VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
|
|
|
- Bjarne Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014
2 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014
3 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014
4 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem fremadrettede tæer. Rød plet på struben. Vægt: Jagttid: Rødstrubet Lom er fredet. Jagttegn 2013/2014
5 Lappedykkere Toppet lappedykker Sorthalset lappedykker Lille lappedykker Jagttegn 2013/2014
6 Toppet lappedykker Kendetegn: Vandfugl, Hvidt spejl i vingen, Afrundet hudlap mellem fremadrettede tæer. Vægt: Mindre end Lomme Jagttid: Toppet lappedykker er fredet. Jagttegn 2013/2014
7 Sorthalset lappedykker Kendetegn: Vandfugl, Sort hals, mørk krop og vinge Vægt: Jagttid: Sorthalset lappedykker er fredet. Øvrigt: Har rede ved brakvand eller ferskvand Jagttegn 2013/2014
8 Lille lappedykker Kendetegn: Vandfugl, Sort hals, mørk krop og vinge Vægt: Mindre en toppet skallesluger Jagttid: Lille lappedykker er fredet. Øvrigt: Har rede ved brakvand eller ferskvand Jagttegn 2013/2014
9 I denne lektion gennemgås: Mågefugle: Hættemåge, stormmåge, sølvmåge, sildemåge, svartbag
10 Mågefugle: Vandfugle med svømmehud mellem de tre fremadrettede tæer Voksne fugle har grå, hvide og sorte farver, mens unge fugle mest er brunplettede. Ofte skifter de unge fugle fjerdragt flere gange, inden de er udvoksede i 3-5 års alderen Lange og forholdsvis smalle vinger Sociale fugle som for det meste yngler i kolonier Han og hun ensfarvede
11 Yngledragt Sort plet Rødt næb Hættemåge Røde ben
12 Spinkelt gult næb Gråblå ryg og vinger Sorte vingespidser med hvide pletter Gulgrønne ben Stormmåge
13 Sorte vingespidser med hvide felter Sølvgrå ryg og vinger Kraftigt gult næb med rød plet Gule øjne Kødfarvede ben Sølvmåge
14 Yngler i Danmark Lav bestandsomsætning 3 æg, kønsmoden 3-4 år Findes i hele landet Danner par for livet (Monogami) Opportunistisk og altædende Sølvmåge
15 Gult næb med rød næbplet Gule ben Sort ryg og vinger Sildemåge
16 Kraftigt gult næb med rød næbplet Sort ryg og vinger Grålige eller kødfarvede ben Svartbag
17 Ung sølvmåge
18 Terner Fjordterne Havterne Jagttegn 2013/2014
19 Havterne Kendetegn: Spidse sabelformede vinger, kløft i hale, hætte, helt rødt næb Vægt/Størrelse: Jagttid: Havterne er fredet Øvrigt: Jagttegn 2013/2014
20 Fjordterne Kendetegn: Sabelformede vinger, Rødt næb med sort spids, sort hætte Vægt/Størrelse: Jagttid: Fjordterne er fredet Øvrigt: Jagttegn 2013/2014
21 Alkefugle Alk Lommevie Tejst Jagttegn 2013/2014
22 Alk Kendetegn: Svømmehud mellem fremadrettede tæer, hvidt bryst Vægt/Størrelse: Jagttid: Alken er fredet Øvrigt: Yngler i Danmark Jagttegn 2013/2014
23 Lommevie Kendetegn: Svømmehud mellem fremadrettede tæer, hvidt bryst, Hvid aftegn på ryg Vægt/Størrelse: Jagttid: Lommevie er fredet Øvrigt: Yngler i Danmark Jagttegn 2013/2014
24 Tejst Kendetegn: Svømmehud mellem fremadrettede tæer, Sort fjerdragt, hvide vinge partier Vægt/Størrelse: Jagttid: Tejsten er fredet Øvrigt: Yngler i Danmark Jagttegn 2013/2014
25 Rødt næb med gul spids Rødt pandeskjold Hvid stribe Grøngule ben med lange tæer Grønbenet rørhøne
26 Hvid pandeblis Sort fugl Hvidt/rosa næb Blishøne
27 Yngler ved damme og søer med stærkt bevoksning Lever parvis (monogam) og er stærkt territoriehævdende Middelhøj bestandsomsætning Findes i hele Danmark Opholder sig ofte på fiskeriterritoriet i vintermånederne i store flokke Blishøne
28 Vadefugle
29 Lange kyststrækninger og centrale beliggenhed på trækruten mellem Syd- og Nordeuropa, gør Danmark til en vigtig lokalitet for både ynglende og trækkende vadefugle Vadefugle har generelt lange ben Generelt lange næb, som er tilpasset til forskellige fødesøgningsmetoder Vadefugle lægger 4 æg, med enkelte undtagelser Lav reproduktion, sen kønsmodning og relativ høj levealder Langsom bestandsomsætning
30 Lang nakketop Metalgrøn ryg Sort bryst og ansigt Hvid bug Vibe
31 Rundt hoved Store øjne Kort næb Buttet krop Sort bryst og brunt ansigt Oversiden plettet brun Sort bryst Hjejle
32 Hjejler i vinterdragt Hjejle
33 Hjejle Arten har tidligere været talrig ynglefugl i Danmark, men i dag er der ingen eller gangske få par tilbage Hurtig bestandsomsætning, 4 æg, hurtig kønsmodning og lav levealder Talrig trækgæst forår og efterår Yngler på tørre heder, men på trækkes ses hjejlen på enge og marker hvor de æder insekter, larver, orme, snegle, krebsdyr, revlingebær og andre grønne plantedele.
34 Hvid med sorte pletter Sort kraftigt næb Grålig overside Sort undersid e Hvidlig undersid e Strandhjejle
35 Langt krumt næb Ensartet gråbrun Lange ben Stor Regnspove
36 Fåtallig ynglefugl i Danmark Lever parvis (Monogam) Lægger 4 æg, bliver kønsmoden som 2-årig og lever relativt længe. Dermed er bestandsomsætningen lav Ses mest ved kysten, men også inde i landet, hvor den finder krebsdyr, orme, insekter og bær Flyver med rolige vingeslag, lidt ligesom en måge Stor Regnspove
37 Langt krumt næb Brun øjenstribe Tydelig brunhvid midterstribe med mørke issesider Lange ben Lille Regnspove
38 Stor regnspove Lille regnspove
39 Langt og let opadbuet næb Gråbrun med stribet udtryk Tværbåndet hale Kobberrø d underside Lille Kobbersneppe
40 Langt lige næb Ensfarvet gråbrun Sort hale Stor Kobbersneppe Lange ben
41 Lille kobbersneppe Stor kobbersneppe
42 Lys midterstribe Brunlig ryg med gullige længdestriber Langt lige næb Lys bug Dobbeltbekkasin
43 Yngler i Danmark Middelhøj levealder, 4 æg = lav reproduktion, relativ sen kønsmodning (2-år) lav middellav bestandsomsætning Forekommer i stort antal, på salte og ferske engarealer, marsk, moser og især på fåre- eller kreaturafgræssede områder Føden søges på lavvandede og sumpede arealer, hvor den med hurtige bevægelser af næbbet mærker sig frem til biller, larver, snegle, orme mm Dobbeltbekkasin
44 Længdestribe r mere gullige Mørk isse uden lys midterstribe Delt øjenbryn Kortere næb Enkeltbekkasin Tyk næbbasis
45 Penselfjer Brede tværstriber Langt næb Brunspættet fjerdragt Korte ben Skovsneppe
46 Yngler i Danmark Middelhøj levealder, 4 æg = lav reproduktion, relativ sen kønsmodning (2-år) lav middellav bestandsomsætning Nært tilknyttet skov hvor den yngler og tilbringer dagtimerne Føden søges i nattetimerne på afgræssede græsmarker og enge, hvor den finder orm, insekter og larver Skovsneppe
47 Skovsneppe Dobbeltbekkasin Enkeltbekkasin
48 Langt lige orangerødt næb Rødt øje Sort overdel Hvid underdel Strandskade
49 Rødt næb med sort spids Brunlig overside Lys underside Røde ben Rødben
50 Rødt spinkelt næb med sort spids Overside lysegrå Gråhvid hals Underside hvid Røde ben Sortklire
51 Rødben Sortklire
52 Næb grøngrå med mørk spids Overside grålig Undersiden lys Ben grøngrå Hvidklire
53 Lys øjenstribe Overside grålig Mørkt kort næb Underside lys spættet Korte grønlige ben Islandsk ryle
54 Hvidklire Islandsk ryle
55 Halvlangt svagt buet næb Lille hoved Lang hals Ensartet gråbrun Han- yngledragt Lange ben Brushane
56 Han Orangebrunt ansigt Hun Brun bugplet Gråligt bryst Agerhøne Kastanjebrun e tværstriber
57 Tilknyttet åbent varieret agerlandskab Stor kuldstørrelse æg, tidlig kønsmoden 1år, lav levealder Hurtig bestandsomsætning Lever parvis (Monogame) Findes i hele landet, men er på tilbagegang grundet intensiveret landbrugsdrift Kræver et stort udbud af insekter (kyllingeføde) samt ukrudt. Agerhøne
58 Mørkt metalglinsende hoved med røde nøgne hovedsider Hvid halsring Lange brune halefjer med tværstriber Rødbrun krop med sorte pletter Fasan hane (kok)
59 Lang hale Ensfarvet beigebrun Mørke V- formede pletter Fasan høne
60 Kokkene samler harem (En han om flere hunner) Stor kuldstørrelse 8-15 æg, tidlig kønsmoden 1 år, lav levealder Hurtig bestandsomsætning Udbredt i hele landet Meget tilpasningsdygtig. Foretrækker et varieret landskab med småskove, læhegn og dyrkede marker, men også gerne moser, enge og rørskove
61 Rovfugle
62 Rovfugle: Kødædere med kraftige kløer (Fangere), krumt næb og skarpt syn Opdeles i våger, høge, kærhøge, falke, glenter, ørne, fiskeørne og gribbe Hunnen er næsten altid større end hannen
63 Rovfugle: De Danske arter lever parvise (monogam) og har ofte den samme mage i flere år I størstedelen af ynglesæsonen forsørger hannen ofte hele familien For at bevare flyveevnen, skiftes fjerene løbende Alle rovfugle er fredet
64 Mørke fingre Mørk vingebagkant Mørk plet Oftest mørk forvinge Musvåge Kort og ret tykt hoved med kort hals Ofte lysere parti Mørkt bånd
65 Den mest almindelige ynglende rovfugl i hele Danmark Lever parvis (monogam), og bygger reden i et løv- eller nåletræ Lav reproduktion (2-4 æg), sen ynglealder 3-årig, høj levealder Lav bestandsomsætning Musvågen lever hovedsageligt af mus og andre smågnavere, men den tager også småfugle, harekillinger, frøer, store insekter, regnorm osv. Særligt om vinteren suppleres med ådsler. Foretrækker varieret landskab, med udsigtsposter (træer Musvåge eller pæle). Kræver småbevoksninger eller skove hvor den kan yngle
66 Blågrå overside Lys underside med rustrøde tværstriber Gule ben Spurvehøg Skarpe lange fangere
67 Mørk grå overside Lyse tværstriber Gule tynde ben Spurvehøg Skarpe lange fangere
68 Yngler i hele Danmark, i småskove med nåletræer Lever parvis 3-4 æg, kønsmoden 1 år, middel lav levealder Middel bestandsomsætning Kræver varieret landskab med småfugle og læhegn Spurvehøg
69 Hvid øjenstribe Lang hale Korte, brede afrundede vinger Grålig overside Duehøg Hvid underside med grå tværbånd Kraftige ben og fangere
70 Spurvehøg Hun Duehøg Han
71 Plettet bug Gråt hoved Svag skægstribe Rødbrun med sorte pletter Gråblå hale og overgump Tårnfalk - Han Bredt sort endebånd
72 Svag skægstribe Brunt hoved Plettet bug Tårnfalk - Hun Rødbrun ryg med pletter Brun hale og overgump med mørke tværbånd Sort endebånd
73 Yngler i Danmark i gamle kragereder, hule træer og på høje bygninger. De benytter gerne redekasser. Lever parvis (monogam) Middel reproduktion (3-6 æg), hurtig kønsmodning 1-år, middel-lav levealder Middel hurtig bestandsomsætning Findes i hele landet i åbent terræn og i tilknytning til byer. Søger føden i åbent terræn og har et alsidigt fødevalg. Eks. snegle, orm, større insekter, krybdyr, padder og mindre fugle, men mus og andre smågnavere er dog langt det foretrukne fødeemne. Tårnfalk
74 Mørk gråblå overside Hvid underside med smalle tværstriber Mørk pilothjelm med sorte skægstriber Hvid strube og halssider Vandrefalk
75 Sorte vingespidser Flerfarve t overside Sorte vingespidser Lys gråblå hale Brun bug Hvidgult hoved og bryst Flødegul Lange ben Mørkebrun Rørhøg - Han Rørhøg - Hun
76 Mørke vingespidser Ensfarvet mørk overside Hvid isse Gult øje Mørk maske Mørke aftegninger Fint tværbåndet Blå ben Hvid underside Fiskeørn
77 Ændringer til lektionsplan og nyheder - Jagttegn 2013/2014
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Lære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Kendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Duer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Feltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Feltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012 Øvrige
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Agerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker
Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Agerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord
Gul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Strandens og kystens fugle
Strandens og kystens fugle Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen Strandens og kystens fugle Ved stranden kan du især møde mange forskellige slags måger, ænder og vadefugle. Ulvedybet og Vejlerne
Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår
Blå kærhøg Latinsk navn: Circus cyaneus Engelsk navn: Hen Harrier, Northern Harrier Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever
VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Data for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts
Feltkendetegn for terner (yngledragter)
Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl
Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Spændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)
Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane
Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.
KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og
Blishøne Latinsk navn: Fulica atra Engelsk navn: Eurasian coot Orden: Traner Familie: Vandhøns Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Sanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014
Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,
Gråanden Alberte MATERIALER:
Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:
Tange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96
Tange Sø Kommune: Bjerringbro Lokalitetsnr: 761072 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V1 Dækning: Y2, R2 UTM E: 536160 UTM N: 6243670 Kunstig sø, dannet ved opstemning til vandkraftværk. Søen er omgivet
Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017
Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til
Vinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker
Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige
DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Ynglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 I denne lektion gennemgås: Spurvefugle (kragefugle): Gråkrage, sortkrage, ravn, råge, allike, husskade,
Ynglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Anden Albert. FORKORTELSER: m = maske
Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.
Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Kort og godt om dyr og planter
Kort og godt om dyr og planter 6. klasse Lær om seks seje plante- og dyrearter Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 6. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt
Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Tirsdag d. 14. maj: Gråkragetur til Værnengene og Skjern Å. 15 deltagere vart kørt turen over til Værnengene denne flotte morgen og mødtes ved P-Pladsen ved krydset
Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Ynglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.
30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016
1 Referat af møde i Arbejdsgruppen Saksfjed - Hyllekrog onsdag den 7. september 2016 Til stede: Arne, Benny, Dines, Helle, Elon, Freddie, Birthe, Hans, Kirsten, Ingelise, Jan, Karin A., Karin B., Lars,
Trækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Naturen. omkring Korsør
Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -
SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)
Ynglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Hedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.
31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.
Oversigt over fuglearter til spillekort
Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel
Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning
Ynglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Fugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Biologi. Biologi og terræn
Biologi Fasan (phasianus Colchicus) Fasanen, der oprindeligt stammer fra asien, har været udsat i Danmark siden 1870 erne. I dag er den udbredt over hele landet, men de største tætheder finder man i Østjylland
Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Godt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber
IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre
Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved
Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden
Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,