Redegørelse om certificering af grønlandske smykkesten og stenfigurer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om certificering af grønlandske smykkesten og stenfigurer"

Transkript

1 Redegørelse om certificering af grønlandske smykkesten og stenfigurer Departementet for Råstoffer Juni

2 1 Resumé Departementet for Råstoffer har undersøgt mulighederne for indførsel af en certificeringsordning for grønlandske stenprodukter, herunder smykkesten og fedtsten. Formålet er at skabe en fælles platform for markedsføring af grønlandske stenprodukter. Derudover er formålet at give købere af stenprodukter en ordning, der certificerer, at stenproduktet er et unikt håndlavet produkt, samt at stenene er udnyttet og forarbejdet i Grønland. Ved at certificere et produkt, certificeres samtidigt, at handlen med sten ikke har bidraget til at finansiere konflikter, hvilket kan være en bekymring i forbindelse med køb af smykkesten, særligt diamanter. Formålet er generelt at sikre gennemskuelighed og skabe tryghed for forbrugeren og derigennem at skabe et mersalg og en højere pris for stenprodukterne. Såfremt Naalakkersuisut ønsker at etablere en certificeringsordning for grønlandske smykkesten og stenfigurer, er det Departementet for Råstoffers vurdering, at det vil være mest fordelagtigt at etablere en certificeringsordning, der skal markedsføre produkter baseret på sten, der er udvundet og forarbejdet i Grønland. Certificeringsordningen skal integrere hele værdikæden fra udnyttelse til forarbejdning og til salg. Certificeringen kan på frivillig basis anvendes af grønlandske småskalarettighedshavere, fastboende indsamlere, kunstnere, juvelerer og sælgere af smykkestensprodukter. Certificeringen vil da være rettet mod lokale og turister og burde i så fald som udgangspunkt udarbejdes på grønlandsk og engelsk. 2

3 2 Indledning Departementet for Råstoffer har undersøgt mulighederne for indførsel af en certificeringsordning for grønlandske stenprodukter, herunder smykkesten og fedtsten. En sådan certificeringsordning kan for eksempel anvendes til at certificere et stenprodukts geografiske oprindelse eller dets pris og kvalitet. En certificeringsordning kan tillige anvendes i markedsføringsøjemed. Småskalaområdet har udviklet sig markant gennem de sidste par år, og der er i dag beskæftiget 25 småskalarettighedshavere fordelt på i alt 43 småskalatilladelser i Grønland. Langt størstedelen af småskalarettighedshaverne fokuserer på smykkesten i deres efterforskning og udnyttelse. Med Naalakkersuisuts olie- og mineralstrategi for perioden er smykkesten et af indsatsområderne, og der arbejdes fortsat målrettet med denne indsats. Dette resulterede blandt andet i udarbejdelsen af Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv. Redegørelsen blev udfærdiget af Departementet for Råstoffer og det daværende Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel og offentliggjort i En af anbefalingerne i redegørelsen var at undersøge de forskellige certificeringsmuligheder nærmere, herunder fordele og risici ved udvikling af en grønlandsk certificeringsordning. Under Inatsisartuts efterårssamling 2015 blev et forslag til Inatsisartutbeslutning vedrørende certificering sendt til udvalgsbehandling. Et enigt udvalg fremsatte følgende ændringsforslag: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges til EM 2016 at fremlægge en redegørelse om forskellige muligheder for certificering af grønlandske smykkesten. Forslaget blev vedtaget. Ydermere havde flere småskalarettighedshavere efterspurgt en certificeringsordning, der kunne øge salgsværdien af de grønlandske smykkesten. Derfor var certificering af smykkesten på dagsordenen, da Departementet for Råstoffer og Råstofstyrelsen i december 2015 afholdt en workshop målrettet småskalarettighedshavere. Konklusionerne herfra indgår i nærværende redegørelse om forskellige muligheder for certificering af grønlandske smykkesten og stenfigurer. Redegørelsen omfatter en beskrivelse af to hovedtyper af certificeringsordninger. Det belyses, hvorvidt en certificeringsordning vil kunne tilføje værdi til grønlandske stenprodukter og skabe vækst i jobsektoren. Derudover inddrages erfaringer fra ind- og udland. 2.1 Høring Redegørelsen har været i offentlig høring i perioden 27. april til 31. maj

4 Der er indkommet høringssvar fra Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar Kommunen har indgivet et høringssvar, som generelt er meget positivt i forhold til indførelse af en certificeringsordning. Kommunen mener, at det er et positivt skridt mod udbygning af salgsgrundlaget for det grønlandske smykkestenserhverv. Kommunen finder det positivt, at Departementet for Råstoffer aktivt har involveret småskalarettighedshavere samt detailhandel/husflidsbutikker i det empiriske grundlag for det nærværende arbejde. Kommunen noterer sig et generelt ønske fra detailhandel og stenindsamlere om indførelse af en certificeringsordning, men kommunen deler også de adspurgtes bekymring for et administrativt tungt certificeringssystem, der i sidste ende bliver enten ignoreret eller erhvervshæmmende frem for erhvervsfremmende. Kommunen mener, at erfaringerne fra CITES-relaterede salg bør tages til efterretning i denne sammenhæng, og det fremstår positivt, at disse er inddraget i redegørelsen. Kommunen er enig i vurderingen af, at en videnskabelig certificeringsordning ikke er relevant for Grønland, mens en markedsføringsorienteret certificering er yderst relevant. Kommunen finder det meget vigtigt, at certificeringen følges op af en Code of Conduct, som tager højde for de nævnte forhold om sikkerhed i værdikæden, miljø, arbejdsmiljø mv, og kommunen ser frem til, at en sådan sendes i høring sammen med retningslinjerne for certificering. For at opnå den ønskede gevinst, er det vigtigt at prisen holdes så lav som muligt, og det er glædeligt at udviklingsomkostningerne afholdes af Departementet og ses som en investering i fremtidige indtægter gennem skat m.m. Kommunen mener, at der bør der strammes op på en række formuleringer i redegørelsen; eksempelsvis en formulering som: Udvikling af interne kogebøger og beskrivelsen af branding, som ikke tilfører en uddybende information. I forbindelse med udarbejdelsen af en egentlig certificering bør der indhentes yderligere erfaringer fra andre lande, og eventuelt også erfaringer fra andre produkttyper Departementet for Råstoffers bemærkninger til Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar Departementet for Råstoffer velkommer det positive høringssvar. I forhold til kommunens bekymring for, at en eventuel certificeringsordning vil blive administrativt tung og erhvervshæmmende skal det bemærkes, at det er centralt for Departementet for Råstoffer, at ordningen bliver så lidt administrativt bebyrdende for både de som skal anvende ordningen 4

5 og de, som skal administrere den. I forbindelse med udformning af en eventuelt kommende certificeringsordning vil alle interessenter blive inddraget, så ordningen kan udformes, så den er til størst gavn for brugerne af ordningen. Departementet for Råstoffer er enig i, at en Code of Conduct er en vigtig del af en af en eventuel certificeringsordning. Denne Code of Conduct vil være en naturlig del af en høringsproces vedr. certificeringsordningen. Departementet for Råstoffer tager kommunens bemærkning om, at der bør strammes op på en række formuleringer til efterretning, og har foretaget enkelte sproglige rettelser i redegørelsen. 3 Grønlandske stenprodukter Begrebet smykkesten omfatter forskellige sten, lige fra fedsten til facetslebne diamanter. Det Internationale Guldsmedeforbund (CIBJO) skelner mellem smykkesten, metaller og organiske materialer. CIBJO definerer smykkesten som Naturlige uorganiske materialer, med undtagelse af metaller, anvendt i smykker eller kunstgenstande. Alle artikler og eksempler i denne nomenklatur, der angår smykkesten, gælder også for ædelsten og sten til dekorative genstande. CIBJO definerer organiske materialer som Naturlige materialer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse anvendt i smykker eller kunstgenstande. Man kan med andre ord sige, at samtlige bjergarter og mineraler, med undtagelse af metaller, kan betegnes som smykkesten, hvis disse kan finde anvendelse i smykker eller kunstgenstande. Dette afspejles også i smykkestensprodukterne på det grønlandske marked. Nogle smykkestensproducenter indsamler og forarbejder sten til smykker, mens andre koncentrerer sig om indsamling og salg af rå sten. Smykkekunsterne, der arbejder i sten, fremstiller for de flestes vedkommende smykker i samme stil. Vedhæng skåret i forskellige figurer (hjerter, ulo er, hvalhaler etc.) eller slebne sten i en sølvindfatning. Kun ganske få producerer unikasmykker. 4 Certificeringstyper Minedrift og produktion af smykkesten foregår i omkring 47 lande rundt om i verden, og denne industri (eksklusiv diamanter) antages at have en årlig værdi på omkring mia. amerikanske dollars. På trods af industriens størrelse er der mangel på fælles retningslinjer og standarder, som kan sikre gennemskuelighed og skabe tryghed for forbrugeren. Denne mangel på gennemsigtighed er at spore i hele smykkestenssektoren, om end flere lande har taget tiltag til at etablere nationale retningslinjer, love og frivillige certificeringsordninger på området. 5

6 Certificeringsordninger kan grundlæggende opdeles i to hovedgrupper: 1. Den første certificeringstype er en videnskabelig certificering. Denne certificeringstype fastlægger smykkestenens værdi baseret på type, fx om det er en rubin, oprindelsesland og smykkestenens karakteristika. Karakteristika er egenskaber som vægt, farve, slibekvalitet, klarhed, samt hvorvidt smykkestenen er naturlig, syntetisk eller har været udsat for behandling. Denne certificeringstype retter sig typisk mod mere værdifulde smykkesten og udføres af laboratorier, der regnes som uafhængige mellem køber og sælger. Analyserne anvendes mod individuelle sten, hvilket gør at omkostningerne ved certificeringen er relativt høje for hver enkelt sten. Typisk vil prisen ligge fra 450 til 5000 kr. afhængigt af smykkestenstypen, vægten af stenen samt detaljerne i analysen. 2. Den anden certificeringstype er en markedsføringsorienteret certificering. Denne certificering vedrører ikke smykkestenens karakteristika eller mineralogi, men udelukkende andre faktorer, som kan være med til at tilføre smykkestenen værdi. Eksempler på certificering i relation til markedsføring kan være udnyttelse under etisk forsvarlige forhold med hensyn til arbejds- og miljøforhold, eller udnyttelse i et land, der ikke er underlagt embargo, eller historiefortælling om smykkestenssamleren, smykkestenens oprindelsesland og findestedet. En certificeringsordning kan kombineres med branding. Begrebet branding er et koncept, hvor man opbygger en bestemt holdning omkring et produkt, en virksomhed, et land eller lignende. Ofte bliver markedsføring forveksles med branding, men branding er meget større end kun markedsføring. Markedsføring er kun én af byggeklodserne i opbygningen af et brand. Andre byggeklodser er for eksempel offentlige relationer (Public relations), medieomtale, lobbyisme, osv. Selve brandet eller identiteten er det, som forbrugeren sidder tilbage med efter de forskellige brandingtiltag. 5 Udenlandske erfaringer med certificering af smykkesten Markedsføring af produkter med fokus på oprindelseslandet, er et almindeligt fænomen i international markedsføring. Velkendte eksempler er schweiziske ure og knive, belgisk chokolade, tyske biler og egyptisk bomuld. Disse er også gode eksempler på, hvordan produkter kan være med til branding af et land. Blandt farvede smykkesten har ophavslandsmarkedsføring længe været en etableret faktor inden for markedsføring af smykkesten. 5.1 Nordiske lande 6

7 Efter at have taget kontakt til myndigheder i de øvrige nordiske lande har det vist sig, at der ikke umiddelbart findes nogen tilsvarende former for certificering i de nordiske lande, som er drevet af myndighederne. Der findes muligvis private certificeringsordninger indenfor nogle industrier eller hos enkelte selskaber, men myndighederne har ikke kendskab hertil. Det har ikke været muligt at få svar fra Island og Finland. 5.2 Canada To af Canadas delstater garanterer, at diamanter fra deres delstat er udvundet, skåret og slebet i Canada. Den første delstat, som indførte denne frivillige, regeringsgaranterede certificering var Northwest Territories i 2000, mens Ontario fulgte i Denne slags regeringsgaranteret ophavscertifikat (certificate of origin) er meget usædvanligt, idet kun ganske få lande har indført en sådan certificeringsordning, hvor det fra statens side certificeres, at diamanter er udvundet, skåret og slebet i netop det land. Man er i disse to delstater altså i stand til at garantere for ophavet af hver enkelt diamant. I andre lande udstedes også ophavscertifikater, men disse udstedes som regel af private minefirmaer eller distributører, og ikke af regeringen. Det som de to certificeringsordninger konkret certificerer, er følgende: Government of Northwest Territories: GOVERNMENT CERTIFIED CANADIAN DIA- MOND er 100% canadisk i ophav og er udvunet, skåret og slebet i Canadas Northwest Territories. 1 Government of the Province of Ontario: Regeringen i Ontario certificerer hermed, at denne diamant er en naturlig diamant, som er udvundet, skåret og slebet i Ontario, Canada. 2 De diamanter, som certificeres af Ontario, får alle laser-indgraveret et unikt identifikationsnummer Certificeringsprocessen Certificeringsordningerne monitorerer diamanterne fra den mine, hvor de bliver udvundet, igennem forarbejdningsprocessen og til de bliver solgt til forbrugeren. Ordningerne administreres af de relevante ministerier i delstaterne. Diamantskæringsfabrikker, som deltager i certificeringsordningerne er forpligtede til nøje at registrere hver enkelt sten på forskellige stadier i forarbejdningsprocessen. Ordningerne indebærer blandt andet, at der udføres in- 1 S. 5. Information on certification and branding systems for diamond and other gemstones, Ron Gashinski, S. 5. Information on certification and branding systems for diamond and other gemstones, Ron Gashinski,

8 spektion af diamanter og gennemgang af optegnelser på fabrikkerne. Data fra Kimberleyprocessens certificeringssystem, KPCS, bruges som supplerende information i den forbindelse. Disse ordninger er ikke fokuseret på småskalaområdet. Ontario tilbyder dog ophavscertifikater for individuelle rå diamanter fundet af småskalafolk Effekter Ved at gøre brug af ovennævnte frivillige, men meget omfattende certificeringsordninger, har firmaer, som sælger canadiske diamanter været i stand til at øge salgsprisen på deres diamanter. Mange af disse firmaer følger ligeledes et frivilligt etisk og miljømæssigt adfærdskodeks. Disse firmaer kan altså dokumentere præcis, hvor hver sten kommer fra og dermed dokumentere, at det er en konfliktfri diamant, der er udvundet, skåret og slebet på specifikke steder i Canada. Flere kan tilmed via det frivillige adfærdskodeks sandsynliggøre, at deres firma er etisk og miljømæssigt ansvarligt. Disse faktorer er med til at øge salgsprisen. I Ontario har ét firma og de forretninger som fører deres produkter, således formået at øge salgsprisen ca. 15 %. 3 I det følgende gives en uddybende beskrivelse af de forskellige retningslinjer og kodeks, som findes i Canada Retningslinjer og adfærdskodeks I det globale marked for farvede ædelsten gør de fleste anerkendte minevirksomheder, detailhandlere og smykkestenvirksomheder brug af en eller anden form for frivillig adfærdskodeks, som forpligter dem at følge nogle fælles retningslinjer. Disse retningslinjer er ofte oprettet som et samarbejde mellem industrien og regeringen og kan være knyttet til lovgivningen i landet. I Canada har man indført forskellige retningslinjer, kodeks og bedste praksis-dokumenter, der blandt andet henvender sig til småskalarettighedshavere. Selv om deltagelsen er frivillig, så har de fleste stor fordel ved at være med i disse ordninger, da det bliver nemmere at sælge produkter i udlandet. Disse retningslinjer bruges derfor meget i et markedsføringsmæssig sammenhæng. Her er nogle eksempler på retningslinjer der bruges i Canada: The Canadian Guidelines for Gemstones Canadian Diamond Code of Conduct The Canadian Jewellers Association standards of Conduct The Diamond Bourse of Canada Ved at bruge disse retningslinjer i markedsføring af mineraler fra Canada, har man formået at få adgang til nye markeder og dermed skabe en større efterspørgsel. Et eksempel på dette 3 S. 4. Information on certification and branding systems for diamond and other gemstones, Ron Gashinski,

9 er mineralet Korite fra Canada, hvor størstedelen bliver solgt til Japan. Dette er opnået gennem markedsføringsinitiativer, som selskaberne enten kan stå for alene eller i samarbejde med regeringerne. Jade er også et canadisk mineral, der på grund af markedsføring er meget eftertragtet i hele verdenen. På nuværende tidspunkt er der dog ikke nogle fælles retningslinjer vedrørende jade, men på grund af successen ved brug af fællesretningslinjer for andre mineraler i Canada, overvejer man nu at lave et fælles adfærdskodeks for jade, et Canadian Jade Code of Conduct. Vigtigt med fælles retningslinjer ved salg til udlandet 5.3 Australien I Australien er certificering af smykkesten overladt til forhandlere og producenter herunder mineselskaber. De fleste forhandlere benytter sig af deres eget certifikat. Ofte udarbejdes certifikaterne i samarbejde med andre forhandlere eller producenter. Der findes således ikke en national certificeringsordning. Mange forhandlere benytter et såkaldt autenticitetscertifikat ( certificate of authenticity ). Det er et dokument, der bekræfter, at produktet er fra Australien. Andre forhandlere fokuserer på, at stenene er håndteret etisk korrekt. Det betyder, at stenene bliver knyttet til en bestemt producent eller forhandler og ikke nødvendigvis til landet Australien som sådan. I forhold til diamanter, er der generelt sket et skifte fra en overordnet branding af stenene til branding af bestemte mærker, som producenterne distribuerer. Derudover er der en række uafhængige laboratorier, som foretager certificeringer af smykkesten i Australien. Disse laboratorier benyttes også af forhandlere og producenter. 5.4 Sri Lanka I 2003 udsendte Sri Lanka en strategi for at øge indtjeningen på safirer. Ceylon Sapphire Brand Strategy skulle spille på forståelsen af Ceylon (tidligere navn for Sri Lanka) som et sted, der indgyder følelsen af ældgammel civilisation, naturlig skønhed, tradition, ritualer og Østens filosofi. Samtidig fokuserede strategien på at levere sten af meget høj kvalitet. Tilsammen vurderede strategien, at det kunne øge værdien af de srilankanske safirer med %. Der er dog ikke efterfølgende blevet offentliggjort salgstal for disse safirer. 5.5 Globalt plan: Kimberley Processen Kimberley Processen er et internationalt samarbejde mellem stater, diamantindustrien samt ikke-statslige interesseorganisationer. Kimberley Processen har til formål at standse handlen med konfliktdiamanter og dermed forhindre, at oprørshære med videre finansieres ved hjælp 9

10 af rådiamanter. Dette søges gennemført via en række krav til deltagerne i Kimberley Processen om intern kontrol af aktiviteter vedrørende rådiamanter. Herunder at rådiamanter registreres, og de følges fra minen, og indtil forarbejdning er sket. Initiativet til Kimberley Processen startede i byen Kimberley, Sydafrika i Det internationale samfund udarbejdede et detaljeret forslag til en enkel og gennemførlig international certificeringsordning for uslebne diamanter. Ordningen skulle være baseret primært på nationale certificeringsordninger og på internationalt aftalte minimumsstandarder. Forslaget blev fulgt op i 2002, hvor repræsentanter fra regeringer, industrien og interesseorganisationer mødtes i Interlaken, Schweiz, og blev enige om udformningen af det såkaldte KPCS dokument. Under Kimberley Processen hører Kimberley Processens Certificeringsordning (KPCS), der forpligter deltagerne til alene at importere fra eller eksportere til en anden deltager i KPCS på baggrund af et originalt KPCS certifikat. KPCS stiller ligeledes en række minimumsbetingelser til, hvilke forpligtelser en KPCS-deltager skal opfylde. Udover KPCS dokumentet findes en række aftaler vedrørende håndtering af materiale, der kan indeholde rådiamanter, samt krav til statistik og øvrig dokumentation. Sådanne aftaler udspringer ofte af anbefalinger fra en af Kimberley Processens arbejdsgrupper, der efterfølgende godkendes i plenum. I dag har Kimberley Processen 54 deltagere, herunder EU, der samlet set repræsenterer 81 lande. Kimberley Processens deltagere producerer 99,8 % af den globale produktion af rådiamanter Inden en egentlig minedrift vedrørende diamanter kan igangsættes, er det derfor nødvendigt, at produktionslandet bliver omfattet af KPCS, således at rådiamanter vil kunne eksporteres til andre deltagere i Kimberley Processen Implementeringen af Kimberley Processen i Grønland I 1990 erne var der en øget interesse for diamantefterforskning i Grønland som følge af større diamantfund i Canada. Denne interesse faldt sidenhen, men fra var der igen en stigning i diamantefterforskningen, som resulterede i, at et antal rådiamanter blev udnyttet fra prøvemateriale fra Grønland og som i dag bliver opbevaret i en bankboks i København. Som følge af diamantfundene, begyndte Grønland i 2008 at undersøge muligheden for at blive en del af KPCS. Kommissionen i EU modtog derfor en anmodning fra Danmark og Grønland, som efter godkendelse gav Grønland mulighed for at deltage i KPCS via EU. Grønland har siden 2008 været inviteret til at deltage i EU udvalgsmøder og Kimberley Processens plenummøder som en del af en dansk/eu-delegation. 10

11 I 2014 gjorde EU det muligt for Grønland, at deltage som land i Kimberley Processen via EU, hvilket giver Grønland muligheden for at kunne forhandle egne individuelle forhold. Dette blev rapporteret til Kimberley Processens plenum i Guangzhou. I foråret 2016 blev bekendtgørelsen for Grønlands implementering af Kimberley Processens Certificeringsordning (KPCS) sent i høring. Naalakkersuisut har valgt at indgå et samarbejde med EU for deltagelse i Kimberley Processen og KPCS. Dette samarbejde implementeres med denne bekendtgørelse, der efterfølgende muliggør import til og eksport fra Grønland. I udlandet har man gode erfaringer med certificeringsordninger på smykkestensområdet 6 Erfaringer fra Grønland Eksport af grønlandske produkter er begrænset i omfang og diversitet, men en del af det eksportprodukterne har til fælles er, at der i markedsføringen eller sågar i navngivningen af produkterne fokuseres på, at de stammer fra Grønland. For nogle produkter anses dette således for at have en værdi i sig selv. Herunder kan nævnes fiskeprodukter fra Royal Greenland og pelsprodukter fra Great Greenland. Ligeledes sælges vand fra grønlandske gletsjere som et særligt eksklusivt produkt i udlandet, hvor vægten lægges på, at vandet er fra Grønland, og at det er det reneste vand i verden. Man kan få fisk, pels og vand fra hele verden, som sælges uden særligt fokus på oprindelsen, men firmaerne bag de nævnte grønlandske produkter lægger en særlig vægt på det arktiske, grønlandske ophav af produkterne, antageligt fordi forbrugeren forbinder noget særligt positivt med Grønland og Arktis. Der er en generel konsensus om, at markedsføring af produkter som grønlandske kan føre til et mersalg, og/eller at produkter kan sælges til en højere pris. Dette gælder produkter der sælges i og uden for Grønland. Denne konsensus bekræftes af Grønlands Erhverv, som netop har set en tendens til øget salg ved en effektiv branding af grønlandske produkter i udlandet. Det kan være svært at forudse, hvordan et lande-brand vil blive opfattet på lang sigt, da mange faktorer spiller ind på, hvilke værdier, der associeres med et land. Grønland er dog i mange år blevet associeret med positive værdier i udlandet. Herunder renhed og unik, uspoleret natur og kultur. Der er ikke umiddelbart udsigt til, at denne positive internationale opfattelse ændres. Det må derfor antages, at grønlandske producenter også i fremtiden vil kun- 11

12 ne styrke deres produkters værdi ved at slå på produkternes grønlandske oprindelse i markedsføringen. 6.1 Erfaringer fra grønlandske småskalarettighedshavere En rundspørge til en række småskalarettighedshavere i 2016 har afdækket, hvilke erfaringer og ønsker disse har til en eventuel certificeringsordning for grønlandske smykkesten og stenprodukter. Rundspørgen er foretaget blandt 14 ud af i alt 25 grønlandske småskalarettighedshavere. Rundspørgen udgør et bredt udsnit af småskalarettighedshavere, både geografisk og aktivitetsmæssigt. Der er således deltagere fra Nuuk, Qaqortoq, Narsaq og Sisimiut. Deltagerne omfatter professionelle kunsthåndværkere, der laver smykker og fedtstensprodukter, hobbystensamlere og -sælgere, personer der ønsker at drive professionel minevirksomhed, personer der sælger via internettet samt personer, der udbyder guidede geologiture. Alle de adspurgte går ind for en eller anden form for certificering af smykkesten. To af de adspurgte går dog kun ind for videnskabelig certificering og ingen andre former for certificering, mens de andre adspurgte alle gerne vil deltage i en markedsføringsorienteret certificering. Sidstnævnte mener, at en sådan ordning vil have en gavnlig effekt på værdien af deres produkter og salget af disse produkter. Alle de adspurgte går ind for en eller anden form for certificeringsordning af smykkesten. En af dem, som ikke går ind for en markedsføringsorienteret certificeringsordning, mener dog, at produktets historie er vigtig, og vedkommende skaber allerede egne historier om sine produkter, og bruger således netop historien om produktets oprindelse som et middel til at sælge. En anden af de adspurgte fremhæver, at legitimiteten af et markedsføringscertifikat kan øges ved officiel anerkendelse af certifikatet fra internationale organisationer, der beskæftiger sig med smykkesten. Det er fælles for mange af de adspurgte, at de mener, historien bag stenen er vigtig. Det er vigtigt at kunne fortælle en god historie, og stenens oprindelse i Grønland er for mange netop en god historie. Nogle mener, at selv de helt billige sten vil kunne stige i værdi, hvis det kan certificeres, at de kommer fra Grønland. Andre mener, at en certificeringsordning primært vil være relevant for sten, der har en højere pris, og som kræver mere overvejelse fra kundens side at investere i. To af de adspurgte, som har solgt få eller ingen sten, mener, at et grønlandsk markedsføringsorienteret certifikat er netop det, som kan skabe en interesse om deres sten og sætte gang i salget af disse. 12

13 En rettighedshaver, der udbyder guidede geologiture bemærker, at et certifikat, der verificerer, at en sten er udnyttet i Grønland, er præcis, hvad hans udenlandske kunder efterspørger, og at de vil være villige til at betale mere for sten på en guidet mineraltur, hvis stenene kan certificeres som værende fra Grønland. En anden af de adspurgte mener, at det bør fremgå så præcist som muligt, hvor i Grønland den enkelte sten er fundet for derved at tilføje noget unikt til hver sten. En enkelt adspurgt mener, at grønlandske mineraler som nuummit, grønlandit og tugtupit sælger godt i udlandet, fordi de er sjældne, og ikke fordi de er fra Grønland. Samme person vurderer dog, at han kan sælge smykker lavet af grønlandsk guld til en højere pris end smykker lavet af andet guld netop fordi guldet er grønlandsk. Disse smykker sælges typisk til folk, som har en grad af tilknytning til Grønland, enten som fastboende eller turister. Småskalarettighedshavere har før haft mulighed for at komme til orde i forbindelse med en mulig certificeringsordning. Således påpeger en gruppe af småskalarettighedshavere i et høringssvar fra juni 2015 til Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udviklingen af et grønlandsk smykkestenserhverv, at man bør sætte gang i en certificeringsordning med hensyn til markedsføring af grønlandske smykkesten, da det for dem personligt vil kunne øge værdien af stenprodukter, de udnytter og sælger i Grønland og udlandet. 4 En certificeringsordning blev ligeledes diskuteret ved en workshop for småskalarettighedshavere og andre interesserede i Nuuk i november Her udtrykte et flertal ligeledes interesse for en markedsføringsorienteret certificering, ligesom nogle var interesserede i en videnskabelig certificering af grønlandske smykkesten. 6.2 Erfaringer fra grønlandske butikker Råstofdepartement har i forbindelse med nærværende redegørelse interviewet fem husflidsbutikker i henholdsvis Nuuk, Ilulissat og Nanortalik (3 i Nuuk, 1 i Ilulissat og 1 i Nanortalik), som alle sælger enten grønlandske smykkesten, stenfigurer eller begge dele. Tre yderligere butikker (2 i Ilulissat og 1 i Qaqortoq) er forsøgt kontaktet uden held. Alle respondenter blev forklaret, at hensigten med en certificeringsordning er at verificere overfor eventuelle kunder, at den pågældende smykkesten er udvundet og forarbejdet i Grønland under høje etiske og miljømæssige standarder, sammenholdt med en eventuel ekspertvurdering af stentype og værdi. Butiksindehaverne blev desuden forklaret, at certifikaterne måske ville koste butikkerne et mindre beløb på 3-15 kr. per indhentet certifikat. Butiksindehaverne blev forevist et tidligt udkast til, hvordan et sådan certifikat kunne se ud. 4 Høringssvar afgivet af småskalaoperatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Naalakkersuisut.gl. 13

14 Fælles for alle butiksrespondenterne er, at de sælger enten stenfigurer eller smykkesten udvundet og forarbejdet (håndarbejde) i Grønland eller begge dele. Butikkernes sortiment rangerer fra at sælge nogle få fedstensfigurer månedligt til at have flere hyldemeter af både smykkesten og stenfigurer som primære salgsvarer. Flere butikker påpeger erfaringer med andre certificeringsordninger og rejser en bekymring for om et nyt certifikat vil blive en uoverskuelig administrativ byrde. Særligt fremhæves CI- TES certifikationsordningen (truede dyrearter), som for to respondenter blev så omfattende et administrativt problem, at de helt opgav at handle med de berørte varer 5. En enkelt respondent rejste tilmed en bekymring om, hvorvidt dennes leverandører (småskalarettighedshavere) ville kunne håndtere det administrative arbejde, der følger med en certificeringsordning. To respondenter bruger allerede i dag hjemmelavede certifikater for smykkesten og stenfigurer. Disse certifikater indeholder oplysninger om, hvor stenen er fra, samt hvem der har fundet og slebet stenen. Disse certifikater fortæller dermed en komplet historie om den købte sten. Fire af fem respondenter mener, at en certificeringsordning ville have en positiv indflydelse på salgspris, salgsmængde og brandingværdi. Selv hos respondenter, hvor certifikater aldrig er blevet efterspurgt, vurderes det, at man kan sælge stenene til en højere pris såfremt et certifikat medfølger. En enkelt respondent mener ikke, et certifikat vil have nogen indflydelse på salgsprisen og vil også nødigt sætte prisen op, eftersom prisen i forvejen er høj, avancen lav og rabatter ofte efterspørges. Tre af fem respondenter fortæller, at deres kunder aldrig har efterspurgt et lignende certifikat. En af disse uddyber, at dennes kunder er meget vidende om varerne og derfor ikke har behov for et certifikat. De resterende to respondenter (butikken med det største udvalg i Nuuk samt en enkelt forhandler i Ilulissat) oplever ofte, at certifikater efterspørges. Det er samtidig disse to butikker, der i dag bruger hjemmelavede certifikationsordninger. En af disse begyndte med den hjemmelavede certificeringsordning netop for at imødekomme efterspørgslen (Ilulissat). Denne påpeger, at det føjer en autenticitet til varen og understreger, at der er tale om ægte kunst. To af fem respondenter ville ikke betale for en certificeringsordning, og en enkelt ville ikke tage stilling hertil. To respondenter ville gerne betale per certifikat, men én anser 15 kr. for at være en alt for høj pris. Sidste respondent ville blot lægge udgiften oveni i salgsprisen på den pågældende sten. Når det kommer til substansen af et eventuel certifikat er alle respondenter enige om, hvilke komponenter ville være de vigtigste. For husflidsbutikkerne er det vigtigste at kunne verificere overfor eventuelle kunder, hvor stenen er fundet, samt hvem der har udvundet og slebet 5 Hertil var der en enkelt undtagelse, som mente, at CITES certifikatet indebar en meget let og anvendelig administrativ proces. 14

15 stenen. Disse oplysninger anses for at være langt mere værd end en egentlig værdifastsættelse. Oplysninger om, hvor stenen er fundet, og hvem der har slebet den, overleveres alligevel altid til kunden mundtligt. Et certifikat ville give husflidsbutikkerne mulighed for at verificere oplysningerne og dermed sælge en helfortælling, fremfor blot en vare. 7 Vurdering af certificeringsordning i Grønland Den videnskabelige certificeringsordning vil ikke være relevant for Naalakkersuisut at oprette, idet hovedparten af de grønlandske smykkesten, som sælges på nuværende tidspunkt, ikke har en værdi, der vil kunne dække omkostningerne ved denne type certificering. Den videnskabelige certificeringsordning kan dog være relevant for visse smykkesten fra Grønland, for eksempel større rubiner og lyserøde safirer af god kvalitet. Den individuelle grønlandske stensælger vil dog altid have mulighed for selv at rette henvendelse til et certificeringshus. I perioden er der i forskningssammenhæng blevet indsamlet korund materiale fra Aappaluttoq/Fiskenæsset. Forskningen er et samarbejde mellem Departementet for Råstoffer og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS). Undersøgelserne involverer geokemiske 6 undersøgelser af den grønlandske korund, med det formål at finde gode egenskaber for karakterisering af korund fra Aappaluttoq, et såkaldt fingerprint, med en præcis og ikke-destruktiv analysemetode. Den markedsføringsorienterede certificeringsordning har til hensigt at øge antallet af solgte grønlandske stenprodukter og stenprodukternes individuelle værdi. Certificeringen kan være baseret på privat eller offentligt initiativ. En privat ordning vil kunne udarbejdes af individu- 6 Geokemi er videnskaben om den kemiske sammensætning af bjergarter og mineraler. 15

16 elle selskaber eller flere private personer eller selskaber i forening, da det vil kræve en væsentlig omsætning for at blive effektiv. I Grønland vil en privat certificeringsordning kunne være relevant for rettighedshaveren af for eksempel en større rubinmine. Certificeringsordningen vil også kunne oprettes af en forening af stensamlere i Grønland herunder af småskalarettighedshavere. Blandt småskalarettighedshavere, udtrykkes der imidlertid ønske om, at Naalakkersuisut opretter en national certificeringsordning. Husflidsbutikkerne er ikke ubetinget begejstret for ideen om at indføre en national certificeringsordning. Butikkerne er bekymrede for, at ordningen vil medføre en tung administrativ proces, og de henviser til CITES-ordningen som eksempel herpå. Med CITES-ordningen medfulgte en efter butikkernes opfattelse så tung administrativ byrde, at nogle butikker helt stoppede med at sælge de berørte varer. Desuden er butikkerne heller ikke begejstrede for at skulle betale, selv en lille pris, per indhentet certifikat. De påpeger, at prisen på smykkesten allerede er høj, avancen lav og at rabatter oftest efterspørges. Samtlige butikker er enige om, at skulle en certificeringsordning alligevel indføres, så vil historien være absolut vigtigste komponent på certifikaterne. Med historien menes en verificering af, hvem der har fundet stenen, hvor den er fundet, og hvem der har slebet den. En national certificeringsordning oprettet af Naalakkersuisut, vil have den fordel, at det for køberne kan opfattes som en større sikkerhed i certifikatets oplysninger, at Naalakkersuisut sammen med stensamlere, kunsthåndværkere og butikker, står bag ordningen. En certificeringsordning, som kan øge værdi og salg for grønlandske smykkesten, er efterspurgt af dem, som er potentielle brugere af en sådan ordning, småskalarettighedshaverne. Desuden peger Grønlands Erhverv på, at der kan være en gavnlig effekt af at bruge Grønland som brand i salg af grønlandske produkter til udlændinge. En national certificeringsordning kan dog med fordel gøres frivillig. Det kan således overlades til den enkelte bruger af ordningen at vurdere, om deltagelse i ordningen vil tilføre en merværdi til vedkommendes produkter. 8 Markedsføringsorienteret certificering Med en fælles certificeringsordning, der samler en andel af det samlede antal af stensamlere, kunsthåndværkere og butikker, kan antallet af brugere af certificeringsordningen skabe et økonomisk grundlag for at markedsføre certificeringsordningen i medier rettet mod turister. Dermed vil turisterne inden eller under deres besøg i Grønland blive gjort bekendt med grønlandske stenprodukter og fortællingen om, hvordan sten samles i fjeldet og forarbejdes af kunsthåndværkere. En certificeringsordning med inddragelse af Naalakkersuisut, der har til hensigt at øge værdien for køberne, kan baseres på, at køber får dokumentation for: 16

17 Oprindelse Certificeringen dokumenterer, at stenen er fundet og eventuelt også forarbejdet i Grønland. Merværdien for køber vil bygge på flere forhold. Køber vil kunne købe et unikt, grønlandsk produkt, der baseres på grønlandske smykkesten og kunsthåndværk. Grønlændere vil som udgangspunkt have en bedre viden om, at produktet er grønlandsk end turister, og garantien ved en certificeringsordning vurderes derfor at betyde mest for salget til turister. Småskalakunsthåndværk Certificeringer fortæller om et håndlavet produkt i grønlandske stenmaterialer, der afspejler grønlandsk kunsthåndværk, og som for eksempel portrætterer grønlandsk kultur og dyreliv, som det typisk er tilfældet for fedtstensprodukterne. At stenmaterialet er udnyttet, designet og forarbejdet i Grønland på småskalaniveau gør stenproduktet helt unikt som souvenir i forhold til mange andre lande, hvor souvenirers kan være et masseproduceret industriprodukt fremstillet i lavtlønslande. Konfliktfri produkt Med en certificering for at produktet er grønlandsk, certificeres det samtidigt, at produktet ikke er med til at finansiere væbnede konflikter. Arbejdsmiljøforhold Hvis certifikatet fortæller om udnyttelsen og forarbejdningen af stenproduktet på småskalaniveau, får køber samtidig dokumentation for, at produktet ikke er fremstillet under forhold, hvor der for eksempel anvendes børne- og slavearbejde. Som et tiltag fra Naalakkersuisuts side kan der ved fremsendelse af certifikater informeres om gode arbejdsmiljøforhold for eksempel brug af støvmaske ved slibning af stenprodukter. Eksportdokument Certificeringen kan anvendes som eksportdokument for det pågældende stenprodukt, hvis det er solgt ved detailsalg for eksempel i butikker eller direkte fra kunsthåndværkeren. Ved en gros salg af sten, vil der stadig være behov for normal eksportdokumentation fra Råstofstyrelsen. 9 Anvendelse af markedsføringscertifikatet 17

18 Certificeringsordningen skal som udgangspunkt omfatte hele værdikæden fra stensamlere over kunsthåndværkere til sælgere af stenprodukterne, der alle gerne skal opleve muligheden for at opnå et mersalg både i mængde og pris pr. enhed. I nogle tilfælde vil den samme person dække hele værdikæden, mens værdikæden i andre tilfælde udgøres af flere personer og selskaber, herunder guldsmede og butikker. De produkter, der kan certificeres, er produkter, der er udnyttet og forarbejdet i Grønland, for eksempel fedtstensfigurer, samt produkter, der indeholder sten, der er udnyttet og forarbejdet i Grønland for eksempel smykker med grønlandske smykkesten og fedtstensprodukter, hvori der udover fedtsten også indgår andre materialer. Det er kun selve stenen i produktet, der certificeres. Da certifikatet skal certificere, at stenen er udnyttet og forarbejdet i Grønland, kan dette certificeres ved, at både stensamleren og kunsthåndværkeren underskriver certifikatet. I nogle tilfælde vil den samme person underskrive for begge processer. I andre tilfælde vil det være to forskellige personer, der skriver under. Figur 1 nedenfor viser et tænkt eksempel på et certifikat, med de informationer certifikatet kan indeholde, herunder papir- og tryktype, sikkerhedsforanstaltning mod kopiering samt størrelse. Ved udarbejdelse af et certifikat bør beslutningen om design fastsættes i samspil mellem designer, repræsentanter fra henholdsvis Naalakkersuisut og repræsentanter for værdikæden fra stensamlere, kunsthåndværkere og butikker. En certificeringsordning af grønlandske smykkesten og stenprodukter, hvor fokus lægges på at markedsføre stenene som en håndlavet vare, der er udvundet og forarbejdet i Grønland, vil muligvis kunne øge salget af disse, da det vurderes som noget positivt, at en vare kommer fra Grønland. Man udnytter dermed det allerede etablerede grønlandske brand, som er blevet opbygget gennem mange år. Hvis certifikatet bliver en succes, kan dette styrke det grønlandske lande-brand, og den måde omverdenen opfatter Grønland og de varer, der bliver forbundet med eller kommer fra Grønland. Det er dog meget svært at vurdere på forhånd, hvilken effekten af dette vil være. Certificeringsordningen bør integrere hele værdikæden fra udnyttelse til forarbejdning og til salg. Certificeringen bør kunne anvendes af grønlandske småskalarettighedshavere, fastboende indsamlere, kunstnere, juvelerer og sælgere af smykkestensprodukter. 9.1 Adfærdskodeks (Code of Conduct) Hvis en markedsføringsorienteret certificeringsordning indføres, bør denne ikke stå alene. Der bør sideløbende indføres en ordning, der skal sikre, at brugerne af certifikatet arbejder under nogle fælles retningslinjer og værdier. Dette princip kendes for eksempel fra den Canadiske diamant industri. Brugerne bør være underlagt et adfærdskodeks, der beskriver nogle bestemte forhold, som skal overholdes, for at have ret til at bruge certifikatet. Udarbejdel- 18

19 sen af et grønlandsk adfærdskodeks kan ske med skelen til internationale standarder og adfærdskodekser. Et adfærdskodeks til dette formål vil typisk indeholde bestemmelser vedrørende brugerens overholdelse af almindelig lovgivning, at brugeren ikke gør brug af børnearbejdere og udfører arbejdet forsvarligt i forhold til miljøet og personlig sikkerhed, at brugeren ikke finansierer konflikter, og andre lignende forhold. 10 Alternative anvendelser af markedsføringscertifikatet Processen med at både stensamleren og kunsthåndværkeren underskriver certifikatet kan forenkles ved, at kunsthåndværkeren som den eneste underskriver og dermed certificerer, at stenen er indsamlet og forarbejdet i Grønland. På nuværende tidspunkt sendes sten fra Grønland til facetslibning i lande, der gennem mange år har udviklet ekspertise inden for slibning af bl.a. højt prissatte sten. Der vil imidlertid være en vis risiko forbundet med at certificere grønlandske sten, der har været slebet i udlandet, da det kan være vanskeligt at bevise, at de sten, der kommer tilbage fra slibehuset, ikke er sten, der er blevet byttet ud med de grønlandske sten. 11 Risici ved markedsføringscertifikatet Certificeringsordningen bør understøttes af procedurer, dokumentation og fysiske forhold, der har til hensigt at sikre troværdigheden omkring certificeringen. Dette er af afgørende betydning, da en del af certificeringens troværdighed bygger på Naalakkersuisuts deltagelse og officielle stempel på certifikatet. Certifikatet bør anvendes af hele værdikæden fra stensamler over kunsthåndværker til sælger. Certifikatets troværdighed kan i vid udstrækning baseres på selvjustits i småskalabranchen, samt kontrol og inspektion udført af Råstofstyrelsen ved konkret mistanke om snyd med certificeringsordningen. Blandt de fysiske forhold, der skal modvirke kopiering af det fysiske certifikat, er udarbejdelse af certifikatet i en papirkvalitet med en særlig strukturoverflade og et speciel tryk af Naalakkersuisuts stempel på forsiden, bestående af det officielle isbjørnelogo og Naalakkersuisuts navn. Derudover kan hvert certifikat have et unikt nummer, og navnet på bestilleren af certifikatet kan opgøres på Naalakkersuisuts hjemmeside. I tilfælde af at certifikatet underskrives af både stensamleren og kunsthåndværkeren, vil det være en yderligere sikkerhed, at to personer har verificeret oplysninger på certifikatet. 19

20 12 Økonomiske forhold Med udgangspunkt i en markedsføringsmæssig certificeringsordning, er der blevet undersøgt 2 forskellige versioner af mulige certifikater. Den første er den mest simple version, hvor samme certifikat bruges til alle stentyper og stenprodukter. I dette tilfælde skal brugeren selv angive stentype og oprindelsessted, samt hvem har fundet, bearbejdet og solgt stenen. Den anden version er mere detaljeret. Her fremstilles 6 forskellige certifikater, hvor stentype allerede er angivet på selve certifikatet. Brugeren skal kun udfylde information om tilvejebringelsen. Ved udarbejdelsen af budgetterne er Departementet for Råstoffer kommet frem til, at størstedelen af omkostningerne forbundet med certifikatet, vil være den tid som råstofmyndigheden vil bruge at udvikle og administrere ordningen. Nedenfor beskrives de forskellige poster i budgetterne: Design og produktion af certifikater Version 1: Design af et certifikat som skal bruges til alle mineraltyper der bliver omfattet af ordningen. Mineraltypen kan for eksempel angives ved afkrydsning eller håndskrevet tekst. Der produceres omkring stk. Prisen per stk. er ca. 2,30 kr. Version 2: Design af fem individuelle certifikater for de fem mest solgte mineraltyper og 1 certifikat for øvrige mineraler, hvor mineraltypen fx kan angives ved afkrydsning eller håndskrevet tekst. Der produceres omkring stk. Prisen per stk. er ca. 3,30 kr. Certifikaterne designes af et designbureau, der sammen med Departementet for Råstoffer også udarbejder certifikaternes tekst på engelsk og grønlandsk. Designbureauet udarbejder desuden et certifikatmærke til salgsstederne, der kan være et klistermærke med certifikatets logo, til opklæbning i salgsstedets glasparti ved indgangsdøren. Certifikatmærket i salgsstedets glasparti skal markedsføre certifikatet og dermed grønlandske smykkesten og stenfigurer. Derudover tjener certifikatmærket en funktion for det tilfælde at salgsstedet ikke vil have certifikatet vedhængt de udstillede stenprodukter. Budgettet er udregnet på baggrund af en vurdering fra et designbureau i Nuuk. Stykprisen er baseret på, at brugerne kun dækker omkostningerne i forbindelse med design og produktion af certifikatet. 20

21 Interne arbejdstimer til udvikling af ordningen Ved indførsel af en certificeringsordning, vil Departementet for Råstoffer bruge ressourcer på at udvikle og implementere ordningen. Følgende opgaver samt timeforbrug forventes i opstartsfasen til udvikling af version 1: Udvikling af informations materiale til brugere af ordningen 60 timer Udvikling af markedsføringsmateriale 15 timer Udvikling af adfærdskodeks 100 timer Udvikling af interne kogebøger 20 timer Udvikling af certifikat 30 timer Politisk orientering 15 timer Udarbejdning af brugervejledninger 20 timer Projektbeskrivelse vedrørende IT-system til registrering af certifikater 10 timer I alt 270 timer Der forventes at udvikling af version 2 vil kræve lidt flere ressourcer. Det samlede timeforbrug forventes derfor at være omkring 300 timer. Interne arbejdstimer til administration af ordningen Følgende omkostninger forventes at være forbundne med driften af ordningen; Håndtering af certifikat (forsendelse mm.) 45 timer om året Evaluering af ordningen 20 timer om året IT-system (registrering certifikater) 10 timer om året Der forventes derfor at Departementet for Råstoffer vil bruge omkring 75 timer om året til at administrere ordningen. Andre eksterne omkostninger Design af markedsføringsannoncer ca Udvikling af IT-system ca Markedsføringsannoncer ca om året Forsendelsesomkostninger ca om året 21

22 Version 1: Stencertifikat - Småskala DKK Opstart År 1 År 2 År 3 Design af ét certifikat med fortløbende numre Designbureau I alt Produktion af certifikater Certifikat (6000 stk.) I alt (6.000 stk.) Design og produktion i alt Internarbejdstid til udvilking af ordning Informationsmateriale (60 timer) Markedsføringsmateriale (15 timer) Adfærdskodeks (Code of conduct) (100 timer) Interne sagsbehandlingsvejledninger (20 timer) Certifikat (30 timer) Politisk orientering (15 timer) Vejledning af brugere af certifikatet (20 timer) Projektbeskrivelse vedr. IT-system (10 timer) I alt 270 timer Internarbejdstid til administration af ordning Håndtering af certifikat (45 timer/år) Evaluering of ordning (20 timer/år) IT-System (10 timer/år) I alt (75 timer/år) Andre eksterne omkostninger Design af markedsføringsannoncer Annonceplads Udvikling af IT-system Forsendelsesomkostninger I alt Total

23 Version 2: Stencertifikat - Småskala DKK Opstart År 1 År 2 År 3 Design af certifikat nr. 1-6 med fortløbende numre Designbureau I alt Produktion af certifikater 1 Certifikat for Rubin (1000 stk.) Certifikat for Grønlandit (1000 stk.) Certifikat for Tugtupit (1000 stk.) Certifikat for Nuummit (1000 stk.) Certifikat for Fedtsten (1000 stk.) Certifikat for øvrige mineraler (1000 stk.) I alt (6000 stk.) Design og produktion i alt Internarbejdstid til udvilking af ordning Informationsmateriale (60 timer) Markedsføringsmateriale (15 timer) Adfærdskodeks (Code of conduct) (110 timer) Interne sagsbehandlingsvejledninger (20 timer) Certifikat (40 timer) Politisk orientering (15 timer) Vejledning af brugere af certifikatet (30 timer) Projektbesktivelse vedr. IT-system (10 timer) I alt 300 (timer) Internarbejdstid til administration af ordning Håndtering af certifikat (45 timer/år) Evaluering of ordning (20 timer/år) IT-System (10 timer/år) I alt (75 timer/år) Andre eksterne omkostninger Design af markedsføringsannoncer Annonceplads Udvikling af IT-system Forsendelsesomkostninger I alt I alt

Information om nye tiltag indenfor småskala og status på større udnyttelsesprojekter. Departementet for Råstoffer Juni 2017

Information om nye tiltag indenfor småskala og status på større udnyttelsesprojekter. Departementet for Råstoffer Juni 2017 Information om nye tiltag indenfor småskala og status på større udnyttelsesprojekter Departementet for Råstoffer Juni 2017 Program Udvikling i antal småskalatilladelser Vedtagelse af den nye råstoflov

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.6.2013 COM(2013) 429 final 2013/0201 (CNS) C7-0232/1 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om regler og procedurer med henblik på at gøre det muligt for Grønland at deltage

Læs mere

AFGØRELSER Den Europæiske Unions Tidende L 84/99

AFGØRELSER Den Europæiske Unions Tidende L 84/99 20.3.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 84/99 AFGØRELSER RÅDETS AFGØRELSE Nr. 136/2014/EU af 20. februar 2014 om regler og procedurer med henblik på at gøre det muligt for Grønland at deltage i Kimberleyprocessens

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 29. januar 2015 FM 2015/108 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen

Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Råstofstyrelsen Sendes pr. e-mail: mlsa@nanoq.gl Høring vedrørende Forslag til: Selvstyrets

Læs mere

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger 13. marts 2017 FM2017/27 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning nr. 7 af 5. december 2008 om arbejdstageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse fra

Læs mere

22. september 2016 EM 2016/130 Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

22. september 2016 EM 2016/130 Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 22. september 2016 EM 2016/130 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet

Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Justitsministeriet Lovafdelingen Sendt pr. mail til: lovkvalitetskontoret@jm.dk 18. august 2017 Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Dansk Erhverv konstaterer, at Justitsministeriet

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)

Læs mere

Legepladscertificeringen

Legepladscertificeringen Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Legepladscertificeringens formål og grundlag... 2 1.1. Formål.... 2 1.2. Organisation... 2 1.3. Certificeringsgrundlag og kontrolomfang... 2 1.4. Vilkår og ansvarsforhold...

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.11.2014 COM(2014) 705 final 2014/0333 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

til Til titlen Til 1 Nyt nummer

til Til titlen Til 1 Nyt nummer 5. december 2012 EM 2012/112 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse 26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen

Læs mere

Generaldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDVÆLGELSE AF ET REFERENCELAND

Generaldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDVÆLGELSE AF ET REFERENCELAND EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft Generaldirektoratet for Handel - Arbejdsdokument UDKAST TIL RETNINGSLINJER FOR UDVÆLGELSE AF ET REFERENCELAND DA DA I. RETSGRUNDLAG 1. I artikel

Læs mere

Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser

Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser Den Jyske Sparekasse Att.: Direktionen Borgergade 3 7200 Grindsted 18. september 2013 Ref. csr J.nr. 6072-0255 Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser Påbud Finanstilsynet påbyder Den Jyske Sparekasse

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Databeskyttelsespolitik for Code of Care

Databeskyttelsespolitik for Code of Care Databeskyttelsespolitik for Code of Care 1. Indledende bemærkninger 1.1 Formål 1.1.1. Code of Care vil løbende komme til elektronisk og på anden systematisk måde at behandle forskellige persondata om dig

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Ref. Ares(2014) /07/2014

Ref. Ares(2014) /07/2014 Ref. Ares(2014)2338517-14/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 2001/95/EF og forordningen om gensidig

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR DET INDRE MARKED, ERHVERVSPOLITIK, IVÆRKSÆTTERI OG SMV'ER

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR DET INDRE MARKED, ERHVERVSPOLITIK, IVÆRKSÆTTERI OG SMV'ER EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR DET INDRE MARKED, ERHVERVSPOLITIK, IVÆRKSÆTTERI OG SMV'ER Bruxelles, den 1. februar 2019 SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN

Læs mere

Politik om bekæmpelse af bestikkelse

Politik om bekæmpelse af bestikkelse Politik om bekæmpelse af bestikkelse Indledning RPC koncernen Plc ( selskabet ) fører en nultolerancepolitik i forhold til bestikkelse og korruption i sine globale forretningsaktiviteter, i både den offentlige

Læs mere

Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse UDKAST Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer

Læs mere

Generelt. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af:

Generelt. Bemærkning Begrundelse for bemærkning Bemærkning fremsat af: Høringsnotat Ekstern høring om ny bekendtgørelse om indsendelse af indlægssedler til Lægemiddelstyrelsen og om udkast til cirkulære om ændring af variationsvejledningen, marts 2011. Link til høringen på

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Etisk kodeks Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Kodeks for etisk og socialt ansvarlig forhandling af spil Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Repræsentantskab...

Læs mere

BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om erhvervsmæssige aktiviteter på det grønlandske søterritorium Afgivet til forslagets 2. behandling Erhvervsudvalget

Læs mere

23.august 2018 EM 2018/213. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

23.august 2018 EM 2018/213. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 23.august 2018 EM 2018/213 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Som konsekvens af vedtagelsen af Inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi

Læs mere

Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og lusütsomrádet Postboks 1614 3900 Nuuk Atuisartoqarnermut Unammilleqatigiinnermullu Aqutsisoqarñk Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Henvendelse fra Konkurrencenævnet

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke er række regler og retningslinjer til bankens medarbejdere

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01530/Dep. sagsnr. 18351 5. december 2012 FVM 104 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse

Læs mere

Aktørafgrænsning lov om elektroniske cigaretter. Aktørafgrænsning lov om elektroniske cigaretter Indledning... 3

Aktørafgrænsning lov om elektroniske cigaretter. Aktørafgrænsning lov om elektroniske cigaretter Indledning... 3 NOTAT Aktørafgrænsning lov om elektroniske cigaretter Indholdsfortegnelse Aktørafgrænsning lov om elektroniske cigaretter... 1 Indledning... 3 08-08-2019 J.nr. C15-01-00001 CCL Fire væsentlige pointer

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2015 COM(2015) 567 final 2015/0262 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Implementeringsvilkår for forretningspartnere, som skal være involveret i BSCI monitoreringsprocessen (producenter) 1

Implementeringsvilkår for forretningspartnere, som skal være involveret i BSCI monitoreringsprocessen (producenter) 1 Implementeringsvilkår for forretningspartnere, som skal være involveret i BSCI monitoreringsprocessen (producenter) 1 I. Indledning Til dette dokuments formål henviser producenter til den forretningspartner

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

DENNE MEDDELELSE OG INFORMATIONERNE HERI ER IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE ELLER VIDEREGIVELSE, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, TIL ELLER I USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION,

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

NAALAKKERSU I SUT. Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her. Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens principper mv.

NAALAKKERSU I SUT. Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her. Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens principper mv. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formanden for Naalakkersuisut NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Inuit Ataqatigiit Inatsisartutgruppe Inatsisartut -/Her Svar på 37-spørgsmål nr. 264 om sagsbehandlingslovens

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2001R1207 DA 18.02.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B M1 RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1207/2001 af 11. juni 2001 om fremgangsmåder

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (2014/287/EU)

(EØS-relevant tekst) (2014/287/EU) 17.5.2014 L 147/79 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 10. marts 2014 om fastsættelse af kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse

Læs mere

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for,

Tak for muligheden for at kommentere Kommissionens meddelelser. RettighedsAIliancen er glade for, Kulturministeriet Sendes per email til ntv~kum.dk og lln@kum.dk KØbenhavn, den 22. august 2014 Vores ref.: 04400-0155 maf/ Leder af Retti8hedsAIliancen Maria Fredenslund Direkte telefon 32 71 20 62 ma

Læs mere

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens adgang til Indenrigsog Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2016 (Code of Conduct)

Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2016 (Code of Conduct) Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2016 (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Hvidbjerg Bank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke regler og retningslinjer til bankens medarbejdere, bestyrelse og

Læs mere

16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 16. maj 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, som blev behandlet i og vedtaget af

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Analyse af tildelte klippekort i 2014

Analyse af tildelte klippekort i 2014 Analyse af tildelte klippekort i 2014 Greenland Business A/S har i 2014 tildelt klippekort til 60 iværksættere. Det samlede forbrug var på knap 466.000 kr. ud af et budget på 800.000 kr. Af de 60 tildelinger

Læs mere

Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2017 (Code of Conduct)

Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2017 (Code of Conduct) Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2017 (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Hvidbjerg Bank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke regler og retningslinjer til bankens medarbejdere, bestyrelse og

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen

NAALAKKERSUISUT. Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut. Kære Jens Immanuelsen Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT af GREENLAND Til: Jens Immanuelsen (Siumut), medlem af Inatsisartut

Læs mere

Etisk leverandørstyring

Etisk leverandørstyring Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0050 Bilag 1 Offentligt MILJØstyrelsen 9. Marts 2011 Pesticider & genteknologi JL/japed(dep) GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådsdirektiv

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.12.2016 COM(2016) 784 final 2016/0388 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

Adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere

Adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere 1. Jeg har modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets

Læs mere

12/ FM/EM2016/48 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

12/ FM/EM2016/48 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges til EM17 fremsætte lovforslag om en 4 årig forsøgsordning, hvor der udbydes mikrolån

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

8. august 2013 EM 2013/101. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 8. august 2013 EM 2013/101 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Forslaget er foranlediget af de berørte rederiers ønske om at gøre op med de svagheder, som den

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.4.2018 C(2018) 2205 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 18.4.2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår procedurereglerne

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.10.2004 KOM(2004) 691 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om udvidelse af den endelige antidumpingtold,

Læs mere

BILAG I. Del 1 TVISTBILÆGGELSES FUNKTION. Medlemsstat, hvor den eller de berørte personer er skattemæssigt hjemmehørende:

BILAG I. Del 1 TVISTBILÆGGELSES FUNKTION. Medlemsstat, hvor den eller de berørte personer er skattemæssigt hjemmehørende: DA BILAG I Del 1 STANDARDREGLER FOR DET RÅDGIVENDE UDVALGS ELLER UDVALGET FOR ALTERNATIV TVISTBILÆGGELSES FUNKTION (ARTIKEL 11, STK. 3, I DIREKTIV (EU) 2017/1852) [Udfyldes af de uafhængige, højt estimerede

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune

Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune Mad- og Måltidspolitikken for børn og unge i Odder Kommune J.nr.: Sagsid.: 1068002 Åben sag Fmd.Init.: Resume: Som et led i udmøntningen af Odder Kommunes sundhedspolitik besluttede udvalget for Undervisning

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere