INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle"

Transkript

1 FUGLE I HAVEN

2 INDHOLD Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle Fugle i haven Hvad spiser fuglene, og hvor hyppigt forekommer de? Side Redekasser Side Fuglene i haven året rundt Side Dæhnfeldt produktoversigt Pas på ved hækklipning, hvis der er reder med unger. BEPLANTNING FOR FUGLE Der findes utroligt mange vildfugle, og det kan være en stor fornøjelse at få besøg af dem i haven. I Danmark har vi cirka 435 forskellige fuglearter, hvoraf nogle af dem besøger din have jævnligt. Ved at fodre jævnligt, varieret og korrekt tiltrækker man mange forskellige arter ved foderpladsen, og fuglene skaber et dejligt liv i haven. Den ideelle have for fugle opfylder følgende krav: Beplantning i flere etager Gode muligheder for redepladser i tætte hække, buske og hule træer Flere forskellige redekasser, som tiltrækker forskellige arter Træer og buske med frugter, bær og frø samt planter, der tiltrækker insekter Rig mulighed for at finde føde i diverse foderautomater og på foderbrættet Ro i haven, så fuglene kan trives og ikke skræmmes væk En mindre ideel have kan nu også indeholde et dejligt fugleliv til stor glæde for hele familien. PLANTER OG TRÆER En have uden buske og træer tiltrækker ikke fuglene, men det er ikke alle beplantninger, der er lige fuglevenlige. Herunder gives en kort beskrivelse af nogle af de velegnede: Grantræer: Giver gode redemuligheder, og koglerne giver føde til mange fugle. Fyr: Dårlig som redeplante for småfugle, men tiltrækker insekter, og koglerne giver føde til bl.a. mejser, grønsisk og stor flagspætte. Bogfinken tager frøene på jorden. Liguster: Er primært som busk velegnet til redeplacering, og bærrene er en delikatesse for mange fugle såsom solsort, dompap og havesanger. Der bygges også reder i hækken, og man skal derfor passe på ikke at klippe denne for tidligt af hensyn til ungerne. Hassel: Giver god vinterfodring. Nødderne spises af råge, ringdue, skovskade, spætmejse og stor flagspætte. Knækkede nødder tiltrækker langt flere småfugle. Bøg: Som hækplante giver den ingen frø, men ellers spises bog af bogfinke, blåmejse, musvit, gråmejse, kvækerfinke, ringdue, skovskade, stor flagspætte, spætmejse og stær. Tjørn og røn: Smukke at se på, gode redeplanter og bærtræer for fugle. Kristtorn: Bør plantes i læ. Den røde stenfrugt spises især af solsort og andre drosler. Pære- og æbletræ: Tiltrækker insekter, og frugterne spises af mange fugle. Kirsebær og morel: Bærrene er attraktive for mange fugle, og især kærnebideren er glad for stenene. Øvrige planter med frugter og bær: Giver blomstring, hvilket tiltrækker insekter, som fuglene elsker, og bærrene spises af mange arter. Stauder, der kaster frø: Er gode, da mange fugle ynder at spise frøene. Solsikke: Solsikkefrø er blandt mange fugles foretrukne spise, og i Dæhnfeldts frøsortiment er der et stort udvalg af solsikker at vælge imellem, som også er meget smukke at se på. Fugle er meget vigtige i bekæmpelsen af insekter og skadedyr i haven og tilmed den mest økologiske form for bekæmpelse, man kan tænke sig. 2

3 FODRING AF VILDFUGLE Tidligere var det ofte sådan, at man blot lagde sit gamle brød ud i haven til fuglene og ikke andet. Senere er fuglefoder blevet et mere bevidst indkøb, og vil man se andre fugle end gråspurve ved sin foderplads, må der mere end brød til. En attraktiv foderplads består af et varieret udbud af diverse frø, nødder, fedtprodukter, frugt og brød. Der er flere måder at fodre fuglene på. Det kan enten være via et foderhus, forskellige foderautomater eller ved at hænge foder som mejsebolde og nødder i net op i træer, kroge på altaner og lign. Alle muligheder er gode, og de egner sig hver især til forskellige fugle. GODE RÅD OM FODRING Man bør placere sin foderplads, så katte ikke kan nå op, men den må gerne stå i nærheden af en busk eller træ, hvor fuglene kan søge skjul for eksempelvis spurvehøgen. Man bør ligeledes placere foderautomaten, hvor der er frit udsyn fra husets vinduer, hvor hele familien kan få glæde af denne naturoplevelse. Foderautomater eller foderbrætter med tag er at foretrække fremfor placering på jorden eller andre åbne foderpladser, da de er bedre beskyttet mod vejret og samtidig også mod mågernes forslugenhed. Trods foderautomaternes gode beskyttelse, kan det alligevel ikke undgås, at noget af foderet bliver vådt, hvorfor jævnlig rengøring er vigtig. Ikke kun de bevingede dyr er glade for fuglefoder, men også dyr som eksempelvis mus, rotter og ræve tiltrækkes af føden, hvis den ligger fremme på jorden. En foderautomat hindrer også disse dyr i at stjæle føden fra fuglene. En foderspiral til bl.a. mejsebolde (fedtkugler) er også effektiv, når det drejer sig om at forhindre store fugle som krager og måger i at flyve væk med denne. Foderspiralen er desuden meget dekorativ og fås i Dæhnfeldts sortiment i to størrelser og både galvaniseret samt i kobber. En sød og alternativ idé er at bruge den til fyrfadslys, som kan lyse op i de stille aftentimer hele året rundt. HVORNÅR FODRER MAN? Man bør fodre fuglene året rundt, men de har mest brug for vores hjælp om vinteren, hvor sne ofte dækker jorden, og hvor fuglene har svært ved selv at finde tilstrækkeligt med føde. Mange småfugle skal nå at samle føde svarende til en tredjedel af deres legemsvægt for at kunne producere varme nok til at overleve en lang, kold vinternat. Det er som nævnt vigtigt at fortsætte fodringen hele året rundt, når man først er begyndt for ikke at skuffe fuglene, som hurtigt får vaner og derfor forventer at få føde ved foderpladsen. I sommerhalvåret bliver fuglene mere kræsne, da de her kan finde masser af naturlig føde i deres omgivelser. Man kan og bør dog fortsætte fodringen hele sommeren, da det giver et rigt fuglemiljø, da fuglene vender tilbage til de haver, hvor de er vant til at kunne få nem og god føde. Om sommeren får man også ofte besøg af de helt unge fugle, som ser foderpladsen som en nem og hurtig vej til at anskaffe sig føde. 3 Hold foderhuset rent for fugleekskrementer og gamle føderester, så der ikke dannes bakterier. Grøniriske spiser af en Dæhnfeldt foderautomat, hvor foderet er beskyttet mod vejr og vind. Blåmejse på Dæhnfeldt foderspiral i kobber.

4 Bliver mejsebolden for hård i frostvejr, kan den blødgøres ved at slå på den med en hård genstand. FODER TIL VILDFUGLE Man må give varieret foder, hvis man vil se mange forskellige fuglearter i sin have. Dæhnfeldt tilbyder mange varierede former for fuglefoder, så der er lidt for enhver smag. MEJSEBOLDE OG KOKOSNØDDER Mejsebolde er en blanding af fedt og frø og er meget attraktivt for de fleste vildfugle. Disse fås både i almindelig og ekstra stor størrelse og kan enten bruges i en foderspiral, sættes fast på en foderpind eller hænges direkte op i nettet. For at tiltrække flere arter, kan man også lægge nogle af mejseboldene på foderbrættet, da ikke alle arter kan spise hængende i fødderne. I Dæhnfeldts sortiment finder man også de populære kokosnødder i flere afskygninger samt fugletræstammer med en blanding af frø og fedt indeni, som mange fugle foretrækker. De er samtidig meget dekorative med et udseende, som falder godt ind i naturen. Mange småfugle ynder at spise føde som er hængt op, som her på en Dæhnfeldt galvaniseret foderpind. En udhulet træstamme med fuglefoder, en solsikkeklokke eller fyldte kokosnødder er blandt de mere naturlige foderautomater fra Dæhnfeldt. 4

5 FUGLEFRØ OG NØDDER Dæhnfeldts vildfugleblanding i poser med 2, 5 eller 10 kg består af ca. 65% knækket hvede, ca. 20% solsikkefrø, ca. 11% småfrø og ca. 4% hirse. Man knækker ofte frø og kerner for, at også de små fugle kan få glæde af dem. Derved bliver konsistensen dog mere melet, og frøene kan derfor klistre lidt sammen i vådt vejr. Dette kan dog ikke undgås, når man også vil tilgodese de små fugles behov. Solsikkekerner er utroligt populære blandt mange vildfugle og fås i poser med 1, 3 og 10 kg. Man kan også købe en solsikkeklokke, som kan hænges op direkte. Især musvitter og gråmejser kommer i vældig aktivitet, når der er solsikkekerner i haven. Mange fugle ynder at sidde og hakke i nødder, som enten kan hældes i en foderautomat, bevares i nettet og lægges i en foderspiral eller hænges direkte op i et træ eller lignende. ØVRIGT FUGLEFODER Æbler, brød, fedt og nogle madrester er også velegnet som fuglefoder, og det gør ikke noget, at æblerne er halvrådne eller plettede. Lægges æblerne på jorden, bør man sørge for en vis afstand mellem dem, så fuglene ikke hele tiden føler, at de skal forsvare føden. Franskbrød, især fuldkornsbrød, foretrækkes fremfor rugbrød, og den største brødæder er nok gråspurven. Man kan sørge for, at brødet ikke bliver for hårdt ved at vande det. Kiks og kager kan også anvendes. VAND Den fuglevenlige have har et sted, hvor fuglene kan drikke og bade. Drikkevand er vigtigt for alle fugle og bør være til rådighed ved ethvert foderbræt. Om vinteren bør man skifte vandet ofte pga. tilfrysning. Fuglebadet bør placeres, så solen kan skinne på det og gerne således, at fuglene trygt kan bade, da en våd fjerdragt ikke er egnet til hurtig flugt. Dette kan desuden anbringes på skrå, så vanddybden varierer og dermed tiltrækker både små og store fugle. OPBEVARING AF FODER Alt fuglefoder bør opbevares tørt, køligt og ikke i direkte sol. Forkert opbevaring kan medføre, at foderet helt udtørrer eller, at der kommer larver og andre smådyr i. 5 For at tiltrække forskellige fugle bør man fodre med varieret foder.

6 FUGLE I HAVEN GRÅSPURV Gråspurven er en af Danmarks mest almindelige fugle, som holder til overalt, hvor der er bebyggelse. Gråspurven ligner til forveksling skovspurven. De er meget sociale og opholder sig ofte i støjende flokke, som forfølger hinanden. Gråspurven er meget forsigtig, men samtidig utroligt opfindsom og hurtig til at udnytte de fødekilder, der måtte byde sig. Gråspurven varierer i antal fra år til år og kan enkelte år være helt væk fra områder, hvor den opholdt sig året forinden. Begge mager bygger rede, og de får 2-3 kuld om året. Foder: Gråspurven spiser nærmest alt, men foretrækker havre, korn, små frø, insekter, fedt og brød. MUSVIT Musvitten er den største mejse og er næsten lige så stor som en gråspurv. Den har et sort hoved, hvide kinder og en gul bug med sort længdestribe, som hos hunnerne er noget smallere og kun når til bugen. Musvitten er livlig, temperamentsfuld og ses på næsten alle foderpladser. De kommer normalt kun enkeltvis på foderpladsen, snupper hurtigt et frø og flyver væk igen. Man kan med fordel placere foderet med lidt afstand imellem, da flere musvitter så vil få glæde af foderet samtidig. Musvitten er huleruger, og redekasser er derfor en god idé. Hunnen bygger reden alene og får normalt to kuld pr. sæson. Foder: Olieholdige frø og fedtholdigt foder, såsom solsikkefrø og hampefrø, diverse nødder og kokosnød med fuglefoder. Også brød, frugt og madrester spises, og om sommeren lever den overvejende af insekter. SOLSORT Solsorten er en af de mest almindelige og hyppige fugle i haven og ved foderpladsen og er bestemt ikke kræsen. Den er let at genkende på sin sorte farve, hvor hannen er mørkest med det mest mørkegule næb. Der har de senere år været en kraftig vækst i den samlede bestand, da solsorten yngler næsten overalt. Hunnen bygger reden alene i en busk eller et tæt træ, men også bygninger og carporte benyttes ofte. Der kommer 2-3 kuld unger om året. Foder: Insekter, frø, bær, æbler, fedt, brød og diverse madrester som ost, kager og kiks. STÆR Stæren er en af de mest almindelige ynglefugle og ligner lidt en solsort, men er mindre og med kortere hale. Næbbet er langt, spidst og gult, men brunt om efteråret. Den er skinnende grønviolet i yngletiden, og om efteråret er fjerdragten fuld af hvide pletter. Den færdes, hvor der er mange træer og søger primært føde på jorden. Stæren er en social fugl, og de fleste trækker sydpå om efteråret, selvom et stigende antal overvintrer og dermed er en hyppig gæst ved foderbrættet. Stæren er meget let at få til at bosætte sig i redekasser, hvis disse har den rette størrelse. Derfor tilbyder Dæhnfeldt en stærekasse med netop disse mål. Stæren får normalt kun et kuld om året. Foder: Havre, talg, små frø, insekter, bog, agern og tørrede bær. 6

7 BLÅMEJSE Blåmejsen er en meget almindelig ynglefugl næsten overalt i landet. Den har blå-gul fjerdragt, og hunnen har mindre blåt i fjerdragten end hannen. Blåmejser opholder sig ofte i bebyggede områder, i haver, løvskove og moser. Den yngler fortrinsvis i redekasser og får ofte to kuld unger om året. For at finde føde søger den ofte ud på tynde kviste og foretrækker føde, som er hængt op. Blåmejsen er aggressiv og kan jage andre fugle på sin egen størrelse væk fra foderpladsen. Blåmejseparret holder sammen året rundt, men lever i vintertiden i flok med andre mejser. Foder: Blåmejsen spiser nødder, brød, frugt og insekter samt fedtholdigt foder som eksempelvis en kokosnød med fuglefoder. Pga. sit spinkle næb kan den som mange småfugle ikke spise de store frøsorter, og derfor indeholder Dæhnfeldts vildfugleblanding knækkede frø. BOGFINKE Bogfinken er lige så stor som en spurv og har hvide vingebånd, som er særligt synlige under flugten. Hannens fjerdragt er spraglet med blå-gråt hoved og rød-brun bug om vinteren dog med en blegere brun-grå bug. Hunnen er brunlig på oversiden og hvid-grå på undersiden. Man ser bogfinker året rundt og ofte, hvor der er træer dvs. i alle slags skove, parker og haver. Bogfinker kan være sky overfor mennesker, og de ses sædvanligvis, når de søger efter føde på jorden, men er også tit gæster i foderhuset. De får et kuld unger i maj og af og til endnu et i juni-juli. Foder: Små frø, korn, fedt, bær og brød. RØDHALS En smuk, rund og langbenet fugl næsten lige så stor som en spurv. Rødhalsen har som navnet antyder et rødt hals- og brystparti og store sorte øjne. Den ynder kratfyldte skove, parker og haver med træer og buske. De har faste territorier, er udprægede eneboere og tolererer ikke at have nogen form for artsfæller i nærheden. Til gengæld er den ikke specielt sky overfor mennesker. Ses fortrinsvis i vinterhalvåret, men også om for- og efteråret, hvor den bygger rede i maj. Den er en af vores få vintersangere. Foder: Rødhalsen finder gerne sin føde på jorden eller foderbrættet og spiser bl.a. mindre sorter frø, lidt nødder, havre, fedt, brød, bær samt insekter. TYRKERDUE Tyrkerduen er forholdsvis lille og lys askebrun i farven. Den ses ofte ved foderhuset og kan let adskilles fra ringduen, som de senere år er blevet mere almindelig. Tyrkerduen har en karakteristisk og flittigt brugt stemme og ses ofte i byer og ved spredte bebyggelser. Den er tillidsfuld og søger gerne sin føde i menneskers nærhed. Den kan allerede formere sig i en alder af 2-4 måneder og kan få 4-6 kuld på en sæson fra marts-september. Foder: Korn, frø, ærter, brød og diverse madrester. 7

8 HVAD SPISER FUGLENE, OG HVOR HYPPIGT FOREKOM ART FOREKOMST VED FRØ- KORN SOL- NØD- FRUGT BRØD FEDT BEMÆRK- FODERPLADSEN BL. SIKKE DER NINGER Allike Alm. i byer Også grønt og kartofler Blåmejse Meget alm. Bogfinke Meget alm. Gerne tærskeaffald Fasan Almindelig Grønirisk Meget alm. Gråmejse Almindelig Gråspurv Meget alm. Gulspurv Almindelig Gerne tærskeaffald Husskade Almindelig Sky ses ofte tidlig morgen Kvækerfinke Almindelig Invationsfugl 8

9 MER DE? ART FOREKOMST VED FRØ- KORN SOL- NØD- FRUGT BRØD FEDT BEMÆRK- FODERPLADSEN BL. SIKKE DER NINGER Kærnebider Ret alm. *) *)Æblekerner Musvit Meget alm. Ringdue Almindelig Også grøntsagsaffald Rødhals Almindelig Skovspurv Meget alm. Solsort Meget alm. Spætmejse Almindelig Optræder meget lokalt Stor flagspætte Almindelig Invasionsfugl Stær Almindelig Tyrkerdue Almindelig 9

10 REDEKASSER Det er ikke altid lige nemt at være en fugl, der skal yngle. Det er svært at finde velegnede steder, da mange træer i dag fældes til fordel for bebyggelse. De nye, unge træer, som plantes, har ikke de samme muligheder for redebygning som de gamle med huller og store grene. Man kan hjælpe fuglene ved at opsætte redekasser, hvor de kan stifte familie. Det er sjovt at følge fuglenes udvikling fra redebygning til ungerne er flyvefærdige. Fuglene er også til stor nytte i haven, da de fanger mange insekter og larver for at opfostre et kuld unger. Generelt er redekasser aktuelle for havefugle som stær, musvit, blåmejse, gråspurv, skovspurv, rødstjert og broget fluesnapper. Ofte ses dog også mange andre arter i redekasserne, specielt andre mejsearter. Stæren er nok den fugl, der er lettest at få til at bosætte sig i en redekasse. HVORNÅR? Hvis man sætter redekasserne op om efteråret, får fuglene tid til at vænne sig til dem inden foråret, hvor de skal tages i brug. Herved kan de også overvintre i kasserne. Men kasserne kan sættes op hele året og faste redekasser bevirker ofte, at de samme For at fjerne utøj i revnerne, kan man hælde kogende vand i kassen efter, at den gamle rede er fjernet. fugle bruger dem år efter år. De bør dog senest renses og opsættes i februar-marts. HVOR? Man kan hænge redekasserne op, så man har et godt udsyn fra husets vinduer og derved kan få glæde af fuglenes færden. De kan ophænges i et træ, på en mur, husgavl eller et stakit. Man kan sætte flere forskellige kasser op for at tiltrække flere forskellige arter og dermed få et mere varieret fugleliv i haven. Redekassens anbringelse afhænger af sol eller skygge, læ eller blæst. Den bør ikke hænge, hvor solen skinner direkte ind eller skinner dagen lang, selvom det ikke nødvendigvis skader ungerne. Træredekasser beskytter rimeligt mod varmen, hvorimod kasser af plastic kan have virkning som et drivhus. Kassen bør desuden hænge, hvor der er mest mulig læ. Redekasser til mejser bør hænge med meter mellem hver, da mange småfugle i yngletiden ikke tåler artsfæller. Stære og spurve yngler gerne mange sammen, hvorfor disse kasser gerne må hænge tæt sammen. Stæren kan desuden godt lide at komme lidt til vejrs, gerne over 5 meter. Ugle- og falkekasser skal hænges højt (over 10 meter) og ud til et åbent terræn. Gråspurve vil nødig bo lavere end i to meters højde, men mejser og rødhals kan man få til at yngle kun en meter over jorden. Lavthængende kasser er dog mest udsatte for, at katte river låget af, men en krog eller ståltråd sikrer mod dette. Går der flere år, hvor kassen ikke boboes, er det ikke nødvendigvis kassen, det er galt med, men man kan prøve at flytte den til et andet sted. VEDLIGEHOLDELSE Husk at rense redekasserne om efteråret, så de er klar til nye kuld om foråret. Undersøgelser har vist, at rensede kasser beboes langt oftere end de, der ikke er renset for gammelt redemateriale. Urensede redekasser beboes ofte af fuglelopper, som i hundredetal sidder og venter på den første fugl om foråret. Brug en pind eller handsker til at rense redekassen med og gør det gerne om vinteren, hvor snylterne ikke er aktive, da fuglelopper godt kan bide, men ikke skade mennesker. Kasser til ugler og falke er dog en undtagelse for udsmidning af reder, da disse fugle ikke selv bringer redemateriale til kasserne. Man skal derfor huske at fore disse med f.eks. hø, halm, savsmuld eller lign., som ikke tages op om efteråret. For at fjerne eventuelt utøj i revnerne, kan man hælde kogende vand i kassen efter, at den gamle rede er fjernet. Giver man kassen træimpræneringsvæske eller maling bør dette foregå om efteråret, så kassen kan nå at dufte af inden ynglesæsonen. Alle Dæhnfeldts redekasser er dog allerede imprænerede. 10

11 REDEKASSEMÅL Dæhnfeldt tilbyder fem forskellige redekasser, men det kan også være sjovt selv at bygge disse, selvom denne løsning dog er mere bekostelig og tidskrævende. Ønsker man selv at bygge redekasserne følger her nogle redekassemål (i cm) for udvalgte fuglearter: Kassen må ikke hvile på en gren eller forsynes med en siddepind. MÅL INDVENDIG HØJDE FRA INDVENDIGE FLYVEHULLETS FUGL HØJDE BUND TIL HUL BUNDMÅL DIAMETER Gråspurv x 14 3,5-4 Mejser x 14 2,8 Musvit x 14 3,2 Natugle/ tårnfalk x x 40 Stær x 15 5 ØVRIGE GODE RÅD Kassen kan hænges op med vejrbestandig snor som ståltråd, et stykke ledning eller lignende. De fleste kasser ophænges dog idag med store søm eller skruer. Det er vigtigt, at kassen hænger meget fast og solidt. Kassen må ikke hvile på en gren og må ikke forsynes med en siddepind. Det gør det alt for let for katte at komme på besøg. Forstyr ikke fuglefamilien i rugetiden, men vil du gerne lige kigge i kassen, skal du være ganske forsigtig. Ellers er der risiko for, at kuldet forlades af forældrene, eller ungerne forlader reden, før de er klar til det. Se ikke direkte på en fugl i yngletiden uden fra stor afstand, da fuglen så ofte tøver med at flyve ind med mad i reden. Men står man bag et vindue, kan man sagtens iagttage fuglenes færden uden, at de føler sig utrygge. Det er en travl tid for fugleforældrene, når æggene er udruget, og ungerne skal have mad. Hjælp dem derfor ved at lægge velegnet foder i foderhuset. 11

12 FUGLENE I HAVEN ÅRET RUNDT Nogle fuglearter ses året rundt, mens andre fuglearter ofte forsvinder om vinteren. Endelig ses i træktiden også fugle fra det øvrige Skandinavien, som lejlighedsvis opholder sig på helt atypiske levesteder, hvortil de ellers ingen tilknytning har, eller som blot passerer haven på vej mod varmere egne. Da kan man se arter, som man ellers ikke ser resten af året. TRÆKFUGLE Det varierer meget fra område til område hvilke fugle, man kan se i sin have, men i skemaet er en oversigt over de fugle, man generelt kan forvente at se enten hele året eller hhv. i sommer- og vinterhalvåret. HELE ÅRET Gråspurv Rødhals Skovdue Skovspurv Musvit Tamdue Solsort Blåmejse Fasan Gulspurv Sumpmejse Natugle Grønirisk Halemejse Tårnfalk Stillits Gærdesmutte Husskade Tornirisk Træløber Allike Kærnebider Spætmejse Krage Bogfinke Toplærke Råge Jernspurv Tyrkerdue Stork PRIMÆRT SOMMERHALVÅRET Mursejler Gærdesanger Gulbug Landsvale Bysvale Tornsanger Broget fluesnapper Grå fluesnapper Stær Rødstjert Nattergal Havesanger Munk Løvsanger Sangdrossel Hvid vipstjert PRIMÆRT VINTERHALVÅRET Grønsisken Gråsisken Kvækerfinke Silkehale Lille korsnæb Dompap Fuglekonge Stor flagspætte Skovskade Vindrossel Sjagger Spurvehøg Sørg for at lægge ekstra føde til fuglene i yngletiden 12

13 EFTERÅR Efteråret er de store fugleflokkes tid, hvor mange fugle flyver til varmere egne, så de kan overleve vinteren - nogle flyver om natten, andre om dagen. I haverne kan vi på denne tid især om morgenen opleve fugle, som vi ellers ikke bemærker resten af året. Hen på efteråret er specielt solsorten godt i gang med at spise bær og nedfaldne æbler. Fuglesangen er i disse måneder meget begrænset, men rødhalsen kan stadig høres. VINTER Vejret er ofte vådt og koldt, og det kan knibe med at finde tilstrækkeligt føde. Man kan derfor hjælpe fuglene ved at give dem rent drikkevand samt ekstra føde på foderbrættet eller i en foderautomat. Så vil man til gengæld kunne opleve mange arter helt tæt på i sin have eller altan som et dejligt lyspunkt i de mørke vinterdage. FORÅR Efter en mørk og kold vinter er det dejligt at kunne komme ud i haven igen og ikke mindst vågne op til fuglesang om morgenen, som især i maj er overvældende. Netop om foråret kulminerer livet i fugleverdenen, og yngletiden er i gang. Territorier fastlægges, hannerne kæmper om hunnerne, og redemateriale indsamles. SOMMER Højsommer er lavsæson i fugleverdenen, hvor de bedste fugleoplevelser forekommer ved kysten. I haverne ses fuglene dog stadig, og i juni er der fugleunger overalt. Helt hen i juli er det for nogle arter stadig yngletid, men for de fleste er det overstået for i år. Fuglesangen bliver langsomt mindre og er i juli næsten væk. I august begynder mange fugle at trække sydpå. 13

14 DÆHNFELDT PRODUKTOVERSIGT ZINK-LINE Foderautomat til frø Galvaniseret Stor Foderautomat til frø Galvaniseret Lille Foderautomat Metal 30 cm Foderautomat Metal 20 cm KOBBER-LINE Foderautomat til frø Kobber Stor Foderautomat til frø Kobber Lille Foderspiral Kobber Stor Foderspiral Kobber Lille WOOD-LINE Redekasse Drejø til småfugle Redekasse Rømø til småfugle Redekasse Strynø til småfugle Stærekasse Sprogø Mejsekasse Fanø FUGLEFODER Vildfuglefrø 2 kg Vildfuglefrø 5 kg Vildfuglefrø 10 kg Solsikkefrø 1 kg Solsikkefrø 3 kg Solsikkefrø 10 kg Foderautomat med frø Solsikkeklokke ca. 500 g Fuglenødder i net 500 g 14

15 Foderautomat til nødder Galvaniseret Foderspiral Galvaniseret Stor Foderspiral Galvaniseret Lille Foderpind til mejsebolde og frugt Galvaniseret Foderpind til mejsebolde og frugt Kobber Vægholder til foderautomat Foderhus til væg til mejsebolde og æbler Foderhus til mejsebolde og æbler 4-kantet Foderhus til æbler Fuglemix med mejsebolde og fuglenødder Mejsebolde Kæmpe 4 stk./ps Mejsebolde Almindelig 6 stk./ps Mejsebolde Almindelig 20 stk./ps. COCO-LINE Kæmpe fuglekogle med fedt og frø Fugletræstamme med fedt og frø Kokosfoderautomat til frø Kokosnød med 3 huller med fedt og frø 15

16 ØVRIGE BØGER FRA DÆHNFELDT GARDEN Blomsterfrø Grøntsagsfrø Græsplænen Blomsterløg Forår Blomsterløg Efterår GardenLine Fåborgvej 248 C Box 91 DK-5250 Odense SV Telefon Fax dg@daehnfeldt-garden.dk C100/260702

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle

INDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle FUGLE I HAVEN INDHOLD Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle Fugle i haven Hvad spiser fuglene, og hvor hyppigt forekommer de? Side 10-11

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Fuglehuse. kataloget' 47forskellige-modeller Sider 427 til 450. 41. sæson. Åbningstider:

Fuglehuse. kataloget' 47forskellige-modeller Sider 427 til 450. 41. sæson. Åbningstider: Fuglehuse kataloget' 2011 41. sæson Opdateret 1. April 47forskellige-modeller Sider 427 til 450 Åbningstider: i sommer halvåret 1. April til 30. Sep. Mandag kl. 11 00-19 00 Tirs-Ons-Tors kl.11 00-17 30

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen

Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Fuglekassesti. Halkær Mølle Naturcenter

Fuglekassesti. Halkær Mølle Naturcenter Fuglekassesti Halkær Mølle Naturcenter Indhold: Side: Velkommen til Fuglekassestien... 2 Hvorfor opsætte redekasser?... 3 Hvordan gør du?... 3 Gør din have mere fuglevenlig... 5 Fuglebeskrivelser... 7

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Fuglehuse. kataloget' 43 Forskellige Sider 501 til sæson. Åbningstider: HUSK! Havemøbler har vi hele året Med sjællands største udvalg

Fuglehuse. kataloget' 43 Forskellige Sider 501 til sæson. Åbningstider: HUSK! Havemøbler har vi hele året Med sjællands største udvalg Fuglehuse kataloget' 2016 46. sæson Kvalitet siden 1970 Opdateret 1. April 43 Forskellige Sider 501 til 520 Åbningstider: i sommer halvåret 16. Marts til 30. Sept. Mandag kl. 11 00-19 00 Tirs-Ons-Tors

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017 Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

RETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål:

RETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål: Med på en kigger Fugle i flok eksempel med gråspurv og skovspurv Der går ikke mange dage, uden vi ser en gråspurv eller en skovspurv, der jo lever tæt knyttet til mennesker. De optræder ofte sammen i flok,

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Fuglehuse. kataloget' 38 Forskellige Sider 501 til 520. Vi lagerfører. 47. sæson. Åbningstider:

Fuglehuse. kataloget' 38 Forskellige Sider 501 til 520. Vi lagerfører. 47. sæson. Åbningstider: Fuglehuse kataloget' Vi lagerfører 2017 47. sæson Kvalitet siden 1970 Opdateret 5. April 38 Forskellige Sider 501 til 520 Åbningstider: i sommer halvåret 1. April til 30. Sept. Mandag kl. 11 00-19 00 Tirs-Ons-Tors

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

www.gardenlife.dk BIRD ZONE 2015 Grønvangs Allé 4 DK 6600 Vejen Tel.: + 45 75 36 38 00 26-11-2015

www.gardenlife.dk BIRD ZONE 2015 Grønvangs Allé 4 DK 6600 Vejen Tel.: + 45 75 36 38 00 26-11-2015 BIRD ZONE 2015 DK www.gardenlife.dk Grønvangs Allé 4 DK 6600 Vejen Tel.: + 45 75 36 38 00 1 Nye impulser giver nye ideer Uanset om det drejer sig om videre udvikling af velkendte produkter, nye kombinationer

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Fuglehuse. 47forskellige-modeller Sider 429 til 452. kataloget' 42. sæson. Åbningstider:

Fuglehuse. 47forskellige-modeller Sider 429 til 452. kataloget' 42. sæson. Åbningstider: Fuglehuse kataloget' 2012 42. sæson Opdateret 15. April 47forskellige-modeller Sider 429 til 452 Åbningstider: i sommer halvåret 26. Marts til 29. Sep. Mandag kl. 11 00-19 00 Tirs-Ons-Tors kl.11 00-17

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

Fuglenes urbanisering

Fuglenes urbanisering Fuglenes urbanisering Inden for de seneste 50 til 150 år er der sket en urbanisering af adskillige fuglearter, gråand, ringdue, grønirisk, musvit, solsort, spurvehøg m.fl. For flere af arterne var deres

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Sønderjylland Nov. - Dec. 2010

Sønderjylland Nov. - Dec. 2010 Sønderjylland Nov. - Dec. 2010 LFR ved Blåvands Huk (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra tirsdag den 30. november til onsdag den 1. december 2010. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Fuglehuse. kataloget' 43 Forskellige Sider 477 til 499. 45. sæson. Åbningstider: HUSK! Havemøbler har vi hele året Med sjællands største udvalg

Fuglehuse. kataloget' 43 Forskellige Sider 477 til 499. 45. sæson. Åbningstider: HUSK! Havemøbler har vi hele året Med sjællands største udvalg Fuglehuse kataloget' 2015 45. sæson Kvalitet siden 1970 Opdateret 1. Maj 43 Forskellige Sider 477 til 499 Åbningstider: i sommer halvåret 30. Marts til 30. Sep. Mandag kl. 11 00-19 00 Tirs-Ons-Tors kl.11

Læs mere

ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg

ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg ROVFUGLENE I SØ.-JYLLAND 1995 Ynglebiologisk undersøgelse af en bestand Duehøg, Spurvehøg, Musvåge, Hvepsevåge, Tårnfalk, Rød Glente og Rørhøg Af Kurt Storgård Indledning: Denne rapport beskriver 7 rovfuglearters

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

KRIBLE KRABLE. på bondegården

KRIBLE KRABLE. på bondegården KRIBLE KRABLE på bondegården Solen skinner, og Anna og Ludvig er sammen med deres far og mor cyklet til Høstmarked på en økologisk gård, ikke så langt fra hvor de bor. Her kan man se, hvor dyrene bor og

Læs mere

Fuglenes urbanisering

Fuglenes urbanisering Fuglenes urbanisering Inden for de seneste 50 til 150 år er der sket en urbanisering af adskillige fuglearter, gråand, ringdue, grønirisk, musvit, solsort, spurvehøg, duehøg m.fl. For flere af arterne

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Fuglehuse. 55forskellige-modeller Sider 427 til 450. kataloget' 41. sæson Opdateret 10. Okt. Åbningstider:

Fuglehuse. 55forskellige-modeller Sider 427 til 450. kataloget' 41. sæson Opdateret 10. Okt. Åbningstider: Fuglehuse kataloget' 2011 41. sæson Opdateret 10. Okt. 55forskellige-modeller Sider 427 til 450 Åbningstider: i vinter halvåret 10. Oktober til 26. Marts Mandag kl. 11 00-19 00 Tirsdag - LUKKET Ons-Tors

Læs mere

Ynglefuglene på Sprogø i 2018

Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Med venlig hilsen Karsten Bratting Jensen. PS! Husk generalforsamlingen den 27. maj kl i Ramløse Forsamlingshus MARTS ÅRGANG - NR.

Med venlig hilsen Karsten Bratting Jensen. PS! Husk generalforsamlingen den 27. maj kl i Ramløse Forsamlingshus MARTS ÅRGANG - NR. Formanden skriver Vores hidtidige redaktør, Henning Dahl, forlader os, idet han vil flytte fra vort område. Bestyrelsen vil gerne takke Henning Dahl for det store arbejde han har lagt i vores blad. Hanne

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Skåne turen 31 marts til 2. april 2017.

Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Skåne turen 31 marts til 2. april 2017. Traner ved Pulken, 7500 traner blev der talt aftenen forinden Tekst: Birgit Winther Foto: Leif Bisschop-Larsen Solen skinnede varmt, og vinden holdt sig væk, da

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere