Derivater og dokumentationen bag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derivater og dokumentationen bag"

Transkript

1 Derivater og dokumentationen bag Kendskabet til derivater er endnu ikke udbredt i Danmark. Det til trods for at handlen med derivater på det internationale marked begyndte i midten af 1970'erne og har været stigende lige siden. Særlig som følge af den finansielle krise er der i øjeblikket stort fokus på derivater. Dels fordi dele af derivathandlen er blevet kritiseret fra flere sider for at være en af hovedårsagerne til krisens voldsomhed, og dels fordi krisen samtidig, paradoksalt nok, har øget virksomhedernes behov for at afdække forskellige finansielle risici, hvilket bl.a. kan gøres ved hjælp af derivater(2). Af Partner, Tue Ravnhold Frandsen, Bech-Bruun, Bank og Finans og advokat Anne Kaas Hammer, Bech-Bruun, Bank og Finans, p.t. udstationeret hos Royal Bank of Scotland i London, Derivatives and Securitisation. Denne artikel henvender sig til personer med begrænset eller intet kendskab til derivater og har til formål at give en forståelse af, hvad et derivat er, samt kendskab til den dokumentation, der benyttes i de fleste derivathandler. Artiklens hovedfokus er rettet mod de transaktioner, der indgås uden om børserne, også kaldet OTC (over-the-counter) derivattransaktioner. Hvad er et derivat? Derivater opfattes af mange som uhåndgribelige og uforståelige. En af årsagerne er formentlig, at det ikke er muligt at give en kort dækkende beskrivelse af, hvad et derivat er. Nærmest en dækkende beskrivelse kommer, at et derivat er et finansielt produkt i form af en aftale mellem to parter om at udveksle ydelser, hvor mindst den ene ydelses værdi afledes af ( derive from ) et underliggende aktiv så som et finansielt instrument, et indeks eller andet, der er variabelt og samtidig målbart. Værdien af et derivat er på indgåelsestidspunktet nul, da de ydelser, der skal udveksles, antages at opveje hinanden. Efter indgåelsen af aftalen vil udsving i værdien af den ene ydelse eller udsving af værdien af begge ydelser, der ikke udligner hinanden, medføre, at den ene part på lige netop det tidspunkt står til at have gjort en god handel. Det betegner man som at være, in the money. Den anden part står til gengæld til at tabe på handlen, hvilket betegnes som at være out of the money (3). De første derivater Derivatinstrumentet har været kendt i over to tusinde år. I det antikke Grækenland indgik olivenbønder, der ville undgå risikoen for en lav pris for deres afgrøder, når de skulle høstes måneder senere, aftaler, hvor prisen fastsattes på forhånd for levering på et forudbestemt tidspunkt. Dette reducerede usikkerheden hos både den sælgende olivenbonde og hos køberen. Samme tankegang lå bag lignende aftaler vedrørende hvede i middelalderens Europa og tulipanhandlen i det 17. århundredes Amsterdam. Nutidens handel med derivater opstod i midten af 1970'erne og udviklede sig gradvist, i takt med, at der blev skabt nye behov i det finansielle marked, og teknologien og juraen gjorde det muligt. Handlen blev mere og mere kompliceret med årene, og netop derfor kan en beskrivelse af, hvordan derivathandlen opstod og udviklede sig i de første år, hjælpe til med at give en forståelse af, hvad et derivat er(4). Som en konsekvens af den spirende internationalisering af samfundet i efterkrigstidsårene begyndte flere og flere selskaber at bevæge sig ud over landegrænserne og i den forbindelse at stifte udenlandske datterselskaber. De internationale selskaber erfarede hurtigt, at det kunne være omkostningsfyldt at investere i udlandet, blandt andet fordi lånemuligheder og -vilkår i særdeleshed var landeafhængige. Derudover var der i høj grad forskellige finansielle risici forbundet med at gøre forretninger i udlandet. Erfaringerne gav grobund for finansiel kreativitet og behov for udvikling af det internationale finansielle marked. Således blev forløberen for nutidens derivathandel, da også en lånemodel udviklet for at nedbringe omkostningerne forbundet med at skaffe kapital til udenlandske datterselskaber(5). I 1970'erne skulle britiske selskaber betale en afgift for at investere uden for Storbritanniens grænser. I bestræbelserne på at spare afgiften udvikledes en låne-model, hvor et britisk moderselskab, der eksempelvis ønskede at låne penge til sit amerikanske datterselskab, fandt et amerikansk moderselskab, der havde behov for at låne penge til sit britiske datterselskab. De to moderselskaber indgik herefter en aftale om, at det amerikanske moderselskab lånte penge til det britiske datterselskab i USA, og at det britiske moderselskab samtidig lånte penge til det amerikanske datterselskab i Storbritannien. Herved sparede selskaberne afgiften, men der var også ulemper forbundet med lånestrukturen. Væsentligste ulempe var, at lånearrangementet krævede en omfattende dokumentation, og at der ikke kunne ske modregning af de to lån i tilfælde af det ene af selskabernes konkurs, idet låntager på det ene lån ikke var långiver på det andet lån. Med tiden udviklede man modellen og indførte, at selskaberne skulle give hinanden garanti for deres respektive datterselskabslån, og at moderselskaberne skulle give hinanden pant i det krav, de hver især havde på det andet moderselskabs datterselskab. Der var en væsentlig fordel forbundet med løsningen, der dog også medførte, at dokumentationen bag transaktionerne blev endnu mere omfangsrig. Valutaswappen I slutningen af 1970'erne var omfanget og behovet for den type låneaftaler, der er beskrevet ovenfor, steget i en sådan grad, at den omfattende dokumentation var blevet en hæmsko, og samtidig var de restriktive regler i flere landes lovgivninger blevet ændret. I forsøg på at simplificere dokumentationen og eliminere den risiko, selskaberne havde på hinanden, udvikledes i stedet en valutaudvekslingsaftale, også kaldet valutaswappen. Markedsaktørerne var klar over, at den modpartsrisiko som selskaberne pådrog sig ved brug af lånemodellen, kunne fjernes, hvis selskaberne selv optog det nødvendige lån i udlandet i det enkelte lands valuta. Ulempen var imidlertid, at selskaberne i stedet ville pådrage sig en risiko for tab som følge af, at den valuta, som selskabet havde sin indtjening i, på tidspunktet for hvert afdrag stod svagere end på tidspunktet for optagelsen af lånet. Det kunne selvfølgelig også gå den anden vej, men selskabet kunne ikke vide sig sikker. For at eliminere valutarisikoen fandt selskaberne et andet selskab, der havde adgang til den valuta, som selskabet havde behov for, og som stod i den modsatte situation og havde behov for at låne penge i den valuta som selskabet havde adgang til. De to selskaber skulle herefter aftale at optage lige store og matchende lån i hver deres valuta samt på hver betalingsdag at udveksle valutaer svarende til afdragene. I det britisk/amerikanske eksempel fra tidligere skulle det amerikanske selskab betale det beløb i dollars, som det britiske selskab skulle afdrage, og tilsvarende skulle Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 det britiske selskab betale det beløb i pund som det amerikanske selskab skulle afdrage. På den måde fjernede begge selskaber deres valutarisiko. Det, der var indgået, var et derivat, idet forholdet, de to valutaer skulle udveksles i, blev afledt af de to valutaers kryds på indgåelsestidspunktet. Den første derivattype (i form af en valutaswap) var således en realitet. Bankerne spottede hurtigt, at der kunne være penge i at finde potentielle modparter til valutaswaps. Denne form for matchmaking kaldes at være broker. I dag er markedet så veludviklet, at en virksomhed bare ringer til sin bank og beder om en valutaswap, som virksomheden indgår med banken, hvorefter banken selv går videre ud i markedet og afdækker sin risiko, medmindre banken beholder risikoen på egne bøger. Bankerne tjener penge ved at tilbyde virksomheden valutaen til én pris mod at købe den til en lidt lavere pris fra en anden bank. De tjener altså forskellen mellem bid og offer, hvilket inden for de mest omsatte og almindelige derivater (også kaldet plain vanilla transactions ) kan være halve basispoint(6) af transaktionens størrelse. Valutaswappen er bl.a. et relevant risikostyringsredskab for virksomheder, hvor udsving i en eller flere valutaer har betydning for virksomheders driftsresultat og cash-flow, herunder hvor udsving har betydning for afkastet på visse investeringer samt værdien af disse, hvis værdien skal omregnes til en anden valuta i forbindelse med aflæggelse af regnskab. Renteswappen Efter valutaswappen kom renteswappen. En renteswap er en aftale mellem to parter om udveksling af en eller flere rentebetalinger, hvor hver rentebetaling beregnes på baggrund af et angivet beløb, der fastsættes af parterne ved aftalens indgåelse for en nærmere fastsat periode(7). Der sker ikke en udveksling af selve det beløb, renterne beregnes på baggrund af. Ved den mest udbredte renteswap, der kaldes en fix/floating interest swap, betaler den ene part en fast rente og den anden en variabel rente beregnet på baggrund af det samme beløb. Betalingerne sker i samme valuta og på flere betalingsdage, der oftest falder i intervaller af tre til seks måneder. Idet betalingerne udveksles på samme betalingsdag, aftales det ofte, at der alene skal ske betaling af differencen mellem det faste og det variable rentebeløb fra den part, der skulle have betalt det største beløb. Det kaldes at nette de to beløb ud mod hinanden(8). Formålet med en fix/floating interest swap er at reducere i hvert fald den ene parts renterisiko, og det er bl.a. inden for denne type renteswap, markedet i øjeblikket ser en stigende interesse(9), fordi den benyttes som et risikostyringsredskab i mange selskaber(10). Et andet formål med renteswappen er at reducere et selskabs låneomkostninger, og det var egentlig med dette mål for øje, at renteswappen blev udviklet. Et selskab, der har adgang til et billigere fastforrentet lån end et variabelt, men som ønsker et variabelt lån, eventuelt fordi dets indkomst er baseret på en variabel rente, og samtidig ikke ønsker en renterisiko, kan finde en modpart, der ønsker det modsatte. Hvis det selskab, der ønsker den variable rente ( Part A ), kan optage det til 3 Months EURIBOR + 2 % og kan optage det fastforrentede lån for 2 %, og det andet selskab ( Part B ), der ønsker en fast rente, kan optage det for 4 %, men kan optage et variabelt lån til 3 Months EURIBOR +2,5 %, kan parterne indgå en aftale om, at Part A optager et fastforrentet lån til 2 %, og Part B optager et tilsvarende lån med variabel rente til den pris, Part B kan få det til, og så bytter / swapper de rentebetalingerne mellem sig og træffer beslutning om, i hvilket forhold det, de sammenlagt har sparet, skal deles. Umiddelbart lyder et sådan arrangement ganske enkelt, men det er vigtigt, at hver part sikrer sig, at de betalinger, de modtager, reflekterer de underliggende betalinger på det lån, de hver især har optaget. I dag kan et selskab indgå en renteswap med sin bank, der så selv sørger for at afdække sig i markedet. En renteswap kan også være en udveksling mellem to forskellige former for variable renter. En sådan swap kaldes for en basis-swap. Eller det kan være en udveksling mellem et fast beløb og en fast rente på et variabelt beløb(11). Andre former for derivater I 1982 fandt man på at kombinere rente- og valutaswappen, og den første transaktion af en såkaldt cross-currency interest rate swap så dagens lys(12). Det var en udvikling der for alvor satte gang i processen af nytænkning af derivat-produkter. Indtil da eksisterede kun swappen, der kan karakteriseres som en gensidig udveksling af en serie af betalinger fastsat på forskellig vis. Nu så terminskontrakten også kaldet futures og optioner dagens lys. Ved en future forekommer der kun én udveksling af betalinger, idet parterne forpligter sig til en gang i fremtiden at opfylde hver deres forpligtelse. Eksempelvis kan en future bestå i, at den ene part på et bestemt tidspunkt skal betale en fastsat rente, og den anden part skal betale den til den tid værende variable rente på samme beløb. Et andet eksempel på en future kan være en aftale, hvorefter parterne på et tidspunkt i fremtiden skal udveksle forudbestemte beløb i forskellige valutaer eller handle et bestemt aktiv (fx en aktie eller en råvare) til en bestemt pris. Der kan både handles med fysisk levering eller ske omregning til kontanter på slutdagen. En option er en aftale om, at den ene part mod en indledende præmiebetaling får en ret, men ikke en pligt, til på et senere tidspunkt at kræve enten levering fra den anden part af et aktiv til en nærmere fastsat pris eller betaling af det beløb, det underliggende aktiv enten er steget eller faldet med, afhængig af hvad der er blevet satset på. Ved køb af en option er det maksimale tab, for den som køber optionen, betalingen af præmien, mens gevinstmuligheden i princippet kan være ubegrænset. Den efterfølgende udvikling gjorde det muligt at indgå swapper, futures og optioner med mange forskellige underliggende aktiver. I dag er det stort set kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan udgøre et underliggende aktiv. Eneste krav er, at det kan opgøres kvantitativt, og at der kan findes en modpart, der er villig til at spekulere i det med modsat fortegn. Som eksempler på underliggende aktiver kan nævnes råvarer, ædelmetaller, indeks over vejret, CO2-kvoter, prisindeks, individuelle aktier og aktieindeks. Endelig skal det nævnes, at derivater i dag benyttes i ofte meget komplekse større finansielle strukturer for lånefinansiering og kapitalrejsning, de bruges af banker til at opnå kapitallettelser, og de benyttes som investeringsmuligheder for kunder, der tror på en vis udvikling af et marked i såvel opadgående som nedadgående retning, og som eventuelt ønsker at geare investeringen(13)/(14). Dokumentationen Som nævnt blev derivathandler historisk indgået via individuelle enkeltstående aftaler, der blev udarbejdet for hver enkelt transaktion. Afhængig af handlens type kunne dokumentationen være omfattende og uoverskuelig, og indeholdt som følge heraf ikke altid alle de nødvendige ikke-økonomiske bestemmelser. Den øgede handel med derivater sammenholdt med stigningen i den internationale handel skabte i midten af 1980'erne behov for hurtigere sagsbehandling. Et fælles regelsæt afspejlende de generelt accepterede betingelser i markedet og tilnærmelsesvis standardiserede aftaler ville lette sagsgangen samt mindske risikoen for fejl og juridisk usikkerhed. På den baggrund opstod der i 1985 en organisation International Swaps and Derivatives Association Inc. i daglig tale omtalt som IS- DA, der fik til formål at udarbejde en fælles dokumentation(15). Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 I dag handles hovedparten af alle derivater på baggrund af dokumentation publiceret af ISDA. En dokumentation, der på grund af kompleksiteten af de forskellige derivater, dog kan virke svært tilgængelig. Den mest anvendte dokumentation, som man bør have kendskab til for at handle derivater, er: 1. Rammeaftalen ( ISDA Master Agreement ) 2. Bekræftelsen ( Confirmation ) 3. Relevante generelle definitionssæt ( Definitions booklets ) 4. Sikkerhedsaftalen ( Credit Support Annex ) Som det første bør der indgås en ISDA Master Agreement, der for nemheds skyld i det følgende kaldes ISDA Master aftalen. ISDA Master aftalen er en rammeaftale, der fastlægger de overordnede regler for parternes derivathandler, og udgør ikke en derivathandel i sig selv. Når rammeaftalen er indgået, kan parterne indgå bindende handler, der reguleres af aftalen(16). Mange derivathandler indgås over telefonen og bliver efterfølgende skriftligt bekræftet, ved at banken - hvis der handles mellem en bank og en virksomhed - sender en bekræftelse, som angiver de specifikke vilkår for handlen. Bekræftelsen udgør et kort dokument, idet den henviser til og benytter sig af foruddefinerede begreber fra et eller flere af ISDA 's definitionssæt. Efter handlen er indgået, vil en ændring i det underliggende aktiv medføre, at den part, som kommer in the money, får en modpartsrisiko på den anden part. En sådan risiko kan imidlertid mindskes, ved at parterne indgår et Credit Support Annex, der regulerer, i hvilke tilfælde de skal stille sikkerhed over for hinanden og hvor meget. Tidsmæssigt bør Credit Support Annex'et indgås samtidig med ISDA Master aftalen. ISDA Master Agreement I 1987 publicerede ISDA den første rammeaftale, the Interest Rate and Currency Exchange Agreement, der omfattede rente- og valutaswaps. I årene efter blev der udviklet flere bilag til denne aftale, der regulerede nye produkter, efterhånden som de blev udviklet. For overskuelighedens skyld samlede ISDA i 1992 alle disse dokumenter i en ny rammeaftale, 1992 ISDA Master Agreement, der forbedrede netting-mulighederne på tværs af derivattyper og indarbejdede nye markedsstandarder mv. I 2002 publicerede ISDA den seneste ISDA Master aftale, 2002 ISDA Master Agreement. I dag benytter markedet både 2002 versionen og 1992 versionen. Flere og flere banker er dog på vej mod alene at benytte 2002 versionen, idet den indeholder en del forbedringer i forhold til 1992 versionen, såsom regulering af, hvordan beløb, der skal betales ved ophør af en handel, der ophører inden udløb, skal beregnes, præcisering af vilkårene for derivater med fysisk levering, strammere regler for hvor længe en part har til at opfylde sine forpligtelser, og modregningsbestemmelser. Når der i det følgende henvises til ISDA Master aftalen, er det 2002 versionen, der henvises til(17). ISDA Master aftalen består af (i) en hovedaftale, der ikke forhandles, og som indeholder de overordnede vilkår, der gælder mellem parterne, herunder vilkår der regulerer betalingsstrømmene mellem dem, garantier, misligholdelsesgrunde og -beføjelser, termineringsgrunde, regler for overdragelse mv., og (ii) et bilag (kaldet Schedule ), der forhandles individuelt, og hvor parterne angiver, hvilke vilkår fra hovedaftalen der skal finde anvendelse, hvilke vilkår der skal korrigeres, og om helt andre vilkår skal tilføjes. Hovedaftalen er derudover bygget således op, at den indeholder deklaratoriske vilkår som finder anvendelse, hvis parterne ikke angiver i Schedule, at andre vilkår, skal finde anvendelse. Sådanne vilkår er indeholdt, hvor det vil være kritisk for aftalens videre forløb, hvis parterne slet ikke har aftalt noget. Samtidig indeholder hovedaftalen en anden type af vilkår, der kun finder anvendelse, hvis parterne vælger dem til. Hovedaftalen og Schedule refereres i daglig tale til som selve ISDA Master aftalen, dog fremgår det af paragraf 1(c) af hovedaftalen, at ISDA Master aftalen og alle de handler, der er indgået under denne, anses som værende én aftale. Dette er en meget central mekanisme, hvis formål er at mindske den risiko, en part har på sin modpart. Bestemmelsen medfører nemlig (i de lande hvis lovgivning anerkender det), at alle handler under en ISDA Master aftale i tilfælde af en modparts konkurs nettes ud mod hinanden, forstået på den måde, at værdien af alle handler regnes ud og lægges sammen til ét netto beløb. Har en part indgået to handler under en ISDA Master aftale og er in the money med 100 på den ene handel og out of the money med 200 på den anden, skal parten, i tilfælde af at hans modpart går konkurs, alene betale 100 til modparten. Confirmations De enkelte derivathandler dokumenteres hver for sig i et dokument, som kaldes en bekræftelse eller Confirmation. En Confirmation angiver, hvilken ISDA Master aftale den pågældende handel indgås under, hvilket eller hvilke definitionssæt publiceret af ISDA der skal finde anvendelse på handlen, samt specificerer de økonomiske vilkår for handlen(18). Confirmations er kortfattede, idet de økonomiske vilkår for handlerne ikke skrives helt ud. I stedet benyttes begreber, der er definerede i de(t) angivne definitionssæt. Angives det eksempelvis, at Modified Following Business Day Convention finder anvendelse, betyder det, at en betalingsdag rykkes frem, hvis en betaling forfalder på en dag, hvor bankerne ikke har åbent, dog således at betalingsdagen, hvis den, når den rykkes frem, kommer til at falde i en ny måned, i stedet rykkes tilbage. Definitions booklet ISDA har publiceret flere forskellige definitionssæt, der hver især henvender sig til en eller flere derivattyper. Definitionssættene indeholder de økonomiske bestemmelser, såsom hvordan de rentebeløb, der skal betales under en renteswap, beregnes, hvordan en betalingsdag flyttes enten bagud eller fremad, hvis den oprindelige betalingsdag ikke er bankdag, hvordan en variabel rente fastsættes, hvad der sker, hvis renten ikke kan fastsættes på den anførte måde, den pågældende dag, den skal fastsættes, samt alternative bestemmelser, der kan vælges til i bekræftelsen. Det vigtigste af definitionssættene er 2006 ISDA Definitions (19), der kan beskrives som indeholdende standard-definitionerne ISDA Definitions indarbejdes ofte, suppleret med andre definitionssæt, hvis disse definitionssæt indeholder definitioner, der passer bedre på den pågældende handel. I så fald angives det i bekræftelsen, at 2006 ISDA Definitions finder anvendelse, dog for så vidt at ved uoverensstemmelse med det pågældende andet defintionssæt, eksempelvis 1998 FX and Currency Options Definitions, fraviges 2006 ISDA Definitions. Selve definitionerne er ofte meget kompliceret læsning, særlig fordi de indeholder krydshenvisninger til andre definitioner. Credit Support Annex ISDA har publiceret flere standarddokumenter til brug for nedbringelse af eksponeringen mellem de to parter, der indgår handler under en ISDA Master aftale. Credit Support Annex'et er formentlig det mest anvendte af disse dokumenter. Dokumentet er konstrueret, så det udgør en del af ISDA Master aftalen. Resultatet er, at Credit Support Annex'et ikke indeholder selvstændige vilkår om misligholdelse, hvordan der skal gives meddelelser, hvilken lov der finder anvendelse mv., idet alle disse generelle vilkår er indeholdt i ISDA Master aftalen. Selve opbygningen ligner da også Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 ISDA Master aftalens, idet der er tale om en hovedaftale indeholdende de generelle vilkår, hvoraf paragraf 11 forhandles individuelt på samme måde som Schedule. Credit Support Annex'et fastlægger vilkårene for periodisk overdragelse af aktiver til eje fra den ene part, under en ISDA Master aftale til den anden, samt hvornår den part, der har leveret aktiver, helt eller delvist kan kræve at få aktiver leveret den anden vej. Det foregår på den måde, at parterne i paragraf 11 fastsætter tidspunkter, hvilket kan være dagligt, ugentligt eller månedligt, for beregning af parternes eksponering på hinanden(20). På hvert beregningstidspunkt beregnes der en samlet markedsværdi for alle handler under den pågældende ISDA Master aftale, og har den ene part en eksponering på den anden, når både markedsværdien og værdien af eventuelle allerede overdragne aktiver tages i betragtning, skal denne eksponering udlignes ved overdragelse af aktiver fra den part, som er out of the money Der skal kun ske leveringer af aktiver, hvis den beregnede eksponering overstiger den beløbsmæssige minimums grænse, som parterne fastsætter individuelt (kaldet Threshold ), og et eventuelt fastsat minimumsbeløb for hver overdragelse(21). De aktiver, som kan benyttes til nedbringelse af modpartsrisikoen under Credit Support Annex'et, skal specificeres i paragraf 11 og betegnes Eligible Credit Support. Som udgangspunkt aftales det altid, at parterne kan levere kontanter, og hvilken valuta, der er acceptabel. Det kan dog også aftales, at visse værdipapirer eller andre aktiver kan benyttes. I den forbindelse skal det specificeres, om visse aktivers værdier skal medregnes med mindre end 100 %, men eksempelvis alene med 95 % af deres værdi. Det sidste kaldes at indarbejde haircuts. En meget vigtig mekanisme i Credit Support Annex'et er, at det samlede beløb, som en part har aktiver i sin besiddelse for i henhold til Credit Support Annex'et, såfremt derivathandlerne under en ISDA Master aftale af den ene eller anden årsag lukkes ned (eksempelvis fordi en af parterne er gået konkurs eller misligholder sine betalinger), skal indgå i beregningerne ved den endelige opgørelse af status for alle parternes derivathandler under den pågældende ISDA Master aftale. Det er netop denne mekanisme, der gør Credit Support Annex'et til et særlig vigtigt dokument for begge parter. Virksomhederne har udvist en hurtig reaktionsevne under den finansielle krise. I øjeblikket er det en tendens i markedet, at virksomhedernes fokus i stigende grad rettes mod behovet for justering af rente- og valutaprofil samt afdækning mod stigende inflation og svingende råvarepriser. Her spiller derivater en central rolle. De økonomiske effekter af derivathandlen samt den bagvedliggende juridiske dokumentation er kompliceret, og gør det vanskeligt at navigere sikkert uden høj grad af ekspertise og sparing. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 Noter (2) Se artiklen ISDA Mid-Year 2009 Market Survey Shows Credit Derivatives at $31.2 Trillion på (3) Beskrivelsen er medtaget for at give et hurtigt indtryk af, hvad et derivat er. Der er dog kun tale om et indtryk, da der findes produkter, der er derivater, men som ikke harmonerer med det angivne. (4) Denne artikel indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af derivaternes udvikling. Til tider foregik der mange ting på samme tid, og det, der er indeholdt her, er en beskrivelse af hovedtrækkene igennem lidt mere end det første årti af nutidens derivats levetid. (5) Se Henderson on Derivatives, side 13, af Schuyler K. Henderson. (6) Et basispunkt er entitusindedel. (7) Beløbet kan variere fra periode til periode, hvis swappen indeholder flere rentebetalinger. (8) Handles der under en 1992 eller 2002 ISDA Master Agreement vil dette i henhold til paragraf 2(c) automatisk være gældende for betalinger under én transaktion, der sker på samme dag og i samme valuta, medmindre parterne har angivet andet i Schedule. (9) Se artiklen ISDA Mid-Year 2009 Market Survey Shows Credit Derivatives at $31.2 Trillion på (10) Et selskabs resultat påvirkes i enten positiv eller negativ retning, hvis der er et rentemæssigt mismatch mellem dets rente-indbringende aktiver og dets rentebærende omkostninger, såfremt renten ændrer sig. (11) En fixed/fixed interest swap benyttes bl.a. til udjævning af et varierende cashflow, der eksempelvis kan forekomme i forbindelse med sæsonudsving. Den part, der ønsker at udjævne sit cashflow, betaler en fast rente på et fastsat beløb, mens den anden part betaler en fast rente på et varierende beløb. (12) Ved Cross-Currency Interest Swap betaler den ene part på nærmere fastsatte dage i en bestemt valuta en fast (eller evt. en variabel) rente på et fastsat beløb, mens den anden part også på nærmere fastsatte dage betaler en variabel rente i en anden valuta på et fastsat beløb i den valuta. Ofte kombineres swappen med, at parterne enten starter og/eller slutter med at bytte de fastsatte beløb i hver deres valuta. (13) En gearing kan eksempelvis bestå i at indarbejde en mekanisme der gør, at ændringer i markedsrenten får multipel effekt på værdien af produktet. (14) I dag sætter næsten kun fantasien grænser for, hvilke risici der kan fjernes ved brug af derivater. Således kan pensionskasser fjerne den risiko, de har på, hvor længe deres medlemmer lever og skal have udbetalt bidrag, og selskaber kan fjerne risikoen på, i hvor høj grad en gruppe af tilgodehavender vil blive tilbagebetalt af debitorerne, samt risikoen for at egne aktier eller andre aktier, selskabet ligger inde med falder i værdi og meget mere. (15) Over årene har mange markedsdeltagere - lige fra banker, hedgefonde, forsikringsselskaber, selskaber m.fl. - organiseret sig i ISDA, der i dag spiller en stor rolle med medlemmer fra 58 lande. Yderligere information kan findes på (16) Det forekommer, at handler indgås, inden ISDA Master aftalen er på plads, og at parterne i stedet aftaler i Confirmation, at de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at indgå en ISDA Master aftale i den nærmeste fremtid. Det kan dog ikke anbefales, at hverken banker eller virksomheder benytter denne fremgangsmåde da det kan være problemfyldt, hvis der opstår tvister, inden en aftale er kommet på plads. (17) Det forekommer stadig, at der indgås derivathandler på baggrund af enkeltstående aftaler (såkaldte Standalone agreements ). Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor en bank ser det som unødvendigt at bruge tid på at forhandle en master agreement på plads, fordi banken kun vil have en enkelt udestående derivathandel med den pågældende kunde. (18) Så som betalingsdag, renteberegning, hvem der betaler hvad og hvornår, transaktionens størrelse mv. (19) 2006 ISDA Definitions er en opdatering af 2000 ISDA Definitions, som stadig ses anvendt. (20) Beregningerne foretages af en udpeget beregningsagent, der som oftest er en af parterne, og hvis der er tale om en handel mellem en virksomhed og en bank, er det som oftest banken, der er beregningsagent. (21) Det kan aftales, at det kun er den ene part, der skal stille sikkerhed. Dette gøres ved at angive, at Threshold er uendeligt for den pågældende part, der ikke skal stille sikkerhed. I dag, hvor man ikke længere kan tale om, at en bank er for stor til at gå ned, skal virksomheder også være meget opmærksomme på denne bestemmelse og vurdere, hvilken risiko virksomheden tør have på banken. Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 5

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

INDSIGT NOVEMBER 2009

INDSIGT NOVEMBER 2009 INDSIGT NOVEMBER 2009 DEN KOMMUNALE ØKONOMI UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Baggrund Det danske samfund, herunder kommunerne, står i disse år over for nogle kolossale økonomiske udfordringer. Mens emner som

Læs mere

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Din virksomhed påvirkes af bevægelser på rentemarkedet. Nordea Markets tilbyder skræddersyede

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Produkter i Alm. Brand Bank

Produkter i Alm. Brand Bank Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,

Læs mere

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner

Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Gældspleje og finansielle instrumenter

Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje og finansielle instrumenter 1 Gældspleje og finansielle instrumenter Gældspleje betyder, at virksomheden hele tiden er klar over de finansielle

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel

Læs mere

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter

ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER

FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER FÅ GODE KORT PÅ HÅNDEN MED FINANSIELLE INSTRUMENTER Bliv klogere på, hvordan finansielle instrumenter kan bruges, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal finde den rette løsning for din virksomhed

Læs mere

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r

I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko

Information om finansielle instrumenter og risiko 1 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk vækst, vil virksomhedernes indtjeninger vokse, og investorerne vil

Læs mere

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater Yderligere krav for anvendelse af derivatkontrakter 7. august 2013 EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater OTC-derivater dækker kontrakter, som handles direkte mellem to parter. Eksempler

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

SWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

SWAPS. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 SWAPS Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Særligt i relation til andelsforeninger har begrebet swap været omtalt

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Konsolideret lovgivningsdokument 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 15. marts 2001 med henblik på vedtagelse

Læs mere

Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler

Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler Rapport om markedsføringsmateriale til detailkunder om swapaftaler 2016 Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Introduktion til swapaftaler...4 Baggrund...5 Regelgrundlag...5 Undersøgelsens resultater...5

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Et nyt finansielt instrument til reducering af levetidsrisiko

Et nyt finansielt instrument til reducering af levetidsrisiko Longevity Swaps Et nyt finansielt instrument til reducering af levetidsrisiko Betydningen og glæden ved livet stiger oftest i takt med alderen, og de fleste opfatter en lang levetid som noget positivt.

Læs mere

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R

K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R N O T A T K Ø B E N H A V N S I N T E R B A N K M A R K E D S T A N D A R D R E G L E R F O R D A N S K E P E N G E I N S T I T U T T E R TOMORROW NEXT INTEREST RATE SWAP T/N IRS i danske kroner 1. april

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved.

DAF ÅRHUS FEBRUAR Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DAF ÅRHUS FEBRUAR 2011 Copyright 2011, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. LIDT HISTORIE.. EN BØRS I FORANDRING 1648 Københavns brand 1800 Industrialisering 1919 Flytter fra den gamle børsbygning

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Konsekvenser for ikke-finansielle modparter

Konsekvenser for ikke-finansielle modparter Finanstilsynet 9. december 2013 J.nr. /sjh Konsekvenser for ikke-finansielle modparter Formålet med EMIR-forordningen (European Market Infrastructure Regulation) er at reducere den systemiske risiko i

Læs mere

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Børsnoterede certifikater Bull & Bear

Børsnoterede certifikater Bull & Bear Børsnoterede certifikater Bull & Bear Bull & Bear-certifikater passer til dig, der har en fast tro på, hvilken vej markedet vil gå, uanset om du tror på en stigning eller et fald. Bull & Bear-certifikater

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

Debitor: Svendborg Kommune DKK ,00 GÆLDSBREV. erkender at skylde KommuneKredit eller ordre: J. nr. K-479 CVR Kontrakt nr.

Debitor: Svendborg Kommune DKK ,00 GÆLDSBREV. erkender at skylde KommuneKredit eller ordre: J. nr. K-479 CVR Kontrakt nr. GÆLDSBREV Debitor: Svendborg Kommune erkender at skylde KommuneKredit eller ordre: DKK 16.053.050,00 J. nr. K479 CVR 29189730 Kontrakt nr. Aftalelån Variabel rente (model C) 6MDKKCIBOR 0,03 procentpoint

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne DA DA DA MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Om revision af fastsættelse af referencesatserne 1. REFERENCESATS OG KALKULATIONSRENTE Inden for rammerne af Fællesskabets kontrol med statsstøtte anvender Kommissionen

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faaborg-Midtfyn Kommune anbefales at indgå renteswap

Læs mere

ORDREEFFEKTUERINGSPOLITIK

ORDREEFFEKTUERINGSPOLITIK ORDREEFFEKTUERINGSPOLITIK 1 Introduktion Monecor (London) Limited, som driver virksomhed under navnet ETX Capital (ETX Capital, vi eller os), er godkendt og reguleret af Financial Conduct Authority (FCA)

Læs mere

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R Som en konsekvens af de seneste års ændringer til Prospektdirektivet 1 ( Ændringsdirektivet ) og Prospektforordningen 2 ( Ændringsforordningen

Læs mere

Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Glostrup Kommune har en passende andel af fast finansiering,

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at:

Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, at du er opmærksom på at: Risikomærkning af investeringsprodukter Fanø Sparekasse har i overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter inddelt typer af investeringsprodukter i grønne, gule

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015

Information om finansielle instrumenter og risiko. Opdateret December 2015 Information om finansielle instrumenter og risiko Opdateret December 2015 Aktier regulerede markeder Aktiemarkederne bliver påvirket af, hvordan det går med økonomien globalt og lokalt. Hvis der er økonomisk

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten Med en voksende globalisering og større samhandel med udenlandske kunder har mange virksomheder behov for og ønske om at sikre virksomheden mod fremtidige udsving

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen Sendt: 13. august :01 21-08-2008 Page 1 of 1 Liz T. Johannesen Fra: Liz T. Johannesen Sendt: 13. august 2008 14:01 Til: Liz T. Johannesen Emne: VS: Rapport udkast ØU 20 AUG_130808.pdf Vedhæftede filer: Rapport udkast ØU 20

Læs mere

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation - 1 Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Terminskontrakter herunder kurssikring er et emne, der bør overvejes i enhver virksomhed, hvor prisudviklingen

Læs mere

Komplekse investeringsprodukter

Komplekse investeringsprodukter Komplekse investeringsprodukter KO M P L E K S E I N V E S T E R I N G S P R O D U K T E R 1 Komplekse investeringsprodukter Denne brochure beskriver kendetegnene for en række investeringsprodukter betegnet

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Dragør Kommune har en passende fordeling mellem fast

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

1.1. Introduktion. Investments-faget. til

1.1. Introduktion. Investments-faget. til Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,

Læs mere

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet.

Lånet sikres med pant i fast ejendom, og hvis der tillige stilles krav om kaution/meddebitorer, fremgår dette af lånetilbuddet. Avedøre B/S, afd. Store Hus Vester Voldgade 17 1552 København V Dato 31. maj 2013 Vores ref. Jess Bering Hansen Ejendomsnr. 0393644 16 Beliggenhed Sadelmagerporten 2-4 m.fl. 2650 Hvidovre Standardiseret

Læs mere

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.10.2014 C(2014) 7117 final ANNEX 1 BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Bilag 1. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier

Bilag 1. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier 1. juni 2016. 3 Nr. 553. Inddeling af typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier Bilag 1 Skemaet nedenfor fordeler typer af investeringsprodukter i de tre mærkningskategorier grøn, gul og rød.

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Konvertibel obligation FirstFarms A/S

Konvertibel obligation FirstFarms A/S Løbenr. [ ] Konvertibel obligation FirstFarms A/S og [ ] Indholdsfortegnelse: 1 Baggrund... 3 2 Definitioner... 3 3 Lånebeløb... 4 4 Rente... 4 5 Tilbagebetaling... 4 6 Konvertering... 4 7 Justering af

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Ved den forventede kommende låneoptagelse, anbefales det

Læs mere

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk

Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Juni 2012 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Indhold Indhold... 2 Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 2. Kontraktlig forhold... 3 2.1 Godkendelse... 3 2.2 Afdeling for kredit registrering... 3 2.3 Yderligere

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Udbetalingsgaranti i Danica Link - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1 Investering Investpleje Mix Investpleje Mix 1 Investpleje Mix Med Investpleje Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont.

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets Certifikater - En investeringsmulighed i Jyske Bank V/Martin Munk Jyske Markets 1 Hvem udsteder Certifikaterne? Jyske Bank arbejder sammen med RBS på certifikatområdet i Danmark. RBS er verdens førende

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter

Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter Beskrivelse af værdipapirer og finansielle instrumenter BIL Danmark, filial af Banque Internationale à Luxembourg SA, Luxembourg (Banken) påtager sig intet ansvar for de skattemæssige konsekvenser, når

Læs mere