisen svarer til udgiften til almindelig kost, og det skal borgerne som hovedregel selv betale. Kræftsyge børn under behandling kan på grund af behandlingen være ekstraordinært kræsne. Der kan bevilliges kr. 396,- pr. måned (1 standardbeløb-2017) som merudgift. Er udgiften højere skal det sandsynliggøres af forældrene. Merudgiften til proteinberigende kost skal være læge- eller diætist ordineret. Principafgørelse Der henvises til afgørelse C mht. særlig kost til autister. Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at en diæt uden gluten og mælk havde betydning for drengens funktionsevne i forhold til hans autisme. Beregning af udgiften Udgiften til diætkosten beregnes ud fra beregninger fra Forbrugerstyrelsen eller fra brugerorganisationer, patientforeninger og lignende. I hvert enkelt tilfælde skal der ved fastlæggelsen af den konkrete ydelse dog foretages et skøn over behovet.

20 20 Medicin (177) Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter til egenbetaling til tilskudsberettiget medicin, hvis barnet er omfattet af personkredsen, og lidelsen herunder anses for indgribende. Vurderingen skal som udgangspunkt foretages med den medicinske behandling, som barnet modtager. Enkeltilskud Bemærk dog, at der i særlige tilfælde efter sundhedslovens 145 kan ydes enkelttilskud til medicin, der er lægeordineret, og som der ikke ydes generelt tilskud til efter sundhedslovens 144. Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos Lægemiddelstyrelsen. Der kan først tages stilling til dækning af udgiften som eventuel merudgift, når der er ansøgt om og givet afslag på enkelttilskud. Dokumentation her for skal afleveres til kommunen i forbindelse med ansøgning. Kroniker tilskud Fra den 1. januar 2016 gives kronikertilskud automatisk til berettigede borgere dvs. borgere med et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler læger skal således ikke længere søge om det. Fast årligt egenbetalingsloft på tilskudsberettiget medicin Med virkning fra den 1. januar 2016 er indført et fast årligt egenbetalingsloft på udgifter til tilskudsberettiget medicin opgjort i tilskudspriser. Egenbetalingsloftet udgør kr. årligt (2017- tal). Det betyder, at alle borgere automatisk får 100 % tilskud til tilskudsprisen på tilskudsberettiget medicin, når borgeren har haft en årlig egenbetaling til tilskudsberettiget medicin (opgjort i tilskudspriser) på over kr. årligt (2017-tal). Borgere, hvis tilskudsperiode udløber i 2016, og som den 1. januar 2016 har haft egenudgifter til tilskudsberettiget medicin (opgjort i tilskudspriser) på over kr. årligt (2017-tal), vil automatisk få udbetalt (udlignet) differencen ved første receptekspedition på apoteket efter den 1. januar Der kan endvidere, efter en konkret vurdering ud fra lægelig dokumentation, ydes hjælp til nødvendig medicin, som ikke er tilskudsberettiget, hvis udgifterne er en følge af funktionsnedsættelsen eller en kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge. Når et barn eller en ung vurderes at høre til målgruppen for ydelser efter servicelovens 41 og de sandsynliggjorte og/eller dokumenterede merudgifter overstiger bagatelgrænsen, er det muligt at få dækket udgifter til den receptpligtige medicin, der gives grundet barnets væsentlige funktionsnedsættelse eller lidelse.

21 21 Astma og hudlidelser Astma og astmatisk bronkitis anses for at være en lidelse, der hører til målgruppen i 41, hvis den er af en vis sværhedsgrad og kræver kontinuerlig, forebyggende behandling med inhalationssteroid. Lidelsen skal dog være indgribende for barnet i hverdagen. Dette skal dokumenteres via lægeerklæring og udtalelse fra dagtilbud/skole. Astma: Udgiften til den ordinerede astma medicin vil ofte være af en sådan karakter, at den ikke overstiger minimumsbeløbet jf. 41. Der vil som regel være tale om følgende merudgifter: 1. Medicin (lægeordineret astmamedicin samt i forbindelse med luftvejslidelsen nødvendige antibiotika) 2. Peakflowmeter (til børn der er fyldt 5 år kan udgiften til en sådan godkendes, koster ca. 200 kr.) Eksempel på udgifter der ikke godkendes som merudgift: 1. Antihistamin (Zyrtec, Clarityn m. fl.) 2. Vaccination mod influenza (hvis et barn er alment svækket af sin astma kan denne udgift efter en konkret vurdering dog godkendes) 3. NEC Spacer. Dette er et behandlingsredskab og kan således ikke bevilges som merudgift. Familien kan evt. søge dette dække via behandlende læge/sundhedsvæsenet Hudlidelser: Hudlidelser som atopisk dermatitis og psoriasis, kan efter en konkret vurdering høre til målgruppen, såfremt hudlidelsen har alvorlige følger i dagligdagen og kan sidestilles med et handicap. Der indhentes status hvert år i forbindelse med opfølgning, og det er vigtigt at lægen i sin udtalelse beskriver lidelsens sværhedsgrad, udbredning på kroppen samt behandlingsbehovet. Der vil som regel være tale om følgende merudgifter: 1. Hormoncremer (receptpligtige præparater til behandling af eksem/psoriasis) 2. Fede fugtighedscremer 3. Badeolie

22 22 4. Kaliumpermanganat 5. Tjæreholdige præparater 6. Medicin (sederende antihistaminer) Eksempel på udgifter der ikke godkendes som merudgift: 1. Non sederende antihistaminer (Zyrtec, Clarityn m.fl.) der ikke anses for at have relevans for behandlingen 2. Nizoral shampoo (skelshampoo) 3. Epogamin 4. Bioglandin 5. Solarium Der kan normalt ikke bevilges merudgiftsydelse i forbindelse med ekstra vask og slidtage. Kun i meget ekstreme tilfælde, med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger og behandling med præparater der misfarver tøjet (fx tjærepræparater) kan der ud fra en konkret vurdering bevilges dækning af merudgifter til vask. Cøliaki Hvis barnet vurderes at være omfattet af personkredsen, kan der ydes hjælp til merudgifter til glutenfri kost. Bagemaskine vurderes ikke at være en nødvendig merudgift i forbindelse med cøliaki. Vejledende merudgift pr. måned findes på Dansk Cøliaki Forenings hjemmeside her. Diabetes Merudgifter grundet diabetes vurderes efter 41 eller som hjælpemiddel efter lovens 112. Hjælpemidler bevilges af Center for Sundhed & Pleje. Ved beregning af merudgifter til diabetikere medregnes merudgifter til kost. Merudgiften beregnes ved at sammenligne den anbefalede diabeteskost med den danske gennemsnitskost. Størrelsen af denne udgift afhænger som udgangspunkt af energibehov og køn, samt af om diabeteskost skal beregnes med eller uden specialvarer.

23 23 For at normalisere barnets hverdag som meget som muligt, skal merudgifter til diabeteskost til børn beregnes om specialvarer, hvis familien kan sandsynliggøre, at barnet rent faktisk benytter specialvarer. Der tages ved selve beregningen udgangspunkt i Diabetesforeningens pjece Merudgifter til diabetesmad eller lignende opgørelser. Særligt vedrørende druesukker Der kan ud fra en konkret vurdering ydes hjælp til køb af druesukker, hvis blodsukkerindholdet er svingende. Der kan ydes indledningsvist hjælp svarende til 20 tabletter månedligt, hvorefter der ved opfølgning på bevillingen indhentes resultat af blodsukkermålinger samt lægeudtalelse i forhold til det fremadrettede behov. Bevilling af druesukker træder i stedet for juice, som alene bevilges, hvis der foreligger en sårlig begrundelse for at druesukker ikke kan anvendes. Diætkost 41 Insulin/ engangspenne 41 Sprøjter og kanyler 112 Tablet (med egenbetaling) 41 Insulin pumpe + vedligeholdelse(herunder Sundhedsloven spritservietter) Flergangspenne til insulin 112 Testmateriale til insulinbehandlende diabetikere 112 Testmateriale til ikke insulinbehandlende 41 diabetikere Testmateriale til tablet behandlende diabetikere. Ved 112 (op til 150 strimler pr. år.) lægens anbefaling af kontinuerlig blodsukker måling. Apparat til blodsukker måling til insulinbehandlende diabetikere 50 % % 112 Apparat til blodsukker måling til ikke 41 insulinbehandlende diabetikere Fodpleje hos statsautoriseret fodterapeut Tilskud via sygesikringslov 9.3 Ekstra forsikringspræmie i forbindelse med lån af insulinpumpe, vurderes ikke til at være merudgift. Begrundelsen er, at der er tale om tilbud om lån. Der kan ydes behandling uden pumpe. Dele til insulinpumpen dækkes via regionen, fx batterier. Kanylebokse kan afhentes gratis på AffaldPlus genbrugspladser. Her tømmes også fyldte kanylebokse.

24 24 Sygehusophold (180) Der kan ydes hjælp til merudgifter i forbindelse med barnets og forældrenes ophold på sygehus. Hvis der ydes hjælp til merudgifter til begge forældres ophold, er det en forudsætning at det er nødvendigt at begge forældre er til stede. Nødvendigheden for at begge forældrenes tilstedeværelse pga. lidelsen skal dokumenteres ved læge eller sygehus. Hvis der ydes hjælp til kost, skal tilskuddet reduceres med normaludgiften. Det svarer til 70 kr. pr. voksen pr. døgn. Hvis sygehuset ikke har p-billet, dækkes omkostningen til parkering ved kontrolbesøg og indlæggelse i op til en uge, akutbesøg i forbindelse med åben indlæggelse samt efter en konkret vurdering. Ved længerevarende indlæggelse dækkes omkostning til parkering ikke. Forældre der er besøgende får ikke udgifter til parkering dækket. Merudgiften til en medindlagt forælder kan dækkes, så frem der ikke er mad på sygehuset. Efter et konkret skøn og i særlige tilfælde kan der gives merudgift til begge forældre. Eksempelvis hvis det af hensyn til barnets behandling er påkrævet, at begge forældre er til stede. Befordring ( ) Befordringsgodtgørelse ydes med et beløb svarende til befordringsudgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel. Der vil kunne ydes tilskud til dækning af merudgifter til befordring af barnet/den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Der skal altid foreligge skriftlig vurdering af hvorfor befordringsudgiften betragtes som en merudgift. Befordringsudgiften skal altid reduceres med eventuel normaludgift til befordring. Hvis befordringen foregår i egen bil (eller en lånt) kan tilskuddet fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst. Befordringsudgifter er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Der bør i alle tilfælde vurderes om familien efter eget valg har påført sig ekstra udgifter til befordring. Se skema næste side.

25 25 Befordringsfradrag Beregnet således Km Sats pr. km Fradrag Daglig befordring indtil 24 km 24 0,00 kr. 0,00 kr. Daglig befordring fra km 0 1,99 kr. 0,00 kr. Daglig befordring over 120 km 0 1,00 kr. 0,00 kr. Befordringsfradrag pr. arbejdsdag 0,00 kr. Befordringsfradrag for XX arbejdsdage (oprundet til hele kroner) 0,00 kr. Link til Skat og beregning af befordringsfradrag findes her. Der er ved beregningen af udgiften taget udgangspunkt i en familiebil, der kører 15 km pr. liter benzin 95 blyfri. Benzinprisen er sat til et gennemsnit på 10,09 kr. pr. l. svarende til priserne på lavpristankstationer, men dagspriser på benzin kan tjekkes på fdm-benzinpriser.dk. Befordring dagtilbud (184) Der vil normalt ikke være en merudgift forbundet med befordring til almindelige dagtilbud, idet børn i den alder uanset funktionsniveau vil blive ledsaget af deres forældre. Hvis der efter anden lovgivning er stillet et kørselstilbud til rådighed, kan der som udgangspunkt ikke søges om hjælp til en eventuel egenbetaling, hvis forældre fravælger kørselstilbuddet. Befordring til særlige dagtilbud Ansøgning om befordring til særlige dagtilbud skal rettes til Center for Børn & Undervisning. Befordring til skole og uddannelse (185) Normalt ydes befordring til og fra skole og andre uddannelsessteder efter Undervisningsministeriets regler.

26 26 Principafgørelse Transportudgifter til kørsel af barn til og fra skole i de uger, hvor barnet bor hos den forælder, som barnet ikke har folkeregisteradresse hos, og som ikke kan dækkes af skolens kørsel, kunne ikke ydes som merudgift. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at dækning af befordringsudgifter af elever til og fra skole, herunder elever med nedsat funktionsevne, henhører under undervisningssektoren. Dette er reguleret efter folkeskolelovens regler. Befordring til behandling (186) Der kan normalt ydes hjælp til befordringsudgifter til behandling, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. Bemærk at befordringsudgifter til sygehus, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes som udgangspunkt efter Sundhedslovens 171, hvis afstanden overstiger 50 km pr. vej. Henvendelse til Region Sjællands Befordringsservice på telefon Faxe Kommune dækker under 50 km og reguleres i forhold til, hvis familien vælger et andet sygehus efter frit sygehusvalg, dvs. merudgiften beregnes ud fra det sygehus, som barnet først var henvist til. Befordring til fritidsaktiviteter (187) Hjælp til dækning af befordringsudgiften dækkes kun, hvis det kan dokumenteres, at der er et ekstra kørselsbehov fordi aktiviteten, der skal anvendes på grund af funktionsnedsættelsen, ligger længere væk end øvrige aktiviteter. Der ydes om udgangspunkt alene støtte til dækning af én fritidsaktivitet. Hvis barnet/den unge har en alder, hvor et barn/ung uden funktionsnedsættelse selv ville have klaret befordringen, kan der konkret være tale om en merudgift. Befordring til behandling i udlandet Hjælp til dækning af befordringsudgifter m.v. i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet. Der bevilges som udgangspunkt kun dækning til udgifter til rejse og ophold til barnet/den unge og en forælder via Regionen. Henvendelse til Region Sjællands Befordringsservice på telefon Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til rejse og ophold efter Serviceloven for andre end de personer, som allerede har fået bevilget rejse/ophold af Regionen. Der henvises til bekendtgørelsen om midlertidige ophold i udlandet, hvorefter det skal være en afgørende forudsætning for behandlingen, at andre er til stede. Denne betingelse vil som udgangspunkt ikke være opfyldt, hvis Regionen har vurderet, at behandlingen kan foregå med deltagelse af 1 ledsager.

27 27 Merudgifter til handicapbil bevilget efter serviceloven Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af et barn eller ung med nedsat funktionsevne kan ikke ydes efter servicelovens 41. Der kan eventuelt ydes støtte til anskaffelse af en bil efter servicelovens 114. Dette søges gennem Center for Sundhed & Pleje. Reglerne herom findes i bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens 114, hvori der udtømmende er gjort op med mulighederne for støtte efter serviceloven til anskaffelse af bil til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette dækkes ikke: Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. benzin, reparation mv., dækkes som udgangspunkt ikke, idet familier med børn med nedsat funktionsevne generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til personer, der ikke er handicappede. Betaling af afdrag på en bil. Falck-abonnement kan som udgangspunkt ikke dækkes, jf. principafgørelse C og C Ankestyrelsen begrundede bl.a. afgørelsen med, at udgiften ikke var nødvendig, da pågældende havde mulighed for at tilkalde Falck eller andet autohjælpsfirma, uagtet om pågældende havde abonnement eller ej. Vinterdæk idet det er en forudsætning, at der køres med helårsdæk. Serviceaftale/skønnede fremtidige bilreparationer: Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse C-27-08, at udgift til serviceaftale på handicapbil og skønnede fremtidige bilreparationer ikke kunne dækkes som merudgifter. Ankestyrelsen vurderede, at serviceaftalen ikke kunne betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen som følge af drengens nedsatte funktionsevne, og udgifterne til fremtidige reparationer var hverken dokumenterede eller sandsynliggjorte. Selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjet af forsikringspræmie: Ankestyrelsen har i afgørelserne og C truffet afgørelse om, at selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjet af forsikringspræmie ikke var begrundet i den nedsatte funktionsevne. Derfor blev udgift til reparation omfattet af selvrisikoen ikke dækket. Der kan i visse situationer ydes hjælp til dækning af merudgifter til drift af bil, f.eks. hvis der er anskaffet en særlig stor og driftsmæssig dyr bil pga. barnets nedsatte funktionsevne, eller hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. Herudover kan der dækkes udgifter til kørsel, der alene relaterer sig til barnets nedsatte funktionsevne. I forhold til forsikringer dækkes alene den forsikring, som er nødvendig, ligesom det forudsættes, at der er en selvrisiko på minimum 3000 kr. Dækning af forsikringsudgifter forudsætter således, at der ved ansøgning herom afleveres en oversigt over, hvad forsikringen dækker, herunder selvrisikoen.