Enhedslistens syn på Trafik 2030.

Transkript

1 Enhedslistens syn på Trafik En by med færre trafikgener, mindre bilos og støj. Vi forholder os i dette papir til kommunens plan Trafik Vi har ikke lavet vores egen ideelle trafikplan. Det betyder, at vi kan forekomme meget kritiske, men det er der en række grunde til: Trafik 2030 har som udgangspunkt, at det skal være nemmere for bilisterne. Der afsættes i alt 934 mio. kr. til Trafik Heraf anvendes i runde tal 766 mio. til biltrafikken. Der er afsat 165 mio. til cykelforbedringer og 3 mio. til den kollektive trafik. Begge områder nyder dog også godt af nogle af bilinvesteringerne. I investeringsplanen er der overhovedet ikke afsat midler til neddrosling af trafikken i Nørregade, som ellers optræder i trafikplanen. Når man udvider mulighederne for biltrafikken kommer man nemt i karambolage dels med naturen, dels med borgernes sundhed. Naturen er skrevet fuldstændig ud af trafikplanen og sundheden optræder kun i forbindelse med investeringerne i cykelforbedringer. Vi opfatter stort set Trafik 2030 som visionsløst bestillingsarbejde fra visionsløse politikere. Vi har en fundamental anderledes opfattelse af, hvordan en trafikplan 2030 burde se ud. Trafik 2030 er baseret på følgende: Horsens vokser med over 1000 nye indbyggere om året. Der er mere end som pendler ind til Horsens og mere end 12000, som pendler ud. Samtidig er der mere end 12000, som pendler internt i Horsens. Af ture under 6 km i Horsens by foregår 54% i bil, 29% til fods, 15% på cykel og 2% i bus. Intentionen er, at fra 2017 til 2030 skal andelen af cykelture stige til 20%. Det kan vist kun anses for at være en meget fattig intention. Uden sammenligning i øvrigt: Københavns Kommune har en målsætning om, at i 2025 skal 75% af trafikken foregå som gang, cykling eller i kollektiv trafik. Der er ikke noget i trafikplanen, som giver svar på, hvorfor 54% af horsensianerne foretrækker at starte bilen til småture, men der kan være flere muligheder: At det er en dårlig oplevelse at cykle i byen, fordi der er så mange biler. Dovenskab. At bilen opfattes som en frihedsrettighed. At den kollektive trafik er for dårlig. At bilen er meget nem, og opfattes mere sikker, når børnene skal hentes og bringes, når der skal handles ind osv. Det kan man så spekulere lidt over, når det fra mange sider samtidig hedder sig, at byen er fuldstændig umulig at komme rundt i på grund af de mange biler og de håbløse veje. Når kommunen og politikerne overhovedet ikke italesætter klimaproblemer og sygdom i forbindelse med bilerne, deres udstødning og støj, så animerer det heller ikke til en anden holdning hos borgerne. Rådhusrokaden vil øge trafikproblemerne Det er for nyligt blevet offentliggjort, at Horsens Kommune har reduceret CO2 udledningen med 20 % tre år før tiden. Men samtidig fremgår det, at reduktionen ikke er sket i Horsens, men fordi andre kommuner har reduceret brugen af kul, olie og naturgas samt opsat vindmøller. Horsens har ikke gjort det fjerneste. Tvært imod vil man i forbindelse med Rådhusrokaden bygge endnu flere boksbutikker og drive-in restauranter på Kvickly grunden. Det vil generere endnu flere biler i bymidten. Det er efter vores mening gennemført tåbeligt og et billede på hvad der sker, når man fuldstændig overlader byplanlægning til det private erhvervsliv, som kun tænker på, hvad der står på bundlinjen. Selv om man kan have stor sympati for et samlet uddannelsescampus på Slagterigrunden, så burde bekymring for et øget CO2 udslip alene være nok til at sige nej til hele Rådhusrokaden. Og der bygges nyt biomassekraftværk, som godt nok vil reducere brugen af naturgas, men det vil formentlig samtidig øge trafikken med diesel lastbiler.

2 Hvad kunne man gøre? Man kunne undlade at bygge bilkrævende butikker og restauranter på Kvickly grunden. Man kunne flytte genbrugspladsen, så trafikken hertil ikke belaster Høegh Guldbergsgade. Man kunne anvende store varmepumper og geotermi (udnyttelse af det varme vand i undergrunden) i stedet for biomasse til fjernvarmen. Man kunne flytte nogle (eller alle) boksbutikker væk fra Høegh Guldbergsgade. Man kunne anvende trafikplanens 934 mill. kr. helt anderledes, f.eks. kunne man bruge 500 mill. på kollektiv trafik, 300 millioner på cykelforbedringer og så skære støtten til bilerne ned til 134 mill. På den måde kunne der f.eks. være økonomisk råderum til gratis bybustransport i Horsens. Man kunne kræve Euronorm 6 for alle busser og lastbiler, som kører i Horsens. Man kunne starte indfasningen af eldrevne busser. Man kunne gennemføre kampagner for at lade bilen stå. Man kunne præmiere folk, som stopper med at køre bil. Man kunne animere folk til at møde forskudt, man kunne bede virksomheder indføre hjemmearbejdspladser. Der vil være store sundhedsmæssige besparelser ved at begrænse biltrafikken. Man kunne i det hele taget så meget, hvis viljen var til stede. Det eneste tiltag som ligner lidt, og som til gengæld er fantastisk, er vedtagelsen af cykelbiblioteket. (Nyt initiativ hvor man gratis kan låne en elcykel i en uge og finde ud af om man kan bruge sådan en. Evt. i stedet for bil nr. 2). Det viser, at der i administrationen er fornuftige mennesker, som ind i mellem kan ramme plet, hvis de får lov. Sådan vil vi ændre Trafik 2030 Følgende 18 punkter er Enhedslistens kommentarer til Trafik 2030 som den ser ud i sommeren I takt med borgernes og politikernes diskussioner kan der komme ændringer. Vi er ikke professionelle trafikplanlæggere, men glade amatører, som ønsker at leve i en by med et minimum af bilos, bilkaos og bilmentalitet. Vi er ikke uimodtagelige for gode argumenter, men vores hovedsigte er færre biler og flere cykler, flere fodgængere og bedre og mere fornuftig kollektiv trafik. Det ville give en bymidte med mere og sundere liv.

3 Omfartsvej Syd etape 2 Vi er modstandere af omfartsvejens etape 2. Den skal løbe gennem et af Horsens` få sammenhængende bynære skovområder. Vejen vil have en ødelæggende virkning på landskabet mellem Klokkedal Skov og Boller Overskov. Markerne mellem de to skove er spisekammer for rådyr og harer, og ræve og grævlinger bevæger sig mellem skovene. En motortrafikvej ville skulle afskærmes med vildthegn p.g.a trafiksikkerheden, og således forringe borgernes rekreative muligheder. Vejen er slet ikke nødvendig. Når omfartsvejens etape 1 er færdig, vil afstanden fra Juelsminde til Vestvejen/Vejlevej være 3,5 kilometer kortere over Bjerre end over Glud. Det betyder at al trafik fra Juelsminde bør gå over Bjerre. Det burde fjerne en del af bilerne fra Bollervej og Strandkærvej. Og når den nye motorvejsafkørsel Hatting åbner, vil der herfra være 5,2 km til havnen, mens der vil være 13,2 km til havnen ad Omfartsvej Syd fra E45 Syd. Med en afstand på 3,2 km mellem de to afkørsler giver det en besparelse på 4,8 km ved at tage Hatting afkørslen, hvis man kommer fra syd og 11,2 km hvis man kommer fra nord. Ikke en eneste lastbil vil bruge Omfartsvej Syd for at komme til havnen fra motorvejen. Omfartsvejens etape 2 og 3 er et overflødighedshorn til 220 mill. Kr. Det ville være langt billigere og naturmæssigt meget bedre at tilbagebetale (nogle) af de penge som Hedensted Kommune betalte til Omfartsvej Syds etape 1 øremærket til at forbedre vejen over Bjerre for at ændre adfærden hos bilisterne fra Juelsminde. I forvejen viser skiltningen i Juelsminde at vejen til Horsens går over Bjerre.

4 Omfartsvej Syd etape 3 Hvis etape 2 ikke realiseres, vil etape 3 kun have interesse for trafik fra de mindre byer på Juelsmindevejen og sommerhusområderne. Det vil ikke kunne bære en over 100 mio kr. stor investering. For det er vel de færreste som forventer at beboerne i Fjordparken og Højvangsområdet, som har udkørsel til Bollervej, først vil køre henholdsvis 2 og 1 kilometer den forkerte retning for at havne samme sted: Bilka? Derudover er etape 3 samtidig en naturmæssig katastrofe. Den skal passere fjordmundingerne, som er vigtige områder for vadefugle som Klyde, Hvidklire og Præstekrave. Samtidig er strandengene rasteområde for store mængder af grågæs og andre gæs. Anlægning af vejen vil formentlig fortrænge fuglene fra området. Efter offentliggørelsen af Trafik 2030 forsøger nogle af politikerne og embedsmændene at retfærdiggøre etape 3 med klimasikring, som skulle nødvendiggøre en dæmning over Mundingen til den gamle losseplads. Vi foreslår i stedet, hvis denne klimasikring virkelig er nødvendig, at dæmningen indskrænkes mest muligt med en sluse i midten med cykelsti fra Bollerstien gennem den gamle losseplads. Det vil udvide Horsensborgernes naturmuligheder i stedet for at indskrænke dem. Omfartsvej Syd etape 1 og Ternevej Etape 1 er færdig inden længe. Den vil tage noget af trafikken til Vestvejen, men for at aflaste Strandkærvej og Bankagervej foreslår vi at lade Ternevej fremføre til omfartsvej Syd f.eks. i en rundkørsel. Dog kun for

5 køretøjer op til 3500 kg. Vi ønsker ikke tung trafik på Ternevej og der bør nok etableres bump på den lange lige strækning, som lokker til alt for hurtig kørsel. Og det er helt nødvendigt, at der etableres cykelsti mellem Bankagervej og Strandkærvej. Rundkørslen Bankagervej/Ternevej ombygges så cyklister tilgodeses. Cykelstien fortsættes på den nordlige del af Ternevej til Bremersallè. På den måde vil der være en rimelig sikker cykelrute over Dagnæsbæk til Spedalsø vider af Kristansholmsgade, Flaskestien og dermed til midtbyen fra sydbyen. Vi har bemærket, at der er enkelte, som frygter mere trafik på Ternevej når den åbnes. Den frygt deler vi ikke. Især tror vi ikke, at der vil ske en nævneværdig ændring af trafikken på strækningen fra Strandkærvej til Bankagervej. Der skal fortsat fra forbud mod venstresving til Ternevej for vestkørende trafik på Strandkærvej. Strandkærvej Lyskryds Skolebakken/Strandkærvej lukkes, men til gengæld åbnes bagud til Kløvervej for daginstitution og ny udstykning. Trafik til Dagnæsskolen skal ske ad Sportsvænget/Skolebakken. Lyskrydset er forholdsvist nyt, men et eksempel på hvordan man ikke skal gøre: 150 m. efter det store lyskryds Bjerrevej/Strandkærvej fanges bilerne i den næste kø. Cykelsti tværs over Nørrestrand Nørrestrand er et fredet område, endda et Vildtreservat. Cykelstien er helt uacceptabel, den skal løbe over halvøerne Loddentot og Lindskov Knude gennem et område, hvor al færdsel er forbudt fra 1. april til 15. juli, udenfor de anlagte stier. Fuglelivet trænger ikke til flere stier her, og slet ikke en supercykelsti meget tæt på et af Rørhøgeparrenes ynglesteder, hvor også Skarven nu i flere sæsoner har forsøgt at yngle og ikke så langt fra Havørnens forhåbentlig kommende ynglested. Reservatet har stor betydning for et meget stort

6 antal rastende svømmefugle. Der er ingen grund til at ødelægge det med en cykelsti, som løber meget bedre langs med Egebjergvej. Høegh Guldbergs Gade Vi støtter at gaden udvides til 4 spor, hvor det er muligt, samt at der lukkes i hvert fald to kryds (Endelavevej og Alrøvej og måske også Vårsøvej). Og vi støtter også at der åbnes en parallelvej øst for Høegh Guldbergs Gade for at løse de problemer krydsfjernelserne giver, men vi foreslår, at den forlænges helt til Gammel Havn og til Niels Gyldings Gade med højresvingning. Trafikken ensrettes fra Grønlandsvej til Niels Gyldings Gade. Det vil føre en del af trafikken til Stensballe væk fra Høegh Guldbergsgade. Man kunne med fordel fjerne Jem & Fix og cykelforretningen og lade trafikken til parallelvejen fra syd køre ind over grunden for at aflaste Spedalsøkrydset. Bjerrevej genåbnes for sydgående trafik med smidig indfletning hvor den rammer Høegh Guldbergs Gade. Den nordlige del af Høegh Guldbergs Gade fra Niels Gyldings Gade til Åboulevarden ensrettes med kun nordgående trafik for at aflaste det store kryds. Langmarksvej Vi støtter at krydset Sundvej/Langmarksvej ombygges, så mest mulig trafik ledes væk fra Sundvej og dermed midtbyen. Ligeledes synes vi det er en god ide at Langmarksvej svinges ned til Ane Staunings Vej, så sydgående motorvejstrafik og trafikken mod Silkeborg lettes ud ad Vestergade. Men det er vigtigt at

7 bibeholde Adelgade/Nørrebrogade som en af de veje trafikken mod nord ledes ud ad byen, så Vestergade belastes mindst muligt. Vestergade Som gaden ser ud nu, er den slet ikke velegnet til at tage al trafikken vestpå. Nogle af de tilstødende veje må kunne lukkes og parkeringen fjernes. Til gengæld skal vi være meget lydhøre overfor beboernes ønsker om f.eks. hastighedsdæmpning og alternative parkeringsmuligheder. Som kompensation overfor Vestergade-beboerne skal der, hvor det er muligt, laves grønne oaser, så beboerne kan søge ly på steder, hvor der er ro og fred for trafikgener. Emil Møllers Gade Krydset ved Vestergade/Silkeborgvej skal ændres til lyskryds, Emil Møllers Gade ensrettes fra Fabrikvej til Vestergade, og der oprettes cykelsti i hele gadens længde. Der oprettes en ny ensrettet vej med cykelsti fra Silkeborgvej via det gamle godsbaneareal til banegården.

8 Schüttesvej Vi støtter udvidelsen til fire spor, hvis det kan gøres uden at gå ind i fredningen i Bygholm Park. Dvs. at udvidelsen skal ske f.eks. med cykelsti og fortov ud over Bygholm Sø. Endvidere er beboerne langs vestsiden af vejen hårdt trængte. Der skal findes en løsning, som kan tilfredsstille dem. Indre by Vi støtter planerne om at neddrosle trafikken på den centrale del af Nørregade. Men vi vil gå langt videre. Vi ønsker Nørregade lukket og indsnævret til et spor fra Graven til indkørslen til P-pladsen nord for Nørregade undtagen for bybusser og cykler. Det vil give mulighed for opholdsområder i solsiden. Der laves udkørsel fra P-pladsen midt på Skolegade. Den nederste del af Skolegade lukkes helt. Vi ønsker Torvet og Borgergade ensrettet fra Kattesund til Havneallè. Og vi ønsker Smedegade ensrettet fra Mælketorvet til Kildegade. Det vil samlet giver helt anderledes muligheder for cyklister, gående og forretnings- og bylivet. Samtidig ser vi gerne en generel hastighedssænkning til 40 km/t i Kattesund, Nørregade, Ræddersgade, Smedegade (Mælketorvet til Kildegade), hele Kildegade, Torvet og Borgergade. Der oprettes hastighedssænkende bump i hele Smedegade. De nuværende er fuldstændig uden virkning.

9 Allègade For at dæmpe hastigheden vil vi opsætte chikaner. Og ved Beringsgade fortsættes cykelsti og fortov hen over vejen. Niels Gyldings Gade Vi ønsker at opretholde en art forstørret rundkørsel i Niels Gyldings Gade. Vi kan fint gå ind for en lukning af Holmboes Allè for alle biler undtagen udrykningskøretøjer. Men vi ønsker Grønlandsvej ensrettet mod øst fra rundkørslen til Høegh Guldbergs Gade og Niels Gyldings Gade ensrettet den modsatte vej fra Høegh Guldbergs Gade til rundkørslen. Det betyder, at det gamle jernbanespor mellem Niels Gyldings Gade og Løvbjergcentret forsvinder og at en stor del af Niels Gyldings Gade kan anvendes til mere fornuftige formål end bilkørsel. Der anlægges flere gangbroer over Niels Gyldings Gade, så gående kan krydse gaden uden kontakt til bilerne. Vejlevej Lyskrydsene Uraniavej/Vejlevej og Plutovej/Vejlevej lukkes for at minimere køkørsel. Der er tale om forholdsvis nye lyskryds, som er etableret alt for tæt på Vestvejen. Trafikken ledes i stedet gennem rundkørslen Marsallè/Vestvejen. Cykelforbedringer

10 Vi støtter alle forbedringer for cyklister. Undtaget er som sagt cykelstien over Nørrestrand. Kommunen skal jævnligt føre kampagner for at få borgerne til at vælge cyklen frem for bilen. Både af forurenings/sundhedsog trafikale årsager. Åbjergskovvej lukkes for biler mellem Orienteringsklubben og parkeringspladsen ved Schüttesvej, så bilkørsel kun er tilladt fra Stationsvej til Orienteringsklubben. Det er et rekreativt område, hvor cyklister og gående skal have første ret. Der etableres cykelsti på Gl. Århusvej mellem Egebjergvej og Tvingstrup. Der etableres cykelstier langs Skanderborgvej fra Silkeborgvej til slagteriet og videre til Østbirk. Horsens Kommune sparer mange penge ved at lave cykelbaner i stedet for cykelstier. Men cykelbaner er ikke niveauforskellige fra vejbanen og ofte er de bare en malet stribe på vejbanen. Det er ikke en betryggende løsning. Fremover etableres kun cykelstier eller cykelbaner adskilt fra vejbanen med en rabat. Motorvejsforbedringer Vi er ikke motorvejstilhængere, heller ikke af flere spor på de eksisterende. Men vi er tilhængere af, at de åbenlyse og farlige fejl, der er ved de eksisterende motorvejsafkørsler bliver rettet. Sydgående trafik på afkørsel 57 (Vestvejen) skal mestendels mod Horsens i et venstresving ad Vestvejen. Her vokser køen ofte helt ned på motorvejen fordi der trafikken på Vestvejen er tæt. Det problem løses bedst gennem en rundkørsel. Nøjagtig samme problem gør sig gældende ved afkørsel 55 (Østbirkvej). Løsningen er den samme: en rundkørsel.

11 Afkørsel 56 (Silkeborgvej) er et kapitel for sig. Lyskrydsene på Silkeborgvej forhindrer er hurtig afvikling af den både den trafik, der skal væk fra motorvejen, og den trafik, som skal ned på motorvejen. Det kan løses med nye til-og frakørselsbaner uden om lyskrydsene på begge sider af motorvejen. Kollektiv trafik Så længe vi kører med dieselbusser, skal de køre efter den seneste Euronorm. Euronorm 6 er efter nogens mening endnu ikke teknisk helt på plads, men det kommer den, så det vil være naturligt at vælge den. Ved enhver udskiftning skal der overgås til naturgas eller meget bedre til el. Næste gang bybusserne i Horsens skal i udbud, er i Her skal udbuddet være Euronorm 6 og minimum naturgas og helst elbusser. I København kører forsøgsbusser (linie 3A) på el på meget trafikerede ruter. Det kører godt. Forsøget er prissat til 10 mio. kr. Hvis alle busser i København skulle udskiftes med elbusser ville ekstraprisen være 68 mill. kr. årligt. Men hvis elafgiften var lige så lav på el til busser som til s-tog, ville merprisen kun være 19 mill. kr. årligt. Og det er netop besluttet, at i 2031 skal alle busser i København og på Frederiksberg være eldrevne. Formentlig ville den tilsvarende ekstrapris i Horsens være under 2 mill. Elbusser vil være en kolossal fordel både hvad angår udledning af giftige partikler og støjmæssigt. Kørselsafdeling i Horsens ejer ca. 40 minibusser (9-16 passagerer). Disse minibusser udskiftes løbende til naturgas eller endnu bedre til el. I næste udbudsrunde indsættes disse busser i al bybuskørsel mellem kl , i ferier, helligdage og week-ender. Besparelsen på ca mio. kr. bruges til at opgradere til gas og el. Alle almindelige kommunale biler (f.eks. i hjemmeplejen o.a. ) udskiftes så hurtigt som muligt til el eller i det mindste hybrid. (En del er allerede Hybridbiler.) Busdriften intensiveres bl.a. med minibusser på el. Kommunen indleder drøftelser med andre kommuner for fælles indkøb af elbiler. På den måde vil prisen kunne presses mest muligt. Kør sammen Kommunen går ind i delebilmarkedet og sørger for parkeringspladser flere steder i byen og fører kampagner for at få borgere til at skrotte deres almindelige benzin- eller dieseldrevne privatbil. Der indføres Miljøzone indenfor Omfartsvej Syd/Vejlevej/Vestergade/Langmarksvej. Det betyder, at kun busser og lastbiler med partikelfilter må køre ind i byen. Kommunen sørger for ordentlig opreklamering af flextursordningen i landdistrikter. Der etableres bybus til Hatting, Lund og Egebjerg/Gedved med stop ved pendlerpladserne ved motorvejen. I myldretidstrafikken morgen og eftermiddag med kontinuerlig drift. Der etableres minibustrafik til pendlerpladsen ved Vestvejen/Motorvejsafkørsel Syd med kontinuerlig drift i myldretidstrafikken morgen og eftermiddag. Pendlerpladser ved Vestvejen, Silkeborgvej og Slagteriet udvides, evt. med puljepenge fra Vejdirektoratet. Der etableres en lille pendlerplads i forbindelse med Omfartsvej Syd ved Bjerrevej, så pendlere fra Juelsminde og Sydbyen kan køre sammen. Der opføres læskure ved pendlerpladserne, så det også bliver tiltrækkende at cykle til samkørsel. Sundhedsundersøgelser

12 Der gennemføres regelmæssige målinger af den luft, som byens borgere er tvunget til at indånde, og måling af støjen fra trafikken, især i midtbyen og langs de mest befærdede veje. Det er vigtigt, at befolkningen kender resultaterne af disse målinger, så to gange om året offentliggøres de. Undersøgelserne af den sundhedsrisici trafikken medfører, skal hjælpe Horsens Kommune til at finde de rigtige trafik- og byplanmæssige løsninger. Ved trafikomlægninger, som medfører mere trafik i beboelsesområder, skal det koste i form af kompensation til beboerne i form af grønne opholdsområder o.l. Det vil måske få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de planlægger mere generende trafik.