Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masser af biomasse? NOAHs Forlag"

Transkript

1 Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det. Men der er mange måder at gøre det på. Biomasse er en lettilgængelig løsning, og der er penge i den både for industri, landbrug og skovbrug. Men brug af biomasse i stor skala er problematisk på mange forskellige måder. Både i Danmark og i resten af Europa var skovene godt på vej til at forsvinde, før vi begyndte at bruge fossile brændsler i energiforsyningen sidst i 1700-tallet. Nu vil vi erstatte en stor del af de fossile brændsler i de rige lande med biomasse. Men hvor skal den komme fra? Vi har ikke selv jord nok. Konsekvensen bliver, at vi skal tage af landbrugsjord og skove i den fattige del af verden. Der vil blive slagsmål om jorden. Importen af biomasse fra udviklingslandene vil stige, og det vil uundgåeligt betyde stigende fødevarepriser. Ikke bare i de rige lande, som kan bære det. Men også i de fattige lande, hvor det kan få alvorlige konsekvenser for de mange mennesker, der i forvejen har problemer med at skaffe penge til bare den basale føde. NOAHs Forlag

2 Hvad er biomasse? Ordet biomasse dækker over al slags biologisk (organisk) materiale fra planter og dyr, hvad enten det er dødt eller levende. Organisk stof er primært opbygget af kulstofforbindelser. Derfor kan dødt biologisk materiale gå i forrådnelse under dannelse af CO 2 og vand eller, hvis det sker under iltfattige forhold, under dannelse af metan. Det kan også brænde, hvis temperaturen er høj nok, der er ilt tilstede og vandindholdet ikke er for stort. Biomasse til energiforsyning er som regel forskellige former for planteaffald, gylle fra husdyr, specielt svin eller træ. Der tales også i stigende grad om at dyrke afgrøder specielt til energiformål. Er biomasse vedvarende energi? Biomasse er ikke en vedvarende energikilde på samme måde som sol- og vindenergi. Man kan ikke bare bruge løs af den. Man kan kun bruge af den i det tempo, der vokser ny biomasse op i form af træ, halm og andre afgrøder. Der udledes CO 2, når man afbrænder biomasse. Den optages igen, når biomassen fornys, men afbrænder man træ, varer det måske 30 år før al den CO 2, man på ganske kort tid udledte ved afbrændingen, bliver optaget igen som kulstof i de nye træer, der vokser op i stedet. Laver man biomassen om til flydende brændstoffer til biler, skibe og fly, koster det en masse ekstra energi, som også skal komme et sted fra. Hvis man tilmed transporterer biomassen over lange afstande, koster det endnu mere energi. Biobrændstof til biler fra oliepalmeplantager i Indonesien eller sojamarker i Sydamerika er ikke bæredygtig. Det er på mange måder værre end at forsætte med at bruge benzin og olie. Både i Sydamerika og i Indonesien fældes og afbrændes der regnskov for at skabe plads til marker og plantager til brug for afgrøder, som eksporteres til de rige lande. Bioethanol, som laves på basis af planteaffald i de såkaldte anden generations anlæg, er endnu mere energikrævende, og der er kun planteaffald til en brøkdel af den benzin, der bruges i bilerne i dag. Forskellige former for biomasse Halm Træ Svinegylle Majs Soja Biomasse kan kun forsvares som energikilde, hvis den bruges med omtanke. Overdreven brug af biomasse kan gøre lige så stor skade på miljø og klima som brugen af fossile brændsler. Det varer måske 30 år før et nyt træ optager al den CO 2, der afgives ved afbrænding af et udvokset træ. 2

3 Hvor meget biomasse har vi? Der er i øjeblikket mange planer på bordet for, hvordan vi frigør os fra de fossile brændsler. Mange af dem regner med, at vi skal bruge store mængder dansk eller importeret biomasse i energiforsyningen. Og nogle regner også med, at vi skal bruge flydende brændstoffer baseret på udenlandske energiafgrøder i transportsektoren. Biomasseresurser, forskellige vurderinger PJ Biomasse i Danmark Den seneste officielle rapport rapporten fra regeringens Klimakommission, september 2010 regner med en biomasseresurse på 250 PJ, evt. helt op til 310 PJ (Petajoule). Det er en voldsom udvidelse af den mængde biomasse, vi bruger i dag, og det vil betyde, at der skal bruges ekstra landbrugsareal til dyrkning af energiafgrøder, eller at effektiviteten af fødevareproduktionen på de nuværende landbrugsarealer skal sættes kraftigt op, så der frigøres landbrugsareal. Det forudsætter også, at brugen af halm og husdyrgødning til energiproduktion intensiveres kraftigt. Også i skovbruget skal brugen af biomasse intensiveres, uden at der regnes med nogen væsentlig udvidelse af skovarealet. Man regner med andre ord med, at det industrialiserede landbrug og skovbrug og den nuværende massive husdyrproduktion fortsætter Totale resurser Klimakommissionens vurdering Bæredygtige resurser. NOAHs vurdering Biomasse i Europa Både Danmark og resten af Europa bærer præg af, at de store skove, der dækkede kontinentet, er blevet fældet for at give plads til landbrug. Skal store dele af Europas fremtidige energibehov dækkes af biomasse, betyder det, at vi enten skal intensivere den i forvejen meget intensive landbrugsproduktion, eller at vi skal fælde store dele af de resterende skovarealer. Mange vil også bruge flydende biobrændsler til bilerne. Skal det kunne lade sig gøre, er der simpelthen ikke nok biomasse inden for Europas grænser. Det betyder, at vi skal importere fra udviklingslandene. Og det sker faktisk allerede. Biomasse i resten af verden Mange har nok en forestilling om, at der er masser af jord til rådighed i verdens udviklingslande. Men det er langt fra tilfældet. Hvis der skal bruges jord til energiafgrøder, skal det enten tages fra de fattige bønder eller fra naturarealer som regnskovene, der i forvejen er under hårdt pres. Allerede i dag lægger vi i Vesten beslag på meget store arealer i de fattige lande, f.eks. til foder til husdyr. Brugen af flis er stigende på de danske kraftværker. Skal de danske skove levere store mængder flis, kræver det et industrielt skovbrug. Industrielt skovbrug. En skovørken med meget få dyr og fugle. 3

4 Biomasse miljø og klima Er biomasse klimaneutral? En stor del af den biomasse, der skal bruges i fremtidens energiforsyning, skal komme fra landbruget. Men landbruget udleder allerede i dag store mængder drivhusgasser først og fremmest i form af metan fra husdyrene og lattergas fra kunstgødning. Det vil ikke ændre sig meget, hvis vi fastholder det moderne, industrialiserede landbrug, vi kender i dag. Tværtimod vil udledningerne af drivhusgasser stige, hvis landbruget skal gøres endnu mere intensivt, sådan som Klimakommissionen lægger op til. Biomasse fra landbruget kan kun siges at være klimaneutral, hvis det ikke medfører udledninger af andre typer af drivhusgasser. Biomasse fra afgrøder dyrket med et stort energiforbrug og med brug af store mængder kunstgødning er altså ikke klimaneutral. Energiproduktion på basis af et industrialiseret husdyrhold som i sig selv medfører store udledninger af drivhusgasser, en industrialiseret foderproduktion og en stor import af foderstoffer fra andre lande, hvor det går ud over skovene, kan heller ikke siges at være klimaneutral. Klimaneutral biomasse må nødvendigvis baseres på et klimaneutralt landbrug. Det betyder, at den samlede udledning af drivhusgasser skal være i balance med den CO 2, der optages via planteproduktionen. Det samme gælder, når der tages biomasse fra skovene. Her skal der løbende plantes mere skov, end der fældes, fordi ny skov først over en længere periode optager den CO 2, der udledes ved afbrænding af udvokset skov. Importeret biomasse Biomasse importeret fra andre lande vil alene på grund af energiforbruget til transport ikke være klimaneutral. Biomasse fra lande, hvor f.eks. regnskov eller andre naturområder er under pres, er meget langt fra at være klimaneutral. Tværtimod oplever vi allerede nu, at store regnskovsområder fældes for at give plads til dyrkning af afgrøder f.eks. til at producere bioethanol. Jordens skove er under et kraftigt pres, og efterspørgslen efter biomasse til at erstatte de fossile brændsler kan give de sidste store skovarealer som de tropiske regnskove dødsstødet. Det industrielle landbrug i Danmark producerer 25 millioner svin årligt. Det betyder store udledninger af drivhusgasser og store omkostninger for miljøet. Det kan vi ikke basere fremtidens energiforsyning på. Store områder med regnskov ryddes for at give plads til energiafgrøder. Det sker bl.a. i Indonesien for at give plads til plantager med oliepalmer. 4

5 Miljømæssige og sociale problemer De rige landes levevis med et stort kødforbrug og massiv import af landbrugsprodukter fra den fattige del af verden forårsager allerede nu både miljømæssige og sociale problemer. De vil bare blive større, hvis vi i de rige lande vil erstatte de fossile brændsler med biomasse. Det højt industrialiserede landbrug i Danmark er i forvejen årsag til en lang række miljøproblemer. Landbruget udleder store mængder drivhusgasser fra spredningen af kunstgødning og gylle fra millioner af svin på markerne. Udvaskningen af kvælstof og fosfor fra markerne er ved at kvæle både søer og åer og de indre danske farvande. Langt den største del af landbrugsjorden bruges til dyrkning af foder til den årlige produktion af 25 millioner svin. Samtidig importerer vi næsten 2 millioner ton soja årligt til at fodre svin med. I lande som Argentina går sojadyrkning til eksport ud over småbønder, som tvinges væk fra deres jord. Skove og andre naturarealer inddrages direkte eller indirekte som ny landbrugsjord. Hvis vi baserer vores fremtidige energiforsyning på biogas fra svineproduktionen og på halm og andet såkaldt planteaffald fra dyrkning af korn og majs til de mange svin, gør vi det meget vanskeligt at omlægge landbruget til miljømæssigt forsvarlige produktionsformer og at reducere den voldsomme overproduktion af svin. Biomasseimport betyder problemeksport De rige landes import af foder, specielt soja, til husdyrproduktion og en lang række landbrugsprodukter til fødevareindustri og konsum lægger allerede i dag beslag på meget store landområder i de fattige lande. Disse områder bliver hele tiden udvidet for at tilfredsstille de rige landes forbrugsvækst. Helt galt går det, når vi også vil bruge jorden i de fattige lande til at dyrke energiafgrøder til at erstatte vores forbrug af fossile brændsler. Det vil betyde, at vi eksporterer vores problemer til de fattige lande i stedet for at løse dem selv. Problemeksporten går ud over naturen og befolkningen i de fattige lande, som oplever, at det bliver stadigt sværere at få landbrugsjord til at dyrke lokale afgrøder. Det betyder stigende fødevarepriser og voksende problemer for befolkningen i den fattige del af verden. Vores overforbrug af kød giver problemer for både miljø og klima. Udledningen af næringsstoffer fra landbruget belaster de indre danske farvande. Så effektiv er biomasse i forhold til de andre, vedvarende energikilder Energikilde Procent af Danmarks areal Solvarme 1,5 Solcelle-el 5,5 Vind 28 Biomasse 132 Bioethanol 360 Tabellen viser den teoretiske andel af Danmatks areal, der er nødvendig for at dække Danmarks nuværende energiforbrug. Der er ikke taget hensyn til, at f.eks. solvarme og solcelle-el har meget forskellig energikvalitet, og der er plads imellem vindmøllerne, og at de også kan placeres på havet (Kilde: Klima- og Energiministeriet). 5

6 Biomasse i EU EU har stor indflydelse på, hvordan den danske energipolitik udformes. Det sker bl.a. ved, at der i EU sættes mål for, hvor meget vedvarende energi, der skal indgå i fremtidens energiforsyning. Her har EU bl.a. vedtaget, at 10 procent af alt brændstof til transport skal komme fra vedvarende energi i Størstedelen forventes at komme fra flydende biobrændstoffer, først og fremmest bioethanol. Det vil komme til at ske ved, at de store olieselskaber tilsætter bioethanol til benzinen. Det betyder, at hverken de enkelte lande eller den enkelte forbruger har nogen indflydelse på, hvor den tilsatte bioethanol kommer fra. Den danske regering har besluttet, at der for at leve op til EU s målsætning fra juli 2010 skal tilsættes 5,75 procent bioethanol til al benzin. Det meste af denne bioethanol er produceret ud fra fødevareafgrøder som hvede, majs, palmeolie eller sukkerrør i de såkaldte første generations anlæg. Det er dog en betingelse, at brændstoffet produceres på en bæredygtig måde, og at der kommer såkaldte anden generations biobrændstoffer på markedet. Et af kravene er, at der ikke må bruges vådområder eller skove til dyrkning af energiafgrøderne. Men hvem kontrollerer det i de fattige lande? Et andet af kravene til den bioethanol, der tilsættes benzinen er, at den skal fortrænge mindst 35 procent - og altså langt fra 100 procent - af den CO 2, der er i en tilsvarende mængde benzin baseret på mineralsk olie. Men der er ikke medregnet udledninger fra fældet skov. Når den indirekte udledning pga. omlægning af f.eks. skov til marker med biobrændstof-afgrøder medregnes, kan biobrændstoffer i 2020 have forøget drivhusgasudledningen med 27 til 56 millioner ton CO 2 hvert år - svarende til udledningen fra 12 til 26 millioner biler. Mad i tanken I 2020 skal biobrændstoffer ifølge EU s planer udgøre 10 pct. af det brændstof, som den europæiske transportsektor benytter. Mere end 90 pct. af disse biobrændstoffer vil være produceret af fødevareafgrøder. Der er heller ingen garanti for, at bioethanolen ikke kommer fra lande, hvor produktionen indirekte går ud over de fattige bønder. Indirekte bliver den danske energipolitik også påvirket af EU s forskningspolitik, hvor der bl.a. er sat midler af til forskning i produktion af bioethanol til transportsektoren og af EU s landbrugspolitik, som stadig støtter det industrialiserede landbrug med massiv husdyrproduktion. Anden generations biobrændstoffer fremstilles af planteaffald som halm. Men processen er meget energikrævende, og halm kan bruges langt mere effektivt i små kraftvarmeværker. 6

7 Hvad er NOAHs holdning? Biomasse ligner en hurtig og let løsning på klimaproblemet. Biomasse kan lagres og kan bruges til næsten hvad som helst fra elproduktion til benzin. Men i stor skala er biomasse ikke en bæredygtig løsning. Den er langt fra at være klimaneutral og medfører en lang række miljømæssige og sociale problemer. Vi skal standse al import af biomasse Vi skal kun bruge biomasse, der er produceret lokalt, dvs. tæt på, hvor den skal bruges. Vi skal begrænse brugen af biomasse mest muligt Brug af biomasse i energiforsyningen skal betragtes som en overgangsløsning. Biomasse er en begrænset resurse, og den optager uforholdsmæssigt store jordarealer i forhold til andre vedvarende energikilder. Hvad vi ikke skal gøre: Vi skal ikke: Importere biomasse Betragte biomasse som en ubegrænset resurse Bruge det nuværende landbrug og skovbrug som målestok for mængden af tilgængelig biomasse Lave flydende biobrænstoffer til biler ud af biomasse Vi skal standse brugen af flydende biobrændstoffer som bioethanol til biler. Biobrændstoffer er ikke klimaneutrale; de er den mindst effektive måde at bruge biomasse på, og de vil uundgåeligt medføre import fra fattige lande, som har brug for jorden til at dyrke fødevarer. Hvad skal vi så? Først og fremmest skal vi investere i energibesparelser og energieffektivitet. Det er den billigste og smarteste måde at reducere CO 2 -udledningerne på. Dernæst skal vi først og fremmest bruge vindenergi og solenergi til at dække det resterende energibehov. Det er mere effektivt og bruger langt mindre plads og færre resurser. Det er lidt mere kompliceret at styre energiforsyningen, men det kan sagtens lade sig gøre. Vind og sol kan suppleres med geotermisk energi og bølgeenergi. Til biler og andre køretøjer skal vi bruge el og noget brint. Begge dele er langt mere effektive end biobrændstoffer. Vi kan ikke løse klimaproblemerne ved at erstatte fossile brændsler med store mængder biomasse. Det kan vi kun gøre ved at nedsætte vores overforbrug af energi, transport, kød og andre klimabelastende forbrugsgoder. Hvad vi skal gøre: Vi skal: Begrænse vores materielle overforbrug Reducere vores energiforbrug ved hjælp af energieffektivisering og energibesparelser Erstatte fossile brændsler med ægte vedvarende energi som vind og sol Bruge el og i et vist omfang brint i transportsektoren 7

8 Her kan du finde flere oplysninger om biomasse: Mad og brændstof til Europa Et debathæfte fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe med en grundig gennemgang af problemerne ved den stigende brug af biomasse i energiforsyningen Et fossilfrit Danmark Et debathæfte fra NOAH Energi og Klima. Hæftet viser, hvordan vi på 20 år kan komme af med de fossile brændsler uden at bruge for store mængder biomasse NOAHs hjemmeside: Kilder bl.a.: Anticipated Indirect Land Use Change Associated with Expanded Use of Biofuels in the EU, The Institute for European Environmental Policy (IEEP), november Denne publikation er udarbejdet af NOAH Energi og Klima ISBN: ISBN (klassesæt): ISBN, digital: NOAH fører kampagnen Klima SOS for en stærk klimalov i Danmark: kontakt(at)klima-sos.dk Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah(at)noah.dk Websted: Denne publikation er støttet økonomisk af Europa-Nævnet og OAK Foundation samt Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler NOAHs Forlag, december 2010

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Claus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre."

Claus Felby siger: Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre. Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOTAT fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe: svar på artiklen Sønderlemmende kritik af ny rapport

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

knibe Planet i [TEMA]

knibe Planet i [TEMA] Af Bente Hessellund Andersen, Cand. hort, NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe [TEMA] Planet i knibe Forfatterens formål med denne artikel er at advare om faren ved, at betragte alt hvad der kommer fra

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi

NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi 3.maj 2010 Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Bilagshæfte til Klimaplan 2030 Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Rekvirent Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Udarbejdet af PlanEnergi, august 2009 Forfatter: Kvalitetssikret af: Navn:

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020. Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger.

Handel med klimaet. og andre drivhusgasser. Kyoto-protokollen har i første omgang kun dækket de rige industrilande med de største udledninger. Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO 2

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere