Derivater og dokumentationen bag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derivater og dokumentationen bag"

Transkript

1 Derivater og dokumentationen bag Kendskabet til derivater er endnu ikke udbredt i Danmark. Det til trods for at handlen med derivater på det internationale marked begyndte i midten af 1970'erne og har været stigende lige siden. Særlig som følge af den finansielle krise er der i øjeblikket stort fokus på derivater. Dels fordi dele af derivathandlen er blevet kritiseret fra flere sider for at være en af hovedårsagerne til krisens voldsomhed, og dels fordi krisen samtidig, paradoksalt nok, har øget virksomhedernes behov for at afdække forskellige finansielle risici, hvilket bl.a. kan gøres ved hjælp af derivater(2). Af Partner, Tue Ravnhold Frandsen, Bech-Bruun, Bank og Finans og advokat Anne Kaas Hammer, Bech-Bruun, Bank og Finans, p.t. udstationeret hos Royal Bank of Scotland i London, Derivatives and Securitisation. Denne artikel henvender sig til personer med begrænset eller intet kendskab til derivater og har til formål at give en forståelse af, hvad et derivat er, samt kendskab til den dokumentation, der benyttes i de fleste derivathandler. Artiklens hovedfokus er rettet mod de transaktioner, der indgås uden om børserne, også kaldet OTC (over-the-counter) derivattransaktioner. Hvad er et derivat? Derivater opfattes af mange som uhåndgribelige og uforståelige. En af årsagerne er formentlig, at det ikke er muligt at give en kort dækkende beskrivelse af, hvad et derivat er. Nærmest en dækkende beskrivelse kommer, at et derivat er et finansielt produkt i form af en aftale mellem to parter om at udveksle ydelser, hvor mindst den ene ydelses værdi afledes af ( derive from ) et underliggende aktiv så som et finansielt instrument, et indeks eller andet, der er variabelt og samtidig målbart. Værdien af et derivat er på indgåelsestidspunktet nul, da de ydelser, der skal udveksles, antages at opveje hinanden. Efter indgåelsen af aftalen vil udsving i værdien af den ene ydelse eller udsving af værdien af begge ydelser, der ikke udligner hinanden, medføre, at den ene part på lige netop det tidspunkt står til at have gjort en god handel. Det betegner man som at være, in the money. Den anden part står til gengæld til at tabe på handlen, hvilket betegnes som at være out of the money (3). De første derivater Derivatinstrumentet har været kendt i over to tusinde år. I det antikke Grækenland indgik olivenbønder, der ville undgå risikoen for en lav pris for deres afgrøder, når de skulle høstes måneder senere, aftaler, hvor prisen fastsattes på forhånd for levering på et forudbestemt tidspunkt. Dette reducerede usikkerheden hos både den sælgende olivenbonde og hos køberen. Samme tankegang lå bag lignende aftaler vedrørende hvede i middelalderens Europa og tulipanhandlen i det 17. århundredes Amsterdam. Nutidens handel med derivater opstod i midten af 1970'erne og udviklede sig gradvist, i takt med, at der blev skabt nye behov i det finansielle marked, og teknologien og juraen gjorde det muligt. Handlen blev mere og mere kompliceret med årene, og netop derfor kan en beskrivelse af, hvordan derivathandlen opstod og udviklede sig i de første år, hjælpe til med at give en forståelse af, hvad et derivat er(4). Som en konsekvens af den spirende internationalisering af samfundet i efterkrigstidsårene begyndte flere og flere selskaber at bevæge sig ud over landegrænserne og i den forbindelse at stifte udenlandske datterselskaber. De internationale selskaber erfarede hurtigt, at det kunne være omkostningsfyldt at investere i udlandet, blandt andet fordi lånemuligheder og -vilkår i særdeleshed var landeafhængige. Derudover var der i høj grad forskellige finansielle risici forbundet med at gøre forretninger i udlandet. Erfaringerne gav grobund for finansiel kreativitet og behov for udvikling af det internationale finansielle marked. Således blev forløberen for nutidens derivathandel, da også en lånemodel udviklet for at nedbringe omkostningerne forbundet med at skaffe kapital til udenlandske datterselskaber(5). I 1970'erne skulle britiske selskaber betale en afgift for at investere uden for Storbritanniens grænser. I bestræbelserne på at spare afgiften udvikledes en låne-model, hvor et britisk moderselskab, der eksempelvis ønskede at låne penge til sit amerikanske datterselskab, fandt et amerikansk moderselskab, der havde behov for at låne penge til sit britiske datterselskab. De to moderselskaber indgik herefter en aftale om, at det amerikanske moderselskab lånte penge til det britiske datterselskab i USA, og at det britiske moderselskab samtidig lånte penge til det amerikanske datterselskab i Storbritannien. Herved sparede selskaberne afgiften, men der var også ulemper forbundet med lånestrukturen. Væsentligste ulempe var, at lånearrangementet krævede en omfattende dokumentation, og at der ikke kunne ske modregning af de to lån i tilfælde af det ene af selskabernes konkurs, idet låntager på det ene lån ikke var långiver på det andet lån. Med tiden udviklede man modellen og indførte, at selskaberne skulle give hinanden garanti for deres respektive datterselskabslån, og at moderselskaberne skulle give hinanden pant i det krav, de hver især havde på det andet moderselskabs datterselskab. Der var en væsentlig fordel forbundet med løsningen, der dog også medførte, at dokumentationen bag transaktionerne blev endnu mere omfangsrig. Valutaswappen I slutningen af 1970'erne var omfanget og behovet for den type låneaftaler, der er beskrevet ovenfor, steget i en sådan grad, at den omfattende dokumentation var blevet en hæmsko, og samtidig var de restriktive regler i flere landes lovgivninger blevet ændret. I forsøg på at simplificere dokumentationen og eliminere den risiko, selskaberne havde på hinanden, udvikledes i stedet en valutaudvekslingsaftale, også kaldet valutaswappen. Markedsaktørerne var klar over, at den modpartsrisiko som selskaberne pådrog sig ved brug af lånemodellen, kunne fjernes, hvis selskaberne selv optog det nødvendige lån i udlandet i det enkelte lands valuta. Ulempen var imidlertid, at selskaberne i stedet ville pådrage sig en risiko for tab som følge af, at den valuta, som selskabet havde sin indtjening i, på tidspunktet for hvert afdrag stod svagere end på tidspunktet for optagelsen af lånet. Det kunne selvfølgelig også gå den anden vej, men selskabet kunne ikke vide sig sikker. For at eliminere valutarisikoen fandt selskaberne et andet selskab, der havde adgang til den valuta, som selskabet havde behov for, og som stod i den modsatte situation og havde behov for at låne penge i den valuta som selskabet havde adgang til. De to selskaber skulle herefter aftale at optage lige store og matchende lån i hver deres valuta samt på hver betalingsdag at udveksle valutaer svarende til afdragene. I det britisk/amerikanske eksempel fra tidligere skulle det amerikanske selskab betale det beløb i dollars, som det britiske selskab skulle afdrage, og tilsvarende skulle Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 det britiske selskab betale det beløb i pund som det amerikanske selskab skulle afdrage. På den måde fjernede begge selskaber deres valutarisiko. Det, der var indgået, var et derivat, idet forholdet, de to valutaer skulle udveksles i, blev afledt af de to valutaers kryds på indgåelsestidspunktet. Den første derivattype (i form af en valutaswap) var således en realitet. Bankerne spottede hurtigt, at der kunne være penge i at finde potentielle modparter til valutaswaps. Denne form for matchmaking kaldes at være broker. I dag er markedet så veludviklet, at en virksomhed bare ringer til sin bank og beder om en valutaswap, som virksomheden indgår med banken, hvorefter banken selv går videre ud i markedet og afdækker sin risiko, medmindre banken beholder risikoen på egne bøger. Bankerne tjener penge ved at tilbyde virksomheden valutaen til én pris mod at købe den til en lidt lavere pris fra en anden bank. De tjener altså forskellen mellem bid og offer, hvilket inden for de mest omsatte og almindelige derivater (også kaldet plain vanilla transactions ) kan være halve basispoint(6) af transaktionens størrelse. Valutaswappen er bl.a. et relevant risikostyringsredskab for virksomheder, hvor udsving i en eller flere valutaer har betydning for virksomheders driftsresultat og cash-flow, herunder hvor udsving har betydning for afkastet på visse investeringer samt værdien af disse, hvis værdien skal omregnes til en anden valuta i forbindelse med aflæggelse af regnskab. Renteswappen Efter valutaswappen kom renteswappen. En renteswap er en aftale mellem to parter om udveksling af en eller flere rentebetalinger, hvor hver rentebetaling beregnes på baggrund af et angivet beløb, der fastsættes af parterne ved aftalens indgåelse for en nærmere fastsat periode(7). Der sker ikke en udveksling af selve det beløb, renterne beregnes på baggrund af. Ved den mest udbredte renteswap, der kaldes en fix/floating interest swap, betaler den ene part en fast rente og den anden en variabel rente beregnet på baggrund af det samme beløb. Betalingerne sker i samme valuta og på flere betalingsdage, der oftest falder i intervaller af tre til seks måneder. Idet betalingerne udveksles på samme betalingsdag, aftales det ofte, at der alene skal ske betaling af differencen mellem det faste og det variable rentebeløb fra den part, der skulle have betalt det største beløb. Det kaldes at nette de to beløb ud mod hinanden(8). Formålet med en fix/floating interest swap er at reducere i hvert fald den ene parts renterisiko, og det er bl.a. inden for denne type renteswap, markedet i øjeblikket ser en stigende interesse(9), fordi den benyttes som et risikostyringsredskab i mange selskaber(10). Et andet formål med renteswappen er at reducere et selskabs låneomkostninger, og det var egentlig med dette mål for øje, at renteswappen blev udviklet. Et selskab, der har adgang til et billigere fastforrentet lån end et variabelt, men som ønsker et variabelt lån, eventuelt fordi dets indkomst er baseret på en variabel rente, og samtidig ikke ønsker en renterisiko, kan finde en modpart, der ønsker det modsatte. Hvis det selskab, der ønsker den variable rente ( Part A ), kan optage det til 3 Months EURIBOR + 2 % og kan optage det fastforrentede lån for 2 %, og det andet selskab ( Part B ), der ønsker en fast rente, kan optage det for 4 %, men kan optage et variabelt lån til 3 Months EURIBOR +2,5 %, kan parterne indgå en aftale om, at Part A optager et fastforrentet lån til 2 %, og Part B optager et tilsvarende lån med variabel rente til den pris, Part B kan få det til, og så bytter / swapper de rentebetalingerne mellem sig og træffer beslutning om, i hvilket forhold det, de sammenlagt har sparet, skal deles. Umiddelbart lyder et sådan arrangement ganske enkelt, men det er vigtigt, at hver part sikrer sig, at de betalinger, de modtager, reflekterer de underliggende betalinger på det lån, de hver især har optaget. I dag kan et selskab indgå en renteswap med sin bank, der så selv sørger for at afdække sig i markedet. En renteswap kan også være en udveksling mellem to forskellige former for variable renter. En sådan swap kaldes for en basis-swap. Eller det kan være en udveksling mellem et fast beløb og en fast rente på et variabelt beløb(11). Andre former for derivater I 1982 fandt man på at kombinere rente- og valutaswappen, og den første transaktion af en såkaldt cross-currency interest rate swap så dagens lys(12). Det var en udvikling der for alvor satte gang i processen af nytænkning af derivat-produkter. Indtil da eksisterede kun swappen, der kan karakteriseres som en gensidig udveksling af en serie af betalinger fastsat på forskellig vis. Nu så terminskontrakten også kaldet futures og optioner dagens lys. Ved en future forekommer der kun én udveksling af betalinger, idet parterne forpligter sig til en gang i fremtiden at opfylde hver deres forpligtelse. Eksempelvis kan en future bestå i, at den ene part på et bestemt tidspunkt skal betale en fastsat rente, og den anden part skal betale den til den tid værende variable rente på samme beløb. Et andet eksempel på en future kan være en aftale, hvorefter parterne på et tidspunkt i fremtiden skal udveksle forudbestemte beløb i forskellige valutaer eller handle et bestemt aktiv (fx en aktie eller en råvare) til en bestemt pris. Der kan både handles med fysisk levering eller ske omregning til kontanter på slutdagen. En option er en aftale om, at den ene part mod en indledende præmiebetaling får en ret, men ikke en pligt, til på et senere tidspunkt at kræve enten levering fra den anden part af et aktiv til en nærmere fastsat pris eller betaling af det beløb, det underliggende aktiv enten er steget eller faldet med, afhængig af hvad der er blevet satset på. Ved køb af en option er det maksimale tab, for den som køber optionen, betalingen af præmien, mens gevinstmuligheden i princippet kan være ubegrænset. Den efterfølgende udvikling gjorde det muligt at indgå swapper, futures og optioner med mange forskellige underliggende aktiver. I dag er det stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan udgøre et underliggende aktiv. Eneste krav er, at det kan opgøres kvantitativt, og at der kan findes en modpart, der er villig til at spekulere i det med modsat fortegn. Som eksempler på underliggende aktiver kan nævnes råvarer, ædelmetaller, indeks over vejret, CO2-kvoter, prisindeks, individuelle aktier og aktieindeks. Endelig skal det nævnes, at derivater i dag benyttes i ofte meget komplekse større finansielle strukturer for lånefinansiering og kapitalrejsning, de bruges af banker til at opnå kapitallettelser, og de benyttes som investeringsmuligheder for kunder, der tror på en vis udvikling af et marked i såvel opadgående som nedadgående retning, og som eventuelt ønsker at geare investeringen(13)/(14). Dokumentationen Som nævnt blev derivathandler historisk indgået via individuelle enkeltstående aftaler, der blev udarbejdet for hver enkelt transaktion. Afhængig af handlens type kunne dokumentationen være omfattende og uoverskuelig, og indeholdt som følge heraf ikke altid alle de nødvendige ikke-økonomiske bestemmelser. Den øgede handel med derivater sammenholdt med stigningen i den internationale handel skabte i midten af 1980'erne behov for hurtigere sagsbehandling. Et fælles regelsæt afspejlende de generelt accepterede betingelser i markedet og tilnærmelsesvis standardiserede aftaler ville lette sagsgangen samt mindske risikoen for fejl og juridisk usikkerhed. På den baggrund opstod der i 1985 en organisation International Swaps and Derivatives Association Inc. i daglig tale omtalt som IS- DA, der fik til formål at udarbejde en fælles dokumentation(15). Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 I dag handles hovedparten af alle derivater på baggrund af dokumentation publiceret af ISDA. En dokumentation, der på grund af kompleksiteten af de forskellige derivater, dog kan virke svært tilgængelig. Den mest anvendte dokumentation, som man bør have kendskab til for at handle derivater, er: 1. Rammeaftalen ( ISDA Master Agreement ) 2. Bekræftelsen ( Confirmation ) 3. Relevante generelle definitionssæt ( Definitions booklets ) 4. Sikkerhedsaftalen ( Credit Support Annex ) Som det første bør der indgås en ISDA Master Agreement, der for nemheds skyld i det følgende kaldes ISDA Master aftalen. ISDA Master aftalen er en rammeaftale, der fastlægger de overordnede regler for parternes derivathandler, og udgør ikke en derivathandel i sig selv. Når rammeaftalen er indgået, kan parterne indgå bindende handler, der reguleres af aftalen(16). Mange derivathandler indgås over telefonen og bliver efterfølgende skriftligt bekræftet, ved at banken - hvis der handles mellem en bank og en virksomhed - sender en bekræftelse, som angiver de specifikke vilkår for handlen. Bekræftelsen udgør et kort dokument, idet den henviser til og benytter sig af foruddefinerede begreber fra et eller flere af ISDA 's definitionssæt. Efter handlen er indgået, vil en ændring i det underliggende aktiv medføre, at den part, som kommer in the money, får en modpartsrisiko på den anden part. En sådan risiko kan imidlertid mindskes, ved at parterne indgår et Credit Support Annex, der regulerer, i hvilke tilfælde de skal stille sikkerhed over for hinanden og hvor meget. Tidsmæssigt bør Credit Support Annex'et indgås samtidig med ISDA Master aftalen. ISDA Master Agreement I 1987 publicerede ISDA den første rammeaftale, the Interest Rate and Currency Exchange Agreement, der omfattede rente- og valutaswaps. I årene efter blev der udviklet flere bilag til denne aftale, der regulerede nye produkter, efterhånden som de blev udviklet. For overskuelighedens skyld samlede ISDA i 1992 alle disse dokumenter i en ny rammeaftale, 1992 ISDA Master Agreement, der forbedrede netting-mulighederne på tværs af derivattyper og indarbejdede nye markedsstandarder mv. I 2002 publicerede ISDA den seneste ISDA Master aftale, 2002 ISDA Master Agreement. I dag benytter markedet både 2002 versionen og 1992 versionen. Flere og flere banker er dog på vej mod alene at benytte 2002 versionen, idet den indeholder en del forbedringer i forhold til 1992 versionen, såsom regulering af, hvordan beløb, der skal betales ved ophør af en handel, der ophører inden udløb, skal beregnes, præcisering af vilkårene for derivater med fysisk levering, strammere regler for hvor længe en part har til at opfylde sine forpligtelser, og modregningsbestemmelser. Når der i det følgende henvises til ISDA Master aftalen, er det 2002 versionen, der henvises til(17). ISDA Master aftalen består af (i) en hovedaftale, der ikke forhandles, og som indeholder de overordnede vilkår, der gælder mellem parterne, herunder vilkår der regulerer betalingsstrømmene mellem dem, garantier, misligholdelsesgrunde og -beføjelser, termineringsgrunde, regler for overdragelse mv., og (ii) et bilag (kaldet Schedule ), der forhandles individuelt, og hvor parterne angiver, hvilke vilkår fra hovedaftalen der skal finde anvendelse, hvilke vilkår der skal korrigeres, og om helt andre vilkår skal tilføjes. Hovedaftalen er derudover bygget således op, at den indeholder deklaratoriske vilkår som finder anvendelse, hvis parterne ikke angiver i Schedule, at andre vilkår, skal finde anvendelse. Sådanne vilkår er indeholdt, hvor det vil være kritisk for aftalens videre forløb, hvis parterne slet ikke har aftalt noget. Samtidig indeholder hovedaftalen en anden type af vilkår, der kun finder anvendelse, hvis parterne vælger dem til. Hovedaftalen og Schedule refereres i daglig tale til som selve ISDA Master aftalen, dog fremgår det af paragraf 1(c) af hovedaftalen, at ISDA Master aftalen og alle de handler, der er indgået under denne, anses som værende én aftale. Dette er en meget central mekanisme, hvis formål er at mindske den risiko, en part har på sin modpart. Bestemmelsen medfører nemlig (i de lande hvis lovgivning anerkender det), at alle handler under en ISDA Master aftale i tilfælde af en modparts konkurs nettes ud mod hinanden, forstået på den måde, at værdien af alle handler regnes ud og lægges sammen til ét netto beløb. Har en part indgået to handler under en ISDA Master aftale og er in the money med 100 på den ene handel og out of the money med 200 på den anden, skal parten, i tilfælde af at hans modpart går konkurs, alene betale 100 til modparten. Confirmations De enkelte derivathandler dokumenteres hver for sig i et dokument, som kaldes en bekræftelse eller Confirmation. En Confirmation angiver, hvilken ISDA Master aftale den pågældende handel indgås under, hvilket eller hvilke definitionssæt publiceret af ISDA der skal finde anvendelse på handlen, samt specificerer de økonomiske vilkår for handlen(18). Confirmations er kortfattede, idet de økonomiske vilkår for handlerne ikke skrives helt ud. I stedet benyttes begreber, der er definerede i de(t) angivne definitionssæt. Angives det eksempelvis, at Modified Following Business Day Convention finder anvendelse, betyder det, at en betalingsdag rykkes frem, hvis en betaling forfalder på en dag, hvor bankerne ikke har åbent, dog således at betalingsdagen, hvis den, når den rykkes frem, kommer til at falde i en ny måned, i stedet rykkes tilbage. Definitions booklet ISDA har publiceret flere forskellige definitionssæt, der hver især henvender sig til en eller flere derivattyper. Definitionssættene indeholder de økonomiske bestemmelser, såsom hvordan de rentebeløb, der skal betales under en renteswap, beregnes, hvordan en betalingsdag flyttes enten bagud eller fremad, hvis den oprindelige betalingsdag ikke er bankdag, hvordan en variabel rente fastsættes, hvad der sker, hvis renten ikke kan fastsættes på den anførte måde, den pågældende dag, den skal fastsættes, samt alternative bestemmelser, der kan vælges til i bekræftelsen. Det vigtigste af definitionssættene er 2006 ISDA Definitions (19), der kan beskrives som indeholdende standard-definitionerne ISDA Definitions indarbejdes ofte, suppleret med andre definitionssæt, hvis disse definitionssæt indeholder definitioner, der passer bedre på den pågældende handel. I så fald angives det i bekræftelsen, at 2006 ISDA Definitions finder anvendelse, dog for så vidt at ved uoverensstemmelse med det pågældende andet defintionssæt, eksempelvis 1998 FX and Currency Options Definitions, fraviges 2006 ISDA Definitions. Selve definitionerne er ofte meget kompliceret læsning, særlig fordi de indeholder krydshenvisninger til andre definitioner. Credit Support Annex ISDA har publiceret flere standarddokumenter til brug for nedbringelse af eksponeringen mellem de to parter, der indgår handler under en ISDA Master aftale. Credit Support Annex'et er formentlig det mest anvendte af disse dokumenter. Dokumentet er konstrueret, så det udgør en del af ISDA Master aftalen. Resultatet er, at Credit Support Annex'et ikke indeholder selvstændige vilkår om misligholdelse, hvordan der skal gives meddelelser, hvilken lov der finder anvendelse mv., idet alle disse generelle vilkår er indeholdt i ISDA Master aftalen. Selve opbygningen ligner da også Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 ISDA Master aftalens, idet der er tale om en hovedaftale indeholdende de generelle vilkår, hvoraf paragraf 11 forhandles individuelt på samme måde som Schedule. Credit Support Annex'et fastlægger vilkårene for periodisk overdragelse af aktiver til eje fra den ene part, under en ISDA Master aftale til den anden, samt hvornår den part, der har leveret aktiver, helt eller delvist kan kræve at få aktiver leveret den anden vej. Det foregår på den måde, at parterne i paragraf 11 fastsætter tidspunkter, hvilket kan være dagligt, ugentligt eller månedligt, for beregning af parternes eksponering på hinanden(20). På hvert beregningstidspunkt beregnes der en samlet markedsværdi for alle handler under den pågældende ISDA Master aftale, og har den ene part en eksponering på den anden, når både markedsværdien og værdien af eventuelle allerede overdragne aktiver tages i betragtning, skal denne eksponering udlignes ved overdragelse af aktiver fra den part, som er out of the money Der skal kun ske leveringer af aktiver, hvis den beregnede eksponering overstiger den beløbsmæssige minimums grænse, som parterne fastsætter individuelt (kaldet Threshold ), og et eventuelt fastsat minimumsbeløb for hver overdragelse(21). De aktiver, som kan benyttes til nedbringelse af modpartsrisikoen under Credit Support Annex'et, skal specificeres i paragraf 11 og betegnes Eligible Credit Support. Som udgangspunkt aftales det altid, at parterne kan levere kontanter, og hvilken valuta, der er acceptabel. Det kan dog også aftales, at visse værdipapirer eller andre aktiver kan benyttes. I den forbindelse skal det specificeres, om visse aktivers værdier skal medregnes med mindre end 100 %, men eksempelvis alene med 95 % af deres værdi. Det sidste kaldes at indarbejde haircuts. En meget vigtig mekanisme i Credit Support Annex'et er, at det samlede beløb, som en part har aktiver i sin besiddelse for i henhold til Credit Support Annex'et, såfremt derivathandlerne under en ISDA Master aftale af den ene eller anden årsag lukkes ned (eksempelvis fordi en af parterne er gået konkurs eller misligholder sine betalinger), skal indgå i beregningerne ved den endelige opgørelse af status for alle parternes derivathandler under den pågældende ISDA Master aftale. Det er netop denne mekanisme, der gør Credit Support Annex'et til et særlig vigtigt dokument for begge parter. Virksomhederne har udvist en hurtig reaktionsevne under den finansielle krise. I øjeblikket er det en tendens i markedet, at virksomhedernes fokus i stigende grad rettes mod behovet for justering af rente- og valutaprofil samt afdækning mod stigende inflation og svingende råvarepriser. Her spiller derivater en central rolle. De økonomiske effekter af derivathandlen samt den bagvedliggende juridiske dokumentation er kompliceret, og gør det vanskeligt at navigere sikkert uden høj grad af ekspertise og sparing. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 Noter (2) Se artiklen ISDA Mid-Year 2009 Market Survey Shows Credit Derivatives at $31.2 Trillion på (3) Beskrivelsen er medtaget for at give et hurtigt indtryk af, hvad et derivat er. Der er dog kun tale om et indtryk, da der findes produkter, der er derivater, men som ikke harmonerer med det angivne. (4) Denne artikel indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af derivaternes udvikling. Til tider foregik der mange ting på samme tid, og det, der er indeholdt her, er en beskrivelse af hovedtrækkene igennem lidt mere end det første årti af nutidens derivats levetid. (5) Se Henderson on Derivatives, side 13, af Schuyler K. Henderson. (6) Et basispunkt er entitusindedel. (7) Beløbet kan variere fra periode til periode, hvis swappen indeholder flere rentebetalinger. (8) Handles der under en 1992 eller 2002 ISDA Master Agreement vil dette i henhold til paragraf 2(c) automatisk være gældende for betalinger under én transaktion, der sker på samme dag og i samme valuta, medmindre parterne har angivet andet i Schedule. (9) Se artiklen ISDA Mid-Year 2009 Market Survey Shows Credit Derivatives at $31.2 Trillion på (10) Et selskabs resultat påvirkes i enten positiv eller negativ retning, hvis der er et rentemæssigt mismatch mellem dets rente-indbringende aktiver og dets rentebærende omkostninger, såfremt renten ændrer sig. (11) En fixed/fixed interest swap benyttes bl.a. til udjævning af et varierende cashflow, der eksempelvis kan forekomme i forbindelse med sæsonudsving. Den part, der ønsker at udjævne sit cashflow, betaler en fast rente på et fastsat beløb, mens den anden part betaler en fast rente på et varierende beløb. (12) Ved Cross-Currency Interest Swap betaler den ene part på nærmere fastsatte dage i en bestemt valuta en fast (eller evt. en variabel) rente på et fastsat beløb, mens den anden part også på nærmere fastsatte dage betaler en variabel rente i en anden valuta på et fastsat beløb i den valuta. Ofte kombineres swappen med, at parterne enten starter og/eller slutter med at bytte de fastsatte beløb i hver deres valuta. (13) En gearing kan eksempelvis bestå i at indarbejde en mekanisme der gør, at ændringer i markedsrenten får multipel effekt på værdien af produktet. (14) I dag sætter næsten kun fantasien grænser for, hvilke risici der kan fjernes ved brug af derivater. Således kan pensionskasser fjerne den risiko, de har på, hvor længe deres medlemmer lever og skal have udbetalt bidrag, og selskaber kan fjerne risikoen på, i hvor høj grad en gruppe af tilgodehavender vil blive tilbagebetalt af debitorerne, samt risikoen for at egne aktier eller andre aktier, selskabet ligger inde med falder i værdi og meget mere. (15) Over årene har mange markedsdeltagere - lige fra banker, hedgefonde, forsikringsselskaber, selskaber m.fl. - organiseret sig i ISDA, der i dag spiller en stor rolle med medlemmer fra 58 lande. Yderligere information kan findes på (16) Det forekommer, at handler indgås, inden ISDA Master aftalen er på plads, og at parterne i stedet aftaler i Confirmation, at de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at indgå en ISDA Master aftale i den nærmeste fremtid. Det kan dog ikke anbefales, at hverken banker eller virksomheder benytter denne fremgangsmåde da det kan være problemfyldt, hvis der opstår tvister, inden en aftale er kommet på plads. (17) Det forekommer stadig, at der indgås derivathandler på baggrund af enkeltstående aftaler (såkaldte Standalone agreements ). Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor en bank ser det som unødvendigt at bruge tid på at forhandle en master agreement på plads, fordi banken kun vil have en enkelt udestående derivathandel med den pågældende kunde. (18) Så som betalingsdag, renteberegning, hvem der betaler hvad og hvornår, transaktionens størrelse mv. (19) 2006 ISDA Definitions er en opdatering af 2000 ISDA Definitions, som stadig ses anvendt. (20) Beregningerne foretages af en udpeget beregningsagent, der som oftest er en af parterne, og hvis der er tale om en handel mellem en virksomhed og en bank, er det som oftest banken, der er beregningsagent. (21) Det kan aftales, at det kun er den ene part, der skal stille sikkerhed. Dette gøres ved at angive, at Threshold er uendeligt for den pågældende part, der ikke skal stille sikkerhed. I dag, hvor man ikke længere kan tale om, at en bank er for stor til at gå ned, skal virksomheder også være meget opmærksomme på denne bestemmelse og vurdere, hvilken risiko virksomheden tør have på banken. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 5

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

INDSIGT NOVEMBER 2009

INDSIGT NOVEMBER 2009 INDSIGT NOVEMBER 2009 DEN KOMMUNALE ØKONOMI UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Baggrund Det danske samfund, herunder kommunerne, står i disse år over for nogle kolossale økonomiske udfordringer. Mens emner som

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Et nyt finansielt instrument til reducering af levetidsrisiko

Et nyt finansielt instrument til reducering af levetidsrisiko Longevity Swaps Et nyt finansielt instrument til reducering af levetidsrisiko Betydningen og glæden ved livet stiger oftest i takt med alderen, og de fleste opfatter en lang levetid som noget positivt.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R N O T A T K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R TOMORROW NEXT INTEREST RATE SWAP T/N IRS i danske kroner 1. april

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Du bør ikke handle med afledte aktiver, medmindre du forstår den type kontrakt, som du indgår og risiciomfanget.

Du bør ikke handle med afledte aktiver, medmindre du forstår den type kontrakt, som du indgår og risiciomfanget. RISIKOADVARSEL Monecor (London) Limited, som driver virksomhed under navnet ETX Capital (ETX Capital, vi eller os), er godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA) under referencenummer 124721.

Læs mere

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER

LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER LISTE OVER ACCEPTABLE LÅNTYPER Gældende for Energinet.dk August 2014 Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken

Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Kunden er indforstået med, at indgåelse af handler med Risk Management Produkter kan være behæftet med risici for tab, omkostninger og gebyrer.

Kunden er indforstået med, at indgåelse af handler med Risk Management Produkter kan være behæftet med risici for tab, omkostninger og gebyrer. DLG s Generelle betingelser for Risk Management Produkter 1. Anendelse Nedenstående generelle betingelser for DLG a.m.b.a. ( DLG ) finder anvendelse for alle handler med produkterne Secure Max Opti, Performance

Læs mere

Risikoafdækning under udstedelse af strukturerede obligationer

Risikoafdækning under udstedelse af strukturerede obligationer Risikoafdækning under udstedelse af strukturerede obligationer Strukturerede obligationer har de seneste år påkaldt sig stor opmærksomhed. Antallet af udstedelser er steget kraftigt, men samtidig er produkternes

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Generelt Denne vejledning beskriver udfyldelsen af indberetningsskemaerne til oplysning af risici og kapitalforhold

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise

Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise Kapitel 12. Regnskabslovgivning international best practise 1 Kapitel 12 Regnskabslovning international best practise 12.1 Lovmæssigt grundlag Der findes i dansk lovgivning ingen specifik lovgivning angående

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

40.000.000.000 PPROGRAM FOR STRUKTUREREDE OBLIGATIONER

40.000.000.000 PPROGRAM FOR STRUKTUREREDE OBLIGATIONER Endelige Vilkår (Oversættelse af engelsk version. I tvivlsspørgsmål er den engelske version gældende) BARCLAYS BANK PLC (Registreret som aktieselskab i England og Wales) BARCLAYS CAPITAL (CAYMAN) LIMITED

Læs mere

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro

Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer

Læs mere

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER

BESKRIVELSE AF VÆRDIPAPIRER Her kan du læse en generel beskrivelse af de værdipapirer, som Carnegie Bank A/S (herefter Banken) tilbyder. Risici ved investering i værdipapirer er beskrevet sidst i dokumentet. Aktier Når kunden investerer

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Indkaldelse til Obligationsejermøde

Indkaldelse til Obligationsejermøde Til ejere af obligationer i serierne PLUS 7 Index Super 2012, PLUS Råvarer Super 2013, PLUS Råvarer 2013, PLUS 7 Index Super 2013 og PLUS Bonusrente 2013 Indkaldelse til Obligationsejermøde På vegne af

Læs mere

BANK- OG FINANSIERINGSRET

BANK- OG FINANSIERINGSRET NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 BANK- OG FINANSIERINGSRET Når derivatmodparten bliver insolvent 2002 ISDA... 1 Finanstilsynets principielle afgørelser... 4 Ny lov om finansiel stabilitet, herunder forbud

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

BANK- OG FINANSIERINGSRET

BANK- OG FINANSIERINGSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2008 BANK- OG FINANSIERINGSRET Ny dom om omstødelse af pant for lån... 1 Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID)... 2 Finanstilsynets principielle afgørelser...

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Indhold Indhold... 2 Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 2. Kontraktlig forhold... 3 2.1 Godkendelse... 3 2.2 Afdeling for kredit registrering... 3 2.3 Yderligere

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Udnyt mulighederne i faldende markeder

Udnyt mulighederne i faldende markeder Hvad er en CFD? Udnyt mulighederne i faldende markeder CFD er giver dig mulighed for tjene penge i både faldende og stigende markeder. Der findes CFD er på almindelige aktier, aktieindeks, råvarer, valuta

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

31. august 2011 side 1 AB Duegården. Boligafgift Andelsværdi

31. august 2011 side 1 AB Duegården. Boligafgift Andelsværdi økonomisk overblik Prognose 2012-2039 Andelsværdi side 2 økonomisk overblik økonomisk overblik Mange år Belyse omkostninger og af-/udvikling af s lån Forbundet med usikkerhed Udgangspunkt Regnskab 2010

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet. Avedøre B/S, afd. Store Hus Vester Voldgade 17 1552 København V Dato 31. maj 2013 Vores ref. Jess Bering Hansen Ejendomsnr. 0393644 16 Beliggenhed Sadelmagerporten 2-4 m.fl. 2650 Hvidovre Standardiseret

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Onsdag, den 12. juni 2013 kl. 9.00 på selskabets adresse. Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C

Onsdag, den 12. juni 2013 kl. 9.00 på selskabets adresse. Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 21. maj 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

RESUMÉ: RESUMÉ AF RISIKOFAKTORER

RESUMÉ: RESUMÉ AF RISIKOFAKTORER RESUMÉ: Dette resumé indeholder en oversigt over de efter Udsteders opfattelse væsentligste karakteristika og risici forbundet med Udsteder og Gældsinstrumenterne og Certifikaterne (under ét benævnt Værdipapirerne

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN 1 Lånets formål 1.1 Lånet må alene anvendes af Låntager til finansiering af Låntages virksomhed i overensstemmelse med forretningsplanen som Låntager har fremlagt for Vækstfonden

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets Certifikater - En investeringsmulighed i Jyske Bank V/Martin Munk Jyske Markets 1 Hvem udsteder Certifikaterne? Jyske Bank arbejder sammen med RBS på certifikatområdet i Danmark. RBS er verdens førende

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

UDVIDET INVESTERING I NETBANK

UDVIDET INVESTERING I NETBANK UDVIDET INVESTERING I NETBANK Udvidet investering i netbank er en integreret del af Danske Netbank og giver dig et bedre overblik over dine værdipapirhandler, depoter og afkast. Du kan også bruge Udvidet

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l.

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. De nye bestemmelser betyder, at alle virksomheder, der har et CVR-nr., fra den 12. februar

Læs mere

BANK- OG FINANSIERINGSRET

BANK- OG FINANSIERINGSRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 BANK- OG FINANSIERINGSRET Afdækning af renterisici under låneaftaler... 1 Større åbenhed om Finanstilsynets og de finansielle råds arbejde... 3 Finanstilsynets principielle

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere