Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser"

Transkript

1 Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner

2 Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten Vincents & Maria Astrup Skov Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer /71. Projektleder Erik Mandrup Jacobsen Kvalitetssikring Frederik Jensen Revisions nr. 01 Godkendt af Per Møller-Jensen Fotos Orbicon (hvis andet ikke angivet) Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING Baggrund Baggrund for rapporten Hvorfor overvågning Lokaliteterne Fuglebeskyttelsesområderne Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde Metode Resultater Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Forhold vedrørende naturpleje Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Referencer... 29

4 1. SAMMENFATNING I foråret og sommeren 2014 blev der foretaget en række tællinger af ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Moser (Fuglebeskyttelsesområde 103) og en række lokaliteter i den vestlige ende af Ramsødalen, der tilsammen udgør Fuglebeskyttelsesområde 104 (Ramsø Mose): Akselmose, Elleenge, Øster Syv Mose, Ramsøen, Ramsømagle Sø, Brordrup Mose og Gadstrup Mose. Tællingerne blev gennemført som et fælles projekt mellem naturforvaltningerne i Roskilde og Solrød Kommuner for at tilvejebringe et kendskab til status og bestandsudvikling for områdets fugleliv, herunder også de fuglearter, der ligger til grund for udpegningen af Fuglebeskyttelsesområderne. Da Ramsødalen er fredet, og fuglene er en væsentlig kilde til oplevelser for områdets besøgende, kan tællingerne desuden vise, om områderne bevarer deres fredningsmæssige, rekreative og oplevelsesmæssige værdier. Overvågningen er delvist en fortsættelse af den overvågning, der blev iværksat af Hovedstadsrådet i 1980 og fortsat af amterne til og med 2006 (Flensted 2006). Kommunerne er fredningsmyndigheder og har desuden ansvaret for forvaltning og drift af Natura 2000-områderne, herunder udarbejdelse og implementering af de handleplaner, der skal sikre en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper. Derfor nævnes også enkelte forhold vedrørende pleje m.m. i rapporten. Snoldelev Mose rummer kun få ynglende vandfugle, først og fremmest på grund af områdets begrænsede størrelse og den fremskreden tilgroning af randarealerne og øen midt i mosen. I 2014 ynglede toppet lappedykker, grågås og gråand. Desuden ynglede i 2014 nattergal samt et enkelt par viber i en fårefold syd for mosen. Både Snoldelev Mose og Gammel Havdrup Mose har tidligere rummet hættemågekolonier, men disse er nu forsvundet fra begge lokaliteter. Gammel Havdrup Mose rummer et rigt og varieret fugleliv med et bredt udvalg af de lappedykkere, ænder, gæs og vadefugle, der typisk er tilknyttet sådanne vådområder. Området er blandt de vigtigste fuglelokaliteter i ramsødalen. I 2014 ynglede 2-3 arter af lappedykkere, rørdrum og 22 par grågæs. Desuden ynglede 2 par rørhøge, hvilket er mange, lokalitetens størrelse taget i betragtning. I den vestligste del af Ramsødalen, vest for Ringstedbanen, ligger vådområderne Akselmose og Elleenge. Her ynglede i 2014 bl.a. gråstrubet lappedykker, grågås, nattergal og rødrygget tornskade. Ramsøen, Ramsømagle Sø og Brordrup Mose samt Syv Mose øst for jernbanen er de vigtigste fuglelokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 104, i 2014 med bl.a. ynglende gråstrubet lappedykker, nattergal, sivsanger og græshoppesanger. Ved Ramsøen ynglede desuden lille præstekrave og muligvis atlingand i / 47

5 Mellem 20 og 24 par nattergale ynglede i Ramsødalen i 2014, hvilket er mange sammenlignet med tidligere år, og arten blev fundet på alle områdets dellokaliteter: Gammel Havdrup Mose (4-5 par), Snoldelev Mose (1 par), Akselmose og Elleenge (4 par), Syv Mose (6-8 par), Ramsøen (1 par), Ramsømagle Sø (2-3 par) og Gadstrup Mose (2 par). En række på landsplan mere eller mindre fåtallige ikke-ynglende fuglearter sås i Ramsødalen i løbet af 2014 til og med juni 2014: sølvhejre, havørn, fiskeørn, dværgfalk, lærkefalk, ringdrossel, lille fluesnapper, pungmejse og pirol. Fuglebeskyttelsesområde 104 Ramsø Mose er udpeget på grund af ynglende sortterne, en art, der ikke med sikkerhed har ynglet i området siden 2004, og i 2014 sås arten slet ikke i området. Fuglebeskyttelsesområde 103 Snoldelev og Gl. Havdrup Mose er udpeget af hensyn til ynglende sortterne og rørhøg. Sortternen har ikke ynglet med sikkerhed i området siden 1980 og blev ikke observeret i Rørhøgen yngler derimod årligt, i 2014 med hele 2 par, hvilket er flere end på tidspunktet for udpegningen. Det vurderes dog, at sortternens manglende tilstedeværelse i Ramsødalen ikke skal tilskrives uhensigtsmæssig pleje. Rørhøg trives derimod i Ramsødalen med en samlet bestand på 5 par i Foruden udpegningsarterne ynglede rørdrum og rødrygget tornskade, der begge står opført på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, med hver 1 par i Som en del af projektet mellem Roskilde og Solrød Kommuner blev den 27. maj gennemført en offentlig fugletur ved Ramsøen og Syv Mose, hvor deltagerne kunne opleve Ramsødalens fugleliv (forside foto og foto nedenfor). Kommunal fugletur i Ramsødalen i / 47

6 2. BAGGRUND 2.1. Baggrund for rapporten Denne rapport om ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Mose (Fuglebeskyttelsesområde 103) og den vestlige del af Ramsødalen, dvs. Fuglebeskyttelsesområde 104 (Ramsø Mose) er udarbejdet til brug for naturforvaltningen i Roskilde og Solrød Kommuner. Fuglelivet på en række dellokaliteter i de to Fuglebeskyttelsesområder har været overvåget siden 1980, hvor Hovedstadsrådet påbegyndte en systematisk naturovervågning på lokaliteterne. I 1990 overtog Roskilde Amt naturovervågningen efter Hovedstadsrådet nedlæggelse og gennemførte i perioden tilsvarende undersøgelser i Ramsødalen (Flensted 2006). I 2007 blev overvågningen videreført som et samarbejdsprojekt mellem Roskilde og Solrød Kommuner, idet der i perioden især har været fokus på ynglende arter, herunder også de arter, der ligger til grund for områdernes status som Fuglebeskyttelsesområder. Siden 2007 er foretaget en årlig gennemgang af Akselmose og Elleenge, delvist beliggende i Roskilde Kommune. Disse områder ligger inden for Fuglebeskyttelsesområde nr. 104, men har ikke i årene før 2007 været en del af overvågningsprogrammet. Derimod er Hastrup Mose i Roskilde Kommune, uden for Fuglebeskyttelsesområdet, ikke længere omfattet af overvågningen Hvorfor overvågning Snoldelev Mose og Gl. Havdrup Mose er fredet ved fredningsnævnets afgørelse af 3. juli I oktober 1995 rejste Roskilde Amt og Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for den del af Ramsødalen, der ligger mellem Gadstrup og Kumlehuse. Denne sag blev afsluttet i 2004 med en afgørelse fra Naturklagenævnet. Bl.a. områdernes værdi som fuglelokaliteter lå til grund for fredningerne, og alle de besøgte lokaliteter er desuden Fuglebeskyttelsesområder. Regelmæssige tællinger af ynglende fugle kan vise, om områdernes tilstand fortsat lever op til intentionerne i Fuglebeskyttelsesdirektivet og fredningskendelsen. Vådområderne i Ramsødalen har desuden stor rekreativ værdi. Det er muligt at følge hovedparten af ådalen ad etablerede stisystemer, og flere steder er etableret observationstårne, hvorfra de besøgende kan opleve det rige fugleliv. Da særligt fuglene er en væsentlig kilde til oplevelser for områdets mange besøgende, kan tællingerne være med til at vise, om områderne bevarer deres oplevelsesmæssige og rekreative værdier. 6 / 47

7 3. LOKALITETERNE 3.1. Fuglebeskyttelsesområderne Figur 1: Beliggenheden af Fuglebeskyttelsesområde 103 og 104 i Ramsødalen syd for Roskilde. Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104 ligger begge i Ramsødalen, der er en 20 kilometer lang tunneldal syd for Roskilde, mellem Lejre og Køge Bugt (Figur 1). Fuglebeskyttelsesområde 103 omfatter samlet ca. 98 hektar og består af to mindre moseområder (Gammel Havdrup og Snoldelev Mose) med tørvegrave omgivet af rørskove, enge, krat og dyrket agerland. Området er udpeget som Fuglebeskyttelsesområde på grund af ynglende sortterne og rørhøg, men af disse yngler kun rørhøg regelmæssigt, idet sortternen ikke med sikkerhed har ynglet i området siden Bestandsstørrelserne, der ligger til grund for områdets udpegning som Fuglebeskyttelsesområde, er henholdsvis mindst 10 par sortterner og 1 par rørhøge (Tabel 1). Siden 1980 og indtil begyndelsen af 1990erne var fuglelivet i Gammel Havdrup Mose inde i en næsten konstant negativ udvikling. Årsagen hertil var først og fremmest tilgroning og en forværring af vandkvaliteten. Efter at amtet igangsatte omfattende naturpleje i mosen i efteråret 1991, er denne udvikling imidlertid vendt. I Natura 2000-planen for området (Miljøministeriet 2011a) fremhæves næringsstoffer, tilgroning, og uhensigtsmæssig hydrologi som de væsentligste trusler. Om de to udpegningsarter rørhøg og sortterne hedder det, at: Rørhøg skal have en gunstig bevaringsstatus ved opretholdelse af passende store, vanddækkede områder med rørsump (Tabel 1). 7 / 47

8 Sortterne skal forsøges sikret mulighed for genindvandring gennem forbedring af vandkvaliteten og sikring af forstyrrelsesfrie zoner omkring mulige ynglesteder (Tabel 1). Fuglebeskyttelsesområde 104 (Ramsø Mose) omfatter samlet 215 hektar moser, søer, enge, rørsump, småskove, plantager og landbrugsarealer langs med Langvad Å. Området er udpeget af hensyn til ynglende sortterne, en art der sidst forekom som sikkert ynglende i området i Sortterner ses i dag kun sjældent i området, senest i 2011, hvor op til 3 fugle kunne ses i Ramsøen. I Natura 2000-planen (Miljøministeriet 2011b) fremhæves tilgroning, eutrofiering, uhensigtsmæssig hydrologi og forstyrrelser som værende blandt de væsentligste trusler for området. Fuglebeskyttelsesområderne nr. 103 og 104 er udpeget af hensyn til sortterne (nederst, foto Per Poulsen) og rørhøg (øverst, en hun). 8 / 47

9 Tabel 1: Rørhøg og sortterne: status m.m. i forhold til Natura Nr. Rørhøg Sortterne Foretrukne ynglehabitat i Danmark (Grell 1998, Pihl et al. 2004) Bestandsstørrelse i Danmark år Aktuel bestandsstørrelse i Fuglebeskyttelsesområderne Bestandsstørrelse i gældende udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområdet (Miljøministeriet 1999) Opholdstid i Danmark ( Bevaringsstatus i Danmark (Pihl et al ) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (Søgaard et al. 2005) Alle typer af vådområder med veludviklet rørsump af tagrør på våd bund. Reden placeres oftest i små rørskove. Kan yngle i ganske små rørsumpe ned til 0,1-2,0 hektar. Udnytter desuden dyrkede og udyrkede arealer til fouragering. Er tilknyttet mosaiklandskaber, hvorfor kriterier for levestedernes størrelse ikke præcist kan fastlægges. Vurderet 650 ynglepar: bestanden stabil eller stigende (2000). Område 103: 2 (2014) Område 104: 3 (2014) Område 103: 1 Område 104: ikke på udpegningsgrundlaget Marts oktober. Gunstig Bestanden skal være stabil eller stigende. Der skal findes tilstrækkeligt egnet rørskov til at understøtte mindst det antal par, som er angivet i det gældende udpegningsgrundlag. Arealet af rørskov skal være stabilt eller stigende. Yngleområdet (rørskoven) skal være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i perioden 1. april 1. august. Åbne, våde enge med siv- og startuer, i den sjappede, åbne overgangszone mellem kreaturafgræssede enge og mere tilgroet sump/mose samt på flydebladsvegetation i lavvandede søer eller moser. 43 par fordelt på 3 lokaliteter ( ). 50 % tilbagegang , siden nogen stabilisering. Område 103: 0-1 par i 1983, siden 0 par Område 104: senest 0-1 par i 2005, siden 0 par Område 103: 10 par Område 104: 4-5 par Medio april primo oktober Ugunstig faldende Arten skal være til stede, og bestanden skal være stabil eller stigende. Lokaliteten skal rumme et stabilt eller stigende antal muligheder (og mindst én) for placering af en koloni. Kolonien og dens umiddelbare nærhed (200 meter) skal være uforstyrret 15. april til 1. august. Arealet af oversvømmede enge, kanaler, kanter af vanddækkede moser og søer skal kunne rumme det antal sortterner, som er angivet i udpegningsgrundlaget, og arealet skal være stabilt eller stigende. Vurderet minimum af fourageringsområde med åbent vand er 25 hektar. 1 Fugleåret Dansk ornitologisk Forening (nyeste landsdækkende optælling). 9 / 47

10 3.1.1 Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 103 Fuglebeskyttelsesområde 103 omfatter Gammel Havdrup Mose i Solrød Kommune og den umiddelbart vest for liggende Snoldelev Mose i Roskilde Kommune (Figur 2). Gammel Havdrup Mose var indtil begyndelsen af 1980'erne den mest betydningsfulde fuglelokalitet i Ramsødalen. Mosen domineres af store tørvegrave, rørskove, enge og krat. Lokalitetens betydning som ynglelokalitet var i en årrække kraftigt reduceret på grund af forurening, tilgroning og opdyrkning, men sidenhen er der sket en mærkbar forbedring af fuglelivet i mosen som følge af målrettet naturpleje. Siden 1980 og indtil begyndelsen af 1990'erne var fuglelivet i Gammel Havdrup Mose inde i en næsten konstant negativ udvikling pga. tilgroning og ringe vandkvalitet. Efter at Roskilde Amt i efteråret 1991 igangsatte naturpleje i form af bl.a. græsning, er udviklingen i nogen grad vendt. Rørhøg er vendt tilbage, og området rummer pæne bestande af andefugle, vadefugle og vandhøns samt, indtil ca. 2008, en hættemågekoloni på mellem 200 og 300 par. Sortterne yngler ikke længere. I 2004 blev skabt et større græsningsområde mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev Mose, hvor der sidenhen årligt har ynglet flere par viber og rødben. Fugletårn og vandsamling i Gammel Havdrup Mose. Mudderfladerne er vigtige fourageringsområder for vadefugle. 10 / 47

11 De afgræssede arealer mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev har gennem de seneste mange år været er yngleplads for adskillige par viber og rødben og et vigtigt fourageringsområde for grågæs. Området blev ikke afgræsset i 2014 og rummede derfor færre engfugle end tidligere år. Viben har i en årrække ynglet på græsarealerne mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev Mose men trues nu i dette område på grund af manglende afgræsning. 11 / 47

12 Snoldelev Mose ligger umiddelbart øst for vandskellet mellem vandløbssystemerne Langvad Å og Solrød Bæk. Mosen domineres af en større tørvegrav med en træbevokset ø i midten. Der yngler ikke vadefugle og kun yderst få egentlige vandfugle i selve mosen, dels pga. tilgroning, dels pga. områdets begrænsede størrelse og muligvis også ringe vandkvalitet. En stor hættemågekoloni med op til 2000 ynglepar forsvandt i begyndelsen af 1990erne, måske pga. af tilgroning af øen, og med den forsvandt også arter som taffeland, troldand og sorthalset lappedykker, der ynglede i tilknytning til kolonien. Figur 2: Fuglebeskyttelsesområde 103 med Gammel Havdrup Mose i Solrød Kommune mod øst og Snoldelev Mose i Roskilde Kommune mod vest. Snoldelev Mose med den tilgroede ø i midten. 12 / 47

13 3.1.2 Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 104 Fuglebeskyttelsesområde 104 Ramsø Mose er dækket af 5 forskellige lokaliteter, der alle er beliggende i Roskilde Kommune (Figur 3). Vest for jernbanen, i Fuglebeskyttelsesområdets vestligste ende mellem landsbyerne Gøderup og Kirke Syv, ligger Akselmose og Elleenge. Arealerne, der for hovedpartens vedkommende ejes af Københavns Energi, er udlagt som kildeplads. Arealerne er relativt kulturprægede med bl.a. en del rødgranplantager, vildtremiser m.m., men rummer også en række potentielt interessante mindre moser, vandhuller og ekstensivt drevne lavbundsarealer. Området har været dækket af overvågningen siden 2007 for at opnå en komplet dækning af hele Fuglebeskyttelsesområde nr Foruden en række almindelige arter af småfugle, yngler arter som gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, blishøne, vandrikse, grønbenet rørhøne, rørhøg, vibe, græshoppesanger og rødrygget tornskade (nogle år) samt op til 10 par nattergale. Tørvegrav i Elleenge. 13 / 47

14 Øster Syv Mose Ramsøen Ramsømagle Sø og Brordrup Mose Gadstrup Mose Akselmose og Elleenge 0 0,5 1 kilometer Figur 3: Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 104 Ramsø Mose. Syv Mose ligger mellem Ramsø Søgård og jernbanen. Området består af 5 mindre søer omgivet af mose, eng, overdrev, plantage og agerjord. Sortternen har tidligere haft en af sine faste ynglepladser i Syv Mose og har givet navn til stedets fugletårn Sortterneskjulet, hvorfra man kan overskue området. Arten, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelses-området, vides at have ynglet i Syv Mose i hvert fald 1940 erne og sandsynligvis tidligere (Flensted 2006). Den synes nu forsvundet som ynglefugl fra området med seneste mulige yngleforekomst i Mosen rummer dog fortsat et varieret fugleliv med bl.a. flere arter af lappedykkere, vandhøns og vadefugle samt en stor rågekoloni. Afgræssede enge og rundhøj ved Syv Mose. 14 / 47

15 Figur 3: Ramsødalen med Øster Syv Mose øst for jernbanen og Akselmose og Elleenge mod vest (Reference: Roskilde Amt). Ramsøen ligger i en lavning omgivet af enge og marker umiddelbart øst for Ramsø Søgård. Området blev opkøbt af Skov- og Naturstyrelsen i 1995, og genskabt som en værdifuld fuglelokalitet efter i mange år at have været drænet og anvendt til landbrug. Den gamle Ramsø strakte sig fra Ramsø Søgård i vest til Gadstrup i øst, og med sine over 50 ha var den egnens største sø. Ramsøen var meget lavvandet og var sandsynligvis også meget fuglerig, ligesom det vides, at søen var af stor fiskerimæssig betydning. Vandstanden har i lange perioder været meget høj i søen, og søvand er løbet over diget ud i Langvad Å. Der er herved skabt et større brud i diget, hvorefter vandstanden er faldet. Dette har været en fordel for de fugle, der holder til på engene rundt om søen (Flensted 2006). Navnlig blishøns, svømmeænder, svaner, rødben og vibe, og også sortterne har nydt godt af den nye sø. Mange arter af rastende vadefugle ses om foråret, og den sjældne sortterne ses fortsat af og til i området, omend med års mellemrum. Sortternen ynglede ved søen med 3 par tilbage i I både 2013 og 2014 sås 1-2 sølvhejrer ved flere lejligheder ved søen. 15 / 47

16 Udsigt over Ramsøen fra vejen ved Ramsø Søgård. Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose ligger mellem landsbyerne Ramsømagle og Brordrup. Ramsømagle Sø udgør den mellemste del af den oprindelige store Ramsø. Søen genopstod som permanent sø omkring 1980, da en pumpe blev sat ud af drift. Søen afvandes til Langvad Å, der løber syd om søen. Søen er omgivet af eng, rørsump og pilekrat og hænger naturligt sammen med den nord for liggende Brordrup Mose. På den sydlige søbred har det tidligere Roskilde Amt opført et fugletårn, hvorfra det er muligt at opleve områdets fugleliv. Fra en lille P- plads ved Ramsømaglevej fører en markvej ned i dalen til København Energis kildeplads, hvorfra der er sti ud til tårnet (Figur 4). Udsigt mod Ramsømagle Sø fra syd. 16 / 47

17 Brordrup Mose set fra landsbyen Brordrup. Figur 4: Den nye Ramsø, Ramsømagle Sø, Brordrup Mose og Gadstrup Mose. 17 / 47

18 Fuglelivet i Ramsømagle Sø og Brordrup Mose er blevet mindre varieret i de senere år. Det kan skyldes, at søens randområder er groet til med høj urte- og buskvegetation, samt at en del af områdets fugle har følt sig mere tiltrukket af den nye Ramsø (Flensted 2006). Endnu yngler dog flere arter af lappedykkere og rørdrum samt rørhøg, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet, ved søen. Sortternen ses fortsat sjældent ved søen, men har ikke ynglet med sikkerhed i Fuglebeskyttelsesområdet siden Gadstrup Mose, længst mod øst, er et bynært naturområde, der på flere måder er kraftigt påvirket heraf. I de senere år har der kun ynglet ganske enkelte vandfugle i mosen, og også set over hele den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger, har yngleforekomsterne været beskedne. Gråstrubet lappedykker har ynglet med få par i midten af 1980erne, og også gravand har ynglet enkelte år, men eneste regelmæssigt forekommende ynglende vandfugle gennem hele perioden har været gråand, grønbenet rørhøne og blishøne. I 2014 sås en fouragerende rørhøg i den lille mose. Ikke desto mindre rummer det lille vådområde en fin sumpskov med tætte bestande af almindelige småfugle og bidrager oplevelsesmæssigt med en naturtype, der ikke findes ret mange andre steder i Ramsødalen. Fra landsbyen Gadstrup mod øst er der stiforbindelse via Gadstrup Mose til fugletårnet ved Ramsømagle Sø og videre langs asfaltvejen mod den vestlige ende af Ramsødalen (Figur 4). Gadstrup Mose længst mod øst i Fuglebeskyttelsesområde nr / 47

19 4. METODE I foråret og sommeren 2014 blev foretaget en optælling af ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Mose (Fuglebeskyttelsesområde 103), Akselmose/Elleenge, Øster Syv Moser, Ramsøen, Ramsømagle Sø, inklusiv Brordrup Mose samt Gadstrup Mose (Fuglebeskyttelsesområde 104). På grund af undersøgelsesområdets størrelse, har det ikke været muligt ved hvert besøg at dække hele området optimalt, men der blev foretaget mindst 4 besøg på hver dellokalitet i april-juni Alle vandfugle eller andre karakterarter for vådområder, der skønnedes at være lokale ynglefugle, blev optalt, og deres position i området registreret. Efter endt optælling blev antallet af ynglepar vurderet for hver art og lokalitet, idet der generelt kan siges følgende om, hvorvidt en given art yngler i et område: Sikre ynglepar: Tydelig afledningsadfærd hos gamle fugle. Fund af frisk brugt rede fra samme år. Gamle fugle, der bærer ekskrementsække i næbbet. Gamle fugle med føde til ungerne. Gamle fugle der flyver til/fra rede på en måde, der tyder på, at reden er besat. Rede med æg eller friske æggeskaller fundet i umiddelbar nærhed af reden. Rede med unger eller dununger af ænder, hønsefugle, vadefugle etc. Sandsynlige ynglepar: Syngende han, der er hørt i ynglesæsonen. Fugle (eller par) der tilsyneladende hævder territorium. Parringsadfærd. Ængstelig kalden fra gamle fugle der sandsynliggør rede eller unger nær ved. Redebyggende fugle (herunder fugle, der er i færd med at hugge redehul). Mulige ynglepar: Fugle set i yngletiden i mulig ynglebiotop uden at man i øvrigt har set noget tegn på ynglen. Fugle, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, betragtes som ikke-ynglende, og beskrives særskilt, idet der eventuelt kan være tale om fouragerende fugle, som yngler i naboområder. Det kan også dreje sig om fugle på gennemtræk. Antallet af ynglepar er opgjort som et interval, hvor de sikre og sandsynlige ynglepar lægges sammen som minimumsantallet, og summen af sikre, sandsynlige og mulige ynglepar udgør maksimumstallet, dvs. at der ved den endelige vurdering af antallet af ynglepar dermed ikke er skelnet mellem sandsynlige og sikre ynglepar: 19 / 47

20 Mindste antal ynglepar = sikre + sandsynlige. Største antal ynglepar = sikre + sandsynlige + mulige. Efter hver optælling er alle data indtastet på den offentligt tilgængelige database som observationer, idet hver observation er tildelt de adfærdskoder, som DOFbasen giver mulighed for. Efter sidste tælling er den samlede vurdering af antallet af ynglepar på de enkelte lokaliteter indtastet i DOFbasen som bearbejdede ynglepar. Ramsødalens lokaliteter dækkes i DOFbasen af en række dellokaliteter: Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev Mose (lokalitet nr ). Gl. Havdrup Mose (lokalitet nr ). Fuglebeskyttelsesområde 104: Gadstrup Mose (lokalitet nr ). Ramsømagle Sø (Brordrup Mose) (lokalitet nr ). Ramsøen, mellem Ramsø Søgård og Ramsømagle Sø (lokalitet nr ). Syv Mose, vest for Ramsø Søgård indtil jernbanen (lokalitet nr ). Elleenge (lokalitet nr ). Akselmose (lokalitet nr ). De fleste observationer er gjort fra områdets observationstårne, andre gode udsigtsposter samt fra områdets stier. Resultaterne er sammenstillet med tidligere undersøgelser og suppleret med relevante fugleobservationer fra DOFbasen. Rødrygget tornskade (Bilag 1 art) ynglede i 2014 i Elleenge, og enkelte rastende fugle sås i Gammel Havdrup Mose og Syv Mose. 20 / 47

21 5. RESULTATER 5.1. Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Resultater fra årets tællinger af ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Mose er sammenfattet i Tabel 1 og 2. Tællingerne fra 2014 viser, at Gammel Havdrup Mose fortsat er en værdifuld fuglelokalitet, en af de vigtigste i Ramsødalen, og med et bredt udsnit af ynglende ænder, gæs og vadefugle samt ynglende rørdrum og rørhøg. Hættemågekolonien er nu forsvundet. Arten ynglede heller ikke i 2014 i mosen, men mange hætte- og stormmåger rastede og fouragerede i området uden at yngle. Af ikke-ynglende arter set i Gl. Havdrup Mose i 2014 skal nævnes: Blisgås: 32 rastende den 29. marts; Hvepsevåge: 4 overflyvende den 22. maj; Lille Præstekrave: 4 fouragerende den 7. og 9. juli; Brushane: 1 fouragerende den 22.og 23. juni; Tinksmed: 19 fouragerende den 22. juni; Skovhornugle: 1 overflyvende den 22. juni; Skovhornugle: 1 fouragerende den 11., 16. og 21. maj; Bynkefugl: 1 fouragerende den 2. maj; Ringdrossel: 3 rastende den 30. april; Pungmejse: 1 rastende den 17. april; Rødrygget tornskade: 2 rastende den 3. juni. Bemærk, at, at for 2008 er i tallene kun anført for de arter, der yngler på græsarealerne mellem Snoldelev og Gl. Havdrup Mose, da Gammel Havdrup Mose ikke var omfattet af overvågningen dette år. I Snoldelev Mose blev i lighed med de foregående år registreret få ynglende vandfugle i 2014 (Tabel 2). Kun toppet lappedykker, grågås, gråand, vibe og muligvis troldand, grønbenet rørhøne og blishøne ynglede i Desuden ynglede muligvis musvåge. Viberne (1 par) ynglede i en fårefold på sydsiden af mosen. Rundt om mosen ynglede flere arter af småfugle karakteristiske for agerland og tilgroningsprægede vådområder, herunder fasan, agerhøne, gråkrage, sanglærke, havesanger, gransanger, løvsanger, kærsanger, rørsanger, gulspurv og sanglærke. Desuden sås ved flere lejligheder fouragerende rørhøg (ynglefugle fra Gammel Havdrup Mose). 21 / 47

22 5.2. Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Resultater fra årets tællinger af ynglende fugle i dellokaliteterne i Fuglebeskyttelsesområdet Ramsø Mose er sammenfattet i Tabel 3-7, hvoraf det også er muligt at udlede udviklingstendenser fra hele undersøgelsesperioden. I Akselmose og Elleenge vest for jernbanen i Fuglebeskyttelsesområdets vestligste ende er der ikke tidligere (før 2007) foretaget optællinger i regi af Hovedstadsrådets og amternes naturovervågning. Foruden en lang række almindelige arter af småfugle med tilknytning til tilgroningsprægede naturtyper, ynglede i 2014 gråstrubet lappedykker, grågås, gråand, vandrikse, blishøne, rørhøg samt muligvis troldand. Blandt småfuglene ynglede i 2014 sivsanger, nattergal og rødrygget tornskade (Bilag 1 art). Blandt de ikke-ynglende arter skal fra 2014 især nævnes: Blisgås: 1 overflyvende fugl(e) den 20. marts; Fiskeørn: 1 fouragerende, derefter trækkende mod nordøst den 8. maj; Lille fluesnapper: 1 syngende den 1. juni; Pirol: 1 syngende den 22. maj; Ravn 1 overflyvende fugl(e) den 12. og 19. april og 21. juli. I Syv Mose, der var sortternens seneste sikre yngleplads i Ramsødalen, registreredes i 2014 ynglende knopsvane, grågås, gråand, vandrikse, blishøne og rørhøg. Desuden ynglede vibe, nattergal og græshoppesanger i området, og gråstrubet lappedykker, skeand, troldand og grønbenet rørhøne ynglede muligvis. Blandt de ikke-ynglende arter kan nævnes: Svaleklire 1-2 rastende den 6. april og 8. juni; Mudderklire 1 fouragerende den 26. april; Bynkefugl 3 rastende den 27. april. I Ramsøen ynglede en del forskellige arter af vandfugle i 2014, bl.a. gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, skeand, taffeland, troldand, blishøne. Desuden ynglede muligvis gravand, knarand og atlingand. Blandt vadefuglene ynglede den på landsplan fåtallige lille præstekrave samt vibe og rødben og muligvis strandskade. 22 / 47

23 Rødben regelmæssig ynglefugl ved Ramsøen. Der yngler ret få småfugle omkring søen, idet der ikke findes meget krat, buske eller bredvegetation i dens nærmeste omgivelser. I 2014 ynglede dog nattergal med 1 par. Desuden forekom flere interessante ikke-ynglende arter gennem perioden: Sølvhejre 1-2 fugle rastende den januar; Blisgås 7 rastende den 4. januar; Spidsand 2 rastende den 13. april; Hvepsevåge 1 trækkende mod nordvest den 22. og 24. maj; Havørn 1 fouragerende den 18. april; Blå Kærhøg 1 trækkende den 26. april; Fiskeørn 1 fouragerende den 26. april; 1 trækkende den 26. april; Dværgfalk 1 fouragerende den 21. april; Lærkefalk 1 overflyvende den 6. maj; Brushane 1-4 rastende den 13. april-9. juli; Sortklire 1-6 rastende den juni; Hvidklire 1-7 fouragerende den 17. april-13. juli; Svaleklire 1-5 rastende den 10. maj-30. juni; Mudderklire 1-2 rastende den 4. april-5. maj; Bynkefugl 2 rastende den 11. august; Ravn 1 overflyvende den 18. april. 23 / 47

24 I Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose ynglede i 2014 mindre bestande af et bredt udvalg af vådområdefugle, bl.a. toppet lappedykker, grågås, gråand, rørhøg, vandrikse, grønbenet rørhøne og blishøne. Blandt vadefuglene ynglede vibe og muligvis rødben og strandskade. Desuden sås muligt ynglende gråstrubet lappedykker, skeand, taffeland og troldand. Blandt småfuglene ynglede nattergal. kærsanger, rørsanger og rørspurv. Hele perioden sås flokke af hættemåger på insektfangst over rørskoven, men arten ynglede ikke i området i Af ikke-ynglende arter i 2014 kan nævnes: Sølvhejre 1-2 fouragerende den januar; Bramgås 70 trækkende mod øst 1den 7. april; Blå Kærhøg 1 rastende den 1. januar; Hvidklire 1 rastende den 12. juli; Svaleklire 1 rastende den 13. juli; Tinksmed 8 overflyvende den 12. juli; Skovhornugle 2 rastende den 16. maj og 1 fouragerende den 13. juni. Rørhøgen yngler årligt ved Ramsømagle Sø. 24 / 47

25 I Gadstrup Mose ynglede i lighed med tidligere år kun yderst få vandfugle i 2014: gråand og blishøne. Desuden ynglede 2 par nattergale og et bredt udsnit af almindelige arter af småfugle med tilknytning til tilgroningsprægede vådområder, skov og krat. Blandt ikke-ynglende fugle skal i 2014 nævnes: Havørn: 1 trækkende den 25. april; Rørhøg: 1 fouragerende den 22. maj Forhold vedrørende naturpleje Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Hverken rørhøg eller sortterne har ynglet i den lille Snoldelev Mose i den periode, hvor der er gennemført overvågning af ynglende fugle i området. Den lille kraftigt tilgroede mose synes da heller ikke umiddelbart at rumme oplagte muligheder for de to arter, men det er givet, at i det mindste fouragerende fugle vil have gavn af en passende pleje af mosens randarealer og eventuel rydning efterfulgt af vedvarende pleje af den tilgroede ø i mosens midte. For rørhøg, der yngler årligt i Gammel Havdrup Mose (i 2014 med hele 2 par), er den aktuelle ynglebestand i området større end bestandsstørrelsen på udpegningstidspunktet for Fuglebeskyttelsesområdet. Sortternen har udvist markant tilbagegang på de fleste lokaliteter landet over og synes nu helt forsvundet fra Sjælland. I stedet for at fokusere ensidigt på sortternen bør der derfor arbejdes med generelt naturforbedrende tiltag, herunder græsning og forbedringer af vandkvaliteten i vådområderne, til gavn for såvel områdets ynglende vandfugle som for de sortterner, der evt. måtte indfinde sig. Så store arealer som muligt bør underlægges græsning for at bevare området lysåbent og attraktivt for ynglende og rastende engfugle. I videst muligt omfang bør anvendes kreaturer, da disse erfaringsmæssigt skaber de bedste livsvilkår for engens dyr og planter. Hvor det er muligt, bør dyrene have lejlighed til at græsse så langt ud i vådområderne som muligt for at skabe vegetationsfattige og optrampede zoner mellem land og vand ( blå bånd ) til gavn for fugle, padder og insekter Der bør fortsat arbejdes på at bevare den landskabelig sammenhæng mellem Snoldelev Mose og Gammel Havdrup Mose i Fuglebeskyttelsesområdet. I 2004 blev skabt et større græsningsområde mellem Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose. Siden har både vibe og rødben ynglet, og et større antal grågæs samt 25 / 47

26 rørhøg anvender området til fouragering. Arealer blev ikke afgræsset i 2014 og blev derfor udnyttet af færre engfugle end tidligere år. En rydning af træ- og buskvegetationen på øen i Snoldelev Mose vil skabe bedre ynglemuligheder for hættemåger og dermed også for de lappedykkere, ænder og gæs, som tidligere har ynglet i området. Inden noget sådant iværksættes, bør dog overvejes forskellige muligheder for vedvarende pleje, f.eks. i 1-2 årlige slåninger af vegetationen for at bevare øen attraktiv for ynglende hættemåger. Forslaget skal dog indgå i den samlede prioritering af indsatsen i Natura 2000-området. Overalt i området, hvor dette måtte være aktuelt, skal bjørneklo bekæmpes som en del af kommunens vedvarende bekæmpelse af invasive arter. Den nordlige side af Gammel Havdrup Mose er ret kulturpræget med mange vildtremiser, rødgran plantager o.lign. Der bør arbejdes på, at disse arealer efterhånden udlægges til græsning for med tiden at kunne indgå en mere naturlig sammenhæng med resten af mosen Der bør fortsat arbejdes på at forbedre vandkvaliteten i såvel Snoldelev som Gammel Havdrup Mose. Der ledes fortsat vej- og drænvand til området, hvilket ikke er hensigtsmæssig for sortterne og andre arter, hvis tilstedeværelse forudsætter en vis vandkvalitet. For trusler m.m. henvises til desuden til Miljøministeriet (2011a) Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Sortterne, forekommer ikke længere regelmæssigt i området, og er nu muligvis helt forsvundet. Artens tilbagegang kan ikke alene kan forklares med lokale levestedsforringelser eller lignende. Store dele af Ramsødalen, herunder særligt Øster Syv Mose og den nye Ramsø med den tilstødende Ramsømagle Sø, synes således at opfylde artens krav til levestedet med de mange større og mindre moser og søer, åbne og våde enge med sjappede overgangszoner mellem enge og tilgroet sump. Frem for at satse ensidigt på at reetablere en ynglebestand på 4-5 par sortterner, anbefales det derfor at fortsætte den igangværende naturpleje, primært græsning, der allerede finder sted i området. Desuden bør overflødige beplantninger fjernes, og nye bør ikke etableres, således at naturområdets lysåbne præg og engfuglenes livsvilkår bevares. Idet arealerne omkring områdets større søer gives højest prioritet, tilstræbes det at foretage afgræsning og/eller høslæt på arealerne inden for grænserne 26 / 47

27 af den del af fredningsområdet, der i fredningen er defineret som naturområdet. Eksisterende græsning skal fortsætte, hidtil ugræssede arealer skal inddrages, og græsning på tidligere afgræssede arealer skal genoptages. I tilfælde af knaphed på dyr, prioriteres græsning på arealer med længst kontinuitet og/eller arealer i områder med tidligere yngleforekomster af sortterne eller vadefugle. Af hensyn til udviklingen af engsump, er det vigtigt, at der ikke opsættes hegn mellem engen og søen. Derfor skal mængden af hegn minimeres, dvs. at græsning med færre men større fenner, hvor dyrene kan græsse helt ned til søbredden og langs kanaler, vandløb m.m. skal tilstræbes, hvor dette er muligt. Det er vigtigt at sikre et hårdt græsningstryk i sensommeren/efteråret, idet der herved skabes de bedste forhold for sortterne og de øvrige eng- og sumpfugle, der indfinder sig for at yngle i det efterfølgende forår. Udsætning og fodring af andefugle bør ikke finde sted i Fuglebeskyttelsesområdet, da udsatte ænder kan nedtrampe og vælte eventuelt tilstedeværende sortterners og lappedykkeres flydereder. Ændernes ekskrementer og foder forurener desuden vandet. I Ramsøen bør så vidt muligt sikres en passende høj vandstand om vinteren, således at der er en vandreserve at tære på, når vandstanden gradvis falder i løbet af foråret/sommeren. Det er endvidere vigtigt at sikre et hårdt græsningstryk i sensommeren/efteråret, idet der herved skabes de bedste forhold for de eng- og sumpfugle, der indfinder sig for at yngle i det efterfølgende forår. Hvis blot græsningstrykket er passende højt om efteråret, kan man evt. vente med udbinding af kreaturerne til efter midsommer. Herved reduceres risikoen for nedtrampning af reder, æg og unger. Af hensyn til fuglelivet bør vandstanden også i området ved Ramsømagle Sø være rimelig høj fra om vinteren til begyndelsen af juni, hvorefter vandstanden normalt vil falde gradvis i løbet af sommeren på grund af øget fordampning. En sådan vandstandsvariation fremmer dannelsen af et varieret og dynamisk sumpområde, hvilket giver gode livsbetingelser for et rigt og varieret fugleliv. På længere sigt foreslås det, at Ramsøen genskabes i sammenhæng med Ramsømagle Sø, således at søen gennemstrømmes af Langvad Å, da dette vil resultere i de mest autentiske landskabsforhold. Dette vil medføre en mere end 30 ha stor lavvandet sø af meget stor natur- og kulturhistorisk værdi. 27 / 47

28 Offentlighedens færdsel bør ledes gennem området langs med Ramsøen ad stier, der er planlagt, så der tages hensyn til fuglelivet. Der bør således ikke være offentlig adgang til engen og selve søen. Hele søen og området i øvrigt kan overskues fra adgangsvejen ved Ramsø Søgård. Der vurderes derfor ikke at være behov for et egentligt fugletårn, men en stiforbindelse, anlagt under hensyntagen til fuglelivet, der forbinder adgangsvejen ved Ramsø Søgård med fugletårnet ved Ramsømagle Sø, vil være en stor rekreativ gevinst for området. Det bør undgås, at Gadstrup Mose, trods den bynære beliggenhed, får parkkarakter. Indplantning af fremmedartede træer og buske bør undgås. Hovedparten af området bør ligge urørt, så vegetationen kan udvikle sig i retning af sumpskov/urørt skov. Der bør skabes bedre økologisk forbindelse mellem Ramsømagle Sø og Gadstrup Mose. Det kan ske ved rydning af krat og opvækst på strækningen mellem de to vådområder, og evt. ved omlægning af Langvad Å. Det bør overvejes helt at fjerne de skæmmende bevoksninger af rødgran på arealerne ved Akselmose og Elleenge, og lade dem erstatte af lysåbne græsningsarealer. For trusler m.m. henvises desuden til Miljøministeriet (2011) og Roskilde og Lejre kommuner (2012). Langvad Å langs Ramsøens nordlige bred. 28 / 47

29 6. REFERENCER Flensted, K. 2006: Ynglende fugle i Ramsødalen Naturovervågning ved hjælp af fugletællinger. Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde Amt. Grell, M. (1998): Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (1999): Birds in Danish SPAs. Miljøministeriet 2011a: Natura 2000-plan : Gammel Havdrup Mose Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F103. Miljøministeriet 2011b: Natura 2000-plan : Ramsø Mose. Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F104 Pihl, S., P. Clausen, K. Laursen, J. Madsen, T. Bregnballe (2004): Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektiv. Faglig Rapport fra DMU, nr. 462 (2004). Roskilde og Lejre Kommune 2012: Natura 2000-handleplan for Ramsø Mose. Oricon A/S i samarbejde med Roskilde og Lejre kommuner. Roskilde & Solrød Kommuner 2013: Ynglende fugle 2013: Fuglebeskyttelsesområde 103 (Snoldelev og Gammel Havdrup Mose) og 104 (Ramsø Mose), med bidrag til Natura 2000 handleplaner. Rapport fra Orbicon til Roskilde og Solrød Kommuner. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet.3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr / 47

30 Bilag: Tabel 1: Ynglende fugle i Gammel Havdrup Mose Tabel 2: Ynglende fugle i Snoldelev Mose Tabel 3: Ynglende fugle i Akselmose og Elleenge Tabel 4: Ynglende fugle i Øster Syv Mose Tabel 5: Ynglende fugle i Ramsøen Tabel 6: Ynglende fugle i Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose Tabel 7: Ynglende fugle i Gadstrup Mose Tabel 8: Alle observationer (maks-tal) fra de to Fuglebeskyttelsesområder 2014 (Bemærk: ingen data fra 2009 pga. manglende overvågning dette år) 30 / 47

31 Tabel 1: Antal ynglepar i Gammel Havdrup Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 103) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Raster: Ingen overvågning. Bemærk, at selve Gl. Havdrup Mose ikke blev optalt i De viste tal i 2008 omfatter kun ynglefund på græsarealerne mellem Snoldelev og Gl. Havdrup Mose, der ikke i praksis kan henføres til én af lokaliteterne. Bemærk, at for visse arter, herunder grågås, vibe og rødben, hvor fugle yngler eller fouragerer på græsarealerne mellem de to lokaliteter, kan det i praksis være vanskeligt at vurdere, på hvilken lokalitet fuglene yngler. Derfor bør Tabel 1 og 2 læses i sammenhæng. Art/År Ll. Lappedykker T. lappedykker Gs. Lappedykker Sorth.lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Gb. Rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Stor præstekrave Dob.bekkasin Rødben Hættemåge / 47

32 Art/År Stormmåge Fjordterne Sortterne Gøg Engpiber Gul vipstjert Bynkefugl Nattergal Savisanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Pungmejse Gulbug Rødrygget tornskade Rørspurv 32 / 47

33 Tabel 1, fortsat Art/År Ll. Lappedykker T. lappedykker Gs. Lappedykker Sorth.lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Gb. Rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Stor præstekrave Dob.bekkasin Rødben Hættemåge Stormmåge Fjordterne Sortterne / 47

34 Tabel 1, fortsat Art/År Gøg Engpiber Gul vipstjert Bynkefugl Nattergal Savisanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Pungmejse Gulbug Rødrygget tornskade Rørspurv Tabel 2: Antal ynglepar i Snoldelev Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 103) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Art/År Toppet lappedykker Gråstr. lappedykker Sorth. lappedykker Grågås Gråand Skeand Taffeland Troldand Musvåge Agerhøne Grønbenet rørhøne Blishøne / 47

35 Art/År Vibe 1 Hættemåge Gøg 1 Nattergal Kærsanger 1 Rørsanger Rørspurv / 47

36 Tabel 3: Antal ynglepar i Akselmose og Elleenge (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Art/År Lille lappedykker Gråstr. lappedykker Knopsvane Grågås Gråand Taffeland Troldand Rørhøg Musvåge Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Vibe Gøg Natugle Sjagger Engpiber Nattergal Græshoppesanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Gulbug Rødrygget tornskade Rørspurv / 47

37 Tabel 4: Antal ynglepar i Syv Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) : sikker forekomst af ukendt størrelse Art \ År Lille lappedykker Toppet lappedykker Gs. lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Gråand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Tårnfalk Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge Sortterne Gøg Sjagger Nattergal Gulbug Græshoppesanger / 47

38 Art \ År Savisanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Råge Rødrygget tornskade Rørspurv Bomlærke / 47

39 Tabel 5: Antal ynglepar i Ramsøen (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Art/År Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Lille præstekrave Vibe Rødben Fjordterne Sortterne Gøg Engpiber Nattergal Græshoppesanger Rørsanger 3 1 Kærsanger / 47

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Med registrering af naturforhold Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Rekvirent Rådgiver Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner v/troels Karlog, Morten Vincents & Søren

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Ramsø Mose. Natura 2000-handleplan planperiode. Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F104

Ramsø Mose. Natura 2000-handleplan planperiode. Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F104 Ramsø Mose Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Ramsø Mose, Natura 2000-område nr. 151 Udgiver:

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2009 - med registrering af naturforhold Rekvirenter Rådgiver Frederikssund Kommune Orbicon A/S Torvet 2 Ringstedvej 20 3600 Frederikssund 4000 Roskilde Tlf. 47 35 10 00

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen og Anders N. Michaelsen Antal sider: 45 December 2013 Datablad Titel: Fugle, padder

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2007 - med registrering af naturforhold Ynglende knopsvaner på Øksneholm (Foto: E.M. Jacobsen). Rekvirenter Rådgiver Roskilde Kommune Orbicon A/S Køgevej 80 Ringstedvej

Læs mere

Ynglefugle i enge og moser langs S u så e n^^^^-^"^""^

Ynglefugle i enge og moser langs S u så e n^^^^-^^^ Ynglefugle i enge og moser langs S u så e n^^^^^"^""^ STORSTRØMS AMT L/ ]jl^i Teknik og Miljøforvaltningen Ynglefugle i enge og moser langs Susåen Udgivet af Storstrøms Amt Teknik og Miljøforvaltningen

Læs mere

Skema nr. Lokaliteter Kommune

Skema nr. Lokaliteter Kommune BILAG Skema nr. Lokaliteter Kommune 1 Hesteholmene Lejre 2 Ringøen Roskilde 3 Sivholm Lejre 4 Elleore Roskilde 5 Blak Frederikssund 6 Ægholm Frederikssund 7 Langholm L Lejre 8 Hyldeholm L Lejre 9 Skovholmene

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl

Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2010

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2010 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2010 - med registrering af naturforhold Rekvirenter Rådgiver Frederikssund Kommune Orbicon A/S Torvet 2 Ringstedvej 20 3600 Frederikssund 4000 Roskilde Tlf. 47 35 10 00

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2008

Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2008 Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2008 - med registrering af naturforhold Rekvirenter Rådgiver Roskilde Kommune Orbicon A/S Køgevej 80 Ringstedvej 20 4000 Roskilde 4000 Roskilde Tlf. 46 31 30 00 Telefon

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning

0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Natura 2000-handleplan. Ramsø Mose. Natura 2000-område nr. 151. Fuglebeskyttelsesområde F104. Nis Lundmark Jensen

Natura 2000-handleplan. Ramsø Mose. Natura 2000-område nr. 151. Fuglebeskyttelsesområde F104. Nis Lundmark Jensen Natura 2000-handleplan Ramsø Mose Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104 Nis Lundmark Jensen Udgivet af: Rådgiver Roskilde Kommune Orbicon A/S Rådhusbuen 1 Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Med registrering af naturforhold Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Rekvirent Rådgiver Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner v/troels Karlog, Morten Vincents & Rikke

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

F103 Gammel Havdrup Mose

F103 Gammel Havdrup Mose Natura 2000 basisanalyse Roskilde Amt 2006 Indholdsfortegnelse RESUME... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 1 Beliggenhed og størrelse...3 2 Udpegningsgrundlaget...3 3 Beskrivelse af området og dets potentiale...3

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Borris Hede Natura 2000-område nr. 67 Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37 Titel: Natura 2000-handleplan, Borris Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl

Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F60 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2015 Med registrering af naturforhold Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Ynglende fugle i Roskilde Fjord 2015 Rekvirent Rådgiver Frederikssund,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen AFLANDSHAGE natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Aflandshage, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017

Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen September 2017 Datablad Titel: Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning 2017

Læs mere

Udgået 1. april Indhold. Titel: Overvågning af hedehøg som ynglefugl. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning

Udgået 1. april Indhold. Titel: Overvågning af hedehøg som ynglefugl. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Forfattere: Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger 0 Indhold TA. nr.: A116 Version: 1 Oprettet: 02.02.2012

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 19-10-2016 15:11 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Sønder Ådal Udgiver: Aabenraa Kommune

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Energi Fyn. Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO. International og national naturbeskyttelse Fugle

Energi Fyn. Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO. International og national naturbeskyttelse Fugle Energi Fyn Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO International og national naturbeskyttelse Fugle PROJEKT International og national naturbeskyttelse Energi Fyn Projekt nr. 216150 Dokument nr.

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere