Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Transkript

1 Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner

2 Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten Vincents & Maria Astrup Skov Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer /71. Projektleder Erik Mandrup Jacobsen Kvalitetssikring Frederik Jensen Revisions nr. 01 Godkendt af Per Møller-Jensen Fotos Orbicon (hvis andet ikke angivet) Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING Baggrund Baggrund for rapporten Hvorfor overvågning Lokaliteterne Fuglebeskyttelsesområderne Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde Metode Resultater Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Forhold vedrørende naturpleje Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Referencer... 29

4 1. SAMMENFATNING I foråret og sommeren 2014 blev der foretaget en række tællinger af ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Moser (Fuglebeskyttelsesområde 103) og en række lokaliteter i den vestlige ende af Ramsødalen, der tilsammen udgør Fuglebeskyttelsesområde 104 (Ramsø Mose): Akselmose, Elleenge, Øster Syv Mose, Ramsøen, Ramsømagle Sø, Brordrup Mose og Gadstrup Mose. Tællingerne blev gennemført som et fælles projekt mellem naturforvaltningerne i Roskilde og Solrød Kommuner for at tilvejebringe et kendskab til status og bestandsudvikling for områdets fugleliv, herunder også de fuglearter, der ligger til grund for udpegningen af Fuglebeskyttelsesområderne. Da Ramsødalen er fredet, og fuglene er en væsentlig kilde til oplevelser for områdets besøgende, kan tællingerne desuden vise, om områderne bevarer deres fredningsmæssige, rekreative og oplevelsesmæssige værdier. Overvågningen er delvist en fortsættelse af den overvågning, der blev iværksat af Hovedstadsrådet i 1980 og fortsat af amterne til og med 2006 (Flensted 2006). Kommunerne er fredningsmyndigheder og har desuden ansvaret for forvaltning og drift af Natura 2000-områderne, herunder udarbejdelse og implementering af de handleplaner, der skal sikre en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper. Derfor nævnes også enkelte forhold vedrørende pleje m.m. i rapporten. Snoldelev Mose rummer kun få ynglende vandfugle, først og fremmest på grund af områdets begrænsede størrelse og den fremskreden tilgroning af randarealerne og øen midt i mosen. I 2014 ynglede toppet lappedykker, grågås og gråand. Desuden ynglede i 2014 nattergal samt et enkelt par viber i en fårefold syd for mosen. Både Snoldelev Mose og Gammel Havdrup Mose har tidligere rummet hættemågekolonier, men disse er nu forsvundet fra begge lokaliteter. Gammel Havdrup Mose rummer et rigt og varieret fugleliv med et bredt udvalg af de lappedykkere, ænder, gæs og vadefugle, der typisk er tilknyttet sådanne vådområder. Området er blandt de vigtigste fuglelokaliteter i ramsødalen. I 2014 ynglede 2-3 arter af lappedykkere, rørdrum og 22 par grågæs. Desuden ynglede 2 par rørhøge, hvilket er mange, lokalitetens størrelse taget i betragtning. I den vestligste del af Ramsødalen, vest for Ringstedbanen, ligger vådområderne Akselmose og Elleenge. Her ynglede i 2014 bl.a. gråstrubet lappedykker, grågås, nattergal og rødrygget tornskade. Ramsøen, Ramsømagle Sø og Brordrup Mose samt Syv Mose øst for jernbanen er de vigtigste fuglelokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 104, i 2014 med bl.a. ynglende gråstrubet lappedykker, nattergal, sivsanger og græshoppesanger. Ved Ramsøen ynglede desuden lille præstekrave og muligvis atlingand i / 47

5 Mellem 20 og 24 par nattergale ynglede i Ramsødalen i 2014, hvilket er mange sammenlignet med tidligere år, og arten blev fundet på alle områdets dellokaliteter: Gammel Havdrup Mose (4-5 par), Snoldelev Mose (1 par), Akselmose og Elleenge (4 par), Syv Mose (6-8 par), Ramsøen (1 par), Ramsømagle Sø (2-3 par) og Gadstrup Mose (2 par). En række på landsplan mere eller mindre fåtallige ikke-ynglende fuglearter sås i Ramsødalen i løbet af 2014 til og med juni 2014: sølvhejre, havørn, fiskeørn, dværgfalk, lærkefalk, ringdrossel, lille fluesnapper, pungmejse og pirol. Fuglebeskyttelsesområde 104 Ramsø Mose er udpeget på grund af ynglende sortterne, en art, der ikke med sikkerhed har ynglet i området siden 2004, og i 2014 sås arten slet ikke i området. Fuglebeskyttelsesområde 103 Snoldelev og Gl. Havdrup Mose er udpeget af hensyn til ynglende sortterne og rørhøg. Sortternen har ikke ynglet med sikkerhed i området siden 1980 og blev ikke observeret i Rørhøgen yngler derimod årligt, i 2014 med hele 2 par, hvilket er flere end på tidspunktet for udpegningen. Det vurderes dog, at sortternens manglende tilstedeværelse i Ramsødalen ikke skal tilskrives uhensigtsmæssig pleje. Rørhøg trives derimod i Ramsødalen med en samlet bestand på 5 par i Foruden udpegningsarterne ynglede rørdrum og rødrygget tornskade, der begge står opført på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, med hver 1 par i Som en del af projektet mellem Roskilde og Solrød Kommuner blev den 27. maj gennemført en offentlig fugletur ved Ramsøen og Syv Mose, hvor deltagerne kunne opleve Ramsødalens fugleliv (forside foto og foto nedenfor). Kommunal fugletur i Ramsødalen i / 47

6 2. BAGGRUND 2.1. Baggrund for rapporten Denne rapport om ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Mose (Fuglebeskyttelsesområde 103) og den vestlige del af Ramsødalen, dvs. Fuglebeskyttelsesområde 104 (Ramsø Mose) er udarbejdet til brug for naturforvaltningen i Roskilde og Solrød Kommuner. Fuglelivet på en række dellokaliteter i de to Fuglebeskyttelsesområder har været overvåget siden 1980, hvor Hovedstadsrådet påbegyndte en systematisk naturovervågning på lokaliteterne. I 1990 overtog Roskilde Amt naturovervågningen efter Hovedstadsrådet nedlæggelse og gennemførte i perioden tilsvarende undersøgelser i Ramsødalen (Flensted 2006). I 2007 blev overvågningen videreført som et samarbejdsprojekt mellem Roskilde og Solrød Kommuner, idet der i perioden især har været fokus på ynglende arter, herunder også de arter, der ligger til grund for områdernes status som Fuglebeskyttelsesområder. Siden 2007 er foretaget en årlig gennemgang af Akselmose og Elleenge, delvist beliggende i Roskilde Kommune. Disse områder ligger inden for Fuglebeskyttelsesområde nr. 104, men har ikke i årene før 2007 været en del af overvågningsprogrammet. Derimod er Hastrup Mose i Roskilde Kommune, uden for Fuglebeskyttelsesområdet, ikke længere omfattet af overvågningen Hvorfor overvågning Snoldelev Mose og Gl. Havdrup Mose er fredet ved fredningsnævnets afgørelse af 3. juli I oktober 1995 rejste Roskilde Amt og Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag for den del af Ramsødalen, der ligger mellem Gadstrup og Kumlehuse. Denne sag blev afsluttet i 2004 med en afgørelse fra Naturklagenævnet. Bl.a. områdernes værdi som fuglelokaliteter lå til grund for fredningerne, og alle de besøgte lokaliteter er desuden Fuglebeskyttelsesområder. Regelmæssige tællinger af ynglende fugle kan vise, om områdernes tilstand fortsat lever op til intentionerne i Fuglebeskyttelsesdirektivet og fredningskendelsen. Vådområderne i Ramsødalen har desuden stor rekreativ værdi. Det er muligt at følge hovedparten af ådalen ad etablerede stisystemer, og flere steder er etableret observationstårne, hvorfra de besøgende kan opleve det rige fugleliv. Da særligt fuglene er en væsentlig kilde til oplevelser for områdets mange besøgende, kan tællingerne være med til at vise, om områderne bevarer deres oplevelsesmæssige og rekreative værdier. 6 / 47

7 3. LOKALITETERNE 3.1. Fuglebeskyttelsesområderne Figur 1: Beliggenheden af Fuglebeskyttelsesområde 103 og 104 i Ramsødalen syd for Roskilde. Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104 ligger begge i Ramsødalen, der er en 20 kilometer lang tunneldal syd for Roskilde, mellem Lejre og Køge Bugt (Figur 1). Fuglebeskyttelsesområde 103 omfatter samlet ca. 98 hektar og består af to mindre moseområder (Gammel Havdrup og Snoldelev Mose) med tørvegrave omgivet af rørskove, enge, krat og dyrket agerland. Området er udpeget som Fuglebeskyttelsesområde på grund af ynglende sortterne og rørhøg, men af disse yngler kun rørhøg regelmæssigt, idet sortternen ikke med sikkerhed har ynglet i området siden Bestandsstørrelserne, der ligger til grund for områdets udpegning som Fuglebeskyttelsesområde, er henholdsvis mindst 10 par sortterner og 1 par rørhøge (Tabel 1). Siden 1980 og indtil begyndelsen af 1990erne var fuglelivet i Gammel Havdrup Mose inde i en næsten konstant negativ udvikling. Årsagen hertil var først og fremmest tilgroning og en forværring af vandkvaliteten. Efter at amtet igangsatte omfattende naturpleje i mosen i efteråret 1991, er denne udvikling imidlertid vendt. I Natura 2000-planen for området (Miljøministeriet 2011a) fremhæves næringsstoffer, tilgroning, og uhensigtsmæssig hydrologi som de væsentligste trusler. Om de to udpegningsarter rørhøg og sortterne hedder det, at: Rørhøg skal have en gunstig bevaringsstatus ved opretholdelse af passende store, vanddækkede områder med rørsump (Tabel 1). 7 / 47

8 Sortterne skal forsøges sikret mulighed for genindvandring gennem forbedring af vandkvaliteten og sikring af forstyrrelsesfrie zoner omkring mulige ynglesteder (Tabel 1). Fuglebeskyttelsesområde 104 (Ramsø Mose) omfatter samlet 215 hektar moser, søer, enge, rørsump, småskove, plantager og landbrugsarealer langs med Langvad Å. Området er udpeget af hensyn til ynglende sortterne, en art der sidst forekom som sikkert ynglende i området i Sortterner ses i dag kun sjældent i området, senest i 2011, hvor op til 3 fugle kunne ses i Ramsøen. I Natura 2000-planen (Miljøministeriet 2011b) fremhæves tilgroning, eutrofiering, uhensigtsmæssig hydrologi og forstyrrelser som værende blandt de væsentligste trusler for området. Fuglebeskyttelsesområderne nr. 103 og 104 er udpeget af hensyn til sortterne (nederst, foto Per Poulsen) og rørhøg (øverst, en hun). 8 / 47

9 Tabel 1: Rørhøg og sortterne: status m.m. i forhold til Natura Nr. Rørhøg Sortterne Foretrukne ynglehabitat i Danmark (Grell 1998, Pihl et al. 2004) Bestandsstørrelse i Danmark år Aktuel bestandsstørrelse i Fuglebeskyttelsesområderne Bestandsstørrelse i gældende udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområdet (Miljøministeriet 1999) Opholdstid i Danmark ( Bevaringsstatus i Danmark (Pihl et al ) Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (Søgaard et al. 2005) Alle typer af vådområder med veludviklet rørsump af tagrør på våd bund. Reden placeres oftest i små rørskove. Kan yngle i ganske små rørsumpe ned til 0,1-2,0 hektar. Udnytter desuden dyrkede og udyrkede arealer til fouragering. Er tilknyttet mosaiklandskaber, hvorfor kriterier for levestedernes størrelse ikke præcist kan fastlægges. Vurderet 650 ynglepar: bestanden stabil eller stigende (2000). Område 103: 2 (2014) Område 104: 3 (2014) Område 103: 1 Område 104: ikke på udpegningsgrundlaget Marts oktober. Gunstig Bestanden skal være stabil eller stigende. Der skal findes tilstrækkeligt egnet rørskov til at understøtte mindst det antal par, som er angivet i det gældende udpegningsgrundlag. Arealet af rørskov skal være stabilt eller stigende. Yngleområdet (rørskoven) skal være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i perioden 1. april 1. august. Åbne, våde enge med siv- og startuer, i den sjappede, åbne overgangszone mellem kreaturafgræssede enge og mere tilgroet sump/mose samt på flydebladsvegetation i lavvandede søer eller moser. 43 par fordelt på 3 lokaliteter ( ). 50 % tilbagegang , siden nogen stabilisering. Område 103: 0-1 par i 1983, siden 0 par Område 104: senest 0-1 par i 2005, siden 0 par Område 103: 10 par Område 104: 4-5 par Medio april primo oktober Ugunstig faldende Arten skal være til stede, og bestanden skal være stabil eller stigende. Lokaliteten skal rumme et stabilt eller stigende antal muligheder (og mindst én) for placering af en koloni. Kolonien og dens umiddelbare nærhed (200 meter) skal være uforstyrret 15. april til 1. august. Arealet af oversvømmede enge, kanaler, kanter af vanddækkede moser og søer skal kunne rumme det antal sortterner, som er angivet i udpegningsgrundlaget, og arealet skal være stabilt eller stigende. Vurderet minimum af fourageringsområde med åbent vand er 25 hektar. 1 Fugleåret Dansk ornitologisk Forening (nyeste landsdækkende optælling). 9 / 47

10 3.1.1 Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 103 Fuglebeskyttelsesområde 103 omfatter Gammel Havdrup Mose i Solrød Kommune og den umiddelbart vest for liggende Snoldelev Mose i Roskilde Kommune (Figur 2). Gammel Havdrup Mose var indtil begyndelsen af 1980'erne den mest betydningsfulde fuglelokalitet i Ramsødalen. Mosen domineres af store tørvegrave, rørskove, enge og krat. Lokalitetens betydning som ynglelokalitet var i en årrække kraftigt reduceret på grund af forurening, tilgroning og opdyrkning, men sidenhen er der sket en mærkbar forbedring af fuglelivet i mosen som følge af målrettet naturpleje. Siden 1980 og indtil begyndelsen af 1990'erne var fuglelivet i Gammel Havdrup Mose inde i en næsten konstant negativ udvikling pga. tilgroning og ringe vandkvalitet. Efter at Roskilde Amt i efteråret 1991 igangsatte naturpleje i form af bl.a. græsning, er udviklingen i nogen grad vendt. Rørhøg er vendt tilbage, og området rummer pæne bestande af andefugle, vadefugle og vandhøns samt, indtil ca. 2008, en hættemågekoloni på mellem 200 og 300 par. Sortterne yngler ikke længere. I 2004 blev skabt et større græsningsområde mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev Mose, hvor der sidenhen årligt har ynglet flere par viber og rødben. Fugletårn og vandsamling i Gammel Havdrup Mose. Mudderfladerne er vigtige fourageringsområder for vadefugle. 10 / 47

11 De afgræssede arealer mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev har gennem de seneste mange år været er yngleplads for adskillige par viber og rødben og et vigtigt fourageringsområde for grågæs. Området blev ikke afgræsset i 2014 og rummede derfor færre engfugle end tidligere år. Viben har i en årrække ynglet på græsarealerne mellem Gammel Havdrup Mose og Snoldelev Mose men trues nu i dette område på grund af manglende afgræsning. 11 / 47

12 Snoldelev Mose ligger umiddelbart øst for vandskellet mellem vandløbssystemerne Langvad Å og Solrød Bæk. Mosen domineres af en større tørvegrav med en træbevokset ø i midten. Der yngler ikke vadefugle og kun yderst få egentlige vandfugle i selve mosen, dels pga. tilgroning, dels pga. områdets begrænsede størrelse og muligvis også ringe vandkvalitet. En stor hættemågekoloni med op til 2000 ynglepar forsvandt i begyndelsen af 1990erne, måske pga. af tilgroning af øen, og med den forsvandt også arter som taffeland, troldand og sorthalset lappedykker, der ynglede i tilknytning til kolonien. Figur 2: Fuglebeskyttelsesområde 103 med Gammel Havdrup Mose i Solrød Kommune mod øst og Snoldelev Mose i Roskilde Kommune mod vest. Snoldelev Mose med den tilgroede ø i midten. 12 / 47

13 3.1.2 Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 104 Fuglebeskyttelsesområde 104 Ramsø Mose er dækket af 5 forskellige lokaliteter, der alle er beliggende i Roskilde Kommune (Figur 3). Vest for jernbanen, i Fuglebeskyttelsesområdets vestligste ende mellem landsbyerne Gøderup og Kirke Syv, ligger Akselmose og Elleenge. Arealerne, der for hovedpartens vedkommende ejes af Københavns Energi, er udlagt som kildeplads. Arealerne er relativt kulturprægede med bl.a. en del rødgranplantager, vildtremiser m.m., men rummer også en række potentielt interessante mindre moser, vandhuller og ekstensivt drevne lavbundsarealer. Området har været dækket af overvågningen siden 2007 for at opnå en komplet dækning af hele Fuglebeskyttelsesområde nr Foruden en række almindelige arter af småfugle, yngler arter som gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, blishøne, vandrikse, grønbenet rørhøne, rørhøg, vibe, græshoppesanger og rødrygget tornskade (nogle år) samt op til 10 par nattergale. Tørvegrav i Elleenge. 13 / 47

14 Øster Syv Mose Ramsøen Ramsømagle Sø og Brordrup Mose Gadstrup Mose Akselmose og Elleenge 0 0,5 1 kilometer Figur 3: Dækkede lokaliteter i Fuglebeskyttelsesområde 104 Ramsø Mose. Syv Mose ligger mellem Ramsø Søgård og jernbanen. Området består af 5 mindre søer omgivet af mose, eng, overdrev, plantage og agerjord. Sortternen har tidligere haft en af sine faste ynglepladser i Syv Mose og har givet navn til stedets fugletårn Sortterneskjulet, hvorfra man kan overskue området. Arten, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelses-området, vides at have ynglet i Syv Mose i hvert fald 1940 erne og sandsynligvis tidligere (Flensted 2006). Den synes nu forsvundet som ynglefugl fra området med seneste mulige yngleforekomst i Mosen rummer dog fortsat et varieret fugleliv med bl.a. flere arter af lappedykkere, vandhøns og vadefugle samt en stor rågekoloni. Afgræssede enge og rundhøj ved Syv Mose. 14 / 47

15 Figur 3: Ramsødalen med Øster Syv Mose øst for jernbanen og Akselmose og Elleenge mod vest (Reference: Roskilde Amt). Ramsøen ligger i en lavning omgivet af enge og marker umiddelbart øst for Ramsø Søgård. Området blev opkøbt af Skov- og Naturstyrelsen i 1995, og genskabt som en værdifuld fuglelokalitet efter i mange år at have været drænet og anvendt til landbrug. Den gamle Ramsø strakte sig fra Ramsø Søgård i vest til Gadstrup i øst, og med sine over 50 ha var den egnens største sø. Ramsøen var meget lavvandet og var sandsynligvis også meget fuglerig, ligesom det vides, at søen var af stor fiskerimæssig betydning. Vandstanden har i lange perioder været meget høj i søen, og søvand er løbet over diget ud i Langvad Å. Der er herved skabt et større brud i diget, hvorefter vandstanden er faldet. Dette har været en fordel for de fugle, der holder til på engene rundt om søen (Flensted 2006). Navnlig blishøns, svømmeænder, svaner, rødben og vibe, og også sortterne har nydt godt af den nye sø. Mange arter af rastende vadefugle ses om foråret, og den sjældne sortterne ses fortsat af og til i området, omend med års mellemrum. Sortternen ynglede ved søen med 3 par tilbage i I både 2013 og 2014 sås 1-2 sølvhejrer ved flere lejligheder ved søen. 15 / 47

16 Udsigt over Ramsøen fra vejen ved Ramsø Søgård. Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose ligger mellem landsbyerne Ramsømagle og Brordrup. Ramsømagle Sø udgør den mellemste del af den oprindelige store Ramsø. Søen genopstod som permanent sø omkring 1980, da en pumpe blev sat ud af drift. Søen afvandes til Langvad Å, der løber syd om søen. Søen er omgivet af eng, rørsump og pilekrat og hænger naturligt sammen med den nord for liggende Brordrup Mose. På den sydlige søbred har det tidligere Roskilde Amt opført et fugletårn, hvorfra det er muligt at opleve områdets fugleliv. Fra en lille P- plads ved Ramsømaglevej fører en markvej ned i dalen til København Energis kildeplads, hvorfra der er sti ud til tårnet (Figur 4). Udsigt mod Ramsømagle Sø fra syd. 16 / 47

17 Brordrup Mose set fra landsbyen Brordrup. Figur 4: Den nye Ramsø, Ramsømagle Sø, Brordrup Mose og Gadstrup Mose. 17 / 47

18 Fuglelivet i Ramsømagle Sø og Brordrup Mose er blevet mindre varieret i de senere år. Det kan skyldes, at søens randområder er groet til med høj urte- og buskvegetation, samt at en del af områdets fugle har følt sig mere tiltrukket af den nye Ramsø (Flensted 2006). Endnu yngler dog flere arter af lappedykkere og rørdrum samt rørhøg, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet, ved søen. Sortternen ses fortsat sjældent ved søen, men har ikke ynglet med sikkerhed i Fuglebeskyttelsesområdet siden Gadstrup Mose, længst mod øst, er et bynært naturområde, der på flere måder er kraftigt påvirket heraf. I de senere år har der kun ynglet ganske enkelte vandfugle i mosen, og også set over hele den periode, hvorfra der er indsamlet oplysninger, har yngleforekomsterne været beskedne. Gråstrubet lappedykker har ynglet med få par i midten af 1980erne, og også gravand har ynglet enkelte år, men eneste regelmæssigt forekommende ynglende vandfugle gennem hele perioden har været gråand, grønbenet rørhøne og blishøne. I 2014 sås en fouragerende rørhøg i den lille mose. Ikke desto mindre rummer det lille vådområde en fin sumpskov med tætte bestande af almindelige småfugle og bidrager oplevelsesmæssigt med en naturtype, der ikke findes ret mange andre steder i Ramsødalen. Fra landsbyen Gadstrup mod øst er der stiforbindelse via Gadstrup Mose til fugletårnet ved Ramsømagle Sø og videre langs asfaltvejen mod den vestlige ende af Ramsødalen (Figur 4). Gadstrup Mose længst mod øst i Fuglebeskyttelsesområde nr / 47

19 4. METODE I foråret og sommeren 2014 blev foretaget en optælling af ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Mose (Fuglebeskyttelsesområde 103), Akselmose/Elleenge, Øster Syv Moser, Ramsøen, Ramsømagle Sø, inklusiv Brordrup Mose samt Gadstrup Mose (Fuglebeskyttelsesområde 104). På grund af undersøgelsesområdets størrelse, har det ikke været muligt ved hvert besøg at dække hele området optimalt, men der blev foretaget mindst 4 besøg på hver dellokalitet i april-juni Alle vandfugle eller andre karakterarter for vådområder, der skønnedes at være lokale ynglefugle, blev optalt, og deres position i området registreret. Efter endt optælling blev antallet af ynglepar vurderet for hver art og lokalitet, idet der generelt kan siges følgende om, hvorvidt en given art yngler i et område: Sikre ynglepar: Tydelig afledningsadfærd hos gamle fugle. Fund af frisk brugt rede fra samme år. Gamle fugle, der bærer ekskrementsække i næbbet. Gamle fugle med føde til ungerne. Gamle fugle der flyver til/fra rede på en måde, der tyder på, at reden er besat. Rede med æg eller friske æggeskaller fundet i umiddelbar nærhed af reden. Rede med unger eller dununger af ænder, hønsefugle, vadefugle etc. Sandsynlige ynglepar: Syngende han, der er hørt i ynglesæsonen. Fugle (eller par) der tilsyneladende hævder territorium. Parringsadfærd. Ængstelig kalden fra gamle fugle der sandsynliggør rede eller unger nær ved. Redebyggende fugle (herunder fugle, der er i færd med at hugge redehul). Mulige ynglepar: Fugle set i yngletiden i mulig ynglebiotop uden at man i øvrigt har set noget tegn på ynglen. Fugle, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, betragtes som ikke-ynglende, og beskrives særskilt, idet der eventuelt kan være tale om fouragerende fugle, som yngler i naboområder. Det kan også dreje sig om fugle på gennemtræk. Antallet af ynglepar er opgjort som et interval, hvor de sikre og sandsynlige ynglepar lægges sammen som minimumsantallet, og summen af sikre, sandsynlige og mulige ynglepar udgør maksimumstallet, dvs. at der ved den endelige vurdering af antallet af ynglepar dermed ikke er skelnet mellem sandsynlige og sikre ynglepar: 19 / 47

20 Mindste antal ynglepar = sikre + sandsynlige. Største antal ynglepar = sikre + sandsynlige + mulige. Efter hver optælling er alle data indtastet på den offentligt tilgængelige database som observationer, idet hver observation er tildelt de adfærdskoder, som DOFbasen giver mulighed for. Efter sidste tælling er den samlede vurdering af antallet af ynglepar på de enkelte lokaliteter indtastet i DOFbasen som bearbejdede ynglepar. Ramsødalens lokaliteter dækkes i DOFbasen af en række dellokaliteter: Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev Mose (lokalitet nr ). Gl. Havdrup Mose (lokalitet nr ). Fuglebeskyttelsesområde 104: Gadstrup Mose (lokalitet nr ). Ramsømagle Sø (Brordrup Mose) (lokalitet nr ). Ramsøen, mellem Ramsø Søgård og Ramsømagle Sø (lokalitet nr ). Syv Mose, vest for Ramsø Søgård indtil jernbanen (lokalitet nr ). Elleenge (lokalitet nr ). Akselmose (lokalitet nr ). De fleste observationer er gjort fra områdets observationstårne, andre gode udsigtsposter samt fra områdets stier. Resultaterne er sammenstillet med tidligere undersøgelser og suppleret med relevante fugleobservationer fra DOFbasen. Rødrygget tornskade (Bilag 1 art) ynglede i 2014 i Elleenge, og enkelte rastende fugle sås i Gammel Havdrup Mose og Syv Mose. 20 / 47

21 5. RESULTATER 5.1. Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Resultater fra årets tællinger af ynglende fugle i Gammel Havdrup og Snoldelev Mose er sammenfattet i Tabel 1 og 2. Tællingerne fra 2014 viser, at Gammel Havdrup Mose fortsat er en værdifuld fuglelokalitet, en af de vigtigste i Ramsødalen, og med et bredt udsnit af ynglende ænder, gæs og vadefugle samt ynglende rørdrum og rørhøg. Hættemågekolonien er nu forsvundet. Arten ynglede heller ikke i 2014 i mosen, men mange hætte- og stormmåger rastede og fouragerede i området uden at yngle. Af ikke-ynglende arter set i Gl. Havdrup Mose i 2014 skal nævnes: Blisgås: 32 rastende den 29. marts; Hvepsevåge: 4 overflyvende den 22. maj; Lille Præstekrave: 4 fouragerende den 7. og 9. juli; Brushane: 1 fouragerende den 22.og 23. juni; Tinksmed: 19 fouragerende den 22. juni; Skovhornugle: 1 overflyvende den 22. juni; Skovhornugle: 1 fouragerende den 11., 16. og 21. maj; Bynkefugl: 1 fouragerende den 2. maj; Ringdrossel: 3 rastende den 30. april; Pungmejse: 1 rastende den 17. april; Rødrygget tornskade: 2 rastende den 3. juni. Bemærk, at, at for 2008 er i tallene kun anført for de arter, der yngler på græsarealerne mellem Snoldelev og Gl. Havdrup Mose, da Gammel Havdrup Mose ikke var omfattet af overvågningen dette år. I Snoldelev Mose blev i lighed med de foregående år registreret få ynglende vandfugle i 2014 (Tabel 2). Kun toppet lappedykker, grågås, gråand, vibe og muligvis troldand, grønbenet rørhøne og blishøne ynglede i Desuden ynglede muligvis musvåge. Viberne (1 par) ynglede i en fårefold på sydsiden af mosen. Rundt om mosen ynglede flere arter af småfugle karakteristiske for agerland og tilgroningsprægede vådområder, herunder fasan, agerhøne, gråkrage, sanglærke, havesanger, gransanger, løvsanger, kærsanger, rørsanger, gulspurv og sanglærke. Desuden sås ved flere lejligheder fouragerende rørhøg (ynglefugle fra Gammel Havdrup Mose). 21 / 47

22 5.2. Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Resultater fra årets tællinger af ynglende fugle i dellokaliteterne i Fuglebeskyttelsesområdet Ramsø Mose er sammenfattet i Tabel 3-7, hvoraf det også er muligt at udlede udviklingstendenser fra hele undersøgelsesperioden. I Akselmose og Elleenge vest for jernbanen i Fuglebeskyttelsesområdets vestligste ende er der ikke tidligere (før 2007) foretaget optællinger i regi af Hovedstadsrådets og amternes naturovervågning. Foruden en lang række almindelige arter af småfugle med tilknytning til tilgroningsprægede naturtyper, ynglede i 2014 gråstrubet lappedykker, grågås, gråand, vandrikse, blishøne, rørhøg samt muligvis troldand. Blandt småfuglene ynglede i 2014 sivsanger, nattergal og rødrygget tornskade (Bilag 1 art). Blandt de ikke-ynglende arter skal fra 2014 især nævnes: Blisgås: 1 overflyvende fugl(e) den 20. marts; Fiskeørn: 1 fouragerende, derefter trækkende mod nordøst den 8. maj; Lille fluesnapper: 1 syngende den 1. juni; Pirol: 1 syngende den 22. maj; Ravn 1 overflyvende fugl(e) den 12. og 19. april og 21. juli. I Syv Mose, der var sortternens seneste sikre yngleplads i Ramsødalen, registreredes i 2014 ynglende knopsvane, grågås, gråand, vandrikse, blishøne og rørhøg. Desuden ynglede vibe, nattergal og græshoppesanger i området, og gråstrubet lappedykker, skeand, troldand og grønbenet rørhøne ynglede muligvis. Blandt de ikke-ynglende arter kan nævnes: Svaleklire 1-2 rastende den 6. april og 8. juni; Mudderklire 1 fouragerende den 26. april; Bynkefugl 3 rastende den 27. april. I Ramsøen ynglede en del forskellige arter af vandfugle i 2014, bl.a. gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, skeand, taffeland, troldand, blishøne. Desuden ynglede muligvis gravand, knarand og atlingand. Blandt vadefuglene ynglede den på landsplan fåtallige lille præstekrave samt vibe og rødben og muligvis strandskade. 22 / 47

23 Rødben regelmæssig ynglefugl ved Ramsøen. Der yngler ret få småfugle omkring søen, idet der ikke findes meget krat, buske eller bredvegetation i dens nærmeste omgivelser. I 2014 ynglede dog nattergal med 1 par. Desuden forekom flere interessante ikke-ynglende arter gennem perioden: Sølvhejre 1-2 fugle rastende den januar; Blisgås 7 rastende den 4. januar; Spidsand 2 rastende den 13. april; Hvepsevåge 1 trækkende mod nordvest den 22. og 24. maj; Havørn 1 fouragerende den 18. april; Blå Kærhøg 1 trækkende den 26. april; Fiskeørn 1 fouragerende den 26. april; 1 trækkende den 26. april; Dværgfalk 1 fouragerende den 21. april; Lærkefalk 1 overflyvende den 6. maj; Brushane 1-4 rastende den 13. april-9. juli; Sortklire 1-6 rastende den juni; Hvidklire 1-7 fouragerende den 17. april-13. juli; Svaleklire 1-5 rastende den 10. maj-30. juni; Mudderklire 1-2 rastende den 4. april-5. maj; Bynkefugl 2 rastende den 11. august; Ravn 1 overflyvende den 18. april. 23 / 47

24 I Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose ynglede i 2014 mindre bestande af et bredt udvalg af vådområdefugle, bl.a. toppet lappedykker, grågås, gråand, rørhøg, vandrikse, grønbenet rørhøne og blishøne. Blandt vadefuglene ynglede vibe og muligvis rødben og strandskade. Desuden sås muligt ynglende gråstrubet lappedykker, skeand, taffeland og troldand. Blandt småfuglene ynglede nattergal. kærsanger, rørsanger og rørspurv. Hele perioden sås flokke af hættemåger på insektfangst over rørskoven, men arten ynglede ikke i området i Af ikke-ynglende arter i 2014 kan nævnes: Sølvhejre 1-2 fouragerende den januar; Bramgås 70 trækkende mod øst 1den 7. april; Blå Kærhøg 1 rastende den 1. januar; Hvidklire 1 rastende den 12. juli; Svaleklire 1 rastende den 13. juli; Tinksmed 8 overflyvende den 12. juli; Skovhornugle 2 rastende den 16. maj og 1 fouragerende den 13. juni. Rørhøgen yngler årligt ved Ramsømagle Sø. 24 / 47

25 I Gadstrup Mose ynglede i lighed med tidligere år kun yderst få vandfugle i 2014: gråand og blishøne. Desuden ynglede 2 par nattergale og et bredt udsnit af almindelige arter af småfugle med tilknytning til tilgroningsprægede vådområder, skov og krat. Blandt ikke-ynglende fugle skal i 2014 nævnes: Havørn: 1 trækkende den 25. april; Rørhøg: 1 fouragerende den 22. maj Forhold vedrørende naturpleje Fuglebeskyttelsesområde 103: Snoldelev og Gl. Havdrup Mose Hverken rørhøg eller sortterne har ynglet i den lille Snoldelev Mose i den periode, hvor der er gennemført overvågning af ynglende fugle i området. Den lille kraftigt tilgroede mose synes da heller ikke umiddelbart at rumme oplagte muligheder for de to arter, men det er givet, at i det mindste fouragerende fugle vil have gavn af en passende pleje af mosens randarealer og eventuel rydning efterfulgt af vedvarende pleje af den tilgroede ø i mosens midte. For rørhøg, der yngler årligt i Gammel Havdrup Mose (i 2014 med hele 2 par), er den aktuelle ynglebestand i området større end bestandsstørrelsen på udpegningstidspunktet for Fuglebeskyttelsesområdet. Sortternen har udvist markant tilbagegang på de fleste lokaliteter landet over og synes nu helt forsvundet fra Sjælland. I stedet for at fokusere ensidigt på sortternen bør der derfor arbejdes med generelt naturforbedrende tiltag, herunder græsning og forbedringer af vandkvaliteten i vådområderne, til gavn for såvel områdets ynglende vandfugle som for de sortterner, der evt. måtte indfinde sig. Så store arealer som muligt bør underlægges græsning for at bevare området lysåbent og attraktivt for ynglende og rastende engfugle. I videst muligt omfang bør anvendes kreaturer, da disse erfaringsmæssigt skaber de bedste livsvilkår for engens dyr og planter. Hvor det er muligt, bør dyrene have lejlighed til at græsse så langt ud i vådområderne som muligt for at skabe vegetationsfattige og optrampede zoner mellem land og vand ( blå bånd ) til gavn for fugle, padder og insekter Der bør fortsat arbejdes på at bevare den landskabelig sammenhæng mellem Snoldelev Mose og Gammel Havdrup Mose i Fuglebeskyttelsesområdet. I 2004 blev skabt et større græsningsområde mellem Gl. Havdrup Mose og Snoldelev Mose. Siden har både vibe og rødben ynglet, og et større antal grågæs samt 25 / 47

26 rørhøg anvender området til fouragering. Arealer blev ikke afgræsset i 2014 og blev derfor udnyttet af færre engfugle end tidligere år. En rydning af træ- og buskvegetationen på øen i Snoldelev Mose vil skabe bedre ynglemuligheder for hættemåger og dermed også for de lappedykkere, ænder og gæs, som tidligere har ynglet i området. Inden noget sådant iværksættes, bør dog overvejes forskellige muligheder for vedvarende pleje, f.eks. i 1-2 årlige slåninger af vegetationen for at bevare øen attraktiv for ynglende hættemåger. Forslaget skal dog indgå i den samlede prioritering af indsatsen i Natura 2000-området. Overalt i området, hvor dette måtte være aktuelt, skal bjørneklo bekæmpes som en del af kommunens vedvarende bekæmpelse af invasive arter. Den nordlige side af Gammel Havdrup Mose er ret kulturpræget med mange vildtremiser, rødgran plantager o.lign. Der bør arbejdes på, at disse arealer efterhånden udlægges til græsning for med tiden at kunne indgå en mere naturlig sammenhæng med resten af mosen Der bør fortsat arbejdes på at forbedre vandkvaliteten i såvel Snoldelev som Gammel Havdrup Mose. Der ledes fortsat vej- og drænvand til området, hvilket ikke er hensigtsmæssig for sortterne og andre arter, hvis tilstedeværelse forudsætter en vis vandkvalitet. For trusler m.m. henvises til desuden til Miljøministeriet (2011a) Fuglebeskyttelsesområde 104: Ramsø Mose Sortterne, forekommer ikke længere regelmæssigt i området, og er nu muligvis helt forsvundet. Artens tilbagegang kan ikke alene kan forklares med lokale levestedsforringelser eller lignende. Store dele af Ramsødalen, herunder særligt Øster Syv Mose og den nye Ramsø med den tilstødende Ramsømagle Sø, synes således at opfylde artens krav til levestedet med de mange større og mindre moser og søer, åbne og våde enge med sjappede overgangszoner mellem enge og tilgroet sump. Frem for at satse ensidigt på at reetablere en ynglebestand på 4-5 par sortterner, anbefales det derfor at fortsætte den igangværende naturpleje, primært græsning, der allerede finder sted i området. Desuden bør overflødige beplantninger fjernes, og nye bør ikke etableres, således at naturområdets lysåbne præg og engfuglenes livsvilkår bevares. Idet arealerne omkring områdets større søer gives højest prioritet, tilstræbes det at foretage afgræsning og/eller høslæt på arealerne inden for grænserne 26 / 47

27 af den del af fredningsområdet, der i fredningen er defineret som naturområdet. Eksisterende græsning skal fortsætte, hidtil ugræssede arealer skal inddrages, og græsning på tidligere afgræssede arealer skal genoptages. I tilfælde af knaphed på dyr, prioriteres græsning på arealer med længst kontinuitet og/eller arealer i områder med tidligere yngleforekomster af sortterne eller vadefugle. Af hensyn til udviklingen af engsump, er det vigtigt, at der ikke opsættes hegn mellem engen og søen. Derfor skal mængden af hegn minimeres, dvs. at græsning med færre men større fenner, hvor dyrene kan græsse helt ned til søbredden og langs kanaler, vandløb m.m. skal tilstræbes, hvor dette er muligt. Det er vigtigt at sikre et hårdt græsningstryk i sensommeren/efteråret, idet der herved skabes de bedste forhold for sortterne og de øvrige eng- og sumpfugle, der indfinder sig for at yngle i det efterfølgende forår. Udsætning og fodring af andefugle bør ikke finde sted i Fuglebeskyttelsesområdet, da udsatte ænder kan nedtrampe og vælte eventuelt tilstedeværende sortterners og lappedykkeres flydereder. Ændernes ekskrementer og foder forurener desuden vandet. I Ramsøen bør så vidt muligt sikres en passende høj vandstand om vinteren, således at der er en vandreserve at tære på, når vandstanden gradvis falder i løbet af foråret/sommeren. Det er endvidere vigtigt at sikre et hårdt græsningstryk i sensommeren/efteråret, idet der herved skabes de bedste forhold for de eng- og sumpfugle, der indfinder sig for at yngle i det efterfølgende forår. Hvis blot græsningstrykket er passende højt om efteråret, kan man evt. vente med udbinding af kreaturerne til efter midsommer. Herved reduceres risikoen for nedtrampning af reder, æg og unger. Af hensyn til fuglelivet bør vandstanden også i området ved Ramsømagle Sø være rimelig høj fra om vinteren til begyndelsen af juni, hvorefter vandstanden normalt vil falde gradvis i løbet af sommeren på grund af øget fordampning. En sådan vandstandsvariation fremmer dannelsen af et varieret og dynamisk sumpområde, hvilket giver gode livsbetingelser for et rigt og varieret fugleliv. På længere sigt foreslås det, at Ramsøen genskabes i sammenhæng med Ramsømagle Sø, således at søen gennemstrømmes af Langvad Å, da dette vil resultere i de mest autentiske landskabsforhold. Dette vil medføre en mere end 30 ha stor lavvandet sø af meget stor natur- og kulturhistorisk værdi. 27 / 47

28 Offentlighedens færdsel bør ledes gennem området langs med Ramsøen ad stier, der er planlagt, så der tages hensyn til fuglelivet. Der bør således ikke være offentlig adgang til engen og selve søen. Hele søen og området i øvrigt kan overskues fra adgangsvejen ved Ramsø Søgård. Der vurderes derfor ikke at være behov for et egentligt fugletårn, men en stiforbindelse, anlagt under hensyntagen til fuglelivet, der forbinder adgangsvejen ved Ramsø Søgård med fugletårnet ved Ramsømagle Sø, vil være en stor rekreativ gevinst for området. Det bør undgås, at Gadstrup Mose, trods den bynære beliggenhed, får parkkarakter. Indplantning af fremmedartede træer og buske bør undgås. Hovedparten af området bør ligge urørt, så vegetationen kan udvikle sig i retning af sumpskov/urørt skov. Der bør skabes bedre økologisk forbindelse mellem Ramsømagle Sø og Gadstrup Mose. Det kan ske ved rydning af krat og opvækst på strækningen mellem de to vådområder, og evt. ved omlægning af Langvad Å. Det bør overvejes helt at fjerne de skæmmende bevoksninger af rødgran på arealerne ved Akselmose og Elleenge, og lade dem erstatte af lysåbne græsningsarealer. For trusler m.m. henvises desuden til Miljøministeriet (2011) og Roskilde og Lejre kommuner (2012). Langvad Å langs Ramsøens nordlige bred. 28 / 47

29 6. REFERENCER Flensted, K. 2006: Ynglende fugle i Ramsødalen Naturovervågning ved hjælp af fugletællinger. Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde Amt. Grell, M. (1998): Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (1999): Birds in Danish SPAs. Miljøministeriet 2011a: Natura 2000-plan : Gammel Havdrup Mose Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F103. Miljøministeriet 2011b: Natura 2000-plan : Ramsø Mose. Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F104 Pihl, S., P. Clausen, K. Laursen, J. Madsen, T. Bregnballe (2004): Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektiv. Faglig Rapport fra DMU, nr. 462 (2004). Roskilde og Lejre Kommune 2012: Natura 2000-handleplan for Ramsø Mose. Oricon A/S i samarbejde med Roskilde og Lejre kommuner. Roskilde & Solrød Kommuner 2013: Ynglende fugle 2013: Fuglebeskyttelsesområde 103 (Snoldelev og Gammel Havdrup Mose) og 104 (Ramsø Mose), med bidrag til Natura 2000 handleplaner. Rapport fra Orbicon til Roskilde og Solrød Kommuner. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet.3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr / 47

30 Bilag: Tabel 1: Ynglende fugle i Gammel Havdrup Mose Tabel 2: Ynglende fugle i Snoldelev Mose Tabel 3: Ynglende fugle i Akselmose og Elleenge Tabel 4: Ynglende fugle i Øster Syv Mose Tabel 5: Ynglende fugle i Ramsøen Tabel 6: Ynglende fugle i Ramsømagle Sø inkl. Brordrup Mose Tabel 7: Ynglende fugle i Gadstrup Mose Tabel 8: Alle observationer (maks-tal) fra de to Fuglebeskyttelsesområder 2014 (Bemærk: ingen data fra 2009 pga. manglende overvågning dette år) 30 / 47

31 Tabel 1: Antal ynglepar i Gammel Havdrup Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 103) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Raster: Ingen overvågning. Bemærk, at selve Gl. Havdrup Mose ikke blev optalt i De viste tal i 2008 omfatter kun ynglefund på græsarealerne mellem Snoldelev og Gl. Havdrup Mose, der ikke i praksis kan henføres til én af lokaliteterne. Bemærk, at for visse arter, herunder grågås, vibe og rødben, hvor fugle yngler eller fouragerer på græsarealerne mellem de to lokaliteter, kan det i praksis være vanskeligt at vurdere, på hvilken lokalitet fuglene yngler. Derfor bør Tabel 1 og 2 læses i sammenhæng. Art/År Ll. Lappedykker T. lappedykker Gs. Lappedykker Sorth.lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Gb. Rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Stor præstekrave Dob.bekkasin Rødben Hættemåge / 47

32 Art/År Stormmåge Fjordterne Sortterne Gøg Engpiber Gul vipstjert Bynkefugl Nattergal Savisanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Pungmejse Gulbug Rødrygget tornskade Rørspurv 32 / 47

33 Tabel 1, fortsat Art/År Ll. Lappedykker T. lappedykker Gs. Lappedykker Sorth.lappedykker Rørdrum Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Gb. Rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Stor præstekrave Dob.bekkasin Rødben Hættemåge Stormmåge Fjordterne Sortterne / 47

34 Tabel 1, fortsat Art/År Gøg Engpiber Gul vipstjert Bynkefugl Nattergal Savisanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Pungmejse Gulbug Rødrygget tornskade Rørspurv Tabel 2: Antal ynglepar i Snoldelev Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 103) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Art/År Toppet lappedykker Gråstr. lappedykker Sorth. lappedykker Grågås Gråand Skeand Taffeland Troldand Musvåge Agerhøne Grønbenet rørhøne Blishøne / 47

35 Art/År Vibe 1 Hættemåge Gøg 1 Nattergal Kærsanger 1 Rørsanger Rørspurv / 47

36 Tabel 3: Antal ynglepar i Akselmose og Elleenge (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Art/År Lille lappedykker Gråstr. lappedykker Knopsvane Grågås Gråand Taffeland Troldand Rørhøg Musvåge Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Vibe Gøg Natugle Sjagger Engpiber Nattergal Græshoppesanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Gulbug Rødrygget tornskade Rørspurv / 47

37 Tabel 4: Antal ynglepar i Syv Mose (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) : sikker forekomst af ukendt størrelse Art \ År Lille lappedykker Toppet lappedykker Gs. lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Gråand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Tårnfalk Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge Sortterne Gøg Sjagger Nattergal Gulbug Græshoppesanger / 47

38 Art \ År Savisanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Råge Rødrygget tornskade Rørspurv Bomlærke / 47

39 Tabel 5: Antal ynglepar i Ramsøen (del af Fuglebeskyttelsesområde 104) : sikker forekomst af ukendt størrelse. Art/År Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Vandrikse Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Lille præstekrave Vibe Rødben Fjordterne Sortterne Gøg Engpiber Nattergal Græshoppesanger Rørsanger 3 1 Kærsanger / 47